Registreringsafgift for mandskabsvogn: Flademål og retsbeskyttet forventning

Journalnr. 23-0033957 Motorstyrelsen har fundet, at køretøjet på registreringstidspunktet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Derfor skulle køretøjet have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, hvorfor der er opkrævet 347.496 kr. i registreringsafgift. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Sagens køretøj er en Toyota Hilux 2,4, 4 WD Dobbelt cab. Køretøjet blev indregistreret med klageren som ejer og bruger og afgiftsfritaget som mandskabsvogn den 20. februar 2020. Køretøjet havde toldsyn og første syn i forbindelse med dets registrering den 19. februar 2020. Der er ikke modtaget specifikationer for opmålingen i forbindelse med synet. Motorstyrelsen har som følge af en opmåling på et køretøj af tilsvarende mærke, model og variant, som blev foretaget den 5. januar 2023, konstateret, at køretøjet som standard fra fabrikantens side har et vareladflademål på 2,31 m2 og et personkabineflademål på 3,124 m2. Vareladets flademål er dermed 0,81 m2 mindre end personkabinens flademål. Motorstyrelsen har i henvendelse af 28. oktober 2022 anmodet klageren om at indsende billeder af sagens køretøj for at få bekræftet, om sagens køretøj var udstyret med et standardlad. Klageren har ikke sendt billeder af sagens køretøj til Motorstyrelsen. Motorstyrelsen har modtaget billeder fra Politiets automatiske nummerplade genkendelsessystem, der viser, at sagens køretøj er monteret med et standardlad. Det fremgår af klagerens indlæg, at synsmanden var i telefonisk kontakt med en supportlinje ved Motorstyrelsen under synsforretningen, da han ville være sikker på, at bilen kunne synes som mandskabsvogn. Synsmanden og medarbejderen ved Motorstyrelsens supportlinje havde en specifik drøftelse omkring den konkrete opmåling af bilen. Efter vejledningen fra Motorstyrelsens supportlinje godkendte synsmanden bilen og indregistreringen som mandskabsvogn. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har opkrævet 347.496 kr. i registreringsafgift, da det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: “Vi vurderer, at køretøjets opbygning ikke kan opfylde betingelserne for at være fritaget for registreringsafgift som mandskabsvogn. Vi vurderer, at køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer. Det skulle derfor have været anmeldt til registrering til privat personbefordring, inden det blev taget i brug med opbygningen. Ved registreringen skulle der også have været betalt registreringsafgift. Vi vurderer endeligt, at I som var registrerede ejer af køretøjet, hæfter for betaling af registreringsafgiften. Sagens oplysninger Vi har ved gennemgang af de oplysninger, vi har registreret om ovennævnte køretøj konstateret, at der ikke er betalt registreringsafgift, inden køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område. • Køretøjets registrerede ejer og bruger var [klager] CVR-nr. [...1]. • Køretøjet er 20. februar 2020 afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn. • Køretøjet er opbygget med fabriksmonteret standardlad. Vi har den 28. oktober 2022 indkaldt billeder af køretøjet med frist for indsendelse den 15. november 2022. Formålet med billederne var at kontrollere, om køretøjet overholdt betingelserne for køretøjets indregistrering som mandskabsvogn. Vi har den 9. januar 2023 rykket for billeder af køretøjet med frist for indsendelse den 17. januar 2023. Vi indkaldt billederne for at bekræftet om køretøjet er monteret med et fabriksmonteret standardlad. Vi har den 4. december 2022 modtaget billeder fra Politiets automatiske nummerplade genkendelse, der viser at køretøjet har monteret et standardlad. Vi har den 17. januar 2023 udsøgt køretøjet til salg på forhandler hjemmeside Denne model Toyota Hilux har følgende flademål: • Flademål kabine: 2,20 x 1,42 hvilket giver et flademål på 3,12 m2 • Flademål lad: 1,52 x 1,52 hvilket giver et flademål på 2,31 m2 I har modtaget en kvittering for jeres ansøgning I har den 20. februar 2020 udfyldt en ansøgning om tilladelse til at få jeres køretøj afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Ansøgningen er underskrevet af [klager]. […] Jeres bemærkninger til sagen I har den 15. november 2022 i et telefonopkald til os forklaret, at bilen er på værksted til fredag i denne uge, men vil sende billederne tirsdag i næste uge. I har den 22. november 2022 via digital post svaret til os, at bilen stadig er på værksted og I vil indsende billeder, når den er klar sidst i denne uge. I har den 15. januar 2023 via digital post svaret til os, at I ikke har indsendt billeder, men køretøjet lever op til alle regler om indretning og anvendelse. Desuden oplyser I, at køretøjet er solgt. Hvad har vi lagt vægt på? Vi har lagt vægt på, at det på, at køretøjet ikke opfylder betingelserne for indregistrering som mandskabsvogn. Vi har lagt vægt på, at ved denne model Toyota Hilux Pick-Up, er personkabinen 2,20 meter lang og 1,42 meter bred, hvilket udgør et flademål på 3,12 m2. Vareladet er 1,52 meter lang og 1,52 meter bred, hvilket udgør et flademål på 2,31 m2. Det er således konstateret, at vareladet er 0,81 m2. mindre end personkabinen, vareladet har således ikke et større flademål end personkabinen. Det er yderligere konstateret, at samme fabriksmærke sælges med tilsvarende karrosseri i personvognudførelse til privatperson kørsel. Køretøjet opfylder derfor ikke betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn. Vi har også lagt vægt på, at I var registreret i Motorregistret som ejer af køretøjet, da afgiftspligten indtrådte. Vi finder på den baggrund, at I hæfter for registreringsafgiften. Vi lægger endvidere til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 20. Februar 2020, hvor køretøjet blev indregistreret.