Arbejdsgiverhæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive fakturaer

Journalnr. 25-0036752 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Virksomhedens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Indeholdelsespligtig A-skat og ansvar for betaling 381.239 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indeholdelsespligtig AM-bidrag og ansvar for betaling 60.275 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Indeholdelsespligtig A-skat og ansvar for betaling 977.804 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indeholdelsespligtig AM-bidrag og ansvar for betaling 154.594 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Indeholdelsespligtig A-skat og ansvar for betaling 975.005 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indeholdelsespligtig AM-bidrag og ansvar for betaling 154.151 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2024 Indeholdelsespligtig A-skat og ansvar for betaling 167.334 kr. 0 kr. Stadfæstelse Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag 26.456 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] (herefter virksomheden) blev stiftet den 1. marts 2002 til afmeldelsen den 30. juni 2024. Virksomheden har været registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [person1] (herefter indehaveren) er fuldt ansvarlig deltager i virksomheden. Virksomheden har været momsregistreret siden 1. marts 2002 og afregnet moms halvårligt og kvartalsvis. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med mellem 12-17 ansatte, fordelt på 7-13 årsværk. Virksomhedens lønudgifter har udgjort følgende: 2021 3.708.676 kr. 2022 3.746.939 kr. 2023 3.627.029 kr. 1. kvartal 2024 388.630 kr. Af virksomhedens balancer fremgår omsætningen til 8.532.249 kr. ekskl. moms for 2021, 7.613.881 kr. ekskl. moms for 2022, 8.261.706 kr. ekskl. moms for 2023 og 633.495 kr. ekskl. moms for 1. kvartal 2024. Det fremgår af virksomhedens kontokort, at der er bogført udgifter til fremmed arbejde på 2.755.265 kr. ekskl. moms for 2021, 1.732.285 kr. ekskl. moms for 2022, 1.541.510 kr. ekskl. moms for 2023 og 535.711 kr. ekskl. moms for 1. kvartal 2024. Virksomheden har angivet følgende momstilsvar: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 1. halvår 2021 1.174.457 kr. 405.162 kr. 769.295 kr. 2. halvår 2021 958.605 kr. 345.544 kr. 613.061kr. Samlet for 2021 2.133.062 kr. 750.706 kr. 1.382.356 kr. 1. kvartal 2022 450.388 kr. 161.813 kr. 288.575 kr. 2. kvartal 2022 441.150 kr. 69.893 kr. 371.257 kr. 3. kvartal 2022 449.730 kr. 128.524 kr. 321.206 kr. 4. kvartal 2022 476.824 kr. 134.792 kr. 342.032 kr. Samlet for 2022 1.818.092 kr. 495.022 kr. 1.323.070 kr. 1. kvartal 2023 390.244 kr. 53.566 kr. 336.688 kr. 2. kvartal 2023 487.589 kr. 123.724 kr. 363.865 kr. 3. kvartal 2023 489.422 kr. 138.757 kr. 350.665 kr. 4. kvartal 2023 635.940 kr. 151.724 kr. 484.216 kr. Samlet for 2023 2.003.195 kr. 467.761 kr. 1.534.434 kr. 1. kvartal 2024 158.374 kr. 155.650 kr. 2.724 kr. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomhedens underleverandører fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momstilsvar, idet Skattestyrelsen har konstateret, at virksomhedens underleverandører har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget moms- og skattefradrag. Som følge heraf har Skattestyrelsen den 19. juli 2024 anmodet om materiale og forklaring på procedurer og forretningsgange i forbindelse med køb af ekstern arbejdskraft. Materialet er modtaget den 14. august 2024, 22. august 2024 og 26. august 2024. Herefter har Skattestyrelsen indhentet supplerende bankoplysninger fra virksomhedens bank, ligesom styrelsen har modtaget oplysninger fra underleverandør [virksomhed1] ApS’s kurator den 25. oktober 2024. Skattestyrelsen har ansat virksomhedens A-skat og AM-bidrag til hhv. 2.501.382 kr. og 395.476 kr. for perioden 1. august 2021 til 31. marts 2024. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 1.036.036 kr. for udgifter til 17 underleverandører, hvor Skattestyrelsen har anset fakturaer fra underleverandørerne som fiktive og for at dække over aflønning af uregistreret arbejdskraft. Bogføringsdato Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 31.08.2021* [virksomhed2] ApS 330.500,00 kr. 82.625,00 kr. 413.125,00 kr. 3. kvartal 2021 330.500,00 kr. 82.625,00 kr. 413.125,00 kr. 27.10.2021* [virksomhed2] ApS 184.250,00 kr. 46.063,00 kr. 230.312,50 kr. 08.12.2021 [virksomhed3] 88.000,00 kr. 22.000,00 kr. 110.000,00 kr. 4. kvartal 2021 (afrundet) 272.250,00 kr. 68.063,00 kr. 340.313,00 kr. Samlet 2021 (afrundet) 602.750,00 kr. 150.688,00 kr. 753.438,00 kr. 14.01.2022 [virksomhed4] 150.000,00 kr. 37.500,00 kr. 187.500,00 kr. 14.01.2022 [virksomhed5] 119.900,00 kr. 29.975,00 kr. 149.875,00 kr. 01.02.2022 [virksomhed4] 152.000,00 kr. 38.000,00 kr. 190.000,00 kr. 02.03.2022 [virksomhed5] 118.990,00 kr. 29.747,50 kr. 148.737,50 kr. 1. kvartal 2022 (afrundet) 540.890,00 kr. 135.223,00 kr. 676.113,00 kr. 24.05.2022 [virksomhed6] 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 20.06.2022 [virksomhed7] 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 2. kvartal 2022 (afrundet) 200.000,00 kr. 50.000,00 kr. 250.000,00 kr. 08.08.2022 [virksomhed1] ApS 76.585,00 kr. 19.146,25 kr. 95.731,25 kr. 09.08.2022 [virksomhed8] ApS 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 27.09.2022 [virksomhed9] 150.000,00 kr. 37.500,00 kr. 187.500,00 kr. 3. kvartal 2022 (afrundet) 326.585,00 kr. 81.646,00 kr. 408.231,00 kr. 11.10.2022 [virksomhed1] ApS 36.975,00 kr. 9.243,75 kr. 46.218,75 kr. 19.10.2022 [virksomhed10] 150.000,00 kr. 37.500,00 kr. 187.500,00 kr. 21.11.2022 [virksomhed1] ApS 27.115,00 kr. 6.778,75 kr. 33.893,75 kr. 25.11.2022 [virksomhed11] 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 19.12.2022 [virksomhed1] ApS 12.750,00 kr. 3.187,50 kr. 15.937,50 kr. 31.12.2022 [virksomhed12] 120.000,00 kr. 30.000,00 kr. 150.000,00 kr. 31.12.2022 [virksomhed1] ApS 31.620,00 kr. 7.905,00 kr. 39.525,00 kr. 4. kvartal 2022 (afrundet) 478.460,00 kr. 119.615,00 kr. 598.075,00 kr. Samlet 2022 (afrundet) 1.545.935,00 kr. 386.484,00 kr. 1.932.419,00 kr. 17.02.2023 [virksomhed1] ApS 19.380,00 kr. 4.845,00 kr. 24.225,00 kr. 13.03.2023 [virksomhed1] ApS 11.050,00 kr. 2.762,50 kr. 13.812,50 kr. 27.03.2023 [virksomhed13] 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 31.03.2023* [virksomhed1] ApS 10.880,00 kr. 2.720,00 kr. 13.600,00 kr. 1. kvartal 2023 (afrundet) 141.310,00 kr. 35.328,00 kr. 176.638,00 kr. 25.04.2023 [virksomhed13] 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 12.05.2023 [virksomhed1] ApS 46.240,00 kr. 11.560,00 kr. 57.800,00 kr. 25.05.2023 [virksomhed13] 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 16.06.2023 [virksomhed1] ApS 17.850,00 kr. 4.462,50 kr. 22.312,50 kr. 20.06.2023 [virksomhed14] ApS 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 2. kvartal 2023 (afrundet) 364.090,00 kr. 91.023,00 kr. 455.113,000 kr. 14.07.2023 [virksomhed1] ApS 47.600,00 kr. 11.900,00 kr. 59.500,00 kr. 21.07.2023 [virksomhed15] ApS 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. 