Orientering om gældende praksis for værdifastsættelse af afvigende ekstraudstyr

1. Problemstilling og baggrund Motorstyrelsen har konstateret en fejl i tidligere offentliggjort vejledningsmateriale. Vejledningen er på dette punkt i strid med Motorstyrelsens faste administrative praksis på området. Fejlen angår, hvordan der i forbindelse med en værdifastsættelse efter registreringsafgiftslovens § 9 a skal reguleres for forskelle mellem ekstraudstyr for sagens køretøj og de anvendte annoncekøretøjer. For køretøjer omfattet af genberegningsreglerne i registreringsafgiftslovens § 9 a gælder det, at den afgiftspligtige værdi skal angives som et brugt køretøj efter § 10, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart, dog senest 3 måneder efter tidspunktet for første registrering. Det vil sige, at der skal foretages en værdifastsættelse efter de samme regler, der i øvrigt gælder for værdifastsættelse af brugte køretøjer. Registreringsafgiftslovens § 9 a blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. I forlængelse heraf offentliggjorde det tidligere SKAT den 5. marts 2018 et spørgsmål/svarkatalog vedrørende forskellige emner, som angik de dengang nye regler i § 9 a. Under afsnittet om "Spørgsmål/svar til værdifastsættelse i forbindelse med genberegning" fremgår følgende under svaret til spørgsmål 12 (understregning tilføjet): Spørgsmål: "Hvordan værdifastsættes ekstraudstyr og skal der ske særskilt afskrivning af ekstraudstyret?" Svar: "Hvis køretøjet værdifastsættes på almindelig vis, dvs. med udgangspunkt i de annoncerede priser for sammenlignelige køretøjer, skal ekstraudstyret kun afskrives særskilt, såfremt ekstraudstyret er afvigende. Der er tale om afvigende ekstraudstyr, når ekstraudstyret ikke indgår i fastlæggelsen af handelsprisniveauet (dvs. hvis de sammenlignelige køretøjer ikke indeholder netop dette ekstraudstyr). Er der tale om afvigende ekstraudstyr, skal dette afskrives særskilt med 2,5 %/md . Hvis der derimod ikke findes sammenlignelige køretøjer, dvs. hvis køretøjet værdifastsættes ud fra en nedskrivning af listeprisen, skal der ikke ske særskilt afskrivning (eller værdifastsættelse) af afvigende ekstraudstyr. Ekstraudstyret vil i dette tilfælde blive afskrevet på helt samme måde som selve køretøjet, dvs. 2 % pr. md. de første 3 måneder og derefter 1 % pr. md." Det er ikke og har aldrig været Motorstyrelsens (eller SKATs) faste administrative praksis, at afvigende ekstraudstyr skal afskrives med 2,5 pct. pr. måned. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler "Ekstraudstyr Udgangspunktet er, at fradrag og tillæg for ekstraudstyr mv. nedskrives med bilens værditab i procent, dvs. at ekstraudstyr bliver nedsat med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Hvis udstyret ikke umiddelbart indgår i et køretøjs markedspris og derfor skal værdifastsættes separat, gælder det, at der for køretøjer til og med 4. år bliver talt i hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1. registreringsdato. Når nyværdien for ekstraudstyret er fastsat, bliver værdien nedskrevet til følgende procenter: Køretøjets alder Nedskrives til over 1 år 70 % over 2 år 57 % over 3 år 45 % over 4 år 33 % over 5 år 20 % over 6 år 15 % over 7 år 10 % over 8 år 0 Når en personbil fx er 1 år og 4 måneder er nedskrivningsprocenten 70 pct. minus 1 pct. for hver af de måneder, bilen er på vej til at blive to år, altså 70 pct. minus 4 pct. = 66 pct. For motorcykler bliver der normalt ikke reguleret for udstyr. For personbiler, der er over 1 år, ses bort fra værdien af følgende udstyrsgenstande: Genstande med en nyværdi under 10.000 kr. inklusive afgift Aluminiums-fælge Almindeligt radio- og HI-FI udstyr, navigation mv. (kun værdien over 30.000 kr. pr. udstyrsdel medregnes) Trækkrog Mobiltelefonudstyr Diverse sikkerhedsudstyr." Et tilsvarende afsnit findes i Den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.5.3.1.3 Varebiler. Den administrative praksis, som beskrevet i de nævnte afsnit i Den juridiske vejledning, skal forstås sådan, at værdien af afvigende ekstraudstyr ikke nedskrives, før køretøjet er blevet 1 år, hvorefter værdien af afvigende ekstraudstyr nedskrives med 30 pct. Motorstyrelsen er blevet opmærksom på, at nogle virksomheder, som er registreret efter registreringsafgiftsloven (selvanmeldere), konsekvent har foretaget en nedskrivning med 2,5 pct. pr. måned af afvigende ekstraudstyr. I nogle få tilfælde har Motorstyrelsen i forbindelse med kontrol af disse virksomheders værdifastsættelse også undladt at regulere værdifastsættelsen, selv om der er foretaget en nedskrivning med 2,5 pct. pr. måned. Derfor vil Motorstyrelsen med denne SKM-meddelelse præcisere, at den faste administrative praksis om nedskrivning af værdien af afvigende ekstraudstyr også skal følges i de tilfælde, hvor der sker en værdifastsættelse i forbindelse med en genberegning efter registreringsafgiftslovens § 9 a. I disse tilfælde skal værdien af afvigende ekstraudstyr således ikke nedskrives med 2,5 pct. pr. måned. 2. Den videre proces Det kan både have medført en højere og en lavere handelspris i de tilfælde, hvor der har været foretaget en regulering af værdien af afvigende ekstraudstyr med 2,5 pct. pr måned. Det afhænger af, om det har været sagens køretøj, som har haft noget ekstraudstyr, som de anvendte annoncekøretøjer ikke har, eller om det har været annoncekøretøjerne, som har haft noget ekstraudstyr, som sagens køretøj ikke har. Derfor vil Motorstyrelsen snarest muligt offentliggøre et genoptagelsesstyresignal, hvor det vil fremgå, under hvilke betingelser der kan ske genoptagelse, og hvordan dette kan dokumenteres.