[…]” Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 1. maj 2023 udtalt følgende: ”I fremfører i jeres klage at omhandlende Toyota Hilux utvivlsomt har større flademål end personkabinen, dette er kontrolopmålt af en synsmand før køretøjet blev taget i brug, ligeledes skulle Motorstyrelsen have godkendt arealopmålingen. Vi har foretaget en opmåling af Toyota Hilux og konstateret denne model monteret med lad i standardudførelse ikke opfylder betingelser for flademål og derfor ikke kan registreres til Mandskabs-/Materielkørsel. Grundet bemærkningerne ikke indeholder specifikationer, der kan ændre på vores opfattelse, fastholder vi vores opmåling. Vi har endvidere ikke modtaget specifikationer for opmålingen i forbindelse med syn af køretøjet den 19. februar 2020 hverken ved indkaldelse af materiale 28. oktober 2022 eller ved udsendelse af Forslag – I skal betale registreringsafgift den 15. februar 2023. Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 30. marts 2023, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår. Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 347.496 kr. og pligt til omregistrering af køretøj. Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 30. marts 2023 stadfæstes.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at køretøjet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn, hvorfor registreringsafgiftskravet skal bortfalde. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at køretøjets opbygning opfylder betingelserne for fritagelse for registreringsafgift som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9. […] Det gøres gældende, at det i sagen omhandlede køretøjs varelad utvivlsomt har et større flademål end køretøjets personkabine i overensstemmelse med kravet herom i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9. Det bemærkes, at køretøjet før ibrugtagning blev godkendt af en uafhængig synsmand i forbindelse med, at køretøjet blev indført i Danmark. I den forbindelse foretog synsmanden en opmåling af køretøjet og konkluderede på den baggrund, at køretøjets varelad havde et større flademål end køretøjets personkabine. Synsmanden var i telefonisk kontakt med en sagsbehandler ved Motorstyrelsen, der bekræftede, at køretøjet opfyldte betingelserne for at blive indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn. Det gøres gældende, at [klager] som følge af synsmandens og Motorstyrelsens positive opmåling og sagsbehandling i forhold til arealkravet har opnået en retsbeskyttet forventning om, at køretøjet de facto opfyldte reglerne i forhold til arealkrav i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9. Der er enighed i sagen om, at mandskabsvognen ikke har været anvendt til kørsel i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9, hvorfor tvisten i sagen er isoleret til, om arealkravet er opfyldt.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 4. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse: ”Som anført nedenfor ligger det fast i sagen, at den omhandlede bil – efter en grundig opmåling og besigtigelse ved synsmyndigheden samt efter en grundig sagsbehandling Motorstyrelsen den 19. og 20. februar 2020 – blev godkendt og indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn. Det overordnede spørgsmål i sagen er, om Motorstyrelsen var berettiget til at omkvalificere bilen i 2023, idet Motorstyrelsen – uden at bilen havde gennemgået konstruktive ændringer – pludselig var af den opfattelse, at bilen ikke længere opfyldte betingelserne for fritagelse for registreringsafgift som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3. [person1] kan ikke drive virksomheden uden en erhvervsmæssig bil, da han har meget transport til og fra [festival], til og fra leverandører og andre samarbejdspartnere. [person1] var ultimo 2019 på udkig efter en passende bil, som kunne anvendes til driften af virksomheden. [person1] havde fra 2016 – 2019 en anden mandskabsvogn indregistreret til anvendelse i virksomheden. Den 31. december 2019 købte virksomheden en Toyota Hilux hos en Svensk forhandler og importerede den til Danmark med henblik på indregistrering som mandskabsvogn. Bilen blev fragtet til Danmark af et eksternt transportfirma. [person1] havde forinden tjekket hos flere forhandlere i Danmark, at denne model rent faktisk kunne indregistreres som mandskabsvogn. Der fandtes således på daværende tidspunkt tilsvarende mandskabsvogne i Danmark af præcis samme model og opbygning, som var godkendt af andre synshaller, og som var indregistreret som afgiftsfritagede mandskabsvogne. Dette var baggrunden for [person1]s valg