Erhvervsmæssig virksomhed – nægtet fradrag for driftsudgifter og købsmoms

Sag BS-27007/2023-HRS Parter A (v/ advokat Karin Østergård Mathiasen) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Rune Bo Holm Schønsted) Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Mads Høeg Sørensen. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 2. juni 2023. Sagen angår, om A har ret til fradrag en række driftsomkostninger og afskrivninger i hans enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed, i årene 2019 og 2020. Sagen angår herudover virksomhedens opgørelse af moms og elafgifter for samme år. A har nedlagt følgende påstand: Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2019 nedsættes med kr. 348.673, og 2020 nedsættes med kr. 170.916. Der nedlægges videre principalt påstand om, at sagsøgers momstilsvar for 2019 nedsættes med kr. 104.713, og 2020 nedsættes med kr. 26.948. Der nedlægges subsidiært påstand om, at opgørelsen af skatte- og momsresultatet for sagsøgers personligt drevne virksomhed, G1-virksomhed, hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen for indkomstårene 2019 og 2020. Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen. Oplysningerne i sagen A drev enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed fra den 24. november 2016 til den 30. april 2023. Virksomheden blev drevet fra A’s private adresse. Virksomheden var registreret inden for brancherne "Serviceydelser i forbindelse med luftfart" og "Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst". Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 2. marts 2023 A’s skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2019 og 2020. Ved afgørelsen nægtede Skattestyrelsen fradrag for en lang række udgifter, som A havde selvangivet i sin enkeltmandsvirksomhed. Skattestyrelsen ændrede ligeledes A’s indberetning af salgsmoms og fradrag for energiafgift for samme udgifter, og idet det indberettede ikke stemte overens med virksomhedens regnskaber. Forklaringer Der er afgivet forklaringer af A, IA og IC. A har forklaret, at han er pilot og luftkaptajn med 35 års erfaring. Han har været airbuspilot siden 2002. På grund af hans store erfaring er han blevet flyveinstruktør. Siden 2008 har al hans aktivitet været som instruktør til træning af piloter og eksamensvirksomhed. Nu arbejder han kun som instruktør i simulatorer, og han arbejder bl.a. med erfarne piloter, der skal have fornyet licenser. Han har 25.000 timers simulatortræning. Ingen anden i hele Skandinavien har haft så mange timer. Hans virksomhed, G1-virksomhed, skulle bl.a. lave events med musik. Han har altid haft en passion for koncerter med kopimusik og altid arrangeret koncerter for venner. Virksomhederne, som han lavede koncerter for, bad ham i 2016 om at oprette et firma, hvis de skulle købe sig ind til hans arrangementer. På den måde kunne han lave større koncerter med mad, flere forskellige bands og julefrokoster. Han har altid gået meget op i fodbold og set det meget. Idet han selv er træner inden for flyvning, interesserede han sig også for træning af fodbold. Han hørte om (red.organisation.nr.1.fjernet), der hjalp unge spillere på akademiniveau, og det fangede hans interesse. (red.organisation.nr.1.fjernet) gav nogle gode muligheder for de unge spillere. Han talte med IA fra (red.organisation.nr.1.fjernet), der trænede yngre drenge helt op til liganiveau. IA fortalte ham, at han skulle lave et firma, hvis de skulle have et samarbejde. Det kræver et stort setup at lave akademifaciliteter til fodboldtræning. På grund af sin interesse for musikkoncerter og fodbold, startede han virksomheden som et eventfirma med musik og fodbold, og han samlede det også med sin flyvetræning, så han havde et firma med alle tre grene. Det var ikke muligt at lave flyvetræning i et mindre firma uden et samarbejde med store virksomheder, der havde simulatorer og andre relevante faciliteter til flyvetræning. Flyvetræningen i hans virksomhed bestod af alt træning af piloter helt fra start og indtil, at piloterne skulle i rigtige fly. Hans træningsvirksomhed gennemgik teori, simulatortræning, stationær træning, instruktørtræning i cockpit mv. Hvert år skal han aflægge en class one medical, som et en helbredstest. Testen er ret krævende og bliver sværere at bestå, som man bliver ældre. For at få godkendelse i 2019 bad hans læge ham om at få lavet en akut MR-skanning, ultralydsskanning og røntgen. Lægen anbefalede, at han fik skanningerne og røntgen taget på et privathospital, for ikke at skulle vente på en skanning via det almene sygehusvæsen. Han fik skanningen og fik herefter godkendt sin medical. Derfor kunne han flyve igen og fortsætte med arbejdet som flyvetræner. Han har deltaget i kurser med mental træning. Denne træning er givtig og det kan hænges op på mange ting. Han vil mene, at han har brug for det i sit arbejde. Når han har været på ture for at lave træningssessioner, har han haft mange udgifter til mad og drikke. Turene har været til Y1-by eller længere væk, og ingen af disse ture har varet kortere tid end 24 timer. Han tager ikke til Y1-by for at deltage i en træningssession i 7-8 timer for så at tage hjem til Y2-by samme dag. Når man ser hans arbejdskalender igennem, kan man se, at han altid har været på længere ophold. Der, hvor træningen foregik, kunne han ikke bare komme med en madpakke. Man skal altid igennem flere sikkerhedstjek for at komme derind, hvor træningen foregår. Hans revisor vejledte ham om, at han enten kunne trække udgifterne fra eller få diæter. Han valgte at trække sine afholdte udgifter fra, krone for krone, når han har været væk i mere end 24 timer. Han har købt vin til repræsentation hos G2-virksomhed i Y2-by. Han gav sine kunder en eller to flasker vin. Han har også givet vin til dem, der har lavet hans træningscenter derhjemme, og i forbindelse med receptioner, jubilæer mv. Han har også givet vin til andre instruktører, som han har arbejdet sammen med. Han havde fodbolddelen i virksomheden for at give et tilbud for helt unge fodboldspillere i aldersgruppen mellem 6-16 år. Spillerne skulle bl.a. lave teknikmærketræning. Man har sådanne træningsfaciliteter