21.08.2023 [virksomhed15] ApS 110.000,00 kr. 27.500,00 kr. 137.500,00 kr. 21.08.2023 [virksomhed1] ApS 87.210,00 kr. 21.802,50 kr. 109.012,50 kr. 20.09.2023 [virksomhed1] ApS 45.560,00 kr. 11.390,00 kr. 56.950,00 kr. 22.09.2023 [virksomhed16] ApS 110.000,00 kr. 27.500,00 kr. 137.500,00 kr. 3. kvartal 2023 (afrundet) 500.370,00 kr. 125.093,00 kr. 625.463,00 kr. 16.10.2023 [virksomhed1] ApS 45.220,00 kr. 11.305,00 kr. 56.525,00 kr. 30.10.2023 [virksomhed16] ApS 112.000,00 kr. 28.000,00 kr. 140.000,00 kr. 17.11.2023 [virksomhed1] ApS 44.200,00 kr. 11.050,00 kr. 55.250,00 kr. 04.12.2023 [virksomhed16] ApS 100.500,00 kr. 25.125,00 kr. 125.625,00 kr. 18.12.2023 [virksomhed1] ApS 41.649,60 kr. 10.412,40 kr. 52.062,00 kr. 28.12.2023 [virksomhed16] ApS 110.400,00 kr. 27.600,00 kr. 138.000,00 kr. 31.12.2023 [virksomhed1] ApS 81.770,00 kr. 20.442,50 kr. 102.212,50 kr. 4. kvartal 2023 (afrundet) 535.740,00 kr. 133.935,00 kr. 669.675,00 kr. Samlet 2023 (afrundet) 1.541.510,00 kr. 385.379,00 kr. 1.926.889,00 kr. 29.01.2024 [virksomhed16] ApS 110.400,00 kr. 27.600,00 kr. 138.000,00 kr. 30.01.2024** 189.381,28 kr. 47.345,32 kr. 236.726,60 kr. 15.02.2024 [virksomhed17] 112.000,00 kr. 28.000,00 kr. 140.000,00 kr. 19.02.2024 [virksomhed1] ApS 42.160,00 kr. 10.540,00 kr. 52.700,00 kr. Samlet 1. kvartal 2024 (afrundet) 453.941,00 kr. 113.485,00 kr. 567.427,00 kr. Samlet 4.144.136,00 kr. 1.036.036,00 kr. 5.180.173,00 kr. * Beløbet fremgår ikke af kontoudtog fra [finans1]. ** Ifølge [finans1]s posteringsoversigt fremgår beløbsmodtageren til at være overførselsservice og posteringstypen lønudbetaling. Virksomheden har fremlagt regnskabsoplysninger i form af kontokort og balance. Af sagen fremgår 8 fakturaer. Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler mellem virksomheden og de 17 underleverandører. Følgende oplysninger foreligger vedrørende de 17 underleverandører: [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 14. juni 2017 og opløst efter konkurs den 30. november 2023. [virksomhed2] har efter samhandlen skiftet navn til [virksomhed18] ApS. [virksomhed2] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og bibranchekoderne 561010 ”Restauranter” og 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel”. [virksomhed2]’s formål var at drive virksomhed med restauration samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed2] haft 4-5 registrerede ansatte i perioden maj 2021 til november 2021. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke angiver korrekt moms, A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed2] har aktiviteter indenfor køb og salg af fødevarer, men samtidig faktureret arbejdskraft til bl.a. transport og byggeri. Af sagen fremgår to udtræk fra [virksomhed2]’s kontoudtog på hver af virksomhedens indbetalinger. Det fremgår at størstedelen af beløbet videreføres til udlandet på indbetalingsdagen, der tilbageholdes alene hhv. 8 og 6 %. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] helt eller delvist må karakteriseres som en fakturafabrik. [virksomhed3], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 4. marts 2021 og ophørte den 11. juli 2022. [virksomhed3] var registreret med branchekode 479113 ”Detailhandel med husholdnings- og boligudstyr, bortset fra elektriske apparater, via internet” og bibranchekoder 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 467200 ”Engroshandel med metaller og metalmalme”. Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke været registreret med ansatte. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har anvendt [site1] med samme kontaktperson, som ifølge Skattestyrelsen har været involveret i andre fakturafabrikker. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed3] har faktureret til virksomheder indenfor forskellige brancher, herunder byggeri, restauration og transport. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 14. maj 2012 og opløst efter konkurs den 28. november 2023. [virksomhed4] var registreret med branchekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranchekoderne 494100 ”Vejgodstransport”, 561010 ”Restauranter” og 960220 ”Skønheds- og hudpleje”. [virksomhed4]’s formål var at drive entreprenør virksomhed, i form af gennemførelse af større byggeprojekter. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte fra og med december 2021. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har nulangivet moms for 2. halvår 2021 og at [virksomhed4] ikke har indberettet moms for 1. halvår 2022. Virksomheden har fremlagt tre fakturaer, hvoraf de sidste to er bogført og betalt af virksomheden: Fakturadato Fakturanummer Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 01.01.2022 2021134 Mandskabsudlejning 152.000 kr. 38.000 kr. 190.000 kr. 14.01.2022 2021072 December 2021 Mandskab 150.000 kr. 37.500 kr. 187.500 kr. 01.02.2022 2021133 Mandskabsudlejning 152.000 kr. 38.000 kr. 190.000 kr. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har anvendt 7 forskellige aftaler fra [virksomhed19] og en aftale fra [virksomhed20] til udstedelse af fakturaer. Af fakturaerne, har Skattestyrelsen konstateret, at der fremgår 36 forskellige bankkonti, og at [virksomhed4] ikke er registreret med en dansk bankkonto i størstedelen af perioden hvor [virksomhed4] har udstedt fakturaer. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at fakturaerne er udstedt indenfor forskellige brancher bl.a. flytte-, fragt-, maler- og byggebranchen. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed4] har været brugt til at udstede fiktive fakturaer med henblik på at give modtagerne uberettiget momsfradrag og samtidig sløre betalingsforløbet med mulighed for at dække over sort løn. [virksomhed5], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 1. maj 2021 og ophørte den 12. februar 2025. [virksomhed5] har været registreret med branchekode 478100 ”Detailhandel med motorkøretøjer” og bibranchekoderne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 015000 ”Blandet landbrugsdrift” og 771100 ”Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer. Ifølge CVR har [virksomhed5] været registreret med 1-2 ansatte i november 2021 til og med januar 2022, hvorefter der ikke fremgår registrerede ansatte. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] er blevet afmeldt momsregistrering og arbejdsgiverforpligtelse 27. januar 2022, og at [virksomhed5] ikke har indberettet moms for 2022. Det fremgår, ifølge Skattestyrelsen, af [virksomhed5]’s kontoudtog, at indbetalinger straks videreføres. Skattestyrelsen har bl.a. konstateret overførsler til guldsmed, diamanthandler og forhandler af ROLEX ure med angivelse af bilnavn, bilreservedel eller fakturanummer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 7. december 2018 og opløst efter konkurs den 1. juli 2024. [virksomhed6] var registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed6]’s formål har været at drive håndværk samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed6] ikke været registreret med ansatte i april 2022 som fakturaen vedrører. Af sagen fremgår fakturaen vedrørende samhandlen: Fakturadato Fakturanummer Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 23.05.2022 69 Mandskab april 100.000 25.000 125.000 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har benyttet 15 forskellige bankkonti til afregning af fakturaer. Afregningerne til [virksomhed6] videresendes, ifølge Skattestyrelsen, til udlandet eller til tredjemand, og størstedelen videresendes til udlandet. Endvidere oplyser Skattestyrelsen, at der ikke har været driftsomkostninger efter marts 2022. [virksomhed6] fakturerer, ifølge Skattestyrelsen, indenfor forskellige brancher, bl.a. mandskab til vagtselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] har drevet tømrervirksomhed indtil medio marts 2022, herefter har [virksomhed6] fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6], (under konkurs), herefter [virksomhed7], blev stiftet den 30. oktober 2017. [virksomhed7] er registreret med branchekode 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed7]’s formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Der blev afsagt konkursdekret den 2. november 2022. Ifølge CVR har [virksomhed7] ikke været registreret med ansatte siden februar 2022. Virksomheden har fremlagt fakturaen vedrørende samhandlen: Fakturadato Fakturanummer Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 20.06.2022 230 Mandskab maj måned 100.000 25.000 125.000 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at hovedparten af indbetalingerne på [virksomhed7]’s konto er blevet videreført til udlandet. Der fremgår, ifølge Skattestyrelsen, ikke driftsomkostninger på [virksomhed7]’s konto, og de udenlandske virksomheder [virksomhed7] overfører til, har heller ikke ansatte, der kan udføre det fakturerede arbejde. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed7]’s konto har været benyttet af to selskaber som efterfølgende er gået konkurs, herunder ovenstående underleverandør [virksomhed6]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] ikke har været en reel arbejdsgiver, men alene fungeret som fakturafabrik, henset til at [virksomhed7] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, de har faktureret. [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...7] (under konkurs), herefter [virksomhed1], blev stiftet den 27. april 2020. [virksomhed1] har efter samhandlen skiftet navn til [virksomhed21] ApS. [virksomhed1] er registreret med branchekode 561190 ”Drift af øvrige spisesteder”. [virksomhed1]’s formål er at drive virksomhed som håndværker herunder med gulvbehandling såvel anlæg af nye gulve som renovering og vedligeholdelse af eksisterende gulve samt andre håndværksydelser efter direktørens nærmere bestemmelse. Der er afsagt konkursdekret den 16. januar 2024. Ifølge CVR har [virksomhed1] været registreret med mellem 1-6 ansatte fra januar 2022 til juli 2023. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] har haft bankkonto hos [finans2] og [finans3], begge konti er ophørt i 2022. [virksomhed1] blev, ifølge Skattestyrelsen, sendt til tvangsopløsning for ikke at have indleveret årsrapport, og efterfølgende er der afsagt konkursdekret. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at kurator har opgjort overførsler fra [virksomhed1] til udenlandske selskaber på ca. 5 millioner kr., herunder selskaber indenfor medicinsk udstyr og nikotinprodukter. Overførslerne til udlandet relaterer sig ikke til [virksomhed1]’s aktiviteter, og ud fra Skattestyrelsens oplysninger fra kurator, er der ikke modtaget en modydelse for beløbene. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8] (under konkurs), herefter [virksomhed8], blev stiftet den 29. juni 2016. [virksomhed8] har været registreret med branchekode 711210 ”Rådgivende ingeniøraktiviteter inden for byggeri og anlægsarbejder”. [virksomhed8]’s formål er at drive rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og hermed forbundet virksomhed. Der er afsagt konkursdekret den 15. februar 2023. Ifølge CVR har [virksomhed8] været registreret med 3 ansatte i perioden fra maj 2022 til september 2022, svarende til ca. 1,8 årsværk. Skattestyrelsen har oplyst, at direktøren for [virksomhed8] har udtalt, at han ikke har haft kendskab til [virksomhed8]’s udenlandske konti, varekøb i udlandet, og at han ikke har haft adgang til [virksomhed8]’s e-Boks eller bogføring. Ifølge Skattestyrelsen er postadresse og telefonnummer på [virksomhed8]’s hjemmeside ikke aktivt, og de personer som fremgår af hjemmesiden, er ikke registreret som lønmodtagere hos [virksomhed8]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed8] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed9], CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 16. juni 2021 og ophørte den 2. november 2022. [virksomhed9] har været registreret med branchekode 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler” og bibranchekoderne 683120 ”Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.” og 782000 ”Vikarbureauer”. Ifølge CVR har [virksomhed9] ikke været registreret med ansatte efter juni 2022. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] ikke har angivet moms. Af driftsomkostninger fremgår der, ifølge Skattestyrelsen, alene varekøb af rengøringsmidler i Tyskland. Endvidere oplyser Skattestyrelsen, at der er mange indbetalinger på [virksomhed9]’s konti, og indbetalinger videreføres til udlandet samme dag. Af sagen fremgår et udtræk fra [virksomhed9]’s kontoudtog, hvor der på dagen for virksomhedens indbetaling, er videreført en indbetaling, svarende til indbetalingen fratrukket 4 %, til udlandet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed10], herefter [virksomhed10]. Af virksomhedens kontoudtog fremgår en betaling med tekst ”[virksomhed10] ApS” med beløbsmodtager [virksomhed22] ApS. Skattestyrelsen har oplyst, at indbetalingerne på beløbsmodtagerens konto videresendes til udlandet. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for betalingen og/eller samhandlen med underleverandøren. Af CVR fremgår ”[virksomhed10]” med CVR-nr. [...10]. [virksomhed10] blev stiftet den 1. april 2022, og er registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling”. I perioden for samhandlen hed virksomheden ”[virksomhed23]” og var registreret med branchekode 691000 ”Juridisk bistand”. [virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte. [virksomhed22] ApS med CVR-nr. [...11] er stiftet den 1. marts 2019 og blev opløst efter konkurs den 19. november 2024. [virksomhed22] ApS var registreret med branchekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed22] ApS havde til formål at drive virksomhed med salg af bygge opgaver samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed22] ApS har ikke været registreret med ansatte. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen den 19. oktober 2022 med tekst ”[virksomhed10] ApS” må anses for at være til en fakturafabrik. [virksomhed11], herefter [virksomhed11]. Af virksomhedens kontoudtog fremgår en betaling med tekst ”[virksomhed11] ApS” med beløbsmodtager [virksomhed24] ApS. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for betalingen og/eller samhandlen med underleverandøren. Af CVR fremgår [virksomhed11] ApS med CVR-nr. [...12]. [virksomhed11] ApS er stiftet 21. september 2007, og står registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling” og bibranchekode 821000 ”Administrations- og kontorserviceaktiviteter”. [virksomhed11] ApS er registreret med formålet at drive vikarbureau og dermed beslægtet virksomhed. Overførslen er dateret den 25. november 2022, og i oktober til november er selskabet registreret med hhv. 37 og 66 ansatte, svarende til 32 og 44 årsværk. [virksomhed24] ApS med CVR-nr. [...13] er stiftet 18. maj 2016. Der blev afsagt konkursdekret den 30. maj 2023. [virksomhed24] ApS er registreret med branchekode 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom”. I perioden for samhandlen var [virksomhed24] ApS registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed24] ApS har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed24] ApS har været registreret med 3 ansatte i perioden for samhandlen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen den 25. november 2022 med tekst ”[virksomhed11] ApS” må anses for at være til en fakturafabrik. [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...14], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 11. januar 2014 og opløst efter konkurs den 1. april 2025. [virksomhed12] var registreret med branchekode 433300 ”Udførelse af gulvbelægninger og vægbelægning” og bibranchekoderne 782000 ”Vikarbureauaktiviteter og anden personaleformidling”, 494100 ”Vejgodstransport” og 711100 ”Arkitekters aktiviteter”. [virksomhed12]’s formål var at drive virksomhed med produktion, salg og formidling af film samt anden efter direktionens skøn hermed forbunden virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed12] været registreret med en ansat i perioden for samhandlen. Af sagen fremgår fakturaen vedrørende samhandlen: Fakturadato Fakturanummer Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 19.01.2023 100322 Transport for Desember 120.000 30.000 150.000 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal. Beløbet er bogført på virksomhedens konto 2310 ”Fremmed arbejde” den 31.12.2022 og betalt på datoen for fakturaens udstedelse den 19.01.2023. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed12] ikke har angivet moms for 2022, og at [virksomhed12] den 28. december 2022 indberettede løn til [virksomhed12]’s tidligere direktørs svigerinde med 953.314 kr. for hele 2022 med i alt 1.923 timer. [virksomhed12] har, ifølge Skattestyrelsen haft en omsætning ekskl. moms på 14.223.808 kr. for 2022. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed12] har overført penge til udlandet fra juni 2022. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed12] har fungeret som en fakturafabrik fra juni 2022. [virksomhed13], CVR-nr. [...15], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 18. august 2020 og ophørte den 18. oktober 2024. [virksomhed13] har været registreret med branchekode 431100 ”Nedrivning” og bibranchekoderne 433410 ”Malerforretninger” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Ifølge CVR har [virksomhed13] været registreret med en ansat fra februar 2023 til april 2023. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed13] viderefører indbetalinger til deres danske konto til udlandet, og at de også benytter en udenlandsk konto til afregning af fakturaer. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed13] har anvendt flere forskellige regnskabssystemer, og at kurator har indhentet fakturamaterialet fra [virksomhed13]’s regnskabssystemer, men at fakturaerne til virksomheden ikke var iblandt dem. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed13] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...16] (under konkurs), herefter [virksomhed14], blev stiftet den 22. januar 2020. [virksomhed14] har været registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibranchekoderne 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom” og 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel”. [virksomhed14]’s formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Der er afsagt konkursdekret den 15. november 2023. Ifølge CVR har der ikke været registrerede ansatte siden februar 2022. Af sagen fremgår fakturaen vedrørende samhandlen: Fakturadato Fakturanummer Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 19.06.2023 302 Kørsel for maj Aftalt pris: 100.000 25.000 125.000 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed14] ikke har angivet moms, A-skat og AM-bidrag for 2023. [virksomhed13] anvender, ifølge Skattestyrelsen flere bankkonti, hvorfra indbetalingerne videreføres til udlandet. Skattestyrelsen har efter kontrol konstateret, at [virksomhed14] helt eller delvist må karakteriseres som en fakturafabrik. Styrelsen vurderer, at det alene er dankortindbetalinger som er reel drift. [virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...17], herefter [virksomhed15], blev stiftet den 23. september 2020 og opløst efter konkurs den 10. april 2025. [virksomhed15] var registreret med branchekode 532000 ”Andre post- og kuréraktiviteter”. [virksomhed15]’s formål var at drive virksomhed som kunstner og musikudøver, samt beslægtet aktiviteter. Ifølge CVR har [virksomhed15] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har fremlagt en faktura vedrørende samhandlen: Fakturadato Fakturanummer Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 18.08.2023 845877 pris Mandskab for juli 110.000 27.500 137.500 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed15] har nulangivet moms for 2022 og 2023. [virksomhed15] har, ifølge Skattestyrelsen, anvendt flere banker til afregning af fakturaerne, hvorefter indbetalingerne videresendes til udlandet. Endvidere har skattestyrelsen oplyst, at de har konstateret køb af varer i udlandet, som ikke kan relatere sig til faktureringen af arbejdskraft, og som styrelsen anser for at være en del af hawala-netværket. Hawala-netværket er et ulovligt og uformelt system til pengeoverførsel, der fungerer uden om bankerne. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed15] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed16] ApS, CVR-nr. [...18] (under konkurs), herefter [virksomhed16], blev stiftet den 20. oktober 2022. [virksomhed16] har været registreret med branchekode 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom”. [virksomhed16]’s formål er at drive rengørings- og oprydningsvirksomhed på byggepladser samt hermed beslægtet virksomhed. Der er afsagt konkursdekret den 12. marts 2024. Ifølge CVR har [virksomhed16] været registreret med en ansat i perioden fra august 2023 til november 2023, svarende til ca. 0,35 årsværk. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed16] benytter [finans4], via selskabet [virksomhed25], hvis konto fungerer som gennemstrømningskonto for afregning af fakturaer og videreførelse til udlandet. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed16]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed16] har fungeret som en fakturafabrik. [virksomhed17], CVR- nr. [...19], herefter [virksomhed17], blev stiftet den 1. juni 2023 og ophørte den 18. marts 2024. [virksomhed17] har været registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchekoder 433410 ”Malerforretninger”, 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger” og 494100 ”Vejgodstransport”. Ifølge CVR har der ikke været registrerede ansatte i [virksomhed17]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed17] har nulangivet moms for 2. til 4. kvartal 2023 og at der ikke er indberettet moms for 1. kvartal 2024. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed17] har benyttet [finans4], hvorfra indbetalingerne er videreføres til udlandet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed17] har fungeret som en fakturafabrik. Virksomhedens betaling på 236.726,60 kr. den 30. januar 2024 Skattestyrelsen har i beregningsgrundlaget for forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar inddraget en overførsel fra virksomhedens bankkonto den 30. januar 2024 på 236.726,60 kr. Det fremgår af bankkontoudtoget, at overførslen den 30. januar 2024 på 236.726,60 kr. er angivet som lønudbetaling til overførselsservice. Af virksomhedens kontokort for kontoen for fremmed arbejde fremgår en postering på 189.381,28 kr. med momsbeløb 47.345,32 kr., svarende til 236.726,60 kr. Der fremgår ikke andre betalinger af virksomhedens bankkonto som stemmer overens med beløbet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat beløb vedrørende indeholdelse af A-skat til 2.501.382 kr. og indeholdelse af AM-bidrag til 395.476 kr. for perioden 1. august 2021 til 31. marts 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Det er Skattestyrelsens vurdering, at [klager] har leveret ydelser til deres kunder som nævnt i afsnit 1.1 jf. afsnit1.3. Skattestyrelsen har samtidigt i afsnit 1.3 fastslået, at der er taget momsfradrag af et beløb på 5.180.178 kr. heraf moms på 1.036.036 kr. jf. bilag 6 vedrørende betalinger til fiktive underleverandør, der fungerer som fakturafabrikker og gennemstrømningsselskaber. Det er samlet set Skattestyrelsens opfattelse, at der må have været en ukendt kreds af ansatte som er aflønnet via betalinger til de fiktive underleverandører jf. afsnit 1.3 med i alt 5.180.178 kr. inkl. moms jf. opgørelse i bilag 6. Der henses i den forbindelse til Byrettens domme som fremgår af hhv. SKM 2018.314 BR, og SKM 2024.95 BR, hvor byretten fastslår, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret der var sket levering fra de i sagen omhandlede underleverandører, hvilket var skærpende idet disse underleverandører måtte anses for fiktive og derfor ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag. Som følge heraf kan der altså med baggrund i retspraksis træffes afgørelse om, at [klager] har