Hæftelse for manglende A-skat og AM-bidrag af sort løn

Journalnr. 25-0010401 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Manglende indeholdt A-skat 137.630 kr. 0 kr. Stadfæstelse Manglende indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 21.760 kr. 0 kr. Stadfæstelse Hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag 159.390 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Manglende indeholdt A-skat 41.289 kr. 0 kr. Stadfæstelse Manglende indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 6.528 kr. 0 kr. Stadfæstelse Hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag 47.817 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, er virksomheden registreret med branchekode 561110 Servering af mad i restauranter og caféer. Virksomheden var i perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 2012 en kiosk, men blev den 11. december 2014 genstartet som en restaurant, og pr. 30. januar 2021 blev virksomheden også registreret som arbejdsgiver. Ifølge CVR har virksomheden i 2021 været registreret med 2 ansatte. For perioden januar 2022 til marts 2023 fremgår der følgende oplysninger i CVR vedrørende virksomhedens antal ansatte pr. måned: Periode Ansatte Årsværk Januar 2022 2 0,52 Februar 2022 2 0,54 Marts 2022 2 0,48 April 2022 2 0,65 Maj 2022 3 1,21 Juni 2022 3 1,18 Juli 2022 3 0,81 August 2022 2 0,5 September 2022 3 0,8 Oktober 2022 3 0,7 November 2022 3 0,63 December 2022 2 0,45 Januar 2023 4 0,42 Februar 2023 2 0,55 Marts 2023 2 0,47 Skattestyrelsen besøgte restauranten uanmeldt den 28. marts 2022. Ifølge rapporten blev der foretaget kontrol af virksomhedens beskæftigede, regnskabsgrundlag mm., herunder moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Ved kontrollen blev der truffet 4 personer i form af klageren og 3 ansatte. Ifølge eIndkomst har klageren indberettet 750 løntimer for 3 ansatte for indkomståret 2021 og 1.380 løntimer for perioden 1. februar til 31. december 2022 for i alt 5 ansatte indenfor denne periode. Der foreligger ingen oplysninger om indberetninger til eIndkomst for 2023. Kontrollen gav anledning til bemærkninger om, at klageren i denne forbindelse oplyste, at 2 af de ansatte forlod restauranten, inden de blev identificeret, fordi de arbejdede sort. Klageren oplyste desuden, at han hverken førte vagtplaner, arbejds-/timesedler eller anden skriftlig registrering af de ansattes arbejdstid, og at der heller ikke blev foretaget en daglig afstemning af kassen, men alene foretaget udskrivning af Z-bon og dankort totalrapport, som blev gemt i en mappe med bilag. I forlængelse af kontrolbesøget fremsendte Skattestyrelsen den 20. april 2022 en afgørelse til klageren med pålæg om at føre logbog over restaurantens medarbejderes løn og arbejdstid for perioden 26. april 2022 til 25. april 2023. Skattestyrelsen foretog den 12. januar 2023 et uanmeldt genbesøg som opfølgning på påbuddet om at føre logbog. Ved Skattestyrelsens ankomst til restauranten var klageren og 2 medarbejdere i gang med at bære varer ind, og en medarbejder skulle møde senere. Alle 3 medarbejdere fremgik af eIndkomstregistret, men var ikke registreret i logbogen. Det blev overfor klageren indskærpet, at medarbejderne skulle registreres i logbogen, inden arbejdet blev påbegyndt. Den 16. marts 2023 blev der gennemført kontrol af den pålagte logbog. Ved kontrollen var klageren, klagerens søn og 2 ansatte i gang med at arbejde. Ved kontrolbesøget blev den ansatte, der ikke stod i logbogen, interviewet, og den ansatte oplyste, at han var startet i februar 2023 på deltid og arbejdede 20 timer om måneden som kok. Klageren oplyste, at grunden til, at den ene ikke var indskrevet i logbogen, var, at han først skulle begynde at arbejde senere. Skattestyrelsen indskærpede overfor klageren, at han sidste gang var instrueret kraftigt i, at alle ansatte skulle være ført i logbogen, før arbejdet blev påbegyndt. Under kontrollen indførte klageren den sidste person, der stod i køkkenet, i logbogen. Skattestyrelsen fastholdt, at logbogen ikke var udfyldt korrekt, hvorfor Skattestyrelsen ved afgørelse af 27. marts 2023 forlængede pålægget om logbogen frem til den 25. april 2024. Ifølge restaurantens hjemmeside er restaurantens åbningstid fra kl. 16:00 til 22:00 søndag til torsdag og kl. 16:00 til 23.00 