Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0070096

Fradrag for underleverandørudgifter nægtet grundet fiktive fakturaer

Myndigheden fik medholdStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
17. april 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til underleverandører i indkomstårene 2021-2023, som Skattestyrelsen anså for fiktive. Skattestyrelsen argumenterede for, at underleverandørerne var fakturafabrikker uden reelle ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, og at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig. Klageren gjorde gældende, at der var tale om reelle leverancer dokumenteret med fakturaforklaringer, timesedler og kundesignaturer. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet den fandt, at klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for de reelle leverancer.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR
  • SKM2009.325.ØLR
  • SKM2019.500.LSR

Fuldtekst

Journalnr. 25-0070096 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomstår 2021 Fradrag for udgifter til underleverandører 0 kr. 80.000 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2022 Fradrag for udgifter til underleverandører 0 kr. 336.000 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2023 Fradrag for udgifter til underleverandører 0 kr. 1.051.800 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet blev stiftet den 1. februar 2019 under branchekoden 433410 ”Maleraktiviteter”. Selskabets formål er at male hos private, som hos virksomheder. Selskabet blev stiftet af [person1], herefter klageren. Selskabet har i perioden 11. december 2019 til 7. januar 2020 været ejet 50 % af [person2]. Klageren var fra den 8. januar 2020 eneaktionær i selskabet. Selskabet har i den påklagede periode haft flere adresser. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har selskabet i perioden haft 1-6 ansatte. Selskabet blev registreret for selskabsskat fra den 1. februar 2019. Skattestyrelsen har den 24. september 2024 anmodet selskabet om at fremsende selskabets regnskaber, bankkontoudtog samt købs- og salgsfakturaer. Selskabets direktør har ikke fremsendt det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har derfor den 31. oktober 2024 indhentet selskabets bankkontoudtog fra [finans1] for perioden 7. maj 2020 til 31. december 2023 for kontonummer [kontonr.1]. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelsen den 4. april 2025 på baggrund af bankkontoudtoget fra [finans1]. Selskabets direktør har den 6. maj 2025, i forlængelse af Skattestyrelsens udsendelse af forslag til afgørelse, fremsendt selskabets købs- og salgsfakturaer, timesedler og samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Skattestyrelsen har oplyst, at noget af det fremsendte materiale var ulæseligt, hvorfor Skattestyrelsen den 27. maj 2025 har anmodet om genfremsendelse af de bilag, der var ulæseligt. Selskabet genfremsendte den 23. juni 2025 de samme bilag, som de sendte den 6. maj 2025. Selskabet har ikke fremlagt selskabets kontokort for den påklagede periode. Skattestyrelsen har derfor den 30. juni 2025 truffet afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter vedrørende selskabets underleverandører. Afgørelsen er truffet på baggrund af indhentet bankkontoudtog af den 31. oktober 2024 og materiale modtaget af selskabets direktør den 6. maj 2025. Klageren har ikke fremlagt selskabets kontokort for den påklagede indkomstperiode. Til kontrollen har Skattestyrelsen anvendt selskabets bankkontoudtog fra [finans1]. Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets kontoudtog med kontonummer [kontonr.1] konstateret, at selskabet har betalt følgende fakturaer til selskabets underleverandører [virksomhed5] ApS, [virksomhed4], [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS, som Skattestyrelsen har anset for ikke reelle: Dato Tekst Beløb i kr. 12. oktober 2021 Straks overførsel gennemført pr. 12. oktober 2021/ [...] Fakt. 060 -100.000,00 4. november 2022 Fakturanr. 