Journalnr. 24-0045459
Lempelse efter ligningslovens § 33 A for udlandsophold
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 17. april 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen omhandler en skatteyders ret til lempelse efter ligningslovens § 33 A for lønindkomst erhvervet under udlandsophold i 2022. Skattestyrelsen havde nægtet lempelse med den begrundelse, at arbejde udført i Danmark i en mellemliggende periode ikke var nødvendigt og direkte forbundet med det afbrudte udlandsophold i Belgien, men derimod forberedelse til et senere ophold i USA. Klageren argumenterede for, at arbejdet i Danmark var nødvendigt for det samlede udlandsophold, og at en tidsmæssig forskydning ikke burde diskvalificere lempelsen. Landsskatteretten fandt, at arbejdet i Danmark var nødvendigt og direkte forbundet med udlandsopholdet som helhed, og at den tidsmæssige afstand ikke var afgørende. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og anerkendte klagerens ret til lempelse for den pågældende periode, med hjemvisning af den beløbsmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2010.790.LSR
Fuldtekst
Journalnr. 24-0045459 Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2022 ikke anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i perioden 16. maj til og med 16. december 2022. Landsskatteretten overlader den beløbsmæssige opgørelse af lempelsen til Skattestyrelsen. Faktiske oplysninger Klageren er i indkomståret 2022 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har i forbindelse med sagens behandling i Skattestyrelsen oplyst, at han har opholdt sig og har arbejdet i Storbritannien fra den 16. til den 31. maj 2022, i Belgien fra den 1. juni til den 13. juli 2022, i Danmark fra den 14. juli til den 25. juli 2022, i Belgien fra den 26. juli til den 12. august 2022, i USA fra den 23. august til den 8. oktober 2022 samt fra den 18. oktober til den 17. december 2022. Endvidere har klageren oplyst, at han har holdt ferie i Danmark i perioden 13. august til den 22. august 2022 samt fra den 9. oktober til den 17. oktober 2022. Klageren har fremlagt en rejsekalender for anden halvdel af 2022. Der er fremlagt udstationeringskontrakter mellem klageren og [virksomhed1] A/S vedrørende udstationering til henholdsvis Belgien, Storbritannien og USA i forventede perioder henholdsvis fra den 1. januar til og med den 11. august 2022, fra den 17. maj til og med den 31. maj 2022 og fra den 23. juli 2022 til og med den 31. december 2023. Endvidere har klageren fremlagt flybilletter fra Danmark til Storbritannien med afrejsedato den 16. maj 2022, fra Storbritannien til Belgien med afrejsedato den 31. maj 2022, fra Belgien til Danmark med afrejsedato den 13. juli 2022, to tur-retur billetter fra Danmark til USA med afrejsedatoer hhv. den 22. august og 7. oktober 2022, henholdsvis den 17. oktober og 16. december 2022, hotelkvitteringer samt bookingbekræftelser for ophold i Storbritannien, Belgien samt USA, kontoudtog for juli og august 2022 samt udstedelse af Social Security Card i USA. Klageren har oplyst, at han i omhandlede periode har været ansat hos [virksomhed1] A/S som idriftsætter af sorteringsanlæg i udlandet, og at han i perioden den 14. juli til den 22. juli 2022 var i Danmark med det formål at udføre arbejdsopgaver relateret til den efterfølgende udstationering i USA. Endvidere har klageren oplyst, at arbejdet i Danmark bestod af udarbejdelse af testskemaer, træning på testanlæg samt introduktion til det anlæg, som senere skulle idriftsættes i USA. Yderligere er det oplyst, at [virksomhed1] A/S alene råder over et sådant testanlæg i [by1], hvorfor det var nødvendigt at rejse hjem til Danmark for at udføre det forberedende arbejde i forbindelse med udstationeringen til USA. Klageren har fremlagt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det bl.a. fremgår: ”[klager], CPR-nummer [cpr1] På vegne af [virksomhed1] A/S bekræftes det hermed, at vores medarbejder, [klager], har udført arbejde på vores adresse [adresse1], [by1], Danmark i løbet af 2022. For perioden 16/05 – 16/12 har arbejde udført på adressen været nødvendigt arbejde at foretage her, og arbejdet var direkte knyttet til hans arbejde udført i udlandet. (billede udeladt) Med venlig hilsen [person1] Director of Global Site Integration & Training” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.2. Skattestyrelsen vurderer Du er for indkomståret 2022 anset som fuld skattepligtigt til Danmark efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1. Som fuld skattepligtig til Danmark, kan der opnås lempelse i henhold til Ligningslovens § 33A når • personen opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder • udlandsopholdet er begrundet i arbejdsgiverens forhold. Der kan ikke opnås lempelse, når lønmodtageren af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold • opholdet ikke afbrydes af ophold her i riget af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver 6-måneders periode, når opholdene har karakter af o nødvendigt arbejde - her i riget - med direkte forbindelse til udlandsopholdet o ferie eller lignende og o lønindkomsten er erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold. Hvis der udføres nødvendigt arbejde her i riget, skal arbejdet være direkte forbundet med udlandsopholdet for, at retten til skattelempelse ikke mistes. Arbejdsopholdet i Danmark skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet. Har en person fx også et bijob i udlandet, vil et arbejdsophold i Danmark, der vedrører bijobbet, afbryde udlandsopholdet set i relation til LL § 33 A. Når det skal afgøres, om arbejdet her i riget er nødvendigt, skal det ske efter en streng vurdering. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.4. Nødvendigt arbejde kan fx være, når en person afrapporterer over for bestyrelsen, modtager instrukser eller deltager i kurser, der har direkte tilknytning til det arbejde, der bliver udført i udlandet. Ophold i Danmark skal medregnes i opgørelsen af de 42 dage, når der bliver udført nødvendigt arbejde. Den skattepligtige kan derfor højst udføre nødvendigt arbejde i Danmark i 42 dage i en periode på 6 måneder. Den løn, der modtages for at udføre nødvendigt arbejde i Danmark, er ikke omfattet af LL § 33 A. Se LL § 33 A, stk. 1, 2. punktum. Skattestyrelsen har gennemgået dine fremsendte oplysninger og mener ikke, at du har dokumenteret din berettigelse og anser ikke, at du for indkomståret 2022 opfylder betingelserne for at opnå lempelse efter Ligningslovens § 33 A. Arbejdet udført i Danmark i perioden 14. juli til den 22. juli vurderer vi ikke til at være nødvendigt i forbindelse med din udstationering i USA. Dette grundet at arbejdet udføres over en måned før din afrejse til USA, samt i en periode hvor du arbejder for din danske arbejdsgiver [virksomhed1] A/S i Belgien. Dermed vurderer vi, at det er forberedelse til et kommende udlandsophold som ikke har tilknytning til det udlandsophold der afbrydes, som er i Belgien. Skattestyrelsen giver dig credit for den fulde betalt skat i Belgien ifølge den indsendte opgørelse. Du kan være berettiget til lempelse for betalt udenlandsk skat for arbejde i USA efter credit-metoden efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Såfremt du har betalt skat i USA, kan du indsende dokumentation for den betalte skat i form af en årsopgørelse fra landets skattemyndigheder. Det er ikke tilstrækkeligt at dokumentere, at der er indeholdt kildeskat ved lønudbetalingen, da denne forskudsskat ikke nødvendigvis er den endelige skat, og at skatten kan være tilbagebetalt til dig. (…) 1.4. Skattestyrelsens endelige begrundelse Vi mener ikke, efter