Fradrag for tab på udlån nægtet grundet manglende inddrivelse

Journalnr. 23-0016598 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag for tab på udlån 0 kr. 8.300.000 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Den 23. september 2022 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen med følgende besked: ”Jeg har en endelig konstatering af tab for 2020, 2021 og 2022. Jeg har underskrevene låne dokumenter og et retsnoteret dokument fra retten i [by1] på at debitor skylder mig 12.760.000 hvorafhovedstolen udgør 8.300.000. Tabet udgør 1.425.00 i 2020. 2.859.115 i 2021. Det resterende er tabt i 2022. Jeg anser tabet for endeligt da debitor er flyttet fra sin adresse i Juni og anvender adressebeskyttelse. Han svarer ikke på mail eller telefonopkald. Jeg ved ikke hvor han befinder sig og ved ikke hvordan jeg skal kontakte ham. (…)” I mail af 2. januar 2023 fra klageren til Skattestyrelsens sagsbehandler fremgår bl.a.: ”(…) Jeg håber på en hurtig afklaring da sagen bør være relativ ligetil. - Der er en gyldig fordring. - Samtlige overførsler er dokumenteret. - Min indtægtskilde er dokumenteret - Fordringen er blevet varslet til indfrielse på skrift - Kravet er forsøgt inddraget hvilket kan dokumenteres af politiet - Debitor er fraflyttet sin adresse tilbage i Juni 2022 uden at opgive en ny adresse og hans telefonnummer er ikke længere i brug. Selv hvis han blev fundet af ordensmagten ville han fortsat have adressebeskyttelse og hemmeligt nummer, så jeg kan ikke gøre min fordring gældende.” Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat om telefonsamtale af 2. januar 2023: ”Jeg snakkede med Skatteyder dags dato. Skatteyder oplyste, at skyldnere er gået konkurs og blevet mærkelig, samt gået under jorden. Lånet var med henblik på, at skyldnere skulle investere pengene for Skatteyder. (…)” På baggrund af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 9. januar 2023 fremsendte klageren en mail til Skattestyrelsens sagsbehandler af samme dato, hvor det bl.a. fremgår: ”Faktum er at på hans folkeregisteradresse bor en børnefamilie uden relation eller kendskab til [person1] og hans telefonnummer er ikke længere aktivt, hverken myndigheder eller privatpersoner kan kontakte ham.” Klageren har udarbejdet følgende oversigt for overførslerne: ”Udlån Bilag Afdrag på 1.320 lån Dato Beløb Noter 24.04.20 15.000 02.10.17 500.000 Låne dokument på 660.000 1,2 30.01.20 20.000 30.10.17 500.000 Lån på 500.000 2,3 30.07.20 15.000 13.11.17 33.500 Intet låne dokument 5 13.08.20 4.000 05.12.17 50.000 Intet låne dokument 4 27.08.20 40.000 30.01.18 22.910 Intet låne dokument 6 24.09.20 2.500 23.02.18 300.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 7,8,9,10 08.10.20 30.000 26.02.18 300.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 12.10.20 12.000 27.02.18 300.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 13.10.20 10.000 28.02.18 300.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 13.10.20 80.000 01.03.18 250.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 27.10.20 6.000 02.03.18 250.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 25.11.20 12.300 05.03.18 300.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 25.11.20 10.000 13.03.18 250.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 30.11.20 -14.000 16.03.18 250.000 Lån på 2 mill. + 0.5 mill. 02.12.20 4.500 12.01.18 1.000.000 11,12 02.12.20 1.500 30.01.18 3.000.000 13 03.12.20 6.000 08.05.18 300.000 Lån på 400.000 14 04.12.20 6.000 09.05.18 100.000 15 07.12.20 6.000 25.02.19 1.900.000 16,17 07.12.20 6.000 02.01.20 1.320.000 Intet lånedokument (kortvarigt) 18 07.12.20 8.500 11.226.410 28.12.20 -5.500 28.12.20 100.000 30.12.20 100.000 04.01.21 40.000 29.02.21 45.000 -560.800 Mobile Pay 01-03-2021 2400 06-12-2020 -6000 05-12-2020 -6000 04-12-2020 -6000 03-12-2020 -6000 02-12-2020 -6000 29-11-2020 -6000 17-11-2020 -6000 12-11-2020 -6000 07-11-2020 -6000 27-12-2020 