Befordringsfradrag nægtet grundet sædvanlig bopæl i Danmark

Journalnr. 24-0043850 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Befordringsfradrag 0 kr. 115.937,28 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har for indkomståret 2022 selvangivet et befordringsfradrag på 115.937,28 kr., svarende til 306 dages kørsel á 264 km tur/retur mellem klagerens adresse i Sverige og arbejdspladsen i [by1]. Skattestyrelsen har endvidere godkendt et fradrag for børnebidrag på i alt 25.527 kr. for samme indkomstår. Af sagens oplysninger fremgår det, at klageren har været ansat hos [virksomhed1] ApS i perioden fra den 1. januar til den 20. februar 2022. Selskabet har adresse [adresse1], [by1], CVR- nr. [...1]. Klageren har endvidere været ansat hos [virksomhed2] ApS (binavn [virksomhed2] ApS) i perioden fra den 21. februar til den 20. december 2022, med adresse [adresse2], [by2], CVR- nr. [...2]. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022 har modtaget fleksløntilskud fra [by1] Kommune. Klageren har oplyst, at den ugentlige arbejdstid har varieret og har udgjort mellem 17, 20 og 30 timer. Fleksløntilskuddet er ydet på baggrund af en visitation til en arbejdsevne på 17,5 timer pr. uge. Der er fremlagt en erklæring fra driftsleder [person1] ved [virksomhed2] /[virksomhed3] ApS, hvori det bekræftes, at klagerens arbejdstid typisk har ligget på hverdage i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 18.00. Ifølge oplysninger fra Det Centrale Personregister har klageren været registreret med bopæl i Sverige på adressen [adresse3], [Sverige]. Klagerens ældste søn er ligeledes registreret på denne adresse. Det fremgår endvidere, at klageren i indkomståret 2022 var gift og sambeskattet med sin ægtefælle, som var registreret med adresse på [adresse4], [by3], sammen med deres 2 yngste fællesbørn. Af de fremlagte kontoudskrifter fremgår det, at der i indkomståret 2022 er betalt husleje vedrørende boligen i Sverige. Klageren har oplyst, at den adresse, der er registeret på andelsboliglånet, ikke er en fælles adresse. Klageren har endvidere oplyst, at banken anvender den i CPR-registret registrerede adresse i forbindelse med andelsboliglånet, og at adressen først registreres på ægtefællen, hvorfor ændring til klagerens adresse ikke har været mulig. Kontoudskrifter fra [finans1] viser endvidere løbende betalinger via Skånetrafikkens app, typisk med beløb på ca. 2.300 SEK. pr. måned, samt mellem to og fire månedlige betalinger til Øresundsbroen. Skattestyrelsen har under sagens behandling fremlagt kontoudskrifter fra klagerens grundkonto med kredit i [finans1] for perioden fra den 1. februar til den 31. december 2022. Af kontoudskrifterne fremgår hævninger og betalinger foretaget i Danmark i perioden. Klageren har under sagens behandling fremlagt kontoudskrifter, herunder fra [finans2], hvoraf der fremgår hævninger og betalinger foretaget i Danmark. Klageren har desuden fremlagt en indkomstopgørelse fra de svenske skattemyndigheder, hvoraf der fremgår et kapitalunderskud på i alt 7.355 kr. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren den 1. oktober 2018 blev registreret med CVR-nr. [...3] [virksomhed4]. CVR-nr. [...3] med adresse [adresse5], [by2], hvilket er klagerens mors adresse. Klageren er medlem af en dansk a-kasse samt en dansk fagforening, herunder [forsikringsselskab1]. Klageren og ægtefællen har to fælles bankkonti, som er oprettet efter klagerens flytning til Sverige. Klageren har endvidere en dansk grundkonto med kredit samt en personkonto i Sverige. Begge konti er oprettet i [finans1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt det selvangive befordringsfradrag, men har godkendt fradrag for børnebidrag for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2022 sådan: Børnebidrag Du kan få fradrag for børnebidrag, som er forfaldent, og som du 25.527 kr. har betalt. Reglerne står i Ligningslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023). Kørselsfradrag (befordring) Du kan ikke få kørselsfradrag efter reglerne i ligningslovens 0 kr. § 9 C, da vi vurderer at du har sædvanlig bopæl i Danmark Se yderligere bemærkninger nedenfor vedrørende vores