Fradrag nægtet for tab på debitorer og varelager

Journalnr. 23-0030110 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag for tab på debitorer 0 kr. 43.706 kr. Stadfæstelse Fradrag for afskrivning på varelager 0 kr. 20.000 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden havde i den omhandlede periode som formål at udføre konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Tab på debitorer Ved opgørelse af klagerens virksomheds resultat for indkomståret 2020, har klageren fratrukket tab på debitorer med i alt 43.706 kr. Det pågældende tab vedrører kunden [virksomhed2] ApS. Det fremgår af klagerens redegørelse til Skattestyrelsen af 19. oktober 2022: ”Tab på debitorer Dette tab på debitorer skyldes udelukkende 1 kunde – [virksomhed2] [virksomhed2] var fejlagtigt beregnet og bogført til 62.883 kr. Dette er nu rettet til det korrekte 54.633 kr. inkl moms. jvf. kontoudtoget. Kontoudtog for [virksomhed2] ApS Periode: 31/12/2016 - 14/10/2022 (…) Eftersom dette har været min første tab på debitorer blev denne ikke bogført korrekt. Følgende korrektioner i posteringerer er foretaget. (…) Rykkerprocedure Rykker funktion i fakturaprogram er benyttet til at fremsende rykker. Desuden rykkede jeg per email 14/11/2017 samt har haft flere samtaler per telefon i dagene efter. Da jeg ikke har været enig i [virksomhed2] argument om manglende kvalitet i det leverede arbejde udskyder jeg beslutningen om hvad der skulle ske med sagen. Årsagen var min hustru's sygdom - konstateret cancer - med et efterfølgende lang og ingenmåde forudsigeligt behandlingsforløb. Den sidste del af forløbet var min hustru helt uden indkomst eller støtte fra kommunen så al min energi var rettet mod på at tjene penge nok til at sikre og støtte familien. Grundet det meget langstrakte forløb, hvor vi som familie udelukkende var koncentreret om det eneste vigtige - min konens overlevelse, sprang jeg fristen for retslig gennemførelse af kravet mod [virksomhed2] og måtte derfor ultimo 2020 afskrive beløbet.” Det fremgår, at [virksomhed2] ApS er en igangværende virksomhed. Afskrivning af varelager Ved opgørelse af klagerens virksomheds resultat for 2020 har klageren fratrukket tab på varelager med 20.000 kr. som følge af afskrivning af ukurante varer. Klageren har oplyst, at hans virksomhed i 2018 anskaffede et ukurant restlager fra klagerens kones virksomhed ([virksomhed3]), da denne ophørte. Forinden havde klagerens kone forsøgt af sælge virksomheden som helhed. Klageren har hertil fremlagt Facebookopslag fra ”[virksomhed3]” af 2. november 2015 vedrørende lukning af den fysiske butik samt af 15. marts 2017 vedrørende ophørsudsalg. Klageren har fremført følgende redegørelse om opgørelsesmetoden for afskrivningen til Skattestyrelsen: ”Dokumentation afskrivninger varelager Lageret er forsøgt solgt til fysiske butikker men der ikke har været interesse for at købe da varerne blev vurderet som ukurant da varelageret enten har været udgående varer / farver i få antal dvs. ikke er i ubrudte poser som er branchestandarden for kurant vare. Sidste udvej er at sælge via kræmmermarkedet til private hvilket corona har umuliggjort. Pga varerne forrringede beskaffenhed pga. yderligere alder / lys påvirkning så derfor er værdien for salg på markedspladser vurderet til en negativ forretning. Lager vurdering Primo 2021 Kasser blandet garn 9 14 0.5 5 1 Antal kasser 29.5 - ca. 120 nøgler per kasse 120 Antal nøgler i kasser 3,540 2 poser blandet garn 300 Nøgler i alt 3,840 á 5 kr per nøgle kr.19,200 3 kasser knapper rester kr.800 Total lager kr.20,000 Værdi ved salg markedspladser max 1 kr. per nøgle kr.3,840 Omkostning til markedspladser, kørsel -kr.4,000 -kr.160” Der er ikke fremlagt dokumentation for anskaffelsen af varelageret. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for tab på debitorer med i alt 43.706 kr. samt fradrag for afskrivning af varelager for i alt 20.000 kr. i klagerens virksomhed for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”2. Tab på debitorer (…) Fradrag for tab på debitorer kan jf. kursgevinstlovens § 17, foretages jf. statsskattelovens § 6. Fradrag kan foretages på det tidspunkt, hvor tabet er realiseret, dvs. at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Der henvises endvidere til juridisk vejledning afsnit C.C.2.5.3.3.7. Ud fra det oplyste, er [virksomhed2] ApS en kunde, der er handlet længe med og fordringen på [virksomhed2] ApS er ikke opstået på grund af [virksomhed2] ApS´ manglende betalingsevne, men på grund af en tvist omkring kvaliteten på det af dig udførte arbejde. Hvis du var enig i, at [virksomhed2] ApS ikke skulle betale det fakturerede beløb, skulle du, inden der indtræder forældelse, have udstedt en kreditnota. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har gennemført en retslig handling eller iværksat effektive inddrivelsesskridt og dermed har du ladet sagen forælde, så udsigten til et positivt resultat af et retsligt opgør er ikke til stede. Da du ikke har iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på at undgå forældelse, er der ikke tale om en sædvanlig driftsrisiko, jf. statsskattelovens § 6. Skattestyrelsen forhøjer således din virksomheds resultat med 43.706 kr. for 2020. (…) 3. Afskrivning af varelager (nedskrivning ukurans) (…) Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke kan fratrække et varelager, som din hustru har haft i sin virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Driftsomkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende kan fradrages, når der er tale om udgifter, der er med til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og Skattestyrelsen finder at værdien af et garnlager er din virksomhed og driften af denne uvedkommende. Det har ikke været nødvendigt for din virksomhed eller en del af denne at anskaffe et garnvarelager og du har da heller ikke kunnet dokumentere, at have købt varelageret. Skattestyrelsen forhøjer således din virksomheds overskud i 2020 med 20.000 kr. vedrørende dette punkt.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 21. april 2023 udtalt følgende: ”Afskrivning varelager (nedskrivning ukurans) Skatteyder forklarer mere om værdiansættelsen og varelagerloven og henviser til en afgørelse fra Statsskattedirektoratet om værdiansættelse. Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at skatteyder ikke i henhold til statsskattelovens § 6, kan fratrække noget vedrørende et varelager som har været i ægtefællens virksomhed. Driftsomkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende kan fradrages, når der er tale om udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og Skattestyrelsen finder, at værdien af et garnlager er skatteyders virksomhed og driften af denne uvedkommende. Det har ikke været nødvendigt for skatteyders virksomhed eller en del af denne, at anskaffe et garnvarelager og Skattestyrelsen har derfor ingen kommentarer til hvorledes værdiansættelsen sker.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der er lidt et fradragsberettiget tab på debitorer med i alt 43.706 kr. samt at han er berettiget til fradrag for afskrivning af ukurant varelager med i alt 20.000 kr. for indkomståret 2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”2. Tab på debitorer Jeg kan ikke acceptere afgørelse om ikke at kunne kreditere tabet [virksomhed2] via kreditnota da jeg har været i god tro omkring at have fulgt rigtig regnskabmæssig procedure og kun derigennem er forældelsen blevet overskrevet. Dette er forklaret på telefon samtalerne med sagsbehandleren. 3. Afskrivning varelager (nedskrivning ukurans) De faktiske forhold er at jeg købte et ukurant restlageret inklusiv løsøre i 2018 da min kone nedlagde virksomheden. Min kone havde forsøgt at sælge virksomheden som helhed i 2015 uden held. Se vedlagte: (…) Og hun har så ophørsudsalg i 2017. (…) Det er således kun de sidste ukurante rester efter ophørsudsalget som er købt. Garnbutikker i [by1] og omegn blev efter ophørsudsalget tilbudt at købe resterne men de var uinteresseret. Så det var allerede et ukurant varelager jeg erhvervede i 2018. Så følge af de ekstra års opbevaring med udsættelse for sollys og utøj (under corona) har kun forøget forringelsen. Dette er forklaret på telefon samtalerne med sagsbehandleren. Jvf. varelagerloven: https://skat.dk/data.aspx?oid=1977747 Hvis der ikke eksisterer andet og sikrere grundlag for værdiansættelsen, kan en virksomhed ifølge en afgørelse fra det daværende Statsskattedirektorat værdiansætte sine varer til følgende procenter af den værdi, varen er ansat til ved 1. års begyndelse eller den lavere værdi, som varen kan ansættes til efter varelagerloven: år: 50 pct. (År 2018) år: 25 pct. (År 2019) år: 0 pct. (År 2020) Så lageret vil jvf. varelagerloven kunne værdisættes til 0% i 2020.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt klageren i sin virksomhed for indkomståret 2020 har lidt et fradragsberettiget tab på debitorer med i alt 43.706 kr. samt et fradragsberettiget tab på afskrivning af varelager med i alt 20.000 kr. Retsgrundlaget Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. Det fremgår af kursgevinstlovens § 17: ”For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.” Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1: ”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; (…)” Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1: ”Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.” Det fremgår af Østre Landsrets dom af 25. marts 2024, offentliggjort i SKM2024.265.ØLR: ”Det følger af fast retspraksis, at det er den, der hævder at have ret til et skattefradrag, som skal godtgøre dette. Som anført af Skatteministeriet foreligger der ikke nogen rådgivningsaftale underskrevet af både A og G1-virksomhed vedrørende de juridiske ydelser, han skulle have ydet G1-virksomhed i 2011, og der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om det konkrete rådgivningsarbejde, lige som der ikke er fremlagt oplysninger, der viser, at G1-virksomhed erkender at skylde ham et beløb for ydet rådgivning. A har ikke udover ved de fremlagte rykkerskrivelser taget skridt til inddrivelse. Hertil kommer, at han ikke har foretaget undersøgelser af, hvorfor kontakten med G1-virksomhed ophørte, uanset at han i handelsregisteret for Y2-by er registreret som anpartshaver og i øvrigt kender selskabets direktør og øvrige anpartshavere. Allerede som følge af det anførte stadfæster landsretten de indankede domme.” Det fremgår af varelagerloven § 1, stk. 1: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af: dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.” Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.3.1.3.2 Aktivets art (omsætning, anlæg eller privat) vedrørende aktiver efter varelagerloven: ”Omsætningsaktiv Det er kun omsætningsaktiver, dvs. løsøreaktiver, der er bestemt til videresalg i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed, der er omfattet af varelagerloven. Derimod falder anlægsaktiver, nemlig driftsmidler og aktiver, der bruges privat, uden for varelagerbegrebet. Det er derfor nødvendigt at vurdere, om genstanden er bestemt til at skulle sælges videre efter varelagerloven indgår som et driftsmiddel efter afskrivningsloven, eller er privat og derfor ikke vedrører virksomheden. I samme forbindelse er det vigtigt at undersøge, hvilken hensigt der ligger bag anskaffelsen af aktivet, og hvordan det faktisk bruges.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Fradrag for tab på debitorer Klageren har i sin personligt drevne virksomhed selvangivet et tab på debitor for indkomståret 2020. Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven. Der kan herom f.eks. henvises til SKM2004.162.HR og SKM2004.210.HR. Det er oplyst, at [virksomhed2] ApS er en kunde, som klageren længe havde handlet med, og at fordringen på [virksomhed2] ApS ikke skyldes [virksomhed2] ApS´ manglende betalingsevne, men en tvist om kvaliteten af klagerens udførte arbejde. Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om et fradragsberettiget tab, jf. kursgevinstlovens § 17. Tabet udgør ikke en sædvanlig driftsrisiko, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet klageren ikke har iværksat effektive inddrivelsesskridt med henblik på at forfølge virksomhedens krav. Der henvises således ligeledes til kursgevinstlovens § 14. Det anførte om, at klageren har anvendt rykkerfunktionen i sit fakturaprogram, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at klageren ikke har dokumenteret yderligere forsøg, men forholdt sig passiv med at kræve fordringen indfriet. Der henvises til SKM2024.265.ØLR. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt. Fradrag for afskrivning af varelager Klagerens virksomhed, der i den omhandlede periode havde til formål at udføre konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, anskaffede et ukurant varelager bestående af garn og knapper fra klagerens kones ophørte virksomhed for i alt 20.000 kr. i 2018. Værdien af varelageret blev nedskrevet til i alt 0 kr. i indkomståret 2020. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at anskaffelsen af varelageret er relateret til virksomhedens drift, og at udgiften til anskaffelsen af varelageret dermed udgør en driftsomkostning, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er endvidere ikke godtgjort af klageren, at det pågældende varelager blev anskaffet med henblik på videresalg. Klagerens henvisning til varelagerloven kan således ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.3.1.3.2 ”Aktivets art (omsætning, anlæg eller privat)”. Landsskatteretten stadfæster ligeledes Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.