Afgørelser
Afgørelser fra Landsskatteretten (afgørelsesdatabasen.dk), tagget med lovhenvisninger på præcis samme måde som SKM-meddelelserne.
Titel, resumé, udfald og sagsstørrelse er AI-genererede vurderinger og kan indeholde fejl — læs altid selve afgørelsen.
- Registreringsafgift for mandskabsvogn: Flademål og retsbeskyttet forventning
Sagen omhandler, hvorvidt en Toyota Hilux opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, specifikt kravet om, at vareladets flademål skal være større end personkabinens. Motorstyrelsen opkrævede registreringsafgift på 347.496 kr. med henvisning til, at køretøjet ikke opfyldte dette krav, baseret på en opmåling af en tilsvarende model. Klageren gjorde gældende, at køretøjet ved indregistreringen var godkendt af en synsmand og Motorstyrelsen, og at der var opnået en retsbeskyttet forventning. Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse med henvisning til, at betingelserne for afgiftsfritagelse aldrig var opfyldt, og at Motorstyrelsen havde hjemmel til at ændre afgørelsen inden for fristerne, uanset klagerens gode tro.
- Momspligt af byggeskadeforsikring ved salg af nyopførte huse
Sagen omhandler et selskabs momsfritagelse for viderefakturering af byggeskadeforsikringer i forbindelse med salg af nyopførte huse. Selskabet mente, at forsikringen var en momsfritaget ydelse, da den var lovpligtig og kom huskøberen til gode. Skattestyrelsen og Landsskatteretten fandt, at byggeskadeforsikringen var en biomkostning til hovedydelsen (salg af huset) og ikke udgjorde et selvstændigt mål for køberen. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af salgsmomsen.
- Momsfradrag og fritagelse nægtet for elektronikhandel
Sagen omhandler et selskabs momstilsvar, hvor Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen for 27 leverancer af elektronikprodukter til EU-lande og nægtede fradrag for købsmoms fra en ikke-momsregistreret leverandør. Selskabet gjorde gældende, at det havde handlet i god tro og opfyldt dokumentationskravene for momsfritagelse ved EU-salg, samt at det ikke kunne holdes ansvarligt for leverandørens svig. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet ikke havde dokumenteret varernes udførsel fra Danmark og burde have været bekendt med leverandørens svigagtige adfærd.
- Momsfradrag nægtet for etablering af affaldsøer
Sagen omhandler en forenings ret til momsfradrag for udgifter til etablering af affaldsøer. Foreningen, der driver momsfri udlejningsvirksomhed og momspligtig administrationsvirksomhed, havde afholdt udgifter på 3.767.504 kr. (moms 753.500 kr.) til affaldsøer og modtaget et momspligtigt tilskud på 615.000 kr. fra en virksomhed. Skattestyrelsen nægtede fradrag med den begrundelse, at udgifterne havde direkte og umiddelbar tilknytning til foreningens momsfrie udlejningsaktivitet, og at det modtagne tilskud ikke ændrede herpå. Foreningen argumenterede for fuld fradragsret, da udgifterne var direkte forbundet med en momspligtig transaktion (modtagelse af tilskuddet), subsidiært delvis fradragsret som generalomkostning. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at udgifterne objektivt set var afholdt til brug for den momsfrie udlejning, og at tilskuddet ikke ændrede på dette.
- IT-konsulent anset som lønmodtager, ikke selvstændig erhvervsdrivende
Sagen omhandler en IT-konsulent, der drev enkeltmandsvirksomhed og fakturerede to kunder for konsulentarbejde. Skattestyrelsen omkvalificerede indkomsten fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønindkomst, da de vurderede, at konsulenten arbejdede i et tjenesteforhold. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om lønmodtagerstatus, men nedsatte den skattepligtige lønindkomst, da momsbeløbet ikke skulle medregnes. Befordringsfradraget blev stadfæstet som skønsmæssigt fastsat af Skattestyrelsen.