foretaget ikke-angivne lønudbetalinger til ansatte, som [klager] har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af. Derfor beregner Skattestyrelsen en arbejdsgiverhæftelse med A-skat jf. Kildeskattelovens § 69 samt arbejdsmarkedsbidrag jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 af yderligere løn på i alt 5.180.178 kr. som foreslås opkrævet. Se specifikation heraf i bilag 7. Hertil bemærkes, at [klager] har i forvejen ansatte iflg. E-indkomstoplysninger, hvorfor det må have stået klart for [klager], at der skulle have været indeholdt A-skat og am-bidrag af de udbetalte beløb og hvilket betyder der er udvist forsømmelighed som omtalt i Kildeskattelovens § 69. Der er i begrundelsen for, at der er tale om løn der ikke har været A-skattebelagt inden udbetaling henset til, at [klager] er en transportvirksomhed der leverer arbejdsydelser. Af den grund anses det for en naturlig konsekvens, at de fiktive fakturaer reelt dækker over lønudbetalinger til en række for Skattestyrelsen ukendte personer. Dette er i tråd med dommen i SKM 2021.394 BR, hvori lægges vægt på, at ”som ovenfor anført er det ikke godtgjort, at fakturaerne fra hævdede underleverandører dækker over reelle leverancer af ydelser, og at sagsøgte dermed har haft underleverandører til at udføre arbejder, hvilket er en forudsætning for virksomhedens kørselsydelser til sine kunder. Retten må derfor lægge til grund, at sagsøger har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet.” Der henses også til, at der ikke umiddelbart er tegn på, at [klager]s indehaver [person1] skulle have anvendt nogen penge privat som kan relateres til de fiktive fakturaer henset til størrelsen af de samlede overskud af virksomheden, se afsnit 3.1. Grundlaget for beregning af arbejdsgiverhæftelsen: Grundlaget for beregning af arbejdsgiverhæftelsen (A-skat/am-bidrag) baseres på en retspraksis fra Landsskatteretten der har været ført gennem den seneste tid. I den praksis siger Landsskatteretten, at når de anser udgifter til underleverandører for fiktive, vil de bogførte momsbeløb falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Derfor er det Landsskatterettens opfattelse, at fakturaernes bruttobeløb, dvs.inkl. moms skal anvendes som beregningsgrundlag og derfor vil være den lønsum der er udgangspunktet for beregningen. Landsskatteretten forholder sig ikke yderligere til spørgsmålet vedrørende beregningsgrundlaget og begrunder det ikke nærmere. Praksis fra Landsskatteretten i det spørgsmål ses på https://afgoerelsesdatabasen.dk se eksempler herpå i journal nr. 22-0000693, 22-0002227 og j.nr. 23-0001860, der er 3 sammenhængende afgørelser på moms, A-skat og indkomstskat for samme skatteyder. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag foreslås derfor ændret med følgende og henset til ovenstående: År Beløb Art 2021 60.275 Am-bidrag 8% 2021 381.239 A-skat 55% 2022 154.594 Am-bidrag 8% 2022 977.804 A-skat 55% 2023 154.151 Am-bidrag 8% 2023 975.005 A-skat 55% 2024 26.456 Am-bidrag 8% 2024 167.334 A-skat 55% I alt = 2.896.858 A-skatten beregnes med 55% jf. Kildeskattelovens § 48, stk. 8. Arbejdsmarkedsbidraget er 8% iflg. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Fristgennembrud: Krav vedrørende A-skat og am-bidrag for månederne august 2021 og oktober 2021 er som udgangspunkt forældede, da disse skulle have været angivet senest henholdsvis den 10. september 2024 og 10. november 2024, jfr. forældelseslovens § 3 stk. 1, som er 3 år fra angivelsestidspunktet. Efter forældelseslovens § 3 stk. 2 regnes forældelsesfristen dog 3 år først fra det tidspunkt Skattestyrelsen fik kendskab til fordringens eksistens. Skattestyrelsen har først fået endeligt kendskab til fordringens eksistens ved modtagelsen af cirkulæreskrivelse på endnu en underleverandør den 25. oktober 2024 hvorved det samlede grundlag for et forslag til afgørelse (senere afgørelse) faldt på endeligt plads, hvorved der er skabt endeligt kendskab til fordringens eksistens. Da Skattestyrelsen først har fået endelig kendskab til fordringens eksistens ved kontakt med kurator i [virksomhed1] ApS herunder modtagelsen af cirkulæreskrivelse den 25. oktober 2024, anses kravene vedrørende A-skat og am-bidrag for månederne august 2021 og oktober 2021 ikke for forældet da Skattestyrelsens 3 års frist først udløber den 25. oktober 2027. Skattestyrelsen kan rejse et krav om arbejdsgiverhæftelse i overensstemmelse med den retspraksis der omtales i byrettens domme i SKM 2018.314 BR, SKM 2021.394 BR og SKM 2024.95 BR (beskrevet i afsnit 1.4). Skattestyrelsen henviser som anført til Kildeskattelovens §§ 46, 48, § 49B stk. 1 samt Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og Opkrævningslovens § 5, stk. 2 jf. beskrivelser heraf i afsnit 2.4. Beløbet fordeles til opkrævning ud fra bilag 7 med en ligelig andel over hele perioden som løber fra den 31. august 2021 – den 19. februar 2024. Skattestyrelsen vurderer i øvrigt, at der er handlet forsømmeligt jf. Kildeskattelovens § 69, med henvisning til de beskrevne omstændigheder jf. afsnit 1.1 og 1.3 idet [klager] med baggrund i omstændighederne i sagen herunder foretagne lønangivelser må være klar over, at der skal indberettes og afregnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på de personer der anvendes som personale og udfører arbejde for [klager] kunder. Der henvises til afsnit 1.3 for Skattestyrelsens endelige konklusion og afgørelse. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 18. juli 2025 udtalt følgende: ”I pkt. 2.33 skriver klagers repræsentant, at på baggrund af der utvivlsomt er leveret til slutkunden at så antager repræsentanten, der af den årsag er en underlæggende realitet i de fakturerede aktiviteter. Det er netop dette som klager ikke har dokumenteret eller bevist overhovedet angående underleverandørerne og i øvrigt har bevisbyrden for og undersøgelsespligten. Så denne påstand er Skattestyrelsen ikke enig i. Derfor er der, i modstrid med det anførte synspunkt i pkt. 2.35, en klar retspraksis for, at A-skat og am-bidrag kan pålægges klager i en situation som den aktuelle sag. Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens stillingtagen til repræsentantens bemærkninger til den administrative sag, hvori der er taget stilling til flere anbringender som også gentages i klagen. Samlet set er det Skattestyrelsens vurdering, at sagen bør stadfæstes. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.” Virksomhedens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse om betaling af A-skat på 2.501.382 kr. og AM-bidrag på 395.476 kr. for perioden 1. august 2021 til 31. marts 2024 skal ophæves som ugyldig. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Ad. Arbejdsgiverhæftelse og A-skat/AM-bidrag Nægtelse af momsfradrag og anerkendelse af faktisk levering 2.33. Det bemærkes, at Skattestyrelsen i afgørelsen nægter Klageren momsfradrag, men samtidig anerkender, at der er sket faktiske leverancer til slutkunden. Det følger heraf, at ydelserne rent faktisk er udført, og at der dermed har været en underliggende realitet i de fakturerede aktiviteter. Retlig vurdering af arbejdsgiverhæftelse 2.34. Skattestyrelsen har pålagt Klageren arbejdsgiverhæftelse efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 under henvisning til, at betalingerne til underleverandørerne reelt dækker over løn til ansatte. Klageren gør gældende, at en sådan vurdering forudsætter: • en positiv konstatering af, at de pågældende personer har været ansat hos Klageren, • at der har været en faktisk ansættelsesretlig relation, • og at Skattestyrelsen konkret godtgør, hvem der har modtaget betaling, og i hvilken egenskab. 