Skønsmæssig forhøjelse af overskud i enkeltmandsvirksomhed – bortkommet regnskabsmateriale – fradragsberettigede udgifter

Sag BS-5779/2025-HJO Parter A (v/advokat Claus Emil Engel Johansen) mod Skatteministeriet (v/advokat Sebastian Knop Reventlow) Denne afgørelse er truffet af dommer Maria P. Andersen. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 31. januar 2025. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A´s, skattepligtige indkomst med rette er forhøjet med i alt 363.516 kr., og om han er berettiget til fradrag for en række udgifter med i alt 451.266 kr. i indkomstskatteåret 2019. A har nedlagt følgende påstande: 1. Skatteministeriet skal anerkende, at A´s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 363.516 kr. i indkomståret 2019, sagen skal subsidiært hjemvises 2. Skatteministeriet skal anerkende, at A har ret til fradrag med i alt 451.266 kr. i sin skattepligtige indkomst i indkomståret 2019. A har subsidært til påstand 1 og påstand 2 påstået hjemvisning. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at A fra den 6. juni 2014 til den 8. juni 2022 drev virksomheden H1. Virksomhedens aktiviteter bestod i salg af (red.varer.fjernet). A havde ikke selvangivet i indkomstårene 2018 og 2019, og nærværende sag drejer sig om alene om indkomståret 2019. Skatteankenævnet har den 11. november 2024 stadfæstet Skatteankestyrelsens afgørelse af 28. februar 2024. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår: "… Faktiske oplysninger … Du har ikke oplyst det skattemæssig resultat af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har derfor vurderet, at virksomhedens overskud for indkomståret 2018 var 255.000 kr. og 167.000 kr. for indkomståret 2019. … Skattestyrelsen har udtaget din virksomhed til kontrol af virksomhedens skat og moms. I den forbindelse har Skattestyrelsen den 7. juni 2021 bedt dig om at indsende materiale vedrørende indkomstårene 2018 og 2019. Den 1. oktober 2021 har din mor indleveret en brun pose med materiale vedrørende indkomståret 2018 til Skattestyrelsen. Den 2. marts 2022 har du oplyst Skattestyrelsen om, at materialet vedrørende indkomståret 2019 ligger i en blå mappe, og at du vil sende det til Skattestyrelsen. I perioden fra den 2. marts 2022 og frem til den 6. februar 2023 har du gentagne gange været i kontakt med Skattestyrelsen og fået fristforlængelse vedrørende indsendelse af materiale for indkomståret 2019. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at du telefonisk den 31. marts 2023 har oplyst Skattestyrelsen om, at du har sendt alt det materiale, som Skattestyrelsen har bedt om med quickbrev. Den 6. februar 2023 har Skattestyrelsen pr. brev modtaget resultatopgørelse, kontoudtog fra banken og regnskabsbilag. Den 29. maj 2023 har Skattestyrelsen modtaget kontospecifikationer. Skattestyrelsen har også bedt om momsafstemning og afregningsbilag fra G1, men har ikke modtaget dette materiale. …" Forklaringer Der er afgivet forklaring af A og vidnet PA. A har forklaret, at fiskebåden skulle repareres i hele 2019, hvorfor han ikke sejlede det år. Der blev stadig indkøbt fiskeriudstyr. Hans kammerat bad ham om at købe en laks, og det er en af betalingerne, som fremgår af sagen. Han fik ikke lov at fratrække udgifter til arbejdsmiljø. Da båden skulle laves, dækkede forsikringen en del af beløbet. Derudover ønskede han forbedringer på bådens instrumenter og motoren, og det har han på side 183 anført. Udgiften til G2 er også vedrørende båden. Han husker ikke regningen fra G3. Regningen for ismaskine er til en ismaskine, som køler fiskene. Det er lovpligtigt. Bilforsikringen er til en bil, som de benyttede til at køre fisk i. Salg af (red.vare.fjernet) i 2018, side 83, på 395.880 kr. er tvivlsomt sat. Det er ikke en god forretning. I 2018 tjente han omkring 200.000 kr. og ca. 300.000 kr. i 2019. Han havde et samarbejde med sin bror, som også købte (red.vare.fjernet), men modtog en højere pris ved G1. Derfor solgte han gennem sin bror, som så tog en del af kagen og derefter viderefakturerede. Det er korrekt, at der var køb af (red.vare.fjernet) for ca. 1,166.000 kr., side 118. Han har sendt alle bilag i den første mappe. Da han talte med KR fra SKAT, lavede han regnskaberne færdig. Han havde en brun og en blå mappe, som han lagde i samme pose, som hans mor skulle aflevere for ham ved SKAT. I mapperne var alle bilag med komplet regnskab for