fredag og lørdag. Restauranten har i gennemsnit åbent 160 timer om måneden. Skattestyrelsen har den 12. april 2023 modtaget årsrapport 2021 med skattemæssige specifikationer i form af bilag til oplysningsskema 2021 samt saldobalancer fra revisor for indkomståret 2021. Der er ikke fra klagerens side eller fra dennes revisor fremsendt regnskabsmateriale for indkomstårene 2022 eller 2023 til Skattestyrelsen, men klagerens repræsentant har under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen den 29. august 2025 fremsendt bilag til oplysningsskema, kontokort udskrevet den 6. maj 2025, resultat og balance samt årsrapporter for indkomstårene 2022 og 2023. Skattestyrelsen har skønnet, at der har været yderligere 2 ansatte i virksomheden end det af klageren oplyste og har i den forbindelse bl.a. anført: “… Det er vores vurdering, at der i perioden 1. marts 2022 til 31. marts 2023 har været to personer yderligere på arbejde end du har registeret. En til at lave mad, og en til at vaske op. Når vi henser til, at vi har mødt de 2 personer på arbejde, skønner vi, at der i åbningstiden skal være yderligere 2 personer på arbejde. Som det fremgår ovenfor, har vi beregnet den månedlige åbningstid til 160 timer. Vi er ved skønnet opmærksomme på, at selvstændige erhvervsdrivende generelt yder flere timer end en medarbejder, da det er den erhvervsdrivende ejers egen forretning. Derfor har vi vurderet, at du som udgangspunkt selv bemander hele åbningstiden, og tager ikke hensyn til din ferie, sygdom med mere. …” På grundlag af oplyste åbningstider og bemanding har Skattestyrelsen foretaget følgende skøn over yderligere timeforbrug i restauranten: Manglende indberetning af løntimer for marts 2022 til december 2022 Måned Gennemsnitlige arbejdstimer pr. måned skønnet til Indberettede løntimer for disse 2 ansatte Manglende løntimer Marts 160 x 2 0 320 April 160 x 2 0 320 Maj 160 x 2 0 320 Juni 160 x 2 0 320 Juli 160 x 2 0 320 August 160 x 2 0 320 September 160 x 2 0 320 Oktober 160 x 2 0 320 November 160 x 2 0 320 December 160 x 2 0 320 1.600 x 2 =3.200 0 3.200 Manglende indberetning af løntimer for januar 2023 til marts 2023 Måned Gennemsnitlige arbejdstimer pr. måned skønnet til Indberettede løntimer for disse 2 ansatte Manglende løntimer Januar 160 x 2 0 320 Februar 160 x 2 0 320 Marts 160 x 2 0 320 I alt 480 x 2 0 960 Skattestyrelsen har anset klageren for at have afholdt lønudgifter på henholdsvis 272.000 kr. for perioden marts til december 2022, og 81.600 kr. for perioden januar til marts 2023, der ikke har været indberettet eller indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af. Skattestyrelsen har foretaget følgende opgørelse: Beregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for marts 2022 til december 2022 Måned Manglende løntimer Skønnet timeløn Lønindkomst AM-bidrag (8%) Grundlag A-skat A-skat (55%) Marts 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. April 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. Maj 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. Juni 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. Juli 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. August 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. September 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. Oktober 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. November 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. December 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. I alt 3.200 timer 85 kr. 272.000 kr. 21.760 kr. 250.240 kr. 137.630 kr. Beregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for januar 2023 til marts 2023 Måned Manglende løntimer Skønnet timeløn Lønindkomst AM-bidrag (8%) Grundlag A-skat A-skat (55%) Januar 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. Februar 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. Marts 320 timer 85 kr. 27.200 kr. 2.176 kr. 25.024 kr. 13.763 kr. I alt 960 timer 85 kr. 81.600 kr. 6.528 kr. 75.072 kr. 41.289 kr. Skattestyrelsen har opgjort klagerens hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i alt for 2022 og 2023 således: Indkomstår 2022 2023 I alt Manglende A-skat 137.630 kr. 41.289 kr. 178.919 kr. Manglende arbejdsmarkedsbidrag 21.760 kr. 6.528 kr. 28.288 kr. I alt 178.919 kr. 47.817 kr. 