begrun- delse for at nægte fradraget Sagens faktiske forhold Ifølge vores registreringer er du fuld skattepligtig til Danmark, og sambeskattet med din ægtefælle [person2]. Din ægtefælle er tilmeldt [adresse4], [by3], sammen med jeres 2 fællesbørn. Du oplyser, at I ”i henhold til vores families velbefindende i henhold til vores privatliv har valgt at indordne os efter at vi bor hver for sig. Med det menes, at nogle af vores fælles børn bor med deres mor, og andre bor med mig. Det er en ordning, som passer vores familie og har fungeret fint i mange år. Det skal påpeges, at jeg har en bolig i Sverige, hvor jeg har bopæl. Det skal også understreges, at jeg har fast bopæl samt bil her i Sverige”. Du er tilmeldt adressen [adresse3], [Sverige], sammen med din voksne søn. Du oplyser, at du ikke har skattepligt til Sverige. Du har indsendt kopi af din svenske ”inkomstdeklaration”. Af denne fremgår ingen lønindtægter – hverken fra Sverige eller Danmark. Den eneste post, der figurerer er ”underskud af kapital” hvilket jeg formoder er renteudgifter. I 2022 var du – ifølge oplysninger indberettet til os - indtil 20. februar ansat ved [virksomhed1] ApS, CVR [...1], [adresse1], [by1]. Efterfølgende blev du ansat ved [virksomhed2] ApS, CVR [...2], [adresse2], [by2]. I hele perioden 1. januar til 31. december 2022 modtog du desuden flexlønstilskud fra [by1] kommune. Ud over ovenstående forhold kan følgende nævnes: I 2018 blev du 01.10. registreret med CVR [...3] [virksomhed4]. Fast forretningssted [adresse5], [by2]. Adressen er ved din mor. Du er medlem af en dansk fagforening Du er medlem af [forsikringsselskab1] Du har 2 fælles bankkonti med din ægtefælle. Kontiene er oprettet efter du flyttede din adresse til Sverige Du har en dansk grundkonto med kredit (lønkonto), og du har en personkonto i Sverige. Begge konti er i [finans1] Du har på TastSelv for indkomståret 2022 forsøgt at registrere fradrag for befordring med 115.937,28 kr., svarende til 306 dages kørsel á 264 km tur/retur. Du har ikke dokumenteret din arbejdstid/dine arbejdsdage i form af vagtskema eller andet. Vi har kun modtaget en bekræftelse fra driftsleder [person1] ved [virksomhed2] /[virksomhed3] ApS, som bekræfter, at dine arbejdstider typisk ligger i hverdagen mellem kl. 6 og 18. Du har oplyst, at dine ugentlige arbejdstimer er skiftende. Det kan være 17 timer, 20 timer, 30 timer. Du modtager flexlønstilskud med baggrund i at kunne arbejde i 17,5 timer pr. uge. Dine bemærkninger Vi har den 3. marts 2024 modtaget dine bemærkninger til vores forslag af 16.februar 2024. I henhold til jeres fremsendte skrivelse, har jeg forsøgt at gennemgå punkterne hver især jf. nedenfor. Indledningsvist vil jeg gerne præcisere, at jeg har fast bopæl i Sverige, men arbejder i Danmark. Da jeg arbejder i Danmark, svarer jeg naturligvis også skat for min indkomst her i Danmark. Hvis jeg arbejdede på fuld tid i Sverige, ville jeg også svare skat af min indkomst i det pågældende land. Eftersom jeg har fast bopæl i Sverige foretager jeg også mine daglige indkøb i Sverige. Sammenholdt med det skal nævnes, at eftersom jeg arbejder i Danmark, foretager jeg naturligvis også nogle indkøb i Danmark. Jeg er meget forundret over, at I skriver, at jeg har bopæl i Danmark. Det fremgår tydeligt af både mine kontoudskrifter, hvoraf det fremgår diverse køb til Øresundstoget samt bilkørsel ind imellem. Det er også vigtigt at understrege, at jeg netop betaler børnebidrag til min partner, eftersom vi bor i hvert vores land. Jeg pendler jo netop frem og tilbage jf. ovenfor. Når jeg er på arbejde i Danmark, pendler jeg dagligt fra min bopæl i Sverige til [by1] og tilbage igen. Dette indebærer, at jeg starter min arbejdsdag i [by1] om morgenen, hvorefter jeg vender tilbage til Sverige i løbet af dagen, hvis jeg har længere pauser, for at genoptage arbejdet efter morgenvagter. I hele 2022 har jeg været ansat i [by1], og først i år 2024 er jeg blevet tilknyttet kontor i [by2], da firmaet er flyttet dertil. Jeg er dybt forundret over, at I pludselig har ændret min arbejdsadresse for 2022? I forhold til åbnet CVR-nummer, så er dette tilknyttet min mors adresse, og det var kun i