både 2018 og 2019. Han hørte ikke noget i ca. 3-4 måneder før, at han fik at vide, at SKAT manglede et komplet regnskab. Han skrev, at de havde de fået, men at han nok skulle tjekke, om regnskabet var derhjemme. Det var det dog ikke. Da KR fastholdt, at hun ikke havde fået det, gik han i gang med at genskabe alt det, han kunne. Det sendte han derefter ind. Han er i tvivl, om han afleverede afregningsbilag for G1. Han sælger til G1, men køber intet der. Der er ikke kontantsalg til G1. Der er kontant køb ved andre leverandører, og det er derfor, at der på side 203 er anført dette. Alt det, der er anført på side 177, er udgifter. Han købte kontant af JR, PM og G4. Det førte han ind i et kladdehæfte. Derefter solgte han (red.vare.fjernet) til G1. Han kan ikke forstå, hvorfor der på side 204 er angivet salgsmoms. Han ved ikke, om han har lavet en fejl. Han har selv udarbejdet saldobalancen. Der er omvendt moms på (red.vare.fjernet). Hans salg af fisk i 2019 var særdeles begrænset, da de kun nåede at fiske 1-2 dage, inden båden sank i forsommeren 2019. Afregning af fisk sker ved, at fiskene pakkes i kasser og leveres til fiskeauktion, som så afregner via bank fra fiskeauktionen. Han husker ikke, hvordan de 16.000 kr. fra 2018 indgik. Regningen for G4 er for svejsearbejde på bådvognen, side 179. Han husker ikke, om der blev udstedt en faktura, men det mener han, da det må svare til de bilagsnumre, han har angivet. De bilag var med i den blå mappe for 2019. Udgifterne for vand ved G5, side 181, er til dem, der udførte arbejde for ham. PM har kørt for ham, men han husker ikke præcist sammenhængen. Udgifter til brændstof, side 182, er når, han kørte hen til båden. Han havde lovpligtig forsikring på båden. Udgifter til konsulenter og freelancere, side 184, husker han umiddelbart ikke. Posteringerne på side 175 fra MobilePay indsætninger, husker han ikke umiddelbart udover den ene indsætning fra købet af laks. Måske er en enkelt af indsætningerne fra salg af fisk. Indsætningerne kan ikke være relateret til (red.vare.fjernet), når det er så små beløb. Det er indsætninger af privat karakter. Automatindsætninger, side 174, husker han ikke. Nogle af dem har formentlig været gaver. Det er ikke fisk eller (red.vare.fjernet) relateret. Omsætningen i 2019 var højere end 2018 for (red.vare.fjernet), da han ville tjene lidt ekstra, da båden sank. Der er bogført løbende, selvom det ikke med sikkerhed er gjort 100 % rigtigt. Han har ikke fået den ekstra indtjening, som SKAT har ansat. Båden var ikke færdig i 2019, så det er ikke korrekt, når det på side 122 er anført, at han har oplyst, at han solgte fisk sidst på året i 2019. På side 201 har han oplyst, at der ikke var indtægt ved salg af fisk i 2019. Garn skal stå 2-3 dage, før de kan hives ind. De fangede ingen fisk, efter de i starten af 2019 var ude for at sætte garn. Inden de nåede at hive garnene ind, var båden sunket. En anden båd hev garnene ind, og den båd fik så de fisk, der sad i garnet. Der er indberettet salgsmoms, selvom der ikke har været momspligtig omsætning. Han ved ikke hvorfor, og han ved heller ikke, om det er ham, der har lavet en fejl, når han på side 204 for 2019 har anført 4.150,13 kr. for salgsmoms i 2019. Han har ikke haft anden omsætning end fra (red.vare.fjernet) og fisk. Der skal ikke angives salgsmoms ved salg af (red.vare.fjernet). Da materialet blev indleveret, var det hans mor, der gjorde det, da KR fra SKAT gerne ville have det hurtigt, og hans mor alligevel skulle til Y1. Hans mor sagde senere, at det ikke var KR selv, der hentede materialet. Han gav ikke sin mor instruktioner om at gennemgå materialet. Hans mor afleverede det samme dag, som han gav hende posen. Han skrev, side 91, at han ville se efter materialet igen, da han kunne have lavet en fejl. Han var i besiddelse af regnskabsmaterialet for 2019, inden det blev afleveret i 2021. Han indleverede ikke det lovpligtige regnskab, selvom han var i besiddelse af materialet. Han ved ikke hvorfor. Han var bevidst om, at han ikke havde indleveret regnskab rettidigt. Han ved ikke hvorfor, han ikke fik det gjort. Han fik hjælp af sin bror til bogføring og regnskab. Der var bilag for alle køb og salg, og det har han også udleveret. Han skrev det i et lille hæfte for hvert år. Han sagde til KR, at han ville genskabe alt det, han kunne. Han rettede henvendelse til blandt andet forsikring for at få de