1272 -99.925,00 14. november 2022 Fakturanr. 1272 -99.925,00 22. november 2022 Fakturanr. 1378 -45.150,00 5. december 2022 Fakturanr. 1461 -175.000,00 29. marts 2023 Fakturanr. 116 -62.650,00 2. maj 2023 Fakturanr. 1289 -50.000,00 23. maj 2023 Fakturanr. 269 -31.250,00 6. juni 2023 Fakturanr. 285 -137.550,00 29. juni 2023 Faktura 166 -100.000,00 6. juli 2023 Faktura 174 -75.250,00 1. august 2023 Faktura 357 -75.000,00 15. august 2023 Fakturanr. 366 -87.500,00 24. august 2023 Fakturanr. 372 -124.950,00 5. september 2023 Fakturanr. 384 -75.250,00 11. september 2023 Fakturanr. 391 -37.800,00 13. oktober 2023 Fakturanr. 462 -56.875,00 6. november 2023 Fakturanr. 502 -124.950,00 7. december 2023 Faktura 585 -97.650,00 28. december 2023 Faktura 647 105.000,00 28. december 2023 Faktura 646 -72.975,00 I alt inkl. moms 1.834.750,00 Følgende forhold gør sig gældende vedrørende selskabets underleverandører: [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 23. oktober 2003 under branchekoden 642120 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”. [virksomhed5]´s formål var at fungere som holdingselskab og foretage investeringer, salg og produktion samt lige artet virksomhed. Ifølge CVR havde [virksomhed5] i den påklagede periode 1-2 ansatte. [virksomhed5] blev taget under konkursbehandling den 5. januar 2023. Selskabet har den 12. oktober 2021 overført til [virksomhed5]´ bankkonto 100.000 kr. inkl. moms, heraf udgør købsmoms 20.000 kr. Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt en faktura. Af den fremlagte beskrivelse af fakturaen fra [virksomhed5], som virksomheden ikke har fremlagt, fremgår oplysninger om leveringsperiode, leveringsadresse, arbejdsopgave og at de dem som har udført arbejdsopgaverne, fremgår af timesedlerne. Beskrivelsen af fakturaen var ikke fremlagt til brug for Skattestyrelsens behandling af sagen, men er blevet udarbejdet til brug for klagesagen. Af Skattestyrelsens kontroloplysninger fremgår, at hovedformålet med [virksomhed5]´s aktivitet var udlån af bankkonto til anvendelse af fakturafabrikker, at [virksomhed5] havde en omsætning på 151 millioner kr. i årene 2020 og 2021 og lønudgifter på 39.900 kr. og 51.400 kr., at [virksomhed5] ikke har anvendt underleverandører, ligesom [virksomhed5] ikke har haft nævneværdige driftsudgifter, at [virksomhed5]´s midler blev overført direkte til udlandet, og at hovedformålet med [virksomhed5] har været at give køberne mulighed for uberettigede skatte- og momsfradrag samt hvidvask. [by1]s Byret har den 12. juli 2024 afsagt dom mod en person, som har overført 130.000.000 kr. til [virksomhed5]´s bankkonti, for efterfølgende at have modtaget pengene tilbage som henholdsvis kontanter, og som tredjemandsbetalinger af regninger, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 22. januar 2020 under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibrancherne 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom” og 469000 ”Ikke-specialiserede engroshandel”. [virksomhed3]s formål var at drive virksomhed med handel og service samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR havde [virksomhed3] i den påklagede periode haft 1-2 ansatte. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 15. november 2023. Skattestyrelsen er i forbindelse med kontrol af et andet selskab kommet i besiddelse af tre nedenstående fakturaer fra [virksomhed3]: Navn Fakturanr. Dato Fakturatekst Beløb inkl. moms i kr. Moms i kr. [virksomhed3] ApS 269 22. maj 2023 Udført male arbejde, fast pris efter aftale 31.250,00 6.250,00 [virksomhed3] ApS 285 5. juni 2023 Udført maler timer for maj 393 timer x 280 kr./timen 137.550,00 27.510,00 [virksomhed3] ApS 318 29. juni 2023 Maler – udført timer for juni 100.100,00 20.020,00 I alt 268.900,00 53.780,00 Selskabets har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt timesedler som underbilag for fakturaerne fra [virksomhed3] og en beskrivelse af de opgaver, som er anført på fakturaerne. De fremlagte timesedler er skrevet i hånden og indeholder underleverandørens navn, medarbejder navn, dato, start tid, slut tid, timer i alt samt en medarbejderunderskrift. De fremlagte timesedler indeholder ikke en specifikation af den samlede pris, herunder antal timer og timepris samt en beskrivelse af arbejdsopgaven. Af de fremlagte beskrivelser af fakturaerne fremgår oplysninger om leveringsperiode, leveringsadresse, arbejdsopgave og at de dem som har udført arbejdsopgaverne, fremgår af timesedlerne. Beskrivelser af fakturaerne var ikke fremlagt til brug for Skattestyrelsens behandling af sagen, men er blevet udarbejdet til brug for klagesagen. Selskabet har desuden fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed3]. Samarbejdskontrakten er underskrevet af parterne den 2. maj 2023. Af kontrakten fremgår, at arbejdet afregnes med en timepris på 280 kr. ekskl. moms, at opgaverne aftales skriftligt forud for opgavernes påbegyndelse, og at betalingen sker månedligt via bankoverførsel. Desuden fremgår af kontrakten, at tvister, der udspringer af aftalen, afgøres ved [by1]s Byret. Samarbejdsaftalen er udarbejdet med samme oplysninger og udformning, som de øvrige fremlagte samarbejdsaftaler for selskabets øvrige underleverandører. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] er et fiktivt selskab, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, at [virksomhed3] i 2022 kun har angivet løn for 117.608 kr. for januar og februar 2022, og at der i 4. kvartal 2022 var udstedt fakturaer for 1 million kr. ekskl. moms, at [virksomhed3] i 2023 har udstedt fakturaer for 14,1 millioner kr. ekskl. moms, og at der i 2023 ikke var foretaget lønindberetninger, at [virksomhed3] ikke har haft de menneskelige eller tekniske ressourcer til at levere det, der er angivet på de udskrevne fakturaer, at [virksomhed3] ikke har haft reel virksomhedsdrift, og at der er tale om fiktive fakturaer, der alene blev udstedt med henblik på at give køberne mulighed for uberettiget skatte- og momsfradrag samt hvidvask. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 20. oktober 2022 under branchekoden 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom”. [virksomhed4]´ formål var at drive rengørings- og oprydningsvirksomhed på byggepladser samt hermed beslægtet virksomhed. Ifølge CVR havde [virksomhed4] 1-2 ansatte i 2023. [virksomhed4] blev taget under konkursbehandling den 12. marts 2024. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende fakturaer: Navn Fakturanr. Dato Fakturatekst Beløb inkl. moms i kr. Moms i kr. [virksomhed4] ApS 357 31. juli 2023 Udført malerabejde 75.000,00 15.000,00 [virksomhed4] ApS 366 8. august 2023 Diverse opgaver udført efter aftale 87.500,00 17.500,00 [virksomhed4] ApS 585 12. december 2023 Diverse opgaver udført efter aftale 97.650,00 19.530,00 [virksomhed4] ApS 384 31. august 2023 Diverse opgaver udført efter aftale 75.250,00 15.050,00 [virksomhed4] ApS 391 5. september 2023 Diverse opgaver udført efter aftale 37.800,00 7.560,00 [virksomhed4] ApS 462 30. september 2023 Diverse opgaver udført efter aftale 56.875,00 11.375,00 [virksomhed4] ApS 502 31. oktober 2023 Diverse opgaver udført efter aftale 124.950,00 24.990,00 I alt 555.025,00 111.005,00 Af selskabets bankkontoudtog med kontonummer [kontonr.1] ses, at selskabet desuden har afholdt udgifter til [virksomhed4] vedr. bilagsnr. 372, 647 og 646 på i alt 302.925 kr. inkl. moms. Selskabet har i alt overført til [virksomhed4] 857.950 kr. inkl. moms. Samtlige af fakturaerne fra [virksomhed4] ses betalt på selskabets bankkonto med kontonummer [kontonr.1]. Selskabets har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt timesedler som underbilag for fakturaerne fra [virksomhed4] og en beskrivelse af de opgaver, som er anført på fakturaerne. Beskrivelsen af opgaverne forelå ikke til brug for Skattestyrelsens behandling af sagen. De fremlagte timesedler er skrevet i hånden og indeholder underleverandørens navn, medarbejder