Afslag på genanbringelse af ejendomsavance efter fristregel

Journalnr. 23-0100665 Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om genanbringelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Selskabet [klager] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, driver virksomhed med udlejning af telte, borde og lysanlæg m.v. Selskabets oplysningsskema for indkomståret 2021 blev indberettet den 21. juli 2022. Det blev i den forbindelse oplyst i oplysningsskemaets felt nr. 137, at selskabet for indkomståret 2021 havde en skattemæssig gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af fast ejendom på 18.886.835 kr. Det fremgår af felt nr. 10 i selskabets oplysningsskema for indkomståret 2021, at skemaet er indgået 14 dage for sent. Det blev endvidere tilkendegivet i oplysningsskemaet, at der ikke var blevet anmodet eller genanbragt ejendomsavance i indkomståret. Skattestyrelsen ændrede ved afgørelse af 30. marts 2023, efter en genoptagelsesanmodning fra selskabets repræsentant, den oplyste ejendomsavance fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr. Ændringen på 810.625 kr. var begrundet med en tastefejl på 20.000 kr. samt udgifter til mægler, som ved en fejl ikke var fratrukket ejendomsavancen. Selskabets repræsentant anmodede herefter den 26. april 2023 på vegne af selskabet om genanbringelse af ejendomsavancen i indkomståret 2021 under henvisning til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt genanbringelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., under henvisning til, at selskabets forhold ikke giver mulighed for efterfølgende genanbringelse. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 1. Det følger af ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 1, at såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Nedsættelsen af anskaffelsessummen er betinget af, at selskabet opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2. Selskabets repræsentant har i anmodningen fremført, at de vil anvende reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. som lyder sådan: ”Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.” Det fremgår af forarbejderne i L 103 af 2. juni 1998 til indsættelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., at ”En skatteyder bør kunne påberåbe sig de nævnte regler (for genanbringelse), når der efterfølgende opstår ejendomsavance, fordi skattemyndighederne har ændret ansættelsen”. For indkomståret 2021 har selskabet i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet oplyst en ejendomsavance på 18.886.835 kr. Der er således ikke i forbindelse med den ændrede skatteansættelse, hvor ejendomsavancen nedsættes til 18.076.210 kr. opstået en ejendomsavance. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er sigtet med indførelsen af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2. pkt., at bestemmelsen skulle kunne påberåbes i det givne tilfælde, hvor ændringen i ansættelsen alene medfører, at selskabets ejendomsavance nedsættes. Det vurderes i den forbindelse ikke, at den ændrede ansættelse reelt har haft indflydelse på selskabets ønske om genanbringelse. Dette synspunkt støttes i Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013, offentliggjort i SKM2014.113.LSR, hvor genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. ikke kunne bringes i anvendelse i et tilfælde, hvor en selvangivet avance ikke var begæret genanbragt inden for fristen. Anmodningen om efterfølgende genanbringelse efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. kan herefter ikke imødekommes. 1.5.Endelig afgørelse Vi har på mail af den 27. juli 2023 modtaget bemærkninger fra jeres repræsentant [person1] fra [revisionsfirma1] til vores forslag af den 28. juni 2023. Disse bemærkninger fremgår under punkt 1.2 i denne sagsfremstilling. I bemærkningerne er der som argument for, at Skattestyrelsen skal godkende anmodningen om genanbringelse henvist til Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse i Landsskatterettens kendelse af den 29. september 2003 2-4-1847-1073. Denne kendelse er ifølge rådgiver sammenlignelig med selskabets sag. Der er gengivet dette uddrag fra kendelsen: ”Med virkning fra og med indkomstår 1999 er der i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, indsat følgende bestemmelse i sidste pkt.: Hvis skattemyndighederne ændrer en ansættelse vedrørende afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begærer reglen anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget. Da den kommunale skattemyndighed efterfølgende har ændret A´s skatteansættelse for så vidt angår opgørelsen af den omhandlede avance, og da genanbringelsesanmodningen vedrører indkomstår 1999, kan A endvidere i overensstemmelse med § 6 A, stk. 1, litra c, sidste pkt., anmode om genanbringelse inden for en frist af 3 måneder efter, at meddelelsen ansættelsesændringen er modtaget.” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretsafgørelsen udelukkende vedrører spørgsmålet om klageren rettidig har indleveret sin anmodning om genanbringelse af ejendomsavance efter den dagældende bestemmelse i ejendomsdomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, sidste punktum samt om reglerne gælder ved skatteyderens egen anmodning om indkomstændring. Denne opfattelse støttes på, at det direkte fremgår af afgørelsens side 1, således: ”Sagen vedrører spørgsmålet om klageren rettidig har indleveret sin anmodning om genanbringelse af ejendomsavance. Landsskatterettens afgørelse Anmodningen om genanbringelse er indgivet rettidigt jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 kt., litra c, sidste pkt. Sagen oversendes til den kommunale skattemyndighed til videre behandling”. Det bemærkes afslutningsvis i afgørelsen, at retten ved afgørelsen af spørgsmålet ikke har taget stilling til sagens realitet. Skattestyrelsen bestrider ikke, at selskabet senest 3 måneder efter modtagelse af afgørelsen om ansættelsesændring har anmodet om genanbringelse. Skattestyrelsen bestrider ydermere ikke, at et selskab kan anmode om anvendelse af reglerne om genanbringelse selvom ansættelsesændringen er sket på skatteyderens initiativ. På grundlag af ovenstående er det skattestyrelsens opfattelse, at den af rådgiver fremførte Landsskatteretskendelse, ikke er sammenlignelig med selskabets sag. Kendelsen støtter efter vores opfattelse ikke på nogen måde, at selskabet skal have lov til genanbringelse i deres situation. Den nævnte kendelse omhandler ikke, om der opnås lov til genanbringelse eller ej, men derimod udelukkende om anmodningen er rettidig indgivet, og om den kunne indgives på baggrund af en genoptagelsesændring fra selskabets side. Der foretages ikke en realitetsbehandling af, om der skal opnås genanbringelse eller ej. Ydermere anføres der i bemærkninger til forslaget, at SKM.2014.113.LSR ikke er sammenlignelig med selskabets sag, da der kun foretages anmodning om genanbringelse én gang ved, at der ikke inden ansættelsesændringen er anmodet om genanbringelse af ejendomsavancen. Vi har fortsat den opfattelse, at selskabets ansættelsesændring med nedsættelse af ejendomsavancen fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr. ikke har haft reel indflydelse på selskabets oprindelige ønske om genanbringelse, da selskabet har haft og har oplyst en ejendomsavance oprindeligt. Vi mener ikke, at det har betydning for tolkningen af SKM2014.113.LSR, at der i sagen var anmodet om genanbringelse inden ansættelsesændringen. I SKM2014.113.LSR er der ikke som følge af ansættelsesændringen fremkommet en ejendomsavance, da der er tale om en nettonedsættelse af ejendomsavancen på 199 kr., og retten anfører desuden hertil, at ansættelsesændringen ikke i sig selv kan antages at have haft reel indflydelse på anmodningen om genanbringelse. Det er vores vurdering, at det er sammenlignelig med de faktiske forhold hos selskabet for indkomståret 2021. Hertil skal bemærkes, at der i Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.11.2 om genanbringelse af fortjeneste ved erhvervelse af ny ejendom om afgørelsen i SKM2014.113LSR står følgende udsagn: ”Landsskatteretten lagde i afgørelsen vægt på, at anvendelsen af reglen må forudsætte, at begæringen om genanbringelse udløses af en ændring af skatteansættelsen”. Denne forudsætning opfylder selskabet ikke efter vores opfattelse. Dette skyldes, at ændringen består i, at den allerede oplyste ejendomsavance bliver mindre. Det er stadig Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er sigtet med indførelsen af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2. pkt., at bestemmelsen skulle kunne påberåbes i det givne tilfælde, hvor ændringen i ansættelsen alene medfører, at selskabets ejendomsavance nedsættes. Der er således ikke efterfølgende opstået en ejendomsavance fordi Skattestyrelsen har ændret skatteansættelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets forhold ikke giver efterfølgende mulighed for genanbringelse af ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum. Skattestyrelsens endelige afgørelse er derfor, at vi ikke imødekomme anmodningen om genanbringelse af ejendomsavancen i indkomståret 2021 på 18.076.210 kr. Afgørelsen er i overensstemmelse med forslaget af den 28. juni 2023. Derudover bemærkes, at selskabet ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsdomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 første punktum, om at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 anvendt senest ved rettidig afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for afståelsesåret. Selskabet har indberettet oplysningsskemaet den 21. juli 2022, mens fristen for rettidig indberetning for indkomståret 2021 var den 7. juli 2023. Den nævnte betingelse er omtalt i Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.11.2 om genanbringelse af fortjeneste ved erhvervelse af ny ejendom og under punktet ”Tidsmæssige krav for at anvende reglerne om genanbringelse ”. Se under ad c - Genoptagelse, ordinære frister og genanbringelse. Her står følgende: ”Det er dog en betingelse for at få lov til at genanbringe den ændrede skattepligtige fortjeneste, at oplysningsskemaet er indsendt rettidigt for det indkomstår, det drejer sig om”. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. november 2023 udtalt: ” Klagens afsnit 3.5 Bemærkninger til Skattestyrelsen begrundelse om, at [klager] ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum Det er Skattestyrelsens opfattelse at Vestre Landsretsdom af 23. november 2009, j.nr. B-0663-09 (anken af SKM2008.1056LSR) ikke giver ret til genanbringelse i samme indkomstår (2002), men først i indkomståret efter (2003). Afgørelsen taler altså ikke for at fravige betydningen af, om der oprindeligt er selvangivet/oplyst rettidig, da der i den konkrete sag gives adgang til at genanbringe i året efter, hvor selvangivelse alt andet lige må forudsættes at være indgivet rettidig. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at selskabet heller ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, første punktum for indkomståret 2021.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at selskabet kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodningen om genanbringelse af 26. april 2023 er foretaget efter ansættelsesændringen af 30. marts 2023. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at der kan ske delvis genanbringelse i forbedringsudgifter på 711.234 kr. afholdt i indkomståret 2022. Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført: ”… Klage for [klager] ApS, [adresse1], [by1] (CVR-nr. [...1]) På vegne af [klager] ApS klages der over Skattestyrelsens afgørelse af 14. august 2023 (bilag 1). Skattestyrelsens afgørelse sagsnr. [sag1] er vedlagt og påklages i sin helhed. Sagen ønsket behandlet af Landsskatteretten. Der er d.d. indbetalt klagegebyr på 1.100,00 kr. Den påklagede ansættelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Skattestyrelsen har således ikke godkendt genanbringelse af 18.076.210 kr. 1. Skatteyders påstande 1.1 Principal påstand Det er klagers opfattelse, at klager kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse af 26. april 2023 er foretaget efter ansættelsesændring af 30. marts 2023. Der kan således ske genanbringelse af ejendomsavancen på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i køb og forbedringer, der er afholdt i indkomstår 2021. Ejendomsavancen for indkomstår 2021 skal herefter nedsættes fra 18.076.210 kr. til 0 kr. 1.2 Subsidiær påstand Det er klagers opfattelse, at klager kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse af 26. april 2023 er foretaget efter ansættelsesændring af 30. marts 2023. Der kan således ske delvis genanbringelse af ejendomsavance på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i forbedringer på 711.234 kr., der er afholdt i indkomstår 2022. Ejendomsavancen for indkomstår 2021 skal herefter nedsættes med 711.234 kr. fra 18.076.210 kr. til 17.364.976 kr. 2 Forarbejder og praksis Det er klagers opfattelse, at forarbejderne og den derefter følgende praksis efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., er af afgørende betydning for klagers sag. Klager har i nedenstående anført resumeer af de konkrete afgørelser fra praksis. 2.1 Konkrete afgørelser fra praksis Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 Oprindelig havde A ikke anmodet om at genanbringe en ejendomsavance. I det tredje år efter salgsåret anmodede A om en nedsættelse på 4.312 kr. i opgørelsen af ejendomsavancen. Denne anmodning blev imødekommet af skattemyndighederne. På baggrund af denne ændring i ansættelsen fik A medhold i, at den samlede ejendomsavance på 846.146 kr. kunne genanbringes, idet anmodningen om genanbringelse var sket inden for en frist på tre måneder efter at ændringen var blevet meddelt. Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 B’s skatteansættelse blev hævet fra 0 kr. til 787.030 kr. B havde ikke anmodet om genanbringelse og havde ikke vedlagt en avanceopgørelse i forbindelse med selvangivelsen. Landsskatteretten godkendte genanbringelse efter tre-måneders-reglen, da Landsskatteretten fandt, at fordi skatteforvaltningen ændrede B’s skatteansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, var B berettiget til at begære fortjenesten genanbragt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., uanset at B i første omgang ikke havde selvangivet nogen fortjeneste, og uanset at ændringen af skatteansættelsen skete på foranledning af B’s repræsentant. SKM2008.1056.BR Sagen vedrører spørgsmålet om genanbringelse af avance i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A i indkomstårene 2002 eller 2003. For så vidt angår genanbringelse i indkomståret 2002 var spørgsmålet i sagen alene, hvorvidt de tidsmæssige betingelser i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, var opfyldt for Cs vedkommende i indkomståret 2002, hvor Cs begæring om genanbringelse blev fremsat i en selvangivelse, der ubestridt ikke var rettidig. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. punktum, at skatteyderen senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, skal begære genanbringelsesreglerne anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse. C har under sagen gjort gældende, at kravet om rettidig selvangivelse ikke finder anvendelse, hvor skattemyndighederne ændrer ansættelsen vedrørende afståelse af fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum. Retten lagde til grund, at reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, ikke fandt anvendelse i sagen, allerede fordi C i den for sent indgivne selvangivelse havde begæret genanbringelse. Retten fandt i øvrigt efter sammenhængen mellem reglen i 1. og 2. punktum i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, at spørgsmålet om eventuel genanbringelse forudsætter, at selvangivelsen er rettidig indgivet. Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende genanbringelse i indkomståret 2002 blev herefter taget til følge. Som et nyt spørgsmål nedlagde C endvidere påstand om genanbringelse i indkomståret 2003. Skatteministeriet nedlagde i den forbindelse afvisningspåstand, som retten tog til følge. Bemærk efterfølgende ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes jf. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 Ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes. Vestre Landsret fandt at C, kunne genanbringe en ejendomsavance fra 2002 i købesummen for en ejendom købt i 2003. C fik således medhold i, at der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra 2002 i anskaffelsessummen ved køb af ejendom i 2003. Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010 D solgte i indkomståret 2007 landbrugsjord for kr. 1.036.000. Der blev ikke selvangivet nogen ejendomsavance for salget i 2007. Selvangivelserne for 2007 og 2008 blev indleveret rettidigt. Den 1. december 2009 indsendte D en ejendomsavanceberegning for 2007 for ejendommen på 388.802 kr. Den 11. december 2009 meddelte SKAT, at de ville foretage en ansættelsesændring og en forhøjelse på 388.802 kr. D anmodede den 5. januar 2010 om genanbringelse af ejendomsavancen på 388.802 kr. efter EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Den 8. februar 2010 meddelte SKAT, at de ikke ville imødekomme D’s anmodning om genanbringelse, idet SKAT ikke fandt, at D havde opfyldt betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. SKAT henviste til, at SKAT ikke havde ændret D’s opgjorte avance, hvorfor tre-måneders fristen ikke var opfyldt. D klagede sagen til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at D opfyldte tre-måneders betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., idet Landsskatteretten henviste til bestemmelsens ordlyd og formål med bestemmelsen. SKM2014.113.LSR Sagen drejede sig om rettidig anmodning om genanbringelse af en ejendomsavance i køb af jord. E anmodede den 13. juli 2011 SKAT om genoptagelse af indkomståret 2009, da E ønskede en ejendomsavance fra et jordsalg i indkomståret 2009 genanbragt i et jordkøb i indkomståret 2010. E’s revisor anmodede igen den 27. september 2012 SKAT om genanbringelse af ejendomsavancen i købet af jorden i 2010, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. på baggrund af en ansættelsesændring på 199 kr. Landsskatteretten bemærkede, at E ikke senest samtidig med indsendelse af rettidig selvangivelse for indkomståret 2010 har begæret reglen i § 6 A, stk. 1, anvendt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra jordsalget i indkomståret 2009 i jordkøbet i indkomståret 2010. SKM2014.149.LSR Landsskatteretten gav medhold i, at F opfyldte betingelserne i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., hvorefter en skatteyder kan anmode om genanbringelse senest tre måneder efter, at SKAT har ændret ansættelsen vedrørende afståelse af fast ejendom. F solgte den 17. december 2008 en del af en skovparcel, men ejendomsavancen, der kunne opgøres til kr. 140.834, blev ikke selvangivet ved selvangivelsen for 2008. F havde desuden i 2008 opført en ny bygning (halmlænge) for i alt kr. 1.510.765 på ejendom 1. I forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen for 2009 blev F opmærksom på, at ejendomsavancen ved delsalget fra 2008 ikke var selvangivet for 2008. F anmodede den 20. juli 2010 om genoptagelse af 2008, hvor F indsendte avanceberegningen på kr. 140.834 i forbindelse med delsalget og anmodede samtidig om genanbringelse af avancen i den opførte halmlænge. Den 10. august 2010 ændrede SKAT klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008. Den 22. september 2010 anmodede klageren på ny om genanbringelse. Den 21. september 2011 meddelte SKAT, at man ikke ville imødekomme klagerens anmodning om genanbringelse. SKAT henviste til, at EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., alene omfattede de tilfælde, hvor SKAT af egen drift foretog ansættelsesændringer i forbindelse med gennemgang af regnskaber mv. Hvis SKAT modtog en anmodning om ændring af ansættelsen vedrørende salg af fast ejendom, fandt denne bestemmelse ikke anvendelse. Landsskatteretten gav F medhold i, at betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. var opfyldt. Landsskatteretten havde blandt andet følgende bemærkninger til afgørelsen: ”Det lægges til grund, at klageren for indkomstårene 2008 indgav rettidig selvangivelse. Klageren indsendte i 2010 anmodning om genoptagelse og fremlagde en avanceopgørelse på 140.834 kr. vedrørende salg af matrikel nr. [...], hovedejerlavet [by2]. Det lægges ligeledes til grund, at klageren den 10. august 2010 fik ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2008, og at klageren den 22. september 2010 anmodede om genanbringelse. På baggrund af ordlyden og formålet med bestemmelsen finder Landsskatteretten, at klageren herefter opfylder tre måneders betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.” 2.2 Praksis – Afgørelser og domme – Analyseret og sammenholdt i skema Afgørelserne og dommene er analyseret og sammenholdt i nedenstående skema, hvor der er anført 7 afgørelser og domme, hvoraf der tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 5 afgørelser og domme (grønne) og hvoraf der ikke tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 2 afgørelser og domme (røde): Tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010 SKM2014.149.LSR Ikke tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. SKM2008.1056.BR – dog bemærk ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes jf. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 SKM2014.113.LSR LSR 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 LSR 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 SKM2008.1056.BR Vestre Landsrets dom af 23. november 2009 LSR 10-01308 af 13. december 2010 SKM2014.113.LSR SKM2014.149.LSR [sag1] [klager] Genanbringelse efter 3-måneders reglen § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Godkendt Godkendt Ikke godkendt Godkendt Godkendt Ikke godkendt Godkendt Bør godkendes Selvangivet ejendomsavance 850.458 kr. 0 kr. 7.203.228 kr. 7.203.228 kr 0 kr. 363.195 kr. 0 kr. 18.886.835 kr. Anmodet om genanbringelse før ansættelsesændring NEJ NEJ JA JA NEJ JA JA NEJ Genoptaget ejendomsavance 846.146 kr. 787.030 kr. 6.861.668 kr. 6.861.668 kr. 388.802 kr. 362.996 kr. 140.834 kr. 18.076.210 kr. Størrelse af ansættelsesændring - 4.312 kr. + 787.030 kr. - 341.560 kr. - 341.560 kr. 388.802 kr. - 199 kr. + 140.834 kr. - 810.625 kr. Procentvis størrelse af ansættelsesændring - 0,51 % 100 % - 4,74 % - 4,74 % 100 % - 0,05 % 100 % - 4,29 % Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. NEJ NEJ JA = 1. gang ønske om genanbringelse JA = 1. gang ønske om genanbringelse NEJ JA = 1. gang ønske om genanbringelse JA = 1. gang ønske om genanbringelse NEJ Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. JA = 1. gang ønske om genanbringelse JA = 1. gang ønske om genanbringelse JA = 2. gang ønske om genanbringelse JA = 2. gang ønske om genanbringelse JA = 1. gang ønske om genanbringelse JA = 2. gang ønske om genanbringelse JA = 2. gang ønske om genanbringelse JA = 1. gang ønske om genanbringelse Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. JA = 3. gang ønske om genanbringelse JA = 3. gang ønske om genanbringelse 3. Klagers begrundelser for principal påstand Det er klagers opfattelse, at klager kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse af 26. april 2023 er foretaget efter ansættelsesændring af 30. marts 2023. Der kan således ske genanbringelse af ejendomsavancen på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i køb og forbedringer, der er afholdt i indkomstår 2021. Ejendomsavancen for indkomstår 2021 skal herefter nedsættes fra 18.076.210 kr. til 0 kr. 3.1 Genanbringelse godkendt, hvor der anmodet om genanbringelse 1. gang Det kan udledes af skemaet ovenfor i pkt. ”2.2 Praksis – Afgørelser og domme”, at der godkendes genanbringelse i de afgørelser og domme: hvor der er anmodet om genanbringelse en gang ”JA = 1. gang ønske om genanbringelse” og hvor ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3. måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.”: Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 (850.458 -> 846.146) Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 (0 -> 787.030) Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010 (0 -> 388.002) Det er klages opfattelse, at de 3 afgørelser fra Landsskatteretten er sammenlignelige med klagers sag, da anmodning om genanbringelse kun er sket én gang: Ansættelsesændringen af 30. marts 2023 skete på foranledning af klagers repræsentant Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 810.625 kr. Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er kun sket én gang, nemlig den 26. april 2023 3.2 Bemærkninger til Skattestyrelsens begrundelse om sigtet med bestemmelsen Skattestyrelsen anfører følgende i afgørelse af 14. august 2023 i afsnit ”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse” (uddrag): ”Det fremgår af forarbejderne i L 103 af 2. juni 1998 til indsættelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., at ”En skatteyder bør kunne påberåbe sig de nævnte regler (for genanbringelse), når der efterfølgende opstår ejendomsavance, fordi skattemyndighederne har ændret ansættelsen”. For indkomståret 2021 har selskabet i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet oplyst en ejendomsavance på 18.886.835 kr. Der er således ikke i forbindelse med den ændrede skatteansættelse, hvor ejendomsavancen nedsættes til 18.076.210 kr. opstået en ejendomsavance. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er sigtet med indførelsen af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2. pkt., at bestemmelsen skulle kunne påberåbes i det givne tilfælde, hvor ændringen i ansættelsen alene medfører, at selskabets ejendomsavance nedsættes. Det vurderes i den forbindelse ikke, at den ændrede ansættelse reelt har haft indflydelse på selskabets ønske om genanbringelse. Dette synspunkt støttes i Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013, offentliggjort i SKM2014.113.LSR, hvor genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. ikke kunne bringes i anvendelse i et tilfælde, hvor en selvangivet avance ikke var begæret genanbragt inden for fristen. Anmodningen om efterfølgende genanbringelse efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. kan herefter ikke imødekommes.” Skattestyrelsen anfører følgende i afgørelse af 14. august 2023 i afsnit ”1.5 Endelig afgørelse” (uddrag): ”Vi har fortsat den opfattelse, at selskabets ansættelsesændring med nedsættelse af ejendomsavancen fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr. ikke har haft reel indflydelse på selskabets oprindelige ønske om genanbringelse, da selskabet har haft og har oplyst en ejendomsavance oprindeligt. Vi mener ikke, at det har betydning for tolkningen af SKM2014.113.LSR, at der i sagen var anmodet om genanbringelse inden ansættelsesændringen. I SKM2014.113.LSR er der ikke som følge af ansættelsesændringen fremkommet en ejendomsavance, da der er tale om en nettonedsættelse af ejendomsavancen på 199 kr., og retten anfører desuden hertil, at ansættelsesændringen ikke i sig selv kan antages at have haft reel indflydelse på anmodningen om genanbringelse. Det er vores vurdering, at det er sammenlignelig med de faktiske forhold hos selskabet for indkomståret 2021. Hertil skal bemærkes, at der i Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.11.2 om genanbringelse af fortjeneste ved erhvervelse af ny ejendom om afgørelsen i SKM2014.113.LSR står følgende udsagn: ”Landsskatteretten lagde i afgørelsen vægt på, at anvendelsen af reglen må forudsætte, at begæringen om genanbringelse udløses af en ændring af skatteansættelsen”. Denne forudsætning opfylder selskabet ikke efter vores opfattelse. Dette skyldes, at ændringen består i, at den allerede oplyste ejendomsavance bliver mindre. Det er stadig Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er sigtet med indførelsen af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2. pkt., at bestemmelsen skulle kunne påberåbes i det givne tilfælde, hvor ændringen i ansættelsen alene medfører, at selskabets ejendomsavance nedsættes. Der er således ikke efterfølgende opstået en ejendomsavance fordi Skattestyrelsen har ændret skatteansættelsen.” Det er klages opfattelse, at formålet og rækkevidden af bestemmelsen fremgår af: forarbejderne og den derefter følgende praksis for ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Det fremgår af praksis (5 afgørelser og domme), at § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. kan bruges på og udløses af: Alle ansættelsesændringer og uanset om ansættelsesændringerne er positive eller negative Alle beløbsstørrelser (f.eks. -4.312, 787.030, -341.560, 388.802 og 140.834) Selvangivet ejendomsavance Ny ansættelse af ejendomsavance Ansættelsesændring Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 850.458 kr. 846.146 kr. - 4.312 kr. Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 0 787.030 kr. 787.030 kr. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 7.203.228 kr. 6.861.668 kr. - 341.560 kr Landsskatterettens kendelse 10-01308 af 13. december 2010 0 388.802 kr. 388.802 kr. SKM2014.149.LSR 0 140.834 kr. 140.834 kr. Det er således klagers opfattelse, at på baggrund af en ansættelsesændring på - 810.625 kr. kan der udløses en begæring om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Skattestyrelsen er ikke enig i dette. Skattestyrelsen anfører i den forbindelse i afgørelse af 14. august 2023 i afsnit ”1.5 Endelig afgørelse” (uddrag): Det er stadig Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er sigtet med indførelsen af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2. pkt., at bestemmelsen skulle kunne påberåbes i det givne tilfælde, hvor ændringen i ansættelsen alene medfører, at selskabets ejendomsavance nedsættes. Der er således ikke efterfølgende opstået en ejendomsavance fordi Skattestyrelsen har ændret skatteansættelsen.” Som det ses af Skattestyrelsens afgørelse er denne passage baseret på SKM2014.113.LSR Det er klagers opfattelse, at Skattestyrelsen fortolkning er forkert, da SKM2008.1056.BR er tilsidesat af Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 og praksis i SKM2014.113.LSR ligeledes er tilsidesat, da afgørelsen i SKM2014.113.LSR er baseret på fortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i SKM2008.1056.BR. 3.3 Bemærkninger til Skattestyrelsens begrundelse om klagers henvisning til Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 Skattestyrelsen anfører følgende i afgørelse af 14. august 2023 i afsnit ”1.5 Endelig afgørelse” (uddrag): ”I bemærkningerne er der som argument for, at Skattestyrelsen skal godkende anmodningen om genanbringelse henvist til Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse i Landsskatterettens kendelse af den 29. september 2003 2-4-1847-1073. Denne kendelse er ifølge rådgiver sammenlignelig med selskabets sag.” (….) ”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretsafgørelsen udelukkende vedrører spørgsmålet om klageren rettidig har indleveret sin anmodning om genanbringelse af ejendomsavance efter den dagældende bestemmelse i ejendomsdomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, sidste punktum samt om reglerne gælder ved skatteyderens egen anmodning om indkomstændring. Denne opfattelse støttes på, at det direkte fremgår af afgørelsens side 1, således: ”Sagen vedrører spørgsmålet om klageren rettidig har indleveret sin anmodning om genanbringelse af ejendomsavance. Landsskatterettens afgørelse Anmodningen om genanbringelse er indgivet rettidigt jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 kt., litra c, sidste pkt. Sagen oversendes til den kommunale skattemyndighed til videre behandling”.” Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten i nærværende sag, skal lægge vægt på Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003, som var den første afgørelse, som viste bestemmelsens anvendelse i praksis og er retningsgivende for efterfølgende praksis, hvor der blev godkendt anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Der blev i Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 foretaget en ansættelsesændring fra 850.458 kr. til 846.146 kr. (en nedsættelse af ansættelsen på 4.312 kr.), som klart er sammenlignelig med klagers sag, hvor der sker en ansættelsesændring fra 18.886.735 kr. til 18.076.210 kr. (en nedsættelses af ansættelsen på 810.625 kr.) Det er således klagers opfattelse, at Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 ikke kan afvises som fortolkningsbidrag med henvisning til, at "sagen blev overført til den kommunale skattemyndighed til videre behandling". 3.4 Klagers sag sammenholdt med Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 og med SKM2014.113.LSR Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 18.076.210 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., når klagers sag sammenholdes med: Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 SKM2014.113.LSR Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse i Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 (uddrag): ”Med virkning fra og med indkomstår 1999 er der i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, indsat følgende bestemmelse i sidste pkt.: Hvis skattemyndighederne ændrer en ansættelse vedrørende afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begærer reglen anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget. Da den kommunale skattemyndighed efterfølgende har ændret A´s skatteansættelse for så vidt angår opgørelsen af den omhandlede avance, og da genanbringelsesanmodningen vedrører indkomstår 1999, kan A endvidere i overensstemmelse med § 6 A, stk. 1, litra c, sidste pkt., anmode om genanbringelse inden for en frist af 3 måneder efter, at meddelelsen ansættelsesændringen er modtaget.” Det er klagers opfattelse, at Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 er sammenlignelig med klagers sag: Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 Ansættelsesændringen af 15. juli 2002 skete på foranledning af A´s repræsentant Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 850.458 kr. til 846.146 kr svarende til en ansættelsesændring på 4.312 kr. Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) er kun sket én gang og denne 1. gang var den 4. september 2002 Klagers sag Ansættelsesændringen af 30. marts 2023 skete på foranledning af klagers repræsentant [revisionsfirma1] Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr., svarende til en ansættelsesændring på 810.625 kr. Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) er kun sket én gang og denne 1. gang var den 26. april 2023 I tillæg til dette er det klagers opfattelse, at SKM2014.113.LSR ikke er sammenlignelig med klagers sag: SKM2014.113.LSR Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 13. juli 2011 Den 6. februar 2012 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt Ansættelsesændringen af 3. september 2012 skete på foranledning af B´s repræsentant Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 363.195 kr. til 362.996 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 199 kr. Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 7. september 2012 Klagers sag Ansættelsesændringen af 30. marts 2023 skete på foranledning af klagers repræsentant [revisionsfirma1] Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr., svarende til en ansættelsesændring på 810.625 kr. Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er kun sket én gang, nemlig den 26. april 2023 Som det ses af ovenstående opstillinger og nedenstående uddrag fra SKM2014.113.LSR anmodes der om genanbringelse 2 gange i SKM2014.113.LSR. ”Det er på baggrund af formålet med bestemmelsen Landsskatterettens opfattelse, at anvendelsen af reglen i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, efter en sammenhæng med 1. punktum i hvert fald må forudsætte, at begæringen om genanbringelse udløses af en ændring af skatteansættelsen. Der henvises til byrets dom af 3. december 2008, offentliggjort som SKM2008.1056.BR. Dette er ikke tilfældet for klagerens vedkommende, idet han allerede den 13. juli 2011 - og dermed inden ændringen af skatteansættelsen den 6. februar 2012 - havde begæret genanbringelse. Det var således ikke ansættelsesændringen, der udløste begæringen om genanbringelse, idet der allerede var selvangivet en ejendomsavance og for sent anmodet om genanbringelse. Der er således ikke efter indkomstårets udløb som følge af en ansættelsesændring fremkommet en ejendomsavance. Retten bemærker, for så vidt angår repræsentantens henvisning til Landsskatterettens kendelse af 29. september 2003, at sagen adskiller sig fra nærværende sag på det punkt, at der først i den nævnte sag efter ansættelsesændringen blev anmodet om genanbringelse. Der var således ikke inden ansættelsesændringen for sent anmodet om genanbringelse.” I klageres sag og Landsskatterettens kendelse af 29. september 2003 er der derimod kun anmodet om genanbringelse én gang. Det kan herefter konkluderes: at Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 er sammenlignelig med klagers sag at SKM2014.113.LSR ikke er sammenlignelig med klagers sag at Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 og klagers sag adskiller sig fra SKM2014.113.LSR på det punkt, at det i 2003-afgørelsen og i klagers sag først var efter ansættelsesændringen, at der blev anmodet om genanbringelse. Der er således ikke inden ansættelsesændringen for sent anmodet om genanbringelse. 3.5 Bemærkninger til Skattestyrelsens begrundelse om, at [klager] ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum Skattestyrelsen anfører følgende i afgørelse af 14. august 2023 i afsnit ”1.5 Endelig afgørelse” (uddrag): Derudover bemærkes, at selskabet ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsdomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 første punktum, om at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 anvendt senest ved rettidig afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for afståelsesåret. Selskabet har indberettet oplysningsskemaet den 21. juli 2022, mens fristen for rettidig indberetning for indkomståret 2021 var den 7. juli 2023. Den nævnte betingelse er omtalt i Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.11.2 om genanbringelse af fortjeneste ved erhvervelse af ny ejendom og under punktet ”Tidsmæssige krav for at anvende reglerne om genanbringelse ”. Se under ad c - Genoptagelse, ordinære frister og genanbringelse. Her står følgende: ”Det er dog en betingelse for at få lov til at genanbringe den ændrede skattepligtige fortjeneste, at oplysningsskemaet er indsendt rettidigt for det indkomstår, det drejer sig om”. Det er klagers opfattelse, at klager opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum. I SKM2008.1056.BR fandt Byretten, at klager ikke kunne genanbringe en ejendomsavance fra indkomstår 2002 (uddrag): ”Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at As selvangivelse for indkomståret 2002 ikke blev indgivet rettidigt, idet den først blev indgivet til skattemyndighederne den 7. oktober 2003. Det lægges endvidere til grund, at det af selvangivelsen fremgår, at A begærede avancen fra salget af ejendommen ...1 genanbragt i købesummen for ejendommen ...2. Det lægges yderligere til grund, at skattemyndighederne ved kendelse af 17. juni 2004 forhøjede den af A opgjorte skattepligtige avance ved salget fra 6.861.668,00 kr. til 7.203.228,00 kr. Retten finder ikke, at A kan anvende reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 anden punktum, idet han allerede i den for sent indgivne selvangivelse, det vil sige inden ændringen af skatteansættelsen den 17. juni 2004, havde begæret genanbringelse. Retten finder i øvrigt efter sammenhængen mellem reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 anden punktum og reglen i § 6 A, stk. 2, nr. 2 første punktum, at spørgsmålet om eventuelt genanbringelse forudsætter, at selvangivelsen er indgivet rettidigt, hvilket den som nævnt ikke var.” SKM2008.1056.BR blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle i Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, B-0633-09, hvorefter der kunne genanbringes i indkomstår 2003. Det er klagers opfattelse, at Vestre Landsret tilsidesætter Byrettens argumenter. Det er i den forbindelse vigtigt for klagers sag, at Vestre Landsret godkender genanbringelse efter 3-måneders reglen af ejendomsavance fra indkomstår 2002 i købt ejendom i 2003, selvom der anmodes om genanbringelse efter 3-månedersreglen af ejendomsavancen fra indkomstår 2002, hvor selvangivelsen ikke var rettidig. Det er således klagers opfattelse, at klager opfylder den tidsmæssige betingelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum. 3.6 Afsluttende bemærkninger til Skattestyrelsens begrundelser Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 18.076.210 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse af 26. april 2023 er foretaget efter ansættelsesændring af 30. marts 2023. Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør i den forbindelse specielt hense til afsnit 2.2 Praksis – Afgørelser og domme – Analyseret og sammenholdt i skema, hvor der er anført 7 afgørelser og domme, hvoraf der tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 5 afgørelser og domme (grønne) og hvoraf der ikke tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 2 afgørelser og domme (røde): Tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010 SKM2014.149.LSR Ikke tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. SKM2008.1056.BR – dog bemærk ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes jf. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 SKM2014.113.LSR Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør i den forbindelse endelig hense til, at det er klagers opfattelse, at Skattestyrelsen fortolkning er forkert, da SKM2008.1056.BR er tilsidesat af Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 og praksis i SKM2014.113.LSR ligeledes er tilsidesat, da afgørelsen i SKM2014.113.LSR er baseret på fortolkning ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i SKM2008.1056.BR. Det er klagers opfattelse, at klager har et retskrav på at kunne anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., idet der hverken ud fra ordlydsfortolkning af bestemmelsen eller af forarbejderne til bestemmelsen fremgår et væsentlighedskriterie (størrelse af ansættelsesændringen). Endelig adskiller Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 og klagers sag sig fra SKM2014.113.LSR på det punkt, at det i 2003-afgørelsen og i klagers sag først var efter ansættelsesændringen, at der blev anmodet om genanbringelse. Der er således ikke inden ansættelsesændringen for sent anmodet om genanbringelse. 4. Klagers begrundelser for subsidiær påstand Det er klagers opfattelse, at klager kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse af 26. april 2023 er foretaget efter ansættelsesændring af 30. marts 2023. Der kan således ske delvis genanbringelse af ejendomsavance på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i forbedringer på 711.234 kr., der er afholdt i indkomstår 2022. Ejendomsavancen for indkomstår 2021 skal herefter nedsættes med 711.234 kr. fra 18.076.210 kr. til 17.364.976 kr. Der henvises til SKM2008.1056.BR som blev anket til Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle i Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, B-0633-09, hvorefter der kunne genanbringes i indkomstår 2003. Vestre Landsret fandt at C, kunne genanbringe en ejendomsavance fra 2002 i købesummen for en ejendom købt i 2003. C fik således medhold i, at der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra 2002 i anskaffelsessummen ved køb af ejendom i 2003. Der kan således i klagers sag ske delvis genanbringelse af ejendomsavance på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i forbedringer på 711.234 kr., der er afholdt i indkomstår 2022. De afholdte forbedringer består af udført arbejde på: bagside af hal asfaltarbejde rampe mv. ifm. af- og pålæsning, som alle sammen er afholdt på den erhvervsmæssige og ikke-udlejede del af [adresse1]. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 23. oktober 2025 på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført, at det blev lagt til grund i byrettens dom af 3. december 2008, offentliggjort som SKM2008.1056.BR, at reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., ikke fandt anvendelse i sagen, fordi sagsøgeren i den for sent indgivne selvangivelse havde begæret genanbringelse. Efterfølgende godkendte landsretten – ifølge repræsentanten efterfølgende – at der kunne ske genanbringelse efter 2. pkt., i et andet år, uanset at der var selvangivet for sent. I nærværende sag er der netop ikke i forbindelse med selvangivelsen anmodet om genanbringelse efter 1. pkt. Det afgørende må således være, om der er anmodet om genanbringelse efter 1. pkt. Når der ikke er det i nærværende sag, skal der blot anmodes om genanbringelse inden for 3-måneders reglen (2. pkt.). Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i dens forslag til afgørelse, der lægger op til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse om at nægte klager tilladelse til at foretage genanbringelse af avance opnået ved salg af ejendom i 2021. Vi henviser i den forbindelse til de bemærkninger og begrundelser, som er anført i den påklagede afgørelse af 14. august 2023 samt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”3 Bemærkninger til principale påstand Skatteankestyrelsen anfører (uddrag): Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for anvendelse af ejendomsavancebe-skatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Der er herved lagt vægt på, at der ikke efter indkomstårets udløb som følge af ansættel-sesændringen på 810.625 kr. var fremkommet en ejendomsavance, idet avancen var blevet oplyst i forbindelse med indberetning af oplysningsskema for 2021. Det var således ikke Skattestyrelsens imødekommelse af genoptagelsesanmodningen, der udløste anmodningen om genanbringelse. Retten skal endvidere bemærke, at formålet med indførelsen af 2. pkt., var at give mulighed for at anvende genanbringelsesbestemmelsen, hvis der efter selvangivelses-fristen opstod en ejendomsavance, fordi skattemyndighederne havde ændret ansættelsen. Dertil kommer, at 2. pkt., er en undtagelse til udgangspunktet i 1. pkt., hvorefter anmodning om genanbringelse skal ske samtidig med indgivelsen af rettidig selvangivelse, hvorfor bestemmelsens anvendelsesområde må antages at være snævert.” Skatteankestyrelsen anfører ud fra en formålsbetragtning, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. f.eks. kun kan bruges i ”den situation” der er nævnt i bemærkningerne, hvor der ikke tidligere var en ejendomsavance, der kunne genanbringes. Bestemmelsen kan således efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke bruges, når der i forvejen er selvangivet en ejendomsavance. Skatteankestyrelsens anfører derudover, at bestemmelsens anvendelsesområde må antages at være snævert. Klager er uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Klager er indledningsvist enig med Skatteankestyrelsen i, at bestemmelsen bl.a. kan anvendes, hvis der tidligere ikke har været selvangivet ejendomsavance (dvs. 0 kr.), og der derefter er foretaget en ansættelsesændring fra 0 kr. til et større beløb: Selvangivet ejendomsavance Ny ansættelse af ejendomsavance Ansættelsesændring Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 0 787.030 kr. 787.030 kr. Landsskatterettens kendelse 10-01308 af 13. december 2010 0 388.802 kr. 388.802 kr. SKM2014.149.LSR 0 140.834 kr. 140.834 kr. Praksis i Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 og i Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, B-0633-09 viser derudover: At bestemmelsens anvendelsesområde ikke er snævert At selvom der oprindeligt er selvangivet en ejendomsavance, kan en ændring give adgang til 3 måneders reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. At bestemmelsens anvendelsesområde er alle ansættelsesændringer At bestemmelsens anvendelsesområde er uafhængig af om ansættelsesændringerne er positive eller negative (f.eks. 787.030 kr., 388.802 kr., 140.834 kr., -4.312 kr. og -341.560 kr.) Selvangivet ejendomsavance Ny ansættelse af ejendomsavance Ansættelsesændring Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 850.458 kr. 846.146 kr. -4.312 kr. (-0,51 %) Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 7.203.228 kr. 6.861.668 kr. -341.560 kr. (-4,74 %) Derudover vises praksis i SKM2014.113.LSR, at en ansættelsesændring undtagelsesvis kan blive for lille: Selvangivet ejendomsavance Ny ansættelse af ejendomsavance Ansættelsesændring SKM2014.113.LSR 363.195 kr. 362.996 kr. -199 kr. (-0,05 %) Det er herefter klagers opfattelse, at Landsskatteretten, med udgangspunkt i praksis, bør give klager medhold i den principale påstand: da klager har selvangivet en ejendomsavance på 18.886.835 kr. da skattestyrelsen efterfølgende har foretaget en ansættelsesændring på - 810.625 kr. (-4,29 %) da klager efterfølgende indenfor 3 måneder har anmodet om genanbringelse efter ejendoms-avancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. af ejendomsavance på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i køb og forbedringer, der er afholdt i indkomstår 2021. 4 Bemærkninger til subsidiær påstand Skatteankestyrelsen anfører (uddrag): ”For så vidt angår den subsidiære påstand om genanbringelse i indkomståret 2022, kan Landsskatteretten ikke tage stilling hertil. Skattestyrelsen har alene behandlet spørgsmålet om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i relation til indkomståret 2021.” Klages skal indledningsvis præcisere, at uanset om der er tale om genanbringelse: i køb af ejendom og forbedringer indkomstår 2021 eller i køb i forbedringer i indkomstår 2022, er der tale en ejendomsavance på 18.076.210 kr., efter en ansættelsesændring, der stammer fra indkomstår 2021. Landsskatteretten skal således tage stilling til den subsidiære påstand, da anmodning om genanbringelse efter både principale og subsidiære påstand, kun kar indkomst påvirkning på indkomstår 2021, hvorimod principale og subsidiære påstand ingen indkomst påvirkning har på indkomstår 2022. Det er derudover klagers opfattelse, at Landsskatteretten skal tage stilling til den subsidiære påstand, da der er tale om en tilsvarende situation, som i sagen, som er omtalt i SKM2008.1056.BR og Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, B-0633-09 Sagen SKM2008.1056.BR vedrørte som udgangspunkt alene genanbringelse af avance i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A i indkomstår 2002. Det vil sige ejendomsavance fra indkomstår 2002, som skulle genanbringes i købesum fra indkomstår 2002. Undervejs i SKM2008.1056.BR blev sagen udvidet på foranledning af sagsøger til også at omfatte spørgsmålet om genanbringelse i indkomståret 2003. Sagsøger nedlagde således påstand om, at der kunne genanbringes ejendomsavance fra indkomstår 2002, som skulle genanbringes i købesum fra indkomstår 2003, selvom påstanden/anmodningen ikke var fremført tidligere i sagen i forbindelse med sagens behandling ved skattestyrelsen og Landsskatteretten. Skatteministeriet nedlagde i den forbindelse afvisningspåstand, som retten tog til følge. SKM2008.1056.BR blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle i Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, B-0633-09, hvorefter der kunne genanbringes i indkomstår 2003. Vestre Landsret fandt således, at sagsøger kunne genanbringe ejendomsavancen fra indkomstår 2002 i købesummen for en ejendom købt i indkomstår 2003. Sagsøger fik således medhold i, at der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra indkomstår 2002 i anskaffelsessummen ved køb af ejendom i indkomstår 2003. Vestre Landsrets dommen (som efterfulgte Byretsdommen) viser, at selvom den efterfølgende ekstra påstand - anmodning om genanbringelse i indkomstår 2003 - først blev fremsat i forbindelse med sagens behandling i Byretten (ikke behandlet af skattestyrelsen eller Landsskatteretten), blev genanbringelsen af ejendomsavancen for indkomstår 2002 godkendt genanbragt i køb i indkomstår 2003. Med henvisning til Vestre Landsrets dommen og officialmaksimen bør klagers sag (subsidiære påstand) således afgøres tilsvarende, således der kan ske delvis genanbringelse af ejendomsavance på 18.076.210 kr. fra indkomstår 2021 i forbedringer på 711.234 kr., der er afholdt i indkomstår 2022. Klagers skal endvidere henvise til SKM2026.30.LSR, hvor der i forbindelse med klagesagens behandling blev fremsat en ny påstand, som Skattestyrelsen ikke havde behandlet tidligere eller forholdt sig til tidligere i klagesagen. Da Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til klagerens påstand om, at der skulle anerkendes fradrag for ejendomsskatter i medfør af ligningslovens § 14, blev sagen hjemvist til Skattestyrelsen på dette punkt. Der kan i den forbindelse henvises til følgende (uddrag) fra Landsskatterettens begrundelse og resultat i SKM2026.30.LSR: ”Udgifter til ejendomsskatter Klageren og hans ægtefælle har i årene 2016, 2017 og 2018 afholdt udgifter på i alt 192.795,47 kr. til ejendomsskatter. Skattestyrelsen har anført, at der er tale om løbende udgifter, som ikke kan indgå ved opgørelsen af avancen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at udgifter til ejendomsskatter er ejendomsavanceopgørelsen uvedkommende. Klageren har i forbindelse med klagesagen fremsat påstand om, at der er fradrag for beløbet i medfør af ligningslovens § 14, stk. 1, idet undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 eller 3 ikke finder anvendelse. Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til spørgsmålet om fradrag for grundskyld i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 14, heller ikke i sin udtalelse i forbindelse med klagesagens start i Skatteankestyrelsen. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag. Ligeledes kan der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Da Skattestyrelsen ikke har taget stilling til klagerens påstand om, at der skal anerkendes fradrag for ejendomsskatter i medfør af ligningslovens § 14, hjemvises sagen til Skattestyrelsen på dette punkt.” Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant nedlagde principal påstand om, at der kan ske genanbringelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., for indkomståret 2021, og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten anførte særligt, at der hverken efter lovens ordlyd eller praksis stilles krav til, om ansættelsesændringen er positiv eller negativ. Repræsentanten fastholdt herefter den subsidiære påstand om, at der skal gives adgang til delvis genanbringelse vedrørende forbedringer afholdt i 2022, samt at Landsskatteretten skal realitetsbehandle denne påstand. Repræsentanten nedlagde som ny mere subsidiær påstand om, at den subsidiære påstand hjemvises til Skattestyrelsens fornyede behandling. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at det af selvangivelsen for indkomståret 2021 fremgår, at selskabet ikke ønskede at genanbringe ejendomsavancen, og at ansættelsesændringen af 30. marts 2023, der er sket på selskabets anmodning, ikke giver adgang til at genanbringe avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., når nu avancen var selskabet bekendt allerede i 2021. Styrelsen er på baggrund af bemærkningerne til lovforslaget af den opfattelse, at 2. pkt. kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor der opstår en positiv ejendomsavance på baggrund af en ansættelsesændring fra skattemyndighederne, som skatteyderen ikke allerede var bekendt med. Landsskatterettens afgørelse Sagen omhandler spørgsmålet, om der efter fristreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., kan gives tilladelse til genanbringelse af avance ved salg af ejendom i indkomståret 2021. Retsgrundlaget Af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 og 2, fremgår: ”Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selv om den er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i stk. 2, nr. 2. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6, stk. 2, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler. Stk. 2. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at 1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret og 2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved rettidig afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved rettidig afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.” Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A om genanbringelse af ejendomsavance blev indført ved lov nr. 427 af 25. juni 1993. Undtagelsen til § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., som nu findes i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., blev ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 indsat som § 6 A, stk. 1, litra C, 2. pkt. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: ”Efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A – C kan en skattepligtig ved at genanskaffe en ny ejendom, ved at genopføre en skadelidt ejendom eller ved at ombygge, tilbygge eller nybygge på en ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen, eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede eller den genopførte bygning eller i udgifterne ved ombygningen, tilbygningen eller nybygningen på den faste ejendom. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A omfatter situationer, hvor en ejendom sælges, og hvor der i umiddelbar forbindelse hermed købes en ny fast ejendom. … Betingelsen for, at den skattepligtige kan overføre en fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A ved afståelse af en fast ejendom, er, at erhvervelsen finder sted i indkomståret før afståelsesåret, i afståelsesåret eller i indkomståret efter afståelsesåret. … Endvidere er det efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, skal begære reglen anvendt ved indsendelsen af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelse af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begære reglen anvendt senest ved indsendelsen af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Denne bestemmelse gælder også for begæringer efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 B og 6 C. Der er ingen mulighed for at dispensere fra disse regler. Den manglende dispensationsadgang er blevet kritiseret. Der er bl.a. gjort opmærksom på, at tidsfristen for genanskaffelser og/eller muligheder for at begære genanbringelsesreglen anvendt også burde omfatte de tilfælde, hvor der sker ligningsmæssige ændringer i forhold til det selvangivne. Disse problemer kan illustreres ved et konkret eksempel. En landmand har solgt noget landbrugsjord. Ved landmandens indkomstopgørelse er der ingen avance ved salg af landbrugsjorden. Efterfølgende finder ligningsmyndighederne imidlertid, at der er opstået en skattepligtig fortjeneste ved salg af jorden. Landmanden anmoder, efter at han har modtaget denne afgørelse, om tilladelse til at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, da han samme år som jorden var solgt har tilkøbt jord og foretaget forbedringer. Dette må afvises, idet anmodningen skulle være indgivet senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori han solgte jorden. Dette er ikke hensigtsmæssigt. En skatteyder bør kunne påberåbe sig de nævnte regler, når der efterfølgende opstår en ejendomsavance, fordi skattemyndighederne har ændret ansættelsen. Det foreslås derfor, at skatteyderen får en frist på 3 måneder til at begære de nævnte regler anvendt, når skattemyndighederne efterfølgende har ændret ansættelsen. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor skatteyderen modtager meddelelsen om ansættelsesændringen fra skattemyndighederne. ...” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om genanbringelse i indkomståret 2021 af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Selskabets oplysningsskema for indkomståret 2021 blev indberettet den 21. juli 2022. Der blev i den forbindelse oplyst en ejendomsavance på 18.886.835 kr. Selskabet fik i overensstemmelse med selskabets genoptagelsesanmodning af 19. december 2022 nedsat selskabets ejendomsavance fra 18.886.835 kr. til 18.076.210 kr. ved Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 2023. Ændringen på 810.625 kr. blev begrundet med en tastefejl på 20.000 kr. samt udgifter til mægler, som ved en fejl ikke var fratrukket ejendomsavancen. Selskabets repræsentant anmodede herefter den 26. april 2023 om genanbringelse af ejendomsavancen i indkomståret 2021 i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler: Retsmedlemmerne finder, at der ikke er grundlag for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Der er herved lagt vægt på, at der ikke efter indkomstårets udløb som følge af ansættelsesændringen på 810.625 kr. er fremkommet en ejendomsavance på Skattestyrelsens foranledning, idet selskabet havde oplyst om avancen i forbindelse med indberetning af oplysningsskemaet for indkomståret 2021. Det var således ikke Skattestyrelsens imødekommelse af genoptagelsesanmodningen, der udløste anmodningen om genanbringelse. Formålet med indførelsen af 2. pkt. var at give mulighed for at anvende genanbringelsesbestemmelsen, hvis der efter selvangivelsesfristen opstod en ejendomsavance, fordi skattemyndighederne havde ændret ansættelsen. Og det er ikke tilfældet i denne sag. Dertil kommer, at 2. pkt. er en undtagelse til udgangspunktet i 1. pkt., hvorefter anmodning om genanbringelse skal ske samtidig med indgivelsen af rettidig selvangivelse, hvorfor bestemmelsens anvendelsesområde må antages at være snævert. Et retsmedlem udtaler: Retsmedlemmet finder ud fra en ordlydsfortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., at Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 2023 medførte en ansættelsesændring, der gav grundlag for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Det er herved uden betydning, at ansættelsesændringen ikke skete på Skattestyrelsens foranledning. Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet. Landsskatteretten giver derfor ikke selskabet medhold i den principale påstand. For så vidt angår den subsidiære påstand om genanbringelse i indkomståret 2022, og den mere subsidiære påstand om hjemvisning af dette punkt, kan Landsskatteretten ikke tage stilling hertil. Skattestyrelsen har alene behandlet spørgsmålet om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., i relation til indkomståret 2021. Landsskatterettens afgørelse af 3. december 2025, offentliggjort som SKM2026.30.LSR, som repræsentanten henviser til, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at situationen i SKM2026.30.LSR ikke er sammenlignelig med denne sag. Klageren havde i SKM2026.30.LSR anmodet om fradrag for sine udgifter til grundskyld, og Skattestyrelsen havde alene taget stilling til, om der var grundlag for fradrag for grundskyld i den opgjorte ejendomsavance. Der var således ikke taget stilling til muligheden for fradrag for ejendomsskatter efter ligningslovens § 14. I denne sag er der anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på nedsættelse af ejendomsavancen. Efterfølgende er der anmodet om genanbringelse i indkomståret 2021, hvilket Skattestyrelsen har taget stilling til. Indkomståret 2022 har således aldrig været en del af sagen i første instans, og derfor kan Landsskatteretten hverken forholde sig til den subsidiære påstand om genanbringelse i indkomståret 2022 eller den mere subsidiære påstand om hjemvisning af dette punkt. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.