6000 17-12-2020 -6000 -51600” I tabellerne for ”Afdrag på 1.320 lån” og ”Mobile Pay” angiver minustegnet overførsler fra klageren. De angivne ”-560.800” til sidst i tabellen ”Afdrag på 1.320 lån” angiver derimod samlede overførsler, der er tilgået klageren. Klageren har fremlagt dokumentet ”Kontobevægelser” af 18. december 2022, der indeholder en udsøgning af bankoverførsler med teksten ”[person1]” fra en række konti i [finans1]/[finans2]. Transaktionsdatoerne og beløbene er i overensstemmelse med klagerens tabel ”Afdrag på 1.320 lån”. Klageren har endvidere fremlagt et udtræk med Mobilepaytransaktioner, der er i overensstemmelse med tabellen ”Mobile Pay”. Klageren har i overensstemmelse med tabellen ”Udlån” fremlagt kontoudskrifter for to forskellige konti i [finans3] med fremhævning af udvalgte transaktionslinjer. I nedenstående tabel er indsat klagerens fremhævede transaktionslinjer, eventuelle transaktioner, der fremgår af tabellen ”Udlån” i klagerens oversigt, men som ikke er fremhævet, samt øvrige transaktionslinjer af samme karakter, der hverken er fremhævet af klageren eller fremgår af klagerens oversigt (der er indsat noter for disse pågældende transaktioner): Dato Tekst Beløb Skatteankestyrelsens note 02.10.2017 Til Investeringer - [person1] -500.000,00 Der fremgår to overførsler af 02.10.2017 på 500.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til Investeringer - [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”Ovf. til [person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 02.10.2017 på 500.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 02.10.2017 Ovf. til [person1] -500.000,00 30.10.2017 Til [person1] -500.000,00 Der fremgår to overførsler af 30.10.2017 på 500.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 30.10.2017 på 500.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 30.10.2017 [person1] -500.000,00 13.11.2017 [person1] [...] -33.500,00 04.12.2017 Til [person1] -250.000,00 Ikke fremhævet i kontoudskriftet og fremgår ikke af klagerens oversigt. 04.12.2017 Til [person1] -200.000,00 Ikke fremhævet i kontoudskriftet og fremgår ikke af klagerens oversigt. 05.12.2017 [person1] -50.000,00 30.01.2018 Til [person1] -22.910,12 23.02.2018 Til [person1] -300.000,00 Der fremgår to overførsler af 23.02.2018 på 300.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 23.02.2018 på 300.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 23.02.2018 [person1] -300.000,00 26.02.2018 Til [person1] -300.000,00 Der fremgår to overførsler af 26.02.2018 på 300.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 26.02.2018 på 300.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 26.02.2018 [person1] -300.000,00 27.02.2018 Til [person1] -300.000,00 Der fremgår to overførsler af 27.02.2018 på 300.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 27.02.2018 på 300.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 27.02.2018 [person1] -300.000,00 28.02.2018 Til [person1] -300.000,00 Der fremgår to overførsler af 28.02.2018 på 300.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 28.02.2018 på 300.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 28.02.2018 [person1] -300.000,00 01.03.2018 Til [person1] -250.000,00 Der fremgår to overførsler af 01.03.2018 på 250.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 01.03.2018 på 250.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 01.03.2018 [person1] -250.000,00 02.03.2018 Til [person1] -250.000,00 Der fremgår to overførsler af 02.03.2018 på 250.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 02.03.2018 på 250.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 02.03.2018 [person1] -250.000,00 05.03.2018 Til [person1] -300.000,00 Der fremgår to overførsler af 05.03.2018 på 300.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 02.03.2018 på 250.