- Fradrag for tab på konvertible gældsbreve nægtet
Sagen omhandler en klagers fradrag for tab på to konvertible gældsbreve i indkomståret 2020. Klageren mente, at gældsbrevene var konvertible fra 2012, hvor de blev stiftet, uanset forsinket selskabsretlig registrering. Skattestyrelsen og Landsskatteretten fandt, at gældsbrevene først opnåede status som konvertible obligationer på de senere tidspunkter, hvor de selskabsretlige betingelser, herunder registrering hos Erhvervsstyrelsen, var opfyldt. Dette medførte en nedsættelse af den fradragsberettigede anskaffelsessum til kursværdien på konverteringstidspunktet. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
- Fradrag nægtet for tab på debitorer og varelager
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for tab på debitorer og afskrivning af varelager. Klageren, der driver en IT-konsulentvirksomhed, fratrak 43.706 kr. for tab på en fordring, som var forældet grundet manglende inddrivelsesskridt, og 20.000 kr. for afskrivning af et ukurant garnvarelager købt fra ægtefællens ophørte virksomhed. Skattestyrelsen nægtede fradragene med henvisning til, at tabet på debitorer ikke var en sædvanlig driftsrisiko, og at varelageret var uvedkommende for virksomhedens drift. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på begge punkter, da klageren ikke havde godtgjort fradragsretten.
- Lempelse for udenlandsk lønindkomst nægtet pilot
Sagen omhandler en pilots ret til halv lempelse i skatten af lønindkomst fra et dansk luftfartsselskab efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for indkomståret 2017. Skattestyrelsen nægtede lempelsen med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret, at han opfyldte betingelsen om ikke at have opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet seksmånedersperiode. Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsens praksis var ulovlig, og at han havde opfyldt betingelserne. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig objektiv dokumentation for sit ophold i udlandet.
- Halv exemptionslempelse godkendt for pilotløn i udlandet
Sagen omhandler en pilots ret til halv exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, for lønindkomst optjent som pilot for et dansk luftfartsselskab med tjenestebase i Tyskland. Skattestyrelsen nægtede lempelse med henvisning til, at klageren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret sit ophold uden for Danmark i henhold til 42-dages reglen. Klageren gjorde gældende, at han havde opfyldt betingelserne og fremlagde omfattende dokumentation, herunder arbejdsplaner, betalingsreferencer og fotos. Landsskatteretten fandt, at klageren havde godtgjort sit ophold uden for Danmark for de fleste omtvistede dage og perioder, og ændrede Skattestyrelsens afgørelse til fordel for klageren, idet halv exemptionslempelse blev godkendt for de relevante perioder i 2017.
- Beskatning af private udgifter afholdt via firmakort
Sagen omhandler en klagers beskatning af hævninger foretaget med et selskabs MasterCard, som Skattestyrelsen anså for yderligere løn. Klageren, der var ansat i selskabet, havde dispositionsret over kortet, og hævningerne vedrørte udgifter til hotel, fly, restaurant, elektronik og småanskaffelser. Klageren fastholdt, at udgifterne var erhvervsmæssige, men Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for dette, og at udgifterne havde privat karakter. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2020 og nedsatte forhøjelsen for 2019 med et mindre beløb, da to udgifter blev anset for afholdt i et tidligere indkomstår.
- Hævninger på selskabskort anset som løn til direktør
Sagen omhandler et selskabs hævninger på et Visa/dankort, som Skattestyrelsen anså for at være yderligere løn til selskabets direktør, [person1], grundet manglende dokumentation for erhvervsmæssig brug. Selskabet gjorde gældende, at udgifterne var erhvervsmæssige og relaterede sig til mellemværender med andre selskaber, men kunne ikke fremlægge tilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at hævningerne skulle anses som løn til direktøren, og at selskabet havde pligt til at indberette beløbet som A-indkomst.
- Fradrag for udgifter og yderligere løn i selskab
Sagen omhandler et selskabs fradrag for advokatudgifter, samt om en række hævninger og overførsler til to ansatte skal anses som yderligere løn. Skattestyrelsen nægtede fradrag for advokatudgifter, da fakturaen var udstedt til et andet selskab, og anså de fleste hævninger og overførsler som privatforbrug, der skulle beskattes som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på de fleste punkter, idet selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige karakter. Dog blev der foretaget en mindre nedsættelse af sambeskatningsindkomsten, da to hævninger vedrørte et tidligere indkomstår.