i (red.fodboldklub.nr.2.fjernet) og (red.fodboldklub.nr.1.fjernet), men der var ikke noget lignende tilbud i (red.fodboldklub.nr.1.fjernet). I hans virksomhed ville de også kunne tilbyde træning 1-til-1 eller anden individuel træning med få deltagere på meget højt niveau. Han synes, at det var en naturlig del af virksomheden at lave dette setup med fodboldtræning, og han ville gerne samarbejde med talentvirksomheden (red.organisation.nr.1.fjernet) om, hvordan man kunne lave det ordentligt med bl.a. det rette fitnessudstyr og slamballs mv. På den måde kunne spillerne få en ordentlig opvarmning og træning. Han brugte lang tid på at tænkte over, hvilket navn virksomheden skulle have. Det kunne ikke bare hedde musik, hvis han også skulle lave noget med fodbold. Derfor synes han "Event" omfattede virksomhedens formål rigtig godt. Han er den første i verden, der har lavet en koncert i en flyvende airbus. De har også lavet musikkoncerter med (red.band.nr.1.fjernet) på Y3-søerne. Han talte med sin revisor IE om, hvad virksomheden skulle beskæftige sig med. Herefter bestemte revisoren, hvilke branchekoder virksomheden skulle have. Han registrerede ikke selv branchekoderne. Han har anlagt et stort græsareal, hvor der kunne spilles fodbold på græs, og herudover var der en kunststofbane, hvor man kunne spille året rundt. Enhver, der ved lidt om ungdomsfodbold, ved, hvor meget forældrene blander sig, hvis de er for tæt på i træning og i kampe. Derfor var det vigtigt at lave et område langt fra banerne, hvor forældrene kunne være. Han lavede et terrasseområde ud for bygningen, hvor forældrene kunne være. Hvis det regnede, kunne forældrene gå indenfor. Han har købt møbler, som forældrene kunne sidde på. Billedet i ekstraktens side 229 viser mål, som er kørt op på et fliseanlæg. Målene har hjul og kan derfor fragtes frem og tilbage mellem de to baner. Billederne på side 231 viser plæneklipperne. Robotplæneklipperen slog græsset på plænen og de tre skubbere brugte han til at slå kanterne med. I baggrunden ses en goalstation og kunststofbanen. Han har sendt fakturaer ind til Skattestyrelsen for køb af robotplæneklipperen, den gule og plæneklipperen i midten. Plæneklipperen til højre, er gammel. Fakturaerne må ligge på sagen. Han har sendt 76 siders dokumentation ind til Skattestyrelsen omkring udgifter til mad, drikke og hotel. I sagen må der ligge rigtig mange kvitteringer mv., der har med fortæring at gøre. Det kan godt passe, at der ikke er fakturaer for særligt mange hotelophold. Det skyldes, at en stor del af hotelopholdene er betalt af selskaberne G3-virksomhed eller G4-virksomhed, som han var konsulent for. Bogføringen er foregået sådan, at han har lagt en faktura ind i regnskabet, og hans to revisorer har så foretaget bogføringen og lavet regnskabet i virksomheden. Derfor ved han, at regnskabet er i orden. Under sagens behandling ved Skattestyrelsen har han også haft hjælp fra revisor. Alt, hvad han har lavet på ophold som flyveinstruktør, har været væk fra Y2-by. Det tætteste på er Y1-by, og han er altid væk flere dage og nogle gange uger ad gangen. Han har været alt for meget væk fra familien og alle ture har varet mere end 24 timer. Simulatortræning foregår også hen over 24 timer. Det er et lovkrav, at han gennemfører årlige helbredstjek. Det kan alle passagerer være glade for. Man skal også have en medical for at undervise i simulator. En medical indebærer udvidede høre- og synsprøver, blodprøver, pulsprøve, EKG-måling mv. Helbredstjekket er omfattende og et lovkrav. Det kræver særlige dispensation ikke at få den i fuldt omfang. Han får helbredsundersøgelser, der godkender ham til TRI (Type Rating Instruktor) og TFI (Type Flight Instruktor). Andre helbredsundersøgelser, der ikke er så omfattende, giver godkendelse til simulatortræning. Lægen, der foretog hans sundhedsundersøgelse, sagde, at han skulle få skanningerne på privathospital for at kunne få godkendelsen inden for rimelig tid, ellers skulle han have været på venteliste i det offentlige sygehussystem. Det krævede store investeringer at få etableret træningsfaciliteterne til fodboldevents. De udgifter havde han i 2018, 2019 og 2020. Han indledte drøftelserne med IA i foråret 2016. IA sagde, at når alt var oppe at køre, ville (red.organisation.nr.1.fjernet) gerne komme og bruge hans anlæg. Det var en nærliggende måde at få født nye spillere fra (red.fodboldklub.nr.1.fjernet) ind i (red.organisation.nr.1.fjernet). Da alt var købt ind og sat op, blev landet lukket med pga. Covid-19. Derfor kunne de først starte med fodboldevents, efter landet var lukket op. Hvis der ikke havde været Covid-19, ville de være startet med fodboldevents på et tidligere tidspunkt. IA har som vidne forklaret, at han driver en konsulentvirksomhed, der finder og udvikler professionelle fodboldspillere. Virksomheden er opdelt, således at (red.organisation.nr.1.fjernet) finder spillerne, og G5-virksomhed udvikler dem. Han vil beskrive (red.organisation.nr.1.fjernet) som et netværk, der består af fodboldklubber, individer og virksomheder. Han arbejder med professionelle fodboldspillere i (red.fodboldklub.nr.1.fjernet). (red.organisation.nr.1.fjernet) havde et samarbejde med A’s virksomhed. Han begyndte at tale med A om samarbejde i vinteren 2016. Han talte herefter mere med A i 2020 under nedlukning af landet, og det var først på det tidspunkt, han fandt ud af, at A havde de træningsfaciliteter, de kunne benytte i (red.organisation.nr.1.fjernet). (red.organisation.nr.1.fjernet) brugte også faciliteterne i (red.fodboldklub.nr.1.fjernet) og (red.fodboldklub.nr.3.fjernet). (red.organisation.nr.1.fjernet) ville ikke kunne lave deres træning uden sådanne faciliteter. (red.organisation.nr.1.fjernet) laver blandt andet teknikmærketræning, hvor spillerne gennemfører en række test, der på objektivt grundlag viser spillernes færdigheder. De lavede teknikmærketræning hos A’s virksomhed. I 2020 under nedlukningen på grund af Covid-19 blev de opmærksomme på, at (red.organisation.nr.1.fjernet) ikke længere skulle arbejde i Y4-by, når landet blev åbnet på ny. (red.organisation.nr.1.fjernet) havde den første træning