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 05.03.2018 [person1] -300.000,00 13.03.2018 Til [person1] -250.000,00 Der fremgår to overførsler af 13.03.2018 på 250.000 kr., hvoraf denne første linje angiver ”Til [person1]” og den anden (næste linje) angiver ”[person1]”. I klagerens oversigt fremgår én overførsel af 13.03.2018 på 250.000 kr. Denne linje er ikke fremhævet i kontoudskriftet. 13.03.2018 [person1] -250.000,00 16.03.2018 [person1] -250.000,00 12.01.2018 [person1] -1.000.000,00 29.01.2018 Til [person1] -994.589,39 Fremhævet af klageren i kontoudskriftet, men fremgår ikke af klagerens oversigt. 29.01.2018 Til [person1] -1.918.767,00 Ikke fremhævet af klageren i kontoudskriftet og fremgår ikke af klagerens oversigt. 30.01.2018 Til [person1] -63.733,49 Ikke fremhævet af klageren i kontoudskriftet og fremgår ikke af klagerens oversigt. 30.01.2018 Lån til [person1] -3.000.000,00 08.05.2018 Til [person1] -270.000,00 Ikke fremhævet af klageren i kontoudskriftet og fremgår ikke af klagerens oversigt. 08.05.2018 [person1] -300.000,00 09.05.2018 [person1] -100.000,00 25.02.2019 Ovf. til [kontonr.1] -1.900.000,00 Ikke fremhævet af klageren i kontoudskriftet, men fremgår af klagerens oversigt. 02.01.2020 [finans4] -1.320.000,00 Ikke fremhævet af klageren i kontoudskriftet, men fremgår af klagerens oversigt. Klageren har fremlagt i alt syv lånedokumenter, der er udformet efter samme skabelon med titlen ”Gældsbrev (anfordringslån)”: ”[person1] (…) (i det følgende kaldet låntager) erkender herved at være nedennævnte beløb skyldig til: [klager] (…) (i det følgende kaldet långiver). Beløbet andrager kr. (…). Lånet udbetales (…) Lånet forrentes med (…) p.a. Lånet tilbagebetales senest (…). Låntager kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvist uden varsel. Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5. Sted og dato: [by2] d. (…) Som låntager: (…) Navn låntager Underskrift låntager Sted og dato: [by2] d. (…) (…) Navn Långiver Underskrift långiver” Der fremgår overordnet følgende af lånedokumenterne: Anført dato for udbetaling Dato for underskrift Beløb Forrentning Dato for tilbagebetaling Lånedokument 1 (klagerens bilag 3) Ultimo oktober 2017 29.10.2017 500.000 kr. 0 % p.a. 30.04.2018 Lånedokument 2 (klagerens bilag 9) 16.03.2018 16.03.2018 500.000 kr. 1 % p.a. 30.06.2019 Lånedokument 3 (klagerens bilag 10) 05.03.2018 05.03.2018 2.000.000 kr. 1 % p.a. 04.03.2019 Lånedokument 4 (klagerens bilag 12) 15.01.2018 12.01.2018 1.000.000 kr. 0 % p.a. 15.07.2018 Lånedokument 5 (klagerens bilag 13) 30.01.2018 30.01.2018 3.000.000 kr. 1 % p.a. 30.01.2019 Lånedokument 6 (klagerens bilag 14) 10.05.2018 08.05.2018 400.000 kr. 1 % p.a. 09.05.2019 Lånedokument 7 (klagerens bilag 16) 26.02.2019 24.02.2019 1.900.000 kr. 1 % p.a. 01.03.2023 Total 9.300.000 kr. Lånedokumenterne 1-5 og 7 er underskrevet af [person1] som låntager og klageren som långiver. Lånedokument 6 er alene underskrevet af klageren i sin egenskab af långiver. Af lånedokument 7 fremgår desuden, at ”Långiver kan opsige lån med 6 måneders varsel”, hvilket ikke fremgår af de øvrige lånedokumenter. Endelig har klageren fremlagt en skyldnererklæring af 17. januar 2022, hvor det af første side fremgår: ”Dette dokument tjener alene til vitterlighedsgørelse at låntager erkender og star ved følgende: Lånt beløb January 2018: 8.310.000. Otte millioner tre hundrede og ti tusinde Årlig rente tilskrivning: 10% Forrentet beløb pr Januar 2022: 12.167.000. tolv millioner og hundrede syv og tres tusinde kroner Sted og dato: [by2] d. 17. Januar 2022 Som låntager: [person1] (…) Navn Låntager Underskrift låntager” Det fremgår af dokumentets anden side: ”Det bekræftes hermed, at [person1] i dag i min overværelse på notarkontoret har godkendt og underskrevet foranstående dokument. Notaren har ikke godkendt, læst eller forholdt sig til indholdet i dokumentet og bekræfter alene underskriverens identitet, dateringens rigtighed og underskriftens ægthed. [person1] har godtgjort sin identitet ved forevisning af dansk pas nr. (…). Retten i [by1], den 18. januar 2022” Begge sider i dokumentet er stemplet med ”RETTEN [by1]” og ”Notarius Publicus”, og dokumentets anden side er underskrevet af [person2], notar. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende inddrivelse af lånene, øvrig korrespondance mellem klageren og debitor eller materiale vedrørende det af klageren anførte om, at debitor er forsvundet. Skattestyrelsens afgørelse Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse: ”Indkomståret 2021 Medtaget på årsopgørelse 2021 nr. 1 0 kr. Oplyst tab på gældsbrev mod privatperson, [person1] 8.300.000 kr. Tab kan ikke godkendes jf. nedenstående 0 kr.” Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsen har gennemgået dine bemærkninger af den 9. januar 2023. Du oplyser, at personer ikke skal stilles ringere end virksomheder, og at debitors forsvinden burde være grundlag nok for at erklære tabet endeligt. Skattestyrelsen vurderer stadig, at du ikke kan få fradrag for tabet på din fordring, jf. nedenstående. (…) Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag, før det er dokumenteret, at der er tale om et privat udlån, og at fordringen er endeligt tabt, jf. nedenstående begrundelser. Begrundelse og lovhenvisninger Skattestyrelsen har på baggrund af den indsendte dokumentation vurderet, at du ikke kan få fradrag. For at der kan foretages fradrag efter Kursgevinstloven § 14, stk. 2, skal følgende tre betingelser være opfyldt: a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af Kursgevinstloven. b. Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af Kursgevinstloven. c. Tabet skal kunne konstateres endeligt. I dit tilfælde, og i forhold til din fordring er det c. Tabet skal kunne konstateres endeligt. En fordring mod en privatperson forælder aldrig, medmindre der er tale om salg, eftergivelse eller død. I og med at du selv har oprettet lånet, kan du ikke få fradrag for tabet, før det er endeligt jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 1. Skattestyrelsen er kommet frem til, at tab på din fordring ikke kan fradrages efter Kursgevinstloven § 14. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at fordringen ikke opfylder betingelserne for at få fradrag for indkomståret 2021. Du kan læse mere om det i Den Juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.2. Her står det blandt andet beskrevet: Hvis debitor er en person, kan tabet ikke konstateres endeligt blot fordi debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring en eller flere gange. Skatterådet har følgende bindende svar: SKM2016.135.SR (spørgsmål 2).” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. februar 2023 udtalt, at afgørelsen fastholdes. Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag for tab på udlån, der er endeligt konstateret. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg ønsker hermed at indgive en klage over Skattestyrelsen afgørelse på sags-ID [sag1] vedrørende konstatering af endeligt tab. Skattestyrelsen afgørelse begrundes med henvisning til Kursgevinstloven § 14, stk. 2 med henvisning til Den Juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.2 og SKM2016.135.SR (spørgsmål 2) hvori der lægges vægt på at fordrings kravet først er endeligt ved debitors bortgang (død). Situationen er den at debitor er forsvundet. Debitor har fortsat registreret sin adresse på sin tidligere bopæl som er blevet solgt og nu beboes af en børnefamilie uden relation til debitor. De nuværende beboere var slet ikke klar over at debitor fortsat var registreret på adressen. Debitors telefon nummer er blevet nedlagt af teleselskabet og e-mails returneres med ukendt modtager. Debitor er med andre ord forsvundet og hans opholdssted kendes ikke, dermed kan jeg som privatperson ikke længere gøre kravet gældende. Fordringen er dokumenteret ved et retsnoteret dokument underskrevet at Publius Notarius og Debitor Der er redegjort for kreditors