navn, dato, start tid, slut tid, timer i alt samt en medarbejderunderskrift. De fremlagte timesedler indeholder ikke en specifikation af den samlede pris, herunder antal timer og timepris samt en beskrivelse af arbejdsopgaven. Af de fremlagte beskrivelser af fakturaerne fremgår oplysninger om leveringsperiode, leveringsadresse, arbejdsopgave og at de dem som har udført arbejdsopgaverne, fremgår af timesedlerne. Selskabet har desuden fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed4]. Samarbejdskontrakten er underskrevet af parterne den 1. juli. 2023. Af kontrakten fremgår, at arbejdet afregnes med en timepris på 280 kr. ekskl. moms, at opgaverne aftales skriftligt forud for opgavernes påbegyndelse, og at betalingen sker månedligt via bankoverførsel. Desuden fremgår af kontrakten, at tvister, der udspringer af aftalen, afgøres ved [by1]s Byret. Samarbejdsaftalen er udarbejdet med samme oplysninger og udformning, som de øvrige fremlagte samarbejdsaftaler for selskabets øvrige underleverandører. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4]’ hjemmesiden har samme design og samme telefonnummer, som selskabet [virksomhed6] ApS, der ifølge Skattestyrelsen er en fakturafabrik, at [virksomhed4]´ oplyste løn ikke kan anses for at være tilstrækkelig til at kunne levere den fakturerede omsætning, at [virksomhed4] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed4] har anvendt 9 forskellige bankkonti, hvor hovedparten er hos [finans2], som formidler penge videre ud af landet, at alle fakturaerne og mails ifølge kurator er blevet slettet, at [virksomhed4] har anvendt bankkonti tilhørende andre selskabet og at [virksomhed4]´ tidligere direktør blev vurderet til at være stråmand. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 6. januar 2023 under branchekoden 433200 ”Tømrer og bygningssnedkeraktiviteter” og bibrancherne 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed2]´s formål var at drive tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, herunder murerarbejde og rengøring i bygninger og andet efter ledelsens skøn. Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed2] blev taget under konkursbehandling den 27. marts 2025, og blev opløst ved konkurs den 22. september 2025. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer: Navn Fakturanr. Dato Fakturatekst Beløb inkl. moms i kr. Moms i kr. [virksomhed2] ApS 116 28. marts 2023 Udført malerarbejde 62.650,00 12.530,00 [virksomhed2] ApS 1289 2. maj 2023 Udfført malerarbejde 50.000,00 10.000,00 [virksomhed2] ApS 166 29. juni 2023 Udført malertimer iflg aftale 100.100,00 20.020,00 [virksomhed2] ApS 174 5. juli 2023 Udført maler timer ifgl. Aftale 75.250,00 15.050,00 I alt 288.000,00 55.600,00 Selskabets har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt timesedler som underbilag for fakturaerne fra [virksomhed2] og en beskrivelse af de opgaver, som er anført på fakturaerne. Beskrivelsen af opgaverne forelå ikke til brug for Skattestyrelsens behandling af sagen. De fremlagte timesedler er skrevet i hånden og indeholder underleverandørens navn, medarbejder navn, dato, start tid, slut tid, timer i alt samt en medarbejderunderskrift. De fremlagte timesedler indeholder ikke en specifikation af den samlede pris, herunder antal timer og timepris samt en beskrivelse af arbejdsopgaven. Af de fremlagte beskrivelser af fakturaerne fremgår oplysninger om leveringsperiode, leveringsadresse, arbejdsopgave og at de dem som har udført arbejdsopgaverne, fremgår af timesedlerne. Selskabet har desuden fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed2]. Samarbejdskontrakten er underskrevet af parterne den 1. marts 2023. Af kontrakten fremgår, at arbejdet afregnes med en timepris på 280 kr. ekskl. moms, at opgaverne aftales skriftligt forud for opgavernes påbegyndelse og at betalingen sker månedligt via bankoverførsel. Desuden fremgår af kontrakten, at tvister, der udspringer af aftalen, afgøres ved [by1]s Byret. Samarbejdsaftalen er udarbejdet med samme oplysninger og udformning, som de øvrige fremlagte samarbejdsaftaler for selskabets øvrige underleverandører. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har indsendt nulangivelser på moms og oplyst 0 kr. for virksomhedens resultat, at [virksomhed2]´s regnskab på virk.dk ikke viser aktivitet, at [virksomhed2] har omsat for 16,8 millioner kr. i perioden 1. januar 2024 til 30. maj 2024 til trods for [virksomhed2] ikke har haft ansatte, at [virksomhed2] har mange overførsler til udlandet, som ikke har relation til [virksomhed2]’s branche og de fakturerede ydelser, og at virksomheden [virksomhed7], som Skattestyrelsen har vurderet for at være en fakturafabrik, har påført [virksomhed2]´s bankkonto som betalingslinje på to fakturaer. [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed1], blev stiftet den 29. juni 2016 under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniøraktiviteter inden for byggeri og anlægsarbejder”. [virksomhed1]´s formål var at drive rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og hermed forbundet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed1] haft 1-3 ansatte i perioden. [virksomhed1] blev taget under konkurs den 15. februar 2023. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed1] fremlagt følgende fakturaer: Navn Fakturanr. Dato Fakturatekst Beløb inkl. moms i kr. Moms i kr. [virksomhed1] ApS 1461 7. november 2022 Udført malearbejde, udlejning af maler 175.000,00 35.000,00 kr. Af selskabets bankkontoudtog med kontonummer [kontonr.1] ses, at selskabet desuden har afholdt udgifter til [virksomhed1] vedr. fakturanr. 1272 og 1378 på i alt 245.000 kr. inkl. moms. Selskabet har samlet overført 420.000 kr. inkl. moms til [virksomhed1]. Samtlige af fakturaerne fra [virksomhed1] ses betalt på selskabets bankkonto med kontonummer [kontonr.1]. Selskabets har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt timesedler som underbilag for fakturaerne fra [virksomhed1] og en beskrivelse af de opgaver, som er anført på fakturaerne. Beskrivelsen af opgaverne forelå ikke til brug for Skattestyrelsens behandling af sagen. De fremlagte timesedler er skrevet i hånden og indeholder underleverandørens navn, medarbejder navn, dato, start tid, slut tid, timer i alt samt en medarbejderunderskrift. De fremlagte timesedler indeholder ikke e specifikation af den samlede pris, herunder antal timer og timepris samt en beskrivelse af arbejdsopgaven. Af de fremlagte beskrivelser af fakturaerne fremgår oplysninger om leveringsperiode, leveringsadresse, arbejdsopgave og at de dem som har udført arbejdsopgaverne, fremgår af timesedlerne. Selskabet har desuden fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed1]. Samarbejdskontrakten er underskrevet af parterne den 1. oktober 2022. Af kontrakten fremgår, at arbejdet afregnes med en timepris på 280 kr. ekskl. moms, at opgaverne aftales skriftligt forud for opgavernes påbegyndelse, og at betalingen sker månedligt via bankoverførsel. Desuden fremgår af kontrakten, at tvister, der udspringer af aftalen, afgøres ved [by1]s Byret. Samarbejdsaftalen er udarbejdet med samme oplysninger og udformning, som de øvrige fremlagte samarbejdsaftaler for selskabets øvrige underleverandører. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] har udstedt fiktive fakturaer, at [virksomhed1] ikke har haft de menneskelige og økonomiske ressourcer til at levere det på fakturaerne anførte, at [virksomhed1] har faktureret ydelser for mange forskellige arbejdsområder og brancher, at [virksomhed1] ikke har haft lønudgifter i 2021, men har haft lønudgifter på 394.114 kr. i 2022 for to ansatte, heriblandt [virksomhed1]’s direktør, der har oplyst, at han ikke har udført arbejde for lønnen. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at bogførte salg ses at være fakturaer udstedt af [virksomhed1] til sig selv med en betalingsreference til en bankkonto, der ikke eksisterer, at der har været en tæt sammenhæng mellem [virksomhed1] og en anden fakturafabrik, hvilket understøtter, at de fiktive aktiviteter i [virksomhed1] er en del af et større netværk, og at ejeren og direktøren af [virksomhed1] i forbindelse med et kontrolbesøg har oplyst, at han ikke havde adgang til selskabets bogføring og E-boks og ikke havde kendskab til, at [virksomhed1] har anvendt udenlandske bankkonti. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at de har indhentet bankkontoudskrifter for kontoen i [finans2] med kontonummer [kontonr.2] og har konstateret, at der er indsætninger for 58,5 millioner i 1. halvår 2022 og 104 millioner i 2. halvår 2022. Indsætningerne på kontoen stammer fra danske virksomheder og udenlandske virksomhed, hvor beløbene efterfølgende er blevet hævet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på i alt 1.467.800 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Ved gennemgangen af jeres bankkontoudtog har det ikke været muligt for Skattestyrelsen at identificere alle de fradragsberettigede udgifter I har efter statsskattelovens § 6. Dette skyldes, at teksten i bankkontoudtogene ikke er sigende i tilstrækkeligt omfang. Skattestyrelsen er dog af den opfattelse, at det ikke er alle udgifter, der er fradragsberettigede. Herunder er overførsler til [virksomhed5] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS ikke anset, for at være fradragsberettigede udgifter, da Skattestyrelsen anser selskaberne for at være fakturafabrikker efter begrundelserne anført i punkt 1.1.2.1 –1.1.2.5. Skattestyrelsen rejser derfor berettiget tvivl om, hvorvidt der er sket levering fra førnævnte virksomheder. Denne tvivl medfører, at [klager] ApS har en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret som anført på fakturaerne. Dette kan udledes af SKM 2009. 325. ØLR. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation fra jer. [klager] ApS har ikke løftet bevisbyrden for, at ydelserne er leveret, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan godkende skattefradrag for de følgende beløb: Dato Tekst Beløb i kr. 12. oktober 2021 Straks overførsel gennemført pr. 12. oktober 2021/ [...] Fakt. 060 -100.000,00 4. november 2022 Fakturanr. 1272 -99.925,00 14. november 2022 Fakturanr. 1272 -99.925,00 22. november 2022 Fakturanr. 1378 -45.150,00 5. december 2022 Fakturanr. 1461 -175.000,00 29. marts 2023 Fakturanr. 116 -62.650,00 2. maj 2023 Fakturanr. 1289 -50.000,00 23. maj 2023 Fakturanr. 269 -31.250,00 6. juni 2023 Fakturanr. 285 -137.550,00 29. juni 2023 Faktura 166 -100.000,00 6. juli 2023 Faktura 174 -75.250,00 1. august 2023 Faktura 357 -75.000,00 15. august 2023 Fakturanr. 366 -87.500,00 24. august 2023 Fakturanr. 372 -124.950,00 5. september 2023 Fakturanr. 384 -75.250,00 11. september 2023 Fakturanr. 391 -37.800,00 13. oktober 2023 Fakturanr. 462 -56.875,00 6. november 2023 Fakturanr. 502 -124.950,00 7. december 2023 Faktura 585 -97.650,00 28. december 2023 Faktura 647 105.000,00 28. december 2023 Faktura 646 -72.975,00 I alt inkl. moms 1.834.750,00 … At I har indsendt kontrakter, timesedler og faktura fra [virksomhed3], [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed1] ApS, ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse. Det skyldes, at timesedlerne kun er udfyldt med fornavn, derved er lønmodtageren ikke identificerbare, desuden har selskaberne enten ikke haft nogle ansatte i perioderne, ellers har de ikke haft ansatte med de angivne fornavne. Det fremgår af timesedlerne at der samlet er udført arbejde i 4.524 timer, og på de indsendte fakturaer er der faktureret for 5.336 timer, derved er der en uoverensstemmelse mellem timesedlerne og fakturaerne. Desuden er det f.eks. ikke nærmere specificeret i fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller i hvilken periode der er udført arbejde. Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke en tilstrækkelig sandsynliggørelse for, at der er sket levering af en vare eller ydelse og derfor kan der ikke anerkendes fradrag som følge af den dokumentation I har indsendt. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. november 2025 udtalt følgende: ”… Klager har den 21. august 2025 sendt bilag 22 og 23 til Skattestyrelsens tidligere sagsbehandler. I forbindelse med modtagelsen af bilag 22 og 23 blev klager orienteret om, at der var truffet afgørelse i sagen og, at de enten kunne klage over sagen eller anmode om genoptagelse af sagen. Skattestyrelsen har på baggrund af den nærværende klage over Skattestyrelsens afgørelse af den 30. juni 2025, gennemgået klagerens bemærkninger og de af den 21. august 2025 fremsendte bilag. I den forbindelse har Skattestyrelsen ikke fundet nye oplysninger der ændrer på vores afgørelse af den 30. juni 2025. Skattestyrelsen bemærker, at klager har anmodet om henstand i klagens punkt 7. Der er dags dato ikke oprettet henstand i Skattestyrelsen, da anmodningen om henstand ikke er indsendt korrekt. Vi har tidligere vejledt om hvordan der skal anmodes om henstand i Skattestyrelsens afgørelse af den 30. juni 2025. Da klagen er indsendt til Skatteankestyrelsen, bedes I venligst oplyse klager om, at klager skal følge den vejledning, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 30. juni 2025, for at indsende en korrekt anmodning om henstand. …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes udgifter til underleverandører på i alt 1.467.800 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Vi gør gældende, at afgørelsen er baseret på en fejlagtig vurdering af de fremlagte bilag, samt en uberettiget tilsidesættelse af den dokumentation, der klart viser, at de udførte opgaver er reelle, og at der har været leveret arbejdsydelser og materialer i overensstemmelse med de indsendte fakturaer. 2. Baggrund Skattestyrelsen har anset en række underleverandørfakturaer fra bl.a. [virksomhed5] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS for at være fiktive og har derfor nægtet fradrag. Dette har resulteret i en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med betydelige beløb. 3. Bevismateriale for reelle leverancer Vi vedlægger som bilag den udvidede fakturaforklaring, hvor hver faktura er specificeret med: - Leveringsadresser (fx [adresse1], [adresse2], [adresse3] m.fl.). - Beskrivelse af de udførte opgaver (spartling, slibning, maling af lejligheder, trappeopgange, facader, ventilationshuller m.m.). - Materialelister (indkøb af sandpapir, støvmasker, maling m.m.). - Underskrifter fra kunder på de pågældende adresser, som bekræfter, at arbejdet er udført. Denne dokumentation viser tydeligt, at der ikke er tale om fiktive fakturaer, men om konkrete bygge- og maleropgaver, som er udført på faktiske adresser for reelle kunder Denne dokumentation viser tydeligt, at der ikke er tale om fiktive fakturaer, men om konkrete bygge- og maleropgaver, som er udført på faktiske adresser for reelle kunder. 4. Retlige bemærkninger - Efter statsskattelovens § 6 er der fradragsret for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. … - Skattestyrelsen har lagt vægt på, at underleverandørerne er kategoriseret som 'fakturafabrikker'. Dette kan imidlertid ikke automatisk medføre, at alle samarbejdsaftaler og fakturaer tilknyttet disse virksomheder er uden realitet. Bevisbyrden er skærpet, men virksomheden har løftet den gennem de indsendte fakturaforklaringer med leveringsadresser, materialeforbrug og kundernes underskrifter. 5. Påstand Vi nedlægger påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ophæves for så vidt angår: … 2. Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, der baserer sig på nægtelsen af fradragene. 7. Afsluttende bemærkninger Virksomheden har handlet i god tro og har i alle tilfælde søgt at dokumentere de udførte arbejder. Den fremlagte dokumentation opfylder kravene til at godtgøre, at fakturaerne er reelle, og at moms- og skattefradragene derfor skal anerkendes. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed1] på i alt 1.467.800 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Ændringen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed1] for ikke at være reelle. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne indeholder ikke mængden og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Det påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget fradragsberettigede leverancer i henhold til de udstedte fakturaer. Samtlige af underleverandørerne er under konkurs eller opløst ved konkurs, jf. SKM2019.500.LSR, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at samtlige underleverandørerne er fiktive og ikke har haft menneskelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de på fakturaerne anførte ydelser. Skattestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at hovedformålene med underleverandørerne har været at give selskabet mulighed for uberettigede skattefradrag samt hvidvask. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at [virksomhed5]´s aktivitet var udlån af bankkonto til anvendelse af fakturafabrikker, at [virksomhed5] havde en omsætning på 151 millioner kr. i årene 2020 og 2021 og lønudgifter på 39.900 kr. og 51.400 kr., at [virksomhed4] har samme design og samme telefonnummer, som en anden fakturafabrik, at [virksomhed4] har anvendt 9 forskellige bankkonti, hvor hovedparten er hos [finans2], som formidler penge ud af landet, at [virksomhed4]´s tidligere direktør blev vurderet til at være stråmand, at [virksomhed2] har omsat for 16,8 millioner kr. i perioden 1. januar 2024 til 30. maj 2024 til trods for, at [virksomhed2] ikke har haft ansatte, at [virksomhed2] har mange overførsler til udlandet, som ikke har relation til branchen og de fakturerede ydelser, at [virksomhed1] ikke har haft lønudgifter i 2021, men har haft lønudgifter på 394.114 kr. i 2022 for to ansatte, at bogførte salg ses at være fakturaer udstedt af [virksomhed1] til sig selv med en betalingsreference til en bankkonto, der ikke eksisterer, og at der var indsætninger på [virksomhed1]´s bankkonto på 58,5 millioner i 1. halvår 2022 og 104 millioner i 2. halvår 2022, som efterfølgende var blevet hævet. [by1]s Byret har den 12. juli 2024 afsagt dom mod en person, som har overført 130.000.000 kr. til [virksomhed5]´s bankkonti, for efterfølgende at have modtaget pengene tilbage som henholdsvis kontanter, og som tredjemandsbetalinger af regninger, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Af Skattestyrelsens kontroloplysninger fremgår, at underleverandørerne ikke er reelle og ikke har haft tekniske menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de pågældende ydelser, at [virksomhed5]´s aktivitet var udlån af bankkonto til anvendelse af fakturafabrikker, at [virksomhed5] havde en omsætning på 151 millioner kr. i årene 2020 og 2021 og lønudgifter på 39.900 kr. og 51.400 kr., at [virksomhed4] har samme design og samme telefonnummer, som den forrige fakturafabrik [virksomhed6] ApS og at [virksomhed4] har anvendt 9 forskellige bankkonti, hvor hovedparten er hos [finans2], som formidler penge ud af landet. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og de tilhørende bilag ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De fremlagte timesedler angiver ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne skabe identifikation mellem det fremlagte materiale og de omhandlede underleverandører, som har udstedt fakturaerne. Beskrivelsen af arbejdsopgaverne dokumenterer ikke, at det er de omhandlede underleverandører, som har udført arbejdet. Beskrivelsen af arbejdsopgaverne blev indsendt efter Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen. De fremlagte samarbejdsaftaler indgået mellem selskabet og underleverandørerne, er udformet på samme måde med angivelse af samme timepris og samarbejdsbetingelser. Samarbejdsaftalerne indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveransdato, og indeholder ikke et sædvanligt aftalegrundlag med angivelse af forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.