Spring til indhold
skattewiki.dk

SKM2026.508.VURDST

Lån til betaling af ejendomsskat og ejendomsbidrag - rentesats 2027

Myndighed
Skatteforvaltningen
Dokumenttype
SKM-meddelelse
Afsagt
27. oktober 2026
Offentliggjort
27. oktober 2026
Emneord
Lån, rente 2027, rentesats, grundskyld, ejendomsværdiskat, ejendomsbidrag
Kilde
Åbn original på info.skat.dk ↗

Resumé

Meddelelse om rentesats for 2027 vedrørende den permanente indefrysningsordning, lån til pensionister til betaling af grundskyld samt lån til pensionister til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.

Henviser til

  • SKM2025.571.VURDST

Fuldtekst

Denne SKM-meddelelse vedrører rentesatsen for 2027 med henvisning til: Lovbekendtgørelse om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., § 3 Ejendomsskatteloven § 61, stk. 2 Lovbekendtgørelse om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., § 3 Lovbekendtgørelsens kapitel 1 vedrører lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. for pensionister m.fl. Lovbekendtgørelsens § 3 regulerer forrentningen af disse lån. Rentesatsen for disse lån fastsættes efter § 3, stk. 1, 1. pkt., som følger: "Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år." Den årlige rente på lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag mv. for 2027 er 3,02%. Rentesatsen for 2026 er 2,88 %. Se SKM2025.571.VURDST Se lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. Ejendomsskatteloven § 61, stk. 2 Ejendomsskattelovens §§ 61-63 regulerer forrentning for: lån ydet § 46, stk. 1, (den permanente indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld) lån ydet efter § 53, stk. 1, (lån til pensionister til betaling af grundskyld) tillægslån ydet efter de midlertidige låneordninger i § 77 og 78 Rentesatsen for disse lån fastsættes efter ejendomsskattelovens § 61, stk. 2, som følger: "Renten efter stk. 1 udgør 1/12 af gennemsnittet opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 forudgående måneder pr. 1. oktober i det forudgående år." Gennemsnittet, jf. § 61, stk. 2, for 2027 er 3,02%. Renten tilskrives pr. påbegyndt måned og udgør 1/12 af gennemsnittet, jf. § 61, stk. 1 og 2. Ved opgørelsen af rentesatsen ydes inden renten opgøres og tilskrives et nedslag på 25 %, jf. § 61, stk. 3. For hele 2027 udgør gennemsnittet efter nedslag derfor 75 % af 3,02% svarende til 2,265%. Se ejendomsskatteloven §§ 61-63 om renter og sidste rettidige betalingsdag .

SKM2026.508.VURDST — Lån til betaling af ejendomsskat og ejendomsbidrag - rentesats 2027 · skattewiki.dk