Afgørelser
Afgørelser fra Landsskatteretten (afgørelsesdatabasen.dk), tagget med lovhenvisninger på præcis samme måde som SKM-meddelelserne.
Titel, resumé, udfald og sagsstørrelse er AI-genererede vurderinger og kan indeholde fejl — læs altid selve afgørelsen.
Nyeste afgørelser
- Skønsmæssig aktieavance ved tvangsopløsning af anpartsselskab
Sagen angik opgørelsen af klagerens aktieavance ved tvangsopløsningen af et anpartsselskab i 2022, hvor der ikke forelå regnskab frem til ophørstidspunktet. Skattestyrelsen opgjorde på grundlag af selskabets seneste regnskab og kontoudtog for første halvår 2021 skønsmæssigt egenkapitalen ved ophøret til 79.296 kr. og ansatte med en anskaffelsessum på 1 kr. en skattepligtig gevinst på 79.295 kr. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at avancen skulle ansættes til -1 kr., idet der ikke var udbetalt midler til klageren ved tvangsopløsningen, men fremlagde trods opfordring ingen dokumentation herfor. Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af egenkapitalen som afståelsessum og stadfæstede afgørelsen.
- Hjemvisning af talmæssig opgørelse af straksafskrivninger på software
Sagen angik Skattestyrelsens korrektion af et selskabs straksafskrivninger på selvudviklet software for indkomstårene 2020-2022 efter selskabets egen genoptagelsesanmodning, idet fradrag var taget i afholdelsesåret frem for i færdiggørelsesåret, jf. afskrivningslovens § 3 og § 6, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen forhøjede indkomsten med 1.529.696 kr. i 2020 og 10.286.673 kr. i 2021 og nedsatte den med 7.600.739 kr. i 2022 i en afgørelse, som styrelsen anså for en enighedsafgørelse. Selskabet gjorde gældende, at opgørelsen var fejlbehæftet, da et fradrag på 130.188 kr. for færdiggjorte projekter ikke var flyttet fra 2020 til 2021, og at fradraget for delperioden 1. januar til 30. august 2022 skulle have været 4.377.275 kr. højere, fordi Skattestyrelsen havde medregnet selvangivne fradrag for begge delperioder i 2022. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til flytningen af de 130.188 kr., og at det var uklart, hvilket beløb selskabet faktisk havde fratrukket i delperiode 1 i 2022. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet talmæssig opgørelse for alle tre indkomstår.
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse ved uregistreret fraflytning til Norge
Sagen angik, om klageren kunne få ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på ophør af fuld skattepligt fra juli 2021, hvor hun flyttede til Norge. Klageren gjorde gældende, at hun ikke var bekendt med, at hun selv skulle meddele fraflytningen til skatteforvaltningen, og at hun først sent fik adgang til e-Boks. Skattestyrelsen afviste genoptagelse, da anmodningen var indgivet efter udløbet af den ordinære frist, da der ikke forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og da 6-månedersfristen i § 27, stk. 2 ikke var overholdt. Landsskatteretten stadfæstede med henvisning til SKM2024.148.HR, idet det ikke beroede på myndighedsfejl, at klageren var ansat som fuldt skattepligtig hele året, og klagerens manglende kendskab til reglerne måtte anses for hendes egne forhold.
- Forskerskatteordning afslået da vederlagskravet ikke opfyldt i kontrakt
Sagen angik, om klageren kunne registreres på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 ved ansættelse hos en ny arbejdsgiver. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at vederlagskravet på 78.000 kr. om måneden var opfyldt, når arbejdsgiverens pensionsbidrag på 8 % (angiveligt tiltænkt som en § 53 A-ordning), fri telefon, sundhedsforsikring og store bededagskompensation blev medregnet til grundlønnen på 72.000 kr. Skattestyrelsen fandt, at pensionsbidraget var indberettet til en ordning med bortseelsesret, og at store bededagskompensation og sundhedsforsikring ikke fremgik af ansættelseskontrakten, hvorfor det garanterede vederlag ikke nåede op på kravet. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke fra ansættelsens start var aftalt, at pensionen var omfattet af § 53 A, og opgjorde det kontraktmæssige vederlag til 72.298,46 kr. efter ATP. Da vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, dermed ikke var opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.
- Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms for frisørsalon ud fra åbningstider og prisliste
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen med 151.716 kr. og nedsættelse af købsmomsen med 8.633 kr. for en frisørsalon for afgiftsperioden 2021. Da indehaveren ikke fremlagde regnskabsmateriale, ansatte Skattestyrelsen omsætningen ud fra salonens åbningstider og en gennemsnitlig timepris beregnet på prislisten fra hjemmesiden, ligesom købsmomsen blev nægtet på grund af manglende fakturaer. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skønnet ikke var virkelighedsnært, idet det ikke tog højde for ferie, helligdage og sammensætningen af de mest almindelige ydelser, samt at der burde indrømmes et skønsmæssigt momsfradrag efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage skønnet, og at der ikke kunne godkendes udokumenteret købsmomsfradrag, jf. SKM2025.138.BR. Afgørelsen blev stadfæstet i sin helhed.
- Skønsmæssig forhøjelse af frisørsalons overskud ud fra åbningstider og prisliste
Sagen angik en frisørsalon, hvor indehaveren ikke havde indsendt regnskabsmateriale, og Skattestyrelsen derfor skønsmæssigt ansatte omsætningen ud fra salonens åbningstider (49 timer ugentligt) og en gennemsnitlig timepris beregnet på grundlag af prislisten på hjemmesiden, med nedslag for pauser og opstart samt 15 % vareforbrug og skønnet husleje, men uden lønfradrag for formodet uregistreret arbejdskraft. Klageren gjorde gældende, at skønnet ikke var virkelighedsnært, da det hverken tog højde for ferie, helligdage, sygdom eller for, at almindelig klipning er den hyppigste ydelse, at der ikke var uregistrerede ansatte, subsidiært at lønudgifter skulle fradrages, og at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende partshøring og begrundelse. Landsskatteretten fandt, at skønnet over omsætningen var retvisende og lempeligt, bl.a. fordi der var regnet med 10 % årlig prisstigning mod reelt ca. 3 %, og at z-bonerne indikerede betydelig uregistreret kontantomsætning; lønfradrag blev afvist, da modtagerne ikke kunne identificeres. Retten godkendte dog yderligere fradrag for husleje og øvrige driftsomkostninger (5 % af bruttoresultatet) og nedsatte forhøjelserne fra 295.787 kr. til 260.650 kr. for 2020 og fra 447.692 kr. til 407.742 kr. for 2021, ligesom formalitetsindsigelserne blev afvist.
- Tabsfradrag nægtet for aktier i udenlandsk depot pga. manglende indberetning
Sagen angik, om klageren kunne fradrage tab på aktier handlet via en hollandsk handelsplatform i indkomståret 2022, hvor han havde selvangivet et nettotab på 1.173.000 kr. Skattestyrelsen nægtede tabsfradrag, da klageren ikke inden oplysningsfristen havde indsendt oplysninger om aktiernes erhvervelse efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, og beskattede i stedet bruttogevinsten på 335.934 kr., hvilket samlet gav en forhøjelse på 1.508.934 kr. Klageren gjorde gældende, at han troede, at platformen indberettede automatisk, at han havde handlet loyalt, at bestemmelsens formål var at modvirke skattesvig, og at sygdom hindrede ham i at reagere på Skattestyrelsens påmindelse. Landsskatteretten fandt, at betingelsen om rettidig indberetning fremgår direkte af lovens ordlyd, at der ikke er dispensationsadgang, og at en vildfarelse om platformens indberetning beror på klagerens egne forhold, hvorfor afgørelsen blev stadfæstet.
- Momsfradrag nægtet for udokumenterede fiskeindkøb og manglende bilag
Sagen angik et selskab, der drev tømrer- og fiskehandelsvirksomhed, og som havde angivet og efterangivet købsmoms for 3. kvartal 2021 til 1. halvår 2023 uden at kunne fremlægge de underliggende købsbilag. Skattestyrelsen godkendte alene fradrag for købsmoms, der kunne dokumenteres ved fakturaer indhentet fra fiskeleverandøren og enkelte øvrige bilag, og nægtede fradrag fuldt ud for 1. halvår 2023, da der ikke var bogført salg af fisk eller anden momspligtig omsætning i perioden. Selskabet gjorde gældende, at udgifterne var dokumenteret via bankkontoudtog og leverandørens kontoudtog, at bogholderen var stukket af med bilagene, og at fiskene i 2023 var blevet stjålet. Landsskatteretten fandt, at leverandørkontoudtog uden momsangivelse ikke udgør behørig dokumentation, at der ikke kan indrømmes skønsmæssige udokumenterede momsfradrag efter momslovens § 37, og at den direkte forbindelse til momspligtige leverancer ikke var godtgjort for 2023, idet oplysningerne om tyveri og bortkomne bilag ikke var understøttet af objektive kendsgerninger. Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret med i alt 349.479 kr. blev stadfæstet.
- Maskeret udlodning ved salg af rækkehuse til hovedanpartshavere til underpris
Sagen angik, om klagerens aktieindkomst for 2020 med rette var forhøjet med 300.000 kr. som maskeret udlodning, fordi klagerens selskab solgte to rækkehuse til klageren og dennes ægtefælle for 2.800.000 kr. pr. ejendom, hvorefter ejendommene ca. fem-seks måneder senere blev videresolgt til tredjemand for 3.550.000 kr. pr. ejendom. Skattestyrelsen anså videresalgsprisen som udtryk for handelsværdien på overdragelsestidspunktet og beskattede klageren af 20 pct. af den samlede underpris på 1.500.000 kr. Klageren gjorde gældende, at salgsprisen var markedsprisen, idet ejendommene efter 10-11 års udlejning var i dårlig stand, hvilket var understøttet af en lokal ejendomsmæglers vurdering, og at prisstigningen skyldtes istandsættelse og markedsudvikling. Under klagesagen blev der afholdt syn og skøn, hvor skønsmanden ansatte handelsværdien til 3.375.000 kr. pr. ejendom i dårlig stand. Landsskatteretten lagde skønserklæringen til grund, fandt at ejendommene var handlet til en underpris på i alt 1.150.000 kr., og nedsatte klagerens aktieindkomst til 230.000 kr.
- Udbyttekildeskat ved udlodning til moderselskab på Gibraltar
Sagen angik, om et dansk anpartsselskab var pligtigt til at indeholde og hæfte for udbyttekildeskat på i alt 490.000 kr. af udlodninger på 2 x 1.000.000 kr. i 2016 og 2017 til dets moderselskab registreret på Gibraltar. Skattestyrelsen fandt, at moderselskabet var begrænset skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da Gibraltar-selskaber ikke er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, og der ikke findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Gibraltar. Selskabet gjorde gældende, at Gibraltar-selskaber efter EU-Kommissionens og britiske myndigheders opfattelse er omfattet af direktivet, og at beskatningen under alle omstændigheder udgjorde en EU-stridig restriktion efter TEUF art. 49 og 63, samt at der ikke var udvist forsømmelighed. Landsskatteretten fandt med henvisning til C-458/18 GVC Services, at direktivet ikke finder anvendelse på Gibraltar-selskaber, at den foreliggende restriktion var begrundet i hensynet til at modvirke skatteundgåelse og proportional, og at selskabet hæftede efter kildeskattelovens § 69, da det kendte de faktiske forhold. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Salg af rækkehuse til hovedanpartshavere til underpris efter syn og skøn
Sagen angik, om et selskab havde solgt to rækkehuse til de to hovedanpartshavere (ægtefæller) til underpris, da ejendommene i januar/februar 2020 blev overdraget for 2.800.000 kr. pr. stk. og få måneder senere videresolgt til tredjemand for 3.550.000 kr. pr. stk. Skattestyrelsen anså tredjemandsprisen for udtryk for handelsværdien på overdragelsestidspunktet og forhøjede selskabets ejendomsavance med 1.380.000 kr. efter ligningslovens § 2. Selskabet gjorde gældende, at ejendommene var i dårlig stand efter 10-11 års udlejning, at prisen byggede på en mæglervurdering, og at værdistigningen skyldtes istandsættelse og prisudvikling. Under klagesagen blev der afholdt syn og skøn, hvor skønsmanden vurderede handelsværdien til 3.375.000 kr. pr. ejendom i dårlig stand. Landsskatteretten lagde skønserklæringen til grund og nedsatte forhøjelsen til 1.030.000 kr., idet der ikke fandtes godtgjort fradragsberettigede afståelsesomkostninger.