forbindelse med en postadresse for firmaet og dermed intet andet. Det var et krav fra Erhvervsstyrelsen for at få et CVR-nummer til taxakørsel. Firmaet er aldrig blevet anvendt, og er lukket i år. I forhold til medlemskab hos en fagforening, så er jeg selvfølgelig medlem af en dansk fagforening, når jeg arbejder i Danmark. Svenske fagforeninger er ikke bekendt med alle de danske regler, som en dansk fagforening ville være. I forhold til oprettelse af konti med min partner. Dette er en forkert oplysning fra jeres side. Jeg flyttede til Sverige på grund af personlige udfordringer i vores parforhold, og siden da har det fungeret for vores familie med denne konstellation. I forhold til min økonomi, så bruger jeg min danske konto til at modtage løn fra min arbejdsgiver, for derefter at overføre det til min svenske konto. I forhold til min vagtplan, så har jeg fremlagt dokumentation for, at jeg har faste vagter, og når det drejer sig om flekstid, bliver man sendt på forskellige ruter mellem kl. 6-18. Jeg arbejder ikke 30 timer som anført af jer. Jeg er ansat på flekstid. Jeg har oplyst, at jeg i gennemsnit arbejder 17,5 timer, men lejlighedsvis kan det være lidt mere, f.eks. 20 timer, hvor jeg har informeret min arbejdsgiver om, at jeg ikke kan arbejde så mange timer på grund af min helbredstilstand, hvorefter disse er blevet tilpasset, så jeg ikke overskrider de 17,5 timer, som jeg er ansat til. Nogle gange kan det ikke undgås, når man er i trafikken som jeg er, men så sørger min arbejdsgiver for, at jeg får færre timer på et andet tidspunkt. Jeg håber i med nærværende skrivelse kan se, at der er sket en administrativ fejl fra Jeres side, da I besidder forkerte oplysninger. Min partner og jeg har levet i denne konstellation i flere år efterhånden, og det er det, der fungerer for vores familie. I 2024 er der mange forskellige familie konstellationer, og i takt med den udvikling bør der også være plads til os. Jeg har i mange år boet i Sverige, og pendlet til Danmark. Det giver mig en ro til at kunne arbejde, forsørge mig selv og mine børn, samt få det til at fungere med min partner uden de store udfordringer. Jeg håber, at jeg med denne skrivelse har givet Jer et korrekt indblik i min situation og måde at leve og fungere bedst muligt. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattepligt I dine bemærkninger fortæller du, at du har fast bopæl i Sverige, og pendler mellem Sverige og Danmark. Om årsagen til at du flyttede til Sverige i 2015 har du forklaret, at det skyldtes udfordringer i jeres parforhold. Du oplyser at du og din ægtefælle har levet i denne konstellation i flere år efterhånden, og det er det der fungerer for jeres familie. Vi vurderer fortsat, at du er fuld skattepligtig til Danmark efter Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Du anses for at have bolig til rådighed her i landet, da din ægtefælle har en bolig, og I fortsat er gift. Din ægtefælle og 2 yngste børn bor i Danmark. Du tjener hele din indkomst i Danmark, og du er registreret som taxivognmand i Danmark. Endvidere har du den 7. december 2023 telefonisk oplyst, at du ikke har skattepligt til Sverige. Bevægelser på din danske lønkonto viser mange dagligdags hævninger, hvilket indikerer, at du opholder dig i Danmark for andet end at passe dit arbejde. Derudover har vi oplysninger om, at du og din ægtefælle har flere fælles konti som er oprettet efter din udrejse til Sverige den 27. januar 2015. Det drejer sig om følgende konti i [finans1]: [kontonr.1], opstart 9. november 2015 [kontonr.2], opstart 6. november 2015 Befordring I dine bemærkninger oplyser du, at du har fremlagt dokumentation for dine vagter. Du har om din vagtplan forklaret, at du bliver sendt på forskellige ruter mellem kl. 6 og 18. Du er ansat på flextid med gennemsnitligt 17,5 arbejdstimer pr. uge på grund af dit helbred. Du oplyser at du nogle dage møder tidligt i [by1], hvorefter du vender tilbage til Sverige i løbet af dagen hvis du har længere pauser, for atter at genoptage arbejdet i Danmark. Vi har i vores materialeindkaldelser bedt dig indsende kopi af vagtskema, som din arbejdsgiver må være i besiddelse af for at kunne indberette dine