207.207 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har fastsat manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af sorte lønudbetalinger for indkomstårene 2022 og 2023 og har anset klageren for at hæfte for den manglende indeholdelse på i alt 207.207 kr. for de to indkomstår. Skattestyrelsen har i afgørelsen af 29. november 2023 som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.4 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har vurdereret de bemærkninger, som du via din revisor er fremkommet med både til ”forslaget til afgørelse” og til ”afgørelse af 8. november 2023”. Disse fremgår af punkt 1.2. Skattestyrelsen har således nu vurderet, at de omtalte indsættelser ikke skal medtages som yderligere omsætning, således at Skattestyrelsen nu vurderer, at dit oprindelige regnskab, har været retvisende og de indsættelser og tilbagebetalinger fremgår af de mellemregninger, som der er i bogføringsmaterialet. Det er således alene værdien af eget vareforbrug samt skønnet vedrørende sort løn, som Skattestyrelsen stadig anser, at være skattepligtigt for dig for indkomstårene 2021 og 2022, modsætningsvis har du også fradrag for den skønnede beregning af sort løn. …” Skattestyrelsen har i afgørelsen af 8. november 2023 som begrundelse vedrørende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udeholdt løn bl.a. anført: ”… 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har vurderet, at du har gjort brug af sort arbejdskraft i restauranten. Se gennemgangen i sagsfremstillin- gens punkt 1.1. Ved Skattestyrelsens besøg, har der været personer i restauranten, som enten ikke har været registreret i eindkomstregistret eller ikke var ført i logbogen. Ifølge e-Indkomst har du indberettet 750 løntimer for 2021 for 3 ansatte og 1.380 løn timer for perioden 1. februar til 31. december 2022 for 5 ansatte. I perioden op til Skattestyrelsens kontrol den 28. marts 2022 havde du to ansatte, din søn [person1] og [person2], som begge har været ansat i flere år. Begge ophører deres ansættelsesforhold 31. marts 2022. Du har den 1. april 2022 ansat [person3] og [person4] samt den 1. november 2022 [person5]. Det er vores opfattelse, at dine registreringer ikke er tilstrækkelige set i lyset af dine oplysninger om, at der er anvendt sort arbejdskraft. Det er vores opfattelse, at brugen af sort arbejde generelt hænger sammen med sort eller udeholdt indtægt hos virksomhedsejeren. På den måde opnår begge parter en økonomisk fordel ved arbejdet, da der ikke bliver indberettet og betalt moms og skat. … 1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse Skattestyrelsen har vurderet de bemærkninger, som du via din revisor er fremkommet med til det fremsendte forslag til afgørelse den 24. oktober 2023. Disse fremgår af punkt 1.2. Vi har nu gennemgået dine bemærkninger og vil kommentere disse bilag. … Yderligere A-skat og am-bidrag, bilag I Det fremgår af sagens faktiske forhold følgende” Ved ankomst til virksomheden blev der, foruden ejer af virksomheden, truffet 3 personer i arbejde. 2 af disse personer forsvandt fra virksomheden under kontrolbesøget, inden vi kunne konstatere, hvem de var. Ved forespørgsel på, hvem de 2 personer var, oplyste du, at de arbejder sort i virksomheden”. Disse oplysninger blev medtaget i det forslag og den afgørelse som blev sendt i pålægges af logbog. Vi har ikke modtaget indsigelser til det varslede pålæg om, at du skal føre en digital logbog over virksomhedens ansatte. Det fremgår ligeledes at de efterfølgende kontrolbesøg, at du ikke har registreret dine ansatte korrekt i den elektroniske logbog. Vi finder således ikke, at der foreligger dokumentation for at du ikke har haft sort lønnede i din virksomhed. Se statsskattelovens §§ 4+6. Beskatningen skal ske som anden personlig indkomst, og der gives et fradrag for lønudgiften. … 2. Yderligere A-skat og am-bidrag … 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Som arbejdsgiver skal du føre et lønregnskab. Se kildeskattebekendtgørelsen § 27. Regnskabet skal leve op til reglerne i bogføringsloven. Det vil sige, at du skal føre regnskab med dine ansattes lønninger, samt de beløb du tilbageholder i foreløbige skatter. Du skal føre et behørigt timeregnskab, som kan danne grundlag for korrekt udbetaling af løn. Se bogføringslovens §§ 7 til 9. Timeregnskabet er en del af regnskabsmaterialet og skal gemmes i 5 år. Se kildeskattebekendtgørelsens § 30. Skattestyrelsen har uanmeldt besøgt [virksomhed1], på adressen [adresse1], [by1], mandag den 28. marts 2022 kl. 18.15. Se sagen under de faktiske forhold punkt 1.1. Vi har efter vores besøg ønsket, at kontrollere virksomhedens indberetning af løn og har bedt om at se regnskabsmaterialet. Det er vores opfattelse, at dine registreringer ikke er tilstrækkelige set i lyset af dine oplysninger om at der er anvendt sort arbejdskraft. Vi har konstateret at restauranten har åbent alle ugens dage med forskellige åbningstider, kl. 16:00 til 22:00 søndag til torsdag og 16:00 til 23.00 fredag og lørdag. Restauranten har i gennemsnit åbent 160 timer om måneden. Du har selv forklaret de 2 personers forsvinden med, at de begge arbejdede sort. Efter ovenstående gennemgang er det vores opfattelse, at der må være yderligere 2 personer på arbejdet i hele åbningstiden. En til at tilberede maden, og en til at vaske op. Vi mener derfor, at du har udbetalt løn til ansatte, uden at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og uden at indberette lønnen. Når du undlader at opfylde din pligt til at tilbageholde skatter, er du umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb, medmindre du godtgør, at du ikke har udvist forsømmelighed. Se kildeskattelovens § 69, stk. 1. Du anses for at have udvist forsømmelig adfærd, når du undlader at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af sådan en karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43. Da du har været arbejdsgiver en del år, mener vi, at du er bekendt med reglerne, og derfor har udvist forsømmelighed. Manglende indberetning af løntimer Efter ovenstående mener vi ikke, at dit regnskabsgrundlag, herunder indberetning af lønoplysninger til e-Indkomst, er egnet som grundlag for en opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Vi vil derfor fastsætte den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som du skal betale efter et skøn. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er vores vurdering, at der i perioden 1. marts 2022 til 31. marts 2023 har været to personer yderligere på arbejde end du har registeret. En til at lave mad, og en til at vaske op. Når vi henser til, at vi har mødt de 2 personer på arbejde, skønner vi, at der i åbningstiden skal være yderligere 2 personer på arbejde. Som det fremgår ovenfor, har vi beregnet den månedlige åbningstid til 160 timer. Vi er ved skønnet opmærksomme på, at selvstændige erhvervsdrivende generelt yder flere timer end en medarbejder, da det er den erhvervsdrivende ejers egen forretning. Derfor har vi vurderet, at du som udgangspunkt selv bemander hele åbningstiden, og tager ikke hensyn til din ferie, sygdom med mere. Herefter kan de manglende løntimer opgøres således: (skema udeladt) Der er i opgørelsen ikke taget højde for det arbejde, som udføres uden for åbningstiden. Derfor viser opgørelsen ikke behovet for arbejdskraft til rengøring, indkøb, samt andre naturligt forekommende opgaver. Vi skønner en sort timeløn på 85 kr. Ved skønnet på de 85 kr. har vi lagt vægt på: Definitionen af sort arbejde, som siger, at der er tale om en aktivitet, hvor betalingen er skattepligtig, men hvor parterne i fælles forståelse undlader at opgive betalingen. Dine egne indberetninger til e-Indkomst af løn og timeantal for 2021 viser, at du afholder en løn på ca. 120 kr. pr. time. Ifølge vores oplysninger er mindstelønnen for ufaglærte gastronomer ca. 120 kr. for årene 2020-21. Dette fremgår af fagoverenskomsten for gastronomer og lignende. Undersøgelsen har analyseret betalingen af sorte ansatte i rengørings- og hotel- og restaurationsbranchen. For hotel- og restaurationsbranchen nævnes en minimum sort timeløn på 119 kr. Her indgår mange forskellige funktioner, såsom en opvasker og en hoteldirektør. Derfor har vi ikke fundet dette beløb anvendeligt. Vedrørende rengøringsbranchen oplyses det, at en sort timeløn er på 106 kr. Når dette sammenholdes med de laveste og højeste lønstatistikker, som er nævnt nedenfor, viser det en forskel på sort og hvid timeløn på mellem16 % og 29 % (gennemsnit 22,2 %). Dine indberetninger af løn viser en gennemsnitlig timeløn på 125 kr. Beregningerne ovenfor