- Salgsmoms af ikke-bogført faktura uden dokumenteret kreditnota
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet en virksomheds salgsmoms med 26.250 kr. for 2. halvår 2022 på baggrund af en faktura for malerarbejde, som ikke var bogført eller angivet. Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at fakturaen efterfølgende var krediteret, og at forhøjelsen derfor skulle bortfalde, subsidiært at sagen skulle hjemvises. Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen, da bogføringen ikke viste nogen kreditering, og der ikke var fremlagt kreditnota. Landsskatteretten fandt, at der var leveret momspligtige ydelser ifølge fakturaen, og da den påståede kreditnota ikke var fremlagt trods opfordring hertil, skulle momsen indgå i afgiftstilsvaret. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Virksomhedsordningen nægtet grundet manglende regnskab og specifikationer
Sagen angik, om klageren for indkomståret 2020 opfyldte betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, for at anvende virksomhedsordningen. Skattestyrelsen havde efter genoptagelse gentagne gange efterspurgt skatteregnskab, kontospecifikationer og specifikationer til virksomhedsordningen uden at modtage materialet, og nægtede derfor anvendelse af ordningen, tilbageførte renter til kapitalindkomst og ophørsbeskattede konto for opsparet overskud på 1.227.194 kr. efter § 15 b, stk. 1. Klageren gjorde gældende, at betingelserne var opfyldt, og at forhøjelsen på 659.625 kr. i forhold til det selvangivne var uberettiget, men fremlagde heller ikke under klagesagen det efterspurgte materiale. Landsskatteretten fandt, at manglende selvstændigt regnskab og specifikationer indebar, at betingelserne ikke var opfyldt, og at ophørsbeskatning med rette var sket i 2020. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Norsk dokumentavgift fradrages i dansk gaveafgift som tinglysningsafgift
Sagen angik beregningen af dansk gaveafgift ved en norsk bosat gavegivers overdragelse af 50 % af en norsk ejendom til sit danske barnebarn, herunder om norsk dokumentavgift på 2,5 % af ejendomsværdien kunne fratrækkes i gaveafgiften efter boafgiftslovens § 29. Klageren gjorde gældende, at dokumentavgiften svarede til dansk gaveafgift og derfor skulle fradrages fuldt ud med 12.016 kr. efter § 29, stk. 1, mens Skattestyrelsen alene godkendte fradrag for tinglysningsafgift begrænset til 0,6 % af overdragelsessummen, svarende til 2.187 kr. Landsskatteretten fastslog, at der ikke er betalt norsk gaveafgift, da Norge afskaffede gaveafgiften i 2014, og stadfæstede dette punkt. Retten fandt derimod, at dokumentavgiften efter den norske dokumentavgiftslov må sidestilles med den danske variable tinglysningsafgift, og at hele beløbet på 12.016 kr. kan fratrækkes efter § 29, stk. 2, uden begrænsning til 0,6 %, hvorved klageren økonomisk fik fuldt medhold.
- Rentefiksering af uforrentet tilgodehavende hos engelsk moderselskab
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet et dansk ejendomsselskabs skattepligtige indkomst for indkomståret 2024 med 611.106 kr. ved rentefiksering af et uforrentet anfordringstilgodehavende på ca. 8,3 mio. kr. hos selskabets engelske moderselskab. Skattestyrelsen fandt, at låneforholdet var en kontrolleret transaktion efter ligningslovens § 2, og fikserede renten til Nationalbankens diskonto med tillæg af 4 pct. med henvisning til bl.a. SKM2007.635.HR og SKM2002.435.LSR. Selskabet gjorde gældende, at markedsrenten i perioden havde været negativ eller lav, hvorfor der ikke var grundlag for en kunstig fikseret rente, der ikke afspejlede markedsvilkårene. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde for armslængdevilkår, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at et tilsvarende usikret lån kunne optages hos tredjepart på samme vilkår, og at renten i mangel af konkrete holdepunkter kunne fastsættes til diskontoen plus 4 pct. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Rentefiksering, underprisudlejning og fri bil i familieejet selskab
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst med i alt ca. 7,56 mio. kr. for indkomstårene 2019-2023 som følge af rentefiksering af et uforrentet tilgodehavende hos det engelske moderselskab (diskontoen + 4 pct.), udlejning af en lejet villa til kapitalejernes mor til under den leje selskabet selv betalte, samt manglende lejeindtægter for en VW Touareg og en hestetrailer anset for stillet til rådighed for kapitalejerne. Selskabet gjorde gældende, at markedsrenten var nul eller negativ, at kun halvdelen af ejendommen var udlejet, at bilen alene var brugt erhvervsmæssigt af moderselskabets direktør, at hestetraileren var udlejet til tredjemand, og at 2019 og 2020 var forældede, da de fire kapitalejere med hver 25 pct. ikke havde bestemmende indflydelse. Landsskatteretten stadfæstede rentefikseringen, lejefikseringen af ejendommen og forhøjelsen vedrørende bilen samt hestetraileren for 2022, idet selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for armslængdevilkår eller afkræftet rådighedsformodningen. Retten fandt, at der var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Alene forhøjelsen vedrørende hestetraileren for 2023 (161.508 kr.) blev nedsat til 0 kr. på baggrund af fremlagt lejekontrakt og erklæring fra lejeren.
- Maskeret udlodning ved underpris-udleje, fri bil og hestetrailer til hovedanpartshaver
Sagen angik, om en hovedanpartshaver med 25 pct. indirekte ejerskab af et anpartsselskab skulle beskattes af maskeret udlodning for indkomstårene 2020-2023, i alt 1.160.927 kr. Skattestyrelsen havde forhøjet aktieindkomsten, fordi selskabet videreudlejede en lejet villa til en nærtstående til under markedsleje, og fordi en VW Touareg og en Ford registreret som hestetrailer ansås for at have stået til rådighed for kapitalejerne uden kørebog eller frasigelseserklæring. Klageren gjorde gældende, at halvdelen af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt, at bilen kun blev brugt af moderselskabets direktør og tidligere direktør, at hestetraileren var anskaffet til udlejning og udlejet til tredjemand, samt at indkomståret 2020 var forældet. Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af underpris-udlejen og fri bil, fandt at der var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af den forlængede ligningsfrist, men nedsatte beskatningen af fri hestetrailer for 2023 med 214.258 kr., da traileren dokumenteret var udlejet til tredjemand det år.
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse af PAL § 22-opgørelse
Sagen angik, om et selskab kunne få ekstraordinær genoptagelse af sin opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22 for 2017 med henblik på en negativ korrektion på 80.067 kr. Selskabet gjorde gældende, at det den 1. maj 2021 (en lørdag) ikke var teknisk muligt at indberette negative korrektioner i TastSelv Erhverv, at man straks kontaktede Skattestyrelsen og indsendte korrektionen via kontaktformularen den 3. maj efter anvisning, og at der derfor forelå en myndighedsfejl som særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skattestyrelsen afviste, idet der ikke var konstateret driftsforstyrrelser, negative korrektioner tillige kunne indsendes manuelt inden fristen, og selskabet havde haft flere tidligere korrektionsmuligheder. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens e-mail af 3. maj alene var oplysende og ikke en fristforlængelse, at anmodningen var fremsat for sent efter § 26, stk. 2, og at det ikke var godtgjort, at systemfejl hos Skattestyrelsen hindrede rettidig indgivelse. Afgørelsen blev stadfæstet.
- Emballageafgift på PP non-woven-poser stadfæstet som afgiftspligtige bæreposer
Sagen angik, om et selskabs salg af PP non-woven-poser i perioden 1. januar 2020 til 30. september 2022 var afgiftspligtigt efter emballageafgiftslovens § 2 a, hvilket medførte et afgiftskrav på 1.049.955 kr. Skattestyrelsen fandt, at poserne var fremstillet af plast, havde hank og et rumindhold på mindst 5 liter, og at de med rimelighed kunne erstattes af stofposer, bærenet mv. Selskabet gjorde gældende, at vurderingen af porøsitet og holdbarhed var subjektiv og uden hjemmel, og at afgørelsen udgjorde en uvarslet praksisændring, ligesom der blev nedlagt subsidiær påstand om tilbagebetaling af frivilligt indbetalt afgift fra 1. oktober 2022. Landsskatteretten fandt med henvisning til SKM2026.166.LSR, at der skal ses på posens funktion og ikke holdbarheden, at poserne fungerede som traditionelle bæreposer, og at der ikke var dokumenteret en administrativ praksis for afgiftsfrihed. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet, og kravet om tilbagebetaling blev afvist.
- Salgsmoms af bankindsætninger nedsat for autoværksted med bilsalg
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af et autoværksteds salgsmoms for 2021 med i alt ca. 105.000 kr. på baggrund af indsætninger på indehaverens erhvervs- og privatkonto samt nægtet anvendelse af brugtmomsordningen for to bilhandler uden dokumentation for køb og salg. Indehaveren gjorde gældende, at indsætningerne på erhvervskontoen allerede var bogført og afregnet, og at indsætningerne på privatkontoen vedrørte private salg, herunder en privat bil solgt for 110.000 kr. Landsskatteretten fandt efter stikprøvegennemgang, at indsætningerne på erhvervskontoen kunne afstemmes til bogføringen og brugtmomsregnskabet, og nedsatte derfor salgsmomsen med 61.803 kr., ligesom salget af den private bil blev anset for virksomheden uvedkommende med en nedsættelse på yderligere 22.000 kr. De øvrige 15 mindre MobilePay-indsætninger på privatkontoen samt den fulde moms på de to udokumenterede brugtbilhandler (12.100 kr.) blev stadfæstet, da indehaveren ikke havde løftet bevisbyrden. Samlet blev forhøjelsen nedsat fra ca. 105.000 kr. til ca. 21.000 kr.
- Bankindsætninger hos autoværksted nedsat væsentligt efter afstemning til bogføring
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet omsætningen i klagerens autoværksteds- og bilhandelsvirksomhed med 360.493 kr. og klagerens anden personlige indkomst med 56.489 kr. på grundlag af indsætninger på erhvervs- og privatkonto i indkomståret 2021. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne på erhvervskontoen allerede indgik i bogføringen, og at indsætningerne på privatkontoen stammede fra salg af private effekter, en privat bil, forsikringserstatning og lån. Landsskatteretten fandt efter gennemgang og stikprøvekontrol, at indsætningerne på erhvervskontoen (247.213 kr. ekskl. moms) kunne afstemmes til den bogførte omsætning via fakturaer, omsætningskonti og brugtmomsregnskab, og at salg af en privat Peugeot 308 for 110.000 kr. samt en forsikringserstatning på 25.989 kr. var dokumenteret som private og skattefrie. De øvrige mobilepay-indsætninger på privatkontoen samt påståede lån og salg af computer var ikke underbygget af objektive kendsgerninger, hvorfor forhøjelsen af omsætningen blev nedsat til 25.280 kr. og forhøjelsen af personlig indkomst til 30.500 kr.
- Skønsmæssig salgsmoms for kiosk vedrørende tips, spillemaskiner og eget vareforbrug
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen for en kioskvirksomhed for 1. og 2. halvår 2023 med i alt 42.566 kr. Forhøjelsen vedrørte moms af skønnet yderligere provision ved salg af tips, moms af indtægter fra spillemaskiner samt moms af skønnet eget vareforbrug baseret på vejledende mindstesatser og 3,3 forbrugsenheder. Indehaveren gjorde gældende, at provisionen fremgik af afregningerne fra spiludbyderen, at spilleindtægterne var momsfritagne og i stedet lønsumsafgiftspligtige, og at eget vareforbrug var sat for højt, da han boede alene uden familie og ikke indtog alkohol. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen vedrørende tips og spillemaskiner, da virksomheden ikke havde godtgjort at handle i eget navn for fremmed regning, men nedsatte skønnet over eget vareforbrug i overensstemmelse med den sammenholdte skattesag. Salgsmomsen blev herefter nedsat fra 21.574 kr. til 16.970 kr. for 1. halvår og fra 20.992 kr. til 16.388 kr. for 2. halvår 2023.
- Skønsmæssig forhøjelse af kiosk for tips, spillemaskiner og eget vareforbrug
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige ændring af en kioskejers indkomst for 2023 vedrørende avance ved salg af tips (forhøjelse på 26.550 kr.), moms af indtægter fra spillemaskiner (nedsættelse på 23.820 kr.) og eget vareforbrug (forhøjelse på 46.105 kr.). Klageren gjorde gældende, at avancen på tips fremgik af afregningsbilag og skulle reduceres med serviceafgift, at spilleindtægterne var lønsumsafgiftspligtige frem for momspligtige, og at eget vareforbrug skulle fastholdes på 6.000 kr., da han havde separat husholdning i forældrenes ejendom og som muslim ikke indtog alkohol. Landsskatteretten stadfæstede skønnet på 6 % avance ved salg af tips og momsbehandlingen af spillemaskinerne. For eget vareforbrug fandt retten, at klagerens oplysninger om separat husstand ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, men at værdien af alkoholholdige drikkevarer skulle udgå med henvisning til SKM2005.362.LSR, hvorefter eget vareforbrug blev nedsat til 37.230 kr. Den samlede forhøjelse blev herefter nedsat fra 38.992 kr. til 30.117 kr., og hjemvisning blev afvist.