arbejdstimer. Du har pr. telefon den 7. december 2023 oplyst, at dine arbejdstimer kan være 30 timer, 20 timer eller 17 timer. Altså varierende timer. Vi har dog aldrig modtaget dokumentation, der viser dine arbejdstimer/arbejdsdage. Det eneste vi har modtaget fra din arbejdsgiver er oplysning om, at din arbejdstid er placeret mellem kl. 6 og 18. Når vi skal vurdere, om du er berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, ser vi på hvor du har din sædvanlige bopæl. Der er kun én ”sædvanlig bopæl” efter bestemmelsen. Begrebet er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. I tvivlstilfælde må der foretages en fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium, men er en samlet vurdering. Vi vurderer, at du har sædvanlig bopæl i Danmark, da midtpunkt for dine livsinteresser befinder sig i Danmark. Med midtpunkt for dine livsinteresser vurderer vi forhold som: Personlig tilknytning Erhvervsmæssig og økonomisk tilknytning Familiemæssig tilknytning Opholdenes hyppighed Boligmæssig tilknytning Ud fra disse forhold vurderer vi, at du har sædvanlig bopæl i Danmark. Vi finder derfor ikke at du er berettiget til fradrag for befordringen mellem Sverige og Danmark efter ligningslovens § 9 C. Befordringen til Sverige anses i stedet for en privat udgift, som ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Derfor foreslår vi at fradrag for befordring nedsættes til 0 kr. Hvis du har daglig kørsel fra din sædvanlige bopæl i Danmark til dine arbejdssteder i Danmark, som overstiger 24 km om dagen, så er du velkommen til at kontakte os med en specifikation af din kørsel. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C. Andre forhold Du skriver i dine bemærkninger, at du i hele 2022 var ansat i [by1], og først i 2024 blev tilknyttet kontor i [by2], da firmaet flyttede dertil. Ifølge arbejdsgiverens indberetning var du i perioden 1. januar til 20. februar 2022 ansat ved [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1]. I perioden 21. februar til 20. november 2022 var du ansat ved [virksomhed2] ApS (binavn [virksomhed2] ApS), [adresse2], [by2]. Du kan selv se ovenstående oplysninger i din skattemappe under emnet skatteoplysninger. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. maj 2024 udtalt følgende: ”Sagen er startet ved, at skatteyder 1. juni 2023 er udtaget i en logisk kontrol, da han via TastSelv forsøgte at registrere et befordringsfradrag for kørsel mellem Sverige og Danmark på 115.937 kr. beregnet ud fra 306 ture á 264 km. Skattestyrelsen kvitterede 26. juni 2023, og oplyste skatteyder om at sagen ville blive behandlet hurtigst muligt, dog kunne behandlingstiden være op til 6 måneder. Samtidig opfordrede vi skatteyderen til at redegøre for det ønskede befordringsfradrag, herunder indsendelse af ansættelseskontrakter og dokumentation for arbejdsdage i form af vagtskemaer. Ved vores sagsbehandling nåede vi frem til, at skatteyder er fuld skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Det har haft den konsekvens, at det ønskede befordringsfradrag mellem Sverige og Danmark ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, da det anses for en privat udgift. I forhold til skatteyderens klage til Skatteankestyrelsen knyttes følgende kommentarer. Vedrørende klagerens bemærkninger til punkt ”Skattepligt” Vi mener ikke der er noget nyt i klagerens begrundelse i forhold til skattepligten. Vi vurderer, at skatteyder fortsat er fuld skattepligtig til Danmark efter Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, da han vurderes at have bolig til rådighed hos ægtefællen, som han fortsat er gift med. Han var i 2022 – og også tidligere år – stadig registreret sambeskattet med ægtefællen. Vedrørende klagerens bemærkninger til ”sagens faktiske forhold” vedrørende arbejdsgivere Vi har forholdt os til de oplysninger som har været tilgængelige for os. Vi har modtaget kopi af ansættelsesbevis for ansættelse ved [virksomhed1] ApS, CVR [...1], [adresse1], [by1]. Der fremgår ingen tiltrædelsesdato af ansættelsesbeviset. Den digitale underskrift er dateret 13. august 2021. Ifølge indberetninger fra [virksomhed1] ApS var han i 2022 ansat i perioden 1. januar