Eksportgodtgørelse nægtet - Nedvejet køretøj uden ny afgiftsberigtigelse

Motorstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjet under henvisning til, at køretøjet ikke er afgiftsberigtiget i forbindelse med nedvejningen af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1 a, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling med henblik på værdifastsættelse af køretøjet og beregning af eksportgodtgørelse. Faktiske oplysninger Selskabet anmodede den 31. oktober 2023 om eksportgodtgørelse for en RENAULT, MA­STER, 2.3 dCi S&S 135 - varebil, stelnummer […]. Køretøjet er første gang registreret i Køretøjsregisteret den 2. december 2014 som varebil med en teknisk og tilladt totalvægt på 3.300 kg og registreret med anvendelsen godstransport erhverv. I forbindelse med et ejerskifte blev køretøjet synet den 19. januar 2021, hvor køretøjets tilladte totalvægt blev nedvejet til 3.000 kg og registreret med anvendelsen godstransport privat/erhverv. Der er i forbindelse med nedvejningen af den tilladte totalvægt ikke sket en afgiftsberigtigelse af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 1 a. Køretøjet blev afmeldt fra Køretøjsregisteret den 15. juni 2023, og køretøjet blev synet og toldsynet i registreringsklar stand den 31. oktober 2023. Selskabet har i forbindelse med anmodningen om eksportgodtgørelse fremsendt dokumentation for udførsel af køretøjet her fra landet. Motorstyrelsen godkendte dokumentationen for udførsel af køretøjet den 21. november 2023, hvorefter køretøjet blev videresendt til værdiansættelse med henblik på at beregne eksportgodtgørelsen. Motorstyrelsen blev herefter opmærksom på, at køretøjet ikke var afgiftsberigtiget i forbindelse med nedvejningen af den tilladte totalvægt den 19. januar 2021, hvorfor Motorstyrelsen har truffet den påklagede afgørelse, hvor Motorstyrelsen har afvist at udbetale eksportgodtgørelse for køretøjet, da køretøjet ikke blev afgiftsberigtiget i forbindelse med nedvejningen. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjet under henvisning til, at køretøjet ikke er afgiftsberigtiget i forbindelse med nedvejningen af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1 a, jf. § 7 b. Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: "Du har den 31-10-2023 anmodet om eksportgodtgørelse for en RENAULT, MA­STER, 2.3 dCi S&S 135 - varebil. Med stel nummer […]. Vi har nu afgjort din sag. Resultatet er: · Du kan ikke få eksportgodtgørelse. […] Begrundelse Vores vurdering Vi vurderer, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt. Sagens oplysninger Du har anmodet om eksportgodtgørelse. Køretøjet blev afmeldt i Motorregistret den 15-06-2023. Køretøjet er i forbindelse med synet den 19-01-2021 nedvejet fra en tilladt totalvægt på 3300 kg til en tilladt totalvægt på 3000 kg. Der er ikke betalt yderligere registreringsafgift som følge af nedvejningen. Dine øvrige bemærkninger til sagen Din partsrepræsentant mener, at der ikke er tale om et ikke-afgiftsberigtiget køretøj og henviser til registreringsafgiftslovens §1 a, stk. 2. og § 7 b, stk. 2. Hvad har vi lagt vægt på? Vi har lagt vægt på, at køretøjet er nedvejet, og derfor skal afgiftsberigtiges på ny. Vi har også lagt vægt på, at der ikke er betalt ny registreringsafgift som følge af nedvejningen (differenceafgift), og at køretøjet derfor ikke kan anses for at være afgiftsberigtiget. Desuden har vi lagt vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for eksportgodt­gørelse, er at køretøjet er korrekt afgiftsberigtiget. Vi har gennemgået sagen på ny og bemærker, at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1 a, at et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og det efterfølgende nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigti­gelsen. Da sagens køretøj ikke er afgiftsberigtiget på ny som følge af nedvejningen, kan der ikke udbetales eksportgodtgørelse, medmindre køretøjet opvejes Om reglerne Det er en betingelse for at få godtgjort afgiften af et brugt motorkøretøj, at køretøjet er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4-5 e, 29 eller 29 a, samt at kø­retøjet er afmeldt i Motorregistret og udført af landet. Det står i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og det efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægt­grænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen. Det gælder også, hvis det det sker hen over en af de vægtgrænser for køretøjets til­ladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejnin­gen. Det står i registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1. Der skal således betales ny registreringsafgift, hvis der sker nedvejning hen over en af følgende vægtgrænser: 0 - 2.000 kg 2.001 - 2.500 kg 2.501 - 3.000 kg 3.001 - 4.000 kg Over 4.000 kg Vægtgrænserne fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 4. Ved beregningen af den nye registreringsafgift modregnes den del af bilens værdi, der udgør registreringsafgift beregnet efter den tidligere vægtgrænse. Det står i registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2. […]" Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 24. juni 2025 udtalt følgende: "[…] Retten til eksportgodtgørelse Sagens forløb ved Motorstyrelsen Motorstyrelsen modtaget den 31. oktober 2023 anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjet. Der bliver den 17. november 2023 indsendt dokumentation for eksportgodtgørelse, denne dokumentation godkendes den 21. november 2023, parten adviseres om denne godkendelse ved brev " Vi sender din sag videre, H1 ApS (Modtager)" af den 21. november 2023. Parten henvender sig den 2. februar 2024 til Motorstyrelsen ved mail "VS: 23-1554749", her spørger parten ind til fremdriften for sagen. Parten henvender sig igen den 15. marts 2024 angående fremdriften på sagen, se dokumenterne "RQH nummer RQH[…]" og "Eksport - igangværende sag. - RQH[…]", her svare Motorstyrelsen den 18. marts 2024 at der stadig arbejdes med at løse udfordringer med at køre sagen igennem DMR. Motorstyrelsen fremsender den 13. september 2024 forslag til afgørelse, her skrives der parten ikke kan få eksportgodtgørelse, men at der ved en ny anmodning om eksportgodtgørelse skal foretages en opvejning af køretøjet eller der skal betales en yderligere registreringsafgift for køretøjet. Parten ringer den 13. september 2024 til Motorstyrelsen, her anmoder parten om en værdifastsættelse af køretøjets differenceafgift, på baggrund af denne anmodning opretter Motorstyrelsen sag 24-1452807. Der fremsendes den 18. september 2024 en afgørelse om differenceafgift for køretøjet, denne afgørelse er fremsendt fra sag 24-1452807 og er vedhæftet som "AFGØRELSE - NEDVEJNING, H1 ApS (Modtager)". Der modtages den 27. september 2024 bemærkning til forslaget af den 13. september 2024 og afgørelsen af den 18. september 2024, se dokumenterne "Bemærkninger til Motorstyrelsens forslag til afgørelse" og VS: "Vores sagsnummer 302032 - Motorstyrelsens sagsnummer 23-1554749 og 24-1452807". Der fremsendes den 20. december 2024 annullering af afgørelsen af den 18. september 2024 samt et forslag til afgørelse, se brevet "Vi annullerer vores tidligere afgørelse, R1 Advokatpartnerselskab (Modtager)". Der er den 8. januar 2025 indsendt bemærkninger til Motorstyrelsens forslag, disse er medsendt som "Bemærkninger ti Motorstyrelsens forslag til afgørelse" og "VS: Vores J.nr. 302032 - jeres sagsnr. 