Fradrag for tab på konvertible gældsbreve nægtet

Journalnr. 24-0090094 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Aktieindkomst Fradragsberettiget tab på konvertible gældsbreve i indkomståret 2020 649.147 kr. 4.812.324 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har indsendt kopier af to konvertible obligationer mellem klagerens ægtefælle og hans to selskaber [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Begge selskaber var 100 % ejet af ægtefællen og det ene senere af klageren. [virksomhed1] ApS hed indtil den 13. februar 2015 [virksomhed3] ApS, og [virksomhed2] ApS hed indtil den 3. marts 2015 [virksomhed4] ApS. Ved en skattefri fusion den 13. februar 2015 mellem [virksomhed3] ApS som fortsættende selskab og [virksomhed1] ApS som det ophørende selskab skiftede det fortsættende selskab samtidig navn til det samme navn som det ophørende selskab. Det fremgår af det ene fremsendte konvertible gældsbrev, at [virksomhed1] ApS (som dengang hed [virksomhed3] ApS) erkendte at være skyldig til klagerens ægtefælle med et beløb på 1.421.905 kr. Gældsbrevet er dateret den 31. januar 2012. Det fremgår af det andet fremsendte konvertible gældsbrev, at [virksomhed2] ApS (som dengang hed [virksomhed4] ApS) erkendte at være skyldig til klagerens ægtefælle med et beløb på 3.435.000 kr. Underskriften og datoen på gældsbrevets side 2 er identisk med gældsbrevets side 2 for det andet selskab, [virksomhed1] ApS. Det fremgår af begge konvertible gældsbreve, at långiveren kan forlange, at restgælden bliver konverteret til selskabskapital til kurs 100. Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at de to konvertible gældsbreve blev vedtaget den 31. januar 2012 på hver sin ekstraordinære generalforsamling. Klageren har ikke fremlagt referater fra de ekstraordinære generalforsamlinger. Erhvervsstyrelsen har overfor Skattestyrelsen oplyst, at Erhvervsstyrelsen hverken har modtaget referater eller ændrede vedtægter i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger, der skulle være afholdt i 2012. Klagerens ægtefælle overførte den 11. januar 2012 ved to overførsler samlet 3.813.821 kr. til [virksomhed1] ApS. Der er ikke fremlagt dokumentation for pengeoverførelser fra ægtefællen til [virksomhed2] ApS. Ved ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis den 19. februar 2014 i [virksomhed2] ApS og den 26. februar 2015 i [virksomhed1] ApS blev der vedtaget nye vedtægter i de to selskaber, som blev registreret hos Erhvervsstyrelsen henholdsvis den 27. marts 2014 og 3. marts 2015. Af disse nye vedtægter fremgår det, at der ved generalforsamlingsbeslutninger den 31. januar 2012 er konverteret henholdsvis 1.421.905 kr. for [virksomhed1] ApS og 3.466.723 kr. for [virksomhed2] ApS af ægtefællens tilgodehavende hos selskaberne til konvertible gældsbreve. Beløbet i vedtægterne for [virksomhed2] ApS er ikke det samme som beløbet i det af klageren fremsendte konvertible gældsbrev, som er 3.435.000 kr. Klageren har indsendt uddrag af intern årsrapport for 2011/2012 for [virksomhed1] ApS til Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår af note 17, at gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse er steget fra 352.620 kr. til 1.876.276 kr. Det er ikke i noten specificeret, om noget af gælden er konvertibel. Klageren har indsendt uddrag af intern årsrapport for 2011/2012 for [virksomhed2] ApS til Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår af note 18, at gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse er steget fra 1 kr. til 3.493.122 kr. Det er ikke i noten specificeret, om noget af gælden er konvertibel. Oplysning om de konvertible gældsbreve i årsrapporterne fremgår første gang i årsrapporterne for 2014 for [virksomhed2] ApS og 2016 for [virksomhed1] ApS. I note 9 i årsrapporten for 2014 for [virksomhed2] ApS fremgår følgende: ”[virksomhed2] ApS udstedte den 9. februar 2012 konvertibelt gældsbrev for nominelt 3.435 t.kr. til kurs 100. Gældsbrevet kan konverteres til anpartskapital i [virksomhed2] ApS i forholdet 1 anpart á kr. 1.000 pr. 1.000 kr. nominelt gældsbrev på hvilket som helst tidspunkt. Gældsbrevet forrentes med 0 % p.a. Lånet henstår afviklingsfrit. Lånet er ydet på anfordringsvilkår og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af långiver til helt eller delvis indfrielse.” I note 5 i årsrapporten for 2016 for [virksomhed1] ApS fremgår følgende: ”[virksomhed1] ApS udstedte den 31. januar 2012 konvertibelt gældsbrev for nominelt 1.421 t.kr. til kurs 100. Gældsbrevet kan konverteres til anpartskapital i [virksomhed1] ApS i forholdet 1 anpart á kr. 1.000 pr. 1.000 kr. nominelt gældsbrev på hvilket som helst tidspunkt. Gældsbrevet forrentes med 0 % p.a. Lånet henstår afviklingsfrit. Lånet er ydet på anfordringsvilkår og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af långiver til helt eller delvis indfrielse.” Klageren har oplyst, at de to konvertible obligationer blev overdraget fra klagerens ægtefælle til klageren for 1 kr. pr. stk. den 1. oktober 2014. Som dokumentation herfor har klageren overfor Skattestyrelsen indsendt side 2 af det ene gældsbrev (hvor bl.a. lånebeløbet, långiver og låntager ikke fremgår), som er dateret den 31. december 2012, hvor der med håndskrevet tekst og underskrifter fremgår følgende: ”Nærværende gældsbrev overdrages herved pr. d.d. til [klager] til eje formedelst købesum kr. 1,-, der erlægges kontant. [by1] den 1. oktober 2014. Som sælger [person1]. Som køber [klager]. ” Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at likvidation af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS blev vedtaget den 11. oktober 2019. De konvertible gældsbreve blev gældseftergivet den 20. februar 2020. Både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS ophørte ved frivillig likvidation den 23. september 2020 med henholdsvis -17.501 kr. og -17.500 kr. på likvidationskontoen. For indkomståret 2020 har klageren selvangivet et tab på unoterede aktier på 5.144.199 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med í alt 4.163.177 kr., idet tab på to konvertible obligationer er nedsat på grund af korrektion af anskaffelsessummerne. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”2.3 Vores begrundelse og bemærkninger Et tilgodehavende på 1.421.905 kr. kan indeholdes i det lån, der fremgår af selskabets årsrapport for 2011/2012, og der er sendt dokumentation for overførsler som lånet også kan indeholdes i. Skattestyrelsen anfægter derfor heller ikke, at din ægtefælle kan have haft et tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS den 31. januar 2012 på dette beløb. Det er dog først dokumenteret, at der foreligger en reel ret til at konvertere tilgodehavendet til selskabskapital den 26. februar 2015, hvorfor det fra denne dag anerkendes for omfattet af aktie-avancebeskatningsloven. Idet der er tale om et lån, der er opstået i tidligere år, der nu kan konverteres til selskabskapital, vil anskaffelsessummen være kursværdien af tilgodehavendet. Vi kan opgøre kursen til 3,45, hvorfor anskaffelsessummen for det konvertible gældsbrev udgør 49.120 kr., som er det tab, der kan anerkendes fratrukket i 2020. Opsamling på relevante fakta vedrørende kvalifikation af tilgodehavendet: Der er indsendt dokumentation for overførsler fra din ægtefælles konto til [virksomhed3] ApS med 3.813.821 kr. Der er også indsendt et gældsbrev underskrevet af din ægtefælle, [person1], som långiver og som låntager (på vegne af [virksomhed3] ApS). Gældsbrevet er underskrevet den 31. januar 2012 og lånebeløbet udgør 1.421.905 kr. Det fremgår, at din ægtefælle kan forlange, at restgælden bliver konverteret til selskabskapital til kurs 100.Vedrørende øvrige lånevilkår, henviser gældsbrevet til generalforsamlingsbeslutningen af samme dato (dags dato). Det fremgår ingen steder, at der er afholdt en generalforsamling den 31. januar 2012, og der er ikke sendt et referat til Erhvervsstyrelsen. Vi har i forbindelse med sagens gennemgang bedt om kopi af referatet, men har ikke modtaget noget. Der er sendt vedtægter, som er underskrevet af din ægtefælle den 28. februar 2014. Her nævnes de konvertible