regninger, de havde sendt. PA har forklaret, at hun er mor til A. Hun havde lavet en aftale med KR fra SKAT om, at hun skulle aflevere regnskabsmateriale for 2018 og 2019 på vegne af A. I den ene mappe kunne hun se, at det var bilag for køb, salg, reparationer mv. Hun er i tvivl om, hvorvidt der stod årstal, men hun tror, at der stod 2018. Hun mener, at der var en blå og en brun/beige mappe. Hun husker ikke, hvilken af mapperne, hun kiggede i. Det skete, mens hun holdt en kort pause under kørslen. Der var udover de to mapper en mindre mappe, hvor der kunne sættes noget i. Det hele var i en pose. Hun husker ikke posens farve. Hun afleverede det i Y1. Da hun nåede derned, ringede hun efter aftale til KR. KR sendte en kollega ned for at hente posen. Hun modtog ikke en kvittering for afleveringen. Kvinden sagde tak og gik igen. Kvinden fik posen med hele indholdet. Hun har sommetider hjulpet A med regnskabet, men hun havde ikke som sådan en rolle i firmaet. A havde ikke bedt hende om at se i materialet, inden hun afleverede det. Hun ved ikke, om der var alt det, der skal være i et regnskab. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… ANBRINGENDER 1 Sagsøgers tilsendelse af materiale 1.1 Sagsøger fik tilsendt alt nødvendigt materiale til Skattestyrelsen, herunder opgørelsen af (red.vare.fjernet) salg for indkomståret 2019 samt momsafstemningen for perioden 01.01.2019 - 31.12.2019. 1.2 Det faktum, at Skattestyrelsen ikke inddrager de tilsendte materialer strider åbenlyst mod det forvaltningsretlige princip om at træffe den materielt korrekte afgørelse. 1.3 Afgørelsen, som hviler på undladte oplysninger, stiller sagsøger suverænt ringere skattemæssigt, end hvad den korrekte afgørelse ville, hvorfor der allerede af denne årsag skal ske anerkendelse af sagsøgers påstande. 1.4 Da materialet er bortkommet i skattemyndighedernes varetægt, skal dette komme sagsøgte bevismæssigt til skade, jf. SKM 2014.232 Ø. 2 Skøn af omsætning 2.1 Såfremt det lægges til grund af Retten, at sagens manglende materiale skal komme sagsøger til ugunst, gøres det gældende at den af Skatteankestyrelsen stadfæstede skøn hviler på et mangelfuldt grundlag. 2.2 Skatteankestyrelsens skøn, foretaget på baggrund af "kontanters anvendelse i samfundet", som fastslår kontantbetalinger på 10 %, ses ikke anvendelig på sagsøgers virksomhed. Den generelle vurdering strider mod sagens realitet. 2.3 Hjemlen til den skønsmæssige ansættelse hviler på en byretsdom, som ikke bør tillægges samme præjudikatværdi som praksis fra højere instanser. 2.4 I sagen SKM 2019.225. ØLR var det alene berettiget at benytte generelle statistikker som skønsgrundlag, fordi ingen øvrige oplysninger forelå. I denne sag har sagsøger tilsendt alt det efterspurgte materiale, herunder adskillige øvrige dokumenter, der bør være bleven benyttet som grundlag frem for generelle statistikker. 2.5 Subsidiært gøres det gældende, at den foretagne skøn er åbenbart urimeligt og bør fraviges. Selve virksomhedens oplysninger er slet ikke indgået i grundlaget, og den bør foretages på baggrund af branchesædvane og praksis sammenholdt med virksomhedens finansielle oplysninger. 2.6 Skønnet, som pålægger sagsøger at betale over kr. 230.000 yderligere i skat, ses i forlængelse af pkt. e at være åbenbart urimeligt, hvorfor sagsøgte skal anerkende sagsøgers 1. anerkendelsespåstand. 2.7 Skattemyndighedernes skøn for (red.vare.fjernet) handel skal tilsidesættes Hvis retten fastslår at sagsøger ikke indleverede materialet, gøres det gældende at Skattestyrelsens skøn er urimeligt. Juridisk vejledning A.C.2.1.4.4.1. om skønsmæssig ansættelse efter SKL § 74 forudsætter, at ansættelsen skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Grundlaget for skønsudøvelsen skal også som hovedregel være indkomsten for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Herudover for erhvervsdrivende skal Skattestyrelsen tage udgangspunkt i moms, afgifter og oplysninger om bruttoavance for tidligere indkomstår. For så vidt angår skønnet ved (red.vare.fjernet) salget ses intet af ovenstående medtaget i tilstrækkelig grad. Skattestyrelsen har ved sagsøgers (red.vare.fjernet) handel lagt til grund, at der er sket kontantomsætning på 10 % af virksomhedens samlet omsætning for 233.276 kr., jf. også stævningen herom. Ved skattestyrelsens brev anføres: "(red.vare.fjernet) handel er efter Skattestyrelsens opfattelse en