23-15547449". Det skal bemærkes, at rådgiver i bemærkninger skriver, at der er indsendt bemærkninger til forslag af den 13. september 2024 den 17. september 2024, det kan vi ikke genkende, Motorstyrelsen modtog den 27. september 2024 bemærkninger fra rådgiveren. Motorstyrelsen fremsender den 21. marts 2025 afgørelse til rådgiver, dette er den påklagede afgørelse. Rådgiver skriver i klagen, at der er fremsendt en afgørelse fra Motorstyrelsen den 25. marts 2025, vi antager dette er en tastefejl da vi ikke har sådan en afgørelse. Er der tale om et ikke-afgiftsberigtiget køretøj Det er en betingelse for at få godtgjort afgiften af et brugt motorkøretøj, at køretøjet er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4-5 e, 29 eller 29 a, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, at et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og det efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen. Det gælder også, hvis det sker hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen. Der skal således betales ny registreringsafgift, hvis der sker nedvejning hen over en af følgende vægtgrænser, jf. registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 4: 0 - 2.000 kg 2.001 - 2.500 kg 2.501 - 3.000 kg 3.001 - 4.000 kg Over 4.000 kg. Sagens køretøj er i forbindelse med et syn den 19. januar 2021 nedvejet fra en tilladt totalvægt på 3.300 kg til en tilladt totalvægt på 3.000 kg., men er ikke afgiftsberigtiget på ny som følge heraf. Det er herefter Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke kan anses for at være afgiftsberigtiget, hvorfor der ikke er ret til eksportgodtgørelse. Vi er opmærksomme på, at det af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, fremgår, at den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Hertil bemærker vi, at § 1 a, stk. 2, alene er en modregningsregel, der betyder, at der ikke skal betales fuld afgift, men alene en differenceafgift. Modregningsreglen ændrer efter vores opfattelse ikke på, at køretøjet skal afgiftsberigtiges på ny og derfor ikke kan anses for at være afgiftsberigtiget. Motorstyrelsens handling ved nedvejning af et køretøj Vi bemærker, at en eventuel manglende handling fra Motorstyrelsens side - som argumenteret for af parten - ikke ændrer på sagens faktiske omstændigheder, hvorefter køretøjet er nedvejet, og der ikke er betalt registreringsafgift som følge af nedvejningen. Vi bemærker, at hvis ikke sagens køretøj opvejes, vil det resultere i en beregnet eksportgodtgørelse, som er højere, end hvad klageren ville være berettiget til. Det skyldes, at eksportgodtgørelsen beregnes på grundlag af køretøjets aktuelle afgiftsklasse. Hvis et køretøj nedvejes, uden at der betales yderligere registreringsafgift, vil eksportgodtgørelsen således blive beregnet ud fra en anden afgiftsklasse, end den afgiftsklasse, hvorefter køretøjet er afgiftsberigtiget. Ydermere skal det bemærkes, at den manglende ret til eksportgodtgørelse, ikke kan sidestilles med en hæftelse for tidligere ejers nedvejning og deraf manglende afgiftsberigtigelse. Retten til eksportgodtgørelse Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 angiver udtømmende, i hvilke tilfælde der kan udbetales eksportgodtgørelse. Da køretøjet i denne sag ikke er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4-5 d, 29 eller 29 a, kan der ikke udbetales eksportgodtgørelse. […]" Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse er opfyldt, subsidiært at der udbetales eksportgodtgørelse på baggrund af en værdiansættelse af køretøjet før nedvejningen. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: "2. SAGSFREMSTILLING Køretøjet blev synet den 19. januar 2021, og blev i den sammenhæng nedvejet fra en tilladt totalvægt på 3300 kg til en tilladt totalvægt på 3000 kg. I forbindelse med nedvejningen blev der efter Motorstyrelsens oplysninger ikke opkrævet yderligere registreringsafgift af Motorstyrelsen hos køretøjets daværende ejer. Køretøjet blev afmeldt i Motorregistret den 15. juni 2023. G1 havde købt køretøjet af en kunde uden viden om, at der ikke var betalt differenceafgift i forbindelse med nedvejning af køretøjet i 2021. Den 26. juni 2023 købte klager køretøjet af G1 via en auktion på platformen […]. Klager var heller ikke vidende om, at der ikke var betalt differenceafgift, da klager købte køretøjet og heller ikke, da han i november 2023 anmodede om eksportgodtgørelse. Det fremgik således ikke af Motorregistret, at der ikke var betalt differenceafgift af køretøjet. 2.1. Forløbet hos Motorstyrelsen Af Motorstyrelsens sagsnotat fremgår, at Motorstyrelsen den 21. november 2023 behandlede den indsendte eksportdokumentation i forbindelse med klagers anmodning om eksportgodtgørelse. Motorstyrelsen vurderede i den sammenhæng, at dokumentationen for køretøjets udførsel var fyldestgørende. Køretøjet var derfor dokumenteret udført, og blev derfor sendt videre til værdifastsættelse med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse. Den 15. februar 2024 noterede Motorstyrelsens sagsbehandler følgende i Motorstyrelsens sagsnotat: "Der er ikke betalt for nedvejning d.19-01-2019 ved syn og ejerskifte og er gået på lav vægtafgift, aftaler med leder og tager [navn udeladt]s udtalelser med i overvejelsen af hvad der skal gøres i sagen. I disse sager hvor køretøjet er kommet ud af landet, der kunne vi evt. syne/opveje køretøjet for at få sagen afsluttet og lave en genberegning opkrævning på vægtafgift til oprindelig ejer" Syv måneder senere, den 13. september 2024, noterede en anden sagsbehandler følgende i sagsnotat: "Afslag på anmodning om eksportgodtgørelse da køretøjet er nedvejet 19. januar 2021 uden at der er betalt ekstra registreringsafgift i den forbindelse - Frist 30/9 2024" Motorstyrelsens sagsnotat fremlægges som bilag 2. Motorstyrelsen fremsendte samme dag, den 13. september 2024, et forslag til afgørelse, omhandlende afslag på eksportgodtgørelse for køretøjet som følge af, at tidligere ejer ikke havde betalt differenceafgift i forbindelse med nedvejning af køretøjet den 19. januar 2021. Der blev ligeledes lagt op til, at Klager skulle indbetale den manglende differenceafgift. På vegne af Klager blev der sendt bemærkninger hertil den 17. september 2024, hvor det blev gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at pålægge klager hæftelse for den afgift, der skulle være indbetalt af en tidligere ejer. Der er alene adgang til at gøre hæftelse gældende mod den, der ejede køretøjet på tidspunktet, hvor nedvejningen blev foretaget. På trods heraf traf Motorstyrelsen den 18. september 2024 afgørelse om at opkræve den manglende differenceafgift hos klager, jf. bilag 3. Motorstyrelsen traf således afgørelse om, at klager skulle betale 20.644 kr. i afgift, før klager kunne få udbetalt eksportgodtgørelse. Af afgørelsens side 2 fremgår, at Motorstyrelsen agtede at træffe afgørelse om afslag på eksportgodtgørelse, såfremt klager ikke betalte differenceafgiften. Det fremgår videre af afgørelsen, at den oprindeligt indbetalte registreringsafgift på 23.841 kr. blev modregnet i den beregnede differenceafgift. Den 20. december 2024 annullerede Motorstyrelsen dog afgørelsen af 18. september 2024 om opkrævning af differenceafgift over for klager, jf. bilag 4, som følge af, at afgørelsen blev anset for ugyldig. Samtidig med annulleringen af afgørelsen fremsendte Motorstyrelsen et fornyet forslag til afgørelse, og fastholdt, at der ikke kunne udbetales eksportgodtgørelse. Motorstyrelsen traf herefter afgørelse den 21. marts 2025 i overensstemmelse med forslaget, hvormed klager blev nægtet eksportgodtgørelse. 