til 20. februar. Herefter er han - ifølge arbejdsgivers indberetning - fra 21. februar 2022 ansat ved [virksomhed2] ApS, CVR [...2], [adresse2], [by2]. Disse oplysninger fremgår af R75. I forhold til skatteyders henvisning til brev fra [by1] kommune kan vi oplyse, at vi har været i kontakt med [by1] kommune 30. november 2023. Vi fik dengang oplyst, at skatteyder er visiteret til 17,5 timers fleksjob. I forbindelse med denne kontakt bliver [by1] kommune opmærksom på, at han har fået ny arbejdsgiver tilbage i 2022. Dette er en oplysning, der har været overset hos dem. Vedrørende klagerens bemærkninger til punktet ”befordring” Vi mener ikke der er noget nyt i klagerens bemærkninger i forhold til befordringsfradraget. Ved vurderingen af om skatteyder er berettiget til fradrag efter Ligningslovens § 9 C, for befordring mellem Sverige og Danmark, skønner Skattestyrelsen at skatteyders midtpunkt for livsinteresser og hans tilknytning til Danmark er så stor at hans sædvanlige bopæl vurderes at være i Danmark Skatteyder og hans families valg om hvordan de har indrettet sig bedst i forhold til deres familieforhold med bolig i Danmark og Sverige, anses for et privat anliggende. Vi mener fortsat, at han i skattemæssig henseende anses for fuld skattepligtig og hjemmehørende i Danmark.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han er begrænset skattepligtig til Danmark og at han er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 C, for befordring mellem Sverige og Danmark for indkomståret 2022. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Jeg ønsker hermed at anke afgørelsen fra Skattestyrelsen, eftersom jeg mener, at den er behæftet med faktuelle fejl og mangler, som jeg er nødsaget til at påpege og få afprøvet i 2 instans. I min anke vil jeg påpege enkelte punkter jf. afgørelsen, og uddybe disse, så Ankenævnet kan træffe en materiel korrekt afgørelse. I forhold til Skattestyrelsens afgørelse punkt ”skattepligt” står det angivet, at, jeg ikke har skattepligt i Sverige. Dengang jeg flyttede til Sverige, har jeg oplyst til Skatteverket i Sverige, at jeg har arbejde i Danmark. Jeg har ligeledes indleveret lønsedler herfor som dokumentation. Af den grund har jeg bopælsadresse i Sverige, og bor dermed i Sverige i min lejlighed sammen med mine børn. Jeg pendler mellem Sverige / Danmark, da jeg arbejder i Danmark og svarer skat i Danmark. Som ovenstående indikerer, så bør jeg have begrænset skattepligt i Danmark, eftersom jeg har en indtægt fra Danmark, men har ikke en bolig til rådighed i landet. Som nævnt ovenfor så pendler jeg mellem min bopæl i Sverige og mit arbejde i Danmark. Jeg betaler derfor skat af min løn her i Danmark, og bør kunne trække de udgifter fra, som vedrører min danske løn, herunder fagforeningens kontingent, a-kasse samt kørselsfradrag, mellem mit hjemland og min arbejdsplads, netop som reglerne foreskriver. Under afgørelsens punkt: ”sagens faktiske forhold”, står det angivet, at jeg indtil 20. februar var ansat ved [virksomhed1] ApS, hvorefter jeg blev tilknyttet [virksomhed2] ApS i [by2]. Dette er faktuelt forkert, eftersom jeg har lønseddel fra august, se vedhæftet, der dokumenterer, at først fra denne måned blev jeg tilknyttet afd. i [by2] og ikke i februar, som anført af Skattestyrelsen. Det skal påpeges, at adressen er blevet ændret uden at det er blevet påpeget overfor mig. Kontoret i [by1] eksisterer fortsat, og jeg har altså forsat kørt dertil uagtet adresseændringen. Se desuden skrivelsen fra [by1] Kommune af 11. december 2023, som underbygger min påstand om, at jeg først er flyttet til afd. i [by2] på senere tidspunkt end det, der er antaget af Skattestyrelsen. Under afgørelsens punkt ”befordring” står det angivet, at min ”sædvanlige bopæl” er i Danmark. Dette er slet ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Jeg har tilknytning til Sverige både boligmæssigt, socialt, personligt, og min husholdning foregår i Sverige, herunder indkøb, faste udgifter til husleje mv. Jeg mener derfor i modsætning til Skattestyrelsen, har jeg er berettiget til fradrag for befordringen mellem Sverige og Danmark jf. ligningslovens § 9 C. Befordringen til/fra Sverige er ikke i privat henseende, men nødvendig, så jeg kan udføre mit arbejde i Danmark og vende tilbage til mit respektive hjem i Sverige. Jeg er skuffet over den unødvendige afgørelse, som er behæftet med så mange retlige fejl, at det på mig virker uretfærdigt. Et langstrakt unødvendigt forløb, som i min optik slet ikke bør være hændt. Jeg håber derfor, at Ankestyrelsen vil revurdere sagen, og tage mine kommentarer med i deres endelige afgørelse.