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse af medarbejderoptioner beskattet efter ligningslovens § 28
Sagen angik, om klageren kunne få ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2016, hvor hendes udnyttelse af medarbejderoptioner fra arbejdsgiveren var indberettet og beskattet som personlig indkomst efter ligningslovens § 28 med ca. 884.000 kr. Klageren gjorde gældende, at optionerne var omfattet af overgangsreglen til ligningslovens § 7 H og skulle beskattes som aktieindkomst, hvilket Landsskatteretten havde fastslået i en kollegas sag i april 2021, og at der derfor forelå en praksisunderkendelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, subsidiært særlige omstændigheder efter nr. 8. Skattestyrelsen fandt, at kollegaens sag var en konkret vurdering og ikke en praksisændring, og at der ikke forelå særlige omstændigheder. Landsskatteretten lagde til grund, at optionerne materielt var omfattet af § 7 H, men fandt, at der ikke var sket underkendelse af en defineret praksis, at den fejlagtige beskatning ikke skyldtes myndighedsfejl, at situationen kunne sidestilles med et glemt fradrag, og at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, ikke var overholdt. Skattestyrelsens afslag blev stadfæstet.
- Lønsumsafgift efter metode 2 for uvildig økonomisk rådgiver med låneformidling
Sagen angik, om et selskab, der ydede uvildig økonomisk rådgivning til private og i den forbindelse formidlede lån fra banker og realkreditinstitutter, skulle afregne lønsumsafgift efter metode 4 (lønsum plus over-/underskud) eller metode 2 (finansielle virksomheder). Selskabet gjorde gældende, at det var en rådgivningsvirksomhed, der blot formidlede lån, at kunderne ikke opfattede det som en finansiel virksomhed, og at det derfor efter Den juridiske vejledning burde omfattes af metode 4. Skattestyrelsen fandt, at låneformidlingen var hovedydelsen, at rådgivningen var en biydelse, og at selskabet med over 50 % momsfritaget omsætning skulle anses som finansiel virksomhed efter cirkulære nr. 186 af 1992. Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet ved sit navn fremtrådte som finansiel virksomhed, og at 97,38 % af omsætningen i perioden januar-april 2023 (484.000 af 497.000 kr.) stammede fra momsfritagne finansielle aktiviteter, hvorfor disse udgjorde hovedaktiviteten. Skattestyrelsens afgørelse om afregning efter metode 2 blev stadfæstet.
- Genoptagelsesanmodning anset for rettidig – hjemvisning om fremført underskud
Sagen angik Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021, hvor der var modregnet 225.229 kr. af et akkumuleret underskud på ca. 849.000 kr. opstået som negativ kapitalindkomst i årene 1996-2020, mens klageren var bosat i udlandet. Klageren mente, at saldoen skulle modregnes krone for krone efter personskattelovens § 13, stk. 1, og ikke omregnes til skatteværdi, og at Skattestyrelsen ikke havde redegjort for hjemlen hertil. Skattestyrelsen fandt, at den ordinære frist var udløbet den 1. maj 2025, at der ikke forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 ikke var overholdt. Landsskatteretten fandt, at klagerens henvendelse af 2. august 2023, hvor han fortsat udtrykte uenighed i beregningen, måtte anses som en anmodning om genoptagelse fremsat inden for den ordinære frist i § 26, stk. 2. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen til behandling efter reglerne om ordinær genoptagelse, uden at der blev taget stilling til det materielle spørgsmål.
- Momsfradrag og kreditnota i IT-selskab under konkurs
Sagen angik et konkursramt IT-selskabs momstilsvar for perioden december 2016 til juni 2019, hvor Skattestyrelsen efter en genoptagelsesanmodning havde nægtet fradrag for købsmoms på 158.954 kr. vedrørende leasing af en Mercedes, forsyningsudgifter på tidligere lejemål, telefoni og IT samt en række udokumenterede bilag, ligesom styrelsen ikke anerkendte en nedsættelse af salgsmomsen med 562.500 kr. på grundlag af en kreditnota udstedt til et interesseforbundet søsterselskab. Selskabet gjorde gældende, at leverancen bag kreditnotaen aldrig var gennemført på grund af manglende betaling, og at afgiftsgrundlaget derfor skulle nedsættes, mens Skattestyrelsen henviste til skærpet bevisbyrde mellem interesseforbundne parter og manglende objektiv dokumentation. Landsskatteretten godkendte fradrag for telefoni-/IT-udgifter på 40.537 kr. og en serviceaftale på 9.202 kr., men forhøjede det nægtede fradrag for leasing med 1.373 kr. og stadfæstede nægtelsen vedrørende lejemålsudgifter, dækskifte, advokatydelse og udokumenterede bilag, hvorefter det ikke godkendte fradrag blev nedsat til 104.329 kr. Punktet om købsmoms for 2019 blev hjemvist på grund af ufuldstændigt oplysningsgrundlag, og reguleringen af salgsmomsen, herunder afvisningen af kreditnotaen og tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6, blev stadfæstet, mens den talmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen.
- Hjemvisning af nægtet købsmomsfradrag for rengøringsvirksomhed
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde nedsat en rengøringsvirksomheds fradrag for købsmoms til 0 kr. for 1.-2. halvår 2023 og 2024, i alt ca. 3,78 mio. kr., med henvisning til manglende regnskabsmateriale for 2023 og et tilsidesat regnskab for 2024, hvor bogføring, indsendte bankkontoudtog og bankernes kontoudtog ikke stemte overens. Skattestyrelsen gjorde gældende, at fradrag kræver dokumentation via regnskab og bilag, og at det ikke er styrelsens opgave at udarbejde et regnskab ud fra de over 500 fremsendte bilag. Virksomheden anførte, at de fremlagte fakturaer opfyldte betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, og subsidiært at Skattestyrelsen var forpligtet til at udøve et sagligt skøn efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget kunne tilsidesættes, men at Skattestyrelsen ikke konkret havde taget stilling til, om de fremlagte bilag dokumenterede levering og betalt moms, hvorfor opgørelsen af købsmomsen blev hjemvist til fornyet behandling.
- Registreringsafgift for taxa anvendt til privat kørsel af kollega
Sagen angik, om en afgiftsfritaget taxa (Volkswagen Touran) blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, da chaufføren ved en politikontrol efter endt arbejdsdag transporterede en kollega uden betaling og med slukket taxameter. Motorstyrelsen opkrævede 86.262 kr. i registreringsafgift med henvisning til, at kørslen var privat personbefordring, og at selskabet som registreret bruger hæftede for afgiften. Selskabet gjorde gældende, at passageren var en nyansat chauffør under oplæring i bilens funktioner, og at kørslen derfor var erhvervsmæssig. Landsskatteretten fandt, at det påhvilede selskabet at godtgøre, at kørslen var erhvervsmæssig, og lagde afgørende vægt på chaufførens forklaring ved kontrollen, at kørslen skete efter arbejdstid, og at alt udstyr var slukket; forklaringen om oplæring var først fremkommet efterfølgende. Motorstyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Konsolideringsfradrag nægtet brancheforening uden positiv indkomst
Sagen angik, om en brancheforening skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, kunne opnå konsolideringsfradrag efter § 5, stk. 2, på 152.299 kr. for 2018 og 651.420 kr. for 2020, selvom den skattepligtige indkomst var 0 kr. henholdsvis fuldt ud dækket af fremført underskud. Foreningen gjorde gældende, at prioriteringsreglen i § 6 alene begrænser fradraget med bundfradrag og skattefrie udbytter, og at Den juridiske vejledning på daværende tidspunkt ikke stillede krav om positiv indkomst, hvorfor en nægtelse ville stride mod lighedsgrundsætningen. Skattestyrelsen henviste til forarbejderne fra 1986, hvorefter uddelinger og hensættelser efter §§ 4 og 5 ikke kan medføre et fremførselsberettiget underskud. Landsskatteretten fandt, at der ikke er hjemmel til konsolideringsfradrag uden positiv indkomst efter fremførsel af underskud, og at den manglende omtale i Den juridiske vejledning ikke udgjorde en positiv tilkendegivelse, der kunne skabe en retsbeskyttet forventning. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse af kapitalfondsinvesteringer tidligere år
Sagen angik, om et holdingselskab kunne få genoptaget skatteansættelserne for indkomståret 2017 og tidligere år ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, efter at Skattestyrelsen for indkomståret 2018 havde nægtet fradrag for et nettovalutakurstab på 10.953.377 kr., som reelt var en tilbageførsel af fejlagtig lagerbeskatning af skattefrie porteføljeaktier i kapitalfonde fra 2008-2017, og samtidig ændret periodiseringen, så et halvt år (1. januar – 30. juni 2017) med en negativ indkomst på 2.313.513 kr. faldt ud af beskatning. Selskabet gjorde gældende, at genoptagelse kunne ske som en direkte følge efter § 27, stk. 1, nr. 2, på grund af særlige omstændigheder efter nr. 8 samt efter balancepostreglen i § 27, stk. 4, da fastholdelsen medførte en beskatning langt over det reelle afkast over tid. Skattestyrelsen fandt med henvisning til bl.a. SKM2007.44.VLR og SKM2014.860.LSR, at der var tale om forkert retsanvendelse og selskabets eget valg af forkert periodisering, hvilket hverken udgjorde en direkte følge eller særlige omstændigheder. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, idet de ønskede nedsættelser ikke var en direkte følge af 2018-ansættelsen, fejlene alene kunne bebrejdes selskabet selv, og § 27, stk. 4, forudsætter, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
- Gasafgiftsgodtgørelse hjemvist efter nye målerudtræk for procesforbrug
Sagen angik Skattestyrelsens opkrævning af 411.974 kr. i for meget godtgjort gasafgift for 2017 hos en medicinalvirksomhed, der anvender gas i dampkedler på to lokationer. Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til yderligere 548.340 kr. i godtgørelse vedrørende procesforbruget i 2016, som var indberettet sammen med momsangivelsen for februar 2017, men som Skattestyrelsen hverken havde medregnet i opgørelsen for 2016 eller 2017. Skattestyrelsen anførte, at opgørelsen var baseret på de indberettede tal for de enkelte perioder, jf. gasafgiftslovens § 12, og at der ikke var fremlagt målinger for det hævdede procesforbrug i 2016. Under klagesagen fremlagde selskabet månedlige målerudtræk, der viste et procesforbrug på 10.338.124 kWh mod de 7.620.174 kWh, Skattestyrelsen havde lagt til grund, og Skattestyrelsen udtalte, at materialet kunne have betydning, men krævede fornyet sagsbehandling. Landsskatteretten fandt, at grundlaget for afgørelsen var væsentligt ændret, og hjemviste fastsættelsen af gasafgiftsgodtgørelsen til fornyet behandling, herunder stillingtagen til om godtgørelsen skal modregnes i kravet for 2016 eller 2017.
- Gasafgiftsgodtgørelse hjemvist efter nye målerdata for procesforbrug
Sagen angik en medicinalvirksomheds godtgørelse af gasafgift for 2016, hvor Skattestyrelsen havde opkrævet 3.424 kr. i for meget godtgjort afgift på grundlag af et procesforbrug på 7.620.174 kWh fra selskabets regneark. Selskabet gjorde gældende, at det målte procesforbrug udgjorde 10.338.124 kWh, og at selskabet var berettiget til yderligere 548.340 kr. i godtgørelse, som var angivet via momsangivelsen for februar 2017 og burde modregnes i Skattestyrelsens krav for 2016 eller 2017. Skattestyrelsen fastholdt, at der manglede måledata og revisionsspor, og at efterangivelsen var periodiseret forkert. Under klagesagen fremlagde selskabet målerudtræk fra sit energistyringssystem, som Skattestyrelsen vurderede kunne have betydning, men krævede ny sagsbehandling. Landsskatteretten fandt, at afgørelsesgrundlaget var væsentligt ændret, og hjemviste fastsættelsen af gasafgiftsgodtgørelsen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
- Blandet benyttet bil anset for placeret uden for virksomhedsordningen
Sagen angik, om en Ford Mondeo, som klageren havde købt for private midler i 2018 og anvendt blandet erhvervsmæssigt og privat, skulle anses for placeret i virksomhedsordningen med deraf følgende beskatning af fri bil for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen fandt, at bilen måtte anses for indgået i virksomhedsordningen, fordi alle driftsudgifter løbende var betalt fra virksomhedens konto og bogført som erhvervsmæssige udgifter uden brug af hævekonto eller mellemregningskonto, og forhøjede virksomhedens resultat netto med 43.308 kr. og 40.391 kr. Klageren gjorde gældende, at bilen var købt privat, indgik i den private formueopgørelse og ikke i virksomhedens balance, og at der ultimo året var tilbageført en privat andel på 75 %, hvorfor procentfordelingsreglen var anvendt. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at bilen var valgt placeret uden for virksomhedsordningen, idet den regnskabsmæssige behandling gav samme overskudsdisponering og skattepligtige indkomst som en korrekt bogføring med hævning og efterfølgende godtgørelse, og der var derfor ikke grundlag for beskatning af fri bil. Afgørelsen blev ændret, og sagen hjemvist for så vidt angår Skattestyrelsens stillingtagen til den skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
- Rentefradrag for kautionsgæld hjemvist på grund af mangelfuld periodisering
Sagen angik størrelsen af klagerens fradrag for renteudgifter til et pengeinstitut i indkomståret 2022, hvor renterne udsprang af udløste kautionsforpligtelser fastslået ved domme fra 2019 og 2021. Skattestyrelsen havde godkendt et fradrag på 763.568 kr. opgjort på grundlag af bankens renteopgørelse fratrukket renter allerede fradraget i 2021, mens klageren påstod et fradrag på 850.143 kr. Efter afgørelsen oplyste banken, at indbetalingerne var anvendt til dækning af hovedstol før renter, hvorfor Skattestyrelsen under klagesagen mente, at fradraget skulle nedsættes til 414.032 kr. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde forholdt sig til, hvornår renterne forfaldt til betaling efter ligningslovens § 5, og at nye oplysninger fra banken ikke var indgået i sagsbehandlingen, ligesom der var tvivl om undladelsen af at sende forslag til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i Skattestyrelsen, hvilket begge parter havde tilsluttet sig.
- Beskatning af deferred stock awards ved vesting efter tilflytning med lempelse
Sagen angik, om en skatteyder, der flyttede fra Storbritannien til Danmark i 2017, skulle beskattes i Danmark af 344.605 kr. vedrørende deferred stock awards tildelt i 2015-2017, som vestede i 2019. Klageren gjorde gældende, at retserhvervelsen var sket på tildelingstidspunkterne, hvor han var skattepligtig til Storbritannien, da betingelsen om fortsat ansættelse på grund af aftalens undtagelser måtte anses for resolutiv. Landsskatteretten fandt, at betingelsen om fortsat ansættelse på vestingtidspunktet var suspensiv, da opfyldelsen ikke var undergivet klagerens rådighed, og at aktierne først var retserhvervet i 2019, hvorfor forhøjelsen blev stadfæstet. Retten fandt dog, at klageren i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15 og 22 var berettiget til lempelse for den del af vederlaget på 166.458 kr., der kunne henføres til arbejde udført i Storbritannien i vestingperioden, hvilket Skattestyrelsen også havde tiltrådt.
- Gældseftergivelse i GBP omlagt til kroner anset som fremmed valuta
Sagen angik en kommanditist med 10 % ejerandel i et K/S, hvis 1. prioritetslån i GBP ved aftale af 2. september 2021 skulle omlægges til danske kroner umiddelbart før långivers eftergivelse af restgælden efter salg af den engelske ejendom. Klageren gjorde gældende, at gælden var omlagt til danske kroner forud for eftergivelsen, således at kursgevinsten alene skulle beskattes op til resthæftelsen efter kursgevinstlovens § 21, mens Skattestyrelsen anså omlægningen for skattemæssigt motiveret og uden realitet, så gældseftergivelsen skulle beskattes fuldt ud som gæld i fremmed valuta efter § 23, jf. SKM2023.146.HR. Landsskatteretten fandt, at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for omlægningen, og at kommanditselskabet reelt aldrig havde haft en gældspost i danske kroner, hvorfor hele kursgevinsten ved gældseftergivelsen på 28.531.097 kr. var skattepligtig efter § 23. Retten opgjorde tillige kursgevinster ved afdrag i form af salgssum og Top Up-betaling og anerkendte, at klageren havde selvangivet yderligere 1.381.015 kr. i kursgevinst, hvilket Skattestyrelsen var enig i. Forhøjelsen af klagerens indkomst blev herefter ændret fra 1.472.500 kr. til 1.384.929 kr.
- Ekstraordinær genoptagelse af salgsmoms afslået og berostillelse afvist
Sagen angik en enkeltmandsvirksomhed inden for vagt- og sikkerhedsydelser, der anmodede om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2016 og 1. halvår 2018 med henblik på tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret og indbetalt salgsmoms på 333.750 kr. ved salg af tre biler. Anmodningen var fremsat for at undgå absolut forældelse, mens en verserende ankesag om samme momsforhold afventede dom fra Vestre Landsret, og virksomheden ønskede genoptagelsessagen berostillet. Skattestyrelsen afslog genoptagelse, da der hverken forelå en praksisunderkendelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller en direkte følgeændring efter nr. 2, og afslog tillige berostillelse som en procesledende beslutning. Landsskatteretten stadfæstede afslaget på genoptagelse og fandt ikke grundlag for hjemvisning, og retten afviste klagen over den nægtede berostillelse, idet beslutningen ikke udgjorde en afgørelse, der kan påklages efter skatteforvaltningslovens § 11.
- Skønsmæssig A-skat og AM-bidrag for restaurationers uregistrerede løntimer
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet en indehavers indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat med henholdsvis 11.050 kr. og 69.894 kr. for maj til december 2021 for to værtshuse og en grillbar. Skattestyrelsen havde skønnet yderligere lønudgifter på 138.131 kr. ved at sammenholde restaurationernes åbningstider fra internettet med de løntimer, der var indberettet til eIndkomst, efter at en medarbejder ved kontrolbesøg havde oplyst at modtage kontant løn uden indberetning. Indehaveren gjorde gældende, at åbningstiderne var kortere end antaget, og at de indberettede timer oversteg åbningstiderne, men fremlagde skiftende og udokumenterede forklaringer om åbningstiderne. Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget kunne tilsidesættes, at der henset til medarbejdernes alder til tider må have været flere ansatte på arbejde samtidig, og at Skattestyrelsens skøn samlet var retvisende. Afgørelsen blev stadfæstet, herunder hæftelsen efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, da indehaveren ikke havde godtgjort manglende forsømmelighed.
- Fuld skattepligt ophørt efter separation og fraflytning til udlandet
Sagen angik, om klageren, der udrejste til Storbritannien i 2014 og blev separeret fra sin danske ægtefælle i 2019, var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2021-2023. Skattestyrelsen anså klageren for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og forhøjede hans skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.210.120 kr., 1.260.120 kr. og 1.310.120 kr. vedrørende udenlandsk lønindkomst og ejendomsværdiskat. Klageren gjorde gældende, at skattepligten var ophørt, subsidiært at han var hjemmehørende i Bulgarien. Landsskatteretten henviste til sin tidligere afgørelse om indkomstårene 2019-2021, hvor klageren blev anset for udtrådt af fuld skattepligt pr. 1. august 2019, da han efter udrejsen alene havde haft bolig til rådighed gennem ægteskabet. Da forholdene var uændrede, og der ikke var spørgsmål om genindtræden, fandt retten, at klageren ikke var fuldt skattepligtig i 2021-2023, og nedsatte forhøjelserne til 0 kr.
- Pilot bosat i Tyskland ikke fuldt skattepligtig, men lempelse nægtet
Sagen angik en pilot ansat i et dansk luftfartsselskab med tjenestebase i Tyskland, som i 2019 købte en ejendom i Danmark, hvor hans samlever og barn flyttede ind. Skattestyrelsen anså klageren for fuldt skattepligtig fra 13. august 2019, nægtede exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A for 2019-2021 og godkendte kun delvis lempelse for 2022, bl.a. på grundlag af kontoudtog indhentet direkte fra klagerens banker. Klageren gjorde gældende, at han fortsat var hjemmehørende i Tyskland og alene begrænset skattepligtig med adgang til grænsegængerreglerne, at han opfyldte 42-dages-reglen, og at kontoudtogene var uhjemlet indhentet og skulle slettes. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at den fulde skattepligt ikke var genindtrådt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, således at han var begrænset skattepligtig og kunne anvende grænsegængerreglerne, og fandt at kontoudtogene ikke kunne tillægges betydning ved opgørelsen af opholdsdage. Retten stadfæstede dog afgørelsen om nægtet lempelse for 2019-2021, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for ophold i Danmark under 42 dage inden for en 6-måneders periode, ligesom lempelsen for 2022 og afslaget på sletning af kontooplysninger blev stadfæstet.
- Fradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer og private udgifter i malervirksomhed
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af overskud af en enkeltmandsvirksomhed inden for malerbranchen med ca. 1,9 mio. kr. for indkomstårene 2021-2023, idet der var nægtet fradrag for udgifter til otte underleverandører, udgifter anset for private, udgifter uden bilag samt privat andel af bil- og telefonudgifter. Klageren gjorde gældende, at underleverandørerne reelt havde leveret ydelserne, og at bl.a. spisebord, gavekort og restaurantbesøg var erhvervsmæssige udgifter. Landsskatteretten fandt, at fakturaer og betalinger ikke var tilstrækkelig dokumentation, da underleverandørerne var uden ansatte, ikke afregnede moms og A-skat, flere indgik i fakturafabrikker, og fakturaerne var uspecificerede; de øvrige udgifter blev heller ikke anset for erhvervsmæssige. Retten fandt tillige, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af 2021 var opfyldt på grund af mindst grov uagtsomhed. Afgørelsen blev stadfæstet på alle punkter, dog blev den talmæssige opgørelse af biludgifterne for 2021 og 2022 hjemvist, da Skattestyrelsen havde medregnet udgifter, der allerede var nægtet fradrag for under andre punkter, samt en dobbeltbogført post.
- Skønsmæssig momsforhøjelse for værtshuse og grillbar delvist nedsat
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af salgsmoms inkl. udtagningsmoms, fradrag for købsmoms og godtgørelse af elafgift for 2021 for en virksomhed bestående af to værtshuse og en nyovertaget grillbar. Skattestyrelsen tilsidesatte regnskabsgrundlaget på grund af manglende kasseafstemninger, udokumenteret 'forhøjning salg' og dobbeltbogførte bilag og skønnede omsætningen ud fra branchens gennemsnitlige bruttoavance på ca. 70-73 %, ligesom en række købsmomsfradrag blev nægtet på grund af manglende fakturaer. Indehaveren gjorde gældende, at bruttoavancen reelt var væsentligt lavere (45 % for grillbaren og ca. 59 % for værtshusene) på grund af opstartsrabatter, ølkorttilbud og corona. Landsskatteretten stadfæstede skønnet for værtshusene men nedsatte den skønnede omsætning for grillbaren i overensstemmelse med den samtidige skattesag, hvorved salgsmomsen blev nedsat til 184.579 kr. og 553.736 kr. for de to halvår. Retten godkendte desuden yderligere købsmomsfradrag på ca. 8.400 kr. på baggrund af fremlagte kvitteringer og fakturaer samt yderligere elafgiftsgodtgørelse på ca. 4.150 kr., mens fradrag på grundlag af ordrenotifikationer blev afvist.
- Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer og private udgifter
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af en malervirksomheds momstilsvar med 490.123 kr. for 2021-2023 som følge af nægtet fradrag for købsmoms vedrørende otte underleverandører, udokumenterede og private udgifter, ikke-momsbelagte udgifter samt privat andel af bil- og telefonudgifter. Skattestyrelsen gjorde gældende, at underleverandørfakturaerne var fiktive, idet leverandørerne manglede ansatte, ikke afregnede moms og indgik i fakturafabrikker, og at en leverandørs CVR-nr. var misbrugt. Virksomheden anførte, at ydelserne reelt var leveret, og at de øvrige udgifter var erhvervsmæssige. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen med 439.984 kr., herunder ekstraordinær genoptagelse for 2021 grundet grov uagtsomhed, men hjemviste spørgsmålet om biludgifter (50.139 kr.), da Skattestyrelsen ikke havde forholdt sig til momslovens § 41, stk. 2 om varebiler, og opgørelsen indeholdt dobbeltbeskatning og en dobbeltbogført post.