2.2. Motorstyrelsens afgørelse af 25. marts 2025 Af Motorstyrelsens afgørelse fremgår, at det er Motorstyrelsens opfattelse, at et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og det efterfølgende nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 1a. Køretøjet anses således ifølge Motorstyrelsen ikke for at have været et afgiftsberigtiget køretøj fra perioden, hvor det blev nedvejet den 19. januar 2021, og indtil det blev afmeldt den 15. juni 2023. Det er endvidere Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet skal være korrekt afgiftsberigtiget, før der er adgang til eksportgodtgørelse. Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af registreringsafgiftsloven, at det er en betingelse for at få godtgjort afgiften af et brugt motorkøretøj, at køretøjet er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4-5 e, 29 eller 29 a, samt at køretøjet er afmeldt i Motorregistret og udført af landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Selvom Motorstyrelsen har trukket afgørelsen om særskilt opkrævning af registreringsafgift over for klager tilbage, så fastholder Motorstyrelsen, at forudsætningen for at udbetale eksportgodtgørelse for køretøjet er, at køretøjet opvejes i en dansk synshal, hvorefter klager vil kunne få beregnet eksportgodtgørelse ud fra den tilladte totalvægt før nedvejningen. Alternativt skal klager betale den yderligere registreringsafgift som følge af nedvejningen. 3. ANBRINGENDER Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte klager udbetaling af eksportgodtgørelse, idet køretøjet ikke skal anses som et ikke-afgiftsberigtiget køretøj. 3.1. Der er ikke tale om et ikke-afgiftsberigtiget køretøj Det er en fejlslutning, når Motorstyrelsen anfører, at eksportgodtgørelse ikke kan udbetales, fordi køretøjet anses for et ikke-afgiftsberigtiget køretøj. At køretøjets afgiftsgrundlag efter nedvejningen skal berigtiges, indebærer ikke, at køretøjet skal betragtes som et ikke-afgiftsberigtiget køretøj. Dette følger af § 1 a, stk. 2, hvorefter den del af køretøjets værdi, der svarer til den tidligere betalte registreringsafgift på baggrund af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den yderligere registreringsafgift. Der er således ikke tale om opkrævning af en helt ny registreringsafgift, men alene opkrævning af differenceafgift. Registreringsafgiftslovens § 1 a blev indført ved Lov nr. 1537 af den 19. december 2007. Af forarbejderne, jf. LFF nr. 15 af 28. november 2007 fremgår det under de specielle bemærkninger til § 1 a, at: "Udløses ny registreringsafgift, vil der ske modregning med den del af den tidligere betalte registreringsafgift, der er indeholdt i køretøjets nuværende værdi. Beløbet vil blive opgjort efter principperne i § 7 b, stk. 2, for opgørelse af den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved eksport af et køretøj. Det beløb, der modregnes med, kan dog ikke overstige det beløb, der modregnes i, således at afgiftstilsvaret bliver negativt." Henvisningen til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, som fastlægger beregningen af godtgørelsesbeløbet i forbindelse med eksport, fastslår, at der ved nedvejning fortsat er tale om et afgiftsberigtiget køretøj. Dette understreges af, at godtgørelsesbeløbet skal modregnes i den afgift, der beregnes som køretøjets afgift efter nedvejningen. Modregningsadgangen betyder også, at der ikke reelt opkræves "ny" registreringsafgift, men blot differenceafgift, hvorefter køretøjet anses for afgiftsberigtiget på ny. Ud fra en almindelig ordlydsfortolkning kan begrebet "afgiftsberigtigelse" heller ikke forstås på en sådan måde, at der er tale om et køretøj der skal sidestilles med et ikke-afgiftsberigtiget, men alene at der er tale om et køretøj, hvor afgiften efter nedvejningen skal berigtiges, således at køretøjets urigtige registreringsafgift rettes. 3.2. Motorstyrelsens fejl skal ikke komme klager til skade Det gøres overordnet gældende, at det ikke skal komme klager til last, at Motorstyrelsen ikke har sikret sig, at køretøjet ikke blev behørigt afgiftsberigtiget i forbindelse med nedvejningen, samt at Motorstyrelsen ikke har rettet kravet mod den person, der ejede køretøjet i den 2 1/2-årige periode, hvor køretøjet efter Motorstyrelsens opfattelse måtte anses for et ikke-afgiftsberigtiget køretøj. Det følger af registreringsafgiftslovens § 19, at et køretøj ikke kan registreres eller omregistreres i Motorregistret, før registreringsafgiften er betalt. Det forhold, at køretøjet er blevet omregistreret uden opkrævning af differenceafgift, kan alene henføres til Motorstyrelsen. Set i lyset af hæftelsesreglerne i relation til den manglende opkrævning og indbetaling af registreringsafgift, så fremgår det af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, hæfter for afgiftens betaling. Af § 20, stk. 4 fremgår, at en efterfølgende ejer af køretøjet, kun hæfter for afgiftens betaling, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt korrekt afgift af køretøjet. Af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 19 og § 20, jf. LFF nr. 122 af 28. marts 2012, fremgår af specielle bemærkninger til § 2, nr. 4-5: "Til nr. 4 Efter stk. 1 kan et køretøj ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt. Hermed sikres, at afgiften betales. [...] Til nr. 5 Efter stk. 1 hæfter den, der ejer et køretøj på det tidspunkt, hvor pligten til at betale registreringsafgift af køretøjet indtræder, for afgiftens betaling. Det er den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet tages i brug første gang. Køretøjet kan være et nyt køretøj, et importeret brugt køretøj eller et køretøj, der har mistet sin afgiftsmæssige identitet ved reparation eller ombygning. Efter stk. 3 tilsigtes en hæftelse for en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved erhvervelsen af køretøjet ikke var i god tro om registreringsafgiftens betaling. Således hæfter en efterfølgende erhverver af køretøjet, hvis den pågældende ved erhvervelsen vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er eksempelvis køretøjet købt af en forhandler, har køberen normalt en berettiget forventning om, at køretøjet er eller vil blive afgiftsberigtiget korrekt af forhandleren. [...] Det kan udledes af ovenstående, at § 19 i registreringsafgiftsloven er indført som et værn mod, at der ikke registreres køretøjer med den konsekvens, at der kan udleveres nummerplader og køretøjerne kan tages i brug på færdselslovens område, uden der samtidig er sikkerhed for, at afgiften er betalt. Det påhviler i alle tilfælde Motorstyrelsen at håndhæve reglerne og sikre, at der ikke tages køretøjer i brug på færdselslovens område, der ikke er korrekt afgiftsberigtiget. Det er Motorstyrelsen, der administrerer Motorregistret, og det er Motorstyrelsen, der som myndighed på området har pligt til at sikre, at der bliver opkrævet korrekte afgifter, når der sker ændringer i Motorregistret. Hvis Motorstyrelsen ikke opkræver korrekte afgifter, er der intet belæg for at overføre Motorstyrelsens fejl til en senere udvidende part, der i god tro har disponeret i overensstemmelse med oplysningerne i Motorregistret. I henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 4 (nugældende), kan en efterfølgende ejer alene hæfte for registreringsafgiften, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven. Motorstyrelsen anfører i sit fornyede forslag af 20. december 2024, at de er enige i, at klager hverken vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt registreringsafgift af køretøjet i forbindelse med nedvejningen 2,5 år tidligere, hvorfor afgørelsen om betaling af registreringsafgift af 18. september 2024 samtidig med udsendelse af det fornyede forslag den 20. december 2024 blev tilbagekaldt. Da klager ikke var ejer af køretøjet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og heller ikke var bekendt med den manglende opkrævning og betaling af differenceafgift, og tilmed erhvervede køretøjet af G1, som er forhandler, kan det således fastslås, at klager ikke hæfter for den manglende betaling af differenceafgift, og der er heller ikke belæg for at nægte godtgørelse for den del af registreringsafgiften, som er indbetalt for køretøjet, idet Motorstyrelsen hermed reelt pålægger Klager en indirekte hæftelse for registreringsafgiften. Baggrunden for, at Motorstyrelsen trak sin afgørelse om hæftelse for registreringsafgift tilbage, var netop ud fra den betragtning, at der ikke er den fornødne hjemmel i registreringsafgiftsloven til at gøre en hæftelse gældende over for Klager. Det kan videre udledes af bestemmelserne om hæftelse i registreringsafgiftsloven, at konsekvensen af en tidligere ejer eller Motorstyrelsens forsømmelse i relation til afgiftsberigtigelse af et køretøj, ikke skal pålægges en godtroende erhverver, når vedkommende, her Klager, har en berettiget forventning om, at køretøjet er afgiftsberigtiget korrekt. Det gøres derfor gældende, at klager på tilsvarende måde heller ikke skal belastes med konsekvenserne af, at Motorstyrelsen ikke tilbage i tid har efterlevet sin forpligtelse til at opkræve skyldig registreringsafgift hos den daværende ejer, og tilsyneladende heller ikke agter at opfylde sin forpligtelse til at opkræve afgiften hos den rette ejer, efter Motorstyrelsen er blevet opmærksom på sin fejl. I det omfang, der er indtrådt forældelse i forhold til Motorstyrelsens adgang til at opkræve registreringsafgiften, kan dette på ingen måde komme Klager til belastning. På det tidspunkt, hvor Motorstyrelsen blev opmærksom på den manglende opkrævning, var der ikke indtrådt forældelse. Ovenstående synspunkter hviler særligt på, at Motorstyrelsen i medfør af deres eget sagsnotat har været opmærksom på, at det er en generel problemstilling i relation til eksporterede køretøjer, hvor Motorstyrelsen ved en fejl ikke har sikret sig opkrævning af differenceafgiften. Notatet indikerer klart, at denne generelle problemstilling beror på en administrativ fejl eller undladelse, og at Motorstyrelsen overvejede, hvordan Motorstyrelsen selv kunne rette op på fejlen. Motorstyrelsen anerkender altså internt fejlen, men placerer konsekvensen hos en ny uskyldig ejer af køretøjet. Det foreslås af Motorstyrelsens sagsbehandler, at Motorstyrelsen bør løse problemet ved at "annullere" den tidligere nedvejning, opveje køretøjet, og som følge heraf opkræve den for lidt betalte vægtafgift hos den tidligere ejer. At Motorstyrelsen ville have adgang hertil, følger direkte af, at den tidligere ejer ikke har betalt difference-afgiften. Der burde således ikke være foretaget en omregistrering af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 19. Da køretøjet ikke opfyldte betingelserne for at være registreret som nedvejet køretøj i Motorregistret, opfyldte køretøjet heller ikke betingelserne for en lavere vægtafgift. Som følge heraf er der grundlag for at kræve beløbet tilbagebetalt fra den daværende ejer, hvilket følger af registreringsafgiftslovens hæftelses-regler. Ved at annullere nedvejningen, ville klager få adgang til eksportgodtgørelse. I stedet vælger den efterfølgende sagsbehandler at ignorere denne løsning, og i stedet udsende et forslag om afslag på eksportgodtgørelse. Den valgte løsning kan ikke anses for proportionel. Det forhold, at Motorstyrelsen har begået fejl i forbindelse med omregistrering af køretøjet i Motorregistret, og derefter prøver at vælte tabet over på Klager, må anses for at være i strid med de forvaltningsretlige regler, når Klager ikke har haft nogen mulighed for at påvirke resultatet. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er der efter Klagers opfattelse heller ikke belæg for, at Motorstyrelsen skal have adgang til at overvælte sine fejl på borgere, som ikke kan anses for at være part i forhold til den begåede fejl. Motorstyrelsen bør rette kravet over for den, som har haft en økonomisk gevinst i forhold til den begåede fejl. Motorstyrelsen skal i overensstemmelse med god forvaltningsskik handle sagligt, rimeligt og forudsigeligt. Hvis en borger i god tro har købt et køretøj og overholder alle regler, bør borgeren ikke lide tab pga. myndighedens manglende kontrol og opkrævning af afgift i forbindelse med en omregistrering ved nedvejning af et køretøj. 3.3. Klager har ret til eksportgodtgørelse af den indbetalte afgift Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at nægte klager eksportgodtgørelse for den del af registreringsafgiften, der faktisk er blevet indbetalt. Dette gælder navnlig, når det tages i betragtning, at en nedvejning, som medfører en differenceafgift, ikke medfører bortfald af den oprindeligt betalte registreringsafgift. Den oprindelige afgift fratrækkes derimod i den nyberegnede afgift, hvorefter kun differencen opkræves. Registreringsafgift er en værdibaseret afgift, hvor afgiften for hele køretøjets levetid baseres på køretøjets værdi på indregistreringstidspunktet og betales forud på én gang. Når køretøjet eksporteres, skal der derfor også laves en værdiansættelse, der bruges til at fastslå køretøjets restværdi, og dermed den del af afgiften, der ikke er "opbrugt", og hvoraf godtgørelse beregnes. Når et køretøj eksporteres og ikke længere anvendes inden for færdselslovens anvendelsesområde, bortfalder pligten til at betale registreringsafgift i Danmark. Ejeren har derfor et retskrav på at få tilbagebetalt den del af registreringsafgiften, der er forudbetalt, fratrukket det lovbestemte eksportfradrag. Såfremt Motorstyrelsen afviser at udbetale eksportgodtgørelse for den oprindeligt betalte afgift, indebærer det, at staten opnår en uberettiget vinding ved at tilbageholde hele den indbetalte registreringsafgift, uagtet at køretøjet ikke længere anvendes i Danmark. Motorstyrelsen havde endvidere pligt til at godtgøre afgiften i forbindelse med nedvejningen, da der alene skal betales differenceafgift ved nedvejning af en varebil. Der er således ikke tale om, at køretøjet mister sin afgiftsmæssige identitet ved nedvejning. I forlængelse heraf gøres det gældende, at Motorstyrelsen ikke kan betinge udbetaling af eksportgodtgørelse af, at klager får køretøjet tilbage til Danmark og får køretøjet opvejet igen. Det er Motorstyrelsen, som har en forpligtelse til at opkræve den manglende betaling af registreringsafgift hos den ejer, som fik køretøjet nedvejet. Når Motorstyrelsen ikke vil gøre kravet gældende mod rette vedkommende, må Motorstyrelsen anses for at have givet afkald på kravet, og dermed afkald på at betragte køretøjet som et ikke-afgiftsberigtiget køretøj. Dette bør føre til, at Motorstyrelsen annullerer nedvejningen, således at klager får