gennemgang af bemærkningerne, at du ikke for indkomståret 2022 opfylder kriterierne for lempelse efter Ligningslovens § 33 A, stk. 1. Det er skattestyrelsen overbevisning, at det udførte arbejde i Danmark ikke er nødvendig i forhold til det udlandsforhold, som der afbrydes. Det afbrudte udlandsforhold udføres i Belgien for din danske arbejdsgiver [virksomhed1] A/S og arbejdet der udføres i Danmark anses som forberedelse til din udstationering i USA for [virksomhed2], USA. De indsendte bemærkninger vedrørende øvrige betingelser i Ligningslovens § 33 A anses ikke for at være relevante for afgørelsen vedrørende nødvendigt arbejde. Den nævnte afgørelse SKM2010.790.LSR anses ikke at være sammenlignelig med din situation, da den pågældende skatteyder tager tilbage til samme land, efter han har været i Danmark og udføre nødvendigt arbejde.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2024 fremsendt udtalelse samt materiale. Skattestyrelsen fastholder afgørelsen uden yderligere bemærkninger. Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, idet han i perioden 14. juli til og med 22. juli 2022 alene har udført nødvendigt arbejde i Danmark, sådan som det skal forstås, jf. ligningslovens § 33 A. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Skattestyrelsen har i afgørelse af 29. februar 2024 vurderet, at jeg ikke opfylder betingelserne for lempelse efter Ligningslovens § 33A, stk. 1 for indkomståret 2022. Skattestyrelsens begrundelse er, at det udførte arbejde i Danmark i perioden 14-22. juli 2022 ikke er nødvendig i forhold til det udlandsophold, der afbrydes. Hertil skriver Skattestyrelsen (side 10 i afgørelsen): "Det er skattestyrelsen overbevisning, at det udførte arbejde i Danmark ikke er nødvendig i forhold til det udlandsforhold, som der afbrydes. Det afbrudte udlandsforhold udføres i Belgien for din danske arbejdsgiver [virksomhed1] A/S og arbejdet der udføres i Danmark anses som forberedelse til din udstationering i USA for [virksomhed2], USA." Mine bemærkninger og min vurdering af, om jeg opfylder betingelsen om, at mine danske arbejdsdage i juli 2022 anses for "nødvendige og i direkte forbindelse med udlandsopholdet" i USA er følgende: Jeg opfylder betingelserne i LL §33A i perioden 16. maj – 16. december 2022 (se vedlagte rejsekalender). Under min 33A-periode arbejder jeg i følgende lande i flg. perioder: 16/05/2022 – 31/05/2022 Arbejde i UK 01/06/2022 – 13/07/2022 Arbejde i Belgien ([virksomhed3]) 14/07/2022 – 25/07/2022 7 arbejdsdage i DK 26/07/2022 – 12/08/2022 3 ugers arbejde i Belgien ([virksomhed3]) 13/08/2022 – 22/08/2022 Ferie i DK 23/08/2022 – 08/10/2022 Arbejde i USA 09/10/2022 – 17/10/2022 Ferie i DK 18/10/2022 – 17/12/2022 Arbejde i USA For at opfylde betingelserne i LL §33A (og dermed undgå alm. dansk skat på lønnen optjent i 33A-perioden) kræves bl.a., at opholdsdagene i Danmark ikke overstiger 42 dage i enhver 6-måneders periode, og at arbejdsdage i Danmark er nødvendige og i direkte forbindelse med udlandsopholdet. Skattestyrelsen vurderer, at mit arbejde i Danmark i perioden 14-22. juli 2022 ikke er nødvendigt i forbindelse med min udstationering i USA. Skattestyrelsen skriver i den forbindelse (side 3-4 i afgørelsen): "Hvis der udføres nødvendigt arbejde her i riget, skal arbejdet være direkte forbundet med udlandsopholdet for, at retten til skattelempelse ikke mistes." "Arbejdsopholdet i Danmark skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet. Har en person fx også et bijob i udlandet, vil et arbejdsophold i Danmark, der vedrører bijobbet, afbryde udlandsopholdet set i relation til LL § 33 A." "Nødvendigt arbejde kan fx være, når en person afrapporterer over for bestyrelsen, modtager instrukser eller deltager i kurser, der har direkte tilknytning til det arbejde, der bliver udført i udlandet. " "Arbejdet