Aktionærlån – ligningslovens § 16 E – lån til familiemedlem – sædvanlig forretningsmæssig disposition

Sag BS-57769/2024-HEL Parter A (v/ advokat Kathe Hansen) mod Skatteministeriet (v/ advokatfuldmægtig Asta Holten Jacobsen) Denne afgørelse er truffet af dommer Ida-Louise Apostoli. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 22. november 2024. A har nedlagt påstand om principalt, at A’s aktieindkomst for 2016 nedsættes med 424.431 kr. subsidiært, at sagen vedrørende A’s aktieindkomst for 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Sagen angår, om et lån på i alt 424.431 kr. ydet af G1-virksomhed til IA skal beskattes som maskeret udbytte hos hovedanpartshaveren, A, i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A. Sagen omhandler en prøvelse af Skatteankenævn Nordsjællands afgørelse af 27. august 2024. Af denne afgørelse fremgår bl.a. følgende: " Faktiske oplysninger Klageren er stifter og eneejer af G1-virksomhed (herefter benævnt selskabet), som blev stiftet den 31. august 2014. Selskabets formål er at drive restaurationsvirksomhed. Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om selskabets pengeoverførsler til og fra udlandet. Ved en gennemgang af selskabets konto i F1-bank med kontonr. X1-konto har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet den 20. december 2016 har overført 424.431,60 DKK (553.000 SEK) til Y1-land med posteringsteksten "(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)". Selskabets tidligere revisor har til Skattestyrelsen oplyst følgende: "Jeg henviser til vedlagte kopi af bogføringen i 2016: 1. De omtalte beløb vedr. køb af lejlighed i Y1-land, som senere bliver solgt i 2018. 2. Der er altså tale om den samme lejlighed - købt i 2016 - solgt i 2018. 3. Der er som tidligere nævnt sket en misforståelse, da købet blev bogført, som en lejlighed der tilhørte selskabet. (se vedlagte). 4. Det viser sig, at selskabet havde et tilgodehavende i 2016 hos (red.familie.nr.1.fjernet). … Ifølge oplysningerne fra selskabets tidligere revisor er overførslen af de 424.431,60 DKK ikke sket som led i selskabets erhvervelse af en lejlighed som bogført. I stedet er der ved overførslen tale om et udlån til klagerens familie. Skattestyrelsen har efterfølgende anmodet revisoren om følgende oplysninger: "I forbindelse med det fremsendte materiale bedes du fremsende følgende yderligere oplysninger: 1. I forbindelse med, at selskabet har et tilgodehavende hos (red.familie.nr.1.fjernet), er der så lavet et gældsbrev? Såfremt der er lavet et gældsbrev, bedes kopi af dette fremsendt. 2. Er tilgodehavende hos (red.familie.nr.1.fjernet) blevet indbetalt til selskabet? Såfremt beløbet er indbetalt til selskabet, bedes dokumentation samt bogføring af dette fremsendt. 3. Hvorledes er bogføring af tilgodehavendet foretaget i 2017 og efterfølgende år? Dokumentation og bogføring herfor bedes fremsendt." Revisoren har efter Skattestyrelsens henvendelse fremsendt kopi af side 1 af Skattestyrelsens forslag til afgørelse samt bogføringsmaterialet, der tidligere er fremsendt. Revisoren har også sendt dokumentation for køb og salg af ejendom i Y1-land, som er foretaget af IA. Klagerens tidligere repræsentant har i klagen oplyst, at klageren i 2016 via selskabet lånte 424.431 DKK til IA i forbindelse med køb af ejendom. Klagerens tidligere repræsentant har desuden oplyst, at IA i 2018 tilbagebetalte lånet via to overførsler på 33.000 SEK og 632.558 SEK til klagerens private konto, i alt 478.864 DKK. Overskydende beløb på 54.433 DKK er et lån mellem klageren og IA. IA er ifølge oplysning fra klagerens tidligere repræsentant gift med klagerens nevø. Klagerens tidligere repræsentant har i forbindelse med klagen fremlagt et gældsbrev mellem selskabet og IA, som er dateret den 2. november 2016. Gældsbrevet er underskrevet af IA som låntager og af klageren som långiver på vegne af selskabet. Af gældsbrevet fremgår: "G1-virksomhed som långiver giver hermed et tilbud om et lån op til 450.000 DKK til IA som låntager. Lånet er rentefrit frem til 31.12.2018. Herefter vil rentesatsen udgøre mindst 4 % p.a. og