adgang til eksportgodtgørelse af den registreringsafgift, der ér indbetalt. Da det er en forudsætning for at anmode om eksportgodtgørelse, at køretøjet er afmeldt og udført her fra landet, kan Motorstyrelsen heller ikke stille som krav, at klager skal pålægges at rette op på Motorstyrelsens fejl ved at hente køretøjet tilbage til Danmark med henblik på at få køretøjet fremstillet for en dansk synshal og opvejet. Dette kan selvsagt heller ikke lade sig gøre, da køretøjet er solgt til udlandet i forbindelse med eksporten. Det gøres sammenfattende gældende, at Motorstyrelsens afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse til Klager savner hjemmel og hviler på et usagligt og retsstridigt grundlag, idet Klager ikke kan pålægges at bære konsekvenserne af en manglende afkrævning af differenceafgift over for en tidligere ejer. Den registreringsafgift, der faktisk er indbetalt, er ikke bortfaldet ved nedvejningen, men skal tværtimod indgå i godtgørelsesgrundlaget ved eksport. En afvisning af eksportgodtgørelse medfører derfor en uberettiget vinding for staten og indebærer en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige principper om saglighed, proportionalitet og god forvaltningsskik. Motorstyrelsen kan ikke stille som betingelse, at Klager skal korrigere en myndighedsfejl ved at tilbageføre køretøjet til Danmark med henblik på opvejning. Dette gælder særligt, når Motorstyrelsen samtidig er fuldt ud bekendt med, at køretøjet allerede er udført og solgt til udlandet, hvorfor betingelsen er umulig for Klager at imødekomme. Selskabets bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse: "Klager fastholder helt overordnet de nedlagte påstande og anbringender.’ I forlængelse heraf gøres det gældende, at Motorstyrelsen ikke gyldigt kan nægte klager eksportgodtgø­relse under henvisning til, at konsekvensen af, at køretøjet ikke opvejes, er, at klager får udbetalt mere eksportgodtgørelse, end klager er berettiget til, jf. udtalelsen side 4. Dette gælder i særdeleshed, når år­sagen til, at køretøjet ikke er korrekt afgiftsberigtiget, beror på Motorstyrelsens fejl, og klager ikke har haft nogen mulighed for at gøre sig bekendt hermed, idet klager indrettede sig i tiltro til oplysningerne i Motor­registeret. Belastningen og konsekvensen af, at Motorstyrelsen ikke har opkrævet differenceafgift hos tidligere ejer, der foranledigede køretøjet nedvejet, kan under ingen omstændigheder pålægges klager. Særligt under hensyn til, at myndigheden, jf. det citerede fra Motorstyrelsens interne sagsnotat i klagen side 2, har mu­lighed for at annullere nedvejningen og opveje køretøjet med henblik på at udbetale den rette eksport­godtgørelse til klager. Samtidig hermed har Motorstyrelsen mulighed for at rette et krav om tilbagebeta­ling af den nedsatte vægtafgift mod tidligere ejer, idet køretøjet reelt aldrig har opfyldt betingelserne for at være et nedvejet køretøj, når differenceafgiften ikke er blevet betalt. Ovenstående skal således sammenholdes med, at klager aldrig har gjort krav på mere i eksportgodtgø­relse, end der kan beregnes af den registrerede og faktisk indbetalte registreringsafgift, som er oplyst i Motorregisteret, og som svarer til køretøjets registreringsafgift før nedvejningen. Klager anmoder således alene om eksportgodtgørelse ud fra den vægtklasse, som køretøjet faktisk er afgiftsberigtiget i. Det er et grundlæggende princip, at der ikke kan udbetales mere i eksportgodtgørelse, end der er indbetalt. Allerede derfor vil Motorstyrelsen med rette kunne beregne eksportgodtgørelsen på baggrund af den afgiftsklasse, som køretøjet er afgiftsberigtiget i, og ikke i den nedvejede afgiftsklasse. Motorstyrelsen opfordres til at fremlægge beregningerne, der illustrerer forskelsbeløbet på køretøjets be­regnede eksportgodtgørelse i de forskellige afgiftsklasser med udgangspunkt i den værdiansættelse af køretøjet, som Motorstyrelsen allerede har lavet. Der henvises endnu engang til registreringsafgiftslovens § 19, hvoraf fremgår, at et køretøj ikke kan regi­streres, før afgiften er betalt. Er der derfor reelt, som Motorstyrelsen gør gældende, tale om, at nedvejede køretøjer skal sidestilles med ikke-afgiftsberigtigede køretøjer, så burde køretøjet slet ikke kunne forlade synshallen efter nedvejningen, før differenceafgiften effektivt var indbetalt. Er et køretøj ikke afgiftsberigtiget, skal nummerpladerne afleveres til en nummerpladeoperatør eller Mo­torstyrelsen, og køretøjet skal afmeldes, indtil køretøjet igen er afgiftsberigtiget. I praksis forlader køretøjet dog synshallen som et nedvejet køretøj samme dag, som nedvejningen er fo­retaget, med de samme nummerplader, som køretøjet ankom til synshallen med før nedvejningen. Deref­ter efteropkræves differenceafgiften. Der kan principielt ikke ske efteropkrævning af registreringsafgift af et ikke-afgiftsberigtiget køretøj, idet et ikke-afgiftsberigtiget køretøj ikke kan registreres og dermed ikke kan få udleveret nummerplader, før afgiften er betalt, jf. § 19. Det fastholdes, at selvom afgiften skal beregnes på ny, jf. registreringsafgiftslovens § 1a, stk. 2, så kan køretøjet ikke sidestilles med et ikke-afgiftsberigtiget køretøj." Retsmøde Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Motorstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: " Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen Det er en betingelse for at få godtgjort afgiften af et brugt motorkøretøj, at køretøjet er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4-5 e, 29 eller 29 a, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Det følger således direkte af bestemmelsen, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse for et køretøj, der ikke er afgiftsberigtiget efter § 4-5 d, 29 eller 29 a. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, at et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og det efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen. Det gælder også, hvis det sker hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen. Sagens køretøj blev i forbindelse med et syn den 19. januar 2021 nedvejet fra en tilladt totalvægt på 3.300 kg til en tilladt totalvægt på 3.000 kg. Der skal derfor betales ny registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, jf. registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 4. Køretøjet er dog ikke afgiftsberigtiget på ny som følge af nedvejningen. Det er herefter Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke kan anses for at være afgiftsberigtiget, hvorfor der ikke er ret til eksportgodtgørelse. Skatteankestyrelsen fastslår da også i indstillingen, at sagens køretøj efter nedvejningen burde være blevet afgiftsberigtiget på ny efter reglerne for brugte køretøjer i registreringsafgiftslovens § 5. Vi er opmærksomme på, at det af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, fremgår, at den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Vi bemærker dog, at § 1 a, stk. 2, alene er en modregningsregel, der betyder, at der ikke skal betales fuld afgift, men alene en differenceafgift. Modregningsreglen ændrer efter vores opfattelse ikke på, at køretøjet ikke kan anses for at være afgiftsberigtiget med den efter nedvejningen registrerede tilladte totalvægt. Retsfølgen i registreringsafgiftslovens § 1 a er klar: Afgiftspligten indtræder på ny umiddelbart efter nedvejningen, og der skal ske modregning af