ude i A’s virksomhed i 2022, og samarbejdet fortsatte indtil 2023. Det var professionel trækning ude hos A. Billederne i ekstraktens side 225 ligner spillere, der laver preactivation, som er den aktivitet, professionelle spillere udfører inden kamp. Det er top professionelt. Billederne i ekstraktens side 232 viser nogen, der laver freestyle juggling og techball. Han vil betragte det som hygge. Det er ikke noget, der indgår i (red.organisation.nr.1.fjernet)’s træning. Målene på billederne i ekstraktens side 229 er standard kvalitetsmål til træningsbrug. IC har som vidne forklaret, at han driver virksomhed i Y5-by med rustbeskyttelse af biler. Frem til 2017 var han afdelingsleder i G6-virksomhed i Y6-by, hvor A var hans kunde i trælasten. Han var med til at arrangere julefrokoster med personaleforeningen i G6-virksomhed i november 2016 og 2017. Julefrokosterne var med partnere og blev holdt i A’s lokaler. Inden julefrokosterne havde han haft samtaler med A om maden, drinksbilletter mv. Det var hans opfattelse, at A’s virksomhed beskæftigede sig med at arrangere festarrangementer, men navnlig julefrokoster. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… HOVEDANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at de i sagen afholdte udgifter er fradragsberettigede i skattemæssig henseende, idet der er tale om erhvervsmæssige driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, henholdsvis erhvervsmæssigt benyttede driftsaktiver efter afskrivningslovens kap. 2. I den forbindelse gøres det videre gældende, at de afholdte udgifter til fodboldevents er afholdt indenfor rammerne af den eksisterende virksomhed, hvorfor der ikke er tale om udgifter til udvidelse af virksomhedens rammer i denne henseende. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det yderligere gældende, at virksomheden G1-virksomhed har fradrag for købsmoms i anledning af de i sagen afholdte udgifter efter momslovens § 37, idet udgifterne er afholdt som et led i enkeltmandsvirksomheden. 1 RETSGRUNDLAGET 1.1 Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a Det fremgår overordnet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages "driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger." (egen understregning). Bestemmelsen indeholder således ikke en klar afgrænsning af, hvilke udgifter der kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Det er imidlertid klart fastlagt i såvel litteraturen som praksis, at det er et centralt element i driftsomkostningsbegrebet, at fradragsretten er knyttet til udgifter, der sigter på erhvervelse af indkomst. Driftsomkostningsbegrebet indebærer desuden, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten, dvs. udgiften skal være driftsmæssigt begrundet. I det omfang udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, og den i øvrigt er driftsmæssigt begrundet, kan der således foretages et skattemæssigt fradrag i den samlede skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der kan for så vidt angår en række forskellige udgifter, der efter sin art umiddelbart må karakteriseres som private udgifter, nås til det resultat, at udgifterne efter en konkret vurdering anses som fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal i så henseende foretages en vurdering af, om den konkret afholdte udgift har tilstrækkelig erhvervsmæssig relevans til, at udgiften kan begrunde driftsomkostningsfradrag, uagtet at den efter sin art fremstår som privat. 1.2 Afskrivningslovens kap. 2 Afskrivningsloven finder helt overordnet anvendelse på udgifter til anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt. Det er derfor en forudsætning for at foretage afskrivning efter afskrivningsloven, at det pågældende aktiv anvendes erhvervsmæssigt. Kapitel 2 i afskrivningsloven omfatter afskrivning af driftsmidler og skibe, idet §§ 5-9 finder anvendelse for aktiver, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt. Bortset fra kravet om erhvervsmæssig anvendelse, er det betingelse for skattemæssig afskrivning efter afskrivningsloven, at følgende betingelser er opfyldt: Den, der ønsker at afskrive et aktiv, skal være ejer af aktivet. Derudover skal aktivet være anskaffet, dvs. at aktivet skal være 1) leveret til en igangværende virksomhed, 2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift, og 3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. Dersom ovenstående betingelser er opfyldt, kan der for så vidt angår driftsmidler afskrives efter saldosystemet med hjemmel i afskrivningslovens § 5, eller efter reglen om straksafskrivning i afskrivningslovens § 6. Der kan desuden foretages en forholdsmæssig afskrivning efter afskrivningslovens § 11, stk. 1, hvis et driftsaktiv vurderes at tjene til både erhvervsmæssige formål samt til private formål. 1.3 Momslovens § 37 Det følger overordnet af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder, som er registreret efter momsloven, kan opnå momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, såfremt disse udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Ifølge momssystemet er det således en hovedregel, at en virksomhed har fradragsret for moms på indkøb, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter. 2 DEN KONKRETE SAG Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 2. marts 2023, jf. bilag 1, at de i G1-virksomhed afholdte drifts- og anlægsudgifter i 2019 og 2020 ikke er afholdt som led i en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor udgifterne ikke kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, afskrivningslovens §§ 5-6 samt momslovens § 37. Med afsæt i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, samt det af Kammeradvokaten udarbejdede bilag A, gennemgås nedenfor de væsentligste udgifter, som Skattestyrelsen fejlagtigt har anset som private udgifter og dermed nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for i 2019 og 2020. 