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ” Høringssvar på baggrund af Skattestyrelsens bemærkninger. I forhold til det fremsendte høringssvar fra Skattestyrelsen vil jeg meget gerne uddybe de forskellige punkter, som sagsbehandleren er inde på, eftersom der er tale om urigtige oplysninger samt informationer, der er behæftet med fejl. Ad ”skattepligt” I forhold til bolig vil jeg gerne henlede jeres opmærksomhed på, at jeg har bolig i Sverige, hvor jeg opholder mig fast. Det fremgår ligeledes af mine kontoudtog, at jeg opholder mig i Sverige, da jeg handler her, jeg har fast udgifter her, jeg køber pendlerkort, for at kunne transportere mig frem og tilbage mellem Danmark og Sverige mv. Eftersom mine kone og jeg er uenige om en lang række ting, fungerer denne livsform i vores familie. Vi ønsker ikke at splitte vores familie, og derfor er det tankevækkende at det fra Skattestyrelsen ikke bliver respekteret og/eller accepteret. Tvært i mod bliver jeg ”straffet” økonomisk. Jeg bidrager desuden med at betale børnepenge, hvilket også fremgår af mine kontoudtog, se venligst også vedhæftet bilag fra Statsforvaltningen, hvor det fremgår, at jeg er forpligtet til at betale børnebidraget til [person2] for mine to børn. Ad. ”sagens faktiske forhold” [virksomhed1] Aps har skiftet hovedsæde til [virksomhed2] ApS uden at jeg har fået information herom. Jeg har kørt til [by1] som vanligt uagtet adresse på hovedsæde, da min ”rute” har været nogenlunde den samme. I forhold til at [by1] Kommune har overset, at firmaet har fået nyt hovedsæde er sagen uvedkommende, da jeg ikke selv har været informeret herom jf. ovenfor. Derudover er ejer kredsen på firmaet stort set det samme. Ad. ”befordring” I forhold til min tilknytning til Danmark, så er jeg uforstående overfor denne statuering. Jeg bor i Sverige, opholder mig i Sverige, har mit sociale netværk der. Jeg handler ind der, laver mad der, og sover der. Jeg undrer mig over at min sædvanlige bopæl vurderes at være i Danmark – hvilket jo er faktuelt forkert. Jeg pendler mellem Danmark og Sverige, da jeg arbejder der. Mine børn er så store, så de besøger mig i Sverige når det passer dem, og opholder sig hos deres mor, når det passer dem. Jeg har ingen anden tilknytning til Danmark, udover at jeg arbejder der. Dét at jeg anses for fuld skattepligtig og hjemmehørende i Danmark er faktuelt forkert, og jeg håber, at Ankenævnet kan se, at det er en materiel forkert afgørelse som Skattestyrelsen har truffet. Jeg sidder tilbage og føler, at jeg bliver straffet for mig for at leve mit liv på, sådan som jeg vil. Jeg håber at Ankestyrelsen vil træffe en afgørelse, som tilgodeser virkeligheden og den sandhed, jeg lever efter.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 13. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen: ” Jeg sender hermed kontoudtog for min kontoudtog som i har bedt om fra 2022. [kontonr.3] [kontonr.4] [finans2] A/S [kontonr.5] [kontonr.6] Jeg vedhæfter også kontoudtog fra min svenske [finans1]-konto. Heraf fremgår det, at jeg betaler til andelsforeningen hver måned, hvilket jeg har gjort de sidste 10 år. På kontoudtoget bedes I især bemærke: - BroBizz-ture mellem Sverige og Danmark i bil samt månedskort mellem Sverige og Danmark i Skånetrafikens app (markeret med gult) - Betaling til min andelsboligforening hver måned samt privat parkeringsplads, som er inkluderet heri (markeret med grønt) - Betaling af forsikringer, herunder indbo- og bilforsikring (markeret med blåt) Jeg vedhæfter også det eneste tilgængelige dokumentation, der viser min officielle folkeregisteradresse i Sverige, med mit navn og adresse. Vedrørende arbejdsskemaet, som I har efterspurgt, kan jeg desværre ikke vedhæfte