Forvaltning af investeringsforeninger – risikospredning ved investering i tog

Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret Nej til følgende spørgsmål: "Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, idet Spørger udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?" Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar. Faktiske oplysninger Følgende fremgår under beskrivelsen af de faktisk forhold i det bindende svar: “… H1 K/S [klager/selskabet] (herefter "Spørger") indkøber forvaltningsydelser fra forskellige leverandører etableret i EU. H2, H3, H4, samt H5 (herefter samlet "H-kasserne") og H6 forsikringsaktieselskab, (herefter "H6") samt H7, (herefter “H7") og H8 K/S, ejer henholdsvis 30,17%, 13,33%, 2,20%, 20,95%, 10,48% og 5,71% af H9 K/S (herefter "H9"). H9 ejer 83,52% af Spørger. Den resterende ejerkreds af Spørger er H10 S.a.rl (herefter "H10"), H11 K/S, H12 K/S, H13 K/S, H14 K/S, og H15 K/S (herefter "CIV-enhederne"), der ejer henholdsvis 16,45%, 0,013%, 0,004%, 0,006%, 0,002% og 0,003%. CIV-enhederne ejes af nøglemedarbejdere og partnere (nuværende og tidligere) i H16 P/S, (herefter "H16"). Skatterådet kan lægge til grund, at H9 udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Spørger har til formål at genere[re] afkast ved at foretage investeringer i infrastrukturaktiver i Storbritannien. Investeringerne foretages gennem datterselskaber. Denne diversificering følger af en almindelig forretningsmæssig beslutning om risikospredning. Spørgers investeringer er struktureret således, at der mellem Spørger og investeringsobjekterne er indskudt mellemholdingselskaber, hvor der tillige er eksterne investorer i visse af mellemholdingselskaberne. Baggrunden for strukturen er primært et ønske om dels at optage medinvestorer på forskellige niveauer i strukturen, dels at opnå forskellige risiko- og afkastprofiler. Konkret har Spørger den nævnte struktur for en portefølje af […] tog. Spørger har desuden ydet lån til ét af mellemholdingselskaberne, hvortil Spørger er vederlagt med løbende rentebetalinger. Spørgers investeringer i investeringsobjekterne foretages i overvejende grad med kapital ultimativt tilvejebragt af pensionskunderne i H-kasserne, H6 og H7. Spørgers ene direkte investor, H9, og Spørger er administreret af H16. H16s administration af Spørger sker via H9. Spøger er imidlertid ikke blot administreret af H16 P/S, men er forvaltet af H16 P/S. H16 P/S er derfor forvalter af Spørger. H16 leverer porteføljeforvaltning, risikostyring og administration af Spørger i henhold til Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette følger af den aftale, der er indgået mellem H16 P/S og H9 K/S, der også dækker forvaltningen af H9 K/S’ underliggende enheder som eksempelvis Spørger. Nedenstående figur 1 illustrerer den ovenfor beskrevne struktur. […] Spørger gør opmærksom på, at de forvaltningsydelser, der fremgår ovenstående figur 1, illustrerer ydelser fra leverandører etableret i EU. Leverandørerne etableret i EU udtrykker ikke Spørgers forvalter i henhold til FAIF-direktivet, men alene leverandører, der leverer ydelser omfattet af forvaltningsbegrebet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. litra f). I lyset af Skattestyrelsens styresignal i SKM2019.548.SKTST (senere indarbejdet i den juridiske vejledning 2021-2, afsnit D.A.5.11.9.2 .) og SKM2020.213.SKTST ønsker Spørger bekræftet, at Spørger kan indkøbe forvaltningsydelser fra leverandører etableret i andre EU-lande uden moms. Skatterådet kan ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at de indkøbte ydelser udgør forvaltning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, og at Spørger udgør en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Skatterådet skal således alene tager stilling til, om Spørger udgør en investeringsforening i momsmæssig henseende, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Skatterådet kan endvidere lægge til grund, at leveringsstedet for de modtagne forvaltningsydelser er her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1. Om Spørgers investeringer: Grundlæggende ejer Spørger investeringsobjekter gennem en holdingstruktur. Spørger ejer direkte 30% af et engelsk selskab, H17 Ltd. De øvrige kapitalandele i H17 Ltd er ejet af tre forskellige engelske eksterne investorer. H17 Ltd ejer 100% af et engelsk mellemholdingselskab, H18 Ltd. H18 Ltd ejer 100% af H19 Ltd, som er et engelsk selskab, hvor de investerede aktiver er placeret jf. nedenstående illustration. Figur 2: illustrerer investeringsstrukturen […] Dermed investerer Spørger direkte i ét underliggende holdingselskab, men Spørgers investeringsobjekter er i sidste ende placeret i et andet selskab, som Spørger investerer i. Det skal bemærkes, at Spørgers investeringsstruktur er alment anvendt i lignende fondsstrukturer, hvor der alene er ét direkte underliggende holdingselskab, men hvor investeringsobjekterne blot er samlet i et eller flere underliggende selskaber. Spørgers samlede aktiver er investeret i de nævnte investeringsobjekter, som endeligt er placeret i H19 Ltd. I tillæg hertil har Spørger ydet et lån til H18 Ltd. Spørgers investeringer er således konkret spredt ud på investeringsobjekterne placeret i H19 Ltd. Spørger har ikke foretaget andre investeringer. Af Spørgers seneste årsregnskab for 2021 fremgår følgende: Beløb oplyst i 1.000 GBP Finansielle aktiver 380.851,4 Heraf er der er erhvervet anparter for 314.330,0 Heraf tilgodehavender hos associerede selskaber 66.521,4 …" I klagen har selskabets repræsentant bl.a. uddybende forklaret følgende omkring de faktiske forhold: "… Fælles for H2, CVR-nr. […], H3, CVR-nr. […] og H4, CVR-nr. […], er, at pensionskasserne alle er investorer fire overordnede […]-holdingstrukturer. Disse fire […]-holdingstrukturer udgør på nuværende tidspunkt den samlede portefølje, som H16 P/S, CVR-nr. […] (herefter "H16") forvalter. De fire […]-holdingstrukturer er; · H20 K/S, CVR-nr. […] (herefter “H20") · H21 K/S, CVR-nr. […] (herefter “H21") · H22 K/S, CVR-nr. […] (herefter “H22") og · H9 K/S, CVR-nr. […] (herefter “H9"). Udover de allerede nævnte investorer er H5, CVR-nr. […] (herefter "H5") og H6 forsikringsaktieselskab, CVR-nr. […] (herefter "H6") også investorer i H22. Udover de allerede nævnte investorer er H5, H6, H7, CVR-nr. […], H23, Forsikringsaktieselskab, CVR-nr. […] og H8 K/S, CVR-nr. […] (ultimativt schweiziske pensionskasser) også investorer i H9. Investeringerne i H20, H21, H22 og H9 er struktureret således, at der mellem selskaberne og investeringsobjekterne er indskudt flere led af mellemholdingselskaber, hvor der tillige er eksterne investorer i visse af mellemholdingselskaberne. Baggrunden for at investere igennem sådanne holdingstrukturer er primært et ønske om dels at optage medinvestorer på forskellige niveauer i strukturen, dels at opnå forskellige risiko- og afkastprofiler samt at operere i flere forskellige lande. H2, CVR-nr. […], H3, CVR-nr. […] og H4, CVR-nr. […], H5, (herefter samlet "H-kasserne") og H6 er alle investorer i de to overordnede […]-holdingstrukturer: · H22 og · H9 Således investerer b.la. disse investorer i H22 og H9, som investerer investorernes midler i flere underliggende holdingsstrukturer, jf. nærmere nedenfor. Om H9’s investeringer Grundlæggende ejer H9 en række forskelligartede investeringsobjekter gennem otte holdingstrukturer, herunder H1-strukturen. Investeringsobjekterne, der er ejet gennem holdingstrukturene, udtrykker bæredygtige infrastrukturinvesteringer. Disse infrastrukturinvesteringer omfatter bl.a. […], en flåde af […] toge til brug for personbefordring i Storbritannien samt […]. Således investerer H9 i otte underliggende holdingstrukturer, herunder H1, hvor investeringsobjekterne i sidste ende er placeret i de endelige selskaber. (…) Nedenstående figur 1 illustrerer den beskrevne struktur. […] H9’s formål er at genere[re] et samlet afkast til investorerne ved at investere i bæredygtige infrastrukturaktiver, der geografisk er placeret i […]. … Om H1-strukturen H1 udgør én ud af disse otte lignende holdingstrukturer, som H9 investerer i. … Konkret foretages H1s investeringer i investeringsobjekterne således i overvejende grad med kapital ultimativt tilvejebragt af bl.a. pensionskunderne i H-kasserne, H6 og H7 ved investering i H9. H9 ejer på nuværende tidspunkt 78,066% (tidligere 83,52%) af H1. Den resterende ejerkreds af H1 er H10 S.a.rl (herefter "H10"), H11 K/S, CVR-nr. […], H12 K/S, CVR-nr. […], H13 K/S, CVR-nr. […], H14 K/S, CVR-nr. […] og H15 K/S, CVR-nr. […] (herefter "CIV-enhederne"), der på nuværende tidspunkt ejer henholdsvis 21,906% (tidligere 16,45%), 0,013%, 0,004%, 0,006%, 0,002% og 0,003%. CIV-enhederne ejes af nøglemedarbejdere og partnere (nuværende og tidligere) i H16. …" I forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen oplyste og bekræftede selskabets repræsentant, at der er tale om gennemførte dispositioner, at der ingen ansatte er i selskabet, og at selskabets eneste aktivitet er besiddelse af kapitalandele og et enkeltstående udlån. H16 P/S, der forvalter selskabet via H9, anmodede den 19. oktober 2023 om et bindende svar på følgende: "Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger ikke skal opkræve moms, når Spørger leverer forvaltningsydelser til H1, idet H1 udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?" Skattestyrelsen besvarede ved bindende svar af 9. april 2024 spørgsmålet med Nej. Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten, der har stadfæstet besvarelsen af det bindende svar. Skatterådets afgørelse Skatterådet har svaret Nej til følgende spørgsmål: "Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, idet Spørger udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?" Skatterådet har som begrundelse bl.a. anført: "… Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, idet Spørger udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). Begrundelse Spørger er et kommanditselskab, som har til formål, at genere[re] afkast ved at foretage investeringer i infrastruktur-aktiver i Storbritannien. Til brug for denne aktivitet påtænker Spørger at indkøbe rådgivningsydelser hos investeringsforvaltere, som er hjemmehørende i andre EU-lande end Danmark. Spørger ønsker i den forbindelse bekræftet, at rådgivningsydelserne er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Dette under den forudsætning, at Spørger er betalingspligtig af momsen af ydelserne, jf. reglen om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, 3. pkt. Spørger har oplyst, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at Spørger er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, ligesom rådgivningsydelserne må anses for at have leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1. Begge disse betingelser skal være opfyldt, førend reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, 3. pkt., kan finde anvendelse. Skattestyrelsen skal i relation til Spørgers status af afgiftspligtig person bemærke, at erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele ikke i sig selv anses for at udgøre økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og selskaber hvis eneste aktivitet er at besidde kapitalandele i datterselskaber er derfor i udgangspunktet ikke afgiftspligtige personer, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-60/90, Polysar. Dette gælder ligeledes i den situation, hvor eksempelvis en fond forvalter den formue, den er i besiddelse af, ved gennem erhvervelse og afhændelse af værdipapirer at maksimere sit kapitaludbytte og -afkast, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-155/94, Wellcome Trust. Skattestyrelsen bemærker på denne baggrund, at Spørger under de nedlagte forudsætninger i udgangspunktet er betalingspligtig af momsen af rådgivningsydelserne, jf. momslovens § 46, stk. 1, 3. pkt. Der er dog ikke ved dette bindende svar taget stilling hertil. I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, momsfritages forvaltning af investeringsforeninger. Bestemmelsen implementerer Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g) i dansk ret. Opfylder rådgivningsydelserne betingelserne herfor, skal der ikke betales moms af ydelserne, idet de anses for momsfritagne. Det bemærkes, at momssystemdirektivet ikke indeholder nogen definition af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger", og momsfritagelsen skal derfor fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken den optræder, og direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag momsfritagelsen særligt skal tages i betragtning, jf. præmis 58-59 i EU-Domstolens dom i sagen C-169/04, Abbey National. Formålet med momsfritagelsen af transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, er at gøre det lettere for småinvestorer at investere i investeringsforeninger, og bestemmelsen skal derfor sikre, at momsordningen er skattemæssigt neutral i forhold til valget mellem direkte investeringer og investeringer gennem investeringsinstitutter jf. præmis 62 i EU-Domstolens dom i sagen C-169/04, Abbey National. Momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger er en undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, og momsfritagelsen skal derfor fortolkes strengt, jf. præmis 60 i EU-Domstolens dom i sagen C-169/04, Abbey National. Forvaltningsydelserne Spørger har oplyst, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at de leverede ydelser udgør forvaltningsydelser. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at en momsfritagelse af den påtænkte disposition ifølge momsfritagelsens ordlyd forudsætter, at der både leveres ydelser i form af forvaltning, samt at disse ydelser vedrører investeringsforeninger. I relation til forvaltningsydelser har EU-Domstolen i præmis 23 i sagen C-275/11, GfBk, anført, at for at fastlægge, om ydelser vedrørende rådgivning om investeringer, som leveres til en investeringsforening, kan momsfritages, så skal det undersøges, hvorvidt ydelserne har en tæt sammenhæng med den virksomhed, der er kendetegnende for en investeringsforening. I denne henseende bemærker EU-Domstolen i præmis 24, at denne betingelse opfyldes, når der til en investeringsforening leveres ydelser, som består i at anbefale køb og salg af formueaktiver. Videre anfører EU-Domstolen i præmis 27, at begrebet "forvaltning" bl.a. omfatter ydelser, som indebærer udvælgelse og afsætning af den forvaltede formue. Dette uddybes af EU-Domstolen i præmis 77 i EU-Domstolens dom i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid, hvoraf det fremgår, at en investeringsforenings specifikke aktivitet består af kollektiv investering af den tilvejebragte kapital. Samme princip fastslås af Skatterådet i SKM2015.405.SR , hvori det anføres, at de specifikke transaktioner for institutter for kollektiv investering består i, på vegne af medlemmerne, at oprette og administrere porteføljer sammensat af værdipapirer. Henset til, at Spørger ønsker lagt til grund, at der er tale om forvaltningsydelser i momsfritagelsens forstand, er der ved dette bindende svar ikke taget stilling til, hvorvidt de leverede ydelser kan anses for forvaltning af Spørgers formue. Investeringsforening En momsfritagelse af rådgivningsydelserne, som leveres til Spørger, forudsætter, at Spørger kan anses for en investeringsforening i momsfritagelsens forstand. I henhold til EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. præmis 36-37 i C-595/13, Fiscale Eenheid X, er de investeringsfonde, som momsretligt kan kvalificeres som investeringsforeninger, henholdsvis.: 1. Fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) 2. Fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem (non-UCITS investeringsinstitutter). Det er Skattestyrelsens vurdering, at det af EU-Domstolens praksis kan udledes, at en investeringsfond er sammenlignelig med UCITS-investeringsforeningerne i en sådan grad, at investeringsfonden konkurrerer med disse, hvis de følgende fem kriterier alle er opfyldt: · Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering · Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning · Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne. · Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn · Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne. Det er en forudsætning, at alle betingelserne opfyldes samtidig. Spørger har oplyst, at Spørger ikke er omfattet af UCITS-direktivet, og en momsfritagelse af Spørgers ydelser forudsætter derfor, at Spørger er sammenlignelig med UCITS-investeringsinstitutterne i en sådan grad, at selskabet er i konkurrence med disse. Opfyldelse af betingelserne ved afsmittende effekt Spørger har anført, at der i henhold til momsretten må bestå en afsmittende effekt i forhold til investeringsforeningsbegrebet generelt således, at da H9, som ejer 83,52 pct. af Spørger, er en investeringsforening i momslovens forstand, så må Spørger ligeledes være en investeringsforening. Spørger har herved henvist til Skatterådets afgørelse i SKM2012.299.SR , hvor Skatterådet fandt, at en koncerns selskabers aktiviteter samlet set måtte betyde, at det Spørger måtte anses for at agere som en afgiftspligtig person. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skatterådet i SKM2012.299.SR med henvisning til en realitetsbetragtning anså et datterselskab, som alene solgte ét grundstykke, for at være en afgiftspligtig person, idet den samlede koncern utvivlsomt drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand med salg af byggeprojekter.p Koncernen kunne således ikke udskille et aktiv i et selvstændigt selskab med henblik på at undgå momspligt. Videre har Spørger henvist til SKM2022.175.SR og SKM2022.290.SR , hvor Skatterådet i relation til betingelsen om, at en investeringsforening skal investere på vegne af en flerhed af investorer, kom frem til, at koncernforbundne selskaber ikke kunne anses for forskellige investorer, men derimod som én investor. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skatterådet i disse sager ligeledes begrundede konklusionerne med en realitetsbetragtning - dette dog ikke i relation til en afsmittende effekt, men derimod med henvisning til et princip om transparens. Koncernen kunne således ikke omgå betingelsen om en flerhed af investorer ved blot at indskyde flere mellemliggende selskaber. Fælles for sagerne var, at der med henvisning til realitetsbetragtninger blev set bort fra formaliteter i transaktionerne, og i stedet lagt vægt på realiteterne ved den momsretlige kvalifikation af transaktionerne. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at disse sager ikke er sammenlignelige med Spørgers situation, hvor Spørger skal opfylde betingelserne for at blive anset for en investeringsforening i momsfritagelsens forstand. Spørger bliver således ikke en investeringsforening ud fra en realitetsbetragtning om, at H9 er en investeringsforening. Videre er det Skattestyrelsens vurdering, at ingen af disse sager kan tages til udtryk for, at der skulle bestå et generelt princip i momsretten, som skulle medføre, at Spørger skal anses for en investeringsforening, fordi H9 er en investeringsforening. En sådan fortolkning ses der heller ikke at være belæg for i hverken momssystemdirektivet eller i momsloven. Betingelsen om kollektiv investering Betingelsen om, at der er tale om en kollektiv investeringsordning, fordrer efter Skattestyrelsens opfattelse en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer. Betingelsen kan bl.a. udledes af formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, som er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering. Momsfritagelsen begrænser sig derfor til investeringsinstitutter, hvori flere deltagerne har indskudt midler med det formål, at disse investeres i forskellige formueaktiver med henblik på at opnå et afkast. Det er ikke et krav, at det pågældende investeringsinstitut i lighed med UCITS-institutterne skal have som eneste formål at foretage kollektiv investering, jf. præmis 57 i EU-Domstolens dom i sagen C-464/12, ATP PensionService A/S, hvori det ikke tillægges betydning, at der ligeledes tilbydes et forsikringselement. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at investeringsinstituttet skal have det som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer, likvide finansielle aktiver eller i andre investeringsaktiver, fx fast ejendom, for at investeringsinstituttet momsmæssigt kan blive kvalificeret som en investeringsforening. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger har som sit primære formål at foretage kollektive investeringer, idet Spørger alene har aktiviteter i form af at investere kapital på vegne af H9, H10 S.a.rl, H11 K/S, H12 K/S, H13 K/S, H14 K/S, og H15 K/S. Betingelsen om spredning af investeringsrisikoen Det er en betingelse, at investeringsinstituttet i lighed med UCITS-investeringsforeningerne investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen. Som anført i præmis 51 i EU-Domstolens dom i sagen C-464/12, ATP PensionService A/S, er det et afgørende kriterium for, hvorvidt der er tale om en investeringsforening i momssystemdirektivets forstand, at flere kunders aktiver sammenlægges, hvilket gør det muligt at sprede disse kunders risiko på en række værdipapirer. For UCITS-investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning, at der investeres i en bredere portefølje af investeringsaktiver. I henhold til UCITS-direktivet må investeringsinstitutterne som udgangspunkt maksimalt investere 5 pct. af de indskudte midler i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent, eller indskyde maksimalt 20 pct. af midlerne i den samme enhed, jf. UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1. For UCITS investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning således, at der investeres i en bredere portefølje af aktiver, fx aktier i flere selskaber eller i forskellige typer af værdipapirer. Et UCITS-investeringsinstitut investerer således ikke ud fra princippet om risikospredning, hvis de indskudte midler anvendes til køb af fx aktier i ét enkelt selskab og dette uanset størrelsen på det selskab, som der investeres i. Betingelsen om, at der skal investeres ud fra princippet om risikospredning, skal i forhold til investering i fast ejendom og andre aktiver end værdipapirer efter Skattestyrelsens vurdering fortolkes efter de principper, som er afgørende for, om investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet anses for at investere ud fra princippet om risikospredning. Det vil dog altid vil være en konkret vurdering om et non-UCITS investeringsinstitut investerer ud fra princippet om risikospredning, idet det ikke er et krav, at non-UCITS investeringsinstitutter investerer ud fra præcis den samme procentuelle fordeling som UCITS-investeringsinstitutterne. Dette uanset om non-UCITS investeringsinstituttet investerer i værdipapirer eller andre aktiver. Fra praksis kan i denne forbindelse fremhæves EU-Domstolens dom i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid, hvor EU-Domstolen anerkendte, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, idet investeringsforeningen havde investeret sin formue i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder. Det er efter Skattestyrelsens vurdering derfor afgørende, hvorvidt værdien af non-UCITS investeringsinstituttet investeringer efter en konkret vurdering kan siges at være afhængig af flere forskellige markedsfaktorer, således at værdien af investeringen ikke er direkte afhængig af udsving baseret på enkelte faktorer. På samme måde som for UCITS-investeringsinstitutter er det derfor Skattestyrelsens opfattelse at betingelsen om risikospredning som udgangspunkt ikke opfyldes, såfremt der alene investeres i ét selskab. Når Spørger derfor alene har investeret sin formue i H17 Ltd samt foretager udlån til dets helejede datterselskab, H18 Ltd. så kan Spørger som udgangspunkt ikke anses for at have investeret efter princippet om risikospredning. I Spørgers tilfælde er der imidlertid valgt en investeringsstruktur, hvor der med henblik på at foretage den endelige investering i samarbejde med andre investorer er oprettet tomme mellemholdingselskaber, og hvor den endelige investering er placeret i et underliggende datterselskab. Idet der efter det oplyste anvendes tomme mellemholdingselskaber, som ikke har andre aktiviteter end at besidde kapitalandele i datterselskaber, er det Skattestyrelsens vurdering, at værdien af Spørgers kapitalandele nødvendigvis må være direkte afhængig af værdien af den endelige investering foretaget i H19 Ltd. Værdien af Spørgers investering i H17 Ltd må derfor efter en konkret vurdering anses for at være direkte afhængig af aktiviteterne i H19 Ltd. I udgangspunktet vil betingelsen om risikospredning derfor kunne opfyldes, såfremt investeringerne foretaget af H19 Ltd kan anses for at have spredt risikoen på samme måde, som det var tilfældet i EU-Domstolens dom i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid, hvor der var investeret i forskellige beboelses- og erhvervsejendomme, som tillige var placeret i forskellige geografiske områder. Samme princip er endvidere blevet lagt til grund af Skatterådet i SKM2014.329.SR , hvori Skatterådet anerkendte, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, uanset investeringsforeningen havde placeret hele sin formue i én fond, som investerede i en række forskellige aktiver. Tilsvarende må princippet om risikospredning efter en konkret vurdering kunne være opfyldt, såfremt Spørger havde investeret midlerne i eksempelvis en børsnoteret investeringsforening, som investerede i aktier i selskaber fra hele verden, idet værdien af investeringen vil være direkte afhængig af værdien af investeringsforeningens underliggende investeringer. Tilsvarende er kravet om risikospredning efter Skattestyrelsens opfattelse opfyldt, når et UCITS-feederinstitut investerer i et UCITS-masterinstitut, hvor masterinstituttet overholder reglerne om risikospredning, jf. Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.2 . H19 Ltd har efter det oplyste investeret sin formue i […] togsæt, som mod vederlag stilles til rådighed for et personbefordringsselskab, som opererer på forskellige strækninger af […] i Storbritannien. Det er Skattestyrelses vurdering, at en investering i togsæt, som alle anvendes til udlejning til brug for personbefordring, ikke kan anses for at opfylde betingelsen om, at der skal investeres ud fra et princip om risikospredning. Spørgers drift af aktiverne - dvs. udlejningen heraf - ses umiddelbart at være afhængig af samme markedsfaktorer, og værdien af investeringen er derfor afhængig af udsving baseret på ganske få markedsfaktorer. Risikoen i Spørgers investeringer ses derfor heller ikke at kunne sammenlignes med sagen C-595/13, Fiscale Eenheid, hvor der var investeret i forskellige beboelses- og erhvervsejendomme, som tillige var placeret i forskellige geografiske områder. At personbefordringsselskabet vælger at anvende togvognene på forskellige strækninger, i forskellige kombinationer og med forskellige drivmidler ses ikke at have betydning for vurderingen af Spørgers risiko i forbindelse med H17 Ltd’s investering i togsættene. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens konklusion, at Spørger ved at investere sin formue i H17 Ltd ikke opfylder betingelsen om at investere ud fra princippet om risikospredning, og Spørger kan derfor i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f’s forstand anses for sammenlignelig med UCITS-investeringsforeningerne i en sådan grad, at Spørger konkurrerer med disse. Rådgivningsydelserne leveret til Spørger er derfor momspligtige. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. …" Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. september 2023 udtalt følgende: "… Skattestyrelsen bemærker, at Spørger i klagen anfører, at klagen alene vedrører det forhold, at Skatterådet ikke har anerkendt, at H9’s status som investeringsforening i momsmæssig henseende har afsmittende virkning på H1. Spørger ønsker således ikke, at Landsskatteretten tager stilling til, om risikospredningskravet er opfyldt. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Landsskatteretten i henhold til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 2, afgør klager over Skatterådets afgørelser. I nærværende sag er Skatterådets afgørelse, at Skatterådet har svaret "nej" til spørgsmålet om, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at: "Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, idet Spørger udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?" Efter Skattestyrelsens opfattelse må Landsskatteretten herved nødvendigvis skulle vurdere, hvorvidt det er med rette eller ej, at Skatterådet har svaret "nej" til spørgsmålet. Der skal derfor tages stilling til, hvorvidt betingelserne for betalingspligt af indkøbte ydelser er opfyldt, jf. jf. momslovens § 46, stk. 1, 3. pkt. Vurderingen heraf afhænger primært af, hvorvidt betingelserne for momsfritagelse af ydelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er opfyldt. For det tilfælde, at Landsskatteretten ikke kan anerkende Spørgers argument om, at der skulle bestå en generel afsmittende virkning i momsloven, så må Landsskatteretten efter Skattestyrelsens opfattelse, nødvendigvis skulle foretage en vurdering af betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, for at kunne vurdere klagen over Skatterådets afgørelse. Landsskatteretten bør derfor i denne situation - ligesom Skatterådet i sin afgørelse - vurdere, hvorvidt ydelserne opfylder betingelserne for momsfritagelse, herunder om kravet om risikospredning kan opfyldes ved at gennemføre investeringerne i underliggende selskaber, ligesom der alene investeres i […] identiske togsæt i det underliggende selskab. …" Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 8. juni 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: "… Skatterådets sekretariat har ikke bemærkninger til kontorindstillingen. …" Skattestyrelsen har den 11. juni 2026 i forlængelse af udtalelsen udtalt følgende: "… I forlængelse af vores bemærkninger til kontorindstillingen skal jeg yderligere henvise til EU-rettens dom afsagt i går i sagen T-444/25, Cavert. I sagen fastslår retten, at det er de enkelte medlemmer af en fællesregistrering, der foretager en leverance, som hver især skal opfylde betingelserne for momsfritagelse af leverancen. Retten afviste herved argumentet om, at når et medlem af en fællesregistrering er et anerkendt organ, så må hele fællesregistreringen anses for et anerkendt organ. Det samme må antages at være gældende i relation til en status af investeringsforening. Når end ikke en fællesregistrering kan skabe den afsmittende effekt, så vil en moder-/datterselskab-forbindelse som det mindre i det mere heller ikke kunne det. …" Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at det stillede spørgsmål skal bevares med Ja. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: "… 3 SKATTERÅDETS BINDENDE SVAR AF 20. JUNI 2023 Den 20. juni 2023 afgav Skatterådet bindende svar om, at H1 ikke opfylder betingelserne for at udgøre en momsretlig investeringsforening. Skatterådet begrundet dette med, dels at H9’s status som investeringsforening i momsmæssig henseende ikke har afsmittende virkning på H1, dels af de af H1 foretagne investeringer ikke opfylder risikospredningskravet i Skattestyrelsens styresignal i SKM2019.548.SKTST , der senere er indarbejdet i den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.5.11.9.2 . Nærværende klage vedrører alene det forhold, at Skattestyrelsen og Skatterådet ikke anerkender, at H9’s status som investeringsforening i momsmæssig henseende har afsmittende virkning på H1. Landsskatteretten skal således ikke tage stilling til, om risikospredningskravet er opfyldt. I forbindelse med omtale af sagerne SKM2012.299.SR , SKM2022.175.SR og SKM2022.290.SR følger det i denne henseende af Skatterådets bindende svar af 20. juni 2023, at: "Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at disse sager ikke er sammenlignelige med Spørgers situation, hvor Spørger skal opfylde betingelserne for at blive anset for en investeringsforening i momsfritagelsens forstand. Spørger bliver således ikke en investeringsforening ud fra en realitetsbetragtning om, at H9 er en investeringsforening. Videre er det Skattestyrelsens vurdering, at ingen af disse sager kan tages til udtryk for, at der skulle bestå et generelt princip i momsretten, som skulle medføre, at Spørger skal anses for en investeringsforening, fordi H9 er en investeringsforening. En sådan fortolkning ses der heller ikke at være belæg for i hverken momssystemdirektivet eller i momsloven." Kernen i nærværende sag er således, hvorvidt H1 skal anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), eftersom H1 indgår som en del af investeringsstrukturen i H9, der udgør en momsretlig investeringsforening. Problemstillingen er skabt af Skattestyrelsen, da Skattestyrelsen i anden sammenhæng efter vores opfattelse har valgt ikke at opfylde sine EU-retlige forpligtelser. Skattestyrelsen har således nægtet, at H9 der ejer 83,52% af H1 kan lade sig fællesregistrere for moms - dette til trods for, at den danske implementering i momslovens § 47, stk. 4 efter vores opfattelse åbenbart er i strid med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 11, jf. sag C-141/20 Norddeutsche Gesellschaft. 4 ANBRINGENDER Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), har følgende ordlyd: "Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (…) f) Forvaltning af investeringsforeninger." Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets art. 135, stk. 1, litra g), der har følgende ordlyd: "Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: (…) g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne." Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse for momsfritagelse, at den købende enhed udgør en investeringsforening i momsmæssig henseende, og at de ydelser, der indkøbes, udgør forvaltning . Nærværende klage af det nævnte bindende svar vedrører som tidligere angivet alene investeringsforeningsbegrebet. Det følger af sag C-595/13, Fiscale Eenheid X , præmis 37, at: "Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger …". (egen fremhævning). Det er vores opfattelse, at H1 er sammenlignelig med UCITS-institutter og konkurrerer med disse, hvorfor H1 er omfattet af investeringsforeningsbegrebet, jf. nærmere nedenfor. Det er vores opfattelse, at der i nærværende sag konkret skal fortages en realitetsvurdering af strukturen i sin helhed, før der evt. er behov at tage stilling til, om de enkelte enheder i sig selv udgør momsmæssige investeringsforeninger (om den konkrete enhed udgør et institut for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet eller opfylder de fem anførte betingelser i SKM2019.548.SKTST , der senere er indarbejdet i den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2 ). Det vil sige, at der skal tages hensyn til de aktiviteter, som H9 udøver, og at H9’s virksomhed i denne henseende bl.a. materialiserer sig gennem H1. Den økonomiske realitet - EU-retten Det fremgår af Skatterådets bindende svar af 20. juni 2023, at: "Videre er det Skattestyrelsens vurdering, at ingen af disse sager kan tages til udtryk for, at der skulle bestå et generelt princip i momsretten, som skulle medføre, at Spørger skal anses for en investeringsforening, fordi H9 er en investeringsforening. En sådan fortolkning ses der heller ikke at være belæg for i hverken momssystemdirektivet eller i momsloven." Vi er ikke enige heri. Det fremgår således af EU-Domstolens praksis, at momsretten iboende indeholder et princip om, at der ved vurderingen af en given transaktion skal tages højde for transaktionens økonomiske realitet, jf. eksempelvis sag C-185/01 Auto Lease Holland BV , præmis 36. "Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof . Auto Lease køber ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men leasingtageren køber brændstoffet og vælger frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Auto Lease fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold til leasingtageren. (egen fremhævning) Tilsvarende EU-Domstolen anvender Skattestyrelsen også selv realitetsbetragtninger på momsrettens område jf. yderligere nedenfor. Skattestyrelsen inddragelse af realitetsbetragtninger sker "tilsyneladende" alene i tilfælde, hvor det er til fordel for Skattestyrelsen - aldrig til fordel for skatteyder. Synspunktet om afsmittende virkning/realitet kan - helt åbenbart - ikke være forbeholdt Skattestyrelsen. Realitetsvurdering ved anvendelse af momsmæssige begreber relateret til den afgiftspligtige person Det følger af Skatterådets administrative praksis, at der ved den momsmæssige kvalifikation af afgiftspligtige personer kan inddrages en realitetsbetragtning. Med henvisning til koncernbegrebet og sambeskatningsregler i selskabsskatteloven fremgår det eksempelvis af SKM2012.299.SR i relation til selve begrebet ’afgiftspligtig person’, at: "Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ved vurdering af sagens faktiske omstændigheder ikke kan ses bort fra det forhold, at koncernens selskaber virker i forbindelse med opførelse af bygninger/gennemførelse af byggeprojekter og andet inden for bygge og anlæg, samt ifølge søsterselskabet J A/S's hjemmeside, også salg af udstillingshuse." (egen fremhævning) Således etableres med SKM2012.299.SR , at en koncerns aktiviteter samlet set kan have betydning for den momsmæssige kvalifikation af det enkelte selskab. Det fremgår af Skatterådets bindende svar af 20. juni 2023, at dette ligeledes er Skatterådets opfattelse: "Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skatterådet i SKM2012.299.SR med henvisning til en realitetsbetragtning anså et datterselskab, som alene solgte ét grundstykke, for at være en afgiftspligtig person, idet den samlede koncern utvivlsomt drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand med salg af byggeprojekter. Koncernen kunne således ikke udskille et aktiv i