gældsbreve. Der er dog ikke sendt referat herfor, ligesom vedtægterne ikke er sendt til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har den 3. marts 2015 registreret, at vedtægterne er ændret efter beslutning på generalforsamling den 26. februar 2015. Det er af de vedtægter, det nu fremgår, at der ved generalforsamlingsbeslutning den 31. januar 2012 er konverteret 1.421.905 kr. af [person1]s tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS til et konvertibelt gældsbrev. Der er ikke indsendt kopi af referatet fra generalforsamlingen. Det konvertible gældsbrev fremgår første gang af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2016/17. Nedenfor har vi illustreret sagens oplysninger med, hvad der er oplyst, og hvad der er dokumenteret: Kvalifikation af tilgodehavendet Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, fastslår, at lovens regler om beskatning af aktier og anparter finder tilsvarende anvendelse på konvertible gældsbreve (nævnt i lovteksten som konvertible obligationer). Ved et konvertibelt gældsbrev forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til selskabskapital. Indehaveren af et konvertibelt gældsbrev kan vælge mellem at lade fordringen konvertere til selskabskapital eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Er konverteringen illusorisk, således at der reelt er tale om, at det konvertible gældsbrev alene fungerer som en fordring, skal det konvertible gældsbrev behandles som en fordring, dvs. at fortjeneste og tab skal beskattes efter kursgevinstlovens regler. Der kan ikke ud fra retspraksis opstilles klare retningslinjer for, hvornår konverteringsretten er reel, og dette må derfor bero på en konkret vurdering. Ved udstedelse af konvertible gældsbreve skal de selskabsretlige regler iagttages. Din rådgiver har henvist til anpartsselskabslovens § 27, stk. 2, hvor der efter hans opfattelse alene er krav om skriftlighed. Anpartsselskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 med senere ændringer) blev ophævet samtidig med indførsel af selskabsloven, der blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2009. Ved bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 indsattes dagældende § 12, hvor der stod at beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve skal optages i vedtægterne. Anpartsselskabsloven er således ophævet før udstedelsen af gældsbrevene, hvorfor vi ikke har taget stilling til, om der alene var et krav om skriftlighed ved udstedelsen af konvertible gældsbreve. Vi henviser derfor til reglerne i selskabsloven, hvor det i den gældende lov står regler om udstedelse af konvertible gældsbreve i §167, § 168 og § 173. Heraf fremgår det, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve, hvis der samtidig træffes beslutning om den kapitalforhøjelse, der dertil hører (regler om kapitalforhøjelse står i § 154). Beslutningen skal indeholde nærmere vilkår for udstedelsen, og den skal optages i vedtægterne i sin helhed. Sidst skal vedtægterne være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen er truffet. Der er således et selskabsretligt krav om anmeldelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen ved udstedelse af konvertible gældsbreve. Beslutningen om at udstede et konvertibelt gældsbrev til din ægtefælle blev ifølge det i sagen oplyste truffet på ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2012 i [virksomhed3] ApS. Vi har ikke modtaget kopi af referatet fra generalforsamlingen, og det er heller ikke sendt til Erhvervsstyrelsen, ligesom der heller ikke er sendt ændrede vedtægter ind i umiddelbar tilknytning til den oplyste beslutningsdato. Det fremgår alene af gældsbrevet, at der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling ”dags dato”. Da din ægtefælle, [person1] har underskrevet gældsbrevet med [virksomhed3] ApS som både låntager og ham selv som långiver, mener vi med henvisning til SKM2021.693.LSR, at der er en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at tilgodehavendet er et konvertibelt gældsbrev. Dette er ikke din rådgivers opfattelse, og han henviser til anpartsselskabsloven, der, som beskrevet ovenfor, er ophævet før de konvertible gældsbreve underskrives. [virksomhed3] ApS skifter den 13. februar 2015 navn til [virksomhed1] ApS. Der er sendt nye vedtægter til Erhvervsstyrelsen, som er vedtaget af [virksomhed1] ApS’ generalforsamling den 26. februar 2015. I vedtægterne er tilføjet punkt 6, herunder punkt 6.1, hvor der står, at der ved generalforsamlingsbeslutning den 31. januar 2012 er konverteret 1.421.905 kr., af [person1]s tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS til konvertibelt gældsbrev. Af punkt 6.2.1 fremgår, at det konvertible gældsbrev er udstedt for nominelt 1.421.905 kr., og at lånet er indbetalt ved konvertering af et allerede ydet lån. Uanset at de selskabsretlige regler i selskabslovens § 167 og § 168 kan være opfyldt, er betingelsen i § 173, stk. 2 om, at beslutningen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen er truffet, ikke opfyldt. Vi skal også bemærke, at det ikke er dokumenteret, at der er truffet beslutning om den kapitalforhøjelse, der dertil hører, og denne ses heller ikke indarbejdet i vedtægterne. Erhvervsstyrelsen har dog alligevel registreret vedtægterne. Tilsvarende forhold gjorde sig gældende i SKM2021.693.LSR. I sagen havde klagers selskab, efter det oplyste, udstedt et konvertibelt gældsbrev i 2012, og dette blev først registreret i 2014, da Erhvervsstyrelsen registrerede vedtægtsændringerne. Skattestyrelsen (dengang SKAT) fandt ikke, at der var noget eksternt bevis for, at der var oprettet et konvertibelt låneforhold i 2012. I sagen havde Erhvervsstyrelsen oplyst, at det i den konkrete sag ikke havde betydning for gyldigheden af beslutningen om at udstede konvertible gældsbreve, at det først var registreret i 2014. Også her fremgik det ikke af selskabets årsrapporter før efter registreringen i 2014. Uanset at Erhvervsstyrelsen mente, at beslutningen var gyldig, var det Landsskatterettens opfattelse, at den skatteretlige kvalifikation af det konvertible gældsbrev ikke nødvendigvis var sammenfaldende med en civilretlig kvalifikation. Landsskatteretten fandt, at anvendelse af regler om fradragsret for tab på konvertible gældsbreve, måtte ske ud fra en særskilt skatteretlig fortolkning. For at det kunne anerkendes skatteretligt fandtes det, at der skulle foreligge en reel ret til at konvertere fordringen til selskabskapital. Landsskatteretten fandt først, at der forelå en reel ret til at konvertere fordringen i 2014, fordi der ikke i 2012 forelå et retligt grundlag for, at der kunne ske en udvidelse af kapitalen. At der kan ske en udvidelse af kapitalen er en forudsætning for, at en konverteringsret anses for at være reel. Det var Landsskatterettens opfattelse, at klageren i 2012 havde haft en almindelig fordring på selskabet omfattet af kursgevinstlovens regler. Fordringen var afhændet af klager i 2012, hvorfor den skattemæssige betydning for, at der kunne være en reel konverteringsret i 2014 ikke blev vurderet. Erhvervsstyrelsen har registreret, at [virksomhed1] ApS’ vedtægter er ændret efter generalforsamlingsbeslutning den 26. februar 2015. Uanset at der ikke er sendt beslutning fra den 31. januar 2012 om udstedelsen af det konvertible gældsbrev og den deraf følgende forhøjelse af kapitalen, har Erhvervsstyrelsen registreret vedtægterne. På den baggrund mener vi, at det den 26. februar 2015 er dokumenteret, at der foreligger en reel konverteringsret, og at tilgodehavendet på i alt 1.421.905 kr. i skatteretlig henseende opfylder betingelsen for at blive behandlet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven fra denne dato. Det oplyste lån på 1.421.905 kr. kan indeholdes i det beløb, der fremgår af selskabets årsrapport for 2011/2012 som gæld til din ægtefælle. Der er sendt dokumentation for overførsler fra din ægtefælles bankkonto den 11. januar 2012, og din rådgiver har oplyst, at der ved udstedelsen af gældsbrevet er indbetalt et beløb af din ægtefælle, der mindst svarer til den nominelle værdi. Vi udelukker ikke, at tilgodehavendet er opstået i 2012, men at