2.1 Udgifter til fodboldevents og løbeevent Det er Skattestyrelsens opfattelse, at enkeltmandsvirksomhed ikke kan indrømmes fradrag for udgifter til afholdelsen af fodboldsevents og løbeevent med 32.122 kr. i 2019 og 64.128 kr. i 2020, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udgifterne ikke er afholdt som led i en igangværende virksomhed, jf. bilag 1, side 18 samt Kammeradvokatens bilag A, side 1. Det afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt disse udgifter skal anses som erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller afskrivningslovens § 6, er således, om disse udgifter er afholdt som et led i driften af A’s enkeltmandsvirksomhed, herunder om enkeltmandsvirksomheden på tidspunktet for afholdelsen af udgifterne drev virksomhed indenfor fodbold og løb. Enkeltmandsvirksomheden beskæftigede sig netop med events i generel forstand. Dette understøttes af to afgørende forhold, nemlig at virksomhedens navn var G1-virksomhed, og at virksomhedens aktiviteter helt evident omfattede flere forskelligartede events, herunder afholdelsen af fester, koncerter i luften, fodboldaktiviteter mv. Det forhold, at eksempelvis udgifterne til indkøb af fodboldmål af mærket (red.mærke.nr.1.fjernet) og (red.mærke.nr.2.fjernet), skal anses som erhvervsmæssige, illustreres også af fremlagte bilag 9, hvoraf fremgår fotos af de indkøbte fodboldmål, som indgik i enkeltmandsvirksomhedens aktiviteter med fodboldevents. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at aktiviteterne med afholdelsen af fodboldevents udgjorde en udvidelse af den allerede eksisterende virksomhed. Denne del af forretningen var således en del af virksomheden fra begyndelsen, og udgifterne skal derfor også anses for afholdt indenfor rammerne af en igangværende virksomhed. Dersom hensigten havde været, at enkeltmandsvirksomheden udelukkende skulle beskæftige sig med flyvetræning, havde det ikke været aktuelt at give virksomheden det navn, som den fik, dvs. G1-virksomhed. 2.2 Sundhedsudgifter Det er Skattestyrelsens opfattelse, at enkeltmandsvirksomhed ikke kan indrømmes fradrag for udgifter til afholdelse af sundhedsudgifter med 15.580 kr. i 2019 og 7.551 kr. i 2020, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udgifterne ikke kan fratrækkes efter ligningslovens § 30 A, jf. bilag 1, side 19 samt bilag A, side 1. Det gøres gældende, at de omhandlede udgifter kan fratrækkes skattemæssigt i medfør af i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet A’s særlige erhverv som pilot - og i den forbindelse underviser - forudsatte en særlig helbredsmæssig tilstand, som nødvendiggjorde udgifterne til behandling. Der er således tale om helbredsmæssige udgifter, som A ikke ville have afholdt, såfremt han ikke skulle opfylde de restriktive krav til certificering mv. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af den 25. november 2013, offentliggjort som SKM2014.203.LSR , hvor Landsskatteretten indrømmede en operasanger et skattemæssigt fradrag for udgifter til halslæge. 2.3 Udgifter til fortæring Det er Skattestyrelsens opfattelse, at enkeltmandsvirksomheden ikke kan indrømmes fradrag for udgifter afholdt til mad og drikke med 42.077 kr. i 2019, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udgifterne ikke blev afholdt som led i den erhvervsmæssige virksomhed, men derimod i privat øjemed, jf. bilag 1, side 21 samt bilag A, side 2. A var i den pågældende periode nødsaget til at afholde udgifter til mad- og drikkevarer, når han udøvede sin erhvervsmæssige virksomhed med flyvetræning af piloter i flysimulatorer. Det var således ikke muligt for A at udøve denne del af virksomheden uden at afholde disse udgifter til fortæring, idet A ikke kunne medbringe egne mad- og drikkevarer, når han underviste i diverse flysimulatorer. Afholdelsen af de omhandlede udgifter har således været uundgåelig for A’s udførelse af simulatorundervisning, hvorfor udgifterne også skal anses som nødvendige fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 2.4 Udgifter til vin og gaver Det er Skattestyrelsens opfattelse, at enkeltmandsvirksomheden ikke kan indrømmes fradrag for udgifter til afholdelsen af udgifter til vin og gaver med 7.103 kr. i 2019 og 2.428 kr. i 2020, idet det ikke er Skattestyrelsens opfattelse, at de indkøbte varer kan betragtes som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, jf. bilag 1, side 22, samt bilag A, side 2. A indkøbte de omhandlede vine og gaver som en følge af, at han ønskede at udvise en form for generøsitet overfor pilotelever, som på sigt kunne udvikle sig til potentielle fremtidige samarbejdspartnere. Det gøres derfor gældende, at udgifterne kan fradrages med 25 % som repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. 2.5 "Skønnede private udgifter" Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, side 23-24, at enkeltmandsvirksomheden skal nægtes skattemæssigt fradrag på henholdsvis 168.387 kr. i 2019 og 52.940 kr. i 2020, idet enkeltmandsvirksomheden - ifølge Skattestyrelsens afgørelse - har afholdt udgifter, som er at anse som private udgifter, og ikke erhvervsmæssige udgifter. Nedenfor gennemgås de væsentligste udgifter, som ifølge A er afholdt erhvervsmæssigt, hvorfor enkeltmandsvirksomheden er berettiget til skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifterne, jf. henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, afskrivningslovens kap. 2 samt momslovens § 37. 2.5.1 Udgifter til mentaltræning Enkeltmandsvirksomheden afholdt udgifter til mentaltræning af A hos G7-virksomhed og G8-virksomhed for 28.999 kr. i 2019, jf. bilag 1, side 23, samt bilag A, side 2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne er private udgifter, som ikke kan fradrages i enkeltmandsvirksomhedens skattepligtige indkomst i årene 2019 og 2020. Eftersom A udøvede en erhvervsmæssig aktivitet, som krævede helt særlige egenskaber, var det således i høj grad A’s mentale færdigheder, som satte ham i stand til at udøve sin erhvervsmæssige aktivitet på et fagligt tilstrækkeligt niveau. Uden modtagelsen af mentaltræning kunne det således ikke lade sig gøre for A at undervise eleverne med den fornødne kvalitet. Derfor er der for så vidt angår denne udgiftsafholdelse i et vist omfang også tale om et sammenfald mellem driftsmæssige hensyn og privatforbrugshensyn, men da A’s erhvervsmæssige virke var den eneste bevæggrund for modtagelsen af mentaltræningen, skal udgiften nødvendigvis anses som en fradragsberettiget driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiftsafholdelsen var en nødvendig forudsætning for udøvelsen af den del af enkeltmandsvirksomhedens aktiviteter, der vedrørte flyvetræning. 2.5.2 Udgifter til fodboldmål fra (red.mærke.nr.1.fjernet) og (red.mærke.nr.2.fjernet) Enkeltmandsvirksomheden afholdt udgifter til indkøb af blandt andet fodboldmål hos (red.mærke.nr.1.fjernet) og (red.mærke.nr.2.fjernet) for 21.722 kr. i 2019, jf. bilag 1, side 23, samt bilag A, side 2. Indkøb af fodboldmål mv. var en forudsætning for driften af den del af virksomheden, som beskæftigede sig med afholdelse af fodboldevents, og afviklingen af fodboldevents var - som anført - en del af virksomhedens forretningsgrundlag siden begyndelsen. Af denne grund kan der også foretages straksafskrivning efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, idet udstyret, herunder fodboldmålene, således blev benyttet erhvervsmæssigt, og den samlede anskaffelsessum ligger under grundbeløbet reguleret i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Det afgørende moment for, at fodboldmålene blev benyttet erhvervsmæssigt, er således det faktum, at afholdelse af fodboldevents lå indenfor de eksisterende rammer af virksomheden, hvis kerneaktivitet siden opstarten blandt andet bestod i afholdelse af diverse events, herunder fodboldevents, som også indikeret i virksomhedens navn. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 2. marts 2023, side 18 og 23, samt bilag A, side 1-2, at udgiften til (red.mærke.nr.1.fjernet) og (red.mærke.nr.2.fjernet) på 21.722 kr. for indkøb af fodboldmål er medregnet af Skattestyrelsen to gange ved opgørelsen af ændringen af enkeltmandsvirksomhedens skattepligtige indkomst. Enkeltmandsvirksomhedens samlede nægtede fradragsberettigede udgifter i 2019 er derfor blevet opgjort med den samme udgift to gange, hvorved virksomheden således er blevet nægtet fradrag med et for stort beløb. Den samlede ændring af enkeltmandsvirksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 på i alt 348.672 kr., jf. bilag A, side 3, er dermed også af denne grund forkert. 2.5.3 Udgifter til møbler Enkeltmandsvirksomheden indkøbte i 2019 møbler for 44.000 kr., jf. bilag 1, side 23, samt bilag A, side 2. Afholdelsen af de forskellige events i regi af G1-virksomhed, herunder særligt fodboldevents, nødvendiggjorde indkøb af forskellige møbler, som kunne benyttes af de personer, som deltog i aktiviteterne. De udøvende fodboldspillere skulle således have et sted at opholde sig i pauserne fra den aktive del af træningen. De omhandlede møbler blev dermed erhvervet med driften af erhvervsvirksomheden for øje, ligesom møblerne tillige blev anvendt i overensstemmelse hermed. Udgifterne er derfor fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dersom udgiften ikke anerkendes som fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, gøres det gældende, at der kan ske skattemæssig afskrivning med 25 % af anskaffelsessummen efter saldometoden i afskrivningslovens § 5, stk. 2. Hvis det imod forventning måtte blive lagt til grund, at de indkøbte møbler blev anvendt delvist erhvervsmæssigt og delvist privat, skal der ske en forholdsmæssig skattemæssig afskrivning af anskaffelsessummen med hjemmel i afskrivningslovens § 11, stk. 1 og 2, hvorved der skeles til, i hvilket omfang møblerne blev anvendt erhvervsmæssigt henholdsvis til private formål. Der er således ikke grundlag for Skattestyrelsens synspunkt om, at møblerne udelukkende blev anvendt privat af A, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af den 2. marts 2023 også i denne henseende er forkert. 2.5.4 Udgifter til motionsudstyr af mærket (red.mærke.nr.3.fjernet) Enkeltmandsvirksomhed indkøbte tillige motionsudstyr af mærket (red.mærke.nr.3.fjernet), som blev anvendt af såvel deltagerne i flyveundervisningen som deltagerne i fodboldarrangementerne. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 2. marts 2023, jf. bilag 1, side 23, at enkeltmandsvirksomheden ikke indrømmes et fradrag for 25 % af udgifterne i motionsudstyret svarende til, at virksomheden nægtes fradrag for 31.220 kr. (124.880 kr. x 0,25 %). Dette med den begrundelse, at indkøbet af motionsudstyret anses som en privat udgift af Skattestyrelsen. Det gøres gældende, at 25 % af udgifterne til det indkøbte motionsudstyr, svarende til 31.220 kr., kan fradrages efter saldosystemet i afskrivningslovens § 5, stk. 2, idet udstyret blev indkøbt til - og sidenhen blev anvendt i - enkeltmandsvirksomheden. Til illustration henvises eksempelvis til bilag 5, hvoraf fremgår, at deltagerne i enkeltmandsvirksomhedens fodboldsevents benyttede motionsudstyret af mærket (red.mærke.nr.3.fjernet) iført beklædning fra (red.organisation.nr.1.fjernet), dvs. (red.organisation.nr.1.fjernet). Udstyret blev dermed helt evident anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med afholdelsen af fodboldevents med samarbejdspartneren (red.organisation.nr.1.fjernet), og udgifterne til indkøbet af udstyret kan dermed ikke anses som "private" som hævdet af Skattestyrelsen, jf. bilag 1. På den baggrund er der ikke grundlag for at nægte virksomheden skattemæssigt fradrag for 31.220 kr. i 2019, og Skattestyrelsens afgørelse af den 2. marts 2023 er dermed forkert. 