branche med flere kontanter end de fleste." Opfattelsen ses på intet tidspunkt underbygget af et faktuelt belæg. Det synes tilmed urimeligt at lægge nationalbankens statistik til grund, da denne vedrører hele samfundet og ikke specifikt sagsøgers branche. Det begrundes yderligere ved, at sagsøgers omsætning med salg af (red.vare.fjernet) i 2019 udgør kr. 2.099.484, og at det grundet beløbsstørrelsen har formodningen imod sig, at omsætningen er opnået gennem mindre beløb. På baggrund af ovenstående skal Skattestyrelsens vurdering tilsidesættes, subsidiært nedsættes efter Rettens skøn. 2.8 Skattemyndighedernes skøn for fiskehandel skal tilsidesættes. Skattestyrelsen har modtaget sagsøgers indberetning på kr. 32.560,00. Til trods herfor har Skattestyrelsen på baggrund af kontante indsætninger og MobilePay indsætninger på under kr. 10.000 skønnet en omsætning af fiskesalg på kr. 130.240. Skønnet begrundes yderligere ved, at sagsøger har købt fiskerudstyr. Det fremgår af Skattestyrelsens eget brev, at der lægges til grund, at sagsøger først sælger fisk sidst i indkomståret 2019. Det ses derfor grundløst, at Skattestyrelsen ligger sagsøgers indkøb af fiskeudstyr til grund for et beløb på kr. 130.240. Det begrundes ved, at udstyret er tiltænkt udnyttet fremover, som også anført af sagsøger. Det bestyrkes yderligere ved, at forsikring først erhverves hen mod slutningen af indkomståret. Det skønnet beløb på kr. 130.240,00 savner således det grundlag, der forudsættes af juridisk vejledning A.C.2.1.4.4.1. Skønnet foretages på bredere overvejelser og på en formodning om fiskesalg i hele 2019, der savner faktuelt belæg. Den skønsmæssige fastsættelse er derfor urimelig. På baggrund heraf skal Skattestyrelsens vurdering tilsidesættes, subsidiært nedsættes efter Rettens skøn. 2.8.1 I henhold til den skønsmæssige ansættelse af salg fra fisk bemærkes, at Skattestyrelsens anvendelse af sagsøgers indsætninger på konti og udgifter til fiskeudstyr ikke resulterer i en akkurat skatteansættelse. Den skønsmæssige ansættelse stiller sagsøger væsentligt ringere end de faktiske omstændigheder. Skattestyrelsens vurderinger baseret ud fra erhvervelsen af fiskeudstyr er åbenbart urigtig og stærkt urimeligt. 3 Ad (red.vare.fjernet) fradrag 3.1 Skatteankestyrelsen begrundelse om manglende dokumentation bestrides, jf. afsnit 1. Såfremt det lægges til grund af Retten, at sagens manglende materiale skal komme sagsøger til ugunst, gøres nedenstående gældende. 3.2 Samtlige af de mennesker, som sagsøger har stiftet kendskab til gennem branchen, handler med (red.vare.fjernet), hvorfor det bestrides, at forholdet ligger uden for virksomhedens formål. 3.3 Betalinger ses værende klart fremhævet gennem det materiale, der ikke er tvist om fremsendelsen af. 3.4 Det er således utvivlsomt godtgjort, at udgifterne er blevet afholdt, hvorfor sagsøgte skal anerkende sagsøgers 2. anerkendelsespåstand. 3.5 Måtte andet fastslås af Retten gør sagsøger gældende, at Skattestyrelsens beviskrav til sagsøger er gået udover hvad der i almindelighed kræves. Lighedsgrundsætningen bevirker derfor, at sagsøgers fradragsberettigede udgifter anerkendes af sagsøgte, jf. juridisk vejledning A.A.7.1.1. Af juridisk vejledning C.C.2.2.1.1. fremgår det, at bevisbedømmelsen i princippet er fri. Det er således ikke afgørende, om sagsøger har fremlagt de af Skattestyrelsen anmodede bilag, men at fradragsudgifterne kan bevises tilstrækkeligt. Det er ud fra sagens oplysninger nærliggende, at det omtvistede beløb vedrørende (red.vare.fjernet) køb på kr. 304.561 er fradragsberettiget. Det begrundes ved, at der er en omsætning på 2.099.484,00 for (red.vare.fjernet) salg, og at Skattestyrelsen i øvrigt anerkender fradrag på kr. 862.172,00 for præcis samme anvendelse som de resterende kr. 304.561,00. Skattestyrelsen har ikke bestridt at have modtaget regnskaber fra 2018, hvor der tydeligt fremgår udgifterne til præcist de samme leverandører. Skattestyrelsens nægtelse af fradrag ses i øvrigt at være skærpet i forhold til vurderingen for øvrige virksomheder end sagsøgers. Skærpelsen til sagsøgers bevis ses derimod at være sammenligneligt med SKM 2022.440 V, hvor der var interessesammenfald mellem de berørte skattesubjekter. På baggrund af ovenstående skal sagsøgte anerkende at udgifterne for (red.vare.fjernet) køb er fradragsberettiget, subsidiært at et mindre beløb, efter Rettens skøn, er fradragsberettiget. 