maksimum 6 % p.a. Endelig rentesats vil opgøres pr. 31.12.2018 ved manglende betaling af lånet. Lånet er afdragsfrit og skal indfries inden 31.12.2018. Ved benyttelse af lånetilbuddet vil lånebeløbet blive overført til låntager anviste konto fra långivers konto. Lånetilbuddet er gældende frem til 31.12.2016." Ifølge klagerens nuværende repræsentant har selskabet udlånt 424.431 kr. til IA med henblik på at opnå en gevinst på den ejendom, som IA købte i Y1-land. Det blev i den anledning aftalt mellem partnerne, at enhver gevinst ved et fremtidigt salg, tilkom selskabet, og at et eventuelt frasalg forventeligt skulle finde sted inden udgangen af 2018. Repræsentanten har desuden oplyst, at overførslen i 2016 skete til ejendomsmæglerens konto. Tilsvarende er beløbene i 2018 overført fra ejendomsmæglerens konto. … Skatteankenævn Nordsjællands afgørelse Skatteankenævnet skal tage stilling til, om det udbetalte beløb fra selskabets konto på 424.431 kr. er forretningsmæssigt begrundet, eller om overførslen alene er sket i klagerens personlige interesse i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet, og at han derfor skal beskattes af beløbet som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A. Retsgrundlaget Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom godet ikke er tilfaldet hovedaktionæren personligt, men derimod f.eks. en hovedaktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende l999/2000, Tillæg A, spalte 6470- 6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR . Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber mv. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der imellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 20l2 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012. Indirekte lån er ifølge ordlyden også omfattet af bestemmelsen. Af bemærkningerne til lovforslag til ligningslovens § 16 E (L199, Folketinget 2011-2l) fremgår: "En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller lån. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. (...) Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet. (...) Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn." Der henvises i øvrigt til Højesterets dom af 24. maj 2023, offentliggjort som SKM2023.273.HR , som angik om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 A. Højesteret fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt. Højesteret fandt endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet. Højesteret fandt således, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende. Nævnets afgørelse Der er fremlagt et gældsbrev af 2. november 2016, hvori selskabet som långiver har afgivet et tilbud om et lån op til 450.000 kr. til IA. Det fremgår blandt andet af gældsbrevet, at lånetilbuddet er gældende frem til den 31. december 2016. Selskabet har den 20. december 2016 overført 424.431 kr. til IA i forbindelse med køb af ejendom. Herefter og henset til at overførslen ifølge repræsentanten er sket med afsæt i gældsbrevet, at der er sket overførsler fra IA i 2018 i forbindelse med salget af ejendommen og sagens oplysninger i øvrigt, finder nævnet, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at overførslen til IA på 424.431 kr. udgør et udlån fra selskabet. Det er ikke godtgjort, at lånet er sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og lånet anses heller ikke for at vedrøre selskabets restaurationsdrift eller forhold i øvrigt. Herefter og henset til at selskabets lån til IA således savner forretningsmæssig begrundelse, finder nævnet, at lånet alene må anses for ydet i kraft af klagerens personlige relation til IA. Lånet anses således for at have passeret klagerens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til klageren. Der henvises til Højesterets dom af 24. maj 2023, offentliggjort som SKM2023.273.HR . Der er i øvrigt ikke tale om et lån fra et pengeinstitut eller lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Selskabets lån til IA på 421.431 kr. skal derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og klageren er som følge heraf skattepligtig af beløbet