af denne model i første omgang Den 19. februar 2020 blev bilen synet med henblik på, at bilen skulle indregistreres som mandskabs vogn. Bilen skulle først gennemgå både et toldsyn og et registreringssyn ved [virksomhed1], [adresse1], [by1]. Bilen blev toldsynet af synsmanden den 19. februar 2020 kl. 14.28, jf. bilag 2. Bilen blev samme dag kl. 14.43 registreringssynet, jf. bilag 3. Ved begge syn blev det i fejloversigten angivet, at ”der blev ikke registreret nogen fejl”. I synsrapporten vedrørende registreringssynet blev det angivet under synsresultatet, at bilen blev ”godkendt”. Synsmanden var under synsforretningen i telefonisk kontakt med en supportlinje ved Motorstyrelsen, da han ville være sikker på, at bilen kunne synes som mandskabsvogn. Synsmanden og medarbejderen ved Motorstyrelsens supportlinje havde en specifik drøftelse omkring den konkrete opmåling af bilen. Efter vejledningen fra Motorstyrelsens supportlinje godkendte synsmanden bilen og indregistreringen som mandskabsvogn. Herefter kørte [person1] samme dag – dvs. den 19. februar 2020 – til Motorstyrelsens daværende motorkontor på [adresse2] i [by2]. På motorkontoret forklarede [person1], at hans Toyota Hilux netop var blevet told- og registreringssynet og nu skulle indregistreres og have danske nummerplader. Han blev bedt om at udfylde blanket 21.022 vedrørende afgiftsfritagelse for mandskabsvogn og blev herefter bedt om at tage plads i venterummet igen, da bilens klausulering skulle manuelt godkendes af en medarbejder fra motorstyrelsen, som ville kontakte ham telefonisk. Herefter ringede en mandlig medarbejder fra Motorstyrelsen. [person1] og medarbejderen fra Motorstyrelsen havde en drøftelse omkring flere forhold – alt fra det specifikke valg af bilmodel til virksomhedens daglige drift og behov for mandskabsvogn samt regler for anvendelse af mandskabsvogn mv. [person1] oplyste i den forbindelse loyalt, hvad bilen skulle anvendes til i virksomheden, og at han havde et klart erhvervsmæssig behov for en bil af den omhandlede type. [person1] kan meget detaljeret huske alle spørgsmål og svar fra denne samtale, da han var overrasket over, at registreringen skulle manuelt behandles. Han nævnte for medarbejderen fra Motorstyrelsen, at han tidligere havde haft en sort Toyota Hilux mandskabsvogn, som han havde ejet i 3 år, og at han nu blot skulle have en nyere model i hvid. Medarbejderen sagde, at det var et nyt fokusområde for Motorstyrelsen, og at alle nye mandskabsvogne nu skulle gennem manuel godkendelse. [person1] husker navnet på medarbejderen fra Motorstyrelsen som [person2] – dvs. den samme medarbejder, som 3 år senere rejste nærværende sag vedrørende helt samme mandskabsvogn, som han selv havde været med til at få klausuleret. Efter en længere drøftelse om bilen samt gennemgang af reglerne for mandskabsvogne forklarede medarbejderen fra Motorstyrelsen, at [person1] ikke kunne få udleveret nummerplader med det samme, men i stedet skulle sende en mail til kollegaen [person3], som han vil informere om sagen, så klausuleringen kunne fuldføres. Mailen skulle sendes til Motorstyrelsens mail med ”ATT: [person3]”, og der skulle medfølge den udfyldte blanket 21.022. Den af [person1] udfyldte blanket dateret den 19. februar 2020 fremlægges som bilag 4.’ Dagen efter den 20. februar 2020 modtog [person1] en e-mail fra Motorstyrelsens sagsbehandler [person3], jf. bilag 5. Hun anførte følgende i e-mailen: ”Hej [person1] Nu er køretøjet klausuleret og klar til registrering. Hvis du skal bruge en kvittering på klausuleringen, skal du sende et mobilnummer, så jeg kan sende den som en pinkodebeskyttet kopi (sikker post). Men den er ikke nødvendig for at registrere køretøjet. Venlig hilsen [person3] Fagkonsulent Sagsbehandling II – Produktion” [person3] foretog således en konkret vurdering og sagsbehandling af den omhandlede bil, inden bilen blev godkendt til at kunne indregistreres som afgiftsfritaget mandskabsvogn. Samme dag – dvs. den 20. februar 2020 – modtog [person1] en kvittering for Motorregisteret, jf. bilag 6, hvoraf fremgår, at bilen var blevet indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn. Det kan derfor lægges til grund som et faktum i sagen, at bilen den 19. februar 2020 blev toldsynet og registreringssynet som mandskabsvogn. Dagen efter den 20. februar 2020 blev bilen indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn efter grundig sagsbehandling ved Motorstyrelsen af sagsbehandleren [person3] og dennes mandlige kollega [person2]. Nærmere om kontrolsagen Den 28. november 2022 modtog virksomheden en henvendelse fra Motorstyrelsen, der kort beskrev, at Motorstyrelsen indsamlede information om mandskabsvogne i Danmark, og i den forbindelse skulle bruge fire billeder af bilen. Virksomheden fik aldrig fremsendt de pågældende billeder til Motorstyrelsen, da køretøjet var på værksted, da henvendelsen fra Motorstyrelsen blev modtaget, og kort tid efter blev bilen solgt til forhandleren [virksomhed2] i [by3] ved faktura dateret den 12. december 2022, jf. bilag 7, da mandskabsvognen ikke længere skulle benyttes af virksomheden. Den 15. februar 2023 modtog virksomheden et forslag til afgørelse fra Motorstyrelsen om betaling af 347.496 kr. i registreringsafgift. Af Motorstyrelsens forslag til afgørelse fremgår følgende begrundelse: […] Den 30. marts 2023 fremsendte Motorstyrelsen den endelige afgørelse om opkrævning af 347.496 kr. i registreringsafgift med enslydende begrundelse. I virksomhedens ejertid har virksomheden ubestridt lovligt anvendt bilen til erhvervsmæssig kørsel. Bilen er efterfølgende blevet videresolgt to gange. Bilen er ved den 3. ejer indregistreret som en gulpladebil (varebil) med betalt afgift. Det bemærkes, at Skattestyrelsens Straffesagsenhed ved skrivelse af den 25. februar. 