viser at den sorte timeløn gennemsnitligt er 22,5 % lavere end den hvide løn. Når vi skønner den sorte løn til 85 kr., svarer det til en forskel på ca. 23 %. Det må anses for et rimeligt og forsigtigt skøn. Du kan finde undersøgelserne og timelønssatserne på følgende hjemmesider: rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/nyedsbrev-juni-2010.pdf jobpatruljen.dk/lonsatser rengoeringogservice.dk/2016/09/20/loensatserka.dk/overenskomst/fag-overenskomst/hotel-og-re- stauration/ Opgørelse af skøn af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag For at kunne beregne A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, skal der tages udgangspunkt i en lønindkomst. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at løn er en A-indkomst. Når du udbetaler løn til dine ansatte, er du forpligtet til at tilbageholde og indbetale foreløbige skatter for de ansatte. Se kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 49 B, stk. 1. De foreløbige skatter består af henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, som er en A-indkomst. Se kildeskattelovens § 49 A, stk. 1. Grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidraget er lønindkomsten. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 %. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Det har ikke været muligt at fastslå, hvilken personer, som har udført arbejdet, derfor er det ikke muligt at anvende skattekort, bikort eller frikort ved beregningen af A-skatten. Vi kan derfor ikke anvende hovedreglen i kildeskattelovens § 48, stk. 1, hvorfor vi anvender reglerne i kildeskattelovens § 48, stk. 7, som siger, at der skal indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag. Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, når denne har udvist forsømmelighed. Skattestyrelsen vurderer, at du har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) i udbetalinger til personer, der har udført arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under begrebet A-indkomst jf. bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk. 1. Du vurderes at være bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at der er tale om A-indkomst og vi gør derfor hæftelsen gældende hos dig. Ifølge praksis må den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der opkræves hos en indeholdelsespligtige ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke-betalte restskat og restbidrag eksklusive procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår Det følger af den administrative praksis for opgørelse af kravet, som fremgår af afsnit A.D.5.2.2. i Den juridiske vejledning. Størrelsen af kravet skal derfor opgøres, som den samlede, ikke betalte restskat og restbidrag for de enkelte medarbejdere. … Hæftelse for A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag i alt for 2022 og 2023 Indkomstår 2022 2023 I alt Manglende A-skat 137.630 kr. 41.289 kr. 178.919 kr. Manglende am-bidrag 41.289 kr. 6.528 kr. 47.817 kr. I alt 178.919 kr. 47.817 kr. 226.736 kr. Vi mener, at når der er afholdes udgifter til sort løn, er der også udeholdt omsætning. Dette beskriver vi nærmere i denne sagsfremstillingens afsnit 3. 2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse Skattestyrelsen har vurdereret de bemærkninger, som du via din revisor er fremkommet med til det fremsendte forslag til afgørelse den 24. oktober 2023. Disse fremgår af punkt 1.2. Vi har nu gennemgået dine bemærkninger. Det fremgår af sagens faktiske forhold følgende” Ved ankomst til virksomheden blev der, foruden ejer af virksomheden, truffet 3 personer i arbejde. 2 af disse personer forsvandt fra virksomheden under kontrolbesøget, inden vi kunne konstatere, hvem de var. Ved forespørgsel på, hvem de 2 personer var, oplyste du, at de arbejder sort i virksomheden”. Disse oplysninger blev medtaget i det forslag og den afgørelse som blev sendt i pålægges af logbog. Vi har ikke modtaget indsigelser til det varslede pålæg om, at du skal føre en digital logbog over virksomhedens ansatte. Det fremgår ligeledes af de efterfølgende kontrolbesøg, at du ikke har registreret dine ansatte korrekt i den elektroniske logbog. Vi finder således, at der foreligger dokumentation for, at du har haft ansatte, som ikke har fået udbetalt løn, som er registreret i eIndkomstregistret