4 Sagsøgers øvrige fradragsposter skal anerkendes 4.1 Fradraget for udgifterne på samlet 46.529 kr. begrundes ved, at udgifterne er gået til betaling af "G4" arbejdstimer i sagsøgers virksomhed. Det ses også godtgjort ved, at der af teksten på kontospecifikationerne udtrykkeligt fremgår, at udgifterne vedrører betaling for arbejdstimer. For de øvrige fradragsposter gøres det gældende, at sagsøger har bevist udgifterne i tilstrækkeligt omfang. …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af yderligere omsætning opgjort til i alt 363.516 kr. i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 4, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 3.1 med underafsnit. Derudover gøres det gældende, at A ikke i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har ret til fradrag for en række udgifter på i alt 451.266 kr. i indkomståret 2019, jf. nedenfor, afsnit 3.2 med underafsnit. 3.1 Skattemyndighederne var berettiget til at skønne over overskud i 2019 i virksomheden, "H1" Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. En erhvervsdrivende skattepligtig skal selvangive sin indkomst til skattemyndighederne og indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af skatteministeren, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, og 6, stk. 2, nr. 1. Reglerne er et supplement til de almindelige bogføringskrav, der er fastsat i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringslovens § 8-10. Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheders § 7, stk. 3, skal regnskabet og bilagsmaterialet på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol. Hvis regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3, jf. § 74. A har ikke oplyst det skattemæssige resultat af sin virksomhed i indkomståret 2019 (bilag 1, s. 4, 3. hele afsnit). Skattemyndighederne har ved en gennemgang af det materiale for 2019, som først blev fremsendt den 6. februar 2023 - i forbindelse med skattesagen - kunnet konstatere, at der blandt andet ikke er sket afstemning til A´s bankkonto, jf. bilag 1, s. 21, sidste afsnit. Skattestyrelsen har på baggrund af en gennemgang af virksomhedens salgsfakturaer vedrørende salg af (red.vare.fjernet) sammenholdt med indsætninger på A´s bankkonti, opgjort virksomhedens omsætning som følge af salg af (red.vare.fjernet) til 2.099.484 kr. A havde i resultatopgørelsen, kun opgjort denne omsætning til 2.098.629 kr. Der henvises til Skattestyrelsens opgørelse i bilag 1 (bilag 6, s. 31-33), som ikke er omtvistet under denne sag. Efter en gennemgang af virksomhedens fakturaer har Skattestyrelsen endvidere kunnet konstatere, at der er huller i den fortløbende fakturanummerering. Dertil kommer, at virksomhedens kontantbeholdning ultimo 2019 udgjorde 145.350 kr. ifølge saldobalancen, jf. bilag A, s. 3, 9. række fra bunden, ligesom A ubestridt betalte en del af virksomhedens udgifter med kontanter, jf. bilag 1, s. 5, 3. sidste afsnit. Skattestyrelsen har i den forbindelse ad flere omgange anmodet om afregningsbilag for solgt (red.vare.fjernet) til G1, jf. bilag 6, s. 10, 2. sidste afsnit., med henblik på at kunne efterprøve realiteten af de fremlagte fakturaer samt afklare, om hullerne i fakturanummereringen kunne indikere kontante afregninger uden for regnskabet til G1. Til trods for de mange opfordringer herom, har A ikke fremlagt afregningsbilagene fra G1. Som følge af de ovenstående momenter, kan det ikke lægges til grund, at alle virksomhedens indtægter fremgår af virksomhedens bankkonti. Da A ubestridt ikke udarbejdede en selvangivelse, og idet regnskabsmaterialet var mangelfuldt og i øvrigt ikke var muligt at afstemme, var skattemyndighederne berettiget til at foretage et skøn over virksomhedens resultat, herunder virksomhedens omsætning, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og SKM2018.341.ØLR . A har anført, at materiale vedrørende indkomståret 2019 er bortkommet i Skattestyrelsens varetægt. Dette postulat er udokumenteret og strider imod de faktiske omstændigheder - herunder også hans egne oplysninger, jf. bilag B. A må derfor føre bevis for, at han faktisk afleverede det relevante materiale til skattemyndighederne. A har anført, at han gennem vidneførslen vil godtgøre, at materiale vedrørende indkomståret 2019 er bortkommet i Skattestyrelsens varetægt, jf. replikken, s. 2, midtfor. I den forbindelse vil eventuelle parts- og vidneforklaringer, der ikke er understøttet af objektive kendsgerninger, ikke være tilstrækkelige til at løfte denne bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR . A´s henvisning til SKM2014.232.