Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig

Spørgsmål: Kan Skatterådet bekræfte, at de kontingenter, som Spørger modtager fra sine medlemmer, ikke kan karakteriseres som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed, og at kontingentbetalinger fra medlemmer dermed er skattefrie for Spørger? Kan Skatterådet bekræfte, at donationer, som Spørger modtager fra fonde, og som skal anvendes af Spørger til at udføre sit formål, ikke kan karakteriseres som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed, og at sådanne donationer er skattefrie for Spørger? Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers formål og den aktivitet, som Spørger påtænker at udføre, vil blive betragtet som almenvelgørende eller almennyttig? Svar: Ja Ja Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Faktumbeskrivelse Spørger ("Foreningen") har eksisteret som et initiativ - i en ikke-selvstændig organiseret form - siden [årstal udeladt]. Foreningen er etableret som en selvstændig forening med eget ansvar og organisation d. [dato udeladt]. Formålet med initiativet er at styrke Danmarks kriseberedskab ved at [aktivitet udeladt]. Initiativet afspejler EU’s strategi for en beredskabsunion, herunder privat-offentligt samarbejde på beredskabsområdet, der skal forebygge og tackle nye trusler og kriser. 1. Foreningens organisation Foreningen er organiseret med en generalforsamling, som er Foreningens øverste myndighed, og en bestyrelse. Derudover vil Foreningen beskæftige egne ansatte, som forestår Foreningens daglige drift. Foreningen har to medlemskategorier: I) A-medlemmer, som er de stiftende partnere samt eventuelle øvrige medlemmer, der optages som A-medlemmer, og II) B-medlemmer, som er ethvert medlem, der betaler kontingent og opfylder de til enhver tid værende adgangskrav, herunder opfyldelse af Foreningens vedtægter og retningslinjer. A-medlemmer kan udmelde sig med 6 måneders skriftligt varsel til udgangen af et regnskabsår, og B-medlemmer kan udmelde sig med mindst 30 dages varsel før udløbet af den igangværende medlemskabsperiode. Alle A- og B-medlemmer har én stemme på generalforsamlingen. A-medlemmerne har dog ret til at udpege flertallet af bestyrelsens medlemmer samt bestyrelsesforperson. Generalforsamlingen fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen det årlige medlemskontingent, som ved stiftelsen udgør [beløb udeladt]. Forud for stiftelsen har [antal udeladt] givet tilsagn om medlemskab, og Foreningen forventer at have [antal udeladt] medlemmer inden for et par år. Foreningens ledelse består af en bestyrelse på mellem 5 og 9 medlemmer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder forpersonen eller næstforpersonen, er til stede. Foreningen tegnes af bestyrelsesforpersonen i forening med et andet medlem af bestyrelsen, af tre bestyrelsesmedlemmer i forening eller af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen kan oprette udvalg til at bidrage med udviklingen, administrationen og driften af foreningen. Både bestyrelsesmedlemmer og andre personer, som bestyrelsen vurderer, kan bidrage med ekspertise, kan deltage i sådanne udvalg. Bestyrelsen kan også oprette observatørposter og i den forbindelse invitere relevante offentlige myndigheder samt relevante civilsamfundsorganisationer til hver at udpege én observatør. Bestyrelsen kan derudover etablere en daglig ledelse og sekretariat til varetagelse af den løbende drift og understøttelse af bestyrelsens arbejde. Den daglige ledelse og sekretariat har selvstændig beslutningskompetence i den daglige drift inden for de bemyndigelser, som fastsættes af bestyrelsen. Det er hensigten at etablere en daglig ledelse og sekretariat bestående af en direktør samt ledelse indenfor operation, forretning, udvikling og digitalisering. Hertil kommer øvrige ansatte og studentermedhjælpere. Når organisationen er fuldt opbygget, forventes den at bestå af en direktør og [antal udeladt] ansatte. Foreningen hæfter alene med sin formue for sine forpligtelser. Medlemmerne og bestyrelsen hæfter ikke personligt, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning. Beslutning om Foreningens opløsning kan kun træffes af generalforsamlingen med tilslutning fra samtlige A-medlemmer og 2/3 af de repræsenterede B-medlemmer. I tilfælde af Foreningens opløsning skal foreningens aktiviteter lukkes ned på den mest hensigtsmæssige måde, og de resterende midler skal uddeles til velgørenhed. 2. Foreningens formål og virke Foreningen arbejder for at styrke samfundssikkerheden i rigsfællesskabet til gavn for borgere og samfund. Foreningen fungerer som én samlet, uafhængig og neutral national indgang for offentlige myndigheder (f.eks. lokale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen, Politiet, Forsvaret mv.), herunder relevante myndigheder på Færøerne og Grønland, og varetager en tværgående koordinerende og faciliterende rolle. Foreningen lægger særlig vægt på at beskytte udsatte og sårbare borgere, som i særlig grad påvirkes af kriser og sammenbrud i samfundets grundlæggende funktioner. Foreningen har løbende ført dialog med politikere, relevante myndigheder og centrale aktører, som alle har udtrykt støtte til initiativet. Foreningen forventer endvidere at modtage donationer fra offentlige midler til at understøtte sine aktiviteter. Foreningen påtager sig ikke myndighedsansvar eller træffer myndighedsbeslutninger. I stedet yder Foreningen koordinerende og rådgivende støtte i lokale, regionale og nationale beredskabsstrukturer. Foreningen varetager ikke kommercielle interesser og fakturerer ikke hverken offentlige myndigheder eller medlemmer for sin koordinerende funktion. Foreningen finansieres af kontingenter, donationer fra fonde samt eventuelt offentlige myndigheder. Disse midler anvendes til dækning af lønomkostninger og øvrige omkostninger. Foreningens indtægter forventes at udgøre [beløb udeladt] i 2026, [beløb udeladt] i 2027 og [beløb udeladt] i 2028. Foreningens udgifter forventes at svare til indtægterne, og Foreningen drives dermed uden hensigt om overskud (non-profit). Et eventuelt overskud vil udelukkende blive anvendt til fremme af foreningens formål. Foreningen arbejder aktivt på at øge indtægterne gennem donationer fra flere fonde med henblik på at accelerere Foreningens arbejde om realisering af formålet. Idet kontingentbetalinger ikke vil kunne dække Foreningens forventede omkostninger, er det afgørende for Foreningen at kunne modtage almenvelgørende eller almennyttige donationer fra fonde. 