- Befordringsfradrag nægtet grundet sædvanlig bopæl i Danmark
Sagen omhandler en klagers ret til befordringsfradrag for kørsel mellem Sverige og Danmark. Klageren, der er gift og sambeskattet med en ægtefælle bosiddende i Danmark, har selvangivet et befordringsfradrag på 115.937,28 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen og Landsskatteretten har nægtet fradraget med den begrundelse, at klageren anses for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, da midtpunktet for klagerens livsinteresser vurderes at være i Danmark. Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort omfanget af den påståede befordring, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
- Fradrag for tab på udlån nægtet grundet manglende inddrivelse
Sagen omhandler en klagers krav om fradrag for et tab på 8.300.000 kr. på udlån til en privatperson, som angiveligt er forsvundet. Klageren anførte, at tabet var endeligt konstateret, og henviste til, at momsloven opererer med lempeligere krav for forsvundne debitorer, hvilket ifølge klageren brød med grundlovens lighedsprincip. Skattestyrelsen nægtede fradrag med henvisning til kursgevinstloven, da tabet ikke var dokumenteret som endeligt konstateret, idet der ikke var iværksat effektive inddrivelsesskridt. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da klageren ikke havde dokumenteret forsøg på inddrivelse via retsskridt, og henvisningerne til grundloven og momsloven ikke kunne føre til et andet resultat.
- Kvalifikation af indkomst som lønmodtager eller selvstændig
Sagen omhandler, hvorvidt klagerens indkomst fra en hvervgiver skal kvalificeres som lønmodtagerindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed og udførte arbejde som montageleder og montagearbejder for en hovedhvervgiver samt andre kunder. Skattestyrelsen anså klageren for lønmodtager, idet de lagde vægt på en fast ugentlig betaling, opsigelsesvarsel, dækning af udgifter og instruktionsbeføjelse. Klageren gjorde gældende, at han var selvstændig erhvervsdrivende med henvisning til egen tilrettelæggelse af arbejdet, økonomisk risiko, momsregistrering og mulighed for at have flere kunder. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren var lønmodtager, da han ikke havde godtgjort en reel økonomisk risiko og var underlagt hvervgiverens instruktion.
- Momspligt af indkomst fra hovedhvervgiver: Lønmodtager eller selvstændig?
Sagen omhandler, hvorvidt en enkeltmandsvirksomheds indehaver skulle anses for lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i relation til indkomst fra sin primære hvervgiver, [virksomhed1] A/S, med betydning for momsregistrering og fradrag. Skattestyrelsen havde nedsat salgs- og købsmomsen med henvisning til, at indehaveren var lønmodtager. Klageren argumenterede for selvstændig virksomhed baseret på frihed til at tilrettelægge arbejdet, økonomisk risiko og mulighed for andre kunder. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at indehaveren var lønmodtager, idet der blev lagt vægt på bl.a. periodisk betaling, kompensation for udgifter, opsigelsesvarsel og manglende dokumentation for reel økonomisk risiko.
- Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse nægtet grundet manglende særlige omstændigheder
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017-2019 med henblik på ændring af skattepligtsstatus. Klageren gjorde gældende, at han fejlagtigt var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark fra 1. november 2017 og anførte, at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eventuelt en myndighedsfejl. Skattestyrelsen afviste anmodningen, da klageren selv havde oplyst den fulde skattepligt, og Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, idet der ikke blev fundet grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
- Afslag på genanbringelse af ejendomsavance efter fristregel
Sagen omhandler et selskabs anmodning om genanbringelse af en ejendomsavance på 18.076.210 kr. for indkomståret 2021 i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Selskabet havde selvangivet avancen, som efterfølgende blev nedsat af Skattestyrelsen på selskabets anmodning. Selskabet mente, at denne ansættelsesændring udløste adgang til genanbringelse efter den såkaldte 3-måneders regel, mens Skattestyrelsen og Landsskatterettens flertal fandt, at reglen kun finder anvendelse, når en ejendomsavance opstår som følge af en ansættelsesændring, og ikke når en allerede selvangivet avance blot nedsættes. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede genanbringelse.
- Stadfæstelse af skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud
Sagen omhandler en restauratørs skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2021 og 2022, primært vedrørende eget vareforbrug og udeholdt omsætning relateret til sorte lønninger. Skattestyrelsen forhøjede overskuddet med 75.620 kr. (2021) og 76.648 kr. (2022) for eget vareforbrug, samt 272.000 kr. (2022) for udeholdt omsætning, dog med tilsvarende fradrag for lønudgifter. Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at regnskabet var retvisende, og at der var dokumentation for private indkøb og ingen sorte lønninger. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet klageren ikke havde ført regnskab med privat vareudtag, og det kontante salg ikke kunne følges i bogføringen.