2.35. Klageren bestrider, at der kan foretages en automatisk omkvalificering af betalinger til løn, alene fordi leverandøren ikke har opfyldt sine formelle forpligtelser. Det gøres gældende, at arbejdsgiverhæftelse forudsætter bevis for, at der faktisk er tale om lønudbetalinger til personer, som reelt har været ansatte hos Klageren. Usikkerhed om modtagerforhold og lønkarakter 2.36. Skattestyrelsens antagelse om, at der er tale om skjult løn, hviler på en række formodninger uden konkret bevis for, at pengene faktisk er anvendt til lønudbetalinger. Det gøres gældende, at hvis der foreligger usikkerhed om, hvem der har modtaget betalingerne, og om pengene reelt er anvendt til aflønning, kan hæftelse ikke pålægges efter kildeskattelovens § 69. Ad. Forældelsesmæssige betragtninger vedrørende A-skat og AM-bidrag 2.37. Det gøres gældende, at krav på A-skat og AM-bidrag forældes efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Suspension efter § 3, stk. 2 kræver konkret bevis for, hvornår Skattestyrelsen fik eller burde have fået kendskab til fordringens eksistens. Dette følger af Højesterets dom i U 2011.1057 H. 2.38. Skattestyrelsens henvisning til sen oplysning om en underleverandør ændrer ikke, at myndighederne allerede burde have haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere forholdene tidligere, særligt i betragtning af tilgængelige regnskaber, transaktioner og branchekendskab. 2.39. Det bestrides, at alle krav om A-skat og AM-bidrag kan opretholdes for perioder, der ligger længere tilbage end 3 år før den 25. oktober 2024. Virksomhedens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Ad. Bemærkning til Skattestyrelsens henvisning til indicier og særskilt akterede sager 1.26. Skattestyrelsen anfører, at nægtelsen af fradragsret og opkrævning af A-skat er baseret på en række forskellige indicier, som samlet set skulle udgøre tilstrækkeligt grundlag for deres konklusioner. Det gøres gældende, at dette hverken er tilstrækkeligt efter gældende ret eller dokumenteret i nærværende sag. 1.27. Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at nægtelse af fradragsret forudsætter mere end blot en samlet vurdering af spredte indicier. Der kræves konkret dokumentation for, at: Der ikke er sket en reel levering, og Den momspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen indgik i svig. 1.28. Dette er fastslået i bl.a. følgende domme: I C-80/11, Mahagében, modtog skatteyderen ydelser fra en leverandør, der ikke havde betalt sin moms. Skatteyderen havde dog betalt og modtaget faktura og havde ingen anledning til at betvivle leverancen. EU-Domstolen slog fast, at skatteyderen ikke er forpligtet til at kontrollere leverandørens interne forhold (præmis 53 og 61). Dommen understøtter, at den momspligtige ikke kan pålægges en ubegrænset undersøgelsespligt – hvilket er relevant i nærværende sag, hvor Klageren har handlet i overensstemmelse med forretningspraksis og uden viden om uregelmæssigheder hos leverandørerne. 1.29. I C-324/11, Tóth, havde skatteyderen modtaget ydelser og betalt fakturaer, men leverandøren viste sig at have overtrådt formelle pligter. EU-Domstolen fastslog, at fradrag ikke kan nægtes uden bevis for, at den afgiftspligtige kendte eller burde kende til svigen (præmis 36 og 38). Det understøtter, at bevisbyrden for ond tro ikke kan baseres på generelle indicier alene. 1.30. I C-277/14, Stehcemp, havde myndighederne nægtet fradrag på baggrund af forhold hos leverandøren, uden at dokumentere manglende levering. EU-Domstolen krævede en konkret og objektiv vurdering, ikke blot en henvisning til eksterne forhold (præmis 42–44). Dette princip underbygger, at Skattestyrelsen ikke kan basere sin vurdering på oplysninger i særskilt akterede sager uden konkret kobling til Klagerens egne dispositioner og vidensgrundlag. 1.31. Det savner hjemmel i såvel dansk som EU-ret at nægte fradrag eller pålægge A-skat alene med henvisning til oplysninger, som ikke er forelagt den skattepligtige part, og som ikke er en del af den konkrete sags dokumenter. 1.32. Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens anbringende om, at en række indicier, herunder oplysninger fra særskilt akterede sager, samlet set kan føre til nægtelse af fradrag og opkrævning af A-skat, ikke opfylder beviskravet i henhold til gældende retspraksis. Ad. Bemærkning til Skattestyrelsens brug af generelle karakteristika, manglende undersøgelse og antagelser om kapacitet 1.33. Det bestrides, at Skattestyrelsens afgørelse hviler på en tilstrækkelig oplysning af sagen. Skattestyrelsen har bl.a. lagt vægt på, at underleverandørerne ikke har svaret på henvendelser, ikke har indberettet moms og ikke har haft registreret kapacitet til at udføre de pågældende leverancer. Disse forhold er imidlertid alene udtryk for generelle karakteristika, der ikke dokumenterer, at Klageren ikke har modtaget de fakturerede ydelser. 1.34. Der er ikke foretaget fysisk kontrol af underleverandørernes virksomhed eller af de konkrete leverancer. I stedet er afgørelsen truffet ud fra skrivebordsbetragtninger og generelle konklusioner. Dette strider imod Skattestyrelsens pligt til at oplyse sagen fyldestgørende, jf. officialmaksimen i skatteforvaltningsloven samt almindelige forvaltningsretlige principper. 1.35. Det bemærkes endvidere, at såfremt en underleverandør måtte have beskæftiget ansatte uden korrekt indberetning og afregning (sort løn), vil en skrivebordsundersøgelse netop give indtryk af, at virksomheden ikke har haft kapacitet til at levere de bestilte ydelser. I så fald bygger Skattestyrelsens argumentation på en cirkelslutning: myndigheden konstaterer, at leverandøren ikke har haft registreret kapacitet, og bruger dette til at konkludere, at leverancerne ikke har fundet sted – samtidig med at man i øvrigt lægger til grund, at Klageren selv har haft sorte lønudgifter til ukendte medarbejdere. 1.36. Denne argumentation savner både logisk og retlig sammenhæng, idet det netop er muligt, at underleverandørerne faktisk har leveret ydelserne, men uden korrekt registrering og indberetning. Dette kan ikke uden videre lægges Klageren til last, jf. EU-Domstolens faste praksis om, at den momspligtige ikke har pligt til at kontrollere leverandørens interne forhold, herunder skatte- og afgiftsmæssige forhold (se bl.a. Mahagében, C-80/11, præmis 53 og 61, samt Tóth, C-324/11, præmis 36–38). 1.37. Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens konklusioner hviler på generelle formodninger og karakteristika samt ufuldstændige undersøgelser, og at disse ikke kan bære en afgørelse om nægtelse af fradrag og opkrævning af A-skat. Ad. Bemærkning til Skattestyrelsens synspunkt om slutkundeleverancer, fradragsret og A-skat 1.38. Det bestrides, at Skattestyrelsen har dokumenteret, at de fakturerede leverancer ikke fandt sted, eller at Klageren selv skulle have afholdt skjulte lønudgifter. 1.39. For det første er det ubestridt, at slutkunden har modtaget de aftalte transportydelser. Dette viser, at der faktisk er sket levering, og at der dermed er en reel forretningsmæssig aktivitet bag fakturaerne. 1.40. For det andet er der ikke dokumenteret, at Klageren skulle have afholdt sorte lønudgifter til ukendte medarbejdere. Tværtimod fremgår det af sagen, at Klageren har betalt underleverandørerne i henhold til de udstedte fakturaer. Disse betalinger er bogført og dokumenteret. 1.41. For det tredje er det ikke påvist, at Klageren selv har haft den fornødne bemanding til at kunne levere de pågældende ydelser uden brug af underleverandører. Påstanden om, at arbejdet måtte være udført af "ukendte ansatte" betalt sort, savner dermed både faktisk og logisk grundlag. 1.42. Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen ikke har ført bevis for: at der er udbetalt sorte lønninger, at betalingerne til underleverandørerne ikke modsvarer de fakturerede leverancer, eller at Klageren selv har haft kapacitet til at udføre arbejdet uden underleverandører. 