Moms – finansielt handels- og informationssystem – sammensatte ydelser – finansielle fritagelser – formålsfortolkning

Sag BS-27903/2023-SON Parter H1-virksomhed (v/ advokat Nadia Azaquoun) mod Skatteministeriet (v/ advokat Rune Bo Holm Schønsted) Denne afgørelse er truffet af dommer Pia Blaabjerg Andersen, dommer Susanne Beier Lorenzen og kst. retsassessor Lasse Nørskov. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er modtaget den 8. juni 2023, drejer sig om, hvorvidt ydelser bestående af tildeling af et antal adgange til IT-terminalen (red.terminal.nr.1.fjernet), der bruges til blandt andet værdipapirhandler og informationssøgning, er momspligtige efter momslovs § 4, stk. 1, 1. pkt. eller om ydelserne er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Det er i sagen ubestridt, at betalingspligten påhviler H1-virksomhed, såfremt ydelsen findes momspligtig, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3. H1-virksomhed har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at ydelser indkøbt af H1-virksomhed fra G1-virksomhed i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 vedrørende (red.terminal.nr.1.fjernet) for i alt 10.923.048,65 kr. ekskl. moms er momsfritaget. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Den 20. september 2000 indgik H1-virksomhed (herefter kaldet H1-virksomhed) og det Y1-nationalitet selskab G1-virksomhed (herefter kaldet G1-virksomhed) en licensaftale, som gav H1-virksomhed adgang til at anvende det elektroniske handels, ordrestyrings- og andre transaktionssystemer i (red.terminal.nr.1.fjernet) (herefter kaldet (red.terminal.nr.1.fjernet)). Af licensaftalen fremgik blandt andet, at G1-virksomhed ikke har afgivet nogen udtrykkelige eller stiltiende garantier med hensyn til elektronisk handel. H1-virksomhed har i sit påstandsdokument og processkrifter anført blandt andet, at G1-virksomhed har fungeret som en uafhængig part, som ikke har en selvstændig interesse i værdipapirhandlens indgåelse. Den giver ikke konkrete anbefalinger til, hvem brugerne skal handle med. Terminalen giver brugerne mulighed for at deltage i en åben og konkurrencepræget handelsarena, hvor brugernes initiativer og aktiviteter er afgørende for at opbygge og vedligeholde professionelle relationer. (red.terminal.nr.1.fjernet) var (og er) en IT-baseret platform, som består af et kombineret handels-, kommunikations- og informationselement, og den kunne (og kan) blandt andet anvendes til at købe eller sælge en lang række værdipapirer, herunder aktier, rentefutures, obligationer og renteswaps. H1-virksomhed har ligeledes anført, at (red.terminal.nr.1.fjernet) er en omfattende finansiel investeringsplatform og et avanceret værktøj for professionelle inden for finanssektoren. Systemet anvendes af investorer, børshandlere, finansielle analytikere og andre, der har behov for at handle værdipapirer samt have adgang til realtidsdata, markedsanalyser mv., og terminalen giver mulighed for at udføre handelsaktiviteter inden for det globale finansielle marked. (red.terminal.nr.1.fjernet) er afgørende for formidlingen af kontakt mellem de handlende parter, som omfatter finansielle institutioner som H1-virksomhed, hedgefonde, investeringsbanker, mægler og andre aktører i den finansielle sektor. Udover at være et kommunikationsværktøj, er det en handelsplatform, hvor informationsindsamling og handelsafvikling integreres. Terminalen giver adgang til det globale finansielle marked og børser, så brugere kan handle med værdipapirer uden at skulle bruge separate handelsplatforme. Der er mellem sagens parter enighed om, at terminalen har givet adgang til en bred vifte af finansiel information og finansielle værktøjer, og de væsentligste funktioner er beskrevet som følger: - " Markedsdata ", som gav adgang til realtidsmarkedsdata - " Analyser ", som gjorde brugeren i stand til at udføre finansiel analyse ved brug af terminalens data og værktøjer - " Nyheder og research ", som gav adgang til nyheder, rapporter, analyser og forskning - " Porteføljeforvaltning ", som gjorde det muligt at administrere og overvåge allerede foretagne investeringer - " Handelsværktøjer ", som gav mulighed for at placere, overvåge og administrere handler - " Kommunikation ", som gjorde brugerne i stand til at kommunikere og samarbejde med kollegaer, klienter og markedsmodparter gennem terminalens beskedfunktioner. (red.terminal.nr.1.fjernet) anvendes ifølge H1-virksomhed ved, at H1-virksomhed har indkøbt en terminal (bestående af hardware og software), som gør en H1-virksomheddealer i stand til at kommunikere og handle med markedsmodparter elektronisk. Markedsmodparterne bliver i stand til at se H1-virksomheds priser, og H1-virksomhed er i stand til at se modparternes priser. I 2012 blev H1-virksomhed’s adgange til (red.terminal.nr.1.fjernet) faktureret kvartalsvist med et fast beløb. Det samlede vederlag for disse adgange i perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2012 udgjorde 10.923.048,65 kr. Af en avisartikel af 9. september 2015 fra The (red.avis.nr.1.fjernet), med overskriften "(red.terminal.nr.1.fjernet), en fast bestanddel af Wall Street, står over for nye udfordrere" fremgår blandt andet følgende: "… I næsten tre årtier har (red.terminal.nr.1.fjernet)’s flimrende orange-på-sort skærme været allestedsnærværende på Wall Streets handelsgulve og direktørkontorer, hvor de har opretholdt en vital livline af data og kommunikation. … Senere på måneden introducerer en start-up ved navn G2-virksomhed, der er oprettet af G5-virksomhed og støttet af de store banker, en software, der udgør et alternativ til det, som mange handelsfolk anser for at være den mest værdifulde del af (red.terminal.nr.1.fjernet) - det chatprogram, der bruges af handelsfolk og investorer. Hos G5-virksomhed bruger mere end halvdelen af de personer, der har G1-virksomhed-terminaler, dem primært til chat og andre enkle funktioner, ifølge personer, der er orienteret om emnet, men som ikke har tilladelse til at udtale sig offentligt. …" Af Landsskatterettens afgørelse af 10. marts 2023 fremgår følgende: "… Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt de af selskabet indkøbte ydelser fra G1-virksomhed i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 - i form af en terminaldel - var momsfritagne ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, som formidling af finansielle transaktioner. (…) Den konkrete sag Det fremgår af sagens oplysninger, at den af G1-virksomhed leverede terminaldel til selskabet er et kombineret handels- og informationssystem - en terminaldel, der bruges til handler og informationssøgning. Informationssystemet leverer en lang række økonomiske informationer, nøgletal og analyser mv., og handelssystemet er kendetegnet ved, at to uafhængige parter via systemet kan indgå bindende aftaler om køb og salg. Terminaldelen sætter således dealerne i stand til at vurdere/beslutte og købe eller sælge. Selskabet anvender følgende elementer i terminaldelen: • Tradebook: en facilitet, hvor to modparter teknisk kan sættes op, så de kan vise priser og handle med hinanden • EMSX: en facilitet, hvor modparterne forbindes via et brokernetværk, hvor dealeren kan vælge en kendt modpart og afgive ordre til denne. • Contribution: en facilitet, hvor priser (bud/udbud) oploades, så modparter kan se hvilke priser, der kan handles til. Hvis modparter har interesse i at handle, sker kontakt mellem parterne via telefon eller chat. • Chat: en facilitet, hvor parterne forhandler priser og aftaler valuta via chatten. Som bekræftelse på chat udskrives en E-ticket. Handler foregår i praksis således, at dealeren hver dag modtager lister over kundernes ønsker/bestillinger. Disse lister overføres til handelssystemet, hvorefter dealeren kan: • Søge i databasen på "salgstilbud" eller "købstilbud", der direkte matcher kundens ønsker - her bruges chatten til gennemførsel/accept af handlen • Lægge kundens købstilbud eller salgstilbud ud i brokernetværket og afvente et modsvarende salgstilbud/afregning - her bruges tradebook eller EMSX. Når passende match af interesser er til stede, aktiverer dealeren "buy" eller "sell" knappen på skærmen, og handlen er accepteret. Landsskatteretten finder, henset til sagens oplysninger, at den af G1-virksomhed leverede terminaldel er en elektronisk informationsydelse med en teknisk funktionsydelse, der sætter dealerne i stand til at købe og sælge. Der ses i denne sammenhæng ikke at være tale om forhandling eller formidling i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f. Der skal i nærværende sammenhæng ikke skelnes eller er skelnet mellem begrebet forhandling og formidling. Landsskatteretten har i forbindelse med ovenstående henset til, at det følger af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-235/00, CSC, præmis 41, at begrebet forhandlinger (formidling) i forbindelse med værdipapirer ikke omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne. Det følger af foranstående præmis 39 i afgørelsen, at mellemmandsvirksomhed (formidlingsvirksomhed), herunder forhandling/formidling, er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Det forhold, at det af samme præmis følger, at virksomheden bl.a. kan bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, ændrer i nærværende situation ikke på ovenstående vurdering, idet det af samme præmis videre følger, at virksomheden skal have til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt. Dette element ses ikke at være en del af den omhandlede terminaldel. Det følger endvidere af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-453/05, Volker Ludwig, præmis 27, at de leverede tjenesteydelser, set under ét, skal udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for formidlingsydelsen. I sagen blev der i forbindelse med formidlingen ydet rådgivning. Landsskatteretten finder - til sammenligning med præmis 31 i ovennævnte afgørelse, hvor der henvises til de faktiske forhold i C-235/00, CSC, hvor en kontraktpart blev anset for at have overladt at udføre simple faktiske operationer i forbindelse med kontrakten - at terminaldelen tillige udøver en virksomhed, der ligner den virksomhed, der udøves af en underleverandør, som en kontraktpart har overladt at udføre faktiske operationer i forbindelse med kontrakten, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Det af selskabet anførte om formidling, herunder bl.a. at terminaldelen giver købere og sælgere adgang til at finde hinanden, kan ikke føre til et andet resultat. Det samme gør sig gældende vedrørende det på retsmødet anførte vedrørende funktionen benævnt "Analyst Recommendations", der bl.a. viser anbefalinger vedrørende køb. Disse anbefalinger må betegnes som værende af generel oplysende karakter. Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse, hvorefter SKAT har anset selskabet for betalingspligtig af de omhandlede leverede ydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. …" Retsgrundlag Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende: "… § 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Stk. 2… …" Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, fremgår følgende: "… § 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (…) 11) Følgende finansielle aktiviteter: (…) e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom. …" Af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, - der viderefører den tidligere bestemmelse sjette momsdirektiv, artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5 - og som ligger til grund for dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, fremgår følgende: "… Art. 135 Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: (…) f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser …" Af dagældende momslovs § 16, stk. 1, fremgår følgende: "… § 16. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, § 21 a og § 21 b. Stk. 2… …" Af dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende: "… § 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når (…) 3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet, (…)" Af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-235/00, CSC , der omhandler callcentertjenesteydelser og vedrører 1) fortolkningen af begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer og 2) fortolkningen af begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer, herunder sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 - nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, og momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e - fremgår bl.a. følgende: " (…) 31 Endvidere fremgår det, som Domstolen har udtalt i SDC-dommens præmis 70, af selve ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, 4 og 5, at ingen af de pågældende bestemmelser vedrører økonomisk informationsvirksomhed. Sådanne transaktioner kan derfor ikke være omfattet af den i bestemmelserne omhandlede fritagelse. 32 Endelig giver den omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritagen transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget (SDC-dommen, præmis 65). (…) Domstolens bemærkninger 37 Det må konstateres, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, ikke indeholder nogen definition af begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i bestemmelsen. 38 Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. 39 Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« — som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 — må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. 40 Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand. 41 På grundlag af det anførte skal besvarelsen til den forelæggende ret være, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, skal fortolkes således, at — begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre — begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer ikke omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne. (…)" Af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-453/05, Volker Ludwig , der omhandler underleverandørydelser og fortolkningen af begrebet Forhandling/formidling af lån, fremgår følgende: " (…) 17 Det følger af sjette direktivs artikel 2, nr. 1, hvori direktivets anvendelsesområde defineres, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, hvorfor det må undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse (…) 18 Der foreligger i så henseende især en enkelt ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (…) 19 I hovedsagen må den omstændighed, at de ydelser, som G3-virksomhed og dettes underagent leverer, kun honoreres af de långivende finansielle institutioner, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver har opsøgt og rådgivet, indgår en låneaftale, på den ene side indebærer, at formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekommer på den anden side at være den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter. (…) 20 Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til med henblik på at finde lån, ikke er til hinder for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om dette er tilfældet i den sag, den skal træffe afgørelse i. 21 Det bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes strengt, da disse er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (…) (…) 25 Det bemærkes, at de transaktioner, der er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, som netop ikke er omtalt i denne bestemmelse [jf. analogt for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, SDC-dommen, præmis 32, og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, dom af 4.5.2006, sag C-169/04, Abbey National, Sml. I, s. 4027, præmis 66]. (…) 27 Det følger af Domstolens faste praksis, at for at kunne betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), skal de leverede tjenesteydelser, set under ét, udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for formidlingsydelsen [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, SDC-dommen, præmis 66, og CSC Financial Services-dommen, præmis 25, samt for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Abbey Nationaldommen, præmis 70]. 28 Domstolen har herved fastslået, at formidlingsvirksomhed er en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, CSC Financial Services-dommen, præmis 39]. (…) 31 Indledningsvis bemærkes til nævnte CSC Financial Services-sag, at spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en kontrakt mellem tjenesteyderen og ydelsesmodtageren, i det pågældende tilfælde henholdsvis CSC Financial Services Ltd og Sun Alliance Group, var uomtvistet. Som det fremgår af dommens præmis 7, forelå der i den sag et sådant kontraktforhold. Til trods herfor fandt Domstolen imidlertid med forbehold af den forelæggende rets bedømmelse af de faktiske omstændigheder i sagen, at CSC Financial Services Ltd forekom at udøve en virksomhed, der lignede den virksomhed, der udøves af en underleverandør, som en kontraktpart har overladt at udføre simple faktiske operationer i forbindelse med kontrakten, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3-5 (CSC Financial Services-dommen, præmis 40). Domstolens udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der forelå et kontraktforhold mellem tjenesteyderen og ydelsesmodtageren, har derfor ikke kunnet være så afgørende i opbygningen af Domstolens argumentation, som den tyske regering har anført i sine indlæg. 32 Det bemærkes endvidere, at Domstolen i den sag under henvisning til præmis 64 og 66 i SDC-dommen fremhævede, at det afgørende er karakteren af CSC Financial Services Ltd's virksomhed, når det skulle afgøres, om sidstnævnte leverede en ydelse, der var fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3-5 (CSC Financial Services-dommen, præmis 23-28). Domstolen fastslog på den anden side indledningsvis i dommens præmis 39, at det ikke var nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger«. (…) 38 Det bemærkes, at i henhold til præmis 39 i CSC Financial Servicesdommen, er formidlingsvirksomhed en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Begrebet formidling forudsætter derfor ikke nødvendigvis, at formidleren som underagent for en hovedagent er i direkte kontakt med de to parter i kontrakten for at forhandle samtlige klausuler, forudsat imidlertid, at hans virksomhed ikke blot består i at tage sig af en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten. 39 Desuden kan selve den omstændighed, at klausulerne i låneaftalen er forudfastsat af en af parterne i kontrakten, ikke som sådan hindre, at der leveres en formidlingsydelse som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, fordi formidlingsvirksomhed, således som det fremgår af den foregående præmis, kan begrænse sig til at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt. 40 Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person ikke ved kontrakt er knyttet til nogen af parterne i den låneaftale, til hvis indgåelse han har bidraget, og ikke direkte har kontakt med en af disse parter, ikke er til hinder for, at den afgiftspligtige person leverer en låneformidlingsydelse som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1. (…)" EU-Domstolens dom i sag C-2/95, SDC angår en situation, hvor en virksomhed (SDC) til bl.a. en række sparekasser leverede ydelser vedrørende betalingstransaktioner, rådgivning om handel med værdipapirer, forvaltning af depoter, købekontrakter og udlån. Spørgsmålet i sagen var bl.a., om ydelserne var momsfritagne transaktioner i forbindelse med aktier og andre værdipapirer. Af SDC-dommen fremgår bl.a.: " (…) 37 (…) Såfremt ydelsen derimod kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentligste og specifikke funktioner i forbindelse med de transaktioner, der omhandles i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, opfylder den ikke betingelserne for fritagelse. (…) 66 En betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i ovennævnte numre. For så vidt angår »en transaktion vedrørende overførsler« skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer. (…) 69 De transaktioner, som SDC udfører, og som er betegnet »rådgivning om og handel med værdipapirer«, omfatter to forskellige former for ydelser, nemlig dels særskilte ydelser i form af information, der er kendetegnet ved, at SDC giver pengeinstitutterne adgang til et økonomisk informationssystem, dels ydelser, der er en integreret del af værdipapirhandelssystemet. 70 Det fremgår af selve ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, 4 og 5, at ingen af de pågældende bestemmelser vedrører økonomisk informationsvirksomhed. Sådanne transaktioner kan derfor ikke være omfattet af den i bestemmelsen omhandlede fritagelse. 71 Det er derimod ikke udelukket, at visse transaktioner, der henhører under den anden gruppe [ydelser der er en integreret del af værdipapirhandelssystemet, jf. præmis 69], kan betragtes som transaktioner i forbindelse med »aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5. Den forelæggende ret har i denne forbindelse bemærket, at SDC afvikler børshandler for medlemmernes kunder ved køb eller salg af værdipapirer, der indgår i medlemmernes egen beholdning. 72 Det er utvivlsomt, at transaktioner i forbindelse med aktier og de øvrige adkomstbeviser, der omhandles i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, hvorefter kun forvaring og forvaltnings af adkomstbeviser er undtaget, omfatter transaktioner, der udføres på værdipapirmarkedet. 73 Det skal tilføjes, at handel med værdipapirer indebærer dispositioner, som ændrer det retlige og økonomiske forhold mellem parterne, svarende til, hvad der indtræder i forbindelse med en overførsel eller en betaling. 74 Den beskrivelse, som den forelæggende ret har givet på dette punkt, er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at Domstolen kan fastslå den nøjagtige karakter af SDC’s ydelser vedrørende rådgivning om og handel med værdipapirer. 75 For så vidt angår de transaktioner, der er betegnet »rådgivning om og handel med værdipapirer«, skal det første og fjerde spørgsmål derfor besvares med, at ydelser, der består i, at økonomiske informationer stilles til rådighed for pengeinstitutter og andre brugere, ikke er omfattet af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5. Hvad nærmere angår handel med værdipapirer skal bestemmelsen i nr. 5 fortolkes således, at transaktioner i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser omfatter transaktioner, der udføres af en datacentral, såfremt de pågældende transaktioner er særskilte og er specifikke og væsentlige for de fritagne transaktioner. (…)" EU-Domstolens afgørelse i sagen C-350/10, F1-bank Pankki , der angår Nordeas indkøb af SWIFT-ydelser, beskriver Forhandlings-/formidlingsbegrebet som et selvstændigt EU-retligt begreb, hvor "formidling" og "forhandlinger" fortolkes på samme måde. Det fremgår bl.a. følgende: "(…) 22 Det skal bemærkes, at de i sjette direktivs artikel 13 indeholdte fritagelser ifølge Domstolens praksis er selvstændige EU-retlige begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat (jf. dommen i sagen Skandinaviska Enskilda Banken, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis). (…) 27 Der er således intet til hinder for, at tjenesteydelser, som finansielle virksomheder overdrager til eksterne operatører, der dermed ikke har nogen direkte forbindelse med de finansielle virksomheders kunder, fritages for moms (jf. i denne retning SDC-dommen, præmis 59), for så vidt som disse ydelser, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for de finansielle transaktioner, som er beskrevet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5). 28 For at kunne bedømme, om SWIFT-ydelserne opfylder dette kriterium, bør det for det første undersøges, om leveringen af disse tjenesteydelser kan medføre, at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, som svarer til de ændringer, som betalinger mellem banker eller transaktioner i forbindelse med værdipapirer selv medfører, og for det andet om SWIFT’s ansvar over for sine kunder er begrænset til tekniske aspekter, eller om det også omfatter de nævnte finansielle transaktioners specifikke og væsentlige elementer. 29 For så vidt angår det første aspekt har F1-bank for det første gjort gældende, at internationale betalinger og grænseoverskridende transaktioner i forbindelse med værdipapirer i praksis ville være ugennemførlige uden SWIFT-ydelserne, og for det andet at det udelukkende er registreringen af værdipapirer på kundens værdipapirkonto, der yder en beskyttelse mod tredjemand, selv om ejendomsretten til værdipapirerne allerede overdrages i det øjeblik, transaktionen gennemføres på børsen, inden overførslen af meddelelser, der sendes via SWIFT-netværket, således at disse tjenesteydelser implicit påvirker såvel de finansielle virksomheders retlige og økonomiske situation som deres kunders. 30 Som det er anført af den forelæggende ret, samtlige medlemsstater, der har indgivet indlæg, og Europa-Kommissionen - uden at dette er blevet bestridt af F1-bank - er SWIFT-ydelserne imidlertid elektroniske meddelelsestjenester, ved hjælp af hvilke betalingsordrer og ordrer vedrørende transaktioner i forbindelse med værdipapirer på en sikret og pålidelig måde bliver overført fra én finansiel virksomhed til en anden, uden at SWIFT har adgang til selve indholdet af de således overførte meddelelser. 31 Selv hvis det antages, således som det er gjort gældende af F1-bank, at SWIFT-ydelserne på flere markeder er uundværlige og de eneste tilgængelige, forholder det sig ikke desto mindre således, at den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke giver holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget (jf. SDC-dommen, præmis 65). 32 Det er heller ikke bestridt, at selv om ordrer om overførsel af beløb eller ordrer med henblik på gennemførelse af visse transaktioner i forbindelse med værdipapirer skal overføres via SWIFT-godkendte edb-systemer, for at deres sikkerhed er garanteret, gennemføres overdragelsen af ejendomsretten for så vidt angår disse beløb, eller i givet fald disse værdipapirer, kun af de finansielle virksomheder selv inden for rammerne af de retlige relationer med deres egne kunder. 33 Det følger ligeledes af den i denne doms præmis 24-26 nævnte retspraksis, at de retlige og økonomiske ændringer, der vil kunne kendetegne en momsfritaget transaktion, følger af den blotte - faktiske eller potentielle - overdragelse af ejendomsretten til beløb eller værdipapirer, uden at det er nødvendigt, at den således gennemførte transaktion kan gøres gældende over for tredjemand. 34 Eftersom SWIFT-ydelserne er elektroniske meddelelsestjenester med det ene formål at overføre data, udfylder de derfor i sig selv ingen af de funktioner, der er knyttet til de finansielle transaktioner, som er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5) - dvs. transaktioner, der medfører en overførsel af beløb eller værdipapirer - og hvis særlige kendetegn SWIFT-ydelserne dermed ikke har. (…) 37 Som den belgiske regering har gjort gældende, følger det desuden af punkt 4 i SWIFT’s almindelige kontraktvilkår (»Swift General Terms and Conditions«) af 1. januar 2010, som er tilgængelige på SWIFT’s hjemmeside, at virksomhedens kontraktmæssige forpligtelser er begrænset til de tekniske aspekter af meddelelsestjenesterne, herunder især til oprettelse, aktivering, tilslutning samt vedligeholdelse af og licenser til software, hvorfor SWIFT kun har et ansvar for, at de finansielle meddelelser bliver sendt forskriftsmæssigt ved hjælp af et godkendt edb-system. 38 Som det følger af denne doms præmis 34, og som det er blevet anført af samtlige medlemsstater, der har afgivet indlæg, og af Kommissionen, vedrører SWIFT’s kontraktlige ansvar over for F1-bank kun forpligtelsen til at garantere sikkerheden og læsbarheden af de overførte data samt forpligtelsen til at erstatte eventuelle tab, der skyldes en mangelfuld eller forsinket overførsel af data. 39 Det må følgelig fastslås, at SWIFT’s ansvar i hovedsagen er begrænset til tekniske aspekter, og at det ikke omfatter de specifikke og væsentlige elementer af de i hovedsagen omhandlede finansielle transaktioner. (…)" Af EU-Domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank , der angår spørgsmålet om, hvorvidt Deutsche Banks porteføljeforvaltning var afgiftsfritaget: "(…) 17 Det bemærkes indledningsvis, at virksomhed ved porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte består af flere elementer. 18 I henhold til Domstolens praksis skal der, når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, bl.a., om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse (…) 19 Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, bl.a. når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er afgiftsmæssig stillet som hovedydelsen (jf. dom af 15.5.2001, sag C34/99, Primback, Sml. I, s. 3833, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis). 20 Det bemærkes imidlertid, at der også kan være tale om én enkelt ydelse i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. 21 Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele (dommen i sagen Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22). 