- Eksportgodtgørelse trods manglende afgiftsberigtigelse efter nedvejning af varebil
Sagen angik, om et selskab kunne få udbetalt eksportgodtgørelse for en Renault Master varebil, som en tidligere ejer i 2021 havde fået nedvejet fra 3.300 kg til 3.000 kg uden at betale differenceafgift efter registreringsafgiftslovens § 1 a. Motorstyrelsen afviste godtgørelse med henvisning til, at køretøjet ikke kunne anses for afgiftsberigtiget efter § 7 b, stk. 1, når det ikke var afgiftsberigtiget på ny efter nedvejningen, og at selskabet enten måtte opveje køretøjet eller betale differenceafgiften. Selskabet gjorde gældende, at køretøjet fortsat var afgiftsberigtiget efter § 5, at § 1 a, stk. 2, blot er en modregningsregel, at undtagelserne i § 7 b, stk. 4, er udtømmende, og at Motorstyrelsens egen fejl ikke kunne overvæltes på en godtroende erhverver. Landsskatteretten fandt, at der hverken i ordlyd, forarbejder, formål eller kontekst var grundlag for at indlæse et krav om fornyet afgiftsberigtigelse i § 7 b, stk. 1, at nedvejningen ikke medførte tab af afgiftsmæssig identitet, og at situationen ikke var omfattet af § 7 b, stk. 4. Retten fastslog, at køretøjet ved værdiansættelsen skal anses for at have en totalvægt på 3.300 kg, og hjemviste sagen til Motorstyrelsen til værdifastsættelse og beregning af eksportgodtgørelsen.
- Skønsmæssig efterbetaling af A-skat og AM-bidrag for uregistreret arbejdsgiver
Sagen vedrørte en enkeltmandsvirksomhed inden for vejgodstransport, som ikke var registreret som arbejdsgiver, men hvor Skattestyrelsen ved et kontrolbesøg konstaterede to ansatte med uindberettet løn. Skattestyrelsen skønnede herudover, henset til virksomhedens omsætning og antallet af biler, at der var udbetalt løn til yderligere to ukendte ansatte, og opgjorde manglende indeholdelse af A-skat (55 % for ukendte lønmodtagere) og AM-bidrag til samlet 173.345 kr. for 2021. Klageren gjorde gældende, at kravet skulle nedsættes, idet der forelå dokumentation for indtægter og udgifter, som blot ikke var indsendt rettidigt. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at skønne, at de to kendte ansatte og klageren ikke alene kunne have genereret omsætningen, og at klageren hæftede for de manglende beløb efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Afgørelsen blev stadfæstet.
- Skønsmæssig ansættelse af overskud i transportvirksomhed ud fra bankindsætninger
Sagen angik, om Skattestyrelsen var berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens overskud af enkeltmandsvirksomhed (vejgodstransport) for indkomståret 2021 fra det oplyste 114.548 kr. til 430.733 kr. Skattestyrelsen opgjorde omsætningen på baggrund af bankindsætninger på i alt ca. 1.011.687 kr. inkl. moms, indrømmede fradrag for kendte og skønnede lønudgifter samt driftsudgifter på 10 % af omsætningen, og nægtede fradrag for to fakturaer på 125.000 kr. fra selskaber anset for fiktive. Klageren gjorde gældende, at han havde dokumentation for alle indtægter og udgifter, som blot ikke var indsendt på grund af et overset brev og travlhed. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig omsætning, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønnet over udgifter, hvorfor afgørelsen blev stadfæstet.
- Skønsmæssig momsansættelse og nægtet købsmoms uden dokumentation
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af momstilsvar for 2.-4. kvartal 2021 for en enkeltmandsvirksomhed inden for vejgodstransport, baseret på indsætninger på indehaverens bankkonti på ca. 1 mio. kr. Skattestyrelsen opgjorde salgsmomsen til ca. 191.000 kr. og nægtede fradrag for den angivne købsmoms på ca. 158.000 kr., da der ikke var fremlagt købsbilag, og da to fakturaer på hver 125.000 kr. fra to selskaber blev anset for fiktive. Indehaveren påstod nedsættelse med henvisning til, at alle udgifter og indtægter kunne dokumenteres, men at materialet ikke var indsendt på grund af et overset brev og travlhed. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte salgsmomsen skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, og at købsmomsen kunne fastsættes til 0 kr., da der ikke var fremlagt dokumentation for levering og betaling. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Skønsmæssig forhøjelse af omsætning for tre restaurationer nedsat delvist
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af omsætningen i klagerens virksomhed bestående af to værtshuse og en nyerhvervet grillbar for indkomståret 2021, efter at regnskabsgrundlaget var tilsidesat på grund af manglende kasseafstemning, uidentificerbare bilag og ubogført kontantomsætning. Skattestyrelsen havde anvendt branchens gennemsnitlige bruttoavancer på 73 % og 70 % og forhøjede omsætningen med henholdsvis 521.395 kr. og 1.172.581 kr., ligesom afskrivning på goodwill blev nedsat, resultat af udlejningsejendom blev tillagt, og anvendelse af virksomhedsordningen blev nægtet. Klageren gjorde gældende, at bruttoavancerne var væsentligt lavere på grund af ølkort-tilbud, corona samt opstartsrabatter og spild i den nyovertagne grillbar. Landsskatteretten stadfæstede skønnet for værtshusene, men fandt, at Skattestyrelsen ikke havde taget hensyn til, at grillbaren var nyopstartet midt i året, og nedsatte forhøjelsen for denne til 706.294 kr. ud fra en bruttoavance på 60 %. De øvrige klagepunkter, herunder lønfradrag, goodwillafskrivning, udlejningsresultat og nægtelse af virksomhedsordningen, blev stadfæstet.
- Lempelse efter ligningslovens § 33 A nægtet ved arbejde i Danmark
Sagen angik, om klageren, der var eneanpartshaver og direktør i et IVS med konsulentaftaler med to danske selskaber, kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A for lønindkomst på ca. 1,3 mio. kr. optjent under ophold i Sydafrika fra marts til december 2019. Skattestyrelsen fandt, at klageren ikke havde dokumenteret lønindkomst i tjenesteforhold, og at udlandsopholdet var afbrudt i juli 2019, hvor der var faktureret 101,75 timer, mens klageren opholdt sig i Danmark. Klageren gjorde gældende, at opholdene i Danmark var ferie, visumfornyelse og nødvendige møder, at 42-dagesreglen var overholdt, og at beløbene allerede var beskattet som løn. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet udført i Danmark i juli 2019 var nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og at opholdet derfor var afbrudt. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet uden stillingtagen til de øvrige betingelser.
- Holdingselskab nægtet momsfradrag for minigraver og plæneklipper samt fællesomkostninger
Sagen angik et holdingselskab med frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom til datterselskaber, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet momstilsvaret med 60.575 kr. for 2021-2022. Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms af en minigraver og en plæneklipper, da der ikke var dokumenteret momspligtig udlejning på anskaffelsestidspunktet, og fastsatte skønsmæssigt fradragsprocenten for fællesomkostninger til 25 % efter momslovens § 38, stk. 2, baseret på forholdet mellem momspligtige lejeindtægter og indtægter fra kapitalandele. Selskabet påstod fuldt fradrag for driftsmidlerne, som var tiltænkt udlejning til datterselskaberne, og en fradragsprocent på mindst 75 % baseret på omkostningsomfang og antal posteringer. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke ved objektive momenter havde godtgjort hensigten om udelukkende momspligtig anvendelse, idet der manglede aftalegrundlag mellem de interesseforbundne parter og udlejningen først blev efterfaktureret under kontrolsagen, ligesom Skattestyrelsens omsætningsbaserede skøn blev anset for retvisende. Afgørelsen blev stadfæstet i sin helhed.
- Tabsfradrag nægtet for aktier i udenlandsk depot pga. manglende købsoplysninger
Sagen angik, om klageren kunne fradrage tab på aktier handlet via en hollandsk handelsplatform for indkomstårene 2021 og 2022, samt om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet kapitalindkomsten med gevinst på obligationsbaserede investeringsbeviser i 2021. Skattestyrelsen nægtede tabsfradrag, da klageren ikke inden oplysningsfristen havde indsendt oplysninger om aktiernes erhvervelse som krævet efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, og beskattede gevinsterne fuldt ud. Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsen havde ydet mangelfuld og vildledende vejledning i flere korrespondancer, og at fristen derfor burde fraviges, så tab kunne modregnes i gevinster. Landsskatteretten fandt, at betingelsen i § 14 fremgår direkte af lovens ordlyd, at der ikke er hjemmel til dispensation eller nettoopgørelse, og at den manglende vejledning hverken udgjorde en tilsidesættelse af forvaltningslovens § 7 eller skabte en berettiget forventning. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet i sin helhed.
- Registreringsafgift for 13 Ford Ranger mandskabsvogne bortfaldt
Sagen angik, om 13 Ford Ranger Double Cab, som selskabet som selvanmelder havde indregistreret som afgiftsfrie mandskabsvogne, opfyldte kravet om, at vareladets flademål skal være større end personkabinens, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Motorstyrelsen havde opkrævet 4.177.407 kr. i registreringsafgift på grundlag af en opmåling af et tilsvarende køretøj af samme mærke og model, som viste, at vareladet var 0,71 m2 mindre end kabinen, og anså en eftermonteret stålplade for irrelevant. Selskabet gjorde gældende, at køretøjerne var ombygget forud for syn og godkendt som mandskabsvogne af synshallen, og at det kunne støtte ret herpå; subsidiært at køretøjerne skulle afgiftsberigtiges som varebiler. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen ikke havde opmålt nogen af sagens køretøjer, at det ikke var dokumenteret, at det opmålte køretøj var ombygget på samme måde, og at synsattester og den dokumenterede ombygning talte for, at arealkravet var opfyldt på registreringstidspunktet. Retten tog derfor selskabets principale påstand til følge, så der ikke var grundlag for at opkræve registreringsafgift.
- Yderligere tinglysningsafgift ved familieoverdragelse af ubebygget grund
Sagen vedrørte beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift ved familieoverdragelse af en ubebygget grund til en søn for 800.000 kr. Klageren mente, at grundværdien på 829.000 kr. på kommunens ejendomsskattebillet udgjorde en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi, som købesummen lå inden for +/- 15 % af. Skattestyrelsen fandt, at der ikke forelå nogen offentliggjort ejendomsværdi, da grunden var udstykket i 2020 og ikke selvstændigt vurderet, og indhentede en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen, der ansatte den forventelige kontantværdi til 2.100.000 kr., hvorefter afgiften blev beregnet af 80 % heraf. Landsskatteretten fandt, at skattebilletten ikke udgjorde en meddelt ejendomsværdi i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2's forstand, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Vurderingsstyrelsens skøn, der byggede på sammenlignelige grundsalg og prisudvikling i området. Skattestyrelsens afgørelse om yderligere 5.300 kr. i tinglysningsafgift blev stadfæstet.
- Købsmoms hjemvist efter fremlæggelse af omfattende nyt bilagsmateriale
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af et interessentskabs købsmoms for 1. og 2. halvår 2022 til i alt 15.535 kr. mod angivet 67.923 kr., idet fradrag blev nægtet for udgifter af privat karakter, et nedskrevet varelager, en schweizisk faktura og en faktura fra 2021. Interessenten påstod købsmomsen forhøjet til 48.625 kr. og gjorde bl.a. gældende, at Skattestyrelsen havde regnet forkert på samtlige poster, og at der var ret til fradrag for råvarer, destrueret restlager, hjemmekontor og udgifter til udlejningssommerhus. Skattestyrelsen anerkendte en regnefejl på 3.885 kr., men fastholdt i øvrigt afgørelsen og foreslog alene hjemvisning af 2. halvår. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at skønne, men da interessenten under klagesagen fremlagde nye regnskaber og over 100 sider bilag, og det var uklart hvilke bilag der havde indgået i førsteinstansens behandling, blev oplysningsgrundlaget anset for væsentligt ændret. Opgørelsen af købsmomsen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
- Aktieavance ved tvangsopløsning af selskab med negativ anskaffelsessum
Sagen angik, om klageren var skattepligtig af en aktieavance på 992.523 kr. i indkomståret 2023, efter at hans selskab, stiftet i 2004 ved skattefri virksomhedsomdannelse med en negativ skattemæssig anskaffelsessum på -992.523 kr., blev tvangsopløst uden værdier. Skattestyrelsen opgjorde afståelsessummen til 0 kr. og medregnede den negative anskaffelsessum efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, hvorved gevinsten udgjorde 992.523 kr. Klageren gjorde gældende, at han ikke havde modtaget penge ved opløsningen, at skifteretten havde oplyst, at der ingen gæld var i selskabet, og at han som pensionist ikke kunne betale opkrævningen. Landsskatteretten fandt, at avancen skulle opgøres som forskellen mellem afståelsessummen på 0 kr. og den negative anskaffelsessum, og at gevinsten var skattepligtig i 2023 efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, § 12 og § 23. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Fuld skattepligt og beskatningsret til pensioner efter flytning til Tyskland
Sagen angik, om Danmark kunne beskatte klagerens danske pensioner på i alt ca. 260.000 kr. samt overskud ved udlejning af en ejerlejlighed på 37.552 kr. i indkomståret 2023, efter at klageren i 2016 var flyttet til Tyskland. Klageren gjorde gældende, at Danmark efter EU-reglerne kun havde beskatningsret til social pension. Skattestyrelsen fandt, at klageren fortsat var fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, da hans ægtefælle fortsat boede i den fælles ejendom, og at Danmark under alle omstændigheder havde beskatningsretten til pensionerne og lejeindtægterne efter kildeskatteloven og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, da klageren ikke havde dokumenteret ophør af den fulde skattepligt eller fremlagt bopælsattest fra Tyskland, og da Danmark efter DBO'ens artikel 6, 18 og 21 havde beskatningsretten til både pensioner og lejeindtægt. Anmodningen om genoptagelse af tidligere indkomstår blev ikke behandlet, men henvist til Skattestyrelsen.