i din virksomhed. Der skal ske hæftelse se kildeskattelovens § 86 og opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lavet en overførselsfejl i opgørelsen Indkomstår 2022 2023 I alt Manglende A-skat 137.630 kr. 41.289 kr. 178.919 kr. Manglende am-bidrag 41.289 kr. 6.528 kr. 47.817 kr. I alt 178.919 kr. 47.817 kr. 226.736 kr. Som rettelig skal være: Hæftelse for A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag i alt for 2022 og 2023 Indkomstår 2022 2023 I alt Manglende A-skat 137.630 kr. 41.289 kr. 178.919 kr. Manglende am-bidrag 21.760 kr. 6.528 kr. 28.288 kr. I alt 159.390 kr. 47.817 kr. 207.207 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. januar 2024 udtalt, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. I forbindelse med, at klagerens repræsentant har eftersendt regnskabsmateriale for 2022 og 2023, har Skattestyrelsen den 10. september 2025 supplerende udtalt: ”… I har bedt om en supplerende udtalelse på baggrund af at revisor har indsendt kontospecifikationer og regnskabsmateriale for 2022 og 2023. Der er ikke yderligere bemærkninger fra revisor om årsagen til det indsendte materiale. Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 207.207 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… Bevisbyrden Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor. Indledningsvist skal det bemærkes at Skattestyrelsen foretog en kontrol af klagers regnskab og bogholderi og kom frem til at regnskabet ikke overholdte lovgivningens krav og var mangelfuldt. Efter at der blev fremsendt bemærkninger fra vores side, blev det ikke gentaget fra Skattestyrelsen om at regnskabet og bogholderiet var mangelfuldt og kunne tilsidesættes. Det fremgår direkte af bilag 1, side 4 følgende: ”Skattestyrelsen har således nu vurderet, at de omtalte indsættelser ikke skal medtages som yderligere omsætning, således at Skattestyrelsen nu vurderer, at dit oprindelige regnskab, har været retvisende og de indsættelser og tilbagebetalinger fremgår af de mellemregninger, som der er i bogføringsmaterialet.” Allerede af denne grund, skal det på vegne af klagers gøres gældende at Skattestyrelsens skøn og vurdering er sket på et fejlagtigt grundlag og skønnet er åbenbart urimeligt. Derfor kan skønnet tilsidesættes i det hele. … Yderligere A-skat og am-bidrag Skattestyrelsens baggrund og begrundelse for denne forhøjelse er jf. side 13 [klager]s udtalelse i forbindelse med den første kontrol den 28. marts 2022. Det er [klager]s opfattelse, at der ikke alene kan tages udgangspunkt ved denne kontrol, idet [klager] var meget chokeret og overrasket over de to personers ageren den pågældende dag. [klager]s udtalelse om at de arbejdede sort kan ikke uden videre lægges til grund, idet [klager] på grund af situationen ikke fik korrekt formuleret og oplyst at de pågældende personer var på prøve og det var deres 3 arbejdsdag. Der har været tre uanmeldt besøg hos [klager] den 11.01.2023, 16.03.2023 samt den 07.09.2023 og disse fremlægges som bilag I. Som det tydeligt fremgår af kontrollen på disse dage, er der ikke truffet andre personer, idet der alene er truffet personer som ligeledes har modtaget løn fra [klager]. [klager] har ført logbog siden påbuddet herom og det er de registrerede personer i overensstemmelse med logbogen som har modtaget korrekt løn fra virksomheden. En enkeltstående situation den 28.03.2022 kan ikke stå alene eller ligefrem være med til at det lovligt kan skønnes, at [klager] har to sorte lønninger og dermed grundlag for forhøjelse af A-skat og AM-bidrag. En sådan antagelse og konklusion er åbenbart urimeligt og ikke proportionalt. Derfor er der ikke grundlag for forhøjelsen af A-skat og AM-bidrag med kr. 226.736. Med disse bemærkninger skal vi venligst anmode Skattestyrelsen om at foretage en ny vurdering og inddrage nærværende samt de fremlagte bilag A-I. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen den 29. august 2025 oplyst, at klagen fastholdes i sin helhed, og at han nu er kommet i besiddelse af oplysningsskemaer samt årsrapporter og kontospecifikationer for 2022 og 2023, som han vil fremsende efter mødet. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Med de grunde som er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 29. november 2023 og Skatteankestyrelsens indstilling, finder Skattestyrelsen fortsat, at klager har udbetalt løn til ansatte uden at indeholde A-skat og AM-bidrag og uden i øvrigt at foretage de dertilhørende lovpligtige indberetninger til e-indkomst. Derfor fastholder vi, at klager er umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb, jævnfør kildeskattelovens § 69, stk. 1. På baggrund af det mangelfulde regnskabsmateriale, herunder manglende logbogsregistreringer af medarbejdere, finder Skattestyrelsen, at det var berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har ikke fremsat yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil. Indlæg under retsmøde Klageren og dennes repræsentant udeblev fra retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset klageren for at have udbetalt sorte lønninger og fastsat manglende indeholdelse af A-skat med skønsmæssigt 178.919 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med skønsmæssigt 28.288 kr. kr. for indkomstårene 2022 og 2023 og pålagt klageren hæftelse for den manglende indeholdelse. Retsgrundlaget Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7. Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 frem til den 1. juli 2022 og lov nr. 700 af 24. maj 2022 fra den 1. juli 2022) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan virksomhedens tilsvar fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Af den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 1 og § 2 fremgår: ”Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Til og med den 31. december i det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, udgør bidraget 0 pct. af grundlaget. § 2 Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3: 1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. 2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5. 3) Ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet. 4) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., jf. dog § 3, nr. 4. 5) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren, jf. dog § 3, nr. 4. 6) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt. Stk. 2. Vederlag i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov: 1) Fri kost og logi. 2) Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige. 3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12. 4) Fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt. 5) Fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. 6) Fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 14. pkt. 7) Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4. 8) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v. Stk. 3. Arbejdsgiveren svarer arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse omfattet af lov om firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 52.” Af den dagældende bogføringslovs § 7, § 8 og § 9 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) fremgår følgende: ”§ 7. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser. Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Stk. 4. Registreringerne skal foretages i danske kroner, i euro eller i relevant fremmed valuta. En virksomhed kan kun overgå til registreringer i anden mønt ved et regnskabsårs begyndelse, medmindre denne anden mønt er blevet relevant inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Stk. 5. Registreres i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktorer, som til enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om de i 1. pkt. nævnte omregningsfaktorer. § 8 Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Stk. 2. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige desuden dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering.” Af den dagældende kildeskattelovs § 43, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 1 og 7, § 49 A, stk. 1, § 49 B, stk. 1, § 68 samt § 69, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. januar 2016) følger: ”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lig‌nende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring, aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst. … § 46 I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkom‌sten. … § 48 Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf. stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort) fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige). Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk et bikort til disse. … Stk. 7. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. … § 49 A Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1. … § 49 B Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgør ved enhver udbetaling bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt. … § 68 Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige. § 69 Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.” Af kildeskattebekendtgørelsens § 27, stk. 1, og § 30 (bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015) fremgår følgende: ”Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over ydelse og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. Oplysning om grundlaget for beregning af den i § 18, nr. 29, 48 og 50, nævnte indkomst skal fremgå af de bilag, der ligger til grund for bogføringen. … § 30 Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger efter dette kapitel samt de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.” Af den dagældende opkrævningslovs (lovbekendtgørelse nr. 573 om opkrævning af skatter og afgifter mv. af 6. maj 2019 og lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021) § 5, stk. 2, følger: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Ifølge CVR var der registreret 2-3 ansatte pr. måned i 2022 i virksomheden, og klageren havde indberettet 1.380 løntimer for perioden 1. februar til 31. december 2022 for i alt 5 ansatte i denne periode. Ifølge CVR var der mellem 0,45 - 1,21 i årsværk pr. måned, gennemsnitligt 0,72 årsværk, pr. måned i 2022. Der foreligger ingen oplysninger om indberetninger til eIndkomst for 2023, og ifølge CVR i 2023 havde virksomheden registreret 2-4 ansatte pr. måned. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for virksomhedens ansatte, eller til hvem aflønning er sket. Klagerens repræsentant har den 29. august 2025 eftersendt regnskabsmateriale og kontokort vedrørende indkomstårene 2022 og 2023, men heller ikke herved er det nærmere dokumenteret, hvem der er ansat i virksomheden i 2023, og til hvem og hvor mange aflønningen er sket. Skattestyrelsen havde pålagt klageren at føre korrekt logbog, hvilket Skattestyrelsen under uanmeldte kontrolbesøg konstaterede, at klageren ikke efterlevede, da der under besøgene blev truffet ansatte, som ikke var indført i logbogen ved arbejdets begyndelse. Henset til restaurantens åbningstider, at der generelt er truffet flere ansatte under kontrolbesøgene, end klageren selv har oplyst, samt hvad der i øvrigt fremgår af CVR-registeret, er Skattestyrelsens skøn, hvorefter der som minimum skal to ekstra ansatte til for at kunne dække hele åbningstiden, rimeligt. Klageren har ikke foretaget den nødvendige logbogsregistrering, trods både vejledning og bødepålæg herom, og har ikke fremlagt anden dokumentation for, hvem de yderligere ansatte var, trods flere forespørgsler. Skattestyrelsen har således været berettiget til at fastsætte virksomhedens tilsvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Skattestyrelsen har skønnet en yderligere lønudbetaling til to ansatte med udgangspunkt i et timeantal på 160 timer pr. måned pr. ansat og en timeløn på skønnet 85 kr. i månederne marts 2022 til og med marts 2023, svarende til i alt 272.000 kr. i 2022 og 81.600 kr. i 2023. Ved skønnet over antallet af timer har Skattestyrelsen henset til åbningstiden, og ved skønnet over timelønnen har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i data fra Rockwoolfonden.dk og på baggrund heraf foretaget et forsigtigt skøn. Landsskatteretten tiltræder på baggrund heraf Skattestyrelsens skøn. Landsskatteretten finder, at da der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, og da klageren ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, så er virksomheden ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidrags-lovens § 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, offentliggjort som SKM2017.117.ØLR, og Højesterets dom af 8. december 2022, offentliggjort som SKM2023.13.HR. Klageren er herefter pligtig til at betale i alt henholdsvis 178.919 kr. i A-skat og 28.288 kr. kr. i arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2022 og 2023. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.