dette, da virksomheden, jeg arbejdede for i 2022, er ophørt. Jeg kan dog vedhæfte lønsedler fra 2022, som jeg har gemt og tidligere fremsendt til jer. Kontoen, hvor [person2]’s navn fremgår, er en konto, jeg oprettede, da jeg boede i Danmark. Der er ikke oprettet en ny konto sammen med [person2] efterfølgende. Det skal også bemærkes, at [person2]’s nuværende adresse står registreret på vores andelsboliglån. Banken har oplyst, at de for andelsboliglån bruger den adresse, der fremgår i CPR, og finder dermed hendes først og kan ikke ændre denne til min. Alle betalinger er foretaget af mig og er dokumenteret: pengene overføres fra min personlige NemKonto til andelsboliglånet. Jeg vil gerne præcisere, at jeg har fast bopæl i Sverige, men arbejder i Danmark. Da jeg arbejder i Danmark, betaler jeg skat for mit arbejde her. Hvis jeg arbejdede fuldtid i Sverige, ville jeg have betalt skat der. Alle mine daglige indkøb foretages i Sverige. Jeg er meget forundret over, at I skriver, at jeg har bopæl i Danmark. Det fremgår tydeligt af både mine kontoudskrifter og af min brug af Øresundstoget og bilkørsel og de andre dokumenter vedhæftet. Jeg medlem af en dansk fagforening, når jeg arbejder i Danmark. Svenske fagforeninger er ikke bekendt med alle de danske regler, som en dansk fagforening ville være! Hvis I ser nærmere på det, vil I se, at jeg bruger min danske konto til at modtage løn fra Danmark og derefter overføre den til min svenske konto! Jeg har fremlagt dokumentation for, at jeg har faste vagter, og når det drejer sig om flekstid, bliver man sendt til forskellige steder mellem kl. 6-18. Jeg arbejder ikke 30 timer; jeg er ansat på flekstid. Jeg har oplyst, at jeg i gennemsnit arbejder 17,5 timer, men lejlighedsvis kan det være lidt mere, f.eks. 20, hvor jeg har informeret min arbejdsgiver om, at jeg ikke kan det på grund af min sundhedstilstand, og de har tilpasset, så jeg ikke overskrider de 17,5 timer, som jeg er ansat til. Når jeg er i Danmark for at arbejde, bruger jeg min danske konto til mad og underholdning, og desuden har jeg også venner og mine børn i Danmark. Jeg sover i Sverige, hvor jeg har min faste bopæl. Jeg er meget forundret over jeres vurdering. Når jeg er på arbejde i Danmark, pendler jeg dagligt fra min bopæl i Sverige til [by1] og tilbage igen. Dette indebærer, at jeg starter min arbejdsdag i [by1] om morgenen, hvorefter jeg vender tilbage til Sverige i løbet af dagen, hvis jeg har længere pauser, for at genoptage arbejdet efter morgenvagter. Jeg vil være ærlig og sige, at det har været en frustrerende proces. Jeg vedhæftede dokumentation i forbindelse med min klage i 2024 og har efterfølgende vedhæftet materialet igen. Jeg har også været til samtale med en sagsbehandler, som forstod min situation og oplyste, at jeg ville få et hurtigt svar. Når jeg ringer ind, får jeg imidlertid at vide, at der ikke er sket fremdrift i sagen, og at der først reageres, når jeg selv følger op. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren i indkomståret 2022 var skattepligtig til Danmark, og om klageren var berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Retsgrundlaget Skattepligt Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet, 2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende …” I skatterådets bindesvar, offentliggjort som SKM2016.557.SR, fremgår det, at spørgeren skulle påbegynde et ansættelsesforhold hos et dansk selskab, mens han fortsat boede i USA sammen med sin hustru og børn. I den forbindelse fik spørgeren stillet bolig til rådighed i Danmark af sin danske arbejdsgiver, mens han fortsat havde bopæl i USA. Skatterådet bekræftede, at spørgeren som følge af bopæl, ansættelse og ophold i Danmark indtrådte i fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Befordringsfradrag Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår: ”§ 9 C: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport el.lign., beregnes fradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift. Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. …” Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. I Byrettens dom, offentliggjort som SKM2024.454.BR, fandt retten at skatteyderen ikke var underlagt et skærpet beviskrav for befordringen. Der blev i den sammenhæng lagt vægt på, at der alene var tale om en ugentlig befordring (24 gange tur/retur i indkomståret 2019). Efter et samlet skøn over den fremlagte dokumentation fandt retten, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, og når klageren har haft andre overnatningsmuligheder, jf. SKM2009.477.VLR og SKM2001.431.VLR. I Østre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt landsretten, at begrebet sædvanlig bopæl efter ligningslovens § 9 C står i modsætning til andre opholdssteder, f.eks. et sommerhus, og at “sædvanlig bopæl” i tvivlstilfælde efter praksis skal fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium, og i vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligt Klageren har gjort gældende, at han ikke har en fast bopæl i Danmark og derfor alene er begrænset skattepligt hertil, idet han udelukkende har indtægter fra Danmark og ikke råder over bolig her i landet. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret 2022 var gift og sambeskattet med sin ægtefælle, som var registreret med adresse på [adresse4], [by3], sammen med parrets to yngste fællesbørn. Af klagerens ansættelseskontrakter fremgår det, at klageren har haft kontinuerlig ansættelse i Danmark i perioden fra den 1. januar 2022 til 20. december 2022, samt at han har modtaget flexløntilskud fra [by1] kommune i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren har haft bolig til rådighed her i landet, idet ægtefællen har haft bolig i Danmark. Boligen udgør således en bopæl for klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. også SKM2016.557.SR. Klageren er herefter fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2022. Befordringsfradrag Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C. Efter praksis gives der kun fradrag, hvor befordringen rent faktisk foretages. Der kan således ikke beregnes fradrag for fridage, sygedage og helligdage. Det er den skatteyder, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, og når klageren har haft andre overnatningsmuligheder, jf. SKM2009.477.VLR og SKM2001.431.VLR. Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang, har skatteyderen bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået ved dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. I det foreliggende tilfælde, hvor klageren bl.a. har beregnet fradrag for daglig befordring på 264 km tur/retur, påhviler det herefter klageren at løfte bevisbyrden for, at befordringen har fundet sted i et omfang svarende til det selvangivne. Efter en konkret helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren i indkomståret 2022 havde sædvanlig bopæl i Danmark i relation til befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C, idet det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan udelukkes, at klageren havde sædvanlig bopæl her i landet, jf. ovenfor under afsnittet om skattepligt. Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på klagerens økonomiske og personlige tilknytning til Danmark, herunder at klageren i indkomståret 2022 har haft overnatningsmuligheder hos ægtefællen. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at de fremlagte kontoudskrifter dokumenterer hævninger og betalinger i Danmark, samt at klagerens oplyste arbejdstimer og arbejdsdage i vidt omfang fremstår udokumenterede. Herudover er det tillagt betydning, at der ikke nærmere er fremlagt oplysninger om dato og tidspunkt for benyttelse af pendlerkort via Skånetrafikkens app. Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at befordringen mellem adressen [adresse3], [Sverige], og arbejdspladserne på henholdsvis adresserne [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2], har fundet sted i det oplyste omfang i indkomståret 2022, idet det oplyste antal arbejdsdage væsentligt, overstiger et normalt antal arbejdsdage på ca. 220 dage årligt efter fradrag af ferier, weekender og helligdage. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort at være berettiget til fradrag for befordring i det oplyste omfang i indkomståret 2022. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.