- Fremført fradragsbegrænset tab efter afskrivningsloven fradrages i personlig indkomst
Sagen angik en kommanditist i et K/S med en engelsk udlejningsejendom, hvor et tab efter afskrivningsloven fra 2020 på 1.776.412 kr. var blevet fradragsbegrænset efter fradragskontoreglerne. Da kommanditselskabet blev opløst efter konkurs i 2022, blev klageren beskattet af en kursgevinst på 2.358.175 kr. som kapitalindkomst, og Skattestyrelsen modregnede det fremførte underskud direkte i kursgevinsten, således at kun differencen blev beskattet som kapitalindkomst. Klageren gjorde gældende, at det fremførte underskud bevarede sin karakter som tab efter afskrivningsloven og derfor skulle fradrages i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 10. Landsskatteretten gav klageren medhold med henvisning til transparensprincippet og forarbejderne til anpartsreglerne, idet fradragskontoreglerne ikke medfører, at et fremført tab skifter karakter, og Skattestyrelsen tiltrådte under klagesagen dette resultat.
- Polske underleverandører anset for selvstændige – ingen indeholdelsespligt
Sagen angik, om en nystartet enkeltmandsvirksomhed inden for byggeri skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag på i alt 280.990 kr. betalt til seks polske enkeltmandsvirksomheder i perioden april-juni 2022. Skattestyrelsen fandt efter et uanmeldt kontrolbesøg, at de polske håndværkere reelt var lønmodtagere, idet indehaveren havde instruktionsbeføjelse, tilsyn og den økonomiske risiko, og at vederlaget alene dækkede arbejdskraft; virksomheden blev derfor anset for at hæfte for 142.181 kr. i A-skat og 22.479 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Indehaveren bestred Skattestyrelsens gengivelse af kontrolbesøget, der foregik uden tolk, og anførte, at der var tale om selvstændige underentreprenører med egne kontrakter, tilbud, værktøj og forsikringer. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne lægges afgørende vægt på kontrolbesøget, da der ikke forelå udfyldte interviewskemaer, og at der var indgået aftaler om enkelte ordreforhold med betaling efter regning, som dækkede underleverandørernes omkostninger. Retten fandt derfor, at arbejdet ikke var udført i tjenesteforhold, og nedsatte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til 0 kr.
- Skønsmæssig ansættelse af kontantsalg i sushirestaurant fastholdt
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af et restaurantselskabs ikke-bogførte kontantomsætning for indkomståret 2022 til 244.412 kr., svarende til 9 % af omsætningen baseret på Nationalbankens analyse af kontantbetalinger. Selskabet gjorde gældende, at kontantsalget ifølge egne daglige og månedlige salgsopgørelser kun udgjorde 2,51 %, og at skønnet højst burde fastsættes til 5-6 %, da kontantbetaling er mindre udbredt i restaurationsbranchen end i dagligvarehandlen. Landsskatteretten fandt, at kasseregnskabet ikke var ført og afstemt, at de fremlagte opgørelser var ufuldstændige og ikke kunne afstemmes til bogføringen, og at der derfor var grundlag for skønsmæssig ansættelse, ligesom skønnet på 9 % blev tiltrådt. Retten korrigerede dog Skattestyrelsens beregning, idet kontantsalget skulle udgøre 9 % af den samlede omsætning og ikke 9 % oven på kortsalget, hvorefter ansættelsen blev nedsat med 21.996 kr. til 222.416 kr. ekskl. moms.
- Skønsmæssig moms af uregistreret kontantsalg i sushirestaurant
Sagen angik, om Skattestyrelsen var berettiget til skønsmæssigt at forhøje en sushirestaurants salgsmoms for 2.-4. kvartal 2022 med 61.103 kr., fordi selskabet ikke havde bogført kontantsalg og ikke kunne fremlægge daglige kasseafstemninger. Skattestyrelsen skønnede kontantomsætningen til 9 % af den samlede omsætning med henvisning til Nationalbankens analyse af kontantbetalinger og tidligere praksis, mens selskabet gjorde gældende, at kontantsalget kun udgjorde 2,51 % ifølge selskabets egne daglige salgsopgørelser, og at det maksimalt burde ansættes til 5-6 %. Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget kunne tilsidesættes, og at Skattestyrelsens skøn på 9 % kunne lægges til grund, men korrigerede en beregningsfejl, idet 9 % skulle beregnes af den samlede omsætning og ikke lægges oven på kortsalget. Kontantomsætningen blev herefter nedsat fra 244.412 kr. til 222.416 kr., og forhøjelsen af salgsmomsen blev nedsat fra 61.103 kr. til 55.604 kr.
- Skønsmæssigt momstilsvar nedsat for dobbeltmedregnede fakturabetalinger
Sagen angik Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for 2020 til 76.691 kr. for en autoværkstedsvirksomhed, hvor regnskabet var tilsidesat på grund af manglende bogføring af en række bank- og MobilePay-indsætninger. Klageren accepterede at være reel ejer og at regnskabet var tilsidesat, men gjorde gældende, at 14 konkrete indsætninger var medregnet dobbelt, idet de dækkede allerede medregnede fakturaer, hvor indbetaler var samlever, forælder, søskende eller anpartshaver i forhold til fakturamodtageren. Skattestyrelsen tiltrådte under klagesagen ni af punkterne (6.069 kr.), men fastholdt, at de øvrige ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der også for punkterne 6, 7 og 11 forelå sammenhæng mellem faktura og indbetaling, og nedsatte momstilsvaret med i alt 9.199 kr. mod påstanden på 9.209 kr., idet to klagepunkter var frafaldet.
- Dobbeltbeskatning af fakturaer ved skønsmæssig omsætningsforhøjelse
Skattestyrelsen tilsidesatte regnskabet for en autoreservedelsvirksomhed og ansatte klagerens skattepligtige overskud for 2020 skønsmæssigt til 306.632 kr. på grundlag af indsætninger på klagerens og ægtefællens bankkonti samt MobilePay, som ikke kunne henføres til de udstedte fakturaer. Klageren accepterede at være reel ejer og at regnskabet kunne tilsidesættes, men gjorde gældende, at 14 konkrete indbetalinger var medregnet to gange, da de dækkede udstedte fakturaer, blot betalt af samlevere, forældre eller søskende til fakturamodtageren. Skattestyrelsen medgav under klagesagen nedsættelse for ni af punkterne, men fastholdt de øvrige med henvisning til regnskabsmaterialets beskaffenhed. Landsskatteretten fandt, at også de resterende omtvistede indbetalinger (punkt 6, 7 og 11) efter en konkret vurdering kunne henføres til de pågældende fakturaer på grund af sammenfald i dato og beløb, og nedsatte den skønsmæssige ansættelse med i alt 36.796 kr., hvorefter bruttoavanceprocenten fortsat lå inden for branchespændet.
- Bankindsætninger ikke omsætning og fradrag for dokumenterede udgifter godkendt
Sagen vedrørte en landskabsplejevirksomheds skatteansættelse for indkomståret 2021, hvor Skattestyrelsen havde anset fem bankindsætninger på i alt 92.787 kr. inkl. moms for yderligere omsætning og nægtet fradrag for udgifter til bespisning, betalinger til en organisation samt en række udokumenterede udgifter på 64.282 kr. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne var en allerede bogført fakturabetaling, en overførsel fra klagerens moder og interne overførsler mellem virksomhedens egne konti, og fremlagde under klagesagen kundekort, kontoudskrifter og fakturaer for en del af udgifterne. Landsskatteretten fandt, at indsætningerne var godtgjort ikke at udgøre omsætning, idet overførslen fra moderen blev anset for en afgiftsfri gave omfattet af boafgiftsloven, og nedsatte den yderligere omsætning til 0 kr. Retten godkendte fradrag for 47.972,64 kr. af de tidligere udokumenterede udgifter, men stadfæstede nægtelsen af fradrag for bespisning, betalinger til organisationen (uden reklameværdi) samt en bilpostering, hvor bilag og postering ikke stemte overens.
- Lønsumsafgift hjemvist efter ændrede afskrivninger på advokatudgifter
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af en speciallægevirksomheds lønsumsafgift (metode 4) med 10.428 kr. for 2022, som følge af at Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for advokatudgifter på 171.750 kr. og kontingenter på 21.225 kr. og dermed forhøjet afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Virksomhedsejeren påstod lønsumsafgiften nedsat i overensstemmelse med klagen over de skattemæssige ændringer, herunder at advokatudgifterne alternativt burde tillægges anskaffelsessummen for goodwill og driftsmidler. Landsskatteretten havde i den tilknyttede skattesag stadfæstet, at udgifterne ikke var fradragsberettigede driftsomkostninger, men fandt, at en del af advokatudgiften vedrørte køb af afskrivningsberettigede aktiver og hjemviste dette punkt til skønsmæssig fordeling. Som konsekvens fandt retten grundlag for at nedsætte lønsumsafgiften og hjemviste afgørelsen til Skattestyrelsen med henblik på den talmæssige opgørelse af afgiftsgrundlaget efter ændrede afskrivninger.
- Salgsmoms af bankindsætninger nedsat og momsfradrag delvist godkendt
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af en landskabsplejevirksomheds momstilsvar for 2021, dels ved forhøjelse af salgsmomsen med 18.558 kr. på grundlag af ikke-bogførte bankindsætninger, dels ved nægtelse af købsmomsfradrag på ca. 17.258 kr. vedrørende mad, ydelser fra en velgørende organisation og udokumenterede køb. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne var interne overførsler, lån fra moderen og allerede bogført omsætning, og fremlagde under klagesagen fakturaer for en række af de udokumenterede køb. Skattestyrelsen tiltrådte i sin supplerende udtalelse, at der forelå dokumentation for en stor del af købene. Landsskatteretten nedsatte salgsmomsen til 0 kr., da indsætningerne ikke var yderligere omsætning, og godkendte købsmomsfradrag på 11.993 kr. for de dokumenterede bilag, men stadfæstede nægtelsen af fradrag for moms på mad og på betalinger til organisationen med henvisning til manglende erhvervsmæssig begrundelse.
- Negativ indskudskonto hindrer opsparing i virksomhedsordningen for speciallæge
Sagen vedrørte en speciallæge, der drev virksomhed gennem tre enheder under virksomhedsordningen. Skattestyrelsen forhøjede klagerens personlige indkomst med 750.000 kr. for 2022, da opsparing af overskud ikke var muligt som følge af negativ indskudskonto, beregnede rentekorrektion for 2021 og 2022 og nægtede fradrag for advokatudgifter på 171.750 kr. og kontingent på 9.400 kr. Klageren gjorde gældende, at indskudskontoen skulle korrigeres til 0 kr., at ansættelsen for 2021 var foretaget efter fristen, samt at advokat- og kontingentudgifterne var fradragsberettigede eller kunne tillægges anskaffelsessummen. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen på 750.000 kr., rentekorrektionen for 2022 og nægtelsen af kontingentfradrag, men fandt ansættelsen for 2021 ugyldig på grund af fristoverskridelse og hjemviste spørgsmålet om advokatudgifterne til Skattestyrelsen med henblik på skønsmæssig fordeling af 84.250 kr. på afskrivningsberettigede aktiver.
- Hæftelse for salgsmoms på fiktive fakturaer fra fakturafabrik
Sagen angik, om en enkeltmandsvirksomhed hæftede for salgsmoms på 9.384.461 kr. af indsætninger på ca. 46,9 mio. kr. på virksomhedens bankkonti i perioden maj 2024 til februar 2025, hvor virksomheden havde nulangivet moms. Skattestyrelsen anså virksomheden for en fakturafabrik uden reel økonomisk aktivitet, der havde udstedt fiktive fakturaer med moms til brug for andre virksomheders uberettigede fradrag, og gjorde hæftelse gældende efter momslovens § 46, stk. 6, jf. momssystemdirektivets artikel 203. Indehaveren gjorde gældende, at hendes identitet var blevet misbrugt af en tredjemand, der havde kopieret hendes pas og forfalsket underskrifter. Landsskatteretten fandt forklaringen udokumenteret, henviste til, at identitetstyveriet ikke var politianmeldt, og at det fremlagte identitetsbevis fra banken entydigt tydede på, at indehaveren selv havde oprettet kontoen, hvorfor hun ikke havde udvist fornøden omhu efter EU-Domstolens praksis i Stroy Trans og P sp. z o.o. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
- Arbejdsudleje og lønmodtagerforhold ved polske underleverandører i byggevirksomhed
Sagen angik, om det arbejde, som to polske virksomheder og deres ejere udførte for en dansk bygge- og anlægsvirksomhed i 2020-2021, skulle anses for entreprise eller for arbejdsudleje henholdsvis ansættelsesforhold. Skattestyrelsen fandt på baggrund af kontrolbesøg, at den danske virksomhed instruerede arbejderne, førte tilsyn, leverede materialer og værktøj og bar ansvar og økonomisk risiko, og opkrævede arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt ca. 1,45 mio. kr. beregnet af de fulde fakturabeløb, da der ikke forelå oplysninger om lønandelen. Klageren gjorde principalt gældende, at der forelå entreprise, da indehaveren ikke selv var håndværker og ikke havde instrueret arbejderne, og subsidiært at beregningsgrundlaget skulle nedsættes til en skønnet lønandel på 75 %. Landsskatteretten fandt, at arbejdet var en integreret del af virksomheden og ikke tilstrækkeligt udskilt, at de polske ejere var i tjenesteforhold, og at virksomheden hæftede for de ikke indeholdte beløb, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet i sin helhed, herunder beregningsgrundlaget.
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse af foreløbigt fastsat moms for 2015
Sagen angik, om Skattestyrelsens brev af 31. oktober 2025, hvori styrelsen afviste at genoverveje et tidligere afslag på ekstraordinær genoptagelse af et selskabs momstilsvar for 3. og 4. kvartal 2015, udgjorde en gyldig afgørelse, og om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Momstilsvaret var maskinelt foreløbigt fastsat til 8.000 kr. pr. kvartal, da selskabet ikke havde nulangivet, og kravet udgjorde med renter og tillæg ca. 56.000 kr. Hovedanpartshaveren gjorde gældende, at selskabet var inaktivt uden momspligtig omsætning, at fastsættelsen var åbenbart urimelig, og at Skattestyrelsen ikke havde truffet en formel afgørelse om anmodningen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten fandt, at brevet var en gyldig og påklagelig afgørelse om afvisning af genoptagelse, men at der ikke forelå særlige omstændigheder, da hovedanpartshaveren burde have kendt til angivelsespligten og var blevet orienteret om manglende angivelser i 2017, ligesom 6-månedersfristen i § 32, stk. 2, ikke var overholdt. Afslaget på ekstraordinær genoptagelse blev derfor stadfæstet.
- Hjemvisning af selskabs skatteansættelse efter nyt regnskabsmateriale
Sagen angik et selskabs skatteansættelse for indkomståret 2023, hvor Skattestyrelsen efter genoptagelse ansatte den skattepligtige indkomst til 225.309 kr. med udgangspunkt i det offentliggjorte årsregnskab og afviste et fradrag for ekstraordinære udgifter på 278.626 kr. som udokumenteret; den oprindeligt oplyste indkomst var -480.598 kr. Selskabet gjorde gældende, at den tidligere revisor havde begået omfattende fejl i bogføringen for 2021-2023, og fremlagde under klagesagen et nyt årsregnskab, skatteregnskab og kontokort udarbejdet af en ny revisor, hvorefter den skattepligtige indkomst var opgjort til -51.180 kr. Selskabet nedlagde påstand om hjemvisning, hvilket Skattestyrelsen tiltrådte i sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatteretten fandt, at det nye materiale udgjorde et væsentligt ændret oplysningsgrundlag med sandsynlighed for, at indkomsten ikke udgør 225.309 kr., og hjemviste sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen under hensyn til instansrækkefølgen. Der blev ikke truffet realitetsafgørelse om den skattepligtige indkomst.
- Hjemvisning af selskabs skatteansættelse efter nyt regnskabsmateriale
Sagen angik et selskabs skatteansættelse for indkomståret 2023, hvor Skattestyrelsen havde genoptaget ansættelsen efter anmodning men fastholdt den selvangivne skattepligtige indkomst på 516.149 kr., da selskabet havde indsendt flere indbyrdes afvigende regnskaber uden dokumentation for reguleringerne. Under klagesagen fremlagde selskabet et nyt årsregnskab, skatteregnskab og kontokort udarbejdet af ny revisor, hvorefter den skattepligtige indkomst blev opgjort til 276.487 kr., svarende til en nedsættelse på 239.662 kr. Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen indstillede afvisning med henvisning til, at det nye materiale ikke havde indgået i den påklagede afgørelse, mens selskabet påstod hjemvisning. Landsskatteretten fandt, at oplysningsgrundlaget var væsentligt ændret, og hjemviste sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på stillingtagen til det nye materiale.
- Fradrag for tab på unoterede anparter i datterselskaber nægtet
Sagen angik, om klageren kunne fradrage tab på unoterede anparter på 50.000 kr. i 2020 og 25.544 kr. i 2022 efter konkurs og opløsning af en række selskaber. Klageren havde stiftet et holdingselskab med 50.000 kr., som efterfølgende stiftede datterselskaber, og gjorde gældende, at selskaberne var stiftet kontant med hjælp fra revisor og advokat, og at dokumentationen var afleveret til kurator. Skattestyrelsen fandt, at klagerens anskaffelsessum alene udgjorde 50.000 kr. i holdingselskabet, hvor tabet allerede var fradraget i 2019, og at datterselskaberne var stiftet med holdingselskabets midler. Landsskatteretten stadfæstede, da klageren ikke havde dokumenteret en anskaffelsessum eller et tab i de påklagede indkomstår, og tab i datterselskaber ejet af holdingselskabet var klageren uvedkommende.
- Udbyttebeskatning af ikke-hævet beløb ved virksomhedsomdannelse
Sagen omhandler beskatning af et beløb på 385.218 kr., som en skatteyder havde hensat til senere faktisk hævning i sin personligt drevne virksomhed, men som ikke blev hævet inden en skattefri virksomhedsomdannelse til et selskab. Skattestyrelsen forhøjede skatteyderens indkomst med beløbet som skattepligtigt udbytte, da beløbet blev bogført som et tilgodehavende på selskabets mellemregningskonto. Klageren gjorde gældende, at beløbet skattemæssigt skulle anses for indskudt som egenkapital og først beskattes ved faktisk hævning. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om udbyttebeskatning, idet bogføringen på mellemregningskontoen blev anset for en maskeret udlodning, men bortfaldt en anvisning om regnskabsretlig rettelse af egenkapitalen.
- Fradrag for renteudgifter nægtet grundet hybrid finansiering
Sagen omhandler et dansk selskabs fradrag for renteudgifter til et koncernforbundet selskab i Luxembourg, som igen havde gæld til det amerikanske moderselskab. Skattestyrelsen nægtede fradrag med henvisning til selskabsskattelovens § 2 B om hybrid finansiering, da gælden i USA blev anset for egenkapital, og arrangementet blev betragtet som et kunstigt arrangement uden reel forretningsmæssig begrundelse. Klageren argumenterede for, at der ikke var tale om skattefrit datterselskabsudbytte i USA, og at det luxembourgske selskab var retmæssig ejer af renterne. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at det luxembourgske selskab var et gennemstrømningsselskab, og at arrangementet faldt inden for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 B.
- Arbejdsudleje: Gulventreprisevirksomhed hæfter for skat og AM-bidrag
Sagen omhandler et dansk selskabs pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag betalt til tyske underentreprenører for gulvstøbningsarbejde i Danmark. Skattestyrelsen anså arbejdet for arbejdsudleje, da det udgjorde en integreret del af det danske selskabs kernevirksomhed, og selskabet bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko. Klageren gjorde gældende, at der var tale om selvstændige entreprisekontrakter med udskilte opgaver og risiko hos underentreprenørerne. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet arbejdet blev anset for arbejdsudleje, og selskabet ikke havde dokumenteret, at risikoen reelt påhvilede de udenlandske selskaber, ligesom beregningsgrundlaget baseret på de fulde fakturerede beløb blev godkendt.
- Fradrag nægtet for underleverandører, fri telefon og befordring
Sagen omhandler en selvstændig erhvervsdrivendes ret til fradrag for udgifter til underleverandører, udokumenterede udgifter, beskatning af fri telefon, befordringsfradrag samt beskatning af indsætninger på bankkonto. Klageren anførte, at udgifterne til underleverandører var reelle, at der var ret til fuldt fradrag for telefon og befordring, og at indsætningerne var gaver. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter, idet klageren ikke havde løftet bevisbyrden for udgifternes realitet eller for, at indsætningerne var skattefrie gaver.
- Registreringsafgift for mandskabsvogn anvendt til kursuskørsel
Sagen omhandler, hvorvidt et selskabs mandskabsvogn, der var afgiftsfritaget, blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, da den blev brugt til kørsel til et kursus i Polen. Motorstyrelsen opkrævede 243.092 kr. i registreringsafgift med den begrundelse, at kursuskørsel ikke er erhvervsmæssig anvendelse af en mandskabsvogn, da et kursussted ikke kan defineres som en arbejdsplads, hvor virksomheden genererer indtægter. Klageren bestred dette og anførte, at kursusdeltagelsen var i arbejdsgiverens interesse og nødvendig for virksomhedens indtægtsgenererende aktiviteter. Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse og fandt, at kursusstedet ikke var en arbejdsplads i henhold til registreringsafgiftsloven, og at kørslen derfor var privat personbefordring.
- Momsfradrag nægtet for underleverandører, telefon og udokumenterede udgifter
Sagen omhandler en virksomheds ret til momsfradrag for udgifter til fire underleverandører, en telefon og udokumenterede udgifter til en bank. Skattestyrelsen nægtede fradragene med henvisning til manglende dokumentation for realitet af ydelserne fra underleverandørerne, privat brug af telefonen og manglende bilag for bankudgifterne. Virksomheden påstod fuldt fradrag og anførte, at udgifterne var reelle, og at underleverandørerne havde leveret ydelser. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud, idet virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for de momspligtige leverancer eller den udelukkende erhvervsmæssige anvendelse af telefonen, og der manglede dokumentation for bankudgifterne.
- Selskab hæfter for A-skat og AM-bidrag af fiktive fakturaer
Sagen omhandler et selskabs hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af betalinger til underleverandører. Skattestyrelsen anså fakturaerne fra underleverandørerne for fiktive og betalingerne for at dække over løn til uregistrerede ansatte. Selskabet gjorde gældende, at arbejdet var udført, og at det ikke var selskabets ansvar at kontrollere underleverandørernes skatteforhold. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for reelle leverancer, og de fremlagte samarbejdsaftaler ikke kunne tillægges særlig vægt.
- Maskeret udlodning ved selskabsdonationer til velgørenhed
Sagen omhandler en klagers beskatning af maskeret udlodning i form af donationer foretaget af et selskab til en velgørenhedsorganisation. Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 100.000 kr., da donationerne på i alt 300.000 kr. blev anset for afholdt i kapitalejernes personlige interesse og ikke i selskabets erhvervsmæssige interesse. Klageren argumenterede for, at donationerne var foretaget af selskabet og havde en goodwillskabende effekt, men Landsskatteretten fandt ikke, at der var tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem donationerne og selskabets virksomhed. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da klageren ikke havde godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse.
- Fradrag nægtet for vedligeholdelse, donationer og småanskaffelser
Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie- og behandlingsture samt donationer i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen nægtede fradragene med henvisning til manglende dokumentation, manglende erhvervsmæssig relevans og at udgifterne til ejendomme var forbedringer frem for vedligeholdelse, samt at moderselskabet var rette omkostningsbærer. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige karakter og dokumentation, og fandt, at udgifterne til ejendomme var forbedringer, der tilfaldt moderselskabet som ejer.
- Beskatning af uregistreret bilhandel og øvrige indtægter
Sagen omhandler en klager, der af Skattestyrelsen blev anset for at drive uregistreret virksomhed med køb og salg af biler samt tilbehør. Skattestyrelsen havde skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 220.626 kr. Klageren bestred at have drevet virksomhed og anførte, at bilhandlerne var en hobby, og at hun ikke havde tjent penge. Landsskatteretten fandt, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed, men nedsatte omsætningen for to biler og visse øvrige indsætninger, som blev anset for at tilhøre klagerens private sfære. Fradrag for kontante betalinger over 8.000 kr. blev dog nægtet i henhold til ligningslovens § 8 Y. Afgørelsen resulterede i en nedsættelse af det skattepligtige overskud.
- Momsansættelse for uregistreret bilhandel og øvrige indtægter
Sagen omhandler en klagers momstilsvar, som Skattestyrelsen havde ansat skønsmæssigt på baggrund af uregistreret virksomhed med køb og salg af biler samt øvrige indsætninger på bankkonti. Klageren anførte, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, men en hobby, og at visse bilhandler var foretaget af sønnen. Landsskatteretten fandt, at klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed, men nedsatte salgsmomsen for visse bilhandler og øvrige indsætninger, som blev anset for private. Fradrag for købsmoms blev nægtet grundet manglende dokumentation. Samlet set fik myndigheden overvejende medhold, men med en delvis nedsættelse af momstilsvaret.
- Fradrag for underleverandørudgifter og sorte lønninger
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for underleverandørudgifter, ansættelse af yderligere lønudgifter og omsætning, samt maskeret udlodning. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens indkomst og nægtet fradrag for en række udgifter, idet de mente, at bogføringen var mangelfuld, og at der var anvendt fiktive fakturaer og sorte lønninger. Landsskatteretten stadfæstede delvist Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fiktive fakturaer og maskeret udlodning, men gav klageren medhold i, at en overførsel på 1.135.000 kr. var et lån og ikke omsætning. Retten hjemviste desuden spørgsmålet om ansatte sorte lønninger vedrørende betalinger fra et interesseforbundet selskab til fornyet behandling.
- Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved sorte lønninger
Sagen omhandler en virksomheds hæftelse for A-skat og AM-bidrag på baggrund af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af sorte lønninger. Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med samlet 1.470.297 kr. for perioden 2019-2022, baseret på en overførsel fra indehaverens privatkonto, overførsler fra et associeret selskab og betalinger for fiktive underleverandørfakturaer. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen vedrørende overførslen fra privatkontoen til 0 kr. og hjemviste sagen for så vidt angår betalinger fra det associerede selskab. For de fiktive fakturaer stadfæstede Landsskatteretten forhøjelsen, men ændrede beregningsgrundlaget til at inkludere moms, hvilket resulterede i en forhøjelse af AM-bidrag til 20.015 kr. og A-skat til 126.595 kr. for 2020.
- Fraflytterbeskatning af unoterede anparter og goodwill
Sagen omhandler en klagers fraflytterbeskatning af unoterede anparter i et holdingselskab, der indirekte ejede en andel i et datterselskab. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens aktieindkomst baseret på en goodwillberegning af datterselskabet, hvor klageren anfægtede anvendelsen af goodwillcirkulæret uden modifikationer, herunder indregning af underskud i fraflytningsåret og fradrag for latent skat. Landsskatteretten fandt, at goodwillcirkulæret skulle anvendes uden at inddrage regnskabsåret 2018, men godkendte fradrag for latent skat på goodwill. Ejeraftalens omsættelighedsbegrænsninger blev ikke anset for at påvirke handelsværdien. Klagerens aktieindkomst blev nedsat med 26.705 kr.
- Momsfradrag og salgsmoms for murerfirma
Sagen omhandler et enkeltmandsfirma, der fik forhøjet sit momstilsvar af Skattestyrelsen for perioden 2019-2022. Forhøjelsen skyldtes dels en anset momspligtig omsætning fra en privat overførsel, dels nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører, herunder fiktive fakturaer og manglende dokumentation. Landsskatteretten fandt, at den private overførsel ikke var momspligtig omsætning, men stadfæstede nægtelsen af fradrag for fiktive fakturaer. Dele af sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og der blev foretaget justeringer i forhold til dokumenterede købsmomsfradrag.
- Renteindtægter og rentefiksering i holdingselskab
Sagen omhandler et holdingselskabs skattepligt af renteindtægter fra et datterselskab og rentefiksering af lån fra eneanpartshaveren. Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 15.351 kr. for 2020 grundet uindberettede renteindtægter og rentefikserede lån fra eneanpartshaveren med 255.733 kr. for 2018-2020, hvilket dog udlignedes af et tilsvarende fradrag. Selskabet gjorde gældende, at lånene var rentefrie anfordringslån på markedsvilkår, da de spejlede vilkår med uafhængige parter. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud, idet renteindtægterne var skattepligtige, og rentefikseringen af lån fra eneanpartshaveren var korrekt baseret på en konkret vurdering af markedsrenten for højrisikolån.
- Klassificering af hollandsk direktørløn: bestyrelseshonorar eller lønindkomst?
Sagen omhandler en dansk skatteyders indkomst fra et hollandsk holdingselskab, hvor skatteyderen er eneejer og direktør. Skattestyrelsen klassificerede indkomsten som bestyrelseshonorar (artikel 16 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten), hvilket medfører creditlempelse. Klageren gjorde gældende, at indkomsten var almindelig lønindkomst (artikel 15), der skulle lempes efter exemptionsmetoden. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at indkomsten var bestyrelseshonorar, primært baseret på de hollandske myndigheders betegnelse, klagerens egen udtalelse og klagerens rolle som eneejer og direktør uden andre ansatte.
- Beskatning af aktieoptioner og lempelse efter ligningslovens § 33 A
Sagen omhandler beskatning af aktieoptioner tildelt en medarbejder i 2014 og udnyttet i 2017. Medarbejderen var fuldt skattepligtig til Danmark, men boede og arbejdede i Spanien fra 2010 til juni 2014, hvorefter han flyttede tilbage til Danmark. Skattestyrelsen forhøjede den personlige indkomst med 2.774.300 kr. og gav delvis lempelse efter ligningslovens § 33 A for 154.128 kr., idet retserhvervelsen blev anset for at ske ved udnyttelsen i 2017, og vederlaget skulle fordeles forholdsmæssigt mellem arbejdsperioderne i Spanien og Danmark. Klageren gjorde gældende, at retserhvervelsen skete ved tildelingen i 2014, hvorfor der skulle gives fuld lempelse, eller subsidiært at værditilvæksten under bopæl i Danmark skulle beskattes som aktieindkomst med en indgangsværdi. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med stemmeflertal, idet beskatningen sker ved udnyttelsen, og lempelsen fordeles forholdsmæssigt efter arbejdssted i vestingperioden.
- Momsfradrag nægtet for fiktive handler med motocrossmaskiner
Sagen omhandler en virksomheds fradrag for købsmoms på i alt 1.289.515 kr. for perioden 2020-2022. Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifter til tre underleverandører (1.264.747 kr.) og for udokumenterede varekøb (24.768 kr.), idet de anså handlerne for fiktive og dokumentationen for mangelfuld. Virksomheden gjorde gældende, at der var realitet bag handlerne, at den var rette omkostningsbærer, og at leverandørernes forhold ikke skulle komme den til skade. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt.
- Projektlederkonsulent anset for selvstændig erhvervsdrivende i hovedforhold
Sagen angik den skattemæssige kvalifikation af en rådgivende ingeniørs indtægter i 2021 fra flere hvervgivere, hvor Skattestyrelsen havde anset klageren for lønmodtager i forhold til tre hovedkunder (ca. 1,6 mio. kr.) og for honorarmodtager i forhold til tre mindre kunder (ca. 132.000 kr.), således at overskud af virksomhed blev nedsat med ca. 1,58 mio. kr. Klageren gjorde gældende, at alle indtægter var erhvervet som selvstændig erhvervsdrivende under konsulentkontrakter efter ABR89 med reel økonomisk risiko, flere hvervgivere og uden instruktion, og henviste til Landsskatterettens afgørelse for 2020 om samme kontrakter. Skattestyrelsen fastholdt, at klageren ikke bar økonomisk risiko, arbejdede efter instruks til fast timepris og fik udgifter dækket. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at klageren var selvstændig erhvervsdrivende i forhold til de tre hovedkunder, med vægt på eget CVR-nr., momsfakturering, flere hvervgivere, kontraktuelt erstatningsansvar og muligheden for udskiftning af ressourcepersonen, som faktisk blev benyttet. For de tre mindre, enkeltstående opgaver stadfæstede retten, at der var tale om honorarindkomst uden økonomisk risiko af betydning.
- Beskatning af løn og kapitalforsikring for offshore-medarbejder
Sagen omhandler en dansk skattepligtig svensk statsborger, der modtog løn i en fritstillingsperiode fra en svensk arbejdsgiver, der opererede med kulbrinteudvinding i Norge og Storbritannien. Klageren gjorde gældende, at lønnen skulle fritages for dansk beskatning (exemptionlempelse) grundet tilknytning til svenske 'oceanfart'-regler og social sikring i Sverige, samt at en svensk kapitalforsikring ikke skulle beskattes i Danmark. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af lønnen, da klageren ikke dokumenterede betaling af sociale sikringsbidrag i Norge, hvilket var en betingelse for exemptionlempelse. Forhøjelsen vedrørende kapitalforsikringen bortfaldt dog, da Landsskatteretten fandt, at der var tale om et negativt afkast.
- Skattepligtig indkomst forhøjet grundet manglende dokumentation for udgifter
Sagen omhandler et selskabs forhøjelse af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2021 og 2022, idet Skattestyrelsen har opgjort yderligere omsætning og nægtet fradrag for en række udgifter. Selskabet anførte, at de manglende specifikationer skyldtes branchens praksis og vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft og materialer under COVID-19. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.
- Momsforhøjelse og nægtet fradrag for manglende dokumentation
Sagen omhandler et selskabs momstilsvar for 2021 og 2022, hvor Skattestyrelsen forhøjede selskabets salgsmoms og nægtede fradrag for en række købsmomsudgifter. Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med manglende bogføring af salgsfakturaer og utilstrækkelig dokumentation for, at købte varer og ydelser udelukkende blev anvendt til selskabets momspligtige aktiviteter. Selskabet påberåbte sig EU-praksis om fakturakrav, men Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for fradragsret, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.
- Fradrag nægtet for udokumenterede varekøb og fiktive underleverandører
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for udgifter til varekøb og underleverandører i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen nægtede fradrag for i alt 3.305.793 kr., idet de anså udgifterne til underleverandørerne for fiktive og varekøbene for udokumenterede. Klageren gjorde gældende, at der var realitet bag handlerne, at virksomheden var rette omkostningsbærer, og at leverandørernes forhold ikke skulle komme klageren til skade. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der forelå usædvanlige omstændigheder ved samhandlen.
- Selskab hæfter for A-skat, AM-bidrag og arbejdsudlejeskat
Sagen omhandler et selskabs indeholdelsespligt af A-skat, AM-bidrag og arbejdsudlejeskat for udenlandske underleverandører i indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen anså forholdet til ejerne af to polske enkeltmandsvirksomheder som lønmodtagerforhold og forholdet til en polsk virksomheds ansatte som arbejdsudleje, da selskabet bar den væsentligste økonomiske risiko og instruktionsbeføjelsen. Klageren gjorde gældende, at der var tale om reelle underleverandørforhold, og at de særlige markedsforhold under COVID-19 pandemien nødvendiggjorde brug af udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud, idet selskabet ikke havde dokumenteret, at der var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller entrepriseforhold.
- Exitbeskatning, rentefiksering og lønindkomst efter fraflytning
Sagen omhandler en skatteyders fraflytning til Schweiz og den deraf følgende exitbeskatning af anparter, rentefiksering af udlån til eget selskab samt beskatning af lønindkomst i opsigelsesperioden. Skattestyrelsen forhøjede skatteyderens indkomst på alle tre punkter. Landsskatteretten nedsatte aktieindkomsten ved exitbeskatning til et tab på 50.000 kr., men stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rentefiksering af udlån og beskatning af lønindkomst i opsigelsesperioden. Klageren fik delvist medhold i sagen.
- Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer
Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, som Skattestyrelsen anså for fiktive. Skattestyrelsen forhøjede selskabets momstilsvar med 140.851 kr., da de mente, at underleverandørerne ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, og at fakturaerne var udstedt for at opnå uberettiget fradrag. Selskabet argumenterede for, at de havde opfyldt deres dokumentationspligt med fakturaer, samarbejdsaftaler og timesedler, og at de ikke kunne holdes ansvarlige for underleverandørernes manglende overholdelse af skatteregler. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at der var foretaget reelle momspligtige leverancer.