et selvstændigt selskab med henblik på at undgå momspligt." (egen fremhævning) Således følger det umiddelbart af Skatterådets praksis, at en realitetsbetragtning bevirker, at andre koncernselskaber kan have betydning ved vurderingen af de momsretlige kriterier knyttet til begrebet "afgiftspligtig person". Tilstedeværelsen af realitetsbetragtning i den forbindelse er i øvrigt senere blevet bekræftet af Skattestyrelsen ved henvisning til SKM2012.299.SR ved senest SKM2019.289.SR samt SKM2021.274.LSR Dette er - efter vores opfattelse - ligeledes gældende for øvrige momsmæssige begreber knyttet til den afgiftspligtige person, nemlig investeringsforeningsbegrebet. I den forbindelse skal det bemærkes, at både ’afgiftspligtig person’ og ’investeringsforeninger’ er momsretlige konstruktioner, som udgør fælleskabsretlige begreber, der skal underlægges en fælleskabsdefinition, jf. bl.a. hhv. momssystemdirektivets art. 9 (vedrørende ’afgiftspligtig person’) og sag C-363/05 JP Morgan Fleming Claverhouse , præmis 19 (vedrørende ’investeringsforeninger’). Det fremgår udtrykkeligt af SKM2022.175.SR og SKM2022.290.SR , at i relation til det momsmæssige investeringsforeningsbegreb medfører koncernforbindelser (såvel horisontalt som vertikalt) identitet mellem koncernselskaberne, således at koncernforbundne selskaber momsretligt - specifikt i forhold til opfyldelse af betingelserne for investeringsforeningsbegrebet - skal anses for én og samme investor. Med henvisning til disse sager fremgår det Skatterådets bindende svar af 20. juni 2023, at: "Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skatterådet i disse sager ligeledes begrundede konklusionerne med en realitetsbetragtning - dette dog ikke i relation til en afsmittende effekt, men derimod med henvisning til et princip om transparens. Koncernen kunne således ikke omgå betingelsen om en flerhed af investorer ved blot at indskyde flere mellemliggende selskaber. Fælles for sagerne var, at der med henvisning til realitetsbetragtninger blev set bort fra formaliteter i transaktionerne, og i stedet lagt vægt på realiteterne ved den momsretlige kvalifikation af transaktionerne." Det er således etableret og flere gange fastslået i Skatterådets praksis at der ved vurderingen af de momsretlige kriterier knyttet til begreber ved kvalificering af et konkret selskab må inddrages en realitetsbetragtning, således at der henses til andre koncernselskaber og deres aktiviteter. I den forbindelse er det vores opfattelse, at det er uden betydning, om en sådan realitetsbetragtning betegnes som en afsmittende effekt eller som transparens. I denne henseende er det endvidere vores opfattelse, at en sådan realitetsbetragtning skal foretages, uanset om dette sker på Skattemyndighedernes eller skatteyderens initiativ. Det modsatte tilfælde ville indebære, at alene skattemyndighederne har adgang til at omkvalificere den juridiske organisation af afgiftspligtige personer med henvisning til en realitetsbetragtning. Det er vores opfattelse, at en sådan retstilstand ikke ville udgøre et grundlag for korrekt fortolkning af momslovens begreber, men derimod et grundlag for vilkårlig anvendelse af momslovens begreber. På baggrund af ovenstående kan således konstateres, at det fremgår af Skatterådets praksis, at en realitetsbetragtning konkret kan finde anvendelse ved vurderingen af, om de momsretlige kriterier knyttet til investeringsforeningsbegrebet er opfyldt. Det er derfor vores opfattelse, at der i nærværende sag ved vurderingen af, om H1 udgør en investeringsforening i momslovens forstand, konkret kan inddrages en realitetsbetragtning. Realitetsbetragtning i nærværende sag Som beskrevet under de faktiske omstændigheder udøver H9 en del af sin aktivitet som momsretlig investeringsforening via H1. H1s investeringer kunne således have været placeret i H9 og ville have været placeret der, hvis H1 ikke havde eksisteret. H9 har imidlertid valgt denne investeringsstruktur, hvorved der investeres igennem en holdingstruktur, af flere forretningsmæssige årsager, navnlig muligheden for at foretage den endelige investering i samarbejde med eksterne investorer på forskellige niveauer i strukturen, at opnå forskellige risiko- og afkastprofiler samt at udøve aktivitet i flere forskellige lande. Således indgår H1 i investeringsstrukturen under H9 og udgør på den måde en gren af de investeringer, som H9 foretager på vegne af de endelige investorer (bl.a. H-kasserne, H6 og H7). Dermed materialiserer H9’s investeringsaktiviteter sig bl.a. gennem H1. Såfremt disse investeringer i stedet havde været placeret i H9, ville H9’s indkøb af forvaltningsydelser til forvaltning heraf have været fritaget for moms i overensstemmelse med momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). Karakteren af forvaltningsydelsen og de investeringer, som de blandt andet indkøbes til, er nemlig ikke forskellige fra, hvis H1s investeringer var placeret direkte i H9. Derfor bør den valgte investeringsstruktur ikke medføre en momsbelastning længere nede i strukturen, som ikke havde eksisteret, såfremt investeringerne var placeret direkte i H9. En sådan forskellig momsmæssig behandling kan ikke begrundes i struktur alene. Dette følger blandt andet af EU-Domstolens dom i sag C-363/05 JP Morgan, hvoraf det fremgår, at: "26. I præmis 53 i Abbey National-dommen har Domstolen fastslået, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, omfatter investeringsforeninger, uanset deres juridiske form . Dermed henhører institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er oprettet ifølge aftaler eller som trusts, eller i henhold til vedtægter, også under denne bestemmelses anvendelsesområde. 27. Når den juridiske form dermed ikke er afgørende for anvendelsen af begrebet »investeringsforeninger« i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, er det foreningernes driftsform, der skal undersøges. 28. Det fremgår hverken af ordlyden eller sammenhængen af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, at fællesskabslovgivers hensigt var, at medlemsstaterne skulle have adgang til at foretage en sondring afhængigt af investeringsforeningernes driftsform ved definitionen af udtrykkene om fritagelse. 29. En fortolkning af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, hvorefter forvaltningen af åbne investeringsforeninger, og ikke forvaltningen af lukkede investeringsforeninger, er momsfritaget, ville være i strid med princippet om afgiftsneutralitet , som den fælles momsordning, der er indført ved sjette direktiv, bl.a. hviler på, og som er til hinder for, at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, behandles forskelligt med hensyn til opkrævning af moms (…)" (egen fremhævning) Det er således vores opfattelse, at realiteten i den investeringsvirksomhed, som udøves af H9, må indebære at H1, i lyset af sin rolle i H9’s investeringsaktivitet, kan anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). Dette synes ligeledes understøttet af Skatterådets bindende svar i SKM2023.314.SR , hvoraf det fremgår, at: "Idet der efter det oplyste anvendes tomme mellemholdingselskaber, som ikke har andre aktiviteter end at besidde kapitalandele i datterselskaberne, er det Skattestyrelsens vurdering, at værdien af X’s kapitalandele nødvendigvis må være direkte afhængig af værdien af de endelige investeringer foretaget i datterselskaberne. Samme princip er endvidere blevet lagt til grund af Skatterådet i SKM2014.329.SR , hvori Skatterådet anerkendte, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, uanset investeringsforeningen havde placeret hele sin formue i én fond, som investerede i en række forskellige aktiver. Tilsvarende må princippet om risikospredning efter en konkret vurdering kunne være opfyldt, såfremt X havde investeret midlerne i eksempelvis en børsnoteret investeringsforening, som investerede i aktier i selskaber fra hele verden, idet værdien af investeringen vil være direkte afhængig af værdien af investeringsforeningens underliggende investeringer ." (egen fremhævning) På tilsvarende vis er værdien af de endelige investorers (bl.a. H-kasserne, H6 og H7) investering til dels afhængig af værdien af H1s investeringer. Således vil værdien af H1s investeringer ligeledes indgå ved vurderingen af, om H9’s investeringer kan anses for foretaget ud fra princippet om risikospredning. Dette understreger således den tætte forbindelse mellem H9’s investeringsaktiviteter og H1. På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at realiteten i nærværende sags faktiske omstændigheder, hensynet til den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed samt administrativ praksis tilsiger at H1 - på grundlag af en konkret realitetsbetragtning i forhold til H9’s momsmæssige status som investeringsforening og den tætte forbindelse mellem H9’s investeringsaktiviteter i denne egenskab og H1 - kan anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). Utilsigtet momsmæssig asymmetri SKM2023.314.SR vedrører konkret H24 K/S, CVR-nr. […] (herefter "H24"). H24 er en af de fire holdingsstrukturer, som H22 udøver sin virksomhed som momsretlig investeringsforening igennem. I SKM2023.314.SR anerkender Skatterådet, at H24 i sig selv udgør en momsmæssig investeringsforening. Den grundlæggende forskel mellem H24 og H1 er de konkrete infrastrukturaktiver, som de hver især ejer. I SKM2023.314.SR anerkender Skatterådet, at investeringerne foretaget i H24-holdingstrukturen selvstændigt udtrykker risikospredning, mens Skatterådet ikke anerkender