2025, jf. bilag 8, henlagde den strafferetlige vurdering, idet man vurderede, at [person1] ikke havde overtrådt registreringsafgiftsloven. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at bilen på tidspunktet for indregistreringen som mandskabsvogn i Danmark opfyldte betingelserne for fritagelse for registreringsafgift som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9. Det retlige grundlag Efter registreringsafgiftsloven skal der som udgangspunkt betales afgift af alle motorkøretøjer, som skal registreres i Motorregisteret, og afgiften skal betales ved køretøjets første registrering. Visse køretøjer er dog undtaget fra registreringsafgift, og herunder falder mandskabsvogne, idet de er specielt indrettet til særlig anvendelse. Disse køretøjer kan anmeldes til registrering i Motorregisteret uden afgiftsekspedition hos Motorstyrelsen. En mandskabsvogn er et motorkøretøj, der utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Der er tale om en varebil med bagsædearrangement – typisk en bil med dobbeltkabine. Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 har følgende ordlyd: ”§ 2. Fritaget for afgift er: (….) 9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)” (min understregning) Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning 2019-2 afsnit I.A.1.3.6 ”Mandskabsvogne”: ”Indretning Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Der måles i højde med forrudens underkant og vandret bagud i køretøjet. Virksomhedens navn/logo skal være påmalet/påklistret mandskabsvognen på tydelig måde (minimum 5 cm høje bogstaver). Godkendelse som en mandskabsvogn er i øvrigt betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke bliver markedsført med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lignende).” (min understregning). Formuleringen omkring indretningen af mandskabsvognen blev ændret i Den Juridiske Vejledning 2020-1 afsnit I.A.1.3.6 ”Mandskabsvogne”, der blev offentliggjort den 31. januar 2020, hvoraf følgende fremgår: ”Indretning Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Der måles i højde med forrudens underkant og vandret bagud i køretøjet. Når der sker opmåling af flademål i såvel personkabinen og varelad eller varerum sker det ved opmåling på langs og på tværs. Personkabinen måles fra det punkt, hvor forruden rammer instrumentbrættet og bagud til skillevæggen til varelad/varerum. Ligeledes på tværs uden hensyn til armlæn mm. Vareladet/varerummet måles fra personkabinen og bagud til bagklappen og på tværs fra kant til kant. Der fratrækkes ikke evt. hjulkasser og lign. Virksomhedens navn/logo skal være påmalet/påklistret mandskabsvognen på tydelig måde (minimum 5 cm høje bogstaver). Godkendelse som en mandskabsvogn er i øvrigt betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke bliver markedsført med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lignende).” (min understregning) Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3 har følgende ordlyd: ”Stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.” (min understregning og fremhævning) I praksis har beskrivelsen af metoden til opmåling af flademål således varieret, og der har ikke eksisteret eksempelvis tegnede illustrationer eller lignende, som har kunnet afværge fortolkningstvivl. I henhold til bestemmelsens ordlyd bringes registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3 således i kraft, når Motorstyrelsen konstaterer, at betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen er ikke tiltænkt anvendt i situationer som i nærværende sag, hvor køretøjet på tidspunktet for registreringssynet lovligt kunne – og de facto blev – indregistreret som mandskabsvogn, og hvor efterfølgende korrektioner i Motorstyrelsens opmålingsbeskrivelser tilsyneladende – efter Motorstyrelsens opfattelse – medfører en ændret opgørelse af personkabinens flademål. Den konkrete sag Det gøres gældende, at bilens indretning på tidspunktet for indregistreringen som mandskabsvogn levede op til kravene hertil i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9. Der er enighed i sagen om, at mandskabsvognen ikke har været anvendt til kørsel i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9, hvorfor tvisten i sagen er isoleret til, om arealkravet var opfyldt på indregistreringstidspunktet. Da virksomheden importerede bilen, fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at flademålet af personkabinen skulle måles i højde med forrudens underkant og vandret bagud i køretøjet. Dette blev i overensstemmelse med vejledningens ordlyd tolket således, at der skulle måles fra kabinens instrumentpanel