afgiftsindholdet før nedvejningen som beskrevet ovenfor. Vi er ikke uenige i, at køretøjet har været afgiftsberigtiget efter § 5, men når afgiftspligten inden anmeldelse til eksportgodtgørelse var indtrådt på ny, kan køretøjet ikke længere anses for at være afgiftsberigtiget som en varebil med en tilladt totalvægt på 3.300 kg. Dette understøttes også af, at bilen efter nedvejningen ret beset ikke må forblive registreret og anvendes på færdselslovens område, før registreringsafgiften er betalt igen, jf. registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 1 og 4. Hvis bilen efter nedvejningen kunne anses som afgiftsberigtiget, uanset at der ikke var betalt registreringsafgift på ny, ville der ikke have været noget til hinder for at lade bilen blive registreret på ny, uden at der kræves bevis for, at registreringsafgiften er betalt igen. Skatteankestyrelsen har anført i indstillingen, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, udtømmende opregner de tilfælde, hvor der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse. Undtagelsesbestemmelsen i § 7 b, stk. 4, er dog efter vores opfattelse ikke relevant i forhold til sagens problemstilling. Det afgørende for sagen er derimod registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Det fremgår klart af § 7 b, stk. 1, at det er en grundlæggende betingelse for eksportgodtgørelse, at køretøjet er afgiftsberigtiget. Sagens køretøj er ikke afgiftsberigtiget, hvorfor den grundlæggende forudsætning for udbetaling af eksportgodtgørelse, som er kravet i § 7 b, stk. 1, om, at køretøjet skal være afgiftsberigtiget, ikke er opfyldt. Vi indstiller herefter, at Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse: "Helt overordnet kan Klager tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, idet det med rette lægges til grund, at køretøjet opfylder betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og at køretøjet ved sin oprindelige registrering her i landet var afgiftsberigtiget efter § 5. Klager kan ligeledes tiltræde Skatteankestyrelsens vurdering af, at den efterfølgende nedvejning af køretøjets totalvægt ikke kan anses for at indebære et tab af afgiftsmæssig identitet i § 7 b, stk. 4’s forstand. Nedvejningen udgør alene en teknisk ændring uden fysiske indgreb i køretøjet og falder dermed uden for de undtagelser, der udtømmende er opregnet i bestemmelsen. Der er derfor ikke hjemmel til at nægte eksportgodtgørelse med henvisning til registreringsafgiftslovens § 1 a. Klager er endvidere enig i, at værdiansættelsen ved beregningen af eksportgodtgørelsen må tage udgangspunkt i køretøjets oprindelige totalvægt på 3.300 kg, allerede fordi der ikke er sket en efterfølgende afgiftsberigtigelse af differenceafgiften i medfør af § 1 a, stk. 1-2, og fordi der ikke kan udbetales et beløb, der overstiger den oprindeligt betalte registreringsafgift, jf. § 7 b, stk. 5. På den baggrund kan Klager tilslutte sig konklusionen om at ændre Motorstyrelsens afgørelse og hjemvise sagen til værdifastsættelse med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse. Klager kan ikke tiltræde Motorstyrelsens synspunkter. Motorstyrelsens argumentation beror på en fortolkning af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, hvorefter kravet om, at køretøjet skal være afgiftsberigtiget, forstås som et krav om fuld afgiftsberigtigelse på tidspunktet for anmodningen om eksportgodtgørelse. Bestemmelsens ordlyd henviser alene til, at køretøjet skal være afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a. Sagens køretøj har utvivlsomt været afgiftsberigtiget efter § 5 siden køretøjets første registrering. Klager fastholder, at der ikke er tale om, at køretøjet kan sidestilles med et køretøj, der ikke er afgiftsberigtiget, idet den fornyede afgiftsberigtigelse som følge af nedvejningen alene indebærer opkrævning af differenceafgift, hvorfor køretøjet utvivlsomt fortsat har en iboende afgift. Dette understøttes direkte af modregningsreglen i § 1 a, stk. 2, idet en modregningsadgang kun kan bestå, hvis der faktisk foreligger et registreringsafgiftsindhold, der kan modregnes i. Motorstyrelsen overser, at registreringsafgiftslovens § 1 a ikke fastslår, at et køretøj mister sin tidligere afgiftsberigtigelse, og at der skal opkræves en helt ny registreringsafgift. § 1 a fastsætter alene, at afgiften på ny skal berigtiges efter nedvejningen og regulerer, hvordan en berigtiget afgift skal opgøres, herunder ved modregning efter stk. 2. Bestemmelsen regulerer derimod ikke retten og betingelserne for eksportgodtgørelse og kan ikke læses som en undtagelse til § 7 b. Havde lovgiver ønsket dette, måtte det klart være angivet i § 7 b, stk. 4, der netop udtømmende opregner undtagelserne til, hvornår der kan udbetales eksportgodtgørelse. Motorstyrelsens opfattelse om, at køretøjet “ikke kan anses for afgiftsberigtiget" er reelt uden betydning for betingelserne for at få eksportgodtgørelse efter § 7 b. Eksportgodtgørelsen skal netop opgøres på grundlag af det afgiftsindhold, der faktisk er betalt, og ikke på et hypotetisk afgiftsindhold, som skulle være betalt, men aldrig er det, jf. § 7, b, stk. 5. Når køretøjet fortsat besidder et afgiftsindhold, og når der ikke foreligger en undtagelse efter § 7 b, stk. 4, er der ikke grundlag for at nægte eksportgodtgørelse. Motorstyrelsens udtalelse giver således ikke anledning til at ændre det resultat, som indstillingen lægger op til." Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse er opfyldt, og bemærkede, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten fremhævede bl.a., at selskabet ikke har været bekendt med, at køretøjet var nedvejet, og betingelserne for godtgørelse er opfyldt, da køretøjet oprindeligt er afgiftsberigtiget, og nedvejningen ikke medfører tab af afgiftsmæssig identitet, og der dermed fortsat er afgift i køretøjet. Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse. Motorstyrelsen fremhævede bl.a., at det er en grundlæggende betingelse for at kunne få udbetalt eksportgodtgørelse, at køretøjet kan anses for at være afgiftsberigtiget efter nedvejningen. Det kan køretøjet ikke anses for at være, når der henses til, at det følger af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, at køretøjet skal afgiftsberigtiges på ny, og at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 19, at et køretøj kan ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt. Videre følger det af registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 4, at der skal fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift ved anmeldelse af et registreret køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, som skal omregistreres til en ny tilladt totalvægt. Det forhold, at det i praksis fungerer sådan, at køretøjet kunne nedvejes og registreres som nedvejet ved en synshal, uden at der blev fremlagt bevis for betaling af registreringsafgiften, ændrer ikke herpå. Motorstyrelsen bemærkede også, at der ikke som sådan er uenighed om, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, er udtømmende, men køretøjet kan ikke anses for afgiftsberigtiget i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, hvoraf det fremgår, at det er et grundlæggende krav for at udbetale eksportgodtgørelse, at køretøjet er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Motorstyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, når der i forbindelse med nedvejningen af køretøjets tilladte totalvægt den 19. januar 2021 ikke blev foretaget en afgiftsberigtigelse af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1 a. Retsgrundlaget Registreringsafgiftslovens § 1 a, dagældende lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022, har følgende ordlyd: " § 1 a . Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter denne lov, og som derefter op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny efter reglerne for brugte køretøjer i § 4 eller § 5. Stk. 2. Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i § 4 eller § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke. Ved nedvejning til 3 t eller mindre af en varebil, der er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 2, 2. pkt., kan der højst modregnes med 47.000 kr. Stk. 3. Bestemmelsen gælder ikke biler, der er omfattet af §§ 29-29 b." Af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lov nr. 1537 af 19. december 2007 (lovforslag nr. 15. af 28. november 2007) om ændring af registreringsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedvejning af varebiler) fremgår følgende vedrørende indsættelsen af § 1 a i registreringsafgiftsloven: "Til nr. 1 Bestemmelsen afspejler, at der er en sammenhæng mellem afgift efter registreringsafgiftsloven og afgift efter vægtafgiftsloven. Med bestemmelsen præciseres, at det udløser afgift efter registreringsafgiftsloven, hvis et køretøj efter første registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer op- eller nedvejes hen over en af de grænser for køretøjers tilladte totalvægt, der enten fremgik af registreringsafgiftsloven på tidspunktet for køretøjets afgiftsberigtigelse eller på det tidspunkt, hvor køretøjet nu op- eller nedvejes. Sker en sådan op- eller nedvejning, skal køretøjet afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftsloven. Udløses ny registreringsafgift, vil der ske modregning med den del af den tidligere betalte registreringsafgift, der er indeholdt i køretøjets nuværende værdi. Beløbet vil blive opgjort efter principperne i § 7 b, stk. 2, for opgørelse af den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved eksport af et køretøj. Det beløb, der modregnes med, kan dog ikke overstige det beløb, der modregnes i, således at afgiftstilsvaret bliver negativt. Bestemmelsen gælder ikke i det omfang, der er tale om en nedvejning omfattet af §§ 29-29 b. Eksempel: En kassebil med en tilladt totalvægt på 2.600 kg, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. i registreringsafgift i sommeren 2008 (dvs. med et tillæg for privat anvendelse på 5.040 kr.), ønskes ét år senere, f.eks. af hensyn til størrelsen af påhængsredskab eller lignende, nedvejet til 2.400 kg tilladt totalvægt. Nedvejningen påvirker ikke størrelsen af tillægget for privat anvendelse, men bilen vil skulle afgiftsberigtiges med 50 pct. registreringsafgift i stedet for de oprindelige 30 pct. Da tillægget for privat anvendelse ikke ændres i forbindelse med nedvejningen, kan det antages, at kassebilens handelspris inkl. registreringsafgift vil være uændret. Er kassebilens handelspris inkl. registreringsafgift f.eks. 200.000, vil registreringsafgiften udgøre ca. 62.500 kr., svarende til en afgiftspligtig værdi på ca. 137.500 kr. Modregningbeløbet efter § 7 b, stk. 2, vil kunne beregnes som 0,3 * (200.000 - 24.800) / 1,3 = 40.500 kr., svarende til en afgiftspligtig værdi på ca. 159.500 kr. Netto vil registreringsafgiften som følge af nedvejningen således udgøre ca. 22.000 kr. (62.500 - 40.500)." Af bemærkningerne til § 1, nr. 1 til 3, i lov nr. 623 af 11. juni 2010 (lovforslag nr. 171. af 23. marts 2010) om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven) (Ændret beregning af registreringsafgift ved nedvejning eller ombygning af varebil til personbil) fremgår følgende vedrørende ændringen af § 1 a i registreringsafgiftsloven: "Til § 1 Til nr. 1 Med bestemmelsen tilsigtes, at den beregning af ny registreringsafgift, der skal ske efter § 1 a som følge af op- eller nedvejning af et køretøj, skal ske på grundlag af reglerne for beregning af registreringsafgift af brugte køretøjer. Beregningen skal således ikke ske på grundlag af reglerne for beregning af registreringsafgift af nye køretøjer. Til nr. 2 Med bestemmelsen tilsigtes, at det nedslag, der gives for tidligere betalt registreringsafgift, beregnes på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før op- eller nedvejningen. Som hidtil beregnes nedslaget efter reglerne for beregning af registreringsafgift af brugte biler. Til nr. 3 Med bestemmelsen tilsigtes at udelukke, at der kan gives et nedslag for tidligere betalt registreringsafgift, der overstiger det beløb, der faktisk er betalt. Bestemmelsen finder kun anvendelse på varebiler med en tilladt totalvægt før op- eller nedvejningen på over 3 tons, der er afgiftsberigtiget med det maksimale beløb på 56.800 kr. efter § 5, stk. 2, sidste pkt." Registreringsafgiftslovens § 7 b, har følgende ordlyd: " § 7 b . Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 c, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Stk. 2. Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør af § 10 således: 1) For motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller § 4, stk. 6, som afgiften efter § 4, stk. 6. 2) For personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 6, som afgiften efter § 4, stk. 6. 3) For varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 2 eller 7, § 29 eller § 29 a, som afgiften efter § 5, stk. 7. Dog godtgøres afgiften af en varebil, der er afgiftsberigtiget med 95 pct., på grundlag af en afgiftssats på 95 pct. 4) For autocampere og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1 og 2, som afgiften efter § 5 a, stk. 1 og 2. 5) For køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 5 b eller 5 c som afgiften efter §§ 5 b eller 5 c. Stk. 3. I de godtgørelsesbeløb, der er fastsat efter stk. 2, fratrækkes 15 pct. af beløbet, dog mindst 8.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og busser, og 4.500 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransporter. Stk. 4. Der kan ikke godtgøres afgift for 1) køretøjer, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, har mistet deres afgiftsmæssige identitet, 2) køretøjer, der er afgiftspligtige efter § 7 eller ikke kan fritages for afgift efter § 7 a, 3) køretøjer, der er mere end 35 år gamle regnet fra første registreringsdato, 4) køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand, 5) udstyr m.v., som der ikke er betalt registreringsafgift af. Stk. 5. Afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for personbiler og 4.500 kr. for varebiler og motorcykler. Stk. 6. Ved fornyet tilmelding til Køretøjsregisteret af et køretøj, for hvilket der er godtgjort afgift, beregnes afgiftsbeløbet på samme måde som godtgørelsesbeløbet efter § 7 b, stk. 2, men uden nedslag i afgiftsbeløbet." Af bemærkningerne til § 3, nr. 3, i lov nr. 342 af 27. maj 2022 (lovforslag nr. 181. af 20. marts 2002), om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. fremgår følgende vedrørende indsættelsen af dagældende § 7 b, stk. 3, i registreringsafgiftsloven (i dag registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4.): "De i § 7 b, stk. 3, indsatte begrænsninger af godtgørelsesordningen er et værn mod at give godtgørelse til køretøjer, hvis indhold af registreringsafgift