2.6 Fradrag for købsmoms Skattestyrelsens ændring af enkeltmandsvirksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 skyldes tilsvarende Skattestyrelsens vurdering af de i sagen omhandlede udgifters karakter som værende private, jf. bilag 1, side 38, hvorefter Skattestyrelsen ikke har indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37. Derfor henvises, for så vidt angår enkeltmandsvirksomhedens ret til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for de afholdte udgifter, til det anførte ovenfor under afsnit 2.1-2.5. …" Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan opnås fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Bestemmelsen udgør den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger der kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af bestemmelsen, at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det betyder samtidig, at privatudgifter ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, 2. led. Udgifter, der er afholdt med henblik på at udvide indtægtsgrundlaget, kan heller ikke fradrages. Det følger af fast retspraksis, at det er den skatteyder, som hævder at have afholdt fradragsberettigede udgifter, som har bevisbyrden for, dels afholdelsen og størrelsen af udgifterne, dels at udgifterne er fradragsberettigede, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H. Af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, følger, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. For varer og ydelser, som registrerede virksomheder anvender til både fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, jf. momslovens § 38, stk. 1. Tilsvarende følger det af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som af registrerede virksomheder benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, alene er delvis fradragsret. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR . Ved afgørelse af 2. marts 2023 (bilag 1) forhøjede Skattestyrelsen A’s skattepligtige indkomst, jf. oversigten over de enkelte elementer i forhøjelsen i bilag A, og momstilsvar for 2019 og 2020. De momsmæssige forhøjelser fremgår i oversigtsform af bilag 1, side 2. Afgørelsen er udtryk for, at Skattestyrelsen nægtede fradrag for eller ændrede opgørelsen af fradraget for en lang række udgifter, som A havde selvangivet vedrørende enkeltmandsvirksomheden, G1-virksomhed (bilag 1, side 1 f.). Skattestyrelsen foretog ligeledes momsmæssige ændringer i relation til A’s virksomhed (bilag B og C), da A’s egen indberetning af virksomhedens salgsmoms og fradrag for energiafgift ikke stemte overens med virksomhedens regnskaber (bilag 1, afsnit 2.4.1 og oversigterne i afsnit 2.4.7). A har ikke godtgjort, at han efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller andre bestemmelser har ret til yderligere skattemæssige fradrag eller afskrivninger for udgifterne end opgjort af Skattestyrelsen. Han har heller ikke godtgjort, at han har ret til et større momsmæssigt fradrag end opgjort af Skattestyrelsen. Virksomheden, G1-virksomhed, blev drevet fra adressen, Y7-adresse (bilag 1, side 2), som også er A’s privatadresse. De indkøbte genstande blev opbevaret på denne adresse, hvilket skærper A’s bevisbyrde for fradragsretten. Herudover er genstandene i vidt omfang efter deres art egnet til privat benyttelse, hvilket yderligere skærper bevisbyrden. A har ikke løftet sin (skærpede) bevisbyrde for den hævdede fradragsret. Eksempelvis fremgår det af replikken, side 3, tredje og fjerde afsnit, at bilag 4 er en faktura vedrørende indkøb af motionsudstyr, og at dette motionsudstyr blev anvendt til virksomhedens flyveundervisning. Men bilag 4 indeholder imidlertid ikke en faktura, men derimod et tilbud. Dette dokumenterer ikke afholdelsen af den pågældende udgift. A har ikke, trods opfordret hertil (svarskriftet, side 4, sidste afsnit), fremlagt fakturaer for de hævdede indkøb af motionsudstyr. For en stor del af de udgifter, som efter A’s opfattelse er fradragsberettigede, er der tale om udgifter, der efter sin art synes at have privat karakter. Det drejer sig bl.a. om udgifter til et el-løbehjul (bilag 21), en cykel (bilag 22), vin og gaver (bilag 20) og møbler (bilag 14). A har heller ikke, trods opfordret hertil (svarskriftet, side 4, sidste afsnit, og duplikken, side 1), fremlagt fakturaer for de hævdede indkøb af el-løbehjulet. A har heller ikke dokumenteret, at der for så vidt angår indkøb af cykel og møbler, er tale om erhvervsmæssige driftsomkostninger. For så vidt angår udgifterne til coaching (bilag 3) og medicinske udgifter (bilag 17-19) har A ikke godtgjort, at udgifterne hertil var nødvendige for udøvelsen af hans virksomhed. Der er tale om udgifter af udpræget privat karakter, og udgifterne er ikke fradragsberettiget efter ligningslovens § 30 A, som omhandler udgifter til misbrugsbehandling og rygeafvænning. Det fremgår af replikken, side 3, første afsnit, at det angiveligt siden stiftelsen af virksomheden, G1-virksomhed, var en del af forretningsstrategien, at virksomheden skulle beskæftige sig med afholdelse af bl.a. fodboldevents i samarbejde med diverse eksterne aktører. Dette har A imidlertid ikke fremlagt dokumentation for. De af A fremlagte fakturaer og billeder vedrørende et "juleevent" fra 2017 (bilag 2), godtgør således ikke, at A i 2019 og 2020 beskæftigede sig med fodboldevents, og at udgifterne hertil derfor skulle være fradragsberettigede. Dertil bemærkes, at det fremgår af CVR-registreret, at G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, var registreret under branchekoden: 522300 "Serviceydelser i forbindelse med luftfart" og bi-branchen: 900200 "Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst" (bilag D). Aktiviteterne med bl.a. fodboldevents er ikke forenelige med de registrerede branchekoder, og A har, trods opfordret hertil (duplikken, side 2), hverken fremlagt budgetter, forretningsplaner, dokumentationen for salgsaktiviteter, aftaler og korrespondance med samarbejdspartnere og kunder, eller dokumentation for sammenhængen mellem udgifterne og virksomhedens drift. Der er således ikke fremlagt noget, der understøtter, at virksomheden på tidspunktet for afholdelsen af de pågældende udgifter udøvede virksomhed med fodboldevents, således at der er tale om fradragsberettigede udgifter Under de foreliggende omstændigheder har A ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, der relaterer sig til virksomhedens på daværende tidspunkt igangværende drift. A har desuden, trods opfordret hertil (svarskriftet, side 4, og duplikken, side 1), i vidt omfang undladt at fremlægge dokumentation for selve afholdelsen af de hævdede udgifter, og også af denne grund er fradrag udelukket. Under alle omstændigheder må det lægges til grund, at hvis udgifterne er afholdt, og hvis de relaterer sig til virksomheden, så er de afholdt med henblik på at udvide virksomhedens hidtidige drift og rammer, jf. ovenfor. Også af denne selvstændige grund er fradrag udelukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. statsskattelovens § 6, 2. led. Det bemærkes, at der heller ikke er grundlag for A’s synspunkt om, at han har ret til i de omhandlede indkomstår at foretage skattemæssige afskrivninger. Han har ikke godtgjort, at de genstande, han påstår afskrivningsret for, er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig benyttelse, at de beløbsmæssige betingelser for straksafskrivning er opfyldt, eller er der i øvrigt er grundlag for afskrivning i de omhandlede indkomstår. Ministeriet henviser desuden til Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1). …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række, om A for indkomstårene 2019 og 2020 har ret til fradrag i sin skattepligtige indkomst for en række udgifter og afskrivninger. I anden række angår sagen, om A har ret til fradrag for moms for samme udgifter. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan opnås fradrag for driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Private udgifter og udgifter, der anvendes til at udvide indtægtsgrundlaget, kan ikke fratrækkes som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, 2. led. Skatteyderen bærer bevisbyrden for, at udgiften er afholdt, størrelsen af udgiften, og at udgiften er fradragsberettiget. Løbe og fodboldevent A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for udgifter til løbe- og fodboldevents med 32.122 kr. i 2019 og med 64.128 kr. i 2020. Han har forklaret herom, at virksomheden allerede ved dets begyndelse havde til formål at drive virksomhed med bl.a. fodboldevents. A har til støtte herfor bl.a. fremlagt billeder af opslag på Facebook i juni og juli 2022 med billeder af aktiviteter vedrørende fodboldtræning. Efter forklaringerne fra A og IA lægger retten til grund, at A’s virksomhed ikke har haft indtægt i forbindelse med fodboldevents eller træning i 2019 eller 2020, idet indtægter herfra først begyndte i 2022. Det fremgår ikke af virksomhedens brancheregistreringer, at den skulle beskæftige sig med træning i forbindelse med løb og fodbold. A har ikke fremlagt budgetter, forretningsplaner eller aftaler om løbe- og fodboldevents på tidspunktet for virksomhedens opstart eller i årene 2019 eller 2020. Under disse omstændigheder finder retten, at udgifter i forbindelse med løbe- og fodboldevents, ikke har været udgifter, der har været anvendt i forbindelse med A’s igangværende virksomhed. Udgifterne kan derfor ikke anses for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag for sundhedsudgifter A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for sundhedsudgifter med 15.580 kr. i 2019 og 7.551 kr. i 2020. I disse udgifter fremgår bl.a. udgifter til R1-forsikring, udgifter til Y8-hospital vedrørende akut MR-scanning og røntgen. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, jf. ligningslovens § 30 A. Bestemmelsen blev ændret ved lov af 28. december 2011, nr. 1382, hvor selvstændige erhvervsdrivendes fradragsret for egne sundhedsudgifter i øvrigt blev ophævet. De sundhedsudgifter, som A har afholdt, er ikke omfattet af ligningslovens § 30 A. Retten finder, at A alene ved sin forklaring om særlige sundhedskrav til flyveinstruktørers helbred mv., ikke har bevist, at udgifterne til bl.a. behandling på privathospital udgør nødvendige og dermed fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. A har derved ikke fradrag for disse sundhedsudgifter. Fradrag for arbejdstøj A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for udgifter til arbejdstøj med 7.140 kr. i 2019 og 2.460 kr. i 2020. Skattestyrelsen har ved deres afgørelse henvist til, at udgifter til tøj som udgangspunkt er en privat udgift, jf. statsskattelovens 6, stk. 2, medmindre tøjet er specialpåklædning, der ikke egner sig til privat brug. Det fremgår ikke af sagens omstændigheder, at det omhandlede tøj er andet end almindelig sportsbeklædning. Retten anser derfor udgifterne, der er bogført som arbejdstøj, for udgifter af privat karakter. A har derfor ikke ret til fradrag for disse omkostninger. Fradrag for fortæring A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for fortæring med 42.077 kr. i 2019 og 19.922 kr. i 2020. Skattestyrelsen har i sin afgørelse udtalt, at udgifter til fortæring som udgangspunkt har karakter af privatforbrug, idet udgifter til fortæring ikke afholdes på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent privat interesse om behovsstillelse. Skattestyrelsen har udtalt, at A har fratrukket udgifterne til fortæring uden hensyn til, om det er fortæring på en rejse, som er defineret ved at vare mindst 24 timer, eller fortæring i forbindelse med ture, der har en varighed på under 24 timer. Skattestyrelsen har anmodet A om at redegøre for fordelingen af udgifter i forbindelse med rejser over og under 24 timer, men har ikke modtaget en sådan redegørelse. A har forklaret for retten, at han har været på mange ture for at lave flytræningssessioner, og at alle udgifter har været afholdt i forbindelse med ture af en varighed på over 24 timer. A har heller ikke for retten lavet en opgørelse eller lignende, der viser rejsers afgang og hjemkomst, formålet med rejserne og hvilke udgifter, der knytter sig til hver rejse. Retten finder på den baggrund, at A derved ikke har godtgjort, at de bogførte udgifter til fortæring, ikke blot er almindelige private udgifter, der er uvedkommende for skatteopgørelsen. A har derfor ikke ret til fradrag for disse fortærringsomkostninger. Fradrag for vin og gaver A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for repræsentationsudgifter til køb af vin og gaver med 7.103 kr. i 2019 og 2.427 kr. i 2020. Til støtte for fradragene har han bl.a. fremlagt faktura af 5. december 2019 fra G2-virksomhed med teksten "vingaver" for en enhed til en pris på 10.900 kr. + moms. A har forklaret om vingaverne, at han har købt vin til repræsentation, og at han gav sine kunder en eller to flasker vin. Han har også givet vin til dem, der har lavet hans træningscenter derhjemme, og i forbindelse med receptioner, jubilæer mv. Han har også givet vin til andre instruktører, som han har arbejdet sammen med. Skattestyrelsen har anført i sin afgørelse, at fakturaen af 5. december 2019 ikke giver mulighed for at se, hvor mange flasker vin, fakturaen drejer sig om, prisen på den enkelte flaske, og at man ikke derudfra kan lave en opgørelse over "lageret" af vin, for at afstemme til bilag. A har forklaret til Skattestyrelsen, at en mindre del af vinen er givet som gaver til nyuddannede flyinstruktører, som A muligvis kunne få et samarbejde med i fremtiden, samt nogle få receptioner. Skattestyrelsen konkluderede, at en større del af vingaverne blev brugt til forplejning vedrørende arbejds- og øvedage, der har med flyevent at gøre. Styrelsen vurderede derfor, at der ikke kan gives fradrag for indkøb af vingaver efter ligningslovens § 8, stk. 4, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder, at der henset til den nærliggende mulighed for misbrug, må stilles betydelige krav til dokumentationen for repræsentationsudgifter til vin, herunder med angivelse af modtagere af vinen, og i hvilken anledning vinen har været anvendt til repræsentation. Efter de ovenfor angivne omstændigheder finder retten, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at udgifterne til den indkøbte vin udgør fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Fradrag for skønnede private udgifter Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 2. marts 2023 nægtet fradrag for en række udgifter, som styrelsen anså for private, herunder udgifter til mentaltræning, køb af cykel, plæneklipper, fodboldmål, motionsudstyr og møbler. A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for disse udgifter, med 168.387 kr. i 2019 og med 52.940 kr. i 2020. Efter navnlig A’s forklaring for retten finder retten, at hans udgifter til mental træning i 2019 med i alt 28.999 kr. i udpræget grad har karakter af en privat udgift. Herefter, og idet udgifterne til mental træning ikke er fradragsberettigede sundhedsudgifter efter ligningslovens § 30 A, finder retten, at A ikke har godtgjort, at han har ret til fradrag for disse udgifter, heller ikke i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder, at køb af elløbehjul og cykel efter deres art i overvejende grad har karakter af en privat udgift. A har på trods af Skatteministeriets opfordring herom ikke fremlagt faktura for køb af elløbehjul. På den baggrund, og idet A’s anbringende om nødvendigheden af elløbehjul og cykel på hans forretningsrejser ikke i sig selv godtgør, at der er tale om erhvervsmæssige driftsomkostninger, finder retten, at A ikke har ret til fradrag herfor. A har gjort gældende, at han har ret til fradrag for udgifter i forbindelse med bl.a. plæneklipper, der har slået græsset foran A’s private ejendom og den del af plænen, hvor fodboldanlægget var placeret. Som anført ovenfor finder retten, at virksomhedens aktiviteter vedrørende fodboldevents ikke kan anses for fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. Derfor kan A heller ikke få fradrag for udgifterne til plæneklippere, anlæg af fodboldbane mv. A har gjort gældende, at han har ret til afskrivninger for køb af motionsudstyr, som han har indkøbt for i alt 124.880 kr. A har anført, at motionsudstyret blev anvendt af deltagerne i flyveundervisning og deltagerne i fodboldarrangementerne. A her hertil fremlagt udaterede billeder af unge fodboldspillere iført tøj fra (red.organisation.nr.1.fjernet), som er det fodboldakademi, der lejede sig ind på virksomhedens faciliteter fra 2022. A har endvidere fremlagt et udateret tilbud på motionsudstyr fra (red.mærke.nr.3.fjernet). Retten bemærker, at motionsudstyret efter sin art kan anvendes til private formål og er købt til placering på virksomhedens adresse, hvor A selv har bopæl. Herefter, og idet A har fremlagt tilbud, men ikke faktura for køb af udstyret, finder retten, at A ikke har godtgjort, at udgifterne til motionsudstyret udgør fradragsberettigede driftsomkostninger. Vedrørende udgift til møbler har A fremlagt en faktura af 26. november 2019 fra G9-virksomhed med 2 ude bord for i alt 19.000 kr., 10 stole for i alt 12.000 kr., møbelsæt udendørs for 17.000 kr., hyndesæt for i alt 6.000 kr. og brugskunst for 1.000 kr. Fakturaen til møbler og brugskunst udgør i alt 55.000 kr. A har herom forklaret, at møblerne blev anvendt af forældre til de fodboldspillere, der trænede på hans faciliteter. Henset til, at retten finder, at udgifter forbundet med fodboldevents mv. ikke er fradragsberettiget, og idet de indkøbte møbler efter sin art kan anvendes til private formål og er placeret på A’s private adresse, finder retten det ikke godtgjort, at udgiften til møbler mv. er driftsomkostninger, der kan fradrages i virksomhedens skatteopgørelse. Fradrag for moms I henhold til ovenstående omstændigheder vedrørende den manglende fradragsret i A’s skatteopgørelse for 2019 og 2020, finder retten, at A heller ikke har godtgjort, at betingelserne er opfyldt for at opnå fradrag for købsmoms af samme udgifter, jf. momslovens § 37. A har i øvrigt ikke haft særskilte anbringender om de rettelser af momstilsvar og energiafgift, som Skattestyrelsen foretog, idet der var uoverensstemmelser mellem virksomhedens bogføring og det indberettede til skatteforvaltningen. Beløb medtaget to gange I Skattestyrelsens afgørelse, har styrelsen for 2019 nægtet A fradrag for det samme indkøb af fodboldmål fra (red.mærke.nr.1.fjernet) med 21.722 kr. i såvel posten "udgifter i forbindelse med fodboldevent og løbeevent" som i posten "skønnede private udgifter". Retten anser dette for en fejl, hvorefter A’s skatteopgørelse for 2019 skal nedsættes med 21.722 kr. og momstilsvaret for 2019 nedsætte med 5.380,50 kr. Konklusion Som følge af ovenstående, og idet det øvrigt anførte fra A ikke kan føre til et andet resultat, skal A’s skatteansættelse for 2019 nedsættes med 21.722 kr. og momstilsvaret for 2019 nedsættes med 5.380,50 kr. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Efter sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: A’s skatteansættelse for 2019 nedsættes med 21.722 kr. A’s momstilsvar for 2019 nedsættes med 5.380,50 kr. A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 55.000 kr. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.