- Momsansættelse for bodega: Skønnet omsætning og spilleautomater
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds (bodega) momsansættelse for 2. halvår 2019 samt 1. og 2. halvår 2020. Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af salgsmomsen, da virksomhedens regnskabsmateriale blev anset for mangelfuldt, især vedrørende dokumentation for veksling til spilleautomater og lån. Klageren anførte, at en del af omsætningen stammede fra veksling til spilleautomater og lån, som ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, og fremlagde yderligere dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse for 2. halvår 2019 og 2. halvår 2020, men nedsatte salgsmomsen for 1. halvår 2020, da en del af de omstridte beløb blev anerkendt som lån.
- Momsforhøjelse for eget vareforbrug og udeholdt omsætning
Sagen omhandler en restaurationsvirksomheds momsforhøjelse for perioderne 2021-2023, baseret på skønnet eget vareforbrug og udeholdt omsætning til dækning af sorte lønninger. Skattestyrelsen havde foretaget skønsmæssige ansættelser, da virksomhedens regnskabsmateriale blev anset for mangelfuldt, herunder manglende regnskab for eget vareforbrug og utilstrækkelig kasseafstemning. Klageren anførte, at Skattestyrelsens skøn var urimeligt og baseret på et fejlagtigt grundlag, og at der var dokumentation for adskillelse af privatforbrug og virksomhedens indkøb samt korrekt lønudbetaling. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet regnskabsgrundlaget blev fundet mangelfuldt, og skønnet over eget vareforbrug og udeholdt omsætning blev anset for berettiget.
- Hæftelse for manglende A-skat og AM-bidrag af sort løn
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver restaurant, og Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af formodede sorte lønudbetalinger for indkomstårene 2022 og 2023. Skattestyrelsen baserede sit skøn på uanmeldte kontrolbesøg, hvor ansatte ikke var korrekt registreret, samt klagerens egen indrømmelse af sort arbejde. Klageren anførte, at hans udtalelse om sort arbejde var fremsat under chok, og at de pågældende personer var på prøve, samt at Skattestyrelsens skøn var urimeligt. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt skønnet rimeligt, da klageren ikke havde ført korrekt logbog og ikke kunne dokumentere de ansattes forhold.
- Omsætningsansættelse og fradrag for veksling til spilleautomater
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds skønsmæssige ansættelse af omsætning for indkomstårene 2019 og 2020. Klageren, der driver en bodega, anfægtede Skattestyrelsens forhøjelse af omsætningen, idet klageren mente, at dele af indbetalingerne stammede fra veksling til spilleautomater eller lån, og ikke var momspligtig omsætning. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for 2019, da klageren ikke havde dokumenteret fradrag for veksling til spilleautomater. For 2020 fik klageren delvist medhold, idet en bankoverførsel på 12.000 kr. fra klagerens egen konto blev anerkendt som ikke-skattepligtig, men de øvrige påståede lån og vekslinger blev ikke godkendt grundet manglende dokumentation.
- Lempelse for udenlandsk løn og bonus i opsigelsesperiode
Sagen omhandler en pilots skattepligtige indkomst og lempelse efter ligningslovens § 33 A for indkomståret 2020. Klageren anfægtede Skattestyrelsens opgørelse af skattepligtig bonus, refusion af depositum, befordringstilskud samt lempelse for løn og bonus i opsigelsesperioden og for juni måned. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende bonus, men nedsatte den skattepligtige indkomst for refusion af depositum og befordringstilskud. Retten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende lempelse for løn og bonus i opsigelsesperioden samt for juni måned, idet der blev givet delvist medhold i klagerens anbringender om forholdsmæssig fordeling af lempelsen.
- Begrænset skattepligt og grøn check
Sagen omhandler en klagers skattepligt for indkomstårene 2019-2021 og tilbagebetaling af 'grøn check'. Skattestyrelsen havde anset klageren for begrænset skattepligtig i 2019 og ikke skattepligtig i 2020-2021, hvilket medførte genopkrævning af 'grøn check'. Klageren bestred skatteberegningen for 2019 og anførte, at de udbetalte 'grønne checks' for 2020 og 2021 aldrig var modtaget grundet lukket bankkonto. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om skattepligt, men hjemviste dele af sagen til Skattestyrelsen for korrektion af årsopgørelsen for 2019 og afklaring af udbetaling af 'grøn check' for 2020 og 2021.