det først kan anses for at være konvertibelt i 2015. Dette er også i overensstemmelse med vedtægterne, da det heraf fremgår, at lånet er indbetalt ved konvertering af et allerede eksisterende lån. Din rådgiver oplyser, at det er en fejl, at det står i vedtægterne, at lånet er indbetalt ved konvertering af et allerede eksisterende lån, og at fejlen kan skyldes ubetænksomhed, fordi anmeldelsen af registreringen sker så sent. Der er dog fortsat ikke indsendt referat af generalforsamlingsbeslutning fra den 31. januar 2012 eller andet, der kan dokumentere, at det tilgodehavende, der opstår i 2012, skal være konvertibelt. Idet det anerkendes at være et almindeligt tilgodehavende, der opstår i 2012, men bliver til et konvertibelt lån i 2015 er lånets nominelle værdi i 2012 ikke af relevans for sagens afgørelse. Til opgørelse af det konvertible gældsbrevs anskaffelsessum, skal kursen fastsættes efter aktieavancebeskatningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor det konvertible gældsbrev anerkendes skatteretligt. Kursfastsættelse af fordringen efter aktieavancebeskatningslovens § 28: Af aktieavancebeskatningsloven § 28, stk. 1, fremgår, at i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestids-punktet. Konvertible gældsbreve er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Anerkendes et konvertibelt gældsbrev for omfattet af aktieavancebeskatningsloven (§ 1, stk. 3), når selskabet likvideres, svarer det til, at der er tegnet kapitalandele ved opgørelse af avancen, hvorfor aktieavancebeskatningsloven § 28 også finder anvendelse i tilfælde, hvor en fordring nedbringes (eller indfries) i forbindelse med udstedelse af konvertible gældsbreve. Det er oplyst, at du fik overdraget en fordring på 1.421.905 kr. fra din ægtefælle 1. oktober 2014. Du succederer som ægtefælle i hans anskaffelsessum for fordringen. Med henvisning til ovenstående mener vi, at fordringen var en almindelige fordring indtil den 26. februar 2015, hvorefter den i skatteretlig henseende kunne tillægges en reel konverteringsret og dermed blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når en eksisterende fordring omfattet af kursgevinstloven bliver omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, følger det af aktieavancebeskatningslovens § 28, at anskaffelsessummen for det konverterede gældsbrev skal fastsættes til kursværdien af den konverterede fordring på indfrielsestidspunktet. Vi anser indfrielsen for at være sket på det tidspunkt, hvor fordringen i skatteretlig henseende blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Kursværdien af den konverterede fordring: Vi har ikke modtaget materiale fra selskabets bogholderi, hvorfor vi alene kan fastsætte kursen på baggrund af selskabets årsrapporter. Forud for indsendelse af vedtægter til Erhvervsstyrelsen er der registreret en fusion. Vi vurderer derfor, at det er balancen pr. 30. september 2015, der skal anvendes ved beregning af kursen, da værdien af associerede virksomheder indgår heri. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kursen af gælden, der bliver konvertibel i selskabet kan fastsættes til:. Aktiver x 100/gældsposter = 261.818/7.579.035 x 100 = kurs 3,45 Den skattemæssige anskaffelsessum for det konvertible gældsbrev kan herefter opgøres til 49.120 kr. (3,45% af 1.421.905 kr.) Opgørelse af aktietab: Tabet ved gældseftergivelsen/ophøret, skal opgøres som forskellen mellem anskaffelses- og afståelsessummen for det konvertible gældsbrev. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Da gælden eftergives vil afståelsessummen være 0 kr., hvorfor hele anskaffelsessummen på 49.120 kr. vil være et tab, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter avancebeskatningslovens § 13. Tabet kan fradrages i aktieindkomsten, som en del af den samlede aktieindkomst i rubrik 67/felt 312. Det står i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4 at fortjeneste og tab beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 12 til § 14 er aktieindkomst. (…) 3 Konvertibelt gældsbrev – [virksomhed4] ApS (…) 3.3 Vores begrundelse og bemærkninger Et tilgodehavende på 3.435.000 kr. kan indeholdes i det lån, der fremgår af selskabets årsrapport for 2011/2012. Skattestyrelsen anfægter derfor heller ikke, at din ægtefælle kan have haft et tilgodehavende hos [virksomhed4] ApS i januar/februar 2012 på dette beløb. De overførsler, der er sendt dokumentation for, vedrører ikke dette selskab og kan derfor ikke tillægges nogen betydning i sagen. Det er først dokumenteret, at der foreligger en reel ret til at konvertere tilgodehavendet til selskabskapital den 19. februar 2014, hvorfor det fra denne dag anerkendes for omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Idet der er tale om et lån, der er opstået i tidligere år, der nu kan konverteres til selskabskapital, vil anskaffelsessummen være kursværdien af tilgodehavendet. Vi kan opgøre kursen til 17,70, hvorfor anskaffelsessummen, for den del af det konvertible gældsbrev der eftergives, udgør 600.027 kr., som er det tab, der kan anerkendes fratrukket. Opsamling på relevante fakta vedrørende kvalifikation af tilgodehavendet: Der er også indsendt uddrag af et gældsbrev, hvor din ægtefælle, [person1], er noteret som långiver og hans selskab, [virksomhed4] ApS som låntager. Lånebeløbet udgør 3.435.000 kr. Det fremgår, at [person1] kan forlange, at restgælden bliver konverteret til selskabskapital til kurs 100. Det fremgår ikke, hvornår gældsbrevet er dateret eller underskrevet. Der er ikke overensstemmelse mellem datoerne, hvor beslutningen skulle være truffet, idet det fremgår af vedtægterne at være vedtaget den 31. januar 2012, men af årsrapporten fremgår datoen at være den 9. februar 2012. Det fremgår ingen steder, at der er afholdt en generalforsamling på nogle af de datoer. Vi har i forbindelse med sagens gennemgang bedt om kopi af referatet, men har ikke modtaget noget. Erhvervsstyrelsen har heller ikke modtaget referater. Erhvervsstyrelsen har den 27. marts 2014 registreret, at vedtægterne er ændret efter beslutning på generalforsamling den 19. februar 2014. Det er af de vedtægter, det nu fremgår, at der ved generalforsamlingsbeslutning den 31. januar 2012 er konverteret 3.466.723 kr. af [person1]s tilgodehavende hos [virksomhed4] ApS til et konvertibelt gældsbrev. Det konvertible gældsbrev fremgår første gang af [virksomhed4] ApS’ årsrapport for 2013/2014. Nedenfor har vi illustreret sagens oplysninger med, hvad der er oplyst, og hvad der er dokumenteret: Kvalifikation af tilgodehavendet Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, fastslår, at lovens regler om beskatning af aktier og anparter finder tilsvarende anvendelse på konvertible gældsbreve (nævnt i lovteksten som konvertible obligationer). Ved et konvertibelt gældsbrev forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til selskabskapital. Indehaveren af et konvertibelt gældsbrev kan vælge mellem at lade fordringen konvertere til selskabskapital eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Er konverteringen illusorisk, således at der reelt er tale om, at det konvertible gældsbrev alene fungerer som en fordring, skal det konvertible gældsbrev behandles som en fordring, dvs. at fortjeneste og tab skal beskattes efter kursgevinstlovens regler. Der kan ikke ud fra retspraksis opstilles klare retningslinjer for, hvornår konverteringsretten er reel, og dette må derfor bero på en konkret vurdering. Ved udstedelse af konvertible gældsbreve skal de selskabsretlige regler iagttages. Din rådgiver har henvist til anpartsselskabslovens § 27, stk. 2, hvor der efter hans opfattelse alene er krav om skriftlighed. Anpartsselskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 med senere ændringer) blev ophævet samtidig med indførsel af selskabsloven, der blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2009. Ved bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 indsattes dagældende § 12, hvor der stod at beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve skal optages i vedtægterne. Anpartsselskabsloven er således ophævet før udstedelsen af gældsbrevene, hvorfor vi ikke har