22 Henset til disse overvejelser og med henblik på at give den forelæggende ret den fornødne vejledning må det antages, at den forelæggende ret med det andet spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, hvorledes den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning - en virksomhed, der udføres mod vederlag og består i, at en afgiftspligtig person træffer selvstændige beslutninger vedrørende køb og salg af værdipapirer og udfører disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer - skal kvalificeres i momsmæssig henseende, og særligt at få fastslået, om denne virksomhed skal anses for én enkelt økonomisk ydelse. 23 Når der i overensstemmelse med den i denne doms præmis 18 nævnte retspraksis tages hensyn til alle de omstændigheder, som vedrører forløbet af denne ydelse i form af porteføljeforvaltning, fremgår det, at ydelsen i det væsentlige udgør en kombination af dels en ydelse bestående af analyse og overvågning af investorkundens formue, dels en ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirerne. 24 Det er korrekt, at disse to elementer i porteføljeforvaltningsydelsen kan leveres særskilt. En investorkunde kan således ønske kun at modtage rådgivning og foretrække selv at træffe afgørelse om og gennemføre investeringstransaktionerne. Modsat kan en investorkunde, som foretrækker selv at træffe afgørelserne om værdipapirinvesteringerne og mere generelt at strukturere og overvåge sin formue uden at foretage salg eller køb, benytte sig af en mellemmand til denne type transaktioner. 25 Den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte søger imidlertid netop kombinationen af disse to elementer. 26 Som generaladvokaten har anført i punkt 30 i sit forslag til afgørelse, ville en beslutning om den bedste strategi for køb, salg og besiddelse af værdipapirer, ikke tjene noget formål for investorerne i forbindelse med ydelsen porteføljeforvaltning, hvis strategien ikke blev iværksat. Det ville heller ikke give mening at foretage eller ikke foretage salg og køb, alt efter omstændighederne, uden ekspertise og uden forudgående markedsanalyse. 27 Ved den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning er disse to elementer således ikke blot uadskillelige, men de må derudover sidestilles. De er således begge nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke er muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for at være en sekundær ydelse. 28 Som følge deraf må disse elementer anses for at være så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt, økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. 29 Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at porteføljeforvaltning som den i hovedsagen omhandlede - dvs. en virksomhed, der udføres mod vederlag og består i, at en afgiftspligtig person træffer selvstændige beslutninger vedrørende køb og salg af værdipapirer og udfører disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer - består af to elementer, der er så nært forbundne, at de objektivt set udgør én enkelt økonomisk ydelse. (…) 38 Som fastslået i denne doms præmis 23, består den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning i det væsentlige af to elementer, nemlig dels af en ydelse bestående i analyse og overvågning af investorkundens formue, og dels en ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirerne. 39 Mens køb og salg af værdipapirer kan høre under anvendelsesområdet for artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, gælder dette derimod ikke for ydelserne bestående i analyse og overvågning af investorkundens formue, da sidstnævnte ydelser ikke nødvendigvis indebærer, at der gennemføres transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne med hensyn til værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. 40 Deutsche Bank og Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at det væsentlige i den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning består i de aktive transaktioner i form af køb og salg af værdipapirer, og at ydelsen derfor bør være fritaget for moms i henhold til artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112. Finanzamt og den tyske, den nederlandske og Det Forenede Kongeriges regering er på deres side af den opfattelse, at ydelsen snarere skal anses for en ydelse bestående i analyse og overvågning, som ikke kan være omfattet af den i denne bestemmelse foreskrevne fritagelse. 41 Det fremgår imidlertid af denne doms præmis 27, at det ikke er muligt at anse de elementer, som denne ydelse består af, for at udgøre dels en hovedydelse, dels en sekundær ydelse. Elementerne bør således sidestilles. 42 Det fremgår i den henseende af fast retspraksis, at de udtryk, der anvendes til at betegne de i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 fastsatte fritagelser, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (jf. bl.a. dom af 20.11.2003, sag C-8/01, Taksatorringen, Sml. I, s. 13711, præmis 36, og DTZ Zadelhoff-dommen, præmis 20). 43 På grund af den omstændighed, at denne ydelse kun kan bedømmes momsmæssigt i sin helhed, kan den således ikke være omfattet af artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112. (…)" Af EU-Domstolens afgørelse i sag C-607-14, Bookit, der omhandler køb af biografbilletter over telefon eller internet, herunder om ydelser vedrørende behandling af korttransaktioner er momsfritaget: "(…) 55 For det andet ville en fritagelse efter momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d), til en ydelse vedrørende behandling af korttransaktioner som den i hovedsagen omhandlede være i strid med formålene med fritagelsen for finansielle transaktioner, som er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget, og at hindre en stigning i omkostningerne til forbrugerkredit (…) 56 Den omstændighed, at en ydelse vedrørende behandling af korttransaktioner som den i hovedsagen omhandlede gøres momspligtig, frembyder ikke disse vanskeligheder. Det forholder sig særligt således, at afgiftsgrundlaget, som svarer til modydelsen modtaget som betaling for ydelsen, dvs. det gebyr, som pålægges køberen af biografbilletten for den pågældende ydelse, let kan fastsættes, og en sådan transaktion indebærer ikke kredit til køberen fra tjenesteyderen. En sådan ydelse skal således ikke fritages i henhold til momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d). (…)" Af SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.8.4 om momspligtige transaktioner vedrørende værdipapirer fremgår en række eksempler på transaktioner vedrørende værdipapirer, som ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e: " (…) Følgende transaktionerne vedrørende værdipapirer er således momspligtige (…) • (…) • Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af momsfritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem." Forklaring JN har forklaret, at han er (red.stilling.nr.1.fjernet) i H1-virksomhed. Deres ansvarsområde er (red.område.nr.1.fjernet). De handler med både private kunder og erhvervskunder, herunder de største pensionskasser, hvilket primært sker gennem deres netbank. Her kan en kunde, der ønsker at handle en obligation, indtaste en ordre i deres system, hvorefter H1-virksomhed stiller en pris på obligationen. Banken kan handle direkte med kunden, men banken kan også vælge at flytte risikoen ud i markedet ved at finde en anden sælger af obligationen ude i markedet, hvis der for eksempel ønskes en obligation, som banken ikke selv sidder inde med, eller som banken ikke selv ønsker at sælge. (red.terminal.nr.1.fjernet) bruger de bl.a. til at afdække deres risiko ud mod resten af verden. Når de handler med de største kunder, herunder pensionskasser og investeringsfonde, handler de typisk via (red.terminal.nr.1.fjernet). Det foregår på to måder. Den ene måde er, at banken og en professionel kunde skriver sammen via (red.terminal.nr.1.fjernet) chatfunktion, hvor kunden for eksempel kan forespørge, om banken ligger inde med en specifik obligation. Herfra kan der forhandles om prisen, eller pensionskassen kan acceptere handlen til den stillede pris. Handelsvilkårene aftales via (red.terminal.nr.1.fjernet). Handlen bliver efterfølgende bogført automatisk i bankens bogføringssystem. Hos H1-virksomhed har de "STP" - "Straight Through Processing", der betyder, at så snart de accepterer handlen via (red.terminal.nr.1.fjernet), bliver den automatisk bogført i deres bogføringssystem. Den anden måde er ved, at den professionelle kunde kan spørge banken elektronisk gennem (red.terminal.nr.1.fjernet). Som det fremgår af videosekvenserne af (red.terminal.nr.1.fjernet), kan en kunde på samme vis forespørge om en pris på en specifik obligation til én eller flere specifikke banker, herunder H1-virksomhed. Banken vil få en "pop-up" via (red.terminal.nr.1.fjernet), hvorefter banken kan stille en pris, som kunden kan vælge at acceptere. Denne funktion kaldes "Request for Quote"-funktionen, også kaldt "RFQ". Der er kommet en ny funktion, som giver mulighed for at give et modbud gennem "RFQ"-funktionen. Han tror ikke, at denne funktionalitet fandtes tilbage i 2012. Samtlige af bankens professionelle kunder har en tilsvarende adgang til (red.terminal.nr.1.fjernet), som banken har. I relation til bankens typiske handelspartnere sondres der mellem "market makers" og "pristagere". "Pristagere" kalder han kunder i daglig tale. På det danske obligationsmarked udgøres "market makers" af de store banker, som f.eks. H1-virksomhed, F1-bank og F2-bank. På det europæiske marked er det alle de store banker fra eksempelvis Y1-land, Y2-land og Y3-land. H1-virksomhed er mest aktiv på det danske obligationsmarked, hvor de danske banker er "market makers". De danske pensionskasser, danske kapitalforvaltere, hedgefonde, centralbanker og mindre banker kan klassificeres som professionelle kunder eller "pristagere". På obligationsmarkedet foregår handlerne "OTC", som betyder "over the counter", hvorved menes, at de to handlende parter mødes og forhandler prisen. Sådan foregår det typisk på obligationsmarkedet. Når man bliver enige om prisen, lukkes handlen og bogføres, ligesom den offentliggøres på markedet, som man skal ifølge reglerne. Brokere bruges primært til at "finde hinanden". På obligationsmarkedet bruges en broker, hvis man som køber ikke ved, hvem der har interesse i at sælge den obligation, som køberen ønsker at købe, og køberen ikke er interesseret i at ringe rundt til potentielle sælgere. En broker kan også bruges, hvis man gerne vil beskytte sin identitet, og man ikke ønsker at tilkendegive sin interesse i at købe en given obligation på forhånd. En broker er i obligationsmarkedet en mellemmand, og det er dybest set denne ydelse, der også leveres via (red.terminal.nr.1.fjernet). Brokeren kan på vegne af køberen forespørge en bank om en pris uden at afsløre, hvem køberen er. Først når handlen er lukket, bliver aftaleparternes identiteter afsløret. H1-virksomhed bruger stort set ikke brokere i forbindelse med handel med obligationer. I hans afdeling handler de med de professionelle kunder. Obligationerne, som H1-virksomhed køber, vil de forsøge at videresælge til en højere pris ved at tage fat i kunder, som har udvist interesse for obligationerne og forespørge dem, om de vil købe disse. Det foregår primært via (red.terminal.nr.1.fjernet) chatfunktion, hvor de kommunikerer deres interesser ud. En køber kan herefter lave en analyse og forespørge flere potentielle sælgere i konkurrence om, hvem der kan stille den billigste pris. Det hele foregår via (red.terminal.nr.1.fjernet), primært via chat-funktionen. Selve forespørgslen på prisen vil foregå gennem RFQ-systemet. På aktiemarkedet er brokerens rolle anderledes, idet aktier primært handles på børser, hvor man handler med dem, der stiller de bedste priser. H1-virksomhed har ikke adgang til alle børser i hele verden, men det har brokerne. Brokerne vil i disse tilfælde være de helt store internationale banker. H1-virksomhed bruger primært G4-virksomhed som broker. Brokeren fungerer som mellemmand mellem banken og de børser, som banken ikke selv er medlem af, og brokeren bruges derfor til at forbinde dem med børserne. Chatfunktionen sammen med RFQ-funktionen er det absolut vigtigste værktøj for H1-virksomhed i kommunikationen med kunderne. Det er nok 90 % eller flere af deres professionelle kunder, der selv bruger og kommunikerer gennem G1-virksomhedterminalen. De bruger chatfunktionen ved at have faste chats sat op med alle deres kunder. De begynder om morgenen med at kommunikere deres interesser ud til potentielle kunder, f.eks. om obligationer, som banken er interesseret i henholdsvis at købe og sælge. Herefter vil kunderne sammenligne de oplyste interesser med deres egne, og de vil efterfølgende kontakte banken, enten via et opkald eller via chat-funktionen. H1-virksomhed bruger gerne chatfunktionen til at lave en handelsbekræftelse til kunden om den aftalte pris. Det danske obligationsmarked er ret lille med nok under 100 professionelle kunder, og de kender derfor aktørerne på markedet. Nye kunder kan findes gennem eksempelvis FinansWatch. Alle firmaer, der har en adgang til (red.terminal.nr.1.fjernet), kan fremsøges direkte i (red.terminal.nr.1.fjernet), og banken vil herigennem henvende sig til dem via chatfunktionen og forsøge at sætte en relation op. Når en handel er bekræftet via (red.terminal.nr.1.fjernet), enten via chat-funktionen eller ved bekræftelse i RFQ-systemet, er handlen bindende. Har en kunde fortrudt, vil der påbegyndes en forhandling om et eventuelt tilbagekøb. Ud over handelsfunktionen og chatfunktionen indeholder (red.terminal.nr.1.fjernet) også informationstjenester. Det afgørende for H1-virksomhed er, at de har kontakt til deres kunder, og havde de ikke chatfunktionen, ville de skulle kommunikere med deres kunder via eksempelvis mail. Handelsfunktionen og "Request for Quote"-funktionen er også helt afgørende for banken, da de dermed kan vise deres priser ud til kunderne. (red.terminal.nr.1.fjernet) informationsdel består af G1-virksomhed’s egen nyhedsformidling, hvor de skriver artikler, sender links til andre nyhedsmediers artikler og offentliggør nøgletal, herunder inflationstal. Derudover har terminalen en masse analyseværktøjer, der kan bruges til at sammenligne forskellige typer obligationer. Obligationerne kan sammenlignes på en række parametre for at finde ud af, hvilke der er billigst. Hvis (red.terminal.nr.1.fjernet) kun gav adgang til informationsdelen, og ikke handelsværktøjerne, ville det være helt udelukket, at H1-virksomhed brugte terminalen, hvis licensprisen var den samme. Terminalens nyheder har værdi, men det er på linje med at abonnere på FinansWatch, (red.avis.nr.1.fjernet) eller lignende, hvor abonnementsprisen er langt billigere. Der er langt billigere løsninger på markedet til informationsdelen. Handelsværktøjerne og chatfunktionen