ØLR (replikken, s. 2, 5. afsnit) er i den forbindelse heller ikke relevant, idet der i landsretssagen ubestridt var bortkommet materiale i skattemyndighedernes varetægt. Det er ikke tilfældet i denne sag. Skatteministeriet bestrider, at der skulle være materiale, som Skattestyrelsen bevidst ikke har inddraget i afgørelsen, eller at skattemyndighedernes afgørelser hviler på udeladte oplysninger, idet det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 6, s. 3, midtfor) og forslag til afgørelse vedrørende 2018 (bilag 2, s. 2, midtfor), hvilket materiale der er modtaget og inddraget i sagsbehandlingen. At skattemyndighederne skulle have udeholdt eller forlagt oplysninger er helt udokumenteret. Skattestyrelsen anmodede flere gange om materiale fra A, som oplyste, at "med hensyn til 2019 mappen har jeg ikke kunne finde den men kigger en gang mere efter de i weekend…" (bilag F), hvilket viser, at han ikke har indleveret materialet til at starte med, som ellers påstået af ham. 3.2 Skønnet over den yderligere omsætning Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat, kan et sådant skøn kun tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2016.191 H. Det er dermed A´s bevisbyrde, at skønnet kan tilsidesættes. Denne bevisbyrde er ikke løftet. A har ikke godtgjort, at den ansatte yderligere omsætning på i alt 363.516 kr. er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H og SKM2014.521.ØLR . 3.2.1 Nettoomsætning fra kontantsalg Skattestyrelsen har med rette ansat yderligere omsætning for A´s virksomhed med 233.276 kr. fra kontantsalg af (red.vare.fjernet), jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Skattemyndighederne har skønsmæssigt forhøjet A´s virksomhedsomsætning med i alt 363.516 kr. Denne forhøjelse baserer sig, dels på et skøn over nettoomsætning ved kontantsalg af (red.vare.fjernet) på 233.276 kr., dels ved et skøn over omsætning ifølge indberettet salgsmoms for salg af fisk på 130.240 kr. Skattestyrelsen har til brug for den skønsmæssige ansættelse af den yderligere omsætning fra kontantsalg af (red.vare.fjernet), inddraget oplysninger fra Danmarks Nationalbank, herunder en analyse af 3. marts 2022 om: "Kontanters anvendelse i samfundet" (bilag C), idet A ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne give et mere retvisende grundlag, hvilket fortsat gør sig gældende. Skattestyrelsen lagde herved vægt på, at (red.vare.fjernet) handel er en branche med flere kontante betalinger end de fleste, jf. bilag 1, s. 8. Inddragelsen af disse oplysninger fastsætter et realistisk niveau for, hvor stor en del af den samlede omsætning, der typisk sker kontant i Danmark. Da virksomheden havde konstaterede kontante betalinger, men ingen fuldstændig registrering heraf, kan Nationalbankens data anses som et sagligt og rimeligt sammenligningsgrundlag. Det fremgår af kontantforbrugsanalysen i "Kontanters anvendelse i samfundet" , at værdien af kontante betalinger udgør 10 % af den samlede betaling i 2019, jf. bilag C, s. 14, tabel A1. Analysen anvendes af Nationalbanken som grundlag for at belyse kontantandelens udvikling i samfundet. Den giver dermed et statistisk udtryk for, hvor udbredt kontante betalinger var i indkomståret 2019, hvilket taler for, at Skattestyrelsens valg af procentsats, ikke kan anses for hverken forkert eller åbenbart urimeligt. Da skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag, har Skattestyrelsen med rette fastsat en yderligere omsætning på 233.276 kr., der - med støtte i analysen - udgør 10 % af virksomhedens omsætning ved salg af (red.vare.fjernet), jf. bilag 6, s. 11, 3. afsnit. Efter fast retspraksis tilsidesætter domstolene ikke skattemyndighedernes skøn, hvis der tages udgangspunkt i statistiske oplysninger, forudsat at der ikke foreligger andre mere konkrete oplysninger, hvorpå skønnet kan bygges, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H, SKM2020.319.ØLR , SKM2007.528.