- Specialindrettet servicebil: Beskatning af fri bil
Sagen omhandler, hvorvidt en Skoda SUV på gule plader, indrettet med reoler, skuffemoduler og en PC-arbejdsstation til serviceteknikere, kan anses for specialindrettet og dermed undtages fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Klageren argumenterede for, at bilens indretning og erhvervsmæssige præg gjorde den uegnet til privat brug, mens Skattestyrelsen og Landsskatteretten lagde vægt på bilens grundlæggende egnethed til privat brug, den frie gulvplads i varerummet og bilens rene fremtoning. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at bilen ikke var specialindrettet i skattemæssig henseende, og at privat kørsel derfor udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.
- Momsforhøjelse for uregistreret virksomhed og salg af indbo
Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmoms for en uregistreret virksomhed i 2022, baseret på bankindsætninger. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne primært stammede fra salg af privat indbo og lån, og derfor ikke var momspligtige. Landsskatteretten fandt, at der var drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og at omsætningen oversteg bagatelgrænsen for momsregistrering. Retten nedsatte dog den skønsmæssigt ansatte omsætning med et mindre beløb, der vedrørte private overførsler fra klagerens døtre, men stadfæstede i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse.
- Creditlempelse for amerikansk aktieløn og indkomstregulering
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2019, hvor der var uenighed om beskatning af performance share units (PSU'er) og creditlempelse for betalt amerikansk indkomstskat. Klageren havde genindtrådt i fuld skattepligt i Danmark og modtog aktier som del af sin aflønning fra en amerikansk arbejdsgiver. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 980.827 kr. og givet en lavere creditlempelse end det betalte beløb. Landsskatteretten fandt, at de 980.827 kr. var en del af den allerede selvangivne PSU-indkomst og ikke yderligere indkomst, og at klageren var berettiget til fuld creditlempelse for den betalte amerikanske skat. Klageren fik medhold i begge klagepunkter.
- Beskatning af uregistreret virksomhed og salg af indbo
Sagen omhandler en skatteyders beskatning af indtægter fra en uregistreret virksomhed, som Skattestyrelsen havde forhøjet på baggrund af 1.209 indsætninger på skatteyderens bankkonto i 2021. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne primært stammede fra salg af privat indbo via DBA.dk i forbindelse med fraflytning fra en kæreste, samt overførsler fra familiemedlemmer og salg af aktier. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de fleste indsætninger stammede fra allerede beskattede midler eller skattefrie kilder, men anerkendte dog, at et aktiesalg og en enkelt returnering skulle fratrækkes. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse med en mindre nedsættelse af den skønsmæssigt fastsatte omsætning.
- Arbejdsudlejeskat og AM-bidrag: Forældelse og beregningsgrundlag
Sagen omhandler et selskabs forpligtelse til at indeholde AM-bidrag og arbejdsudlejeskat for udenlandsk arbejdskraft i 2016-2017. Skattestyrelsen havde opgjort grundlaget for skatten ud fra de samlede fakturabeløb, da selskabet ikke kunne dokumentere lønandelen. Selskabet gjorde gældende, at kravet var forældet, da Skattestyrelsen burde have haft kendskab til kravet allerede i 2016, og at beregningsgrundlaget skulle baseres på en lønprocent fra de udenlandske virksomheders årsrapporter. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå kravet alene ud fra fakturaerne, og at forældelsesfristen derfor var suspenderet. Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at anvende det samlede fakturabeløb som beregningsgrundlag.
- Momsforhøjelse for uregistreret virksomhed og salg af indbo
Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmoms for en uregistreret virksomhed i 2021, baseret på indsætninger på klagerens bankkonto. Klageren anførte, at indsætningerne primært stammede fra salg af privat indbo via DBA.dk i forbindelse med fraflytning, samt enkelte private overførsler og aktiesalg, og at der derfor ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten fandt, at klageren havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed med momspligtige leverancer over bagatelgrænsen, og at der var grundlag for skønsmæssig ansættelse af momsen. Dog blev momsen nedsat for to kvartaler, da visse indsætninger (aktieindkomst og en returnering) blev anerkendt som ikke-momspligtige, og den ekstraordinære genoptagelse blev anset for rettidig.
- Ekstraordinær genoptagelse og fradrag for tab på udenlandske aktier
Sagen omhandler en skatteyders manglende indberetning af udenlandske aktier, investeringsbeviser og pensionsordning ved tilflytning til Danmark. Skattestyrelsen forhøjede skatteyderens indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og nægtede fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser for 2018 og 2020, da oplysningsfristerne ikke var overholdt. Klageren gjorde gældende, at der ikke forelå grov uagtsomhed, og at fradrag for tab skulle anerkendes ud fra et nettoprincip, selv ved sen indberetning. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt, og at fradrag for tab var betinget af rettidig indberetning.
- Momsfastsættelse og fradrag nægtet grundet manglende dokumentation
Sagen omhandler et selskabs momstilsvar for 4. kvartal 2024 og 1. kvartal 2025, hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte salgsmomsen baseret på bankindsætninger og nægtede fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation. Selskabet, der driver tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, havde ikke indberettet moms rettidigt og undlod at fremlægge regnskabsmateriale eller købsbilag trods gentagne anmodninger. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var momspligtige, og heller ikke havde dokumenteret retten til fradrag for købsmoms.
- Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar
Sagen omhandler en virksomheds anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2016, som Skattestyrelsen afviste. Virksomheden argumenterede for, at der forelå særlige omstændigheder, herunder Skattestyrelsens adfærd og en straffesagsafgørelse, der indikerede et fradrag. Landsskatteretten fandt, at virksomhedens henvendelse ikke udgjorde en klage, og at der ikke var dokumenteret særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist. Desuden var seksmånedersfristen for anmodning om genoptagelse fra kundskabstidspunktet ikke overholdt. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
- Indsætninger på bankkonto anset som erhvervsmæssig omsætning
Sagen omhandler en skatteyders indkomstforhøjelse og momstilsvar for 2022, baseret på 1.514 indsætninger på bankkontoen, som Skattestyrelsen anså for erhvervsmæssige indtægter fra uregistreret virksomhed. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne primært stammede fra salg af privat indbo, lån og gaver, og derfor var skattefrie. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at størstedelen af indsætningerne var skattefrie, men nedsatte dog omsætningen med et mindre beløb vedrørende gaver fra døtre. Afgørelsen stadfæstede dermed Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af omsætningen, dog med en mindre justering.
- Fradrag for udgifter i selskab nægtet
Sagen omhandler en klagers anmodning om fradrag på 1.168.975 kr. i kapitalindkomsten for indkomståret 2018, relateret til udgifter afholdt af klagerens selskab, som Skattestyrelsen ikke havde taget højde for ved tidligere afgørelser. Klageren mente, at Skattestyrelsens ansættelse af udlodning var for høj og fremlagde saldobalancer og en opgørelse over maskeret udbytte som dokumentation. Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til manglende dokumentation og specificering, samt at tidligere afgørelser om selskabets skat og udlodning til klageren ikke var påklaget og derfor var gyldige. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da klageren ikke havde godtgjort retten til fradraget, og fandt ikke grundlag for at anse Skattestyrelsen for at have tilsidesat vejledningspligten.
- Beskatning af schweizisk pensionsudbetaling og kapitalafkast efter PBL § 53 A
Sagen omhandler en klagers skattepligt af en udbetaling fra en schweizisk pensionsordning i 2020 samt kapitalafkast i 2021 og 2022. Klageren, der blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2017, fik udbetalt midler fra en tidligere arbejdsgiveradministreret schweizisk pensionsordning, som var overført til en Freizügigkeitskonto. Skattestyrelsen forhøjede klagerens personlige indkomst i 2020 med 585.356 kr. og kapitalindkomsten i 2021 og 2022 med henholdsvis 13.072 kr. og 18.845 kr., med henvisning til pensionsbeskatningslovens § 53 A. Klageren gjorde gældende, at ordningen ikke længere var en pensionsordning efter dansk ret, men en båndlagt konto, og at kun en realiseret valutakursgevinst skulle beskattes. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at ordningen var omfattet af PBL § 53 A, og at udbetalingen samt kapitalafkastet var skattepligtigt i Danmark.
- Arbejdsudlejeskat og AM-bidrag: Forældelse og beregningsgrundlag
Sagen omhandler et selskabs hæftelse for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag for udenlandsk arbejdskraft i perioden 2016-2019. Selskabet bestred ikke pligten til at indeholde skatterne, men gjorde gældende, at kravene var forældede, og at beregningsgrundlaget var forkert, da det samlede fakturabeløb indeholdt andet end løn. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå kravet før selskabets indsendelse af materiale, hvorfor forældelsesfristen var suspenderet. Retten stadfæstede desuden Skattestyrelsens anvendelse af det samlede fakturabeløb som beregningsgrundlag, da selskabets fremlagte lønprocenter ikke var tilstrækkeligt sikre.
- Momsfradrag nægtet for ydelser fra fakturafabrikker
Sagen omhandler en virksomheds nægtelse af momsfradrag for udgifter til 17 underleverandører, som Skattestyrelsen anser for at være fakturafabrikker. Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens momstilsvar med 1.036.036 kr., da de mente, at der ikke var dokumentation for reelle leverancer, og at fakturaerne var mangelfulde. Virksomheden påstod, at der var sket levering, at den havde handlet i god tro, og at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for svig. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for de momspligtige leverancer.
- Maskeret udbytte og aktionærlån fra selskab til hovedaktionær
Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af MobilePay-indbetalinger, overførsler fra selskabet og et lån fra selskabet. Skattestyrelsen forhøjede aktieindkomsten med i alt 1.384.245 kr., idet de anså beløbene for maskeret udbytte eller ulovligt aktionærlån. Klageren gjorde gældende, at MobilePay-indbetalingerne primært var private, at overførslerne fra selskabet dækkede udlæg eller skyldige lønninger, og at lånet var en fejlekspedition. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter, da klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at beløbene ikke var skattepligtige.
- Maskeret udbytte og skattepligtig indkomst fra selskab
Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af MobilePay-indsætninger og overførsler fra selskabet som maskeret udbytte samt udenlandske indsætninger som anden personlig indkomst. Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 387.831 kr. og anden personlig indkomst med 14.100 kr., da klageren ikke kunne dokumentere, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Klageren påstod nedsættelse af forhøjelserne, idet MobilePay-indsætningerne angiveligt vedrørte velgørenhed og private forhold, og overførslerne fra selskabet var tilbagebetaling af udlæg eller allerede beskattet udbytte. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter, da klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at beløbene ikke var skattepligtige.
- Forhøjelse af selskabsindkomst grundet udeholdt omsætning
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst for indkomståret 2021. Forhøjelsen skyldtes dels manglende indregning af bogført omsætning fra 2020 i 2021-regnskabet, dels MobilePay-indsætninger på hovedanpartshaverens private konto, som Skattestyrelsen anså for at være selskabets omsætning. Selskabet anførte, at MobilePay-indsætningerne var private eller til velgørenhed, og at regnskabsdifferencen skyldtes en fejl. Landsskatteretten fandt, at selskabets regnskab var mangelfuldt, og at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omtvistede beløb ikke udgjorde skattepligtig omsætning, og stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
- Ekstraordinær genoptagelse af CO2-afgift for tung proces
Sagen omhandler et selskabs ekstraordinære genoptagelse af CO2-afgiftsgodtgørelse for perioden 2010-2014. Skattestyrelsen havde opkrævet 2.836.061 kr. i CO2-afgift med henvisning til grov uagtsomhed fra selskabets side i forbindelse med opgørelse og anmeldelse af bundfradrag. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for perioden 2010-2012, da selskabet ikke havde modtaget for meget i godtgørelse i disse år. For perioden 2013-2014 stadfæstede Landsskatteretten dog Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet havde handlet groft uagtsomt ved at angive et væsentligt for højt bundfradrag i 2013, som oversteg den faktisk betalte CO2-afgift.
- Arbejdsgiverhæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive fakturaer
Sagen omhandler en virksomheds indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, som Skattestyrelsen forhøjede med 2.896.858 kr. for perioden 2021-2024. Forhøjelsen skyldtes, at virksomhedens udgifter til 17 underleverandører og en overførsel til overførselsservice blev anset for at dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, da fakturaerne blev vurderet som fiktive. Virksomheden bestred dette og anførte, at der ikke var dokumentation for skjult løn, og at kravene var forældede. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet retten fandt, at fakturaerne var fiktive, og at virksomhedens egne ansatte ikke kunne have genereret den oplyste omsætning, hvorfor udgifterne måtte dække over løn til uregistrerede ansatte. Forældelsesfristen blev anset for overholdt, da Skattestyrelsen først fik kendskab til fordringen på et senere tidspunkt.