har de dog svært ved at finde andre steder. Det er hans indtryk, at alt i (red.terminal.nr.1.fjernet) bliver logget. Alle samtaler og handler gemmes i 5 år. H1-virksomhed er ikke omfattet af "best execution", der er et krav til porteføljeforvaltere om at skulle påvise, at de altid handler til bedste priser, men (red.terminal.nr.1.fjernet) ville også kunne generere en sådan dokumentation. Ved aktiehandler går ordren via (red.terminal.nr.1.fjernet) til deres broker, G4-virksomhed, der sørger for, at ordren bliver eksekveret på den børs, hvor aktien handles til den bedste pris. Det er G4-virksomhed, der automatisk og elektronisk undersøger hele markedet og finder den bedste pris på aktien. Når dette er sket, sender G4-virksomhed en bekræftelse til H1-virksomhed om, at aktien er købt, hvorefter handlen er effektueret. Der indgås allerede en bindende aftale, når der i (red.terminal.nr.1.fjernet) trykkes "handel denne aktie bedst muligt". Når G4-virksomhed har eksekveret handlen, gives der en bekræftelse. Man kan også vælge at sætte en "limit order", hvor man angiver en maksimal pris på en given aktie. G4-virksomhed vil herefter undersøge markedet for aktier under den givne pris og eksekvere den, når det er muligt. Hvis ikke der med det samme kan findes en aktie til prisen, kan H1-virksomhed stadig trække sin "limit order" tilbage. I så fald er der ikke indgået nogen bindende aftale. Ved handel med obligationer, er der indgået en bindende aftale, når banken har stillet en pris til en kunde gennem "Request for Quote"-systemet, og kunden har trykket "accepter". Når H1-virksomhed handler obligationer med kunder, så er det H1-virksomhed, som kunden handler med. (red.terminal.nr.1.fjernet) er mediet, de handler igennem, og som sætter dem i forbindelse med hinanden. Bruger kunden RFQ-funktionen, er det (red.terminal.nr.1.fjernet), der foranlediger, at H1-virksomhed får en "pop-up", hvor de skal stille en pris. De fleste kunder har en STP-forbindelse mellem (red.terminal.nr.1.fjernet) og deres bogføringssystem. RFQ-delen bruges udelukkende, fordi det letter bogføringen, da købet automatisk bliver bogført via STP-forbindelsen. Kunden kan nemt sende en RFQ-anmodning direkte til H1-virksomhed om køb eller salg af obligationen på de aftalte vilkår, som banken herefter kan acceptere. Parternes synspunkter H1-virksomhed har i sit påstandsdokument anført: "… 1. SAGENS TEMA Sagen angår, om H1-virksomhed, CVR-nr. ...11 (" H1-virksomhed ") i år 2012 er momspligtig af betalinger på i alt 10.923.048,65 kr. til G1-virksomhed (" G1-virksomhed ") i forbindelse med leveringen af (red.terminal.nr.1.fjernet) til H1-virksomhed. Med (red.terminal.nr.1.fjernet) kan brugeren fremsøge børskurser og -udvikling for bl.a. aktier, obligationer samt komplekse finansielle produkter såsom futures. Hvis brugeren ønsker at indgå en handel, faciliterer (red.terminal.nr.1.fjernet) aftaleindgåelsen fra start til slut, dvs. fra brugeren udsteder en købs- eller en salgsordre, til der foreligger en bindende aftale om handlen. G1-virksomhedterminalen er et særdeles avanceret system med en lang række yderligere funktioner, som det dog er ufornødent at beskrive i nærværende sag. Den 22. december 2015 traf SKAT afgørelse om, at H1-virksomhed i 2012 var momspligtig af forskellige finansielle ydelser, herunder leveringen af G1-virksomhed-terminalen, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. og § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1. SKAT traf dermed afgørelse om, at momsfritagelsesbestemmelsen om værdipapirer ikke fandt anvendelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. H1-virksomhed påklagede den del af afgørelsen, som angik (red.terminal.nr.1.fjernet), til Landsskatteretten, som den 10. marts 2023 stadfæstede SKATs afgørelse. For byretten angår sagen, som for Landsskatteretten, om leveringen af G1-virksomhedterminalen er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Hvis ydelserne er momspligtige, er parterne enige om, at H1-virksomhed er betalingspligtig for momsen, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1. Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er visse ydelser vedrørende finansielle aktiviteter, bl.a. transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer momsfritagne. Spørgsmålet i den foreliggende sag er derfor, om leveringen af (red.terminal.nr.1.fjernet) er en ydelse i forbindelse med værdipapirer. H1-virksomhed gør navnlig gældende, at momsfritagelsesbestemmelsen finder anvendelse, fordi (red.terminal.nr.1.fjernet) primært er en handelsplatform, som træffer de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt. Skatteministeriet replicerer navnlig med, at momsfritagelsesbestemmelsen ikke finder anvendelse, fordi (red.terminal.nr.1.fjernet) efter ministeriets opfattelse er et informations- og kommunikationsværktøj, som har karakter af en teknisk ydelse. Under sagens forberedelse har Skatteministeriet fremsat i alt 5 opfordringer, som H1-virksomhed har besvaret, jf. nærmere støttebilag 1 . 2. SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER For at vurdere om leveringen af (red.terminal.nr.1.fjernet) til H1-virksomhed er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen, er det nødvendigt at beskrive aftalen mellem G1-virksomhed og H1-virksomhed (afsnit 2.1), at foretage en beløbsmæssig opgørelse af H1-virksomheds betalinger til G1-virksomhed (afsnit 2.2) samt at beskrive (red.terminal.nr.1.fjernet) egenskaber (afsnit 2.3). 2.1 Kontraktuelt grundlag Den 20. september 2000 indgik H1-virksomhed (dengang H1-virksomhed) og G1-virksomhed en licensaftale, som gav H1-virksomhed adgang til at anvende handels-, ordrestyrings- og andre transaktionssystemer i (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag 3, nederst). Aftalens overskrift var "Aftale vedr. G1-virksomheds elektroniske handels- og ordrestyringstjenester", og af aftalen fremgik bl.a. følgende (egne understregninger) (bilag 3): "1. […] tjenesten gælder for (a) alle elektroniske handels-, ordrestyrings- og andre transaktionssystemer , som indgår i G1-VIRKSOMHED, og som Brugeren har licens til i henhold til aftale, og (b) de tillægstjenester, der fremgår af menusiden for Elektronisk Handel og Ordrestyring med de opdateringer, som G1-virksomhed til enhver tid måtte foretage (til enhver tid benævnt "ETOR-Menuen") med henblik på at tilføje eller slette tjenester (sådanne tjenester og tillægstjenester samlet benævnt "Elektronisk Handel"). […]. 2. Brugeren skal overholde alle gældende love og regler for Elektronisk Handel og skal afvikle eller foranledige afvikling af alle handler indlagt via G1-virksomhed-tjenesten eller via et computerlink (sammen med G1-virksomhed-tjenesten benævnt et "Elektronisk Link"), som Brugeren eller Kunden har licens til, uanset om Brugeren eller Kunden har bemyndiget personen eller Kunden, der indgik eller gennemførte handlen, til at gøre dette . Brugeren erklærer at have alle regulatoriske og juridiske beføjelser til at indgå denne Aftale og til at foretage Elektronisk Handel. Brugeren er en erfaren Investor med kendskab til de værdipapirer og interesser, der handles eller administreres ved brug af Elektronisk Handel, og forstår de dertil knyttede risici. Brugeren skal betale alle de adgangs- og transaktionsgebyrer, der fremgår af ETOR-Menuen, eller som Brugeren har fået forudgående skriftlig eller elektronisk meddelelse om, i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med Brugerens og/eller Kundernes Elektroniske Handel, inkl. moms og andre lignende omsætningsafgifter, der pålægges adgangs- og transaktionsgebyrerne. 3. G1-virksomhed afgiver ingen udtrykkelige eller stiltiende garantier med hensyn til Elektronisk Handel . Brugeren fritager - i videst mulige omfang i henhold til lovgivningen - G1-virksomhed, G1-virksomhed's associerede personer og Yderligere Enheder for ethvert ansvar som følge af Brugerens eller Kundens brug af Elektronisk Handel via et Elektronisk Link, herunder men ikke begrænset til ansvaret, hvis det Elektroniske Link svigter uanset årsagen hertil, forudsat at en Yderligere Enhed, der fungerer som modpart i en handel, ikke frigøres for ansvaret for manglende afvikling af en handel med Brugeren. […]." Kontrakten regulerer altså betingelserne for elektronisk handel i G1-virksomhedterminalen, jf. tilsvarende overskriften om "Aftale vedr. G1-virksomheds elektroniske handels- og ordrestyringstjenester". Kontrakten regulerer derimod ikke særskilt G1-virksomheds levering af informations- eller kommunikationsværktøjer. 2.2 Beløbsmæssig opgørelse Den 16. februar 2015 udarbejdede H1-virksomhed en finansposteringsliste over de betalinger, som H1-virksomhed har betalt til G1-virksomhed i 2012 (bilag A, s. 3). Finansposteringslisten er blevet maskinelt renskrevet (bilag 15). H1-virksomheds betalinger til G1-virksomhed udgør i alt 12.288.914,33 kr., hvoraf 10.923.048,65 kr. angår (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag A, s. 3 og bilag 15): Beløbsopgørelsen danner grundlag for H1-virksomheds påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at ydelser indkøbt af H1-virksomhed fra G1-virksomhed i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 vedrørende (red.terminal.nr.1.fjernet) for i alt 10.923.048,65 kr. ekskl. moms er momsfritaget. 2.3 (red.terminal.nr.1.fjernet) egenskaber I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af (red.terminal.nr.1.fjernet) egenskaber (afsnit 2.3.1), af dens markedsføring og sædvanlige anvendelse (afsnit 2.3.2), om chatfunktionen (afsnit 2.3.3) og om visse handelsfunktioner (afsnit 2.3.4). 2.3.1 Overordnet om terminalens egenskaber (red.terminal.nr.1.fjernet) er en omfattende finansiel investeringsplatform og et avanceret værktøj for professionelle inden for finanssektoren. Systemet er en uundværlig ressource for investorer, børshandlere, finansielle analytikere og andre, der har behov for at handle værdipapirer samt have adgang til realtidsdata, markedsanalyser mv. (red.terminal.nr.1.fjernet) består af såvel hardware som software. Hardwaredelen er designet med henblik på at understøtte systemets kerneformål, som er at give finansielle fagfolk mulighed for at udføre handelsaktiviteter inden for det globale finansielle marked. Softwaredelen er kernen i systemet, og den vigtigste del af ydelsen. Systemet giver adgang til en bred vifte af finansiel information og værktøjer. Nogle af de vigtigste softwarefunktioner omfatter: • Markedsdata : (red.terminal.nr.1.fjernet) giver adgang til realtidsmarkedsdata, herunder prisoplysninger, handelsvolumen, indekser mv. for en lang række finansielle produkter, herunder aktier og obligationer mv. • Analyser : Brugere kan udføre teknisk og fundamental analyse ved hjælp af softwarens indbyggede værktøjer og data. • Nyheder og research : Terminalen giver adgang til finansielle nyheder, rap porter, analyser og forskning. • Porteføljeforvaltning : Brugere kan administrere deres investeringsportefølje, herunder overvåge deres investeringer og tilknyttede risici. • Handelsværktøjer : (red.terminal.nr.1.fjernet) giver mulighed for at placere, overvåge og administrere handler på det globale finansielle marked. • Kommunikation : Brugerne kan kommunikere og samarbejde med kollegaer, klienter og markedsmodparter gennem terminalens beskedfunktioner. (red.terminal.nr.1.fjernet) er afgørende for formidlingen af kontakt mellem de handlende parter, som omfatter finansielle institutioner som H1-virksomhed, hedgefonde, investeringsbanker, mæglere og andre aktører i den finansielle sektor. Systemet er som nævnt et kombineret handels- og informationssystem. Informationssystemet leverer en lang række økonomiske informationer, nøgletal og analyser mv., herunder realtidskurser. Handelssystemet er kendetegnet ved, at der blandt andet kan indlægges ordrer (priser og antal), således at to uafhængige parter via systemet kan indgå bindende aftaler om køb og salg af værdipapirer. (red.terminal.nr.1.fjernet) giver således adgang til det globale finansielle marked og børser, så brugere kan handle med værdipapirer uden at skulle bruge separate handelsplatforme, hvilket forenkler handelsprocessen og gør det muligt for brugerne at handle hurtigt og effektivt. (red.terminal.nr.1.fjernet) anvendes ved, at H1-virksomhed indkøber en terminal (hardware og software som beskrevet ovenfor), som gør en H1-virksomhed-dealer i stand til at kommunikere og handle med markedsmodparter elektronisk. Markedsmodparterne bliver i stand til at se H1-virksomheds priser, og H1-virksomhed er i stand til at se modparternes priser. H1-virksomhed modtager hele døgnet sine kunders købs- og salgsbestillinger, hvorefter H1-virksomhed enten kan lægge købs- /salgsbestillingerne ud på (red.terminal.nr.1.fjernet), som markedsmodparter kan acceptere, eller H1-virksomhed kan søge på andre markedsmodparters købs-/salgsbestillinger direkte i (red.terminal.nr.1.fjernet) og acceptere disse. Indgåelsen af værdipapirhandlen kan ske igennem fire forskellige G1-virksomhedfaciliteter: • Tradebook : En facilitet, hvor to modparter teknisk kan sættes op, så de kan handle med hinanden. • EMSX : En facilitet, hvor modparterne forbindes via et brokernetværk, hvor dealeren kan vælge en kendt modpart og afgive ordrer til denne. • Contribution : En facilitet, hvor priser (bud/udbud) uploades, så modparter kan se, hvilke priser der kan handles til, herunder funktionen (red.funktion.nr.2.fjernet) (i G1-virksomhed). Hvis modparter har interesse i at handle, sker kontakt mellem Parterne via telefon eller chat. • Chat-programmet : En facilitet, hvor parterne forhandler priser og aftaler via chatten. Som bekræftelse på en chat udskrives en E-ticket, som er en elektronisk billet, der indeholder oplysninger om handelsdetaljer, dato, de involverede parter, bekræftelsesnummer, handelssted (markedsplads eller børs, hvorpå handlen blev udført) mv. En af (red.terminal.nr.1.fjernet) hovedfunktioner er dermed at forbinde parter, der hver især har til hensigt at sælge henholdsvis købe et eller flere værdipapirer, og oplyse disse parter om muligheden for at indgå en handel. 2.3.2 Markedsføring og sædvanlig anvendelse af (red.terminal.nr.1.fjernet) G1-virksomhed markedsfører terminalen som et handelsværktøj, jf. et skærmbillede fra G1-virksomhed.com (egne understregninger) (bilag 14): " End-to-end trading begynder her : G1-virksomhed's end-to-end trading-løsninger giver dig den teknologi og adgang, som er nødvendig for at realisere potentialet i dine handel worksflows og din erfaring. Vores innovative tilgang forbedrer alle aspekter af en handels livscyklus ved at integrere prissætning, analyser, likviditet, automatisering og afvikling i én løsning - så du kan få adgang til de globale handelsmarkeder mere effektivt end nogensinde før ." Tilsvarende er "Instant G1-virksomhed", som er et messaging-værktøj for tradere, ifølge G1-virksomhed "kernen i (red.terminal.nr.1.fjernet)-oplevelsen" (bilag 18, s. 1, 1. afsnit). Denne beskrivelse er i overensstemmelse med, hvordan G5-virksomhedansatte ifølge The (red.avis.nr.1.fjernet) primært anvender terminalen: "Hos G5-virksomhed bruger mere end halvdelen af de personer, der har G1-virksomhed-terminaler, dem primært til chat og andre enkle funktioner […]" (bilag 20, s. 1, 5. afsnit). 2.3.3 Chatfunktionen i (red.terminal.nr.1.fjernet) Chatfunktionen faciliterer en dialog mellem (red.terminal.nr.1.fjernet) brugere, sådan at brugerne kan drøfte eller klarlægge eventuelle præferencer eller alternativer, modsat en "almindelig" handelssituation, hvor den potentielle modpart alene kan stille en pris eller afvise forespørgslen. Det er også muligt at oprette gruppechats. Som anført i (red.avis.nr.1.fjernet)-artiklen er chatfunktionen en vigtig del af (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag 20, s. 1, 5. afsnit). Chatfunktionen fungerer ved, at en terminalbruger indleder en chat med en anden bruger med henblik på en specifik ordre, f.eks. prisen på en obligation. I visse tilfælde er terminalbrugeren allerede bekendt med modpartens sortiment og vilkår, og i så fald kan chatfunktionen bl.a. anvendes til forhandling eller til at vise imødekommenhed. I andre tilfælde ønsker terminalbrugeren et produkt, som modparten ikke længere har, og i så fald kan chatfunktionen fungere som et forum, hvor modparten tilbyder brugeren et lignende eller tilsvarende produkt. Når parterne er enige om en handel, kan de vælge at indgå handlen via terminalens funktioner, jf. afsnit 2.3.1. Alternativt kan handlen indgås direkte over chatten. 2.3.4 Handler på (red.terminal.nr.1.fjernet) I det følgende beskrives, hvordan H1-virksomhed handler aktier (afsnit 2.3.4.1), rentefutures (afsnit 2.3.4.2), obligationer (afsnit 2.3.4.3) og renteswaps (afsnit 2.3.4.4) ved hjælp af terminalen. Handelsprocessen sammenfattes i afsnit 2.3.4.5. De følgende beskrivelser er en sammenfatning af bilag 9-12, som er videoklip, hvor tradere fra H1-virksomhed anvender (red.terminal.nr.1.fjernet). 2.3.4.1 Køb af aktier via (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag 9) Videooptagelsen viser, hvordan H1-virksomhed med (red.terminal.nr.1.fjernet) kan købe en (red.aktie.nr.1.fjernet). Købsprocessen starter med, at terminalbrugeren fremsøger den relevante aktie ved at klikke på søgefeltet og indtaste navnet på den relevante aktie. Terminalen viser dernæst en række børser mv., hvor aktien kan handles. I videooptagelsen vælger terminalbrugeren, at (red.aktie.nr.1.fjernet)n skal handles med H1-virksomheds broker, som derved bliver modpart i handlen via G1-virksomhed. Terminalbrugeren skal dernæst vælge transaktionstypen , dvs. om aktien skal købes eller sælges. Når terminalbrugeren har valgt, at aktien skal købes, åbnes et nyt vindue, hvor den aktuelle pris på aktien mv. kan ses. Terminalbrugeren i videoen vælger, at aktien skal købes. Terminalbrugeren skal nu lave en ordrespecifikation , herunder angive (i) hvor mange aktier, som skal købes, og (ii) hvilken bank, som skal anvendes som mellemmand. Terminalbrugeren i videoen vælger, at én aktie skal købes gennem G4-virksomhed. Terminalbrugeren skal endelig bekræfte sin ordre. I videoen bekræfter terminalbrugeren sin ordre, og få sekunder senere modtager han en bekræftelse på, at han har købt en Deutsche Bank-aktie af G4-virksomhed. 2.3.4.2 Køb af rentefutures via (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag 10) Videooptagelsen viser, hvordan H1-virksomhed med (red.terminal.nr.1.fjernet) kan købe en 10-årig tysk rentefuture. Købsprocessen starter med, at terminalbrugeren fremsøge r den relevante handelsfunktion ved at klikke på søgefeltet og vælge "(red.funktion.nr.1.fjernet)", der er en handelsfunktionalitet i G1-virksomhed. Terminalen viser dernæst en række rentefutures og disses pålydende som henholdsvis køber og sælger. Terminalbrugeren skal dernæst vælge en rentefuturekontrakt og specificere transaktionstypen , dvs. om futuren skal købes eller sælges. Når terminalbrugeren har valgt, at en bestemt rentefuture skal købes, åbnes et nyt vindue, hvor den aktuelle pris på rentefuturen mv. kan ses. Terminalbrugeren i videoen vælger, at en tysk 10-årig rentefuture skal købes. Terminalbrugeren skal nu lave en ordrespecifikation , herunder angive (i) hvor mange rentefutures, som skal købes, (ii) om købet skal ske til markedspris eller med en på forhånd fastsat maksimumpris (en såkaldt "limitordre"), og (iii) hvilken bank, som skal anvendes som mellemmand. Terminalbrugeren i videoen vælger, at 10 rentefutures skal købes som en limitordre gennem G4-virksomhed som modpart i handlen. Terminalbrugeren skal endelig bekræfte sin ordre. I videoen bekræfter terminalbrugeren ikke sin ordre, da handlen ville være forpligtende for H1-virksomhed. 2.3.4.3 Køb af obligationer via (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag 11) Videooptagelsen viser, hvordan H1-virksomhed med (red.terminal.nr.1.fjernet) kan købe en tysk statsobligation med en rente på 0,5 %. Købsprocessen starter med, at terminalbrugeren fremsøger den relevante obligation ved at klikke på søgefeltet og indtaste navnet på obligationsudstederen. Terminalen viser dernæst hvilke obligationstyper, obligationsudstederen har udstedt. I videooptagelsen fremsøger terminalbrugeren obligationer udstedt af Y3-land og vælger obligationstypen, som har en rente på 0,5 %. Terminalbrugeren fremsøger herefter en liste af potentielle handelspartnere ved at klikke på søgefeltet og vælge funktionen "(red.funktion.nr.2.fjernet)". Terminalbrugeren specificerer dernæst transaktionstypen , dvs. om obligationen skal købes eller sælges. Terminalen viser herefter kun de handelspartnere, som har en modsat interesse i handlen, dvs. hvis terminalbrugeren ønsker at købe, vises kun handelspartnere, som ønsker at sælge. I videooptagelsen vælger terminalbrugeren, at obligationen skal købes, og terminalen viser derpå otte potentielle handelspartnere. Terminalbrugeren skal nu lave en ordrespecifikation , herunder angive (i) den nominelle værdi, som der skal købes obligationer for og (ii) handelspartnere. Handelspartnerne tilbyder derefter en salgspris for obligationen. I videooptagelsen vælger terminalbrugeren, at der skal købes for 100.000 EUR nominelt, og at handelspartneren er F3-bank, F2-bank eller F4-bank. Den mest favorable pris stilles af F3-bank. Terminalbrugeren skal endelig bekræfte sin ordre. I videoen bekræfter terminalbrugeren ikke sin ordre, da handlen ville være forpligtende for H1-virksomhed. 2.3.4.4 Køb af renteswaps via (red.terminal.nr.1.fjernet) (bilag 12) Videooptagelsen viser, hvordan H1-virksomhed med (red.terminal.nr.1.fjernet) kan indgå en renteswapaftale. Købsprocessen starter med, at terminalbrugeren fremsøger den relevante handelsfunktion ved at klikke på søgefeltet og vælge handelsfunktionen "BBTI". Terminalen viser dernæst en række renteswaps og disses pålydende som henholdsvis køber og sælger. Terminalbrugeren skal også vælge handelsvalutaen. I videooptagelsen vælger terminalbrugeren, at handelsvalutaen er EUR. Terminalbrugeren skal dernæst vælge en renteswapkontrakt og transaktionstype og specificere bl.a. (i) kontraktens løbetid og (ii) om en fast rente modtages eller betales. Terminalbrugeren i videooptagelsen vælger en løbetid på 5 år, og at en fast rente skal modtages. Terminalbrugeren skal nu lave en ordrespecifikation , herunder (i) beløbet, som skal investeres i kontrakten og (ii) handelspartnere. Handelspartnerne tilbyder derefter en rente. I videooptagelsen vælger terminalbrugeren, at der skal købes for 100.000 EUR, og at handelspartneren er G4-virksomhed, F3-bank eller F1-finans. Den mest favorable rente stilles af G4-virksomhed. Terminalbrugeren skal endelig bekræfte sin ordre. I videoen bekræfter terminalbrugeren ikke sin ordre, da handlen ville være forpligtende for H1-virksomhed. 2.3.4.5 Sammenfatning om værdipapirhandel via (red.terminal.nr.1.fjernet) (red.terminal.nr.1.fjernet) kan anvendes til at købe eller sælge en lang række værdipapirer, herunder aktier, rentefutures, obligationer og renteswaps. Købsprocessen varierer fra transaktionstype til transaktionstype, men samtlige købs-/salgsprocesser indeholder (i) en fremsøgning af handelsobjektet, (ii) valg af transaktionstype, salg eller køb, (iii) en ordrespecifikation, som indeholder handelsvolumen, nærmere købsbetingelser og tilvalg af eventuelle mellemmænd eller handelspartnere og (iv) en bekræftelse af ordren. Handlen er herefter endelig og bindende for handelspartnerne. (red.terminal.nr.1.fjernet) faciliterer samtlige dele af handelsprocessen, og terminalen fremhæver den bedst mulige handelspartner baseret på terminalbrugerens købs- eller salgsønsker. G1-virksomhed stiller altså handelssystematikken til rådighed, som forbinder parterne, og som gør det muligt at indgå en handel. 3. SAGENS RETLIGE RAMME Ydelser, som leveres mod vederlag, er som udgangspunkt momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Visse finansielle aktiviteter er dog fritagne fra momspligt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e (egne understregninger): " Transaktioner, herunder forhandlinger , med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer , bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom." Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e implementerer momssystemdirektivets art. 135, stk. 1, litra f, som har en tilsvarende ordlyd, idet én af forskellene er, at direktivet anvender begrebet "formidling" fremfor "forhandlinger". Begreberne skal forstås på samme måde, jf. C-235/00, CSC, præmis 38. 4. G1-VIRKSOMHED LEVERER EN MOMSFRITAGET YDELSE H1-virksomhed gør overordnet gældende, at leveringen af (red.terminal.nr.1.fjernet) er momsfritaget, fordi (red.terminal.nr.1.fjernet) primært er en handelsplatform, som træffer de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, som indebærer retlige og økonomiske ændringer for parterne. Som der nærmere redegøres for i det følgende, er den momsretligt relevante del af (red.terminal.nr.1.fjernet) dens handelsplatform, som udgør hovedydelsen, hvorimod den økonomiske informationsvirksomhed alene skal anses som en bi-ydelse, som ikke er afgørende for den momsretlige behandling af (red.terminal.nr.1.fjernet) (afsnit 4.1). Momsfritagelsesbestemmelsen omfatter efter sin ordlyd (red.terminal.nr.1.fjernet) handelsplatform, ligesom også EU-Domstolens praksis tilsiger, at G1-virksomhedterminalen som en handelsplatform er en formidler af værdipapirhandel (afsnit 4.2). Momsfritagelsesbestemmelsen finder derfor som udgangspunkt anvendelse. Undtagelsen om, at visse tekniske ydelser alligevel ikke er momsfritaget, er ikke opfyldt, eftersom (red.terminal.nr.1.fjernet)’s aktiviteter indebærer, at der indtræder retlige og økonomiske ændringer for parterne (afsnit 4.3). Endelig sammenfattes H1-virksomheds argumentation for, at (red.terminal.nr.1.fjernet) er momsfritaget (afsnit 4.4). 4.1. (red.terminal.nr.1.fjernet)’s hovedydelse er handelsfunktionen, og leve- ringen af informationstjenester er blot en bi-ydelse (red.terminal.nr.1.fjernet) leverer en lang række ydelser, som enten kan rubriceres som en del af handelsplatformen eller som en økonomisk informationsvirksomhed. Udgangspunktet er, at hver ydelse momsretligt skal behandles for sig, men det gælder ikke, hvis opdelingen af ydelserne ville være kunstig, og det må derfor undersøges, hvad der særligt karakteriserer transaktionen for en gennemsnitsforbruger af ydelsen, jf. C-453/05, Volker Ludwig, præmis 17. Hvis det ville være kunstigt at opdele ydelsen, foreligger der en enkelt ydelse, hvor visse elementer udgør hovedydelse, mens andre elementer udgør sekundære ydelser, der momsmæssigt følger hovedydelsen, jf. C-453/05, Volker Ludwig, præmis 18. Tilstedeværelsen af økonomisk information er naturligvis afgørende for, om terminalbrugeren vælger at indgå en handel, og (red.terminal.nr.1.fjernet)’s handelsplatform kan derfor ikke meningsfuldt adskilles fra (red.terminal.nr.1.fjernet)’s økonomiske informationsvirksomhed. Det ville være kunstigt at opdele (red.terminal.nr.1.fjernet)’s ydelser, og momsretligt foreligger der derfor én samlet ydelse. Om handelssystemet eller den økonomiske informationsvirksomhed er den primære eller den sekundære ydelse afhænger som nævnt af, hvad der særligt karakteriserer transaktionen for en gennemsnitsforbruger, dvs. konkret for den gennemsnitlige terminalbruger. G1-virksomhed markedsfører som nævnt terminalen som et handelsværktøj, som giver "adgang til de globale handelsmarkeder mere effektivt end nogensinde før" (bilag 14). Tilsvarende anvender de fleste G5-virksomhed-ansatte ifølge The (red.avis.nr.1.fjernet) primært terminalens chatfunktion, som formidler dialog mellem tradere (bilag 20, s. 1, 5. afsnit). For den gennemsnitlige terminalbruger er handelsplatformen den karakteristiske og væsentlige del af ydelsen. (red.terminal.nr.1.fjernet)’s hovedydelse er dermed handelsplatformen og bi-ydelsen, som momsretligt følger hovedydelsen, er den økonomiske informationsvirksomhed. Eftersom den økonomiske informationsydelse er en bi-ydelse, er denne ikke afgørende for den momsretlige kvalificering af (red.terminal.nr.1.fjernet), som skal foretages på baggrund af hovedydelsen, handelsfunktionen. 4.2 (red.terminal.nr.1.fjernet) formidler værdipapirhandel Ordlyden af momsfritagelsesbestemmelsen tilsiger, at leveringen af (red.terminal.nr.1.fjernet) er momsfritaget. (red.terminal.nr.1.fjernet) anvendes til at handle, dvs. foretage "transaktioner", med aktier, obligationer og diverse finansielle produkter, som ubestridt er "værdipapirer". Leveringen af (red.terminal.nr.1.fjernet) er derfor en "finansiel aktivitet", som vedrører "transaktioner, herunder forhandlinger, […] i forbindelse med værdipapirer". EU-Domstolens praksis fastslår, at ordlyden "herunder forhandlinger" ikke skal definere hovedindholdet af begrebet finansielle transaktioner, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, jf. præmis 38 i C-235/00, CSC. Formidlingsvirksomhed er en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i (eller begrænse sig til) at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. C-453/05, Volker Ludwig, præmis 38-39. Formidlingsvirksomhed kan blandt andet bestå i at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, jf. C-453/05, Volker Ludwig, præmis 28. Det afgørende er karakteren af den leverede ydelse, og det er uden betydning, om ydelsen leveres elektronisk, jf. C-2/95, SDC, præmis 37. Skattestyrelsen har anført, at EU-Domstolen ved kvalificeringen af formidlingsbegrebet "bl.a. [har] lagt vægt på" ovenstående kriterier, dvs. forudsætningsvis at der er tale om momenter og ikke kumulative betingelser, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.5.11.3 . G1-virksomhed’s levering af ydelser opfylder ovenstående kriterier, og der er derfor tale om formidling. (red.terminal.nr.1.fjernet)’s aktivitet består i at give H1-virksomhed oplysning om hvornår, med hvem og på hvilke betingelser, der er mulighed for at indgå en kontrakt om værdipapirhandel, og (red.terminal.nr.1.fjernet) træffer herefter de nødvendige foranstaltninger for handlens indgåelse. (red.terminal.nr.1.fjernet) informerer købere og sælgere om muligheden for at indgå en aftale om overførsel af værdipapirer og faciliterer indgåelse af denne aftale gennem systemet. G1-virksomhed har ubestridt ikke en selvstændig interesse i kontraktens indhold. (red.terminal.nr.1.fjernet) (og dermed G1-virksomhed) fungerer som en uafhængig mellemmand mellem køber og sælger i transaktioner, uden nogen økonomisk interesse i udfaldet af transaktionen. Desuden er G1-virksomhed ikke selv part i kontrakten om værdipapirhandel. 4.2.1. Nødvendigheden af terminalbrugerens til- og fravalg diskvalificerer ikke G1-virksomheds ydelse fra at være formidling Skatteministeriet har anført, at terminalen ikke formidlede transaktioner mellem købere og sælgere af værdipapirer, da det var op til terminalens brugere selv at fremsøge potentielle samhandelsparter, at kontakte og kommunikere med disse, og at forhandle og eventuelt indgå en handel (duplikken, s. 9, 1. nye afsnit samt s. 10, 3. nye afsnit). Formidlingsvirksomhed kræver i sagens natur, at formidleren bliver bekendt med klientens ønsker, og det er derfor nødvendigt, at klienten angiver visse til- og fravalg. Klienten må med rimelighed specificere sit ønskede handelsobjekt, vælge en transaktionstype og angive ordremængder mv. (ligesom i (red.terminal.nr.1.fjernet), jf. afsnit 2.3.4.5) - ellers ville formidleren ikke være i stand til at finde en egnet handelspartner. (red.terminal.nr.1.fjernet) formidler derfor handel, selvom H1-virksomhed selv skal foretage visse handlinger. 4.2.2 Formidling kræver ikke, at formidleren giver konkrete anbefalinger mv. SKAT har under henvisning til C-453/05, Volker Ludwig gjort gældende, at der kun kan være tale om en formidlingsydelse, hvis formidleren leverer elementer af konkrete anbefalinger eller på anden måde leverer en kvalificeret rådgivning (bilag 2, s. 19, 6. afsnit). I C-453/05, Volker Ludwig anførte EU-Domstolen, at "formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse" (præmis 19), hvoraf kan udledes, at tilstedeværelsen af en rådgivningsydelse ikke er kvalificerende for, om en ydelse udgør formidlingsvirksomhed - rådgivningsydelsen er en uafhængig og selvstændig tjenesteydelse. Selv hvis formidlingsbegrebet forudsætter en vis grad af rådgivning - hvilket som påvist ikke er tilfældet - opfylder (red.terminal.nr.1.fjernet) denne gennem sin ANR-funktion (Analyst Recommendations), som bl.a. viser anbefalinger vedrørende køb (bilag 1, s. 30, 2. afsnit). 4.3 (red.terminal.nr.1.fjernet)’s aktiviteter indebærer retlige og økonomiske ændringer for terminalbrugerne Momsfritagelse kræver, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse, herunder at der indtræder retlige og økonomiske ændringer - ellers er der alene tale om en teknisk tjenesteydelse, som ikke er momsfritaget, jf. C-2/95, SDC, præmis 66. Momspligtige, tekniske tjenesteydelser er eksempelvis økonomisk informationsvirksomhed (C-2/95, SDC, præmis 70) og elektroniske meddelelsestjenester om bankbetalinger (C-350/10, F1-bank Pankki, præmis 34). En momsfritagen ydelse er eksempelvis utvivlsomt transaktioner, der udføres på værdipapirmarkedet (C-2/95, SDC, præmis 75). Skattestyrelsen har endvidere anerkendt, at handelssystemer er momsfritaget, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.5.11.8.4 (egen understregning): "Følgende transaktionerne vedrørende værdipapirer er således momspligtige: […] Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af momsfritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem " Skattestyrelsens konklusion understøttes af adskillige øvrige kilder: • Europa-Kommissionen har udtalt, at finansiel mellemmandsvirksomhed Som minimum omfatter bl.a. "stock and mortgage brokering", herunder ydelser som består i, at "The stock broker matches up stock buyers and sellers", jf. TAXUD/2414/08 - EN, s. 37, pkt. 3 og s. 38, øverst. • I den juridiske litteratur er det antaget, at et system, som forbinder købs- og salgsordrer med henblik på at indgå værdipapirhandel, er momsfritaget, jf. Anders Strandet Jepsen, Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer (1. udg. 2010), s. 422f. • I udenlandsk ret, herunder i Storbritannien, er det antaget, at visse "dealer systems" er momsfritaget: "If you operate a dealing system that allows a user to insert a bid and offer quotes for securities, another user to insert an acceptance and for the system to match and sell deals, your supply of the dealing system is exempt, but only where you run that system.", jf. VAT Notice 701/49: finance, s. 30, afsnit 6.12. Konklusionen om momsfritagelse for handelssystemer til brug for værdipapirhandel er velbegrundet. Handelssystemets funktion er i sagens natur at facilitere en bindende aftaleindgåelse, som indebærer retlige og økonomiske ændringer for parterne, og som dermed ikke blot er en teknisk leveringstjeneste, jf. C2/95, SDC, præmis 66. De foreliggende sager, hvor EU-Domstolen udtaler, at der alene er tale om tekniske funktioner, er ikke rammende for at klassificere (red.terminal.nr.1.fjernet): I sagen om call-centeret udtaler EU-Domstolen, at et call-center, som modtager og behandler værdipapirbestillinger, ikke er en mellemmandsvirksomhed, fordi call-centeret indtager samme stilling som sælgeren (C-235/00, CSC, præmis 40) - og altså ikke stillingen som et uafhængigt mellemled. Dommen er ikke retningsgivende i nærværende sag, fordi G1-virksomhed ubestridt er en uafhængig part, som ikke har en selvstændig interesse i handlens indgåelse, hvorfor G1-virksomhed ikke indtager samme stilling som sælgeren af værdipapirer. I sagen om elektroniske meddelelsestjenester (SWIFT) om bankbetalinger blev overdragelsen af ejendomsretten foretaget af de finansielle virksomheder (F1-bank Pankki, C-350/10, præmis 32), dvs. uden SWIFTs medvirken, idet de retlige og økonomiske ændringer allerede var indtrådt. Dommen er ikke retningsgivende, fordi (red.terminal.nr.1.fjernet) faciliterer indgåelsen af handlen, hvoraf der udspringer retlige og økonomiske ændringer, dvs. (red.terminal.nr.1.fjernet) er et integreret led i selve aftaleindgåelsen modsat SWIFT-ydelserne, som alene forestår den tekniske informationsdeling om betalinger på et tidspunkt, hvor de retlige og økonomiske ændringer allerede er indtruffet. 4.4 Sammenfatning af H1-virksomheds anbringender Den momsretligt relevante del af (red.terminal.nr.1.fjernet) er handelssystemet, fordi handelssystemet for den gennemsnitlige bruger særligt karakteriserer (red.terminal.nr.1.fjernet), hvilket kan ses på markedsføringen af terminalen som en handelsplatform samt af f.eks. The (red.avis.nr.1.fjernet)' beskrivelse af, hvordan terminalen sædvanligvis anvendes. Den økonomiske informationsydelse, som (red.terminal.nr.1.fjernet) også leverer, er derfor ikke afgørende for den momsretlige behandling. Momsfritagelsesbestemmelsen om levering af en "finansiel aktivitet", som vedrører "transaktioner […] i forbindelse med værdipapirer" tilsiger efter sin ordlyd, at (red.terminal.nr.1.fjernet)’s handelssystem er momsfritaget. EU-Domstolens definition af formidlingsbegrebet tilsiger også, at (red.terminal.nr.1.fjernet) er momsfritaget. (red.terminal.nr.1.fjernet)’s aktivitet består i at give H1-virksomhed oplysning om hvornår, med hvem og på hvilke betingelser, der er mulighed for at indgå en kontrakt om værdipapirhandel, og (red.terminal.nr.1.fjernet) træffer herefter de nødvendige foranstaltninger for handlens indgåelse. G1-virksomhedterminalen informerer købere og sælgere om muligheden for at indgå en aftale om overførsel af værdipapirer og faciliterer indgåelse af denne aftale. G1-virksomhed har ubestridt ikke en selvstændig interesse i kontraktens indhold. (red.terminal.nr.1.fjernet) (og dermed G1-virksomhed) fungerer som en uafhængig mellemmand mellem køber og sælger i transaktioner, uden nogen økonomisk interesse i udfaldet af transaktionen. Desuden er G1-virksomhed ikke selv part i værdipapirhandelsaftalen. Det kan ikke føre til en anden konklusion, at terminalbrugeren - ligesom alle andre kunder hos formidlere - skal foretage visse til- eller fravalg af den ønskede transaktionstype. Det er heller ikke en betingelse for formidlingsvirksomhed, at der foreligger konkrete handelsanbefalinger mv., men selv hvis dette er et krav, er det opfyldt af terminalens ANR-funktion (Analyst Recommendations). Udgangspunktet er derfor, at ydelsen er momsfritaget. Undtagelsen om ydelser, som alene vedrører visse tekniske aspekter af finansiel virksomhed, finder ikke anvendelse, eftersom (red.terminal.nr.1.fjernet)’s aktiviteter direkte medfører, at der indtræder retlige og økonomiske ændringer for brugerne. Denne opfattelse, hvorefter handelssystemer ikke er omfattet af undtagelsen om visse tekniske aspekter, følger i øvrigt af både Den Juridiske Vejledning, af Europa-Kommissionens opfattelse, af den juridiske litteratur og endelig af opfattelsen i udenlandsk ret. Eftersom undtagelsen om visse tekniske aspekter som fastslået ikke finder anvendelse, finder momsfritagelsesbestemmelsens hovedregel, hvorefter ydelsen er momsfri, anvendelse. H1-virksomhed er derfor ikke momspligtig af (red.terminal.nr.1.fjernet). …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: "… 2. SAGENS TEMA OG CENTRALE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER I 2012 købte H1-virksomhed af det Y1-nationalitet selskab G1-virksomhed et antal adgange til IT-terminalen (red.terminal.nr.1.fjernet). Det samlede vederlag for disse adgange udgjorde 10.923.048,65 kr. Spørgsmålet i sagen er, om de ydelser, som bestod i tildeling af adgange til (red.terminal.nr.1.fjernet), er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., eller om ydelserne er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, som bl.a. omfatter transaktioner i forbindelse med værdipapirer, herunder forhandling og formidling. Såfremt ydelserne er momspligtige, er H1-virksomhed ubestridt betalingspligtig for momsen i medfør af den dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, jf. den dagældende momslovs § 16, stk. 1. 2.1 Nærmere om (red.terminal.nr.1.fjernet) og dens funktioner (red.terminal.nr.1.fjernet) var (og er) en IT-baseret platform, som bestod af et kombineret handels-, kommunikations- og informationselement, jf. bilag 1, s. 2. H1-virksomhed har i sit processkrift af 25. august 2023, s. 2, anført, at terminalen gav adgang til en bred vifte af finansiel information og finansielle værktøjer, og de væsentligste funktioner er samme sted beskrevet som følger: - "Markedsdata", som gav adgang til realtidsmarkedsdata - "Analyser", som gjorde brugeren i stand til at udføre finansiel analyse ved brug af terminalens data og værktøjer - "Nyheder og research", som gav adgang til nyheder, rapporter, analyser og forskning - "Porteføljeforvaltning", som gjorde det muligt at administrere og overvåge allerede foretagne investeringer - "Handelsværktøjer", som gav mulighed for at placere, overvåge og administrere handler - "Kommunikation", som gjorde brugerne i stand til at kommunikere og samarbejde med kollegaer, klienter og markedsmodparter gennem terminalens beskedfunktioner. Af processkriftet af 25. august 2023, s. 4, fremgår, at (red.terminal.nr.1.fjernet), udover at være et kommunikationsværktøj, var en "holistisk handelsplatform, hvor informationsindsamling og handelsafvikling integreres sømløst". H1-virksomhed har i sit processkrift af 15. november 2023, s. 2, anført følgende: "Det skal bemærkes, at (red.terminal.nr.1.fjernet) fungerer som en neutral facilitator og giver ikke konkrete anbefalinger til, hvem brugerne skal handle med. Dette skyldes, at enhver form for favorisering eller anbefaling fra platformen ville forvrænge det neutrale handelsmiljø og forvride markedet til fordel for visse parter. I stedet giver (red.terminal.nr.1.fjernet) brugerne mulighed for at deltage i en åben og konkurrencepræget handelsarena, hvor deres initiativer og aktiviteter er afgørende for at opbygge og vedligeholde professionelle relationer inden for finansverdenen." H1-virksomheds adgange til (red.terminal.nr.1.fjernet) blev i 2012 faktureret kvartalsvist med et fast beløb, jf. bilag 1, s. 2. 3. DET MOMSRETLIGE GRUNDLAG 3.1. Momslovens hovedregel og fritagelsen vedr. forhandling og formidling i forbindelse med visse værdipapirer Af hovedreglen i momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., følger, at der betales afgift efter loven af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c. Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er følgende finansielle aktiviteter fritaget for afgift: "Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom." Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, hvorefter medlemsstaterne fritager følgende transaktioner for afgift: "transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser." Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, viderefører den tidligere bestemmelse i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5, hvorefter medlemsstaterne kunne fritage følgende transaktioner for afgift: "transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer, og andre adkomstbeviser, bortset fra: - varerepræsentativer, - de i artikel 5, stk. 3, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser". Det bemærkes, at udtrykkene "formidling" og "forhandlinger" skal fortolkes på samme måde, jf. EU-Domstolens dom i sag C-235/00, CSC, præmis 38. Forhandlings-/formidlingsbegrebet er et selvstændigt EU-retligt begreb, jf. bl.a. Domstolens dom i sag C-350/10, F1-bank Pankki, præmis 22. 3.2 Domstolens praksis om transaktioner i forbindelse med aktier og andre værdipapirer Domstolens dom i sag C-2/95, SDC, angår en situation, hvor en virksomhed (SDC) til bl.a. en række sparekasser leverede ydelser vedrørende betalingstransaktioner, rådgivning om handel med værdipapirer, forvaltning af depoter, købekontrakter og udlån, jf. præmis 8. Spørgsmålet i sagen var bl.a., om ydelserne var momsfritagne transaktioner i forbindelse med aktier og andre værdipapirer. Af SDC-dommen fremgår bl.a.: "37. (…) Såfremt ydelsen derimod kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentligste og specifikke funktioner i forbindelse med de transaktioner, der omhandles i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, opfylder den ikke betingelserne for fritagelse. (…) 66. En betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i ovennævnte numre. For så vidt angår »en transaktion vedrørende overførsler« skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer. (…) 70. Det fremgår af selve ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, 4 og 5, at ingen af de pågældende bestemmelser vedrører økonomisk informationsvirksomhed. Sådanne transaktioner kan derfor ikke være omfattet af den i bestemmelsen omhandlede fritagelse. 71. Det er derimod ikke udelukket, at visse transaktioner, der henhører under den anden gruppe [ydelser der er en integreret del af værdipapirhandelssystemet, jf. præmis 69], kan betragtes som transaktioner i forbindelse med »aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5. Den forelæggende ret har i denne forbindelse bemærket, at SDC afvikler børshandler for medlemmernes kunder ved køb eller salg af værdipapirer, der indgår i medlemmernes egen beholdning. 72. Det er utvivlsomt, at transaktioner i forbindelse med aktier og de øvrige adkomstbeviser, der omhandles i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, hvorefter kun forvaring og forvaltnings af adkomstbeviser er undtaget, omfatter transaktioner, der udføres på værdipapirmarkedet. 73. Det skal tilføjes, at handel med værdipapirer indebærer dispositioner, som ændrer det retlige og økonomiske forhold mellem parterne, svarende til, hvad der indtræder i forbindelse med en overførsel eller en betaling. 74. Den beskrivelse, som den forelæggende ret har givet på dette punkt, er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at Domstolen kan fastslå den nøjagtige karakter af SDC’s ydelser vedrørende rådgivning om og handel med værdipapirer." F1-bank Pankki-sagen angår Nordeas indkøb af SWIFT-ydelser. Af dommen fremgår bl.a. følgende: "27. Der er således intet til hinder for, at tjenesteydelser, som finansielle virksomheder overdrager til eksterne operatører, der dermed ikke har nogen direkte forbindelse med de finansielle virksomheders kunder, fritages for moms (jf. i denne retning SDC-dommen, præmis 59), for så vidt som disse ydelser, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for de finansielle transaktioner, som er beskrevet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5). 28. For at kunne bedømme, om SWIFT-ydelserne opfylder dette kriterium, bør det for det første undersøges, om leveringen af disse tjenesteydelser kan medføre, at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, som svarer til de ændringer, som betalinger mellem banker eller transaktioner i forbindelse med værdipapirer selv medfører, og for det andet om SWIFT’s ansvar over for sine kunder er begrænset til tekniske aspekter, eller om det også omfatter de nævnte finansielle transaktioners specifikke og væsentlige elementer. 29. For så vidt angår det første aspekt har F1-bank for det første gjort gældende, at internationale betalinger og grænseoverskridende transaktioner i forbindelse med værdipapirer i praksis ville være ugennemførlige uden SWIFT-ydelserne, og for det andet at det udelukkende er registreringen af værdipapirer på kundens værdipapirkonto, der yder en beskyttelse mod tredjemand, selv om ejendomsretten til værdipapirerne allerede overdrages i det øjeblik, transaktionen gennemføres på børsen, inden overførslen af meddelelser, der sendes via SWIFT-netværket, således at disse tjenesteydelser implicit påvirker såvel de finansielle virksomheders retlige og økonomiske situation som deres kunders. 30. Som det er anført af den forelæggende ret, samtlige medlemsstater, der har indgivet indlæg, og Europa-Kommissionen - uden at dette er blevet bestridt af F1-bank - er SWIFT-ydelserne imidlertid elektroniske meddelelsestjenester, ved hjælp af hvilke betalingsordrer og ordrer vedrørende transaktioner i forbindelse med værdipapirer på en sikret og pålidelig måde bliver overført fra én finansiel virksomhed til en anden, uden at SWIFT har adgang til selve indholdet af de således overførte meddelelser. 31. Selv hvis det antages, således som det er gjort gældende af F1-bank, at SWIFT-ydelserne på flere markeder er uundværlige og de eneste tilgængelige, forholder det sig ikke desto mindre således, at den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke giver holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget (jf. SDC-dommen, præmis 65). 32. Det er heller ikke bestridt, at selv om ordrer om overførsel af beløb eller ordrer med henblik på gennemførelse af visse transaktioner i forbindelse med værdipapirer skal overføres via SWIFT-godkendte edb-systemer, for at deres sikkerhed er garanteret, gennemføres overdragelsen af ejendomsretten for så vidt angår disse beløb, eller i givet fald disse værdipapirer, kun af de finansielle virksomheder selv inden for rammerne af de retlige relationer med deres egne kunder. 33. Det følger ligeledes af den i denne doms præmis 24-26 nævnte retspraksis, at de retlige og økonomiske ændringer, der vil kunne kendetegne en momsfritaget transaktion, følger af den blotte - faktiske eller potentielle - overdragelse af ejendomsretten til beløb eller værdipapirer, uden at det er nødvendigt, at den således gennemførte transaktion kan gøres gældende over for tredjemand. 34. Eftersom SWIFT-ydelserne er elektroniske meddelelsestjenester med det ene formål at overføre data, udfylder de derfor i sig selv ingen af de funktioner, der er knyttet til de finansielle transaktioner, som er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5) - dvs. transaktioner, der medfører en overførsel af beløb eller værdipapirer - og hvis særlige kendetegn SWIFT-ydelserne dermed ikke har. (…) 37. Som den belgiske regering har gjort gældende, følger det desuden af punkt 4 i SWIFT’s almindelige kontraktvilkår (»Swift General Terms and Conditions«) af 1. januar 2010, som er tilgængelige på SWIFT’s hjemmeside, at virksomhedens kontraktmæssige forpligtelser er begrænset til de tekniske aspekter af meddelelsestjenesterne, herunder især til oprettelse, aktivering, tilslutning samt vedligeholdelse af og licenser til software, hvorfor SWIFT kun har et ansvar for, at de finansielle meddelelser bliver sendt forskriftsmæssigt ved hjælp af et godkendt edb-system. 38. Som det følger af denne doms præmis 34, og som det er blevet anført af samtlige medlemsstater, der har afgivet indlæg, og af Kommissionen, vedrører SWIFT’s kontraktlige ansvar over for F1-bank kun forpligtelsen til at garantere sikkerheden og læsbarheden af de overførte data samt forpligtelsen til at erstatte eventuelle tab, der skyldes en mangelfuld eller forsinket overførsel af data. 39. Det må følgelig fastslås, at SWIFT’s ansvar i hovedsagen er begrænset til tekniske aspekter, og at det ikke omfatter de specifikke og væsentlige elementer af de i hovedsagen omhandlede finansielle transaktioner." Tilsvarende beskrivelse af fritagelsen i (nu) momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, fremgår af en række øvrige domme, jf. bl.a. sag C-540/09, Skandinaviska Enskilda Banken, præmis 29 ff. 3.3 Domstolens praksis om forhandlings- og formidlingsvirksomhed I Domstolens dom i sag C-235/00, CSC, er forhandlings-/formidlingsbegrebet beskrevet på følgende måde: "37. Det må konstateres, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, ikke indeholder nogen definition af begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i bestemmelsen. 38. Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. 39. Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. 40. Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand." Tilsvarende beskrivelse af forhandlings-/formidlingsbegrebet findes bl.a. i Domstolens domme i sag C- 453/05, Volker Ludwig, præmis 38 og 39, sag C615/16, Kerr, præmis 40 ff., og i sag C-259/11, DTZ, præ- mis 26 og 27. Af præmis 28 i sidstnævnte dom fremgår: "28. Den mægler- og rådgivningsvirksomhed, som DTZ Zadelhoff har udført i tvisten i hovedsagen, der bestod imod vederlag at søge købere til fast ejendom, som efterfølgende blev solgt og overdraget gennem overdragelse af aktier, havde til formål at bevirke, at Fabege og dennes køber, henholdsvis Stienstra og dennes køber indgik deres respektive kontrakter, uden at DTZ Zadelhoff havde en selvstændig interesse i disse kontrakters indhold. Nævnte virksomhed svarer følgelig til udtrykket »forhandlinger« vedrørende aktier i den forstand, hvori det er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5)." 4. ANBRINGENDER Skatteministeriet gør gældende, at den ydelse, som bestod i tildeling af en adgang til (red.terminal.nr.1.fjernet), ikke var (eller er) omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og den bagvedliggende direktivbestemmelse. Det følger udtrykkeligt af aftalegrundlaget mellem G1-virksomhed og H1-virksomhed, at førstnævnte ikke havde noget ansvar i relation til "Electronic trading", jf. bilag 3, pkt. 3. Når G1-virksomheds ansvar ikke omfattede de væsentlige elementer i relation til handel med værdipapirer, er ydelsen ikke omfattet af momsfritagelsen, jf. F1-bank Pankki-dommens præmis 26 og 27 og SDC-dommens præmis 66. (red.terminal.nr.1.fjernet) havde karakter af et informations- og kommunikationsværktøj i form af et databehandlingssystem, hvorigennem brugerne kunne handle med værdipapirer. Terminalens funktioner havde karakter af tekniske ydelser, hvilket efter Domstolens praksis falder uden for fritagelsens anvendelsesområde, jf. SDC-dommens præmis 66 og 70, CSC-dommens præmis 26, og F1-bank Pankki-dommens præmis 24. Det fremgår også udtrykkeligt af SDC-dommens præmis 37, at hvis ydelsen kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentlige og specifikke funktioner i forbindelse med værdipapirhandel, er ydelsen ikke fritaget, og det følger af H1-virksomheds egne oplysninger, jf. ovenfor i afsnit 2.1, at det var brugerne, der udførte de væsentlige og specifikke funktioner ved at placere ordrer i relation til værdipapirhandel, ligesom det var brugernes initiativer og aktiviteter, der var afgørende for at "opbygge og vedligeholde professionelle relationer inden for finansverdenen". (red.terminal.nr.1.fjernet) hverken gennemførte, forhandlede eller formidlede overdragelse af værdipapirer. H1-virksomhed har sit processkrift af 25. august 2023 på side 2-3 oplistet (red.terminal.nr.1.fjernet)’s vigtigste funktioner, jf. gengivelsen ovenfor i afsnit 2.1. De af H1-virksomhed beskrevne funktioner "Markedsdata" og "Nyheder og research" var rene informations-funktioner, som utvivlsomt falder uden for fritagelsens anvendelsesområde, jf. SDC-dommens præmis 70. Funktionen "Analyser" gav ifølge H1-virksomhed mulighed for at udføre "teknisk og fundamental analyse". Funktionen "Porteføljeforvaltning" gav mulighed for at overvåge allerede foretagne køb af værdipapirer. Disse funktioner udgør klart ikke formidlingsvirksomhed i momsmæssig forstand. Funktionen "Kommunikation" var en simpel chatfunktion, dvs. en ren teknisk ydelse, jf. herved SDC-dommens præmis 66. Funktionen gav bl.a. brugeren mulighed for at kommunikere med kollegaer og klienter, hvilket hverken har noget med formidling eller de væsentlige og specifikke funktioner i relation til værdipapirhandel at gøre. Funktionen "Handelsværktøjer" gav ifølge H1-virksomhed mulighed for at placere, overvåge og administrere handler på det globale finansielle marked, jf. H1-virksomheds processkrift af 15. november 2023, s. 3, hvor det også anføres, at: "Brugen af (red.terminal.nr.1.fjernet) foregår ved, at Sagsøger indkøber en terminalbruger (hardware og software som beskrevet ovenfor), som gør en H1-virksomhed dealer i stand til at kommunikere og handle med markedsmodparter elektronisk. Markedsmodparterne bliver i stand til at se Sagsøgers priser, og Sagsøger er i stand til at se modparternes priser. Sagsøger modtager hele døgnet Sagsøgers kunders købs- og salgsbestillinger, hvorefter Sagsøger enten kan lægge købs-/salgsbestillingerne ud på (red.terminal.nr.1.fjernet), som markedsmodparter kan acceptere, eller Sagsøger kan søge på andre markedsmodparters købs-/salgsbestillinger direkte i (red.terminal.nr.1.fjernet) og acceptere disse." Det følger af denne beskrivelse, at terminalens handelsfunktion var et kommunikationsværktøj, hvorigennem brugerne kunne handle med værdipapirer. Terminalen formidlede ikke kontakt mellem købere og sælgere af værdipapirer i fritagelsesbestemmelsens forstand, idet det var op til terminalens brugere selv at fremsøge potentielle samhandelsparter, at kontakte og kommunikere med disse samt at forhandle og eventuelt indgå en handel. Der er enighed om, at systemet ikke fremkom med anbefalinger til, hvem brugeren skulle initiere kontakt til. Formidlingsbegrebet indebærer, at mellemmanden træffer de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, og dette kriterium opfylder (red.terminal.nr.1.fjernet) klart ikke, idet indgåelse af en værdipapirhandel netop forudsatte, at den enkelte bruger tog initiativ og var aktiv. I overensstemmelse hermed beskriver H1-virksomhed, jf. ovenfor i afsnit 2.1, (red.terminal.nr.1.fjernet) som en neutral handelsarena, hvilket netop viser, at terminalen ikke forestod formidling/forhandling, men derimod var et virtuelt sted, hvor handlende og andre, der havde behov for adgang til markedsdata mv., kunne mødes. Terminalen gav ikke en bruger oplysning om, hvornår der var mulighed for at indgå en handel på specifikke vilkår, da det var op til brugerne selv via terminalens tekniske funktion at fremsøge potentielle samhandelsparter og at fremsætte, forhandle og acceptere/afslå tilbud. Terminalen tog heller ikke kontakt til andre parter i mandantens navn eller førte forhandlinger for mandantens regning. Dermed er der ikke tale om momsfritaget formidling i forbindelse med værdipapirer, jf. bl.a. CSC-dommens præmis 39 og Volker Ludwig-dommens præmis 38-39. (red.terminal.nr.1.fjernet)-ydelsen adskilte sig afgørende fra de formidlingsydelser, der er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, jf. herved Domstolens dom i DTZ-sagen. I DTZ-dommen var der tale om formidling i relation til handel med værdipapirer, idet formidleren (og ikke formidlerens kunde) mod vederlag søgte efter købere til kundens værdipapirer, hvilket havde til formål at bevirke, at kunderne indgik i værdipapirshandler, jf. dommens præmis 28. Som nævnt var det derimod brugeren, der via G1-virksomheds tekniske søgefunktion søgte efter samhandelsparter, og den blotte tilrådighedsstillelse af sådanne tekniske funktioner er ikke omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, jf. herved CSC-dommens præmis 26. Det er uden betydning for den momsretlige vurdering, at (red.terminal.nr.1.fjernet) ifølge H1-virksomhed var uundværlige for handlen med værdipapirer, jf. F1-bank Pankki-dommens præmis 29 og 31. Hertil kommer, at H1-virksomhed ikke har godtgjort, at G1-virksomhed havde adgang til informationer om de forhandlinger og tilbud mv., som brugerne fremsatte indbyrdes. Der er ikke tale om mellemmandsvirksomhed, hvis ’mellemmanden’ end ikke ved, at han har formidlet kontakt mellem to parter, og hvad denne kontakt går ud på, jf. herved F1-bank Pankki-dommens præmis 30. Selv hvis H1-virksomhed havde ret i, at den del af (red.terminal.nr.1.fjernet), som bestod i "Handelsværktøjer", isoleret set (altså hvis denne del var blevet leveret som en selvstændig ydelse) udgjorde formidling i fritagelsesbestemmelsens forstand, ville dette ikke indebære, at den ydelse, som nærværende sag angår (altså selve tildelingen af en adgang til (red.terminal.nr.1.fjernet)), var momsfri, jf. EU-Domstolens dom i sag C- 44/11, Deutsche Bank. I sagen leverede Deutsche Bank porteføljeforvaltningsydelser, som bestod i dels, at banken traf beslutninger på kundens vegne om køb og salg af værdipapirer, og dels, at banken udførte disse beslutninger ved at gennemføre køb og salg. Domstolen udtalte, at der var tale om én samlet ydelse, som bestod af flere elementer, der kunne leveres særskilt, idet den gennemsnitlige investorkunde imidlertid efterspurgte kombinationen af de to elementer, jf. præmis 17 og 24-25. Af præmis 27 fremgår: "Ved den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning er disse to elementer således ikke blot uadskillelige, men de må derudover sidestilles. De er således begge nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke er muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for at være en sekundær ydelse." Domstolen udtalte videre, at bankens aktiviteter i relation til beslutninger om køb og salg ikke var omfattet af en momsfritagelse, mens aktiviteterne i relation til gennemførelsen af køb og salg isoleret set var omfattet af fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, jf. præmis 39. Herefter udtalte Domstolen følgende: "41 Det fremgår imidlertid af denne doms præmis 27, at det ikke er muligt at anse de elementer, som denne ydelse består af, for at udgøre dels en hovedydelse, dels en sekundær ydelse. Elementerne bør således sidestilles. 42 Det fremgår i den henseende af fast retspraksis, at de udtryk, der anvendes til at betegne de i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 fastsatte fritagelser, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (…) 43 På grund af den omstændighed, at denne ydelse kun kan bedømmes momsmæssigt i sin helhed, kan den således ikke være omfattet af artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112." Tildeling af en adgang til (red.terminal.nr.1.fjernet) er tilsvarende (og ubestridt) i momsmæssig henseende én samlet ydelse, som bestod af flere elementer, jf. ovenfor i afsnit 2.1. Denne ydelse kan overordnet opdeles i et informationselement, et kommunikationselement og et handelselement. Selv hvis handelselementet isoleret set var omfattet af fritagelsesbestemmelsen (hvilket ikke er tilfældet, jf. ovenfor), ville den samlede ydelse ikke være momsfritaget, idet de øvrige elementer ikke er omfattet af fritagelsen. De forskellige elementer skal således sidestilles momsmæssigt, idet det netop er kombinationen heraf, som den gennemsnitlige kunde efterspørger, jf. også H1-virksomheds processkrift af 25. august 2023, s. 10, hvoraf fremgår, at "Det unikke ved (red.terminal.nr.1.fjernet) er netop formidlingen af købere og sælgere i kombination med det tekniske handelssystem og den elektroniske informationsdel." Tilsvarende fremgår det af processkriftet, s. 4, at informantionselementet og handelselementet er integreret sømløst. Adgangen til (red.terminal.nr.1.fjernet) er således én samlet ydelse, bestående af flere elementer, som ikke kan adskilles, og som skal sidestilles momsmæssigt. Da en ydelse skal bedømmes momsmæssigt i sin helhed, og da ikke alle elementerne isoleret set er omfattet af momsfritagelsen 1 , indebærer den strenge fortolkning af fritagelsesbestemmelsen, at ydelsen i sin helhed er momspligtig, jf. Deutsche Bank-dommens præmis 27 og 41-43. Fritagelsesbestemmelsens formål understøtter ligeledes, at adgangen til en (red.terminal.nr.1.fjernet) ikke er fritaget for moms. Det følger således af fast praksis fra EU-Domstolen, at formålet med de finansielle momsfritagelser er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget, og at hindre en stigning i omkostningerne til forbrugerkredit. Der er ingen vanskeligheder forbundet med opgørelsen af momsgrundlaget og fradragsretten, da en adgang til en (red.terminal.nr.1.fjernet) faktureres med et fast beløb pr. kvartal, ligesom leveringen af adgang til (red.terminal.nr.1.fjernet) intet har at gøre med forbrugerkredit, hvilket klart taler imod momsfritagelse, jf. bl.a. dommen i sag C-607/14, Bookit, hvoraf bl.a. fremgår: "55 For det andet ville en fritagelse efter momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d), til en ydelse vedrørende behandling af korttransaktioner som den i hovedsagen omhandlede være i strid med formålene med fritagelsen for finansielle transaktioner, som er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget, og at hindre en stigning i omkostningerne til forbrugerkredit (…) 56 Den omstændighed, at en ydelse vedrørende behandling af korttransaktioner som den i hovedsagen omhandlede gøres momspligtig, frembyder ikke disse vanskeligheder. Det forholder sig særligt således, at afgiftsgrundlaget, som svarer til modydelsen modtaget som betaling for ydelsen, dvs. det gebyr, som pålægges køberen af biografbilletten for den pågældende ydelse, let kan fastsættes, og en sådan transaktion indebærer ikke kredit til køberen fra tjenesteyderen. En sådan ydelse skal således ikke fritages i henhold til momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d)." På ovenstående baggrund er den ydelse, som bestod i levering af en adgang til en (red.terminal.nr.1.fjernet), ikke fritaget for moms. _______________________ 1 Tværtimod er der som nævnt ingen af elementerne, der, hvis de blev leveret særskilt, ville være omfattet af momsfritagelsen. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat I 2012 købte H1-virksomhed et antal adgange til (red.terminal.nr.1.fjernet) af G1-virksomhed, for hvilke H1-virksomhed i 2012 betalte 10.923.048,65 kr. Sagens spørgsmål er, hvorvidt ydelsen bestående i tildeling af adgange til (red.terminal.nr.1.fjernet) er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., eller om ydelsen er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. I denne forbindelse er spørgsmålet blandt andet, hvorvidt levering af adgangen til terminalen består af en hovedydelse og en række sekundære ydelser, eller om der er tale om flere ydelser, der skal sidestilles. Der er mellem parterne enighed om, at hvis ydelsen er momspligtig, er H1-virksomhed betalingspligtig for momsen i medfør af den dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, jf. den dagældende momslovs § 16, stk. 1. Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at udgangspunktet er, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. En undtagelse hertil følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, hvorefter visse transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer er fritaget for afgift. Bestemmelsen implementerer momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, som er en videreførelse af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 i det sjette momsdirektiv. Formålet med fritagelsen af finansielle transaktioner er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af moms, jf. EU-domstolens dom af 26. maj 2016 i sag C-607/2014, Bookit, præmis 55. EU-domstolen har ved flere afgørelser fortolket begreberne "transaktion" og "formidling". EU-domstolen har således i dom afsagt den 5. juni 1997 i sag C2/95, SDC, udtalt at for så vidt angår "en transaktion vedrørende overførsler" skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, jf. præmis 66, hvorimod en ydelse som kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentligste og specifikke funktioner i forbindelse med de transaktioner, der omhandles i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, jf. præmis 37. I dom afsagt den 21. juni 2007 i sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 17, har EU-domstolen endvidere udtalt, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og at leveringen af en ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, hvorfor det må undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En ydelse anses for sekundær i forhold til hovedydelsen, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte hovedydelsen bedst, jf. dom Volker Ludwig-dommen, præmis 18. Det følger endvidere af EU-domstolens dom afsagt den 19. juli 2012 i sag C-44/11, Deutsche Bank, at hvis det ikke er muligt at anse de elementer, som en ydelse består af, for henholdsvis en hovedydelse og en sekundær ydelse, bør elementerne sidestilles, jf. præmis 41 og 27. EU-domstolen har endvidere udtalt, at de i artikel 135, stk. 1, litra f), fastsatte fritagelser, skal fortolkes strengt, idet fritagelserne er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. bl.a. dom afsagt den 19. juli 2012 i sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 42. Det er i sagen ubestridt, at (red.terminal.nr.1.fjernet) består af henholdsvis en hardwaredel og en softwaredel bestående af flere elementer, herunder adgang til markedsdata, analyseværktøjer, adgang til nyheder og research, porteføljeforvaltning, handelsværktøjer, som giver adgang til at placere, overvåge og administrere, handler på det globale finansielle marked, samt et kommunikationsforum. Det er endvidere ubestridt, at de leverede elementer skal betragtes som én samlet ydelse, idet det vil være kunstigt i en momsretlig kontekst at opdele elementerne. H1-virksomhed har gjort gældende, at leveringen af informationstjenester alene er sekundære ydelser, mens handelsfunktionen er (red.terminal.nr.1.fjernet)’s hovedydelse, som de sekundære ydelser skal følge momsretligt, og at handelsplatformen træffer de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, som indebærer retlige og økonomiske ændringer for parterne, hvorfor tildelingen af adgangene til terminalen dermed er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Bevisbyrden herfor påhviler H1-virksomhed. Det følger af EU-domstolens praksis, at vurderingen af, hvorvidt der er tale om en hovedydelse og flere sekundære ydelser, skal ske på grundlag af en gennemsnitsbrugers anvendelse af adgangen til (red.terminal.nr.1.fjernet), jf. præmis 17 i dom afsagt af EU-domstolen den 21. juni 2007 i sag C-453/05, Volker Ludwig. Den af H1-virksomheds partsrepræsentant afgivne forklaring, om H1-virksomheds anvendelse af platformen ved køb og salg af obligationer og aktier, findes herefter ikke i sig selv at kunne danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt den samlede ydelse udgøres af en hovedydelse og flere sekundære ydelser, eller om ydelserne vil være at sidestille. Retten finder derimod, at der tillige må lægges afgørende vægt på H1-virksomheds mere overordnede beskrivelse af platformen, som angivet processkrifterne af 25. august 2023 og 15. november 2023, hvori (red.terminal.nr.1.fjernet) bl.a. beskrives som et kombineret handels- og informationssystem og en holistisk handelsplatform, hvor informationsindsamling og handelsafvikling integreres sømløst, ligesom H1-virksomhed har gjort gældende, at tilstedeværelsen af økonomisk information er afgørende for, om terminalbrugeren vælger at indgå en handel. Disse beskrivelser findes samstemmende med beskrivelserne af (red.terminal.nr.1.fjernet) på G1-virksomheds hjemmeside, hvor det om terminalen bl.a. fremhæves, at den integrerer "prissætning, analyser, likviditet, automatisering og afvikling i én løsning" og i en avisartikel i (red.avis.nr.1.fjernet), hvor det beskrives, at halvdelen af medarbejderne hos G5-virksomhed, som har adgang til terminalen, primært benytter terminalens chat-funktion. Retten finder, at det herefter må lægges til grund, at den gennemsnitlige bruger af (red.terminal.nr.1.fjernet) efterspørger en kombination af elementerne indeholdt i (red.terminal.nr.1.fjernet). Der er således ikke grundlag for at fastslå, at nogle af terminalens elementer for den gennemsnitlige bruger udgør en sekundær ydelse til en hovedydelse. Elementerne i (red.terminal.nr.1.fjernet) findes herefter ikke at kunne adskilles, men vil være skulle at sidestille momsretligt. Det følger af EU-domstolens dom afsagt den 19. juli 2012 i sag C-44/11, Deutsche Bank, at der ikke er grundlag for momsfritagelse i tilfælde, hvor en ydelse består af flere elementer, hvoraf nogle er fritaget for moms og andre ikke, og hvor elementerne skal betragtes som ligestillede, jf. præmis 41-43. Det er under sagen ubestridt, at elementerne "Markedsdata", "Analyser", "Nyheder og Research", "Kommunikation", "Porteføljeforvaltning" falder uden for momsfritagelsens anvendelsesområde. Under disse omstændigheder, og hvor muligheden for momsfritagelse efter EU-domstolens praksis skal fortolkes strengt, og hvor det tillige konkret findes at være i strid med formålet bag fritagelsen af finansielle transaktioner at fritage ydelsen for moms, idet fastsættelsen af afgiftsgrundlaget ikke er forbundet med vanskeligheder i nærværende tilfælde, findes leveringen af adgang til G1-virksomhedterminalen ikke at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, uanset om elementet "Handelsværktøjer" isoleret set måtte være omfattet af fritagelsen, hvilket retten under de angivne omstændigheder ikke finder anledning til at tage stilling til. Den af Skatteministeriet nedlagte påstand om frifindelse tages herefter til følge. Efter sagens udfald skal H1-virksomhed betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, som ikke er momsregistreret. Omkostningerne er efter sagens værdi, der er momsbeløbet af den nedlagte påstand, sagens kompleksitet, forløb og udfald fastsat til 250.000 kr. til dækning af udgift til advokat. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. H1-virksomhed skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 250.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes med procesrente efter rentelovens § 8 a.