ØLR og SKM2006.152.VLR . Tilsvarende må antages at gøre sig gældende i forhold til oplysninger, der danner grundlag for en analyse fra Danmarks Nationalbank. A har hertil anført, at grundlaget for skønsudøvelsen som hovedregel skal være indkomsten for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige, jf. replikken, s. 2, 8. afsnit. Imidlertid havde A netop ikke oplyst om sit skattemæssige resultat for f.eks. det forudgående indkomstår, jf. bilag 2, s. 2, 4. afsnit, hvorfor den af A´s anførte "hovedregel", ikke har været anvendelig i nærværende sag. A har derfor ikke godtgjort, at skønnet over virksomhedens yderligere omsætning ved salg af (red.vare.fjernet) er hverken forkert eller åbenbart urimeligt. 3.2.2 Omsætning ifølge indberettet salgsmoms Det er også med rette, at skattemyndighederne har forhøjet A´s indkomst med yderligere omsætning på 130.240 kr. fra salg af fisk, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, som følge af den af A indberettede salgsmoms på i alt 32.560 kr. Det fremgår af virksomhedens saldobalance, at virksomhedens indtægter i 2019 udelukkende bestod af salg af (red.vare.fjernet), jf. bilag A, s. 1. A har i indkomståret 2019 dog ubestridt selv indberettet 32.560 kr. i salgsmoms for salg af fisk, jf. bilag 6, s. 12, 1. afsnit - hvilket svarer til en omsætning på 130.240 kr. - ligesom A selv har oplyst at have solgt fisk i 2019, jf. bilag 6, s. 12, 2. afsnit. Dermed er forhøjelsen af yderligere omsætning fra salg af fisk, ifølge indberettet salgsmoms, baseret på A´s egne selvangivne oplysninger. Denne selvangivne salgsmoms må alt andet lige afspejle et underliggende salg af fisk. Det er derfor ikke forkert, at skattemyndighederne har forhøjet omsætningen til det beløb, som svarer til den selvangivne salgsmoms - 130.240 kr. A har i den forbindelse ikke belejligt sig med at fremlægge dokumentation for, at dette beløb ikke afspejler det reelle omfang af fiskesalget. I stedet har A´s argumentation baseret sig på indsigelser imod det objektive og regnskabsmæssige skønsgrundlag, som Skattestyrelsen har været nødsaget til at anvende på grund af hans manglende oplysninger. Opgørelsen er endvidere understøttet af, at A på sin bankkonto X1 har haft kontante indsætninger på 7.160 kr. ekskl. moms og MobilePay-overførsler på 2.568 kr. ekskl. moms, jf. bilag 6, s. 34-35. Herudover har A haft en række udgifter til køb af fiskeudstyr, forsikring af sit fartøj og besætningsforsikring mv. i en størrelsesorden, der væsentligt overstiger de indsatte midler, jf. bilag 6, s. 12, 4. afsnit. Skattestyrelsen har derfor lagt til grund, at A - ud over at have solgt (red.vare.fjernet) - også har haft indtægter ved salg af fisk. Skattestyrelsen modtog aldrig virksomhedens oplysninger om købsmoms og salgsmoms, jf. bilag 6, s. 3, midtfor. Disse oplysninger er i øvrigt heller ikke fremlagt for domstolene. A har forklaret, at dette skyldes, at han ikke kunnet finde virksomhedens momsafstemning for 2019, jf. bilag B, 3. afsnit. Manglen på momsafstemningen har imidlertid medført, at skattemyndighederne har været nødsaget til at fastsætte A´s indkomstskattepligtige omsætning på baggrund af den indberettede salgsmoms. A har derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige opgørelse af omsætningen - der er baseret på hans egne oplysninger - er hverken forkert eller åbenbart urimelig. 3.3 De påberåbte udgifter er ikke fradragsberettigede A´s påståede udgifter på i alt 451.266 kr. vedrørende, dels udgifter til (red.vare.fjernet), dels en række andre omkostninger er ikke fradragsberettigede, da han ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er opfyldt. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger er fradragsberettigede. Efter fast højesteretspraksis er det skatteyderen - dvs. A - der har bevisbyrden for, dels afholdelsen og størrelsen af udgiften, dels at udgiften er fradragsberettiget, jf. f.eks. UfR 2007.1905 H og UfR 2004.1516 H. A har ikke løftet denne bevisbyrde, jf. nærmere herom nedenfor. 3.3.1 Fradrag for udgifter til (red.vare.fjernet) A har fratrukket udgifter til køb af (red.vare.fjernet) med 1.166.733 kr., jf. bilag 6, s. 13, næstsidste afsnit. Heraf har Skattestyrelsen godkendt fradragsberettigede udgifter med 862.172 kr., mens A ikke har fået fradrag for udgifter på 304.561 kr. A har ikke under den administrative sagsbehandling eller for domstolene fremlagt dokumentation for de påberåbte udgifter på 304.561 kr. i form af fakturaer for indkøb af (red.vare.fjernet) eller anden objektiv dokumentation som f.eks. ordrebekræftelser, ordrebeskrivelser m.v., jf. bilag 6, s. 14, og bilag 1, s. 23, 3. afsnit. Allerede af den grund kan han ikke få fradrag for de påberåbte udgifter til (red.vare.fjernet) med 304.561 kr., jf. bl.a. SKM2024.593.ØLR . At Skattestyrelsen har godkendt fradragsberettigede udgifter med 862.172 kr., medfører ikke i sig selv, at A kan opnå yderligere fradrag, jf. modsat replikken, s. 3, 3. sidste afsnit og frem. Dette gælder selv for det tilfælde, at udgiftsafholdelsen måtte "være nærliggende", da der kun kan opnås fradrag, hvis udgiften rent faktisk dokumenteres, jf. f.eks. SKM2024.593.ØLR . 3.3.2 Fradrag for udgifter til andre omkostninger, fragt, brændstof, vedligeholdelse, bilforsikring, konsulenter/freelance samt G6 Videre gør A med den nedlagte påstand 2 gældende, at han er berettiget til fradrag for en række udgifter. De omhandlede udgifter kan opgøres til i alt 146.705 kr. (451.266 kr. - 304.561 kr., der vedrører (red.vare.fjernet)), jf. bilag 1, s. 3-4. A har ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation i form af f.eks. kvitteringer, fakturaer eller lignende for, at han skulle have afholdt fradragsberettigede udgifter. A anførte til støtte for de afholdte udgifter til "G4", at det fremgår af teksten på kontospecifikationerne, at udgifterne vedrører betaling af "G4" arbejdstimer, jf. replikken, s. 4, 2. afsnit. Der er dog ikke fremlagt købsfakturaer eller dokumentation for afholdte udgifter til "G4". Hertil skal det ligeledes bemærkes, at kontospecifikationer et internt regnskabsbilag og udgør ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for afholdte udgifter. Det er derfor udokumenteret, at A har afholdt fradragsberettigede udgifter til de pågældende poster, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Han kan allerede af den grund ikke indrømmes fradrag. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst er skattepligtig. Retten lægger ubestridt til grund, at A´s som erhvervsdrivende af H1 ikke overholdt sin pligt til at selvangive sin indkomst og indgive årsregnskab på baggrund af løbende bogføring. A har gjort gældende, at han har afleveret det relevante regnskabsmateriale til skattemyndighederne, men at dette materiale, som var i en blå mappe, er bortkommet i skattemyndighedernes varetægt. Dette er bestridt af skattemyndighederne. Retten finder efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte breve fra Skattestyrelsen til A, hvor der flere gange efterspørges materiale, sammenholdt med, at A den 10. marts 2022 skrev til Skattestyrelsen, at han ikke kunne finde 2019 mappen, at det, uanset forklaringen, som ikke understøttes af objektive kendsgerninger, fra PA, ikke er godtgjort, at det relevante materiale blev afleveret i oktober 2021 og efterfølgende bortkom. Det følger herefter af skattekontrollovens § 6, stk. 3, jf. § 74, at indkomsten kan fastsættes skønsmæssigt, såfremt der ikke er udarbejdet regnskab, som opfylder kravene i skattekontrolloven og bogføringsloven, og retten finder derfor, at skattemyndighederne har været berettiget til at skønne over overskud og omsætning for indkomståret 2019, som sket. Skattemyndighedernes skøn kan alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at den skønsmæssige ansættelse af yderligere omsætning på 363.516 kr. er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. A har ikke løftet denne bevisbyrde. Retten lægger herved navnlig vægt på, at skattemyndighedernes skøn over nettoomsætningen fra kontantbetaling er udarbejdet på baggrund af statistiske oplysninger, idet A heller ikke ved det forudgående indkomstår havde oplyst om sit skattemæssige resultat. Forhøjelsen af yderligere omsætning fra salg af fisk er baseret på A´s oplysninger i form af indberettet salsmoms. A har endvidere ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for fradrag for udgifter på i alt 451.266 kr., er opfyldt. Han har ikke fremlagt dokumentation fx i form af fakturaer, ordrebekræftelser, kvitteringer eller lignende for udgifter til (red.vare.fjernet) og andre udgifter. Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. A skal som følge af dommens resultat betale sagens omkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, udfald, og forløb, herunder at der under sagens forberedelse af afsagt to kendelser vedrørende A´s begæring om vidneførsel af medarbejder fra SKAT, fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal til Skatteministeriet skal til betale sagsomkostninger med 75.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.