det for så vidt angår H1-holdingstrukturen, jf. Skatterådets bindende svar af 20. juni 2023. Ved at fokusere snævert på de selvstændige holdingstrukturer i relation til investeringsforeningsbegrebet, opstår der således en utilsigtet momsmæssig asymmetri de overordnede […]-holdingstrukturerer imellem, idet Skatterådet anser H24 for selvstændigt at udgøre en momsretlig investeringsforening, men ikke H1. Denne forskelsbehandling af de underliggende holdingstrukturer indebærer, at forvaltningsydelser til H24 vil være momsfritagne, hvorimod forvaltningsydelser til H1 vil være momspligtige. Dette uagtet at begge enheder udgør en ud af flere underliggende holdingstrukturerer til investorernes overordnede investering i H20, H21, H22 og H9. En sådan forskellig momsbehandling forekommer dog vilkårlig, når der henses til den høje grad af sammenlignelighed mellem H24 og H1, idet H24 og H1 har: i. Den samme investorerkreds (dog er der yderligere investorer i H9 og derigennem H1) ii. Den samme forvalter (H16 P/S) iii. Det samme formål om at investere i aktiver med henblik på at genere[re] afkast til investorerne iv. Det samme særlige statslige tilsyn v. Investeringer, hvor investorerne bærer risikoen, og vi. investeringer, hvor investeringsafkastet afhænger af investeringerne Den eneste egentlige forskel mellem H24 og H1 er således de konkrete investeringer, der er fortaget igennem hver af de specifikke enheder, som er underliggende henholdsvis H22 og H9. For investorerne i H9 anses investeringen i H9 dog for én investering. Investorerne skelner altså ikke mellem, hvordan det konkrete ejerskab af de underliggende infrastrukturaktiver fordeles. Fra et investorperspektiv er det derfor underordnet, om infrastrukturaktivinvesteringerne foretages i én eller flere holdingsstrukturer. For investorerne er det afgørende, at der samlet investeres i en flerhed af infrastrukturaktiver med henblik på at genere[re] et afkast. Det samme gør sig gældende for H22-holdingstrukturen. Selvom Skatterådet i det bindende svar af 20. juni 2023 fandt, at de konkrete investeringer i H1 ikke udtrykker risikospredning i H1-regi, ændrer det ikke det faktum, at investorernes midler i strukturen er spredt. Der er således ikke risiko for, at investorernes midler ikke er investeret med en tilstrækkelig risikospredning, når investorerne investerer deres midler i H9 og derigennem H1. Således understreger disse utilsigtede konsekvenser, at der ved vurderingen af, om H1 i nærværende sag skal anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) skal inddrages en realitetsbetragtning af den samlede holdingstruktur, jf. ovenfor. 5 SAMMENFATTENDE Sammenfattende er det vores klare opfattelse, at: i. realitetsbetragtninger kan efter en konkret vurdering inddrages ved vurderingen af, om kriterier i relation til momsmæssige begreber knyttet til den afgiftspligtige person, herunder investeringsforeningsbegrebet, er opfyldt, og ii. i nærværende sag bevirker en sådan konkret realitetsbetragtning, at H1 skal anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), idet H1 udgør et led i H9’s udøvelse af virksomhed som en momsretlig investeringsforening. …" Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: "… Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse, at: "Der skal derfor tages stilling til, hvorvidt betingelserne for betalingspligt af indkøbte ydelser er opfyldt, jf. jf. momslovens § 46, stk. 1, 3. pkt. Vurderingen heraf afhænger primært af, hvorvidt betingelserne for momsfritagelse af ydelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er opfyldt ." (sic) (egen fremhævning) Baseret på sagens faktum og forudsætninger, er det er vores opfattelse, at denne vurdering alene afhænger af, hvorvidt betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) er opfyldt. Det vil i nærværende sag derfor alene afhænge af, hvorvidt H1 anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand. I den forbindelse fremgår det videre af Skattestyrelsens udtalelse, at: " For det tilfælde, at Landsskatteretten ikke kan anerkende Spørgers argument om, at der skulle bestå en generel afsmittende virkning i momsloven, så må Landsskatteretten efter Skattestyrelsens opfattelse, nødvendigvis skulle foretage en vurdering af betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, for at kunne vurdere klagen over Skatterådets afgørelse." (egen fremhævning) Vi skal gøre gældende, at der ikke af klage til Landsskatteretten af 20. september 2023 fremgår argumentation for, at der skulle bestå en generel afsmittende virkning i momsloven. Derimod er det vores opfattelse - som det også fremgår af klage til Landsskatteretten af 20. september 2023 - at der i den konkrete sag bør bestå afsmittende virkning. Nærmere bestemt, at: i. det er etableret og flere gange fastslået i Skatterådets praksis, at den momsmæssig kvalifikation af et selskab i konkrete tilfælde kan foretages på grundlag af en realitetsbetragtning, jf. SKM2012.299.SR , SKM2019.289.SR , SKM2021.274.LSR , SKM2022.175.SR og 2022.290.SR, og ii. nærværende sag udgør et sådant konkret tilfælde, særligt henset til investeringsstrukturen under H9 K/S, CVR-nr. […] (herefter “H9"), hvorved H9’s investeringsaktiviteter materialiserer sig gennem bl.a. H1, se nærmere herom i klage til Landsskatteretten af 20. september 2023. I øvrigt skal vi bemærke, at Skattestyrelsen ikke fremlægger nogen juridisk begrundelse for, at denne realitetsbetragtning, der kan finde anvendelse i konkrete tilfælde, ikke skulle fremgå af Skatterådets praksis, eller at den ikke skulle kunne finde anvendelse i nærværende sag. …" Selskabets yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 17. april 2026 fremsendt følgende yderligere bemærkninger til sagen: "… Skatteankestyrelsen har anmodet om - i forbindelse med overnævnte sager - at vi fremsender et supplerende indlæg, hvor: 1. " det præciseres, at påstanden i begge sager er Ja,p 2. oplyser om repræsentanten er enig i, at H1 K/S ikke opfylder de 5 betingelser i SKM2019.548.SKTST , herunder risikospredningskravet, således at der alene skal tages stil ling til spørgsmålene ud fra en realitetsvurdering, 3. oplyser hvorvidt repræsentanten anser H1 K/S for en afgiftspligtig person, 4. oplyser hvorvidt faktura er udstedt direkte til H1 K/S eller til H9, 5. oplyser hvorvidt de omhandlede ydelser er leveret direkte til H9, hvorefter der er foretaget en omkostningsallokering til H1 K/S." I det følgende fremgår vores supplerende indlæg til de fem nævnte punkter. Vedrørende punkt 1 Vi præciserer, at påstanden i begge sager er "Ja". Vedrørende punkt 2 Vi er enig i, at der alene skal tages stilling til spørgsmålene ud fra en realitetsvurdering. Vedrørende punkt 3 Vi anser H1 K/S for at udgøre en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Vi har i det følgende fremsat vores begrundelse. Momslovens § 3, stk. 1, har følgende ordlyd: " Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virk somhed." Momslovens § 3, stk. 1 implementerer momssystemdirektivets art. 9, stk. 1 og art. 10, der har følgende ordlyd: Art. 9, stk. 1 " Stk. 1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver øko nomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed side stillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller imma terielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter." Art. 10 " Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodta gere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et ar bejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar" Det følger af momssystemdirektivets art. 9, stk. 1, 2. afsnit, at der ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Det følger videre, at der ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele eller andre værdipapirer ikke i sig selv udgør økonomisk virksomhed, idet disse aktiviteter ikke indebærer en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter; det eneste afkast af sådanne aktiviteter er et eventuelt udbytte ved salget af sådanne værdipapirer, jf. bl.a. C-8/03, Banque Bruxelles Lambert SA (BBL), præmis 38-39. I BBL-sagen tog EU-Domstolen stilling til, hvorvidt luxembourgske investeringsforeninger med variabel kapital ("SICAV-investeringsforeninger"), hvis eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden i henhold til UCITS-direktivet, dvs. direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985, skal anses for afgiftspligtige personer i momslovens forstand. Det fremgår af sagens præmis 42-44, at: " 42 Det fremgår imidlertid af artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611, at SICAV-investeringsforeningernes transaktioner består i kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Med den kapital, som medlemmerne indbetaler ved køb af andele, opretter og administrerer SICAV-investeringsforeningerne for medlemmernes regning og mod vederlag por teføljer sammensat af værdipapirer. 43 En sådan virksomhed, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, og som tilsigter opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, udgør en økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4, stk. 2. 