som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, men med en ændret begrundelse." Forklaringer A har forklaret bl.a., at selskabet lånte penge til IA, for at hun kunne købe en ejendom i Y1-land. Ejendommen skulle senere sælges. Overskuddet fra salget skulle tilgå hans selskab. Han fik pengene tilbage fra IA i 2018. Han har rådført sig med sin revisor både i 2016 og 2018. Lånet blev udbetalt til en Y1-nationalitet ejendomsmægler. Hans virksomhed har ikke udlånt penge til andre. Aftalen med IA var mundtlig. Han stolede på IA, der var gift med hans nevø. IA har forklaret bl.a., at hun lånte penge af A’s selskab til at købe en lejlighed i Y1-land. Hun er gift med A’s nevø. Lånet, der blev givet i 2016, blev tilbagebetalt ca. halvandet år senere, da hun solgte lejligheden, med tillæg af profitten. Aftalen om tilbagebetaling inklusiv profit blev indgået mundtligt kort efter gældsbrevet. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført bl.a.: "… Det gøres i første række gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje min aktieindkomst for 2016 som foretaget af Skattestyrelsen, idet der utvivlsomt er foretaget et udlån fra mit selskab/via mit selskab G1-virksomhed, cvr.nr. ...11 udlåner kr. 450.000 til IA. At der er tale om et udlån via mit selskab G1-virksomhed, cvr.nr. ...11 udlåner kr. 450.000 til IA når Skatteankenævnet frem til hele to gange jf. bilag 1 og bilag 2. Det er også tydeligt, at jeg så bliver beskattes af to omgange for samme låneforhold, om end der er transaktionsspor, der dokumenterer, at beløbet i 2016 tilgår IA uden at passere min privatkonto eller økonomi i det hele. IA er ikke en person, der er omfattet af Ligningslovens § 2, og dermed kan Ligningslovens § 16E ikke finde anvendelse. Der er desuden dokumentation for, at begge transaktioner er foregået via ejendomsmægler. Når nu jeg allerede er blevet beskattet for beløbet i forbindelse med tilbagebetalingen af lånet i 2018, skal jeg naturligvis ikke beskattes for udlånet i 2016, idet dette beløb beviseligt er tilgået IA og ikke i nogen henseende har passeret min privatøkonomi, hverken faktisk eller retligt. Der foreligger ikke et indirekte lån i ligningslovens § 16 E’s forstand, idet: Beløbet har aldrig passeret sagsøgers økonomi. Jeg har ikke haft rådighed over beløbet. Det bemærkes, at der forelå investeringshensigt, og der foreligger gældsbrev. Der foreligger dokumenteret tilbagebetaling. Manglende skriftlig aftale om avancefordeling kan ikke i sig selv føre til omkvalifikation. Overførslen skete direkte til Y1-nationalitet ejendomsmægler. Der foreligger gældsbrev mellem selskabet og låntager. Sagsøgte forudsætter uden dokumentation, at en personlig relation i sig selv medfører indirekte lån. Dette er ikke korrekt retstilstand. Sagen skal i givet fald hjemvises, idet det ellers vil være åbenbart urimeligt, at den sammen transaktion skal beskattes to gange hos den samme skatteyder, dvs. mig. Byretten skal derfor hjemvise sagen, så Skattestyrelsen får mulighed for at foretage en behørig oplysning af sagen. Som tidligere skrevet i min stævning, side 1, lavende min daværende revisor en del fejl, herunder også fejl om at min revisor troede, at det var mit selskab, som købte ejerlejligheden i Y1-land, men det var det ikke. … Herudover kan jeg oplyse, at det blot var en mundtlig aftale mellem mig og IA, at en gevinst ved salg lejligheden i Y1-land skulle der falde et afkast til mig. … Lånet, som IA havde udlånt, bliver i 2018, konkret den 20.11.2018 og den 07.12.2018 tilbagebetalt til G1-virksomhed, cvr.nr. ...11, idet selve tilbagebetalingen sker til min private bankkonto i F1-bank. … Konsekvensen bliver, at jeg bliver beskattet 2 gange for det samme låneforhold, både ved udlånet i 2016 og ved tilbagebetalingen i 2018, hvilket jeg ikke mener er rimeligt og åbenbart forkert. Der er tale om et lån på sædvanlige vilkår, og udlånet foretages fra bankkonto til bankkonto, og transaktionerne kan derfor følges. Det er min opfattelse, at det ikke er atypisk at udlåne fra mit selskab for at få en gevinst. Det gøres i første række gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje min aktieindkomst for 2016 som foretaget af Skattestyrelsen, idet der utvivlsomt er foretaget et udlån fra mit selskab/via mit selskab G1-virksomhed, cvr.nr. ...11 udlåner kr. 450.000 til IA. … Når nu jeg allerede er blevet beskattet for beløbet i forbindelse med tilbagebetalingen af lånet i 2018, skal jeg naturligvis ikke beskattes for udlånet i 2016, idet dette beløb beviseligt er tilgået IA og ikke i nogen henseende har passeret min privatøkonomi, hverken faktisk eller retligt. …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.: "… Skatteministeriet gør overordnet gældende, at lånet fra G1-virksomhed til IA udgør et indirekte lån til A, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og som derfor er skattepligtigt for A på lånetidspunktet. … Som led i Skattestyrelsens projekt Money Transfer foretog styrelsen kontrol af G1-virksomhed’ pengeoverførsler til og fra udlandet (bilag 3, s. 1). Skattestyrelsen konstaterede herved, at G1-virksomhed den 20. december 2016 overførte 553.000 SEK til "(red.tekst.nr.1.fjernet)" i Y1-land med posteringsteksten "(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)" (bilag A). Det overførte beløb udgør 424.431,60 DKK (bilag B). … Under retssagen er det uomtvistet, at G1-virksomhed lånte 424.431,60 kr. til IA i 2016. … Skatteministeriet gør ikke gældende, at lånet fra G1-virksomhed er ydet til en fysisk person, der selv har en forbindelse til G1-virksomhed omfattet af ligningslovens § 2. Såfremt dette var tilfældet, ville lånet være skattepligtigt hos låntager selv, dvs. IA. Ministeriet gør derimod gældende, at der mellem G1-virksomhed og A er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. A skal derfor beskattes af lånet, hvis lånet fra G1-virksomhed til IA må anses for at være ydet indirekte til A i ligningslovens § 16 E’s forstand. … I overensstemmelse med forarbejderne til ligningslovens § 16 E er det i retspraksis slået fast, at lån til nærtstående personer, som ikke selv ejer aktier, anses for at være indirekte lån til hovedaktionæren omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. bl.a. UfR 2023.3527 H (kæreste og vordende far til hovedanpartshaverens barn), SKM2022.235.ØLR (samlever) og SKM2024.97.BR (hovedaktionærens far). I UfR 2023.3527 H udtalte Højesteret blandt andet, at de angivne eksempler i forarbejderne ikke kan anses for en udtømmende beskrivelse af, i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til en hovedanpartshaver. Ligningslovens § 16 E skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 16 A, der hjemler beskatning af udbytte, herunder maskeret udbytte. Ligningslovens § 16 E indebærer, at lån - der som udgangspunkt ikke udgør en formuefordel for låntager, og som derfor sædvanligvis ikke skal beskattes - i skatteretlig henseende skal betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt. En anpartshavers hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt har karakter af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A. … Praksis vedrørende ligningslovens § 16 A viser entydigt, at det afgørende i den situation er, om det udloddede beløb må anses for udbetalt i selskabets interesse eller i aktionærens interesse, og dermed om beløbet skal anses for at have passeret aktionærens økonomi. Praksis viser også, at dispositioner, der ikke varetager selskabets driftsrelaterede eller forretningsmæssige interesser, anses for at være et udslag af den personlige forbindelse mellem aktionæren og den nærtstående, og dispositionen anses derfor for gennemført i aktionærens interesse, medmindre der er tale om almennyttige formål, jf. eksempelvis TfS 1999,728 H, SKM2004.106.HR , UfR 2008.1199 H. … A har ikke dokumenteret, at lånet til IA er ydet i G1-virksomhed’ driftsmæssige interesse. A har således ikke fremlagt nogen dokumentation for, at lånet skulle være ydet med henblik på at sikre en gevinst for selskabet i forbindelse med salg af ejendommen. A har endvidere bekræftet, at der ikke er indgået en skriftlig aftale mellem ham og IA om, at enhver gevinst ved et fremtidigt salg tilkom selskabet (replikken, s. 