Fradrag for udgifter i selskab nægtet

Journalnr. 23-0072436 Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om fradrag på 1.168.975 kr. i kapitalindkomsten for indkomståret 2018. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren var eneejer af [revisionsfirma1] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter selskabet) i perioden fra den 25. juni 2014 til den 20. december 2022, hvor selskabet blev opløst ved konkurs. Den 30. juni 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om selskabets moms og skattepligtige indkomst for bl.a. indkomståret 2018, som blev fastsat skønsmæssigt, da Skattestyrelsen ikke havde modtaget anmodet materiale fra klageren. Den 10. september 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019. Ifølge afgørelsen er klageren bl.a. anset for skattepligtig af en udlodning på i alt 1.890.365 kr. fra selskabet. Skattestyrelsen har konstateret, at klageren står som ejer og direktør af selskabet, men der var ingen lønindberetning fra selskabet på klageren, og selskabet havde ingen bankkonto. Ud fra indhentede fakturaer fremgår det, at selskabet har brugt klagerens bankkonto. Skattestyrelsen har herefter anset selskabets manglende indtægter for udloddet til klageren. Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis den 30. juni 2021 og den 10. september 2021 er ikke påklaget af klageren. Den 1. maj 2022 indberettede klageren et tab på 1.168.975 kr. som anden kapitalindkomst for indkomståret 2018. Den 15. februar 2023 anmodede Skattestyrelsen klageren om yderligere oplysninger og dokumentation: ”Du har anført fradrag på 1.168.975 kr. under anden kapitalindkomst, og oplyst, at selvangivelsen skal rettes på grund af manglende fradrag i indkomståret. Du bedes indsende oplysning om hvad fradraget vedrører samt dokumentation for fradraget. Skattestyrelsen beklager, at din anmodning først behandles nu. Dette skyldes, at din anmodning ikke blev registreret korrekt ved modtagelsen. Skattestyrelsen konstaterede den 14. februar 2023 ved gennemgang af fejllister, at du havde indsendt en anmodning.” Den 3. marts 2023 indsendte klageren en e-mail til Skattestyrelsen, hvoraf der fremgår: ”Herved fremsendes saldobalance for 2018 for mit tidligere ApS som danner grundlag for nedsættelsen af aktieindkomsten for 2018.” Af saldobalance dateret den 3. marts 2023 vedrørende selskabet for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018 fremgår bl.a. en specifikation af selskabets omsætning og afholdte udgifter. Den 8. marts 2023 anmodede Skattestyrelsen klageren om at indsende en redegørelse og dokumentation vedrørende fradraget: ”Du har anført fradrag på 1.168.975 kr. under anden kapitalindkomst, og oplyst, at selvangivelsen skal rettes på grund af manglende fradrag i indkomståret. Materialet du har indsendt den 3. marts 2023 er en saldobalance, som du oplyser, vedrører [revisionsfirma1] ApS, og som danner grundlag for nedsættelsen af aktieindkomsten. Vi gør opmærksom på, at selskabet var aktivt i 2018, men i januar 2022 er taget under konkurs, og dit angivne fradrag er anført under kapitalindkomst, og ikke aktieindkomst. Vi beder dig indsende specifikation/opgørelse af det anført fradrag samt redegøre og dokumentere, hvordan beløbet fremkommer.” I forbindelse med klagesagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en udvidet saldobalance for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018 i forhold til den tidligere fremsendte saldobalance til Skattestyrelsen. Efter mødet med Skatteankestyrelsen har klageren desuden fremsendt ”opgørelse maskeret udbytte 2018”: ”(…) Note I alt Nettoomsætning 2.137.857 Direkte omkostninger 1 -551.976 Dækningsbidrag 1.585.881 Distributionsomkostninger 2 -674.416 Administrationsomkostninger 3 -36.032 Driftsresultat før finansielle poster 875.433 Finansielle indtægter 0 Finansielle omkostninger 0 Maskeret udbytte 875.433 (…) Opgørelse af maskeret udbytte Maskeret udbytte 875.433 Anden personlig indkomst beskattet -400.000 Maskeret udbytte i alt til beskatning 475.433 (…)” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt et fradrag på 1.168.975 kr. i klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skattestyrelsen har modtaget din anmodning om genoptagelse, som omfattes af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Din anmodning om genoptagelse er imødekommet, men Skattestyrelsen har udbedt sig dokumentation for fradraget. Skattestyrelsen godkender ikke det anmodede fradrag på 1.168.975 kr. i kapitalindkomst, jf. skattekontrollovens § 2, da fradraget ikke anses for dokumenteret og specificeret. Ved vurderingen heraf er henset til: Der er ikke modtaget specifikation af fradraget eller oplysning om hvilket selskab tabet vedrører, dog er modtaget en saldobalance for [revisionsfirma1] ApS, som var aktiv i 2018 og de efterfølgende år. Anskaffelsessummen er ikke dokumenteret. Selskabskapitalen udgør alene 80.000 kr. for [revisionsfirma1] ApS. [revisionsfirma1] ApS blev opløst i 2014. Skattestyrelsen har genoptaget din skatteansættelse uagtet, at byretten i SKM 2016.233 nægter genoptagelse, da en råbalance ikke anses for dokumentation. Skattestyrelsen gør i øvrigt opmærksom på, at tab på aktier ikke omfattes af kapitalindkomst, men anses som aktieindkomst, der skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 13. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 22. august 2023 udtalt følgende: ”(…) Sammen med klagen er medsendt detaljeret råbalance (19 sider), som anses for en udvidelse af den til sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen fremsendte balance (2 sider), se filen "svar på indkaldelsen". Supplerende gør Skattestyrelsen opmærksom på, at Skattestyrelsen har kontrolleret selskabet [revisionsfirma1] ApS (cvr. [...1]), og den 30. juni 2021 traf afgørelse om selskabets skat og moms. Afgørelsen blev truffet på baggrund af 3. mands oplysninger samt bankkontoudtog tilhørende [klager], da selskabet ikke indsendte regnskabsmateriale. Efterfølgende traf Skattestyrelsen den 10. september 2021 afgørelse om udlodning til [klager] fra selskabet. De to afgørelser er ikke påklaget. Klagen og det fremsendte giver ikke anledning til ændringer, der henvises til ovenstående samt sagsfremstillingen i afgørelsen. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat principiel påstand om, at han har ret til fradrag på 1.168.975 kr. i indkomståret 2018. Derudover har klageren fremsat påstand om, at Skattestyrelsen har tilsidesat vejledningspligten: Til støtte for påstandene har klageren bl.a. anført: ”(…) Klage over Skattestyrelsens nægtet anmodet fradrag for 2018 — nedsættelse af kapitalindkomsten. Klage over nægtet nedsættelse af kapitalindkomsten for 2018 med kr. 1.168.975,00 som er dokumenteret ved fremsendt saldobalance for indkomståret. Herudover fremsendes der til Skatteankestyrelsen tilhørende kontospecifikationer for indkomståret som således er bogført med baggrund i bilag for regnskabsåret. Der er tale om selskabet med cvr nr.: [...1] [revisionsfirma1] ApS som i regnskabsprogrammet ikke har kunne oprettes med det fulde firmanavn pga af længden og derfor er oprettet med forkortet navnebetegnelse. CVR. [...2] blev opløst i 2014 hvorfor der ikke er tale om dette selskab. Anmodningen fastholdes gennemført da SKATs opgørelse er ukorrekt og udokumenteret samt langt højere end den bogførte og dokumenterede opgørelse af udbytte for anpartshaver hvorfor anmodet nedsættelse af kapitalindkomsten må anses som det korrekte udbytte jfr. PSL § 4 a, stk. 1 nr. 1. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Uagtet manglende besvarelse og indsendelse af materiale anmodes Skattestyrelsen om at efterkomme genoptagelsen j.fr. reglerne herom idet det ansatte udlodning ligger væsentligt højere end det korrekte beløb udtaget af anpartshaver i indkomstsåret og dette er ligeså gældende for momsforhøjelserne. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren, at det anmodede fradrag på 1.168.975 kr. vedrørte de udgifter, som selskabet havde afholdt, og som Skattestyrelsen ikke havde taget højde for ved opgørelsen af selskabets skat og moms. Han ønskede derfor nedsættelse af sin aktieindkomst på 1.851.264 kr. for indkomståret 2018, som Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om vedrørende udlodningen til ham. Klageren anførte desuden, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt vejledningspligten. Klageren havde indsendt bogføring til Skattestyrelsen som dokumentation for udgifterne, men han var ikke blevet vejledt om at sende yderligere understøttende dokumentation. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren kan få godkendt et fradrag på 1.168.975 kr. i kapitalindkomsten for indkomståret 2018. Derudover angår sagen, om afgørelsen er gyldig. Retsgrundlaget Det fremgår af dagældende forvaltningslovs § 7 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014): ”§ 7 En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.” Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 2 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017): ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.” Det fremgår af dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015): ”§ 26, stk. 2 En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld el- ler dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Derudover fremgår følgende af dagældende personskattelovs §§ 4 og 4 a (lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015): ”§ 4, stk. 1. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af: 1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A, 2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven, 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, 3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c, 4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a, 5) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 C og 22, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a, 5a) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger, 5 b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en investeringsrådgiver, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut, og som vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 C eller 22, 6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2, 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv., 8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, 9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, 10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1, 11) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, 12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C, 13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, 15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9, 16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og 17) overskud ved lejeres og andelshaveres fremleje eller udlejning omfattet af ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 3. (…) stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne. (…) § 4 a, stk. 1 Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: 1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, 2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, 3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, og 4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.” Det fremgår af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag som udgangspunkt påhviler den skattepligtige, og at det er den, der anser sig berettiget til et fradrag, som skal dokumentere eller sandsynliggøre det selvangivne fradrag. Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR, vedrørte en skatteyder, der fraflyttede Danmark den 1. januar 2005, hvor han blev registreret som udrejst. Skatteyderen var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010 og fik tilsendt årsopgørelser, hvor han var skatteansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Årsopgørelserne blev ikke påklaget. Den 1. august 2016 flyttede skatteyderen til Danmark og anmodede om at blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordning). Højesteret fastslog: ”(…) De nævnte årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, når det skal afgøres, om A »har været skattepligtig« til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har selvangivet anden kapitalindkomst med -1.168.975 kr. for indkomståret 2018. Klageren har ikke fremlagt en opgørelse over den negative kapitalindkomst på trods af anmodning herom. Klageren har fremlagt saldobalancer vedrørende sit selskab for perioden 1. januar til 31. december 2018. Derudover har klageren fremlagt ”opgørelse maskeret udbytte 2018”. Klageren har gjort gældende, at det ønskede fradrag på 1.168.975 kr. vedrører udgifter, som er afholdt af selskabet, som Skattestyrelsen ikke havde taget højde for ved afgørelsen vedrørende selskabet. Derudover er det gjort gældende, at den af Skattestyrelsen ansatte udlodning er væsentligt højere end det korrekte beløb. Skattestyrelsen har ændret skatteansættelsen for klagerens selskab for indkomståret 2018 ved afgørelse af 30. juni 2021. Derudover har Skattestyrelsen bl.a. beskattet klageren af en udlodning fra selskabet i indkomståret 2018 ved afgørelse af 10. september 2021. Klageren har ikke påklaget afgørelserne, hvorfor de er gyldige forvaltningsakter, som lægges til grund, jf. Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148HR. Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at klageren ikke har godtgjort, at han er berettiget til et fradrag i sin kapitalindkomst på 1.168.975 kr. Der er hverken fremlagt en opgørelse over fradragets beløb eller dokumentation herfor. Der kan f.eks. henvises til SKM2004.162.HR. Vejledningspligt Klageren har gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget vejledningspligten, da Skattestyrelsen ikke anmodede om dokumentation, efter at han havde indsendt selskabets saldobalance den 3. marts 2023. Skattestyrelsen har henholdsvis den 15. februar 2023 og 8. marts 2023 forgæves anmodet klageren om at redegøre for og sende yderligere dokumentation for, hvad det anmodede fradrag vedrører. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at anse Skattestyrelsen for at have tilsidesat vejledningspligten i henhold til skatteforvaltningslovens § 7. Den påklagede afgørelse er derfor gyldig. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.