i højde med bunden af forruden – og altså ikke fra det punkt helt ude forrest i kabinen, hvor forruden rammer overfladen i kabinen. Bilen blev før ibrugtagning godkendt af en uafhængig synsmand, der i den forbindelse foretog en selvstændig opmåling af bilens flademål. Synsmanden fik under synet vejledning af en medarbejder ved Motorstyrelsens supportlinje, og synsmandens konklusion var, at bilens varelad havde et større flademål end køretøjets personkabine, hvormed bilen kunne godkendes som mandskabsvogn. [person1] havde i sagens natur ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved synsmandens professionelle faglige vurdering. Det er centralt, at [person1] på intet tidspunkt i sin ejertid har lavet konstruktive ændringer i bilen. Det gøres gældende, at Motorstyrelsens nye ”opmåling” af køretøjets flademål i forbindelse med kontrolsagen skal tilsidesættes, idet opmålingen ikke er understøttet af et fysisk bevis for opmålingen, og da denne er stridende mod den fysiske opmåling, der blev foretaget af synsmanden den 19. februar 2020. Herudover bemærkes, at Motorstyrelsens ”opmåling” er foretaget omkring 3 år efter indregistreringen som mandskabsvogn og efter, at køretøjet er videresolgt som mandskabsvogn til en forhandler. Det gøres videre gældende, at [person1] som følge af dagældende praksis på området, herunder synsmandens og Motorstyrelsens positive opmålinger af bilens specifikke flademål, har opnået en rets- beskyttet forventning om, at bilen de facto opfyldte reglerne i forhold til arealkrav i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9, og at virksomheden dermed lovligt anvendte bilen som afgiftsfritaget mandskabsvogn i ejerperioden. Til støtte herfor henvises bl.a. til SKM2015.184.LSR. Sagen omhandlede et selskabs salg af campingvogne i et grænsehandelskoncept. Landsskatteretten fandt, at levering til kunden var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartneren i Tyskland. Retten fandt dog, at selskabet på baggrund af SKATs kontroller kunne støtte ret på SKATs tilkendegivelser, således at der ikke skulle svares dansk moms. Landsskatteretten udtalte i afgørelsen bl.a. følgende: ”På baggrund af selskabets oplysninger, og da det må have formodningen mod sig, at SKAT foretog kontrol af så betydelige negative momsangivelser uden samtidig at have forholdt sig til, hvorvidt selskabet opfyldte betingelserne for salg til 0-sats i medfør af momslovens § 34, lægger Landsskatteretten til grund, at de foretagne kontroller indbefattede en kontrol af selskabets grænsehandel. SKAT findes herefter ved de foretagne kontroller og SKATs reaktioner herpå at have afgivet, hvad selskabet med rette opfattede som en positiv, klar og entydigt tilkendegivelse om, at den af selskabet anvendte fremgangsmåde fulgte Skatterådets anvisninger og dermed, at selskabets salg i grænsehandelskonceptet opfyldte betingelserne for salg uden opkrævning af dansk moms. Selskabet må anses for i tillid hertil at have undladt at opkræve dansk moms af fremtidige leverancer til samarbejdspartneren. Selskabet kan herefter støtte ret på SKATs tilkendegivelser med den følge, at selskabet ikke skal svare dansk moms som afgjort af SKAT. Ved vurderingen er yderligere indgået, at momsen er en afgift, der påhviler det endelige for brug og ikke de enkelte momspligtige virksomheder, der alene optræder som opkrævere af moms på myndighedernes vegne. Virksomhederne må derfor kunne forvente at modtage behørig vejledning både generelt og i forbindelse med SKATs kontrol af virksomhedernes momstilsvar. Dermed ændres SKATs afgørelse i sin helhed, således at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar nedsættes til 0 kr.” (mine understregninger og fremhævninger) I nærværende sag modtog [person1] ubestridt en positiv, klar og entydig tilkendegivelse om, at bilen kunne indregistreres som afgiftsfritaget mandskabsvogn efter, at bilen var gennemgået og godkendt af synsmanden den 19. februar 2020, jf. bilag 2 og 3, og efter at sagsbehandlerne ved Motorstyrelsen havde gennemgået og godkendt bilens indregistrering som mandskabsvogn den 20. februar 2020, jf. bilag 4 – 6. [person1] har på intet tidspunkt holdt oplysninger om bilen skjult for myndighederne, ligesom han på intet tidspunkt har afgivet forkerte eller vildledende oplysninger. [person1] vil lide et uforholdsmæssigt stort tab, hvis registreringsafgiften opkræves, da bilen er videresolgt som mandskabsvogn og uden fortjeneste.” Klagerens bemærkninger til kontormødereferatet: Klagerens repræsentant har den 25. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger til referatet fra mødet i Skatteankestyrelsen: ”Vi vil gerne have tilføjet, at [person1] forklarede, at den fysiske opmåling af det faktiske køretøj skete af synsmanden med en tommestok.” Retsmøde Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Motorstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Motorstyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens kontorindstilling og har følgende bemærkninger: Det er en betingelse for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, at køretøjets varelad eller varerum har et større flademål end personkabinen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 4. pkt. Som det fremgår af Motorstyrelsens afgørelse, er personkabinen 0,81 m2 større end vareladet. Opmålingen er foretaget af et tilsvarende køretøj, i henhold til den praksis som er angivet i Den Juridiske Vejledning vedrørende opmåling af vareladet og personkabinen på mandskabsvogne. Motorstyrelsen er enig i, at klager ikke har dokumenteret, at sagens køretøj skulle være ombygget, således at vareladets flademål er større end personkabinen, hvorfor betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens§ 2, stk. 1, nr. 9, 4. pkt. Motorstyrelsen gør opmærksom på, at køretøjer af samme fabriksmærke som sagens køretøj, sælges med tilsvarende karosseri i personvognsudførelse til privat personkørsel. Køretøjet opfylder således heller ikke betingelsen for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, sidste pkt. Klager anfører, at en uafhængig synsmand, i forbindelse med indregistreringen i Danmark, fortog en opmåling og konkluderede, at køretøjets varelad var større end personkabinen. Det anføres ligeledes, at synsmanden var i telefonisk kontakt med en sagsbehandler i Motorstyrelsen, der bekræftede, at køretøjet opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn. Klager mener på denne baggrund at have en retsbeskyttet forventning om, at køretøjet de facto opfyldte reglerne i forhold til arealkrav i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at synshallen har været i dialog med Motorstyrelsen vedrørende målet på køretøjets varelad og personkabine. Uanset dette, vil en sådan tilkendegivelse have været direkte i strid med lovens ordlyd, og det kan derfor ikke medføre en retsbeskyttet forventning for klager. Klager har desuden hele tiden været i stand til selv at foretage målinger af personkabinen og vareladet. Vi bemærker desuden, at det i anmeldelsen til afgiftsfritagelse fremgår, at klager ”er bekendt med, at et køretøj, som er afgiftsfrit, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.” Motorstyrelsen er således enig i det af Skatteankestyrelsen anførte om, at det af klager fremførte, ikke kan føre til et andet resultat, hvorfor der skal betales fuld afgift af køretøjet. Motorstyrelsen er enig i, at afgiftspligten indtrådte i forbindelse med køretøjets indregistrering den 20. februar 2020, og at klager som registreret ejer hæfter for afgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil: ”Jeg, [person1], er uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og mener, at Skatteankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt jeg som ejer har en retsbeskyttet forventning om, at min mandskabsvogn er indregistreret korrekt. Jeg håber, at Skatteankestyrelsen vil genoverveje sagen ud fra dette perspektiv – ellers må sagen indbringes for Landsskatteretten. Jeg har på intet tidspunkt haft til hensigt at omgå reglerne for registreringsafgift. Bilen blev alene anvendt erhvervsmæssigt og i overensstemmelse med reglerne. Jeg har heller ikke foretaget ændringer på bilen efter godkendelsen som mandskabsvogn. Det, sagen i sin kerne handler om, er Motorstyrelsens egen rolle ved den manuelle klausulering af bilen den 19. og 20. februar 2020 – en del af sagen som hverken Motorstyrelsen eller Skatteankestyrelsen har behandlet tilstrækkeligt. Motorstyrelsens manglende oplysning af sagen Motorstyrelsen har ikke ønsket at oplyse sagen fuldt ud. Ved aktindsigt fik min advokat kun delvis aktindsigt, hvor store dele af materialet var overstreget og markeret som ’internt arbejdsdokument’. Der blev ikke udleveret noget om Motorstyrelsens manuelle sagsbehandling eller vurdering af bilen i forbindelse med klausuleringen, selvom der efter min opfattelse er notatpligt for myndigheder i sådanne sagsforløb. Min advokat har den 21.10.2025 anmodet om aktindsigt igen, denne gang specifikt efter sagsakter fra 19. og 20. februar 2020. Disse datoer er centrale, da Motorstyrelsen aktivt behandlede og godkendte bilen på dette tidspunkt. Forløbet ved klausuleringen: Den 19. februar 2020 blev bilen told- og registreringssynet ved [virksomhed1] af [person4] og godkendt uden anmærkninger. Under synet var synsmanden i telefonkontakt med en supportlinje, og der blev bl.a. anvendt en tommestok til opmåling. (Jeg er ikke bekendt med, om supportlinjen hører under Motorstyrelsen eller Færdselsstyrelsen?) Samme dag tog jeg til Motorekspeditionen i [by2] for indregistrering. Her fik jeg at vide, at klausuleringen skulle behandles manuelt af Motorstyrelsen, og at jeg ville blive ringet op. Motorekspeditionen oplyste, at det var ny procedure at alle mandskabsvogne skulle igennem manuel behandling hos Motorstyrelsen, da det var nyt fokuspunkt, da der tidligere havde været nogle ´kedelige sager´ vedr registreringen af mandskabsvogne. Jeg blev derefter ringet op af fuldmægtig, [person2], fra Motorstyrelsen, stillede en række detaljerede spørgsmål om bilens model, opbygning og anvendelse. Denne samtale havde form af en ´tjekliste´, som skulle gennemgåes. Jeg oplyste specifikt om at bilen havde standardlad med aluindsats og var monteret med glasfiber hardtop. Efter gennemgangen meddelte [person2], at bilen kunne godkendes som mandskabsvogn, når blanket 21.022 var fremsendt pr. mail til hans kollega, [person3]. [person2] forklarede, at mailen skulle sendes til [e-mail1] med Att. [person3] i emnefeltet, og han ville ligeledes informere [person3]. Den 20. februar 2020 sendte jeg mailen, og samme dag færdiggjorde [person3] fra Motorstyrelsen klausuleringen, så jeg herefter kunne hente nummerplader. Det bemærkes, at det er samme [person2] fra Motorstyrelsen, der i sin tid manuelt behandlede klausuleringen af mandskabsvognen, som nu - 3 år efter sender - fremsender en fuld afgiftsopkrævning på præcis samme bil, som han selv var med til at klausulere og godkende – med præcis samme informationer til rådighed. Om registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3 Motorstyrelsen henviser i afgørelsen til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3: "Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt." Jeg er helt enig i bestemmelsens indhold – men den kan ikke bruges i min sag. Bestemmelsen forudsætter, at betingelserne på et tidspunkt var opfyldt og derefter ophørte med at være det. I min sag er bilen helt uændret siden indregistreringen. Sagen drejer sig ikke en bil, som ikke længere opfylder reglerne, men om Motorstyrelsen, som 3 år efter selv at have klausuleret bilen, selv skifter opfattelse, og nu ikke længere mener, at den lever op til reglerne – uden nye faktiske forhold – og uden i øvrigt nogen siden at have opmålt den pågældende bil i praksis. Motorstyrelsen henviser til § 2, stk. 1, nr. 9, sidste punkt Motorstyrelsen mener også, at min bil ikke opfylder kravet i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, sidste punkt: "Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse." Denne begrundelse bestrides. Toyota Hilux markedsføres ikke som personbil i Danmark – muligvis pga. afgiftsreglerne. Det samme gælder andre mandskabsvogne som Ford Ranger, VW Amarok og Nissan King Cab. Der skal sondres mellem, om en bil kan registreres som personbil privat, eller om bilen markedsføres som personbil. Registreringsafgiftsloven §2, stk. 1, nr. 9. 4. pkt I Registreringsafgiftsloven §2, stk. 1, nr. 9. 4. pkt. står der: ”Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen.” Hvordan dette i praksis skal opmåles kan findes i Den juriske vejledning, som Motorstyrelsen også selv henviser til. Jeg har både læst den Den juridiske vejledning samt researchet på lignende afgiftssager og kan med al tydelighed se, at der er usikkerhed om, hvordan ordlyden i Den juridiske vejledning skal fortolkes. Ved Motorstyrelsens nuværende fortolkning af Den juridiske vejledning udregnes flademålet på kabinen som arealet af et rektangel, men dette rektangel er i praksis for stort til at ligge inde i kabinen. Dette skyldes, at forruden har en stor krumning således, at rektanglets to hjørner vil komme til at ligge ud over køleren i hver side. Det betyder i praksis, at Motorstyrelsen opererer med et fiktivt kabineflademål, som i praksis er større end kabinens reelle kabineareal, og som i praksis slet ikke kan ligge i kabinen. Dette er ulogisk, da det ikke stemmer overens med ovenstående ordlyd i Registreringsafgiftsloven, hvor der blot står…” varerum skal have større flademål end personkabinen.” Det er umuligt at vide, om denne afgiftssag skyldes en fejlfortolkning af nogle teknikaliteter i denne vejledning, men det er bestemt en mulighed, og under alle omstændigheder bør dette spørgsmål forelægges de medarbejdere hos Motorstyrelsen, som behandlede klausuleringen af min bil – med alle oplysninger til deres rådighed. Jeg anmoder derfor om, at opkrævningen af registreringsafgift på 347.496 kr. bortfalder.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at afgiftskravet skal bortfalde, og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Klageren forklarede herudover hændelsesforløbet med indregistreringen af køretøjet som afgiftsfritaget mandskabsvogn i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og forklarede uddybende om samtalen med Motorstyrelsens medarbejder i forbindelse med indregistreringen af køretøjet. Klageren forklarede bl.a., at Motorstyrelsens medarbejder havde en lang række spørgsmål til klageren, herunder hvad klageren skulle anvende køretøjet til i hans virksomhed, og at der havde været en mindre drøftelse om, hvorvidt klageren kunne anvende køretøjet som mandskabsvogn til at transportere frivillig arbejdskraft. Det blev bemærket, at Motorstyrelsen ikke havde opfyldt notatpligten ved, at der ikke forelå et telefonnotat af samtalen. Klageren forklarede herefter, at han alene har fulgt de retningslinjer, som Motorstyrelsen krævede for at få køretøjet registreret, og at han er uforstående overfor, at Motorstyrelsen ved registreringen godkendte, at køretøjet opfyldte betingelserne for at blive registreret som mandskabsvogn, og nu finder, at betingelserne ikke er opfyldt, når der ikke er sket ændringer af køretøjet. Han har alene indrettet sig efter Motorstyrelsens godkendelse af, at køretøjet kunne registreres som mandskabsvogn, og må derfor have en retsbeskyttet forventning om, at han kunne indrette sig herefter, når han havde fulgt alle anvisningerne fra Motorstyrelsen i forbindelse med indregistreringen. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om sagens køretøj opfylder betingelserne om køretøjets konstruktion og indretning som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, herunder særligt om kravet til, at køretøjets varelad eller varerum skal have et større flademål end personkabinen. Retsgrundlaget Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1: ”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.” Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9: ”Fritaget for afgift er: motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)” Af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår: ”Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser: Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten.” Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1: ”For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.” Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 4. pkt., at køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen, såfremt køretøjet skal kunne afgiftsfritages som mandskabsvogn. Motorstyrelsen har ved opmåling af et køretøj af tilsvarende mærke, model og variant som sagens køretøj konstateret, at vareladets flademål er mindre end personkabinens flademål. Motorstyrelsen har ifølge det oplyste foretaget opmålingen af det tilsvarende køretøj i henhold til den praksis, som er angivet om opmåling af vareladet og personkabinen på mandskabsvogne i Den juridiske vejledning, der ikke ses at være ændret i perioden fra køretøjets registrering den 20. februar 2020 til tidspunktet, hvor Motorstyrelsen har foretaget opmålingen af det tilsvarende køretøj. Henset til, at klageren ikke har dokumenteret, at sagens køretøj skulle være ombygget, således at vareladets flademål er større end personkabinens flademål, lægger Landsskatteretten til grund, at vareladets flademål på sagens køretøj er mindre end personkabinens flademål, hvorefter betingelserne for køretøjets registrering som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 4. pkt., ikke er opfyldt og aldrig har været det. Landsskatteretten finder herefter, at køretøjet ikke opfyldte indretnings- og konstruktionsbetingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 4. pkt., på tidspunktet for køretøjets registrering som mandskabsvogn den 20. februar 2020. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler: Henset til, at køretøjet ikke opfyldte betingelserne for registreringen som mandskabsvogn på registreringstidspunktet den 20. februar 2020, finder retsmedlemmerne, at afgiftspligten indtrådte ved registreringen af køretøjet den 20. februar 2020, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Retsmedlemmerne finder derfor, at det var med rette, at Motorstyrelsen traf en ny og ændret afgørelse, efter at Motorstyrelsen konstaterede, at den Toyota Hilux-model, som køretøjet er, har et mindre flademål for vareladet end flademålet for personkabinen. Motorstyrelsen har således i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hjemmel til at varsle en ændring inden for en frist på 3 år efter angivelsesfristens udløb. Afgørelsen om ændringen skal herefter foretages senest 3 måneder efter varslingsfristens udløb. Retsmedlemmerne bemærker herved, at Motorstyrelsen ved konstateringen af, at den Toyota Hilux-model, som køretøjet er, har et mindre flademål for vareladet end flademålet for personkabinen, kom i besiddelse af nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af den oprindelige afgørelse. Retsmedlemmerne bemærker endvidere, at Motorstyrelsens ændring er foretaget inden for varslings- og kendelsesfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. og 3. pkt. Det er herved uden betydning, om klageren måtte have været i god tro om, at køretøjet opfyldte betingelserne for at blive indregistreret som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Klageren hæfter for registreringsafgiften som registeret ejer af køretøjet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. Det i øvrigt anførte af repræsentanten kan ikke føre til et andet resultat. Retsmedlemmerne stemmer derfor for, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes. To retsmedlemmer udtaler: Retsmedlemmerne finder, at Motorstyrelsens senere konstatering af, at flademålet på køretøjets varelad var mindre flademålet på personkabinen, ikke kan anses for en ny oplysning, som kan begrunde en ændring af Motorstyrelsens oprindelige afgørelse om afgiftsfritagelse. Motorstyrelsen kunne således på registreringstidspunktet have indhentet oplysninger om køretøjets flademål hos forhandleren, importøren eller producenten af den pågældende Toyota Hilux-model. Hertil kommer, at klageren ifølge det oplyste ikke efterfølgende har foretaget ændringer på køretøjet og i øvrigt har fulgt alle Motorstyrelsens anvisninger for at få køretøjet registreret som mandskabsvogn. Retsmedlemmerne stemmer derfor for, at Motorstyrelsens afgørelse ændres, således at køretøjet opfylder betingelserne for at blive indregistreret som mandskabsvogn. Resultat Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. I tilfælde af stemmelighed er retsformandens stemme afgørende, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, 4. pkt. Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.