1, 3. afsnit). A’s skiftende og upræcise forklaring vedrørende overførslen til IA skærper hans bevisbyrde for, at overførslen har karakter af en investering foretaget i selskabets interesse. Denne skærpede bevisbyrde er ikke løftet. Lånet må på ovennævnte baggrund anses for at være et udslag af A’s personlige relation til IA, jf. herved også UfR 2023.3527 H. Lånet fra G1-virksomhed til IA er som følge heraf et indirekte lån til A, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. … Det følger som anført ovenfor af både forarbejderne til bestemmelsen og af den foreliggende højesteretspraksis, at der skal ske beskatning af lånet på lånetidspunktet, uanset om lånet efterfølgende indfries. Den omstændighed, at IA i 2018 har tilbagebetalt lånet til A’s personlige konto, og at A i medfør af ligningslovens § 16 A er beskattet af denne tilbagebetaling - der tilkom G1-virksomhed som långiver - som maskeret udbytte fra G1-virksomhed, ophæver derfor ikke beskatningen af lånet på lånetidspunktet. … A har ikke godtgjort, at der er tale om et lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition i ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt.’s forstand. … Lånet fra G1-virksomhed, der ifølge låneaftalen er afdragsfrit og ydes uden sikkerhedsstillelse (bilag 6), er ikke ydet på tilsvarende vilkår som mellem uafhængige parter, og der er ikke i øvrigt oplyst om forhold, som indebærer at lånet kan anses for ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det bemærkes herved, at det som anført ovenfor i afsnit 3.3 er udokumenteret, at lånet blev ydet med henblik på at opnå et afkast til selskabet. Den forhold, at selskabet måtte have opnået en forretning eller mindre afkast af lånebeløbet indebærer under alle omstændigheder ikke, at lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. herved UfR 2023.1955 H og UfR 2023.3527 H. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøger har i den forbindelse præciseret, at det gøres gældende, at lånet var forretningsmæssigt begrundet. Rettens begrundelse og resultat Efter ligningslovens § 16 E behandles lån fra et selskab til en fysisk person, der som hovedaktionær har bestemmende indflydelse på selskabet, jf. ligningslovens § 2, efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, når lånet ikke er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet. Det betyder, at hovedaktionæren skal beskattes af lånet som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, uanset om lånet efterfølgende tilbagebetales til selskabet, jf. UfR 2022.4422 H. Et lån, som selskabet har ydet til en person i kraft af den personlige relation mellem denne person og selskabets hovedaktionær, anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og beskattes derfor på samme måde, som hvis lånet var ydet direkte til hovedaktionæren, jf. UfR 2023.3527 H. Også i dette tilfælde skal hovedaktionæren derfor beskattes af lånet som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A. Den foreliggende sag angår et lån på i alt 424.431 kr., som sagsøgers selskab, G1-virksomhed, har ydet til IA i indkomståret 2016. Sagsøger er eneejer af selskabet, som driver restaurationsvirksomhed, og IA er hans nevøs ægtefælle. Hun havde brug for pengene til køb af en lejlighed i Y1-land. Der blev ikke stillet sikkerhed for lånet, som var rentefrit. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at sagsøger ikke har godtgjort, at selskabets udlån til IA var en forretningsmæssig disposition for selskabet. Lånet skal derfor bedømmes som udslag af den familiemæssige relation mellem sagsøger og IA. Det er derfor omfattet af ligningslovens § 16 E og skal beskattes som maskeret udbytte til sagsøger i henhold til ligningslovens § 16 A i indkomståret 2016, hvor lånet er ydet. For den skattemæssige behandling af lånet i indkomståret 2016 er det uden betydning, om tilbagebetaling har fundet sted i 2018. Endvidere er de skattemæssige konsekvenser af tilbagebetaling af lånet i 2018 også uden betydning for beskatningen af sagsøger i indkomståret 2016. Af disse grunde tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.