udført i Danmark i perioden 14. juli til den 22. juli vurderer vi ikke til at være nødvendigt i forbindelse med din udstationering i USA. Dette grundet at arbejdet udføres over en måned før din afrejse til USA, samt i en periode hvor du arbejder for din danske arbejdsgiver [virksomhed1] A/S i Belgien." Mine bemærkninger: Jeg har arbejdet som idriftsætter på [virksomhed4]'s sorteringsanlæg i Belgien frem til 13/07/2022. Derefter kom jeg til Danmark og havde i alt 7 arbejdsdage i Danmark, hvor jeg skulle forberede noget arbejde til brug for min efterfølgende udstationering til USA, dvs. arbejdet i Danmark var alene til brug for mit efterfølgende arbejde i USA. Arbejdet i Danmark bestod i forberedelse af testskemaer, træning på testanlæg (som kun står på virksomhedsadressen i [by1], Danmark) samt introduktion til det anlæg, som jeg senere skulle arbejde på i USA. [virksomhed4] producerer og opsætter sorteringsanlæg i både lufthavne og logistikbranchen. [virksomhed4] har forskellige typer af sorteringsanlæg, og i mit job som idriftsætter ved [virksomhed4] idriftsætter jeg alle typer af sorteringsanlæggene, når anlægget er sat op ude hos kunden i det pågældende land. Inden jeg skulle til USA og idriftsætte et anlæg derovre, var jeg nødt til at komme til Danmark, fordi [virksomhed4]'s testanlæg står placeret i [by1], Danmark. Det er det eneste land, hvor [virksomhed4] har et sådant testanlæg stående og derfor det eneste land, hvori vi kan afprøve/teste diverse funktioner på anlægget forud for kundens ibrugtagning. Inden anlægget skal tages endeligt i brug og køre hos kunden i USA, er det nødvendigt at teste det ordentligt. En test kan fx bestå i at sende en meget tung eller en meget stor pakke/kuffert rundt i sorteringsanlægget og se, om den ender ved den udgang, det var tiltænkt. Under testen afprøves/testes der med de produkter, kunden har behov for at få fragtet i lige præcis deres sorteringsanlæg. Da jeg kom til Danmark i perioden 14-22. juli 2022 var det for at udføre tests (herunder FAT test; FAT står for Factory Acceptance Test) og modtage træning/kursus i netop det anlæg, jeg efterfølgende skulle idriftsætte i USA. Arbejdet i Danmark var nødvendige at udføre i netop Danmark, for at jeg efterfølgende kunne udføre arbejdet i USA. Det var oprindeligt planen, at jeg skulle flyve til USA i den efterfølgende uge, men der skete nogle forsinkelser på projektet ovre i USA, som gjorde, at min udstationering til USA blev udskudt til 23/08/2022. Skattestyrelsen skriver: "Nødvendigt arbejde kan fx være, når en person afrapporterer over for bestyrelsen, modtager instrukser eller deltager i kurser, der har direkte tilknytning til det arbejde, der bliver udført i udlandet." Det er min vurdering, at jeg netop har været i Danmark for at modtage instrukser eller deltage i kursus, der har direkte tilknytning til det arbejde, jeg efterfølgende udførte i udlandet/USA. Mit kursus/træning i Danmark bestod netop i at blive lært op i, hvordan jeg skulle idriftsætte/håndtere det pågældende anlæg i USA. Skattestyrelsen skriver tillige: "Arbejdet udført i Danmark i perioden 14. juli til den 22. juli vurderer vi ikke til at være nødvendigt i forbindelse med din udstationering i USA. Dette grundet at arbejdet udføres over en måned før din afrejse til USA, samt i en periode hvor du arbejder for din danske arbejdsgiver [virksomhed1] A/S i Belgien". Der er ingen tvivl om – fra min og [virksomhed4]'s side – at træningen og testene i Danmark i juli 2022 var nødvendigt i forhold til min udstationering i USA. Uden træningen og de nødvendige tests i Danmark, kunne [virksomhed4] ikke have sendt mig til USA og idriftsætte anlægget, dvs. varetage arbejdet hos den amerikanske kunde. Skattestyrelsen begrunder deres afslag på 33A med, at 1) Min træning og tests i Danmark blev udført tidligere