1.43. En afgørelse baseret på hypotetiske antagelser om sort arbejde uden dokumentation kan ikke opfylde beviskravet efter gældende ret. Dette følger både af dansk skatteretlig bevisbyrdelære og af EU-Domstolens krav om, at fradragsnægtelse kræver en konkret og objektiv vurdering (jf. bl.a. Tóth, C-324/11, præmis 36–38, og Stehcemp, C-277/14, præmis 42–44) Ad. Bemærkning om ulovligt ”skøn på skøn” 1.44. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende både momsfradrag og A-skat/AM-bidrag hviler ikke på objektive beviser, men på et administrativt skøn. 1.45. For det første har man i momsdelen lagt vægt på generelle karakteristika hos underleverandørerne – såsom manglende indberetninger, manglende kapacitet og manglende svar på henvendelser – uden at foretage en egentlig dokumenteret vurdering af de konkrete leverancer. På dette grundlag har man nægtet fradrag. 1.46. For det andet har Skattestyrelsen herefter anvendt dette første skøn som grundlag for et nyt skøn vedrørende A-skat og AM-bidrag. Her har man antaget, at de påståede ydelser i stedet måtte være leveret af Klagerens egne ansatte, som skulle være aflønnet sort. 1.47. En sådan fremgangsmåde er i strid med grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det følger af officialmaksimen og forbuddet mod ”skøn under regel”, at et skøn skal hvile på en selvstændig og konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Forvaltningen kan ikke bygge et nyt skøn oven på et tidligere skøn uden at tilvejebringe selvstændig dokumentation. Skattestyrelsens afgørelse hviler således på et ulovligt ”skøn på skøn” og lider af en væsentlig retlig mangel. 1.48. hvor meget af beløbene der angiveligt er anvendt til løn, og hvor meget der måtte være anvendt til driftsomkostninger. 1.49. Der foreligger dermed et ”skøn på skøn på skøn”, uden at nogen af de tre led er underbygget af objektive beviser. Dette er i strid med officialmaksimen og kravet om, at et forvaltningsskøn skal hvile på en selvstændig, konkret vurdering af de faktiske omstændigheder. Ad. Bemærkning om AM-bidragets hjemmel og beviskrav 1.50. Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, er grundlaget for bidraget vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold. Det følger heraf, at det er en forudsætning for at pålægge AM-bidrag, at der foreligger faktisk udbetalt vederlag til ansatte for udført arbejde. 1.51. Skattestyrelsens afgørelse opfylder ikke dette krav. Afgørelsen bygger på en kæde af skøn: Først et skøn om, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke dækker over reelle leverancer. Dernæst et skøn om, at betalingerne til underleverandørerne er tilbageført til Klageren. Endelig et skøn om, at disse tilbageførte beløb er anvendt til udbetaling af sorte lønninger, uden dokumentation for hvor meget af beløbene der angiveligt er gået til løn, og hvor meget der måtte være anvendt til andre driftsudgifter. 1.52. Denne fremgangsmåde indebærer, at AM-bidrag pålægges uden at der foreligger et transaktionsspor, uden identifikation af de angivelige modtagere af løn, og uden dokumentation for størrelsen af den påståede lønandel. 1.53. Det savner derfor fornøden hjemmel i arbejdsmarkedsbidragsloven at opkræve AM-bidrag i en sådan situation. Som fastslået i retspraksis (bl.a. U.2011.1471H) kan sort løn alene anerkendes, hvis den enkelte medarbejder kan identificeres. Dette krav er ikke opfyldt i nærværende sag, og Skattestyrelsens skøn kan derfor ikke lægges til grund. Ad. Bemærkning om A-skat og arbejdsgiverens hæftelse 1.54. Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, påhviler det arbejdsgiveren at indeholde A-skat ved udbetaling af løn mv. til ansatte. Efter § 69 hæfter arbejdsgiveren for A-skat, der skulle have været indeholdt, men kun i det omfang der faktisk er sket udbetaling af løn. 1.55. Det følger heraf, at det er en grundlæggende forudsætning for at pålægge A-skat, at der foreligger bevis for, at der er udbetalt løn til ansatte. En sådan dokumentation foreligger ikke i nærværende sag. 1.56. Skattestyrelsen baserer sin afgørelse på en kæde af skøn: Først et skøn om, at underleverandørernes fakturaer ikke dækker over reelle leverancer. Dernæst et skøn om, at betalingerne til underleverandørerne er tilbageført til Klageren. Endelig et skøn om, at disse tilbageførte beløb er anvendt til udbetaling af sorte lønninger, uden dokumentation for hvor meget der angiveligt er gået til løn, og uden identifikation af de påståede ansatte. 1.57. Denne fremgangsmåde kan ikke opfylde betingelserne i kildeskatteloven. Som fastslået i Højesterets praksis (bl.a. U.2011.1471H) kan sort løn kun lægges til grund, hvis de konkrete modtagere kan identificeres. Da der i nærværende sag hverken foreligger transaktionsspor, dokumentation for lønudbetalinger eller identifikation af ansatte, savner Skattestyrelsens afgørelse fornøden hjemmel i kildeskatteloven. Ad. Teori 1.58. I den skatteretlige teori er det fast antaget, at arbejdsgiverens hæftelse for A-skat og AM-bidrag alene kan gøres gældende, når der foreligger faktisk udbetalt vederlag til ansatte. Hæftelsen efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 er således objektivt betinget af, at der kan konstateres en realitet bag udbetalingen. 1.59. Teorien fremhæver endvidere, at skønsmæssige ansættelser altid skal hvile på et sagligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag. Myndighederne er i den forbindelse underlagt officialmaksimen og kan ikke træffe afgørelser alene på baggrund af indirekte indicier eller antagelser. Særligt understreges det, at et ”skøn på skøn” svækker grundlaget og kan føre til, at afgørelsen tilsidesættes. 1.60. Endelig er det i teorien fremhævet, at bevisbyrden i momssager som udgangspunkt påhviler den skattepligtige, mens det i sager om A-skat og AM-bidrag er myndighederne, der skal løfte bevisbyrden for, at der faktisk er sket lønudbetalinger. Myndighederne kan derfor ikke nøjes med at antage, at betalinger til underleverandører er tilbageført og herefter anvendt som sort løn, uden at fremlægge objektiv dokumentation, såsom transaktionsspor eller identifikation af ansatte. 1.61. Denne teori understøtter, at Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag hviler på et uholdbart grundlag, idet afgørelsen baserer sig på en kæde af skøn uden den fornødne dokumentation. 1.62. Efter de Sagsøgtes opfordringer i svarskriftet har Sagsøger fremlagt yderligere bilag, herunder salærredegørelser og tidsregistreringer (bilag 9–38). Sagsøger anfører, at disse dokumenter skulle afklare grundlaget for de fremsatte krav. 1.63. Det skal indledningsvis præciseres, at de fremlagte bilag ikke dokumenterer, at arbejdet er bestilt af de enkelte sagsøgte selskaber, eller at der har været indgået aftaler om pris, vilkår eller honorarfastsættelse. Tværtimod viser gennemgangen, at: Der fortsat ikke er fremlagt aftalebreve for nogen af de omhandlede sager, selv om dette udtrykkeligt blev efterspurgt. Der er ikke fremlagt korrespondance (mails, breve eller sms’er) mellem Sagsøger og de sagsøgte, som dokumenterer bestilling eller accept af de konkrete opgaver. De fremlagte tidsregistreringer er generiske og giver ingen sikkerhed for, at arbejdet er udført efter bestilling fra de sagsøgte, eller at de har været bekendt med honorarets størrelse. Flere fakturaer er udstedt til andre selskaber, som ikke er part i sagen, hvilket skaber yderligere uklarhed om, hvem der reelt har bestilt og skal betale for arbejdet. Der ses varierende betalingsfrister og forskelle i fakturaernes udformning, hvilket rejser tvivl om fakturaernes autenticitet og konsistens. 1.64. Endelig er der i flere fakturaer medtaget udlæg (retsafgifter, tinglysningsafgifter), uden at der er fremlagt kvitteringer eller anden dokumentation for, at udgifterne faktisk er afholdt. 