indtægtskilde Samtlige bank overførsler til Debitor er dokumenter via kontoudskrifter Lånedokumenter tilsvarende overførsler er underskrevet af både långiver og låntager på overførsels tidspunktet Forsøg på inddrivelse er dokumenteret på skrift, lyd og video Afgørelsen begrundes kun med reference til Kursgevinstloven mens Momsloven direkte opererer med begrebet “forsvunde debitore”r - SKM2010.381.SR - tabsfradrag for fordringer på forsvundne debitorer. “”Skatterådet bekræfter, at spørger efter en konkret vurdering kan foretage tabsfradrag for fordringer på forsvundne debitorer. I den konkrete vurdering lagde Skatterådet vægt på, at spørger kan dokumentere, at debitorerne er fraflyttet Danmark uden at give oplysning om, hvilket land de er fraflyttet til, samt at gennemførelsen af retsskridt mod debitorerne eller andre inddrivelsesskridt ikke er mulig.” D.A.8.1.1.6.4.8 Andre tilfælde SKM2010.381.SR Debitors forsvinden Skatterådet har efter indstilling fra Skatteministeriet besluttet at ændre praksis. Derfor er der sket en harmonisering af moms- og skattereglerne sådan, at en virksomhed kan foretage fradrag i momsgrundlaget, ved debitors forsvinden, uanset at virksomheden ikke har konstateret tabene ved indenretlige skridt. Der kan foretages fradrag for tab på fordringer ved debitors forsvinden, når det kan dokumenteres, at følgende to betingelser er opfyldt: Debitorerne er fraflyttet Danmark uden at give oplysning om, hvilket land de er fraflyttet til. Gennemførelse af retsskridt eller andre inddrivelsesskridt mod debitorerne er ikke mulige, fx fordi debitor heller ikke har aktiver i Danmark. Skatteministeriet fastsætter i tilknytning til SKM2010.381.SR følgende betingelser: Virksomheden er i besiddelse af dokumentation fra Folkeregistret om debitors bopælsoplysninger på aftaletidspunktet. Virksomheden har i øvrigt foretaget de handlinger med henblik på sikring af virksomhedens tilgodehavende, som er sædvanlig branchekutyme. Fortolkninger af endeligt tab fra Revisionsfirma og Advokat firma Fortolkning af købers forsvinden fra Revisionsfirmaet Deloitte https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/tax/articles/tab-paa-debitorer.html Andre forhold Sælger kan ligeledes befinde sig i situationer, hvor køber ikke ønsker at betale sin gæld, og på baggrund heraf foretager handlinger, der gør det vanskeligt eller umuligt for sælger at inddrive sit tilgodehavende. Købers forsvinden Skattestyrelsen har i tilfælde heraf anerkendt, at en sælgers muligheder for at kunne foretage aktive skridt mod at inddrive sine penge, væsentligt indskrænkes og sandsynliggøres. Skattestyrelsen har derfor bekræftet, at en sælger i disse situationer kan foretage tabsfradrag, hvis det kan dokumenteres, at køber er forsvundet. Denne dokumentation kan eksempelvis bestå i udtræk af oplysninger fra folkeregistret. Tabet konstateres her på det tidspunkt, hvor sælger kan dokumentere, at køber er forsvundet. Fortolkning af endeligt tab fra Advokatfirmaet Ret og Råd https://www.ret-raad.dk/hvornaar-kan-kreditor-fradrage-sine-tab-paa-debitorer/ Tabet skal være konstateret Bortset fra tab på fordringer i konkursboer, i insolvente dødsboer samt ved rekonstruktion, hvor der foreligger en erklæring fra kurator, bobestyrer eller rekonstruktør om dividendens størrelse kan fradrag for tab ikke foretages for forventede tab. For at kunne fratrække et tab skattemæssigt eller momsmæssigt er det et krav, at tabet er konstateret, Et tab anses som konstateret, når: kreditor har forgæves har forsøgt at inddrive fordringen via fogedretten og herved har konstateret tabet, fordringen er under 3.000 kr., og fordringen trods påkrav ikke betales og videre inkassation derefter indstilles, og (som udgangspunkt) at forretningsforholdet er ophørt. det ved afslutningen af konkursbo eller dødsboer eller ved akkord dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for kreditors krav. en personligt drevet