end 1 måned forud for min rejse til USA og 2) Min træning og tests i Danmark blev udført i en periode, hvor jeg arbejdede for min danske arbejdsgiver [virksomhed1] A/S i Belgien. Som anført ovenfor var det oprindeligt planen, at jeg skulle have været til USA tidligere. Jeg har nedenfor indsat udsnit fra en gammel ressourceplan af 29/06/2022, hvoraf det kan ses, at planen oprindeligt var, at jeg skulle have påbegyndt arbejdet i USA, dvs. med 1. arbejdsdag i USA, den 11. juli 2022. I vores branche sker det meget ofte, at idriftsætternes arbejde on site (dvs. på arbejdspladsen i det enkelte udland) pludselig bliver udskudt, enten pga. forhold ved kunden eller fordi alt arbejdet forud for selve idriftsættelsen af anlægget forsinkes. Derfor er der ikke noget usædvanligt i, at jeg først har fulgt planen og været i Danmark til træning/tests på testanlægget og undervejs fundet ud af, at min rejse til USA blev udskudt med flere uger. Da man finder ud af, at de i USA ikke er klar til, at jeg kan påbegynde min del af arbejdet derovre, er der heller intet usædvanligt i, at jeg tager tilbage til Belgien i 3 uger og færdiggør idriftsættelsesarbejdet sammen med resten af teamet på projektet i Belgien, så teamet i Belgien kan blive hurtigere færdige. (billede udeladt) Jeg er uforstående overfor, hvorfor Skattestyrelsen mener, at jeg ikke kan udføre arbejde i Danmark, der er nødvendigt for arbejdet i USA ind imellem 2 arbejdsperioder i Belgien. Jeg er ikke bekendt med, at ordlyden "nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet" betyder, at perioden med arbejde i Danmark skal ligge fuldstændig opad arbejdsperioden i USA. Jeg har ledt efter tidligere skatteafgørelser inden for området, og jeg kan ikke umiddelbart finde afgørelser, der peger i retning af, at jeg – hvis jeg har udført nødvendigt arbejde i Danmark vedr. arbejdet i USA – skal rejse direkte til USA og udføre det pågældende arbejde efterfølgende. Desuden skriver Skattestyrelsen også om såvel hovedjob og bijob. Jeg mener ikke, det har nogen relevans i forhold til min konkrete situation, så jeg ved ikke, hvorfor de har angivet dette. Det forholder sig ikke sådan, at jobbet i fx Belgien er mit hovedjob og jobbet i fx USA er mit bijob. Mit arbejde som idriftsætter består i at idriftsætte sorteringsanlæg i hele verden. Jeg har som udgangspunkt aldrig arbejdsdage i Danmark, medmindre det er nødvendigt, at jeg trænes og udfører tests vedr. et projekt/anlæg, der efterfølgende skal idriftsættes hos kunden i udlandet. Alle mine arbejdsopgaver består i udstationeringer rundt omkring i verden, og varigheden af udstationeringerne er meget forskellige. Der findes en skatteafgørelse fra 2010 (SKM2010.790.LSR), som efter min opfattelse er den, der kommer nærmest min situation. Sagen omhandler en dansker (godt nok en salgschef/direktør), som var udstationeret fra Danmark til Cameroun i Afrika. Denne salgschef/direktør havde arbejdsdage i Danmark, som bestod i deltagelse i bestyrelsesmøder i det afrikanske selskab, aflæggelse af regnskaber, overdragelse af projekter solgt i Afrika, opdatering og information om nye projekter samt modtagelse af potentielle kunder fra Afrika. Landsskatteretten fandt i den konkrete sag frem til, at "det arbejde, som personen havde udført i Danmark, i sin egenskab af salgschef og administrerende direktør for det afrikanske selskab, stod i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og at det var nødvendigt for klageren at udføre dette arbejde, for at kunne varetage arbejdet i udlandet." Jeg nævner sagen, fordi det er min vurdering, at det arbejde, jeg har udført i Danmark – godt nok i min egenskab af idriftsætter/commissioning engineer i [virksomhed1] – stod i direkte forbindelse med udlandsopholdet i USA, og at det var nødvendigt for mig at udføre de 7 dages arbejde i Danmark for efterfølgende at kunne varetage mit arbejde i USA. At der går 1 måned fra afslutningen af arbejdsopholdet i Danmark og indtil arbejdet i USA påbegyndes ændrer ikke på min vurdering. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor Skattestyrelsen mener, at jeg ikke opfylder betingelserne i LL § 33A hvad angår "nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet. Jeg anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsen foretager en vurdering af, hvordan ordlyden ”nødvendige og i direkte forbindelse med udlandsopholdet” i Ligningslovens § 33A, stk. 1 skal fortolkes, og om jeg i min faktiske situation opfylder disse betingelser.” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 24. februar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen finder efter en fornyet gennemgang af sagen at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at arbejdet udført under opholdet Danmark den pågældende periode alene var forberedende arbejde, der havde en direkte forbindelse til udlandsopholdet. Skattestyrelsen er også enig i at ”direkte forbindelse til udlandsopholdet” skal forstås som at det skal have en direkte tilknytning til udførelsen af arbejdet og at der ikke alene er den tidsmæssig tilknytning, der er afgørende ved vurderingen. Skattestyrelsens er i den nærværende sag enig i at perioden mellem at arbejdet blev udfør i Danmark og udstationeringen til USA ikke skal anses diskvalificerende for anvendelsen af ligningslovens 33 A. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at klageren har fremlagt dokumentation for den planlagte udstationering til USA blev udskudt. Skattestyrelen tiltræder Skatteankestyrelsen indstilling for dette klagepunkt. Skattestyrelsen tiltræder også Skatteankestyrelsens indstilling om at spørgsmålet om hvorvidt der skal bevilges fuld lempelse efter ligningslovens § 33A stk. 1, eller halv lempelse efter ligningsloven § 33A, stk. 3, samt den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling i dets helhed.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har godtgjort, at han i perioden fra den 16. maj til og med den 16. december 2022 alene har udført nødvendigt arbejde i Danmark, sådan som det skal forstås i ligningslovens § 33 A, samt om han opfylder betingelsen om at have opholdt sig i Danmark af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode. Retsgrundlaget Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1, i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021): ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet,” Det fremgår af § 33 A, stk. 1, i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021): ”Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren i indkomståret 2022 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse for anvendelse af ligningslovens § 33 A, at arbejde udført i Danmark kan karakteriseres som nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet. Landsskatteretten finder, at betingelsen om at arbejde udført i Danmark skal være i direkte forbindelse med udlandsopholdet, sådan som det skal forstås i ligningslovens § 33 A, omhandler arbejdets karakter og ikke er en angivelse af et krav om en tæt tidsmæssig sammenhæng. Landsskatteretten finder endvidere, at flere på hinanden følgende udstationeringsperioder i forskellige jurisdiktioner kan anses som et samlet udlandsophold efter ligningslovens § 33 A, såfremt mellemliggende perioder med arbejde i Danmark alene anses som nødvendigt arbejde i relation til det arbejde, der udføres i udlandet. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klagerens udstationeringer i den påklagede periode skal anses som et sammenhængende udlandsophold, såfremt arbejdet udført i Danmark efter sin karakter kan anses for at være i direkte forbindelse med arbejdet udført i udlandet vurderet på baggrund af hele den påklagede periode, hvor klageren er udstationeret. Klageren har oplyst, at han er ansat hos [virksomhed1] A/S som idriftsætter af sorteringsanlæg, og at hans arbejde består i at idriftsætte anlæg i udlandet. Hertil har klageren fremlagt udstationeringskontrakter mellem klageren og [virksomhed1] A/S vedrørende udstationering til henholdsvis Belgien, Storbritannien og USA i forventede perioder henholdsvis fra den 1. januar til og med den 11. august 2022, fra den 17. maj til og med den 31. maj 2022 og fra den 23. juli 2022 til og med den 31. december 2023. Endvidere er det af klageren oplyst, at han i perioden fra den 14. juli til den 22. juli 2022 var i Danmark for at udføre tests samt modtage træning/kursus vedrørende et sorteringsanlæg, som han efterfølgende skulle idriftsætte i forbindelse med sin udstationering til USA. Herudover er det oplyst, at [virksomhed1] A/S’ medarbejdere alene har mulighed for at teste denne type anlæg på deres adresse i [by1]. Klageren har hertil fremlagt en arbejdsgivererklæring, hvori arbejdsgiveren bekræfter, at klagerens arbejde i Danmark foregik på virksomhedens adresse i [by1], og at arbejdet var nødvendigt og direkte knyttet til klagerens arbejde i udlandet. Ved vurderingen af om arbejdet kan anses for nødvendigt arbejde i Danmark, lægger Landsskatteretten vægt på, at klageren i perioden var ansat som idriftsætter hos [virksomhed1] A/S, at hans arbejde bestod i at idriftsætte sorteringsanlæg i udlandet, og at arbejdet på anlægget i [by1] var klagerens eneste mulighed for at forberede sig på idriftsættelsen af denne type anlæg i USA. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren med det fremlagte og oplyste på tilstrækkelig vis har godtgjort, at han i den pågældende periode alene har udført forberedende arbejde i Danmark, der har haft en direkte forbindelse til udlandsopholdet som helhed, hvorfor arbejdsperioden i Danmark medio juli 2022 skal anses for nødvendigt arbejde efter ligningslovens § 33 A og derfor ikke afbryder klagerens udlandsophold. Det forhold, at der er en periode på over en måned mellem det forberedende arbejde i Danmark og den praktiske anvendelse i udlandet, kan ikke føre til et andet resultat. Da klageren har godtgjort, at han i perioden fra den 16. maj til den 16. december 2022 alene har udført nødvendigt arbejde i Danmark, der har haft en direkte forbindelse til arbejdet udført i udlandet, opfylder klageren således denne betingelse for at være berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A for indkomståret 2022. Vedrørende betingelsen om at klageren maksimalt må have opholdt sig i Danmark af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode, finder Landsskatteretten, at klageren med det fremlagte og oplyste på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at han opfylder denne betingelse i den påklagede periode. Landsskatteretten har lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation i form af flybilletter, hotelbekræftelser, kontoudtog mv. understøtter klagerens opgørelse af opholdsdage i Danmark, og at der derfor ikke er grundlag for at fastslå, at klageren har overskredet det maksimale antal opholdsdage. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om klagerens indkomstskat skal lempes efter reglen om fuld lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, eller halv lempelse, jf. ligningsloven § 33 A, stk. 3, og har ikke foretaget en fordeling af klagerens samlede lønindkomst for indkomståret på lempelsesberettigede og ikke lempelsesberettigede perioder. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og anser klageren for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i perioden fra den 16. maj til og med den 16. december 2022. Landsskatteretten overlader den beløbsmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.