taget stilling til, om der alene er et krav om skriftlighed ved udstedelsen af konvertible gældsbreve. Vi henviser derfor til reglerne i selskabsloven, hvor det i den gældende lov står regler om udstedelse af konvertible gældsbreve i §167, § 168 og § 173. Heraf fremgår det, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve, hvis der samtidig træffes beslutning om den kapitalforhøjelse, der dertil hører (regler om kapitalforhøjelse står i § 154). Beslutningen skal indeholde nærmere vilkår for udstedelsen, og den skal optages i vedtægterne i sin helhed. Sidst skal vedtægterne være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, beslutningen er truffet. Der er således et selskabsretligt krav om anmeldelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen ved udstedelse af konvertible gældsbreve. Beslutningen om at udstede et konvertibelt gældsbrev til din ægtefælle blev, ifølge det i sagen oplyste, truffet på generalforsamling den 31. januar 2012 eller den 9. februar 2012. Vi har ikke modtaget kopi af referatet fra generalforsamlingen, og det er heller ikke sendt til Erhvervsstyrelsen, ligesom der heller ikke er sendt ændrede vedtægter ind i umiddelbar tilknytning til nogle af de oplyste beslutningsdatoer. Det fremgår ikke af gældsbrevet, at det er vedtaget på en generalforsamling. Da din ægtefælle, [person1], er långiver og låntager er [virksomhed4] ApS, der dengang var ejet af ham, mener vi med henvisning til SKM2021.693.LSR, at der er en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at tilgodehavendet er et konvertibelt gældsbrev. Dette er ikke din rådgivers opfattelse, og han henviser til anpartsselskabsloven, der som beskrevet ovenfor er ophævet før de konvertible gældsbreve underskrives. Der er sendt vedtægter til Erhvervsstyrelsen, som er vedtaget af [virksomhed4] ApS’ generalforsamling den 19. februar 2014. I vedtægterne er tilføjet punkt 7.6, hvor det fremgår, at der ved generalforsamlingsbeslutning den 31. januar 2012 er konverteret 3.466.723 kr., af [person1]s tilgodehavende hos [virksomhed4] ApS til konvertibelt gældsbrev. Af punkt 7.6.2.1 fremgår, at det konvertible gældsbrev er udstedt for nominelt 3.466.723, og at lånet er indbetalt ved konvertering af et allerede ydet lån. Uanset at de selskabsretlige regler i selskabslovens § 167 og § 168 kan være opfyldt, er betingelsen i § 173, stk. 2 om, at beslutningen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen er truffet, ikke opfyldt. Vi skal også bemærke, at det ikke er dokumenteret, at der er truffet beslutning om den kapitalforhøjelse, der dertil hører, og denne ses heller ikke indarbejdet i vedtægterne. Erhvervsstyrelsen har dog alligevel registreret vedtægterne. Tilsvarende forhold gjorde sig gældende i SKM2021.693.LSR. I sagen havde klagers selskab, efter det oplyste, udstedt et konvertibelt gældsbrev i 2012, og dette blev først registreret i 2014, da Erhvervsstyrelsen registrerede vedtægtsændringerne. Skattestyrelsen (dengang SKAT) fandt ikke, at der var noget eksternt bevis for, at der var oprettet et konvertibelt låneforhold i 2012. I sagen havde Erhvervsstyrelsen oplyst, at det i den konkrete sag ikke havde betydning for gyldigheden af beslutningen om at udstede konvertible gældsbreve, at det først var registreret i 2014. Også her fremgik det ikke af selskabets årsrapporter før efter registreringen i 2014. Uanset at Erhvervsstyrelsen mente, at beslutningen var gyldig, var det Landsskatterettens opfattelse, at den skatteretlige kvalifikation af det konvertible gældsbrev ikke nødvendigvis var sammenfaldende med en civilretlig kvalifikation. Landsskatteretten fandt, at anvendelse af regler om fradragsret for tab på konvertible gældsbreve, måtte ske ud fra en særskilt skatteretlig fortolkning. For at det kunne anerkendes skatteretligt fandtes det, at der skulle foreligge en reel ret til at konvertere fordringen til selskabskapital. Landsskatteretten fandt først, at der forelå en reel ret til at konvertere fordringen i 2014, fordi der ikke i 2012 forelå et retligt grundlag for, at der kunne ske en udvidelse af kapitalen. At der kan ske en udvidelse af kapitalen er en forudsætning for, at en konverteringsret anses for at være reel. Det var Landsskatterettens opfattelse, at klageren i 2012 havde haft en almindelig fordring på selskabet omfattet af kursgevinstlovens regler. Fordringen var afhændet af klager i 2012, hvorfor den skattemæssige betydning for, at der kunne være en reel konverteringsret i 2014 ikke blev vurderet, Erhvervsstyrelsen har registreret, at [virksomhed4] ApS’ vedtægter er ændret efter generalforsamlingsbeslutning den 19. februar 2014. Uanset at der ikke er sendt beslutning fra den 31. januar 2012 om udstedelsen af det konvertible gældsbrev og den deraf følgende forhøjelse af kapitalen, har Erhvervsstyrelsen registreret vedtægterne. På den baggrund mener vi, at det den 19. februar 2014 er dokumenteret, at der foreligger en reel konverteringsret, og at et tilgodehavende på i alt 3.466.723 kr. i skatteretlig henseende opfylder betingelsen for at blive behandlet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven fra denne dato. Det oplyste lån på 3.435.000 kr. kan indeholdes i det beløb, der fremgår af selskabets årsrapport for 2011/2012 som gæld til din ægtefælle. Vi udelukker derfor ikke, at hele (eller dele) af tilgodehavendet er opstået i 2012, men at det først kan anses for at være konvertibelt i 2014. Dette er også i overensstemmelse med vedtægterne, da det heraf fremgår, at lånet er indbetalt ved konvertering af et allerede eksisterende lån. Din rådgiver oplyser, at det er en fejl, at det står i vedtægterne, at lånet er indbetalt ved konvertering af et allerede eksisterende lån, og at fejlen kan skyldes ubetænksomhed, fordi anmeldelsen af registreringen sker så sent. Der er dog fortsat ikke indsendt referat af generalforsamlingsbeslutning fra hverken den 31. januar 2012 eller den 9. februar 2012, der kan dokumentere, at det tilgodehavende, der opstår i 2012 skal være konvertibelt. Idet det anerkendes at være et almindeligt tilgodehavende, der opstår i 2012, men bliver til et konvertibelt lån i 2014 er lånets nominelle værdi i 2012 ikke af relevans for sagens afgørelse. Til opgørelse af det konvertible gældsbrevs anskaffelsessum, skal kursen fastsættes efter aktieavancebeskatningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor det konvertible gældsbrev anerkendes skatteretligt. Kursfastsættelse af fordringen efter aktieavancebeskatningslovens § 28: Af aktieavancebeskatningsloven § 28, stk. 1, fremgår, at i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestids-punktet. Konvertible gældsbreve er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Anerkendes et konvertibelt gældsbrev for omfattet af aktieavancebeskatningsloven (§ 1, stk. 3), når selskabet likvideres, svarer det til, at der er tegnet kapitalandele ved opgørelse af avancen, hvorfor aktieavancebeskatningsloven § 28 også finder anvendelse i tilfælde, hvor en fordring nedbringes (eller indfries) i forbindelse med udstedelse af konvertible gældsbreve. Det er oplyst, at du fik overdraget en fordring fra din ægtefælle 1. oktober 2014. Beløbet fremgår ikke, men vi vurderer, at beløbet udgør 3.466.723 kr. som fremgår af vedtægterne den 19. februar 2014. Du succederer som ægtefælle i hans anskaffelsessum for fordringen. Med henvisning til ovenstående mener vi, at fordringen var en almindelige fordring indtil 19. februar 2014, hvorefter den i skatteretlig henseende kunne tillægges en reel konverteringsret og dermed blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når en eksisterende fordring omfattet af kursgevinstloven bliver omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, følger det af aktieavancebeskatningslovens § 28, at anskaffelsessummen for det konverterede gældsbrev skal fastsættes til kursværdien af den konverterede fordring på indfrielsestidspunktet. Vi anser indfrielsen for at være sket på det tidspunkt, hvor fordringen i skatteretlig henseende blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Kursværdien af den konverterede fordring: Vi har ikke modtaget materiale fra selskabets bogholderi, hvorfor vi alene kan fastsætte kursen på baggrund af selskabets årsrapporter. Forud for indsendelse af vedtægter til Erhvervsstyrelsen er der registreret en fusion. Vi vurderer derfor, at det er balancen pr. 30. september 2014, der skal anvendes ved beregning af kursen, da værdien af associerede virksomheder indgår heri. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kursen af gælden, der bliver konvertibel i selskabet kan fastsættes til: Aktiver x 100/ gældsposter = 617.578x100/3.489.589 = kurs 17,70 Den skattemæssige anskaffelsessum for det konvertible gældsbrev kan herefter opgøres til 613.531 kr. (17,70% af 3.466.723 kr.) Det fremgår, at restgælden på det konvertible gældsbrev alene udgør 3.390.419 kr. ved likvidationen. Der er derfor afdraget på gælden. Afdraget betragtes som et tilbagesalg til udstedende selskab, hvorefter afståelsessummen skal medregnes af dig efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Du har ikke søgt dispensation, og du har ikke ladet dig beskatte af det udloddede beløb. Anskaffelsessummen nedsættes derfor efter gennemsnitsmetoden: Anskaffelsessum nom. 3.466.723 613.531 kr. Nedskrivning af anskaffelsessum, nom. 76.304 kurs 17,70 -13.504 kr. Anskaffelsessum herefter 600.027 kr. Opgørelse af aktietab: Tabet ved gældseftergivelsen/ophøret, skal opgøres som forskellen mellem anskaffelses- og afståelsessummen for det konvertible gældsbrev. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Da gælden eftergives vil afståelsessummen være 0 kr., hvorfor hele anskaffelsessummen på 600.027 kr. vil være et tab, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter avancebeskatningslovens § 13. Tabet kan fradrages i aktieindkomsten, som en del af den samlede aktieindkomst i rubrik 67/felt 312. Det står i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4 at fortjeneste og tab beregnet efter aktieavancebeskatningslovens §12 til §14 er aktieindkomst. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. november 2024 bl.a. udtalt: ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Klagers repræsentant ændrer hans tidligere anførte henvisning fra anpartsselskabsloven § 27 stk. 2 til selskabslovens § 127 stk. 2. Det er klagers repræsentants opfattelse, at registrering af aftalen ikke er en gyldighedsbetingelse. Og at det alene kræves at aftalen er skriftlig for at være gyldig. Efter Skattestyrelsens opfattelse ændrer betingelsen sig om skriftlighed i selskabslovens § 127 ikke vores vurdering af sagen. I sagen ejede klagers ægtefælle selskaberne 100%. Dokumentation for at der var gældsforhold, var et 2-siders gældsbrev for det ene selskab og side 1 for det andet selskab, således at det ikke kan ses hvornår gældsbrevet er dateret. Derudover er der ikke fuld overensstemmelse mellem beløbene. Vi anfægter ikke, at der kan have været et låneforhold mellem klagers ægtefælle og selskaberne. En skriftlig låneaftale kan være en vigtig del af grundlaget for et konvertibelt gældsbrev, men den er ikke tilstrækkelig alene. For at en låneaftale kan fungere som et konvertibelt gældsbrev, skal de andre selskabsretlige krav være opfyldt. Dette indebærer især generalforsamlingsgodkendelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen. Det er ikke dokumenteret at der har været afholdt nogen generalforsamling med beslutning om at udstede konvertible gældsbreve. Der er i sagen i øvrigt tale om, at klagers ægtefælle er eneaktionær, der både underskriver som kreditor og debitor i gældsbrevet. I sådanne tilfælde er praksis, at der normalt er en skærpet bevisbyrde. Dette underbygger at de gældende regler for konvertering skal overholdes: Gældsbrev Generalforsamlingsbeslutning Registrering hos Erhvervsstyrelsen (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med i alt 4.812.324 kr., idet fradrag for tab på konvertible obligationer forhøjes. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Påstand Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at [klager]s indkomst for 2020 ansættes med de selvangivne fradrag for tab på konvertible gældsbreve med de indbetalte beløb på henholdsvis 1.421.905 og 3.390.419 kroner. Sagsfremstilling Skattestyrelsen har i ansættelsen gjort gældende, at skatteyders anskaffelsestidspunkt for de konvertible gældsbreve er udskudt til det tidspunkt, hvor selskabets vedtægter bliver registreret hos Erhvervsstyrelsen. Vi er ikke enige med Skattestyrelsen. Vi gør gældende, at 1) Skattestyrelsens afgørelse ikke i tilstrækkelig grad bygger på det grundlæggende princip om, at der skal være sammenfald mellem selskabsretten og skatteretten. Registrering af aftalen er ikke en gyldighedsbetingelse i selskabsretlig forstand – der kræves alene at aftalen er skriftlig (kan dokumenteres) jf. SEL § 127 stk. 2, (der indholdsmæssigt svarer til bestemmelsen i Anpartsselskabslovens § 27 stk. 2, som der tidligere fejlagtigt er blevet henvist til). 2) Den sene registrering i Selskabsregistret medfører således ikke, at gældsbrevene ikke er udstedt den 31.1.2012 og derfor har de virkning fra udstedelsestidspunktet. Der er enighed om faktum i sagen. 1. At gælden er reel og er opstået ved bankoverførsler i dagene op til 31.1.2012 – også selvom koncipisten, som har formuleret gældsbrevet fejlagtigt har brugt ordet ”konverteret”. 2. At tabet på gældsbrevene opstår ved den eftergivelse af gælden, kreditor ([klager]) meddeler i forbindelse med likvidationen. 3. At der foreligger en reel konverteringsret, og at tilgodehavenderne i skatteretlig henseende opfylder betingelsen for at blive behandlet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. (…) Vores anbringender Skattestyrelsens afgørelse bygger ikke i tilstrækkelig grad på det grundlæggende princip om, at der skal være sammenfald mellem selskabsretten og skatteretten. Selskabsretligt er der alene krav om, at aftalen mellem kapitalselskabet og enekapitalejeren skal være skriftlig (eller kunne dokumenteres på anden vis) for at være gyldigt - jf. SEL § 127 stk. 2. Det er således ikke en gyldighedsbetingelse, at der sker registrering senest 14 dage efter vedtagelsen. Det er alene et ordenskrav og ERST har da også uden tøven registreret vedtægtsændringerne med oplysning om de konvertible gældsbreve, da fejlen bliver opdaget og dokumenterne bliver registreret. Hvilket er i tråd med ERST´s helt normale og hyppige praksis. Den sene registrering i Selskabsregistret har således ikke medført, at gældsbrevene ikke er registreret i ERST som værende udstedte den 31.1.2012 med selskabsretlig virkning fra udstedelsestidspunktet. Skattestyrelsens medarbejder har da også i første omgang konstateret, at den selskabsretlige kvalifikation af lånet som et konvertibelt gældsbrev udstedt den 31.1.2012 er reel: Skattestyrelsen havde pr. telefon og mail den 5. september 2023 stillet spørgsmål ved gyldigheden af de konvertible obligationer/gældsbreve, idet anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen skete mere end 14 dage efter den oplyste vedtagelse på generalforsamling (31. januar 2012). Se evt. bilag 11 a ved fremsendte aktindsigt, hvor mailkorrespondancen fremgår. Grundet forlænget sagsbehandlingstid sender Skattestyrelsen en mail til os som rådgiver den 22. december 2023 med følgende orientering: ”Jeg skal beklage den lange sagsbehandlingstid der er på sagen! Sagen er sendt over til mig, da enheden der før behandlede sagen er nedlagt. I sagen er der jeg ved at undersøge: 1. Betydningen af, at registreringen først sker senere end de 14 dage 2. Om Fordringens værdi var kurs 100 den 31. januar 2012. Jeg holder forældreorlov i januar 2024, men kigger på det samme på sagen, når jeg er retur. Jeg forventer, at vi nok godt kan anerkende at registreringen sker forsinket. Jeg har ikke foretaget nogen undersøgelser om tilgodehavendets kursværdi den 31. januar 2012. Jeg skal igen beklage sagsbehandlingstiden og jeg vil vende tilbage til jeres sag hurtigst muligt til februar 2024” Hvad der er sket i løbet af forældreorloven, der får sagsbehandleren til at ændre opfattelse til det stik modsatte, fremgår ikke af afgørelsen. Der er uendeligt langt mellem ”Jeg forventer, at vi nok godt kan anerkende