1.65. På denne baggrund fastholdes, at de fremlagte bilag ikke kan føre til anerkendelse af Sagsøgers krav. Snarere viser bilagene, at der foreligger betydelig usikkerhed om både bestilling, udførelse og afregning af de påståede ydelser. Ad. Anbringnender 1.66. Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af momsfradrag samt pålæg af A-skat og AM-bidrag savner fornøden hjemmel og hviler på et uholdbart grundlag. 1.67. For det første gøres det gældende, at nægtelsen af momsfradrag er baseret på generelle karakteristika og indicier, som ikke vedrører Klagerens konkrete dispositioner. Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er sket reelle leverancer, men har i stedet truffet afgørelse på baggrund af oplysninger fra særskilt akterede sager, som ikke er gjort til en del af nærværende sag. Dette er i strid med både officialmaksimen og EU-Domstolens krav om objektive beviser ved nægtelse af fradrag. 1.68. For det andet gøres det gældende, at pålæg af A-skat og AM-bidrag savner grundlag i lovgivningen. Efter kildeskattelovens § 46 og § 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 er det en betingelse, at der faktisk er udbetalt vederlag til ansatte. Skattestyrelsen har imidlertid ikke dokumenteret, at der er udbetalt løn, hvem der i givet fald skulle have modtaget den, eller hvor meget af de pågældende fakturabeløb der skulle være anvendt til løn frem for andre driftsudgifter. Der foreligger heller intet transaktionsspor, der viser en tilbageførsel af midler fra underleverandørerne til Klageren. 1.69. Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens fremgangsmåde indebærer et uholdbart ”skøn på skøn”, idet der først er foretaget et skøn over fiktive leverancer, derpå et skøn om tilbageførsel af midler og endelig et skøn om sorte lønninger. Et sådant tredobbelt skøn kan ikke danne grundlag for en retsgyldig afgørelse. 1.70. Endelig gøres det gældende, at såfremt der reelt var udbetalt sorte lønninger, ville Skattestyrelsen være forpligtet til at dokumentere dette med objektive beviser, herunder identifikation af ansatte og transaktionsspor. Da en sådan dokumentation ikke foreligger, kan A-skat og AM-bidrag ikke pålægges. 1.71. På denne baggrund gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse må tilsidesættes” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 2.896.858 kr. for perioden fra 1. august 2021 til 31. marts 2024 på baggrund af virksomhedens overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed1], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16], [virksomhed17] og en overførsel til overførselsservice. Retsgrundlaget Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7. Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. august 2021 til 31. marts 2024 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed1], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed17]. Retten har anset virksomhedens fakturaer fra disse underleverandører for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter hertil. Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at virksomheden ikke har fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller lignende oplysninger om, hvem der har udført det fakturerede arbejde, finder retten, at udgifterne ikke dækker over reelle leverancer. Retten har endvidere henset til, at samtlige af underleverandørerne enten er under konkurs eller opløst efter konkurs, at der ingen ansatte har været eller at der kun har været registreret få ansatte, finder retten, at virksomhedens udgifter ikke dækker over reelle leverancer. Virksomheden har leveret ydelser til virksomhedens kunder, idet virksomheden er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af sine kunder. Henset til ovennævnte forhold finder retten det usandsynligt, at underleverandørerne har leveret de påståede ydelser til virksomheden, hvorfor arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer må være udført af en anden. Der foreligger ikke oplysninger om, hvem der konkret har udført arbejdet. Ifølge virksomhedens kontokort har virksomheden haft en omsætning på 8.532.249 kr. ekskl. moms for 2021, 7.272.375 kr. ekskl. moms for 2022, 8.012.787 kr. ekskl. moms for 2023 og 633.495 kr. ekskl. moms for 1. kvartal 2024. Retten finder, at virksomhedens egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed1], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16], [virksomhed17] og overførslen den 30. januar 2024 dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for betaling af den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden har således ikke godtgjort, at den ikke har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse. Virksomheden er derfor ansvarlig for betaling af den manglende indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de angivne underleverandører i den påklagede periode. Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens metode for opgørelse af virksomhedens lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt virksomhedens bruttoudgifter, dvs. inkl. moms, til grund for beregningsgrundlaget. Formalitet Ugyldighed Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, og derved ikke har overholdt officialmaksimen. En afgørelsesmyndighed skal efter officialmaksimen oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Maksimen skal sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig. Skattestyrelsen har som følge af officialmaksimen pligt til at oplyse og undersøge virksomhedens forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig. Retten bemærker hertil, at den påklagede afgørelse er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på afgørelsestidspunktet. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kontokort og kontoudtog. Ligesom Skattestyrelsen har fået oplysninger om underleverandørerne i forbindelse med kontrol i underleverandørselskaberne. Landsskatteretten finder endvidere, at den påklagede afgørelse opfylder begrundelseskravene. Skattestyrelsen har derfor ikke tilsidesat en garantiforskrift, hvorfor virksomhedens påstand om ugyldighed ikke kan tages til følge. Det bemærkes tillige, at repræsentantens påstand om skøn under regel og skøn på skøn ikke kan tages til følge. Forældelse Af forældelseslovens § 3, stk. 1-3, fremgår følgende: ”§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Stk. 3. Forældelse indtræder senest 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. dog stk. 4, og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign., 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 a for fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, og 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer. Retten finder, at forældelse af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er omfattet af forældelsesfristen på 3 år fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kundskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3a, stk. 1 og 2. Kundskabstidspunktet i denne sag er den 14. august 2024, idet Skattestyrelsen på dette tidspunkt modtog de første oplysninger fra virksomheden og dermed fik kendskab til de faktiske forhold, som begrunder efterkravet, hvorfor forældelsesfristen først løber fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 7. maj 2025. Idet Skattestyrelsens afgørelse i sagen ikke ligger mere end 3 år efter det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik kendskab til fordringens eksistens, og da afgørelsen er påklaget inden forældelsesfristens udløb, er Skattestyrelsens krav på A-skat og AM-bidrag ikke forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Landsskatteretten finder, at forældelsesfristen ikke er overskredet, og at Skattestyrelsens krav på betaling af A-skat og AM-bidrag derfor er retskraftige.