44 Heraf følger, at SICAV-investeringsforeningerne er afgiftspligtige personer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4." (vores fremhævelse) Som det fremgår af sagens præmis 42 konkluderede EU-Domstolen, at de omhandlede SICAV-investeringsforeninger med den kapital, som medlemmerne indbetaler ved køb af andele, opretter og administrerer porteføljer sammensat af værdipapirer for medlemmernes regning og mod vederlag. EU-Domstolen udtaler videre, at sådan virksomhed, som går videre end blot erhvervelse og afhændelse af værdipapirer, og som tilsigter opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, udgør økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand, jf. sag C-8/03, BBL, præmis 43. H1 K/S afholder en række eksterne omkostninger til forvaltningen af de underliggende investeringer. Disse omkostninger overvælter H1 K/S på investorerne ved, at omkostningerne modregnes i det investeringsafkast, som investorerne opnår. Som i BBL-sagen opretter og administrerer H1 K/S en portefølje af investeringerne for investorernes regning og mod vederlag. Det er endvidere vores opfattelse, at virksomhedsaktiviteten ikke er isoleret til, at H1 K/S har investereret direkte i ét selskab og har et lån til ét af mellemholdingselskaberne, men derimod skal virksomhedsaktiviteten foretages ud fra en samlet realitetsbedømmelse. Denne samlede realitetsbedømmelse anvender Skattestyrelsen netop også ved vurdering af, om risikobegrebet er opfyldt i det bindende svar (Skatteankestyrelsens sagsnummer 23-0084230), hvor H1 K/S er spørger. Heri fremgår det af Skattestyrelsens begrundelse, at: " Når Spørger derfor alene har investeret sin formue i H17 Ltd samt foretager udlån til dets helejede datterselskab, H18 Ltd. så kan Spørger som udgangspunkt ikke anses for at have investeret efter princippet om risikospredning. I Spørgers tilfælde er der imidlertid valgt en investeringsstruktur, hvor der med henblik på at foretage den endelige investering i samarbejde med andre investorer er oprettet tomme mellemholdingselskaber, og hvor den endelige investering er placeret i et underliggende datterselskab. Idet der efter det oplyste anvendes tomme mellemholdingselskaber, som ikke har andre aktiviteter end at besidde kapitalandele i datterselskaber, er det Skattestyrelsens vurdering, at værdien af Spørgers kapitalandele nødvendigvis må være direkte afhængig af værdien af den endelige investering foretaget i H19 Ltd. Værdien af Spørgers investering i H17 Ltd må derfor efter en konkret vurdering anses for at være direkte afhængig af aktiviteterne i H19 Ltd. I udgangspunktet vil betingelsen om risikospredning derfor kunne opfyldes, såfremt investeringerne foretaget af H19 Ltd kan anses for at have spredt risikoen på samme måde, som det var tilfældet i EU-Domstolens dom i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid, hvor der var investeret i forskellige beboelses- og erhvervsejendomme, som tillige var placeret i forskellige geografiske områder." Det forhold, at Skattestyrelsen konkret finder, at der ikke er tale om tilstrækkeligt risikospredning, diskvalificerer ikke H1 K/S’ status som afgiftspligtig person. Således er den aktivitet, som H1 K/S udfører, sammenlignelig med den, som SICAV- investeringsforeninger i sag C-8/03, BBL udførte. Det er dermed vores opfattelse, at H1 K/S udøver sådan virksomhed, som går videre end blot erhvervelse, besiddelse og afhændelse af værdipapirer og tilsigter at opnå indtægter af vis varig karakter, og som derfor kan anses for at udgøre økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Dette understøttes videre af det forhold, at Skattestyrelsen, jf. SKM2016.99.SKAT , anser investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet (herefter "UCITS-fonde") som afgiftspligtige personer. I sag C-155/94, Welcome Trust tog EU-Domstolen stilling til om en velgørende fond i kraft af sin forvalter foretager køb og salg af værdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i den velgørende fond kunne udgøre en afgiftspligtig person. Af sag C-155/94, Welcome Trust, præmis 36-37 og 39 fremgår følgende: " 36 Som følge af det anførte og uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt de i sagen omhandlede aktiviteter kan sammenlignes med dem, et investeringsselskab eller en pensionsfond udøver , må det fastslås, at en fond, der befinder sig i en situation som den, der er beskrevet i forelæggelses kendelsen, for så vidt angår direktivets artikel 4 må betragtes således, at den blot forvalter en investeringsportefølje på samme måde som en privat investor. 37 I modsætning til hvad sagsøgeren i hovedsagen har anført, kan dernæst hverken omfanget af et aktiesalg som det, der er blevet gennemført ved det andet aktiesalg i hovedsagen, eller anven delsen i forbindelse med et sådant salg af rådgivende virksomheder, være kriterier for en sondring mellem en privat investors aktiviteter, der ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde, og en investors aktiviteter, hvis transaktioner udgør en økonomisk virksomhed . Bortset fra at en privat investor ligeledes kan gennemføre betydelige salg af aktier, ville sagsøgerens synspunkt, hvis det blev godtaget, nemlig medføre, at kvalifikationen af en transaktion som økonomisk virk somhed gøres afhængig af investors dygtighed og beføjelser. 39 Dernæst ville det, således som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, begunstige en investor som Trust, hvis dens aktiviteter betragtes som økonomisk virksomhed i direktivets forstand, og der følgelig er adgang til fradrag for indgående moms, i forhold til andre private investorer , som for deres vedkommende ikke kan foretage fradrag for indgående moms i overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 3, litra c), når køberne er hjemmehørende uden for Fællesskabet." (vores fremhævelse) EU-Domstolen finder i sag C-155/94, Welcome Trust, at den pågældende velgørende fond ikke udgør en afgiftspligtig person uagtet størrelsen af investeringsaktiviteterne. Det er her afgørende, at den pågældende velgørende fond blot forvaltede en investeringsportefølje på samme måde som en privat investor, hvis aktiviteter ikke udgør økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. I modsætning til sag C-155/94, Welcome Trust forvaltes H1 K/S’ investeringsaktiviteter ikke på samme måde som en privat investor, da H1 K/S’ kapital netop er tilvejebragt fra flere investorer - og sidste ende bl.a. fra pensionsopsparere. I lighed med SICAV-investeringsforeninger i sag C-8/03, BBL, gennemfører H1 K/S ligeledes investeringer i underliggende investeringsobjekter med kapital tilvejebragt fra investorer. Med andre ord foretager H1 K/S kollektiv investering og administrerer investeringsporteføljer for investorernes regning. Formålet er således at generere afkast til en flerhed af investorer, hvilket står i modsætning til den virksomhed, som den velgørende fond i sag C-155/94, Welcome Trust udøvede. Det er derfor vores opfattelse, at Spørgers virksomhed ikke kan sidestilles med den velgørende fond,der fremgår af sag C-155/94, Welcome Trust. På baggrund af overstående er det vores opfattelse, at H1 K/S er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Vedrørende punkt 4 Der er overordnet to transaktionsstrømme i strukturen: 1. Omkostningen rammer H9 K/S . Omkostningen allokeres herefter videre til H1 K/S. 2. Omkostningen rammer H1 K/S direkte (enten fra ekstern leverandør eller fra H16 P/S). Ved eksterne leverandører forstås f.eks. rådgiver m.v., der ikke har koncernforbindelse med H9 K/S eller H16 P/S. I forbindelse med de to nærværende sager er det dog omkostninger, der er omfattet af punkt 2 ovenfor. Vedrørende punkt 5 Vi henviser til punkt 4 ovenfor, hvori transaktionsstrømmene er beskrevet, herunder hvorvidt der er foretaget omkostningsallokering. …" Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har den 11. juni 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelses udtalelse hertil: "… I forbindelse med overnævnte sager har Skatteankestyrelsens fremsendt sagsfremstillinger og forslag til afgørelser af 29. maj 2026 vedr. Skatteankestyrelsens sagsnumre 23-0084230 og 24-0059148. Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og fastholder, at begge de indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja". Vi henviser i den forbindelse til det allerede anførte af os i de to nævnte sager. Vi bemærker dog, at Skattestyrelsen den 11. juni 2026 indsendte yderligere bemærkninger vedrørende Skatteankestyrelsens sagsnummer 23-0084230, hvorefter der henvises til sagen T-444/25, Cavert. Det er vores klare opfattelse, at sag T-444/25, Cavert ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i de ovenfornævnte sager, og der kan således ikke af Landsskatteretten kan lægges vægt på sag T-444/25, Cavert. …" Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skatterådet har svaret Nej til følgende spørgsmål: "Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, idet Spørger udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?" Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet momsmæssigt kan kvalificeres som en investeringsforening, hvilket er afgørende for, om der kan svares Ja til spørgsmålet. Retsgrundlaget Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1: "Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed." Momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf fremgår: "Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter." Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår: "Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering." Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f: "Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: … 11) Følgende finansielle aktiviteter: … f) Forvaltning af investeringsforeninger. …" Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, tidligere sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 6, hvoraf der fremgår: "Stk. 1 Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: … g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne." Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, indeholder ikke nogen definition af begrebet "investeringsforeninger", men dette fastsættes af medlemsstaterne. Af EU-Domstolens dom af 28. juni 2007 i sagen C-363/05, Claverhouse, som bl.a. vedrører spørgsmålet om afgrænsningen af investeringsforeningsbegrebet, fremgår bl.a.: "… 19 Det fremgår af fast retspraksis, at fritagelserne i sjette direktivs artikel 13 er selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvorfor de må underlægges en fællesskabsdefinition for at undgå, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat (…) 20 Fællesskabslovgiver kan dog overlade det til medlemsstaterne at definere visse udtryk vedrørende en fritagelse (…) 21 I det sådant tilfælde skal medlemsstaterne definere de omhandlede begreber i national ret (…) 22 Det følger endvidere af retspraksis på momsområdet, at medlemsstaterne ved definitionen af udtrykkene vedrørende en fritagelse, ikke må tilsidesætte de formål, der forfølges med sjette direktiv, eller de almindelige principper, som ligger til grund herfor, bl.a. princippet om afgifts neutralitet (…) … 41 Det skal indledningsvis bemærkes, at fastlæggelsen af indholdet af begrebet »investeringsforeninger« ikke berettiger medlemsstaterne til at udvælge visse »investeringsforeninger« på deres område, der skal drage fordel af fritagelsen, og udelukke andre herfra. Det fremgår nemlig af denne doms præmis 21, at udtrykket »investeringsforeninger« er udgangspunkter for den skønsmæssige beføjelse, som medlemsstaterne har. 42 En fortolkning, der overlader det medlemsstaterne at udvælge de investeringsforeninger, der skal være omfattet af fritagelsen, og hvilke der skal udelukkes, er imidlertid i strid med selve udtrykket »investeringsforeninger« i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, der netop har til formål, at det undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt på disse foreninger. 43 Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, giver således kun medlemsstaterne kompetence til at definere, hvilke foreninger, der i national ret er omfattet af begrebet »investeringsforeninger«. Som det fremgår af denne doms præmis 22, skal dette skøn udøves under iagttagelse af formålet med sjette direktiv og princippet om afgiftsneutralitet i det fælles momssystem. … 54 Henset til de ovenstående betragtninger skal det andet og tredje spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, nr. 6, giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger, der på deres område, omfattes af begrebet »investeringsforeninger« ved anvendelsen af den i bestemmelsen omhandlede momsfritagelse. Ved udøvelsen af dette skøn er medlemsstaterne imidlertid forpligtede til at iagttage bestemmelsens formål, som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes for så vidt angår betaling af moms for forvaltningen af investeringsforeninger, der konkurrerer med andre investeringsforeninger, såsom de foreninger, der er omfattet af UCITS-direktivets anvendelsesområde. …" Det følger af Skattestyrelsens styresignal af 7. november 2019 offentliggjort ved SKM2019.548.SKTST , at det er Skattestyrelsens opfattelse, hvilken er i overensstemmelse med de betingelser, som er oplistet i Momsudvalgets guideline fra det 109. møde, at investeringsforeningsbegrebet bl.a. omfatter investeringsinstitutter, der - uden at udgøre investeringsinstitutter for kollektiv investering omfattet af UCITS-direktivet - efter en konkret vurdering fremviser lignende kendetegn som disse, og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem. Følgende 5 betingelser skal være opfyldt: 1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering 2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning 3. Investorerne bærer investeringsrisikoen, og investeringsafkastet afhænger af investeringerne 4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn 5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet indkøber forvaltningsydelser fra forskellige leverandører etableret i EU. Det er oplyst, at det kan lægges til grund, at leveringsstedet for de modtagne forvaltningsydelser er her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1, og at der er tale om forvaltningsydelser omfattet af forvaltningsbegrebet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, samt at selskabet udgør en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Landsskatteretten foretager derfor ikke en prøvelse heraf. Det er endvidere oplyst, at H9 K/S ejer 78,066 % af selskabet, og det kan lægges til grund, at H9 K/S er en investeringsforening omfattet af investeringsforeningsbegrebet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. H9 K/S er administreret af H16 P/S, og administrationen af selskabet sker via H9 K/S. Den resterende ejerkreds af selskabet er H10 S.a.r.l., H11 K/S, H12 K/S, H13 K/S, H14 K/S og H15 K/S. De anførte CIV-enheder ejes af nøglemedarbejdere og partnere (nuværende og tidligere) i H16 P/S. H9 K/S er ejet af H2, H3, H4, H5, H6 forsikringsaktieselskab, H7 og H8 K/S. Selskabet har til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i infrastrukturaktiver i Storbritannien. Investeringerne foretages gennem datterselskaber i en holdingstruktur. Denne struktur følger af en almindelig forretningsmæssig beslutning om risikospredning. Selskabets investeringer er struktureret således, at der mellem selskabet og investeringsobjekterne er indskudt mellemholdingselskaber, hvor der tillige er eksterne investorer i visse af mellemholdingselskaberne. Baggrunden for strukturen er primært et ønske om dels at optage medinvestorer på forskellige niveauer i strukturen, dels at opnå forskellige risiko- og afkastprofiler. Konkret ejer selskabet porteføljen af […] tog gennem en holdingstruktur. Der er ikke foretaget andre investeringer. Desuden har selskabet ydet lån til ét af mellemholdingselskaberne, hvor selskabet er vederlagt med løbende rentebetalinger. Der er ingen ansatte i selskabet, og selskabets aktivitet består således i besiddelse af kapitalandele og et enkeltstående udlån. Selskabet ejer direkte 30 % af et engelsk holdingselskab, H17 Ltd. De øvrige kapitalandele i H17 Ltd er ejet af tre forskellige engelske eksterne investorer. H17 Ltd ejer 100 % af et engelsk mellemholdingselskab, H18 Ltd. H18 Ltd ejer 100 % af H19 Ltd, som er et engelsk selskab, hvor aktiverne i form af […] tog er placeret. Selskabet investerer således direkte i ét underliggende holdingselskab, og selskabets investeringsobjekter er i sidste ende placeret i ét andet selskab. Selskabets investeringer i investeringsobjekterne foretages i overvejende grad med kapital ultimativt tilvejebragt af pensionskunderne i ovennævnte pensionskasser. For at de leverede forvaltningsydelser kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er det en forudsætning ifølge ordlyden af bestemmelsen, at der både leveres ydelser i form af forvaltning, samt at disse ydelser vedrører investeringsforeninger. Landsskatteretten lægger til grund, at selskabets investeringer ubestridt ikke opfylder risikospredningskravet, jf. SKM2019.548.SKTST , hvorfor selskabet herefter ikke direkte er omfattet af investeringsforeningsbegrebet, der bl.a. omfatter investeringsinstitutter, der - uden at udgøre investeringsinstitutter for kollektiv investering omfattet af UCITS-direktivet - efter en konkret vurdering fremviser lignende kendetegn som disse, og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem. Dette lægges til grund som følge af selskabets oplysninger herom. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt selskabet alligevel kan anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand, eftersom selskabet indgår som en del af investeringsstrukturen i H9 K/S, der udgør en investeringsforening omfattet af investeringsforeningsbegrebet, og administrationen af selskabet sker desuden via H9 K/S. Landsskatteretten finder, at selskabet på baggrund af en realitetsvurdering, herunder ud fra en økonomisk og forretningsmæssig vurdering, ikke kan anses for at udgøre en investeringsforening. Der er herved henset til, at selskabet i realiteten forvaltes via H9 K/S og indgår i dette selskabs investeringsaktivitet. Selskabet udgør et led i H9 K/S’ udøvelse af virksomhed som investeringsforening. Realiteten i den investeringsvirksomhed, som udøves af H9 K/S, indebærer ikke, at selskabet, i lyset af sin rolle i H9 K/S´ investeringsaktivitet, kan anses for at udgøre en investeringsforening i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Det er således ikke godtgjort, at selskabet på baggrund af en realitetsvurdering kan anses for en investeringsforening. Det forhold, at H9 K/S udøver en del af sin aktivitet som investeringsforening via selskabet, og at den valgte investeringsstruktur medfører en momsbelastning på baggrund af den valgte struktur, som ikke havde eksisteret, hvis investeringerne var placeret direkte i H9 K/S, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at H9 K/S er en investeringsforening omfattet af investeringsforeningsbegrebet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, medfører således ikke, at selskabet ikke skal afregne moms (reverse charge), når selskabet indkøber forvaltningsydelser af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, idet selskabet ikke selv udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skatterådets besvarelse af spørgsmålet med Nej.