at registreringen sker forsinket” til ”Du har måske overtrådt overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skattelovgivningen”. Skattestyrelsen henviser til praksis på følgende måde. ”Henvisning til praksis - SKM2021.693.LSR I sagen er der tale om et konvertibelt gældsbrev, der udstedes 1. marts 2012. Generalforsamlingsbeslutningen om udstedelse af obligationen blev ikke anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Først ved en ny generalforsamling 2. juli 2014 ændredes vedtægterne, så obligationen og vilkårene herfor fremgik og vedtægterne anmeldtes til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen registrerede vedtægterne uden indsigelse og tillagde ikke den sene registrering betydning, hvorfor den sene anmeldelse af registreringen ikke havde betydning for gyldigheden af beslutningen. I sagen blev obligationen overdraget den 16. december 2012, hvorved det efter klagerens opfattelse opstod et skattemæssigt tab i 2012. Landsskatteretten fastslog, at en skatteretlig kvalifikation af den konvertible obligation ikke nødvendigvis var sammenfaldende med en civilretlig regulering af den konvertible obligation, og at anvendelse af regler om fradragsret for tab på konvertible obligationer må ske ud fra en særskilt skatteretlig fortolkning, hvor der kræves, at der foreligger en reel ret til at konvertere fordringen til selskabskapital. En opfyldelse af de selskabsretlige formforskrifter er en forudsætning for at opnå en behandling som konvertibel obligation i skatteretlig henseende. Når beslutningen af 1. marts 2012 om at udstede den konvertible obligation, og den deraf følgende forhøjelse af selskabskapital ikke var skrevet ind i vedtægterne, og disse ikke blev anmeldt til Erhvervsstyrelsen i umiddelbar forbindelse med den afholdte ekstraordinære generalforsamling, forelå der i 2012 intet retligt grundlag for, at der kunne ske en udvidelse af kapitalen, hvilket er en forudsætning for, at konverteringsretten anses for reel. I skatteretlig henseende ansås fordringen ikke at opfylde betingelserne for at blive behandlet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten fandt således, at der i 2012 var tale om en almindelig fordring. Af sagen fremgik i øvrigt, at klager er den ultimative ejer af selskabet, hvorfor der var tale om interesseforbundne parter, og dermed var der en skærpet bevisbyrde. Det eneste bevis, der var fremlagt i sagen var dokumenter, der var dateret og underskrevet af klager, og i et enkelt tilfælde af hans ægtefælle. Henvisning til praksis - SKM2018.495.LSR Vi henviser desuden til SKM2018.495.LSR, hvor Landsskatteretten har fastslået, at det er en betingelse for fradragsret for tab på et konvertibelt gældsbrev, at reglen i selskabslovens § 173, stk. 2 om registrering er opfyldt.” Vi er ikke enige i Skattestyrelsens udsagn om, at sagerne er sammenlignelige. Den helt grundlæggende forskel er, at registreringen af vedtægtsændringerne er sket efter at tabet på de i sagerne omtalte konvertible obligationer var konstateret. Altså en situation, der er væsensforskellig fra den foreliggende. Det, som sagerne kan tages til indtægt for, er derfor alene, at den tilbagevirkende kraft af Erhvervsstyrelsens sene registrering ikke kan tages til indtægt for de konvertible låns eksistens, før registreringen rent faktisk har fundet sted. I den aktuelle sag er tabet konstateret mange år efter, at registreringen er sket og den selskabsretlige realitet er derfor, at de konvertible gældsbreve både selskabs- og skatteretligt skal behandles i overensstemmelse med vedtægternes ordlyd. Faktum er, at Erhvervsstyrelsen har registreret, at [virksomhed4] ApS’ og [virksomhed1] ApS´ vedtægter er ændret efter deres ordlyd. Nemlig, at der den 31.1.2012 blev udstedt konvertible gældsbreve. Uanset at der ikke er sendt beslutning fra den 31. januar 2012 om udstedelsen af det konvertible gældsbrev og den deraf følgende forhøjelse af kapitalen, har Erhvervsstyrelsen registreret vedtægterne i overensstemmelse med deres ordlyd. På den baggrund mener vi, at det på tidspunktet for konstatering af tabet er dokumenteret, at der foreligger en reel konverteringsret, og at tilgodehavenderne i skatteretlig henseende opfylder betingelsen for at blive behandlet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven med virkning fra den i vedtægterne anførte dato i januar 2012. Da tilgodehavenderne er indbetalt umiddelbart forud for tidspunktet for etablering af de konvertible gældsbreve, er kursværdien identisk med de indbetalte beløb. De sager, Skattestyrelsen har henvist til her, kan ikke tages til indtægt for andet. Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger en praksis på området, som er i strid med det selvangivne. Afslutning Som følge af ovenfor nævnte punkter mener vi ikke, Skattestyrelsens ansættelse er korrekt og vi beder derfor Skatteankestyrelsen forkaste ansættelsen, og anerkende skatteyders ret til fradrag for de selvangivne tab på konvertible gældsbreve med de indbetalte beløb på henholdsvis 1.421.905 og 3.390.419 kroner. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 1. november 2025 bl.a. fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstillingen: ”Det er klagerens opfattelse at de konvertible gældsbreve er stiftet ved indbetaling af lånebeløbene – jf. SKM 2001.577LSR. Det forhold, at udstedelsen af de konvertible gældsbreve – ved en fejl – ikke blev registreret i Erhvervsstyrelsen på daværende tidspunkt ændrer ikke på dette. Erhvervsstyrelsen registrerer da også efterfølgende uden indvendinger eksistensen af de konvertible gældsbreve med virkning fra den 31.1.2012. Rent selskabsretligt er fejlen således korrigeret at Skatteankestyrelsen ikke har redegjort for, hvorfor (og hvordan) der kan være så afgørende forskel på den selskabsretlige og skatteretlige vurdering af det samme retsforhold. I den forbindelse bemærkes, at der i den praksis, som Skatteankestyrelsen har påberåbt sig, er tale om situationer, hvor tabet allerede var konstateret, da der skete registrering – det er ikke tilfældet i den foreliggende sag. at Gælden fremgår tydeligt af selskabets regnskaber. (Nærmere herom nedenfor) at Det er helt naturligt, at selskaberne og klager ikke har opbevaret dokumenter der er 13 år gamle. Hændelsesforløbet ligger længe før kontrolpakken og ingen opbevarede på daværende tidspunkt dokumenter udover den almindelige forældelsesfrist på 5 år. Som anført fremgik gælden af selskabernes regnskaber. For så vidt angår [virksomhed4] ApS er beløbet at finde under posten ”anden gæld” og i årsrapporten for 2014 anfører selskabets revisor i note 9: ”[virksomhed2] ApS ([virksomhed4] ApS) udstedte den 9. februar 2012 konvertibelt gældsbrev for nominelt 3.435 t.kr. til kurs 100. Gældsbrevet kan konverteres til anpartskapital i [virksomhed2] ApS i forholdet 1 anpart á kr. 1.000 pr. 1.000 kr. nominelt gældsbrev på hvilket som helst tidspunkt. Gældsbrevet forrentes med 0% p.a. Lånet henstår afviklingsfrit. Lånet er ydet på anfordringsvilkår og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af långiver til helt eller delvis indfrielse.” Helt tilsvarende for [virksomhed3] ApS, hvor gælden også var at finde under overskriften ”anden gæld”, skriver revisor i note 5 i regnskabet for 2016: ”[virksomhed1] ApS ([virksomhed3] ApS) udstedte den 31. januar 2012 konvertibelt gældsbrev for nominelt 1.421 t.kr. til kurs 100. Gældsbrevet kan konverteres til anpartskapital i [virksomhed1] ApS forholdet 1 anpart á kr. 1.000 pr. 1.000 kr. nominelt gældsbrev på hvilket som helst tidspunkt. Gældsbrevet forrentes med 0% p.a. Lånet henstår afviklingsfrit. Lånet er ydet på anfordringsvilkår og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af långiver til helt eller delvis indfrielse." Og mens der måske er en begrænset bevisværdi forbundet med skatteyderens – og dennes ægtefælles – forklaringer om disse forhold her 13 år efter, bør der ikke være samme tvivl om revisors forklaring. Dels er den afgivet kort tid efter oprettelsen af de konvertible lån og dels sætter revisor jo sit levebrød på spil, hvis han afgiver en bevidst urigtig oplysning i årsrapporten. De to selskabers kreditorer har således siden 2014 hhv. 2016 været bekendte med, at der var udstedt konvertible gældsbreve og vilkårene herfor. Der bør derfor ikke herske nogen tvivl om, at der udlånt penge fra [person1] til selskaberne i perioden op til den 31.1.2012 eller om, at der på denne dato er udstedt to konvertible gældsbreve svarende til de lånte beløb. Uenigheden må derfor være begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt den sene registrering af de konvertible gældsbreve betyder, at de ikke har skattemæssig retsgyldighed? For selskabsretlig gyldighed har de. ERST har uden indsigelser registreret de ændrede vedtægter i begge selskaber med retsvirkning fra oprettelsesdatoen 31.1.2012. Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse tillægger de konvertible gældsbreve gyldighed fra den 19. februar 2014 og den 26. februar 2015, hvor de ved generalforsamlingsbeslutninger i [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS blev ratihaberet og efterfølgende registreret i ERST. Dette indebærer en betydelig indbyrdes modstrid i Skatteankestyrelsens argumentation. For enten er gældsbrevene udstedt den 31.1.2012 ugyldige eller også er de ikke. De kan ikke pludseligt have gyldighed fra et senere tidspunkt, hvor de ikke er udstedt? Med hensyn til at bortse fra selskabsretlige frister bemærkes, at Landsskatteretten i afgørelse af 30. september 2011, j. nr. 10-0249 kom frem til, at et gældsbrev udstedt af et jordansk venture-selskab til et dansk ikke-koncernforbundet kapitalselskab skulle anses for at være et konvertibelt gældsbrev som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, selv om det hverken fremgik af gældsbrevet eller det jordanske selskabets vedtægter, hvornår og til hvilken kurs lånet kunne konverteres. Ifølge Landsskatteretten ændrede disse forhold dog ikke på, at det danske selskab – baseret på teksten i gældsbrevet - var sikret en ”reel ret” til at konvertere lånene til selskabskapital i det jordanske selskab. I den situation har Landsskatteretten altså valgt at se bort fra overholdelsen af selskabsretlige regler som forudsætning for at kunne acceptere at der var tale om konvertible gældsbreve. Der henvises yderligere til Jakob Bundgaards artikel i SR.2012.266, hvor han, bl.a. med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 30. september 2011, j. nr. 10-02495, konkluderer ”at en opfyldelse af de selskabsretlige formforskrifter ikke er en forudsætning for at opnå en behandling som konvertibel obligation i skatteretlig henseende.” (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen har på ny gennemgået sagen og tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse. Skattestyrelsen henviser til begrundelsens i den påklagede afgørelse, der i det hele fastholdes. Skattestyrelsen fastholder således, at klagers fradragsberettigede tab på de omhandlende to konvertible obligationer skal opgøres til henholdsvis 49.120 kr. og 600.027 kr. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har bl.a. fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Det er vanskeligt at fremkomme med bemærkninger hertil, eftersom Skattestyrelsen blot tonløst har refereret klagerens bemærkninger – uden at tage stilling til dem? Når bemærkningerne alligevel giver anledning til endnu et indlæg fra klageren, skyldes det alene, at Skattestyrelsen i sit indlæg har valgt at henvise til en (på daværende tidspunkt) utrykt afgørelse. Uden at vedhæfte en kopi af denne – hvilket ved de ordinære domstole for en advokat ville have været i strid med god advokatskik, men vel heller ikke harmonerer ret godt med god forvaltningsskik. Den afgørelse, der refereres til – ØLD af 28.10.2025 – er efterfølgende blevet offentliggjort, hvilket i høj grad giver anledning til bemærkninger. Det fremgår af dommens præmisser, at: (…) Generalforsamlingsbeslutningerne om at udstede et konvertibelt gældsbrev, forhøje selskabskapitalen og ændre vedtægterne blev ikke anmeldt til Erhvervsstyrelsen inden for fristen på 2 uger, jf. selskabslovens § 173, stk. 2. Den 16. december 2012 var beslutningerne fortsat ikke registreret i eller anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Der var således på dette tidspunkt ikke et selskabsretligt grundlag, der gjorde det muligt for A faktisk at udnytte den aftalte konverteringsret. På den baggrund kan A ikke anses for på overdragelsestidspunktet at have haft en reel ret til at konvertere sin fordring til anparter i G1-virksomhed. Landsretten finder derfor, at den omhandlede fordring på overdragelsestidspunktet den 16. december 2012 ikke var en konvertibel obligation i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3’s forstand. Det følger af det anførte, at A ikke har fradragsret for tabet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Den omstændighed, at G1-virksomhed i 2014 til Erhvervsstyrelsen indsendte vedtægter, som reflekterede generalforsamlingsbeslutningerne af 1. marts 2012, og at Erhvervsstyrelsen den 14. juli 2014 faktisk registrerede disse vedtægter, kan ikke føre til en anden skatteretlig bedømmelse. Det bemærkes herved, at ombytningsfristen for obligationen endnu ikke var udløbet på tidspunktet for Erhvervsstyrelsens registrering. Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. ØLD af 28.10.2025 kan derfor ikke tages til indtægt for Skattestyrelsens synspunkt. Østre Landsrets dom fastslår kun, at en registrering, der finder sted efter at tabet faktisk er lidt, ikke kan danne grundlag for at godkende gældsbrevet som en konvertibel obligation. Hvilket næppe kan være overraskende. Udover, at registrering af vedtægtsændringerne først fandt sted efter, tabet var lidt, skete konverteringen også på et tidspunkt, hvor ombytningsfristen for obligationen endnu ikke var udløbet. Hvad Østre Landsret derimod ikke anvender som begrundelse er, at 2 ugers fristen i SEL § 173 stk. 2 ikke var overholdt. Præmisserne lægger tværtimod op til, at en efterfølgende registrering (som den der er sket i nærværende sag) kan reparere på den oprindelige formmangel – men ikke, når registrering først sker på et tidspunkt, hvor tabet er lidt. I den forbindelse er ordene: Den 16. december 2012 var beslutningerne fortsat ikke registreret i eller anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Der var således på dette tidspunkt ikke et selskabsretligt grundlag, der gjorde det muligt for A faktisk at udnytte den aftalte konverteringsret. afgørende. Østre Landsret slår med disse ord fast, at en efterfølgende registrering – efter udløbet af fristen i SEL § 173 stk.2 men før tabet var lidt – ville have konstitueret et selskabsretligt grundlag, der gjorde det muligt for A udnytte den aftalte konverteringsret. (Rent bortset fra, at konverteringen fandt sted på et tidspunkt, hvor ombytningsfristen ikke var udløbet). I den foreliggende sag, er den oprindelige formmangel repareret, før tabet er lidt og derfor bør konverteringen og dermed fradragsretten godkendes, som konsekvens af den af Skattestyrelsen påberåbte Østre Landsretsdom. (…)” Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med i alt 4.812.324 kr., idet fradrag for tab på konvertible obligationer forhøjes og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at der skal støttes ret på SKM2025.723.ØLR med den konsekvens, at den oprindelige formmangel repareres og konverteringen og fradragsretten godkendes. Repræsentanten anførte videre, at det af årsregnskaberne 2014 og 2015, der i øvrigt er påtegnet af statsautoriserede revisor, der stadig har autorisation, fremgår, at lånene er optaget i 2012, og at den statsautoriserede revisor, der skulle lave konstruktionen for klageren, havde ansvaret for, at man ikke fik anmeldt rettidigt og få det berigtiget. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser og var enig med Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen anførte, at der er tre forhold der fastholdes, herunder at der ikke er indsendt referater, der er ikke foretaget vedtægtsændringer hos Erhvervsstyrelsen og at registreringen først sker senere. Skattestyrelsen anførte videre, at der er tale om interesseforbundne parter og der således foreligger en skærpet bevisbyrde og at det først i 2014 og 2015 er dokumenteret, at der foreligger en reel konverteringsret. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til opgørelsen af klagerens fradrag for tab på to konvertible obligationer i indkomståret 2020. Retsgrundlaget Gevinst og tab ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 13. Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3: ”Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer. ” Af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, fremgår: ”Tab ved afståelse af aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2. ” Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1: ”Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). ” Af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., fremgår: ”Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. ” Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, nr. 1: ”I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle. ” De selskabsretlige regler for udstedelse af konvertible obligationer fremgår af selskabslovens §§ 167-171. Følgende fremgår af selskabslovens § 154: ”Generalforsamlingen træffer beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring. ” Af selskabslovens § 167, stk. 1-3, fremgår: ”Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører hertil, jf. § 154. Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning skal indeholde de nærmere vilkår for udstedelsen, herunder størstebeløbet af den kapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på baggrund af værdipapiret, og til hvilken klasse de nye kapitalandele skal høre. Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning efter stk. 1 skal endvidere tage stilling til modtagerens retsstilling, hvis generalforsamlingen træffer beslutning om en eller flere af følgende forhold, inden modtageren har konverteret gældsbrevet eller udnyttet en tildelt warrant: 1) Kapitalforhøjelse, 2) kapitalnedsættelse, 3) udstedelse af nye warrants, 4) udstedelse af nye konvertible gældsbreve, 5) opløsning, 6) fusion eller 7) spaltning. ” Følgende fremgår af selskabslovens § 168: ”Generalforsamlingens beslutning i henhold til § 167 skal i sin helhed optages i vedtægterne. Når fristen for tegning af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan selskabets centrale ledelsesorgan slette bestemmelsen. ” Af selskabslovens § 173, stk. 2, fremgår: ”Registrering eller anmeldelse til registrering af generalforsamlingens eller det centrale ledelsesorgans beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants og de tilhørende vedtægtsændringer, jf. §§ 168 og 170, skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at beslutningen er truffet. ” Følgende fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt.: ”Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. ” I Østre Landsrets dom af 28. oktober 2025, offentliggjort som SKM2025.723.ØLR, slog landsretten bl.a. fast, at det er en betingelse for fradragsret for tab på en konvertibel obligation, at reglen i selskabslovens § 173, stk. 2, om registrering er opfyldt. Landsskatterettens begrundelse og resultat Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, finder lovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer. Efter bestemmelsens forarbejder forstås ved konvertible obligationer gældsbreve udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, der giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter, behandles den konvertible obligation som en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler. Tab på en almindelig fordring er ikke fradragsberettiget for hovedaktionæren, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Ved udstedelse af konvertible obligationer skal en række selskabsretlige regler iagttages. Ifølge selskabslovens § 167, stk. 1, kan generalforsamlingen med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at udstede konvertible obligationer, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører hertil, jf. § 154. Generalforsamlingens beslutning skal indeholde de nærmere vilkår for udstedelsen af den konvertible obligation, og for hvordan indehaverens krav på kapitalandele påvirkes af ændringer i kapitalen, jf. selskabslovens § 167, stk. 2 og stk. 3. Generalforsamlingens beslutning i henhold til § 167 skal i sin helhed optages i vedtægterne, jf. selskabslovens § 168. Registrering eller anmeldelse til registrering af generalforsamlingens beslutning om udstedelse af en konvertibel obligation og de tilhørende vedtægtsændringer, jf. § 168, skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet, jf. selskabslovens § 173, stk. 2. Der er således et selskabsretligt krav om anmeldelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen ved udstedelse af konvertible obligationer. Ved Østre Landsrets dom af 28. oktober 2025 slog landsretten bl.a. fast, at det er en betingelse for fradragsret for tab på en konvertibel obligation, at reglen i selskabslovens § 173, stk. 2, om registrering er opfyldt. Landsskatteretten finder, at fordringerne i januar 2012 ikke havde karakter af konvertible obligationer i [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at generalforsamlingerne i selskaberne besluttede at udstede konvertible obligationer, og at der ikke i forbindelse med stiftelsen af fordringerne blev vedtaget nye vedtægter med oplysning om konvertible gældsbreve og foretaget anmeldelse og registrering heraf. Der forelå derfor ikke et selskabsretligt grundlag for, at der kunne ske en udvidelse af kapitalen i de to selskaber, hvilket er en forudsætning for, at konverteringsretten anses for reel. Det bemærkes desuden, at der ikke på daværende tidspunkt var oplysninger om konvertible obligationer i selskabernes årsregnskaber. Landsskatteretten finder, at betingelserne for, at fordringerne kan anses for konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, blev opfyldt henholdsvis den 19. februar 2014 for [virksomhed2] ApS og den 26. februar 2015 for [virksomhed1] ApS, hvor der på ekstraordinære generalforsamlinger blev foretaget de efter de selskabsretlige regler fornødne vedtægtsændringer, der inden for fristen blev anmeldt til Erhvervsstyrelsen og registreret korrekt. Herefter finder Landsskatteretten, at fordringerne i skattemæssig henseende skal anses for konverteret til konvertible obligationer henholdsvis den 19. februar 2014 og den 26. februar 2015. Disse tidspunkter anses således for de skattemæssige anskaffelsestidspunkter i forbindelse med avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Eventuelt tab på fordringerne forud for konverteringerne anses for tab på almindelige fordringer, der ikke er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Skattemæssig anskaffelsessum I overensstemmelse med det oplyste ved vedtægtsændringen i [virksomhed2] ApS lægges det til grund, at hovedstolen for det konvertible gældsbrev udgjorde 3.466.723 kr. Sker kapitaludvidelse ved konvertering af en nødlidende fordring, følger det af Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i U1977.964H, at anskaffelsessummen udgør kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 28, at i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 % af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 28 blev indført ved lov nr. nr. 412 af 14. juni 1995 og fremgik oprindeligt af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7. Det fremgår af forarbejderne hertil (lovforslag nr. 139 af 18. januar 1995 og betænkning nr. 139 af 23. maj 1995), at kursværdien af fordringen skal beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen. Af beregningseksempler i betænkningen og i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse fremgår, at beregningen af fordringens værdi skal foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens beregning af fordringernes kursværdi på konverteringstidspunkterne. De konvertible obligationer anses for afstået i forbindelse med likvidationerne af selskabet. Afståelsessummerne udgør 0 kr. Klagerens fradragsberettigede tab på de to konvertible obligationer kan herefter opgøres til henholdsvis 49.120 kr. og 600.027 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.