3. Eksempler på Foreningens funktion [eksempler udeladt] Evalueringerne og dialogen med relevante myndigheder bekræfter, at modellen har stor værdi og bred opbakning blandt centrale aktører. Det er særligt afgørende, at Foreningen formår at koordinere indsatsen med relevante medlemmer således at udsatte og sårbare borgere hurtigt og effektivt modtager den nødvendige hjælp, når samfundets egne systemer ikke er tilstrækkelige. Af Foreningens vedtægter fremgår bl.a. følgende: [uddrag af Spørgers vedtægter omhandlende formål, stiftere og ophør er udeladt] Spørgers opfattelse og begrundelse Ønskede svar Spørgsmål 1: Ja. Spørgsmål 2: Ja. Spørgsmål 3: Ja. Begrundelse - spørgsmål 1 Det bemærkes indledningsvist, at Foreningen ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5d, hvorved Foreningen ikke kan klassificeres som aktie- eller anpartsselskab, sparekasse, medarbejderinvesteringsselskab, andelsforening, forsikringsforening eller lignende selskabsform. Opsamlingsbestemmelsen i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, som ikke er udtrykkeligt nævnt i de øvrige bestemmelser i § 1, stk. 1, nr. 1-5d, og som har skatteretsevne. For at kunne fastlægge, om der foreligger en forening med skatteretsevne efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er det nødvendigt at vurdere, hvorvidt foreningen opfylder de typiske kriterier, som kendetegner sammenslutninger inden for denne kategori. De væsentligste kriterier, der typisk indikerer, at der er tale om en forening med skatteretsevne, omfatter: Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent) Mange deltagere Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål Endvidere må det fastslås, at foreningen ikke udviser karakteristika, der er typiske for et interessentskab. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på: Den enkelte deltagers hæftelse Antallet af deltagere Graden af formel organisering Nye medlemmer kan optages efter objektive kriterier Eksisterende medlemmer kan udtræde uden retslig betydning for foreningens beståen Medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue Se i øvrigt TfS 1984, 434 DEP og den juridiske vejledning C.D.1.1.12 . Som anført under de faktiske oplysninger hæfter medlemmerne af Foreningen ikke personligt for Foreningens forpligtelser; [antal udeladt] har givet tilsagn om medlemskab, og flere end [antal udeladt] medlemmer forventes inden for et par år, og Foreningen er organiseret med generalforsamling, egen bestyrelse og stab. Derudover kan ethvert medlem, der betaler kontingent og opfylder de til enhver tid gældende adgangskrav, optages som medlem, og eksisterende medlemmer kan udtræde med 3 måneders varsel. Endeligt har medlemmerne ikke ret til en andel af Foreningens formue. På denne baggrund må Foreningen anses at have egen skatteretsevne, og være omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Vi henviser i øvrigt bl.a. til SKM2001.417.SR, SKM2011.39.SR og SKM2014.286.SR , hvor sammenslutninger med forhold vedrørende hæftelse, antal deltagere, organisering og medlemmers ind- og udtræden, som er sammenlignelige med Foreningens forhold på disse punkter, var omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. For god ordens skyld bemærkes det, at foreningen ikke er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, eller fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningsloven § 1 modsætningsvis. Foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, skt. 1, nr. 6, er som udgangspunkt alene skattepligtige af indtægter, som hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed samt af visse nærmere opregnede indkomstarter, herunder udbytte, som ikke udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål, renter, royalties og kursgevinster, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. I henhold til selskabsskatteloven § 1, stk. 4, betragtes "indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed" som: "… indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt... " Hertil bemærkes desuden, at foreningskontingenter som udgangspunkt er ikke-erhvervsmæssige indtægter, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 52. Medlemmernes betaling af kontingenter kan ikke anses som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Kontingenterne klassificeres som ikke-erhvervsmæssige indtægter, idet de udelukkende anvendes til finansiering af Foreningens almennyttige formål, og ikke har karakter af at generere økonomisk overskud eller udgøre kommerciel drift. Det bemærkes i øvrigt at alle Foreningens indtægter, herunder medlemskontingenter, alene skal anvendes til at understøtte Foreningens formål, som er [formål udeladt]. Foreningens aktiviteter er således udelukkende formålsbestemte og uden sigte på kommerciel drift eller økonomisk gevinst, hvorfor Foreningen ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed. På baggrund af det ovenfor anførte bør spørgsmål 1 besvares bekræftende. Begrundelse - spørgsmål 2 Foreningen er omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og Foreningen er dermed alene skattepligtig af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises i det hele til begrundelsen under spørgsmål 1. Donationer, som Foreningen modtager fra fonde ydes uden modydelse. Når Foreningen modtager donationer, vil der således være tale om en vederlagsfri overdragelse af en formuefordel, dvs. en gave. I henhold til selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, falder gaver uden for de skattepligtige indkomstarter, og de indgår heller ikke i definitionen af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskatteloven § 1, stk. 4. Denne praksis er endvidere understøttet af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 52, hvor gaver som udgangspunkt anses for ikke-erhvervsmæssige indtægter. Det bemærkes - som også nævnt i begrundelsen under spørgsmål 1 - at Foreningen ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, idet dens funktion udelukkende består i at [aktivitet udeladt] uden at modtage vederlag for denne aktivitet. Alle Foreningens indtægter, herunder donationer, skal alene anvendes til at understøtte Foreningens formål, som er [formål udeladt]. På baggrund af det ovenfor anførte bør spørgsmål 2 besvares bekræftende. Begrundelse - spørgsmål 3 Foreningen er i sin etableringsfase afhængig af finansiering, som blandt andet kan tilvejebringes gennem donationer fra fonde. Derfor er det afgørende at afklare, om Foreningens formål kan klassificeres som almenvelgørende eller almennyttigt, da denne vurdering kan have betydning for potentielle fondes skattemæssige behandling af donationer, herunder krav under minimumsbeskatningsloven, og dermed have en direkte påvirkning for fondenes mulighed for at yde donationer til Foreningen. Fortolkningen af hvilke formål, der kan karakteriseres som almenvelgørende eller almennyttige, skal foretages i overensstemmelse med de retningslinjer og den praksis, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningsloven §§ 8 A og 12, boafgiftsloven § 3, stk. 2, selskabsskatteloven § 3, stk. 2, og fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1. De nærmere kriterier og afgrænsninger fremgår af den juridiske vejledning JV C.D.9.9.1.3 vedrørende uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål. En forening er almenvelgørende , hvis foreningens formål er at støtte en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold. En forening er almennyttig , hvis foreningens formål ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og kommer en vis større kreds til gode. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, kan dog ikke anses for almennyttige. Foreningens formål består i at [formål udeladt]. Ud fra en almindeligt herskende opfattelse i befolkningen må et sådant formål anses for nyttigt, idet det bidrager til forebyggelse og afbødning af skade ved større hændelser, og dermed tjener et væsentligt samfundsmæssigt og nationalt formål. Støtte til samfundets robusthed og kriseberedskab må betragtes som værende af almennyttig karakter således som dette må forstås efter en almindeligt herskende opfattelse. Endvidere kommer Foreningens aktiviteter ikke blot enkelte, afgrænsede grupper til gode, men en bred, ubestemt og udefineret kreds af borgere i hele rigsfællesskabet, der potentielt kan blive ramt af regionale eller nationale kriser og ekstraordinære situationer. Denne brede geografiske og objektive kreds af modtagere understøtter, at formålet retter sig mod en bred og ubestemt kreds. Foreningen varetager ikke erhvervsmæssige interesser på vegne af sine medlemmer. Der eksisterer ingen direkte eller entydig sammenhæng mellem medlemskabet og erhvervsmæssige indtægter for medlemmerne. Foreningen har ikke til formål eller kompetence at sikre erhvervsmæssig fortjeneste til medlemmerne, men indtager alene en koordinerende og faciliterende rolle mellem medlemmerne og det offentlige beredskab. Foreningens aktivitet har i øvrigt ikke et kommercielt sigte med økonomisk vinding som mål, idet alle Foreningens midler skal anvendes til Foreningens almennyttige formål og f.eks. ikke kan udloddes til Foreningens medlemmer. Foreningen indgår i den forbindelse heller ikke som part i aftaler mellem medlemmer og offentlige myndigheder, og Foreningen fakturerer ikke for sine ydelser. I SKM2003.15.ØLR blev en fond, som uddelte midler til støtte ved uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere samt private flyvere, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse, anset for at have et almennyttigt formål. Fondens vedtægter indeholdt ikke nogen begrænsning af den kreds, der var berettigede til at modtage den nævnte støtte, hvorfor fondens formål kom en vis videre kreds til gode. Fondens formål knyttede sig ikke til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke. På den baggrund blev formålsbestemmelsen i sin helhed anset for at være almennyttig. I lighed med SKM2003.15.ØLR begrænser Foreningens vedtægter ikke kredsen af de personer, der begunstiges gennem Foreningens virke, ligesom Foreningens formål ikke knytter sig til en bestemt virksomhed, men derimod har til formål at sikre det det nationale beredskab via Foreningen til gavn for alle borgere og samfundet som helhed. I SKM2025.373.BR blev en Fonds formål ikke anset som almennyttigt. Fondens formål var at servicere non-profit delebilsforeninger ved at stille et delebilskoncept til rådighed for non-profit delebilsforeninger. Uanset at det var uomtvistet, at delebilordninger kan være egnede til at forbedre miljø og klima, blev fondens formål ikke anset for at være almennyttigt, da fondens service blev ydet mod betaling, og fonden oppebar i den forbindelse en større omsætning. Modsat SKM2025.373.BR modtager Foreningen ikke betaling for sit arbejde med koordinering og facilitering af medlemmers ressourcer i forbindelse med krisesituationer og forventer ingen omsætning i forbindelse med aktiviteten. I SKM2025.264.SR blev det bekræftet, at uddelinger til nødhjælpsudstyr og værnemidler til brug i Ukraine ville støtte et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Skatterådet bemærkede i den forbindelse, at "værnemidler" ikke var entydigt og måtte omfatte genstande, som ikke alene kunne anses for almennyttige, men henset til at nødhjælpsudstyret og værnemidlerne konkret skulle anvendes til at forhindre og mindske menneskelig lidelse og redde liv i en krisesituation, måtte uddelinger dog anses for almenvelgørende eller almennyttige. I lighed med SKM2025.264.SR anvendes de midler, som Foreningen koordinerer - det vil sige medlemmernes ressourcer og kapaciteter - udelukkende til hjælp i krisesituationer med henblik på afbødning af skade, nød og redning af liv. Foreningens formål vedrører konkret alene koordinering og facilitering mellem medlemmer og offentlige myndigheder i forbindelse med sådanne krisesituationer til gavn for borgere og samfundet som helhed. På baggrund af det ovenfor anførte bør Spørgsmål 3 besvares bekræftende, da Foreningens formål må anses for almenvelgørende eller almennyttig. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at de kontingenter, som Spørger modtager fra sine medlemmer, ikke kan karakteriseres som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed, og at kontingentbetalinger fra medlemmer dermed er skattefrie for Spørger. Begrundelse For at besvare spørgsmålet om Spørger er skattepligtig af de omhandlende kontingenter, skal det indledningsvis vurderes, om Spørger anses for et selvstændigt skattesubjekt. Det er oplyst, at Spørger er etableret som en selvstændig forening med eget ansvar og organisation den [dato udeladt], og har til formål at styrke samfundssikkerheden i rigsfællesskabet til gavn for borgere og samfund. Spørger har to medlemskategorier: 1) A-medlemmer, som er de stiftende partnere samt eventuelle øvrige medlemmer, der optages som A-medlemmer, og 2) B-medlemmer, som er ethvert medlem, der betaler kontingent og opfylder de til enhver tid værende adgangskrav, herunder opfyldelse af Spørgers vedtægter og retningslinjer. Skattestyrelsen bemærker, at en forening kan være et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligtigt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Sådanne foreninger skal afgrænses over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier, samejeoverenskomster m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager/medlem. Vurderingen heraf afgøres på baggrund af sammenslutningens/Spørgers vedtægter i overensstemmelse med de retningslinjer, som Skatteministeriet i TfS 1984, 434 DEP har opstillet som karakteristiske for selvstændigt skattepligtige foreninger. Ifølge Skattedepartementets udtalelse vil disse foreninger typisk være karakteriseret ved at en deltager kun hæfter med sit indskud, at der er en flerhed af deltagere, ved en skiftende deltagerkreds, at optagelsen af nye deltagere sker efter objektive kriterier eller eventuelt er helt fri. En deltagers udtræden er endvidere uden retslig betydning for sammenslutningen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. En forening er således også karakteriseret ved, at sammenslutningen består i uændret form på trods af at deltagerkredsen kan udskiftes løbende. I den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.12 er der opstillet følgende kriterier, der indikerer, at der er tale om en forening, som er et selvstændigt skattesubjekt: Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent). Mange deltagere. Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre. Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse. Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri. Den deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål. Og kriterier der indikerer, at der er tale om et interessentskab m.v., der ikke er et selvstændigt skattesubjekt: Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser. Få deltagere. Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid. Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger. Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab. En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation). Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål. Det er Spørgers opfattelse, at Spørger ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5d. Skattestyrelsen er enig heri. Det er desuden oplyst, at Spørger ikke er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, eller fondsbeskatningsloven, hvilket lægges uprøvet til grund ved besvarelsen. Spørger er organiseret med en generalforsamling, som er Spørgers øverste myndighed, og en bestyrelse. Derudover vil Spørge beskæftige egne ansatte, forventeligt en direktør og [antal udeladt] ansatte, som forestår den daglige drift af Spørger. A-medlemmer kan udmelde sig med 6 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår, og B-medlemmer kan udmelde sig med mindst 30 dages varsel før udløbet af den igangværende medlemsperiode. Kontingent tilbagebetales ikke. Forud for stiftelsen har[antal udeladt] givet tilsagn om medlemskab, og Spørger forventer at have flere end [antal udeladt] medlemmer inden for et par år. Det er desuden oplyst, at Spørger alene hæfter med sin formue for sine forpligtelser. Medlemmerne og bestyrelsen hæfter ikke personligt, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning. Beslutning om Spørgers opløsning kan kun træffes af generalforsamlingen med tilslutning fra samtlige A-medlemmer og 2/3 af de repræsenterede B-medlemmer. I tilfælde af Foreningens opløsning skal foreningens aktiviteter lukkes ned på den mest hensigtsmæssige måde, og de resterende midler skal uddeles til velgørenhed. På denne baggrund anser Skattestyrelsen, at Spørger er et selvstændigt skattesubjekt efter opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Da Spørger er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal Spørger beskattes af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår således af bestemmelsen, at skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten kan desuden omfatte udbytte, renter, royalty og kursgevinster. I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 4, anses som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger, indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Det fremgår imidlertid af cirkulære nr. 136 af 7/11 1988, pkt. 52, at gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud ikke er erhvervsmæssige indtægter, for foreninger, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. På denne baggrund kan det derfor bekræftes, at Spørger ikke er skattepligtig af kontingenter modtaget fra medlemmer. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at donationer, som Spørger modtager fra fonde, og som skal anvendes af Spørger til at udføre sit formål, ikke kan karakteriseres som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed, og at sådanne donationer er skattefrie for Spørger. Begrundelse En forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes kun af sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Se det anførte ved Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1. Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæssige indtægter, for foreninger, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Se cirkulære nr. 136 af 7/11 1988, pkt. 52. For tilskud er det dog sådan, at de er skattepligtige, hvis de ydes til erhvervsmæssig virksomhed. I SKDM 1983.46 blev et sponsortilskud til en idrætsforening omvendt ikke anset for skattepligtig indkomst for foreningen, da beløbet ikke tilgik en erhvervsmæssig virksomhed. Se også Den juridiske vejledning, afsnit C.D.8.9.1.2.2 om foreningers skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Det fremgår af forarbejderne til statsskatteloven fra 1960, at erhvervsmæssig virksomhed i forhold til foreninger skal vurderes ud fra arten og den virksomhed, der drives, og ikke på grundlag af om formålet er at opnå overskud. Aktiviteten i Spørger er efter det oplyste at varetage en koordinerende og faciliterende rolle mellem medlemmerne og offentlige myndigheder i krisesituationer. Spørger vurderer anmodninger fra offentlige myndigheder og koordinerer, hvilke private kapaciteter blandt medlemmerne, der kan bidrage med assistance. En væsentlig opgave for Spørger er derfor løbende vedligeholdelse og opdatering af oversigter over de ressourcer og kapaciteter, som de enkelte medlemmer kan stille til rådighed ved behov. Det er desuden oplyst, at Spørger udelukkende fungerer som koordinator og modtager ikke vederlag herfor. Afregningen sker direkte fra den relevante myndighed til medlem. På denne baggrund og efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed. Om donationerne er det oplyst, at der er tale om frivillige donationer fra fonde, og at Spørger ikke yder nogen modydelse for disse donationer. Skattestyrelsen lægger til grund, at de omtalte donationer således modtages uden betingelser fra giveren eller ved modydelse eller øvrige vilkår fra Spørger. Eftersom donationerne ydes uden nogen krav om modydelse, og ydes til en ikke-erhvervsmæssig aktivitet, vil donationerne ikke være skattepligtige for Spørger. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at Spørgers formål og den aktivitet, som Spørger påtænker at udføre, vil blive betragtet som almenvelgørende eller almennyttig. Begrundelse Spørgsmålet vedrører, om Spørger kan anses for at have et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Af vedtægterne fremgår, at Spørgers formål er, at [uddrag af Spørgers vedtægter udeladt]. Det er oplyst, at Spørger [aktivitet udeladt]. Det er endvidere oplyst, at Spørger udelukkende fungerer som koordinator og ikke modtager vederlag herfor. Eventuel afregning for den konkrete assistance sker direkte fra den relevante offentlige myndighed til det medlem, der leverer den pågældende assistance. Det er forventningen, at Spørger vil have [antal udeladt] medlemmer fra forskellige brancher og med meget forskelligartede kapaciteter. Det følger af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 55, at der ved vurderingen af, om der foreligger et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, bl.a. skal lægges vægt på, om formålet kommer en vis videre kreds til gode, og om formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Det fremgår endvidere, at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige. Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen bl.a. ligningslovens §§ 8 A og 12, boafgiftslovens § 3, stk. 2, selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og fondsbeskatningsloven. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.9.1.3 . Det er således disse almindelige skatteretlige retningslinjer for, hvornår et formål kan anses for almenvelgørende eller almennyttigt, der er relevante ved vurderingen af Spørgers formål. Det skal herefter vurderes, om Spørgers formål efter disse retningslinjer kan anses for almennyttigt, eller om formålet i stedet må anses for at varetage medlemmernes økonomiske eller erhvervsmæssige interesser. Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers formål ikke kan anses for almenvelgørende, idet formålet ikke er rettet mod personer, der er i økonomisk trang. Det afgørende er derfor, om Spørgers formål kan anses for på anden måde almennyttigt. Efter Skattestyrelsens vurdering må det anses for et almennyttigt formål at understøtte samfundets samlede beredskab med henblik på at opretholde og genoprette samfundskritiske funktioner og infrastruktur under større hændelser, kriser og ekstraordinære situationer. Et velfungerende beredskab og en effektiv håndtering af større hændelser, kriser og ekstraordinære situationer har således en væsentlig samfundsmæssig betydning. Formålet med Spørgers virksomhed er at bidrage til, at samfundskritiske funktioner og infrastruktur kan opretholdes og genoprettes, og formålet er dermed efter sin karakter rettet mod at tilgodese samfundet som helhed og en videre og ubestemt kreds af personer, der kan blive berørt af sådanne hændelser. At et formål tager sigte på at imødegå eller afbøde konsekvenserne af en ekstraordinær samfundsmæssig situation, kan efter omstændighederne indgå som et moment ved vurderingen af, om formålet er almennyttigt. Dette kommer bl.a. til udtryk i SKM2025.264.SR , hvor Skatterådet efter en konkret vurdering fandt, at en forenings formål og aktiviteter, der bl.a. bestod i at yde humanitær bistand og støtte det ukrainske samfund i forbindelse med krigen, kunne anses for almennyttige. Afgørelsen beroede på de konkrete omstændigheder, herunder den særlige situation i Ukraine. Det er i den forbindelse oplyst, at Spørger lægger særlig vægt på at beskytte udsatte og sårbare borgere, som i særlig grad påvirkes af kriser og sammenbrud i samfundets grundlæggende funktioner. Dette understøtter efter Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers formål har et bredt samfundsmæssigt sigte. Det forhold, at Spørger [aktivitet udeladt], kan ikke i sig selv føre til, at Spørgers formål ikke kan anses for almennyttigt. Det må herved tillægges vægt, at Spørgers formål ikke er at varetage medlemmernes individuelle eller fælles erhvervsmæssige interesser, men [aktivitet udeladt]. Spørgers medlemmer er således alene det middel, hvorigennem Spørger kan realisere sit formål. Det afgørende er herefter, om Spørgers konkrete aktivitet må anses for at indebære en sådan varetagelse af medlemmernes erhvervsmæssige interesser, at Spørgers formål af denne grund ikke kan anses for almennyttigt. I SKM2025.373.BR fandt retten, at en fond havde et erhvervsmæssigt formål, der ikke kunne anses for almennyttigt. Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på fondens faktiske virke, herunder at fonden havde en millionomsætning fra en ordning, hvor fonden i henhold til sit vedtægtsmæssige formål stillede en række serviceydelser til rådighed mod betaling. Det forhold, at den ordning, som fonden arbejdede for at udbrede, var egnet til at forbedre miljø og klima, kunne ikke føre til en anden vurdering. SKM2025.373.BR adskiller sig efter Skattestyrelsens vurdering fra den foreliggende sag. Spørger leverer således ikke selv konkrete serviceydelser til offentlige myndigheder mod betaling. Spørgers aktivitet består i at etablere og varetage en uafhængig, neutral og tværgående koordinationsfunktion, hvor Spørger på baggrund af anmodninger fra offentlige myndigheder identificerer og koordinerer de medlemmer, der har relevante ressourcer og kapaciteter. Spørger modtager ikke vederlag for denne koordinering, og eventuel betaling for den konkrete assistance sker således direkte fra den relevante offentlige myndighed til det medlem, der leverer den konkrete assistance. Det forhold, at Spørger alene kan koordinere og henvise til medlemmer, som har betalt kontingent til Spørger, kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke i sig selv føre til, at Spørgers formål må anses for at varetage medlemmernes økonomiske eller erhvervsmæssige interesser. Det må herved anerkendes, at medlemmerne som følge af deres medlemskab kan komme i betragtning og herved modtage betaling for deres assistance, når Spørger [aktivitet udeladt]. Dette ændrer imidlertid ikke vurderingen af Spørgers formål og aktivitet. Der er herved lagt vægt på, at Spørgers koordinering sker med henblik på at imødekomme offentlige myndigheders behov for assistance som led i samfundets samlede beredskab, og at Spørger ikke selv modtager betaling for den konkrete assistance. Spørgers aktivitet adskiller sig dermed fra den aktivitet, der blev udøvet af fonden i SKM2025.373.BR , idet Spørgers egen aktivitet ikke består i at levere serviceydelser mod betaling, men i at [aktivitet udeladt]. Det er endvidere oplyst, at Spørger drives uden hensigt om overskud. Det følger af Spørgers vedtægter, at et eventuelt overskud alene må anvendes til fremme af Spørgers formål. Det følger endvidere af vedtægterne, at eventuelle resterende midler ved Spørgers opløsning, efter betaling af gæld og øvrige forpligtelser, skal overdrages til én eller flere organisationer med et almennyttigt formål, der er i overensstemmelse med Spørgers eget formål. Dette understøtter efter Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers virksomhed ikke har til formål at skabe økonomiske fordele for medlemmerne, men at de midler, der tilvejebringes, er knyttet til og skal anvendes til fremme af Spørgers almennyttige formål. På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers formål og den beskrevne aktivitet efter en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig og kommer en videre og ubestemt kreds til gode. Spørgers formål og den beskrevne aktivitet kan derfor anses for på anden måde almennyttig. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 og 2 Lovgrundlag Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 samt § 1, stk. 4 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: [...] 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Praksis Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 52: Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Har foreningen m.v. ingen indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, skal den ikke medtages ved skatteansættelsen. Overskud, som foreningerne m.v. opnår ved leverancer til medlemmerne, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4, se nedenfor under punkt 53. Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomheds overskud uden selv at deltage i driften, vil denne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej. Til erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer, jf. punkt 53. Som en særregel bestemmes det i lov om særlig indkomstskat m.v. § 13, 3. pkt., at foreninger m.v. kun skal medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den skattepligtige virksomhed. Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige. Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæssige indtægter. Spekulationsavancer betragtes heller ikke som erhvervsmæssige indkomster. [...] Den juridiske vejledning C.D.1.1.12 Andre foreninger Regel Bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, se afsnit C.D.9.1.3.3 , bestemmelserne i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligt i henhold til SEL § 3, stk. 1. Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation. Af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere. [...] Kriterierne for vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 Udover de førnævnte kriterier kan nedenstående kriterier være af betydning for kvalifikationen. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP, der opregner de for foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kendetegnende karakteristika. Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke. Kriterier, der indikerer, at der et tale om en forening: Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent). Mange deltagere. Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre. Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse. Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri. En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål. Kriterier, der indikerer, at der er tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt): Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser. Få deltagere. Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid. Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger. Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab. En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation). Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.8.9.1.2.2 om foreningers skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter Skattefrie indtægter En forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes kun af sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Det er altså muligt for foreningerne mv. at have skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Overskud fra leverancer til foreningens medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst. Indkomsten er derfor skattefri. Se afsnit C.D.8.9.1.2.3 om overskud ved leverancer til medlemmerne. Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter. For tilskud er det dog sådan, at de er skattepligtige, hvis de ydes til erhvervsmæssig virksomhed. Se afsnit C.D.8.9.1.2.4.3 om tilskud. I SKDM 1983.46 blev et sponsortilskud til en idrætsforening omvendt ikke anset for skattepligtig indkomst for foreningen, da beløbet ikke tilgik en erhvervsmæssig virksomhed. Betingelsen om kommunikation og rådgivning, som fulgte sponsortilskuddet, måtte blot betragtes som et forhold, der reducerede værdien af den gave, der blev ydet. Se også TfS 1994, 432 LR, hvor en medarbejderforening blev anset for at oppebære indtægter uden at skulle udfolde nogen væsentlig aktivitet. Disse indtægter var skattefrie. Medarbejderforeningen, der var underafdeling af en fagforening, påtænkte at stifte en forening med det formål at uddele ophavsretsmidler til efteruddannelsesprojekter. Ophavsretsmidlerne skulle komme fra to kilder, dels fra arbejdsgiveren og dels fra fagforeningens ophavsretsfond. Ligningsrådet fandt, at foreningens indtægter var skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Ved afgørelsen var det lagt til grund, at medarbejderforeningens enkelte medlemmer i medfør af ophavsretsloven og fotografiloven havde visse ophavsrettigheder, og at medarbejderne kollektivt og uden vederlag havde overdraget disse til medarbejderforeningen/fagforeningen, der igen havde videreoverdraget rettighederne til foreningen. Erhvervelsen og udnyttelsen af denne immaterielle ret for foreningen var ikke af en sådan art, at den kunne karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen fik således de pågældende indtægter, uden at den skulle udfolde nogen væsentlig aktivitet for at få dem. Disse indtægter var skattefrie. I det bindende svar SKM2014.288.SR var de 4 spørgere alle skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ejede el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de ville indskyde alle deres aktiviteter og derefter blive andelshavere i en periode på 2 år. Skatterådet kunne bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke ville blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at transaktionerne ikke ville udløse beskatning hos de nuværende andelshavere i spørgerne. Spørgsmål 3 Praksis SKM2025.373.BR Sagen vedrørte spørgsmålet, om en fond i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, var berettiget til fradrag for hensættelser til opfyldelse af almennyttige formål. Alene det forhold, at det fremgik af fondens vedtægter, at det fonden virkede på non-profit-vilkår, og at fonden var almennyttig-/velgørende, kunne ikke tillægges selvstændig betydning. Vurderingen af, om fonden kunne tillægges fradragsret, skulle herefter, udover fondens vedtægter foretages på baggrund af fondens faktiske virke. Retten fandt på baggrund af, at fonden havde en millionomsætning fra den ordning, hvor fonden i henhold til sit vedtægtsmæssige formål stillede en række serviceydelser til rådighed mod betaling, at fonden havde et erhvervsmæssigt formål, der ikke kunne anses for almennyttigt på en sådan måde, at der var ret til fradrag. Den omstændighed, at det var uomtvistet, at den ordning, som fonden arbejdede for at udbrede, var egnet til at forbedre miljø og klima, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. SKM2025.264.SR I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at uddelinger til nødhjælpsudstyr og værnemidler ville støtte et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvormed uddelingerne ville være fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4. Da særligt begrebet ‘værnemidler’ ikke var entydigt og omfattede genstande, som ikke alle kunne anses for almennyttige, var det Skatterådets opfattelse, at spørgsmålet ikke kunne besvares fuldstændigt bekræftende. Henset til at uddelinger af nødhjælpsudstyr og værnemidler af den omhandlede art, som skulle forhindre og mindske menneskelig lidelse og redde liv i en situation, hvor modtagerne af hjælpen ville opholde sig i et land, som var part i en krig eller en væbnet konflikt, måtte anses for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, blev spørgsmålet besvaret med “Ja, se dog indstilling og begrundelse". I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at uddelinger til opførelse af beboelsesejendomme i Ukraine ville støtte et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvormed uddelingerne ville være fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4. Udlejning af fast ejendom til beboelse blev efter praksis ikke anset for et almennyttigt formål, men et erhvervsmæssigt formål. Da der i nærværende sag var tale om, at så længe der var krig i Ukraine, så var det Skatterådets opfattelse, at opførsel af boligerne i nærværende sag undtagelsesvist kunne anses for at støtte almennyttige/almenvelgørende formål. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at uddelinger til opførelse af en daginstitution støttede et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvormed uddelingen ville være fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4. Drift af daginstitution kunne som udgangspunkt ikke anses for et almenvelgørende eller almennyttigt formål, uanset at det var en kommune, som skulle stå for driften. Da donationen i den konkrete sag skulle bruges til at opføre en bygning i Ukraine og dermed hjælpe en kommune i et krigshærget land med at genopføre basale offentlige institutioner, som ville være en nødvendig del af et velfungerende land, kunne donation til opførsel af en bygning, der skulle rumme en daginstitution i den konkrete situation blive anset for almennyttig. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55: Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag for udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, jf. § 3, stk. 2. Tilsvarende fradragsret ydes for beløb der henlægges til sikring af eller til senere anvendelse til sådanne formål, jf. § 3, stk. 3. Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Hvor foreningen m.v. ved siden af erhvervsmæssig indkomst har andre ikke-erhvervsmæssige indkomstkilder, anses disse ikke-erhvervsmæssige indkomster for udloddet først. Foreninger m.v. vil derfor kun kunne foretage fradrag for regnskabsårets udlodninger til kvalificerede formål i det omfang, udlodningerne overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomster. Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4. For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode. For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne. Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. En række foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, vil uanset forekomsten af skattepligtige indkomster være fritaget for selvangivelsespligt, ligesom de ikke medtages ved skatteansættelsen. Det gælder foreninger m.v. med udelukkende almennyttige eller almenvelgørende formål, hvor den erhvervsmæssige virksomhed har en naturlig sammenhæng med formålet. Sådanne foreninger m.v. antages ikke at have nogen indkomst til beskatning på grund af reglerne om fradragsret for udlodninger og hensættelser. De foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, svarer til de foreninger m.v., der under det tidligere gældende fritagelsessystem var bevilget eller kunne bevilges en »stående skattefritagelse«. Disse foreninger m.v. skal ikke oplyse skattemyndighederne om de foretagne udlodninger. Der henvises i øvrigt til punkt 80. Selvangivelsespligtige foreninger m.v., skal derimod på selvangivelsen fradrage udlodningerne eller hensættelserne efter § 3, stk. 2 og 3. Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, kan ikke medføre et skattemæssigt underskud, der kan fremføres efter reglerne i ligningslovens § 15. Om afgrænsningen mellem selvangivelsespligtige og ikke-selvangivelsespligtige foreninger m.v., se punkt 80. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.9.1.3 Almenvelgørende eller almennyttige formål Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven. Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering". Videre kreds For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område." En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab. Se bl.a. SKM2024.572.LSR , hvor Landsskatteretten fandt, at uddelingerne ikke var sket til en ubestemt videre kreds, når fonden alene uddelte til personer med tilknytning til en bestemt virksomhed. I SKM2024.597.LSR har Landsskatteretten fundet, at en fond, der ifølge vedtægterne havde til formål at yde støtte til tidligere elever fra X skole til rejse og ophold i forbindelse med uddannelse, ikke havde et formål, der kom en vis videre kreds til gode, hvorfor der ikke var tale om et almennyttigt formål. Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort afgørelse fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR . Økonomisk trang For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang. Fremherskende opfattelse Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift. [...] Uddelinger med hjemmel i vedtægterne Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 4 og 9, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål. Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2. Se TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, der var omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, uanset om sådanne formål ikke fremgik af sammenslutningens vedtægter. For foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, og der stilles derfor heller ikke skatteretligt krav herom. [...] Konkret vurdering Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag. Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne derfor foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR. Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR . Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser. Se tillige SKM2025.373.BR , hvor byretten fandt, at det var fonden, der havde bevisbyrden for, at den havde ret til de påståede fradrag, herunder at fondens formål og faktiske virke havde almennyttig karakter, jf. f.eks. UfR2004.1516H. Videre fandt byretten, at alene det forhold, at det fremgik af fondens vedtægter, at fondens "formål er at servicere non-profit delebilsforeninger", og at fonden var "almennyttig/velgørende", ikke kunne tillægges selvstændig betydning, jf. f.eks. SKM2010.556.VLR . Vurderingen af, om fonden kunne tillægges fradragsret efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, skulle herefter, udover fondens vedtægter, foretages på baggrund af fondens faktiske virke. I den konkrete sag fremgik det af fondens regnskab for 2017, at fonden i dette år havde en nettoomsætning på 18.759.400 kr. der relaterede sig til biludlejning og administration heraf. Retten tiltrådte på den baggrund vurderingen fra Landsskatteretten om, at fonden drev en erhvervsmæssig biludlejningsvirksomhed, hvor lejerne af fondens biler betalte for brugen. Der var således tale om, at fonden havde et erhvervsmæssigt formål, der ikke kunne anses for almennyttigt på en sådan måde, at der efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, var ret til det påståede fradrag. Den omstændighed, at retten betragtede det som uomtvistet, at delebilordninger kunne være egnede til at forbedre miljø og klima, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Som følge heraf blev Skatteministeriet frifundet for den nedlagte påstand.