- Fradrag for underleverandørudgifter nægtet grundet fiktive fakturaer
Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til underleverandører i indkomstårene 2021-2023, som Skattestyrelsen anså for fiktive. Skattestyrelsen argumenterede for, at underleverandørerne var fakturafabrikker uden reelle ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, og at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig. Klageren gjorde gældende, at der var tale om reelle leverancer dokumenteret med fakturaforklaringer, timesedler og kundesignaturer. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet den fandt, at klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for de reelle leverancer.
- Lempelse for udenlandsk lønindkomst nægtet grundet manglende dokumentation
Sagen omhandler en pilots ret til halv exemptionslempelse for udenlandsk lønindkomst i 2017, da Skattestyrelsen nægtede lempelsen med henvisning til manglende dokumentation for overholdelse af 42-dages reglen. Klageren argumenterede for, at Skattestyrelsens dokumentationskrav var ulovligt og en skærpet praksis, og at en kalenderoversigt samt arbejdsplaner burde være tilstrækkeligt. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig objektiv dokumentation for sit ophold i udlandet, og fandt ikke, at dokumentationskravet var ulovligt eller udtryk for en ny praksis.
- Lempelse efter ligningslovens § 33 A for udlandsophold
Sagen omhandler en skatteyders ret til lempelse efter ligningslovens § 33 A for lønindkomst erhvervet under udlandsophold i 2022. Skattestyrelsen havde nægtet lempelse med den begrundelse, at arbejde udført i Danmark i en mellemliggende periode ikke var nødvendigt og direkte forbundet med det afbrudte udlandsophold i Belgien, men derimod forberedelse til et senere ophold i USA. Klageren argumenterede for, at arbejdet i Danmark var nødvendigt for det samlede udlandsophold, og at en tidsmæssig forskydning ikke burde diskvalificere lempelsen. Landsskatteretten fandt, at arbejdet i Danmark var nødvendigt og direkte forbundet med udlandsopholdet som helhed, og at den tidsmæssige afstand ikke var afgørende. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og anerkendte klagerens ret til lempelse for den pågældende periode, med hjemvisning af den beløbsmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.
- Registreringsafgift for taxa anvendt til privat personbefordring
Sagen omhandler opkrævning af registreringsafgift på 254.185 kr. for en taxa, der ifølge Motorstyrelsen blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse. Klageren, et leasingselskab, anførte, at kørslen var erhvervsmæssig, men at tekniske problemer med taxameteret forhindrede betaling og registrering, og subsidiært, at de ikke hæftede for afgiften. Landsskatteretten fandt, at kørslen ikke var erhvervsmæssig, da der ikke blev opkrævet betaling, og kørslen ikke var registreret, og stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om, at leasingselskabet hæftede for afgiften som registreret ejer.
- Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørydelser
Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører på i alt 366.950 kr. for perioden 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023. Skattestyrelsen nægtede fradrag med den begrundelse, at underleverandørerne blev anset for fiktive, og at der ikke var dokumentation for reelle leverancer. Selskabet gjorde gældende, at afgørelsen var baseret på en fejlagtig vurdering, og at de fremlagte bilag, herunder fakturaforklaringer med leveringsadresser og kundesignaturer, dokumenterede reelle ydelser. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, og fandt, at der var tale om usædvanlige forhold og fiktive fakturaer.
- Halv exemptionslempelse nægtet for pilotløn grundet manglende dokumentation
Sagen omhandler en pilots ret til halv exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, for udenlandsk lønindkomst i 2019 og 2020. Skattestyrelsen nægtede lempelse, da klageren ikke i tilstrækkelig grad kunne dokumentere, at han overholdt 42-dages reglen for ophold i Danmark inden for enhver 6-måneders periode. Klageren anførte, at Skattestyrelsens dokumentationskrav var urimeligt og en ændring af praksis, og at hans kalender, arbejdsplaner og kontoudtog burde være tilstrækkelige. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med henvisning til, at objektiv dokumentation er nødvendig, og at klageren ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde godtgjort sine ophold i udlandet, især i lyset af betalingstransaktioner i Danmark foretaget af ægtefællen.