virksomheds faste ejendomme – såvel beboelsesejendomme som erhvervsejendomme – er solgt på tvangsauktion, uden at kreditor på tvangsauktionen har fået dækning for sit tilgodehavende, debitor er ukendt. debitor er forsvundet. debitor tvangsopløses. Endvidere anerkendes nu tab på fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v., og hvor tabet ikke er konstateret via fogedretten under forudsætning af, at der er foretaget en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne. Denne fradragsret forudsætter således, at Skat accepterer kreditors skøn. Procentvis nedskrivning på den enkelte debitor tillades ikke og som følge heraf tillades en procentvis nedskrivning på den samlede debitormasse heller ikke. Det er endvidere en forudsætning, at fordringen er uomtvistet og endelig, og at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen. Endelig er det normalt en forudsætning, at forretningsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt. Klage Min overordnede klage går på at afgørelsen bryder med mine grundlovssikrede rettigheder med reference til Grundloven Kapitel 2 § 6. Alle mennesker er lige for loven og ligeværdige. Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre overholdelse af denne bestemmelse. Momsloven gælder for “Afgiftspligtige personer (som) er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. I og med at Momsloven opererer med mere lempelige krav til konstatering af tab i forhold til Kursgevinstloven stilles jeg som privatperson ringere end juridiske personer hvilket bryder med Grundloven. Helt specifikt bør to forskellige love ikke stille forskellige krav til opfyldelse da det skaber inkonsekvens, utydelighed og ulighed for loven generelt. Jeg vil derfor have omstødt afgørelsen og kræver fradrag for et endeligt tab baseret på debitors forsvinden.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren for indkomståret 2021 har realiseret et fradragsberettiget tab på udlån opgjort til i alt 8.300.000 kr. Retsgrundlaget Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 18. december 2019 vedrørende ændring af praksis om fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, offentliggjort i SKM2019.631.SKTST: ”For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt: a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven. b. Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven. c. Tabet skal kunne konstateres endeligt. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene. (…) Et tab omfattet af kursgevinstlovens § 14, kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt. Om tabet er endeligt konstateret, beror på en konkret vurdering. Tabet kan således ikke fradrages i det indkomstår, hvor man kan konstateret, at man har krav på en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 14, som man muligvis ikke vil få. Tabet kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt. Hvis debitor er et selskab, som er gået konkurs, skal tabet anmeldes i konkursboet, og tabet kan konstateres endeligt i det indkomstår, hvor kurator i selskabet giver meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive. Hvis debitor er en person, kan tabet ikke konstateres endeligt blot fordi debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring en eller flere gange. Tabet kan fradrages, når tabet realiseres, hvilket fx kan ske ved afståelse af fordringen eller frigørelse af gælden. Det er bl.a. en betingelse for at kunne foretage fradrag, at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt.” Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1: ”Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.” Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.590.VLR: ”Der er enighed om, at A i løbet af 1. halvår 2017 overførte i alt 121.404,96 kr. til (red. hjemmeside fjernet) med henblik på investering, og at han trods sine anmodninger herom ikke har fået tilbagebetalt nogen del af beløbet. Der er i sagen ikke ført bevis for, hvem rette debitor for As fordring er, herunder om det er et selskab eller en eller flere fysiske personer. A rykkede den 16. august 2017 ”(red. hjemmeside fjernet)” for betaling af sit tilgodehavende. Efter at A havde anmeldt forholdet til politiet, blev efterforskningen ved Y1-regions politis brev af 27. august 2018 standset, idet Statsadvokaten i Y2-by dog den 30. november 2018 bestemte, at politiet skulle fortsætte efterforskningen. Der er herudover ikke oplysninger om, hvad A siden august 2017 har foretaget sig for at søge fordringen inddrevet. Det er herefter ikke bevist, at A har realiseret et tab på en fordring i 2017, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Allerede af denne grund tiltræder landsretten, at Skatteministeriet er blevet frifundet. Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 18. februar 2004, offentliggjort i SKM2004.138.ØLR: ”Efter oplysningerne i det af sagsøgeren for landsretten fremlagte driftsregnskab med underliggende bilag for perioden 1. januar 1992 til 30. juni 1993, sammenholdt med de nu fremlagte fakturaer, finder landsretten det godtgjort, at sagsøgeren i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed har fordringer af den påberåbte størrelsesorden - i form af krav på advokathonorarer - mod såvel B som X ApS, og at disse fordringer er indtægtsført i sagsøgerens regnskaber. Efter bevisførelsen finder landsretten det imidlertid ikke godtgjort, at de omhandlede fordringer er tabt med den virkning, at de berettiger til skattemæssigt fradrag. Der er herved særlig lagt vægt på, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde har iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling, at sagsøgeren efter det foreliggende ikke anmeldte krav i konkursboerne i forbindelse med, at debitorerne blev taget under konkursbehandling henholdsvis den 3. december 1992 for B's vedkommende og den 11. november 1993 for X ApS' vedkommende, at der ikke er indhentet en erklæring fra bobestyreren vedrørende den forventede dividende i nogen af konkursboerne, og at sagsøgerens opgørelse af tabet ifølge advokat A's forklaring navnlig er baseret på sagsøgerens egen vurdering af debitorernes betalingsevne. Allerede af disse grunde tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven. Der kan herom f.eks. henvises til SKM2004.162.HR og SKM2004.210.HR. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har konstateret et tab på fordring, der kan gøres endeligt op i indkomståret 2021. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har forsøgt at inddrive fordringen ved forgæves udlæg eller gennem andre retsskridt. Det af klageren oplyste om, at forsøg på inddrivelse er sket via forskellige medier, samt at han har haft inddraget politiet, er ikke dokumenteret, og er ikke tilstrækkeligt til at opnå fradrag for tab på debitor. Der er tillige lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at fordringen trods de manglende inddrivelsesskridt kunne konstateres tabt i indkomståret 2021. Der henvises til SKM2021.590.VLR og SKM2004.138.ØLR. Landsskatteretten finder således, at allerede fordi klageren ikke har dokumenteret de angivne retslige skridt med henblik på at inddrive fordringen, har klageren ikke godtgjort, at fordringen er uerholdelig og derved skal betragtes som et endeligt konstateret tab. Landsskatteretten finder således, at klageren ikke har godtgjort at have realiseret et fradragsberettiget tab på udlån for indkomståret 2021, jf. kursgevinstlovens § 14. Klagerens henvisninger til grundloven og momsloven kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten skal bemærke, at der ikke ved nærværende afgørelse er prøvet, om fordringen overhovedet udgør et retligt krav på betaling af penge henset til de usædvanlige omstændigheder om låneaftalerne, herunder beløbenes størrelse, transaktioner og uklarhed om parternes indbyrdes forhold. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.