er gået tabt. Dette gælder biler og motorcykler, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet eller har været udsat for en færdselsskade, der er så omfattende, at de ikke kan genopbygges uden fornyet betaling af registreringsafgift. Biler, der er mere end 35 år gamle, afgiftsberigtiges efter brugsværdien, hvorfor godtgørelse efter prisen ved salg til burger kunne skabe et uheldigt incitament til, at biler og motorcykler med høj samlerværdi indføres med lav afgift og genudføres med høj godtgørelse. Køretøjer, der ikke kan registreres eller ejerskiftes uden fornyet syn, kan være så udslidte, at de er værdiløse eller næsten værdiløse, hvorfor der naturligvis ikke er nogen restværdi af den oprindelige registreringsafgift. Det foreslås derfor, at der ikke kan gives godtgørelse til denne gruppe køretøjer. Reglen er dog ikke til hindring for udbetaling af godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler og motorcykler, der ikke er registreret, men ville kunne registreres uden fornyet syn. Det præciseres endelig, at der ikke kan udbetales afgiftsgodtgørelse for udstyr, der ikke er betalt registreringsafgift af." Bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om registrering af køretøjer § 49, stk. 1, 2, og 4, har følgende ordlyd: " § 49 . Et køretøj kan kun registreres, hvis registreringsafgiften af køretøjet er berigtiget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Stk. 2. Skatteforvaltningen registrerer i Køretøjsregisteret, når et køretøj er afgiftsberigtiget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. […] Stk. 4. Ved anmeldelse af en registreret bil, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, til omregistrering til en ny tilladt totalvægt, skal der fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift, medmindre bilens tilladte totalvægt ændres inden for et af følgende intervaller: 1) 0-2.000 kg. 2) 2.001-2.500 kg. 3) 2.501-3.000 kg. 4) 3.001-4.000 kg." Landsskatterettens begrundelse og resultat Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 c, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres her fra landet. I registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, er herefter opregnet en række tilfælde, hvor der uanset opfyldelse af betingelserne i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, alligevel ikke godtgøres afgift. Sagens køretøj er afmeldt fra Køretøjsregisteret den 15. juni 2023 og er dokumenteret udført her fra landet, hvorefter betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, sidste led, er opfyldt. Efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, er det er det herudover en betingelse for udbetaling af eksportgodtgørelse, at køretøjet tillige være afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 c, 29 eller 29 a. I forbindelse med køretøjets første registrering her i landet som nyt blev sagens køretøj afgiftsberigtiget i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, hvorefter betingelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, umiddelbart også oprindeligt er opfyldt. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, at et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter denne lov, og som derefter op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny efter reglerne for brugte køretøjer i registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5. Det fremgår endvidere af registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, 1. pkt., at den del af køretøjets værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Sagens køretøj blev nedvejet ved et syn den 19. januar 2021 til en tilladt totalvægt fra 3.300 kg til 3.000 kg. Køretøjet burde således efter nedvejningen, jf. lige ovenfor, have været afgiftsberigtiget på ny efter reglerne for brugte køretøjer i registreringsafgiftslovens § 5, jf. registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1. Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste og som ubestridt til grund, at sagens køretøj imidlertid ikke blev afgiftsberigtiget på ny efter nedvejningen den 19. januar 2021. Retten lægger således til grund, at sagens køretøj af en tidligere ejer blev nedvejet den 19. januar 2021, men den tidligere ejer ikke efter registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, på ny afgiftsberigtigede køretøjet. Endvidere lægger retten til grund efter det oplyste og som ubestridt til grund, at køretøjet ikke har været mere end 35 år gammelt fra første registreringsdato, og køretøjet har været i registreringsklar stand, da køretøjet blev afmeldt fra Køretøjsregisteret den 15. juni 2023 og udført af landet. Ligeledes lægger retten til grund, at køretøjet ikke på dette tidspunkt har været omfattet af hverken registreringsafgiftslovens §§ 7 eller 7 a, da køretøjet er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, jf. lige ovenfor, og køretøjet heller ikke har været ombygget eller på en sådan måde, at køretøjet har mistet sin afgiftsmæssige identitet efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3. Retten finder herefter, at sagens køretøj ikke er omfattet af den positive opregning i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 1-4, af de køretøjer mv., der ikke godtgøres afgift for, idet køretøjet ikke har været mere end 35 år gammelt fra første registreringsdato, køretøjet har været i registreringsklar stand, køretøjet ikke har været omfattet af hverken registreringsafgiftslovens §§ 7 eller 7 a og køretøjet ikke har mistet sin afgiftsmæssige identitet. Herefter bliver det afgørende spørgsmål, om bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, første led, skal forstås sådan, at der heri er indeholdt en betingelse om, at et nedvejet køretøj skal være afgiftsberigtiget på ny i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, hvis køretøjet skal være omfattet af adgangen til eksportgodtgørelse. Af ordlyden af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, fremgår på dette punkt alene, at køretøjet skal være afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 c, 29 eller 29 a. Da sagens køretøj oprindeligt er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, er køretøjet i den her foreliggende situation umiddelbart omfattet af ordlyden af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, jf. også det indledningsvist anførte herom. Der er samtidig ikke i forarbejderne til bestemmelsen eller retsgrundlaget i øvrigt egentlige holdepunkter for, at en efterfølgende manglende afgiftsberigtigelse på ny efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 5, kan indebære, at køretøjet slet ikke anses for afgiftsberigtiget i forhold til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led. Nedvejningen af køretøjets tilladte totalvægt udgør således ikke en ændring af køretøjets afgiftsmæssige identitet, jf. også det ovenfor anførte om, at situationen her ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3. Ved nedvejningen sker der ikke fysiske forandringer af køretøjet, men alene en ændring af den tekniske registrering af køretøjets totalvægt. Nedvejningen har primært betydning for opkrævningen af vægtafgift mv. for køretøjet i henhold til vægtafgiftslovens bestemmelser herom, som det også fremgår af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 1 a, hvori formålet også omtales som at skabe en harmoni mellem den registreringsafgift, der blev betalt for køretøjet, og den vægtