Straf – chokoladeafgift – moms – unddragelsens størrelse

Byrettens dom afsagt den 12. februar 2024 Rettens nr. 60-2085/2023 Politiets nr. Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. maj 2023. T er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10a, stk. 5, ved i perioden fra den 1. marts 2015 til den 8. februar 2017, som ejer og direktør i selskabet, G1-virksomhed (opløst efter konkurs), CVR nr. ...11, tidligere beliggende Y1-adresse i Y1-by, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, at have modtaget afgiftspligtige varer fra andre EU-lande uden forud for vareafsendelsen, at have ladet sig registrere som midlertidig varemodtager hos Skattestyrelsen, anmelde transporten til Skattestyrelsen samt indbetale afgiften af de afgiftspligtige varer til Skattestyrelsen, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 604.293 kr. i afgift. 2. overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i henholdsvis perioden fra den 1. marts 2015 til den 31. december 2015 og igen fra den 1. april 2016 til den 8. februar 2017, som ejer og direktør i selskabet, G1-virksomhed (opløst efter konkurs), CVR nr. ...11, tidligere beliggende Y1-adresse i Y1-by, med forsæt til at unddrage det offentlige moms, at have fortiet oplysninger om selskabets salgs- og købsmoms til brug for afgiftskontrollen, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 487.408 kr. i moms. 3. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., ved i perioden fra den 31. december 2015 til den 31. marts 2016, som ejer og direktør i selskabet, G1-virksomhed (opløst efter konkurs), CVR nr. ...11, tidligere beliggende Y1-adresse i Y1-by med forsæt til at unddrage det offentlige moms, at have undladt at anmelde virksomheden til momsregistrering hos Skattestyrelsen, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 24.204 kr. i moms. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde på 300.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af vidnet JB. Forklaringen er gengivet i retsbogen. Anklagemyndigheden og forsvareren var, efter gennemgang af fakturaer, enge om, at det unddragne beløb i sagens forhold 1 skal fratrækkes 14.000 kr. Det følger af Skattestyrelsens vurdering, sagens bilag 1-2, blandt andet: "4.1 Tilskæring chokoladeafgift Af bevismæssige årsager tilskæres chokoladeafgiften på 694.593 kr. med 76.300 kr., som omfatter afgiften for en del af de beslaglagte varer fra kontrollen den 8. februar 2017 samt afgiften for den skønnede mængde solgte varer. Tilskæring beslaglagte varer 53.187 kr. Tilskæring solgte varer 23.113 kr. I alt 76.300 kr. 4.1.1 Beslaglagte varer Nedenstående beslaglagte varer skæres fra, idet der er risiko for at varerne er omfattet af de fremlagte fakturaer. Der er dermed risiko for, at der straffes for det samme forhold to gange, såfremt varerne inddrages i opgørelsen af unddragelsen. De øvrige varer indgår i straffesagen, idet det kan konstateres, at disse ikke er omfattet af fakturaerne grundet manglende match på enhedsvægt. ... Det er oplyst af sagsbehandleren af kontrolsagen, at han formodede at alle de beslaglagte varer var nye varer, der ikke fremgik af de fremlagte fakturaer, idet der var tale om en relativt lang periode fra den senest dateret faktura den 17. august 2016 til kontrollens afvikling den 8. februar 2017. 4.1.2 Solgte varer Oplysningerne om salg af varer kommer fra skatteyder, og det kan ikke fastlægges præcist, hvilke varer der her er tale om, og om de er omfattet af de fremlagte fakturaer. Grundet usikkerhed skæres disse varer fra..." Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte har afvist at deltage i personundersøgelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det ikke er korrekt, at han ikke ønskede at deltage i en personundersøgelse. Han afviste at deltage på det tidspunkt, hvor han var indkaldt, da han på dette tidspunkt ikke havde fået beskikket en forsvarer. Han er (red.alder.nr.1.fjernet) og ugift. Han bor alene. Han er i øjeblikket sygemeldt efter at have haft (red.skade.nr.1.fjernet). Han får stadig smertestillende medicin. Han er positiv indstillet overfor samfundstjeneste, og han er villig til at udføre samfundstjeneste og samarbejde med Kriminalforsorgen. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Det kan lægges til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet var registreret som direktør af selskabet G1-virksomhed. Tiltalte har ikke afgivet forklaring under sagen. Vidnet, JB, har forklaret, at Skat den 8. februar 2017 foretog et uanmeldt besøg hos tiltalte. Under besøget blev der fundet et større varelager bestående af emballage og chokoladevarer. Varerne var sendt fra Y1-land og direkte til G1-virksomhed som modtager. Varerne er blevet talt op og registreret. Tiltalte har underskrevet en kvittering for beslaglæggelsen af de optalte varer. Det følger af chokoladeafgiftslovens § 10a, stk. 5, at en virksomhed, der ikke er registreret varemodtager, og som erhvervsmæssigt modtager afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet, inden vareafsendelsen fra udlandet skal registrere sig som midlertidigt registreret varemodtager hos skatteforvaltningen. En midlertidigt registreret varemodtager skal indbetale afgiften samtidig med registrering og anmeldelse af varetransporten, og således inden varerne indføres og modtages i Danmark. Det kan efter en samlet bevisførelse lægges til grund, at tiltalte ikke inden indførslen af de afgiftspligtige varer har søgt om midlertidig registrering som varemodtager, ligesom tiltalte ikke har anmeldt transporten og indbetalt afgiften af de af de afgiftspligtige varer til Skattestyrelsen. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10a, stk. 5. Vidnet har endvidere forklaret, at han opgjort omfanget af unddragelsen af afgift ud fra de beslaglagte varer og de købsfakturaer, som tiltalte har fremsendt. Disse fakturaer er sammenholdt med registreringerne i VIES systemet. De fakturerede mængder i fakturaerne er sammenholdt med de fundne mængder på det uanmeldte besøg. I opgørelsen er der fratrukket de fakturaer, som er sammenfaldne med den fundne mængder i de beslaglagte varer. Retten finder det herefter godtgjort, at den samlede chokoladeafgift for de beslaglagte og de solgte varer kan fastsættes til ikke under 604.293 kr. Det af forsvareren anførte omkring konfiskation kan ikke medføre en ændret vurdering. Henset til, at tiltalte forud for det uanmeldte besøg den 8. februar 2017 havde vedtaget og betalt en bøde, for et tilsvarende forhold den 17. januar 2017 ligeledes med indførsel af afgiftspligtige chokoladevarer, finder retten, at tiltalte har haft fortsæt til overtrædelse af straffelovens § 289. Det er herefter bevist, at det offentlige er blevet unddraget ikke under 604.293 kr. i afgift, og tiltalte derfor er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 i sagens forhold 1. Forhold 2 og 3 Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 2 og 3. Retten tager anklagemyndighedens påstand til følge, og tiltalte frifindes herefter for den rejste tiltale i sagens forhold 2 og 3. Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10a, stk. 5. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder indenfor en længstetid på 10 måneder udføre samfundstjeneste i 100 timer. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for bøde fastsættes til fængsel i 60 dage. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter og beløbets størrelse, men også på sagens behandlingstid. Henset til, at tiltalte har erklæret sig villig og i stand til at udføre samfundstjeneste, finder retten det ubetænkeligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Længstetiden fastsættes dog til 10 måneder henset til tiltaltes oplysninger om sygdomsforløb. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 10 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. _________________________________________________________________________________________________________________ Landsrettens dom Afsagt den 13. april 2026 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Kåre Mønsted, Mikael Friis Rasmussen og Jesper Furbo-Halken (kst.) med domsmænd). 7. afd. nr. S-644-24: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet)) (advokat SH, besk.) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 12. februar 2024 (60-2085/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har tillige anket med endelig påstand om stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet supplerende forklaring af vidnet JB. Tiltalte har forklaret bl.a., at han i den omhandlede periode var ejer af og direktør i G1-virksomhed. Han kan erkende, at han i forbindelse med modtagelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet med vilje unddrog det offentlige afgift. Han har ikke erkendt over for skattemyndighederne, at han havde solgt afgiftspligtige varer "sort" i et år, sådan som vidnet JB har forklaret for byretten. Han mindes ikke at have sagt til skattemyndighederne, at han havde købt sit lager af chokoladevarer af en mand i Y2-by, som det er anført i Skattestyrelsens "Vurdering af straffesag" af 12. april 2019, men han kan godt have sagt det i relation til noget emballage til isprodukter. Han er uenig i skattemyndighedernes opgørelse af det unddragne afgiftsbeløb. De varemængder, der er lagt til grund, er ikke korrekte. Alle de varer, han købte i virksomheden, blev betalt via bankoverførsler, og der ligger fakturaer på alle de varer, han havde på lageret den 8. februar 2017. Han har sendt alle fakturaer til skattemyndighederne. Hertil kommer, at nogle af de varer, han havde på lageret, var blevet ompakket. Han havde f.eks. selv ompakket 15 kilo-poser til ét kilo-poser. Det gjorde han manuelt med poser og forsegler. I nogle tilfælde var ompakningen foretaget af leverandøren forud for levering. Skattemedarbejderne tog imidlertid ikke højde for ompakningerne i forbindelse med registreringen, idet de blot noterede de mængdeangivelser, der var anført på kasserne, i stedet for at forholde sig til de konkrete mængder. Det er rigtigt, at han for byretten ikke forklarede, at alle varerne på lageret er omfattet af de fakturaer, han sendte til skattemyndighederne. Grunden til, at han ikke afgav forklaring for byretten, var, at han først ganske kort tid før hovedforhandlingen overhovedet blev klar over, at der var et retsmøde. Han mødtes først med sin forsvarer på dagen for hovedforhandlingen, og de nåede kun at tale sammen i ca. 20 minutter. Han følte sig ikke klar til at afgive forklaring. Under hovedforhandlingen for byretten fandt han nogle regnefejl, hvilket han gjorde sin forsvarer opmærksom på. Det førte til, at nogle beløb blev fratrukket. Det var også først i forbindelse med gennemgangen af sagen i byretten, og da vidnet JB afgav forklaring, at han blev opmærksom på, at skattemyndighedernes opgørelse af det unddragne afgiftsbeløb var baseret på fejlagtige varemængder; nemlig at varerne på lageret var talt med to gange. Han gjorde sin forsvarer opmærksom på det i en pause, men forsvareren gjorde det ikke gældende i retten. Han havde ikke tidligere interesseret sig nærmere for skattemyndighedernes opgørelser, idet han mest var optaget af, at hans virksomhed var ved at gå konkurs. Han købte typisk stort ind, og de varer, han fysisk havde på lager i februar 2017, hidrørte som forklaret fra de fakturerede indkøb i sommeren 2016. Mange af hans kunder var iskiosker, som har lukket om vinteren, hvorfor de ikke aftog så mange varer i den periode. De omhandlede chokoladevarer har lang holdbarhed på op til 2 år, og det var derfor ikke et problem, at han havde usolgte varer, der lå vinteren over. Hans salg var også det foregående år sæsonbestemt. Han ville nok være begyndt at købe varer ind igen omkring marts 2017. Han var billigere end sine konkurrenter, fordi han købte stort ind og ikke betalte afgift. Han solgte til grossister, der solgte videre i mindre mængder til iskiosker. Han havde kun ét fysisk lager; nemlig det på Y2-adresse i Y3-by. Han har kun købt de varer, der fremgår af fakturaerne. Varerne blev i alle tilfælde leveret med lastbil. Han hentede ikke selv varer i udlandet. De chokoladevarer, han indførte i en varebil den 17. januar 2017, havde han hentet i Y2-land. Det var i forbindelse med et leverandørskifte, idet produktet - groft chokoladedrys - han tidligere havde fået fra en Y1-nationalitet leverandør, smeltede i solen. Vidnet JB har forklaret bl.a., at han på kontroltidspunktet i 2017 havde arbejdet med denne type sager i ca. 10 år. Han er for nylig gået på pension. Den del af de beslaglagte varer, som er indgået i beregningsgrundlaget i straffesagen, er de varer, hvor enhedsvægten ikke svarede til de på fakturaerne anførte enhedsvægte. De kunne under kontrolbesøget den 8. februar 2017 konstatere, at varerne i det væsentlige lå i kasser, som var påført fragtseddel fra den Y1-nationalitet afsender. I kasserne lå varerne i poser med fremstillerens navn på. Langt de fleste varer var ikke pakket ud af den pose, de var leveret i. Som han erindrer det, lå de fleste af varerne i originale ét og to kilo-poser fra leverandørerne. Han vil anslå, at omkring 95 % af varerne lå i originalindpakning. Kun ganske få varer lå ikke i originalposer. Det fremstod ikke sådan, at der var foretaget ompakning i noget nævneværdigt omfang. Som forklaret for byretten kan det ikke udelukkes, at der er et vist beskedent overlap mellem beslaglagte varer og fakturerede varer. Der forelå kun meget lidt bilagsmateriale, og de havde f.eks. ikke salgsfakturaer at holde kvanta op imod. De fulgte en helt sædvanlig fremgangsmåde i forbindelse med kontrolbesøget. Der var tale om letfordærvelige varer, som helst ikke skal ligge for længe på et lager, og da den seneste faktura var fra august 2016, måtte han tro, at de beslaglagte varer var nye varer, der ikke havde med de fremlagte fakturaer at gøre. Han blev aldrig kontaktet af tiltalte efterfølgende. Det er ikke ualmindeligt, at personer, der får beslaglagt varepartier, ikke går op i de nærmere mængder. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for så vidt angår de beslaglagte varer bortså de fra varer, som ganske matchede indholdet af fire konkrete fakturaer. Det er nok rigtigt, at de omhandlede chokoladevarer mest var til konsum om sommeren. Fødevarestyrelsen foretog holdbarhedstjek på varerne. Der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at tiltalte havde andre leverandører end de konstaterede. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han på grund af følgerne af (red.skade.nr.1.fjernet) er blevet tilkendt førtidspension. Han er fortsat villig til i muligt omfang at udføre samfundstjeneste. Landsrettens begrundelse og resultat For landsretten har tiltalte erkendt sig skyldig i forsætlig unddragelse af afgift til det offentlige for i alt ca. 484.000 kr. Der er enighed om, at hvis dette afgiftsbeløb må lægges til grund, er forholdet ikke omfattet af straffelovens § 289, og at tiltalte på grund af indtrådt forældelse derfor skal frifindes. Spørgsmålet er, om de hos tiltalte beslaglagte varer, hvor afgiften er fastsat til 119.955 kr., er en del af de fakturerede varer, hvor afgiften andrager 484.338 kr. Landsretten bemærker, at tiltalte ikke tidligere - hverken over for skattemyndighederne eller under byrettens behandling af sagen - har gjort gældende, at skattemyndighederne har opgjort den unddragne afgift forkert. Landsretten finder det påfaldende, at synspunktet ikke tidligere er blevet gjort gældende af tiltalte; ikke mindst i lyset af hans forklaring for landsretten om, at han under byrettens behandling af sagen gjorde sin forsvarer opmærksom på en række fejl, og at forsvareren herefter gjorde nogle af disse fejl gældende, men ikke det omhandlede - væsentlige - opgørelsesspørgsmål. Selv om skattemyndighederne i forbindelse med opgørelsen af den samlede unddragne afgift har bortset fra dele af de beslaglagte varer for at undgå, at varer er indgået dobbelt i afgiftsberegningsgrundlaget, kan det efter bevisførelsen ikke helt udelukkes, at der fortsat er overlap mellem de beslaglagte varer og de varer, der foreligger fakturaer på. Efter vidnet JB’s sikre forklaring om sine iagttagelser og fremgangsmåde i forbindelse med kontrolbesøget, herunder konstateringen af, at langt den overvejende del af de beslaglagte varer lå i original indpakning, og at der ikke var overensstemmelse mellem enhedsvægten på de beslaglagte varer og de fakturerede varer, finder landsretten det imidlertid ubetænkeligt at lægge til grund, at overlappet mellem de beslaglagte varer og de varer, der foreligger faktura på, er så beskedent, at den samlede afgiftsunddragelse i hvert fald andrager 500.000 kr. I dette omfang findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. Fængselsstraffen findes efter forholdets karakter passende udmålt. Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget, idet det under hensyn til den samlede sagsbehandlingstid og oplysningerne om tiltaltes helbredsforhold findes ufornødent at fastsætte vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste. Henset til afgiftsunddragelsens beløbsmæssige omfang fastsættes tillægsbøden til 250.000 kr. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod tiltalte, T, stadfæstes med de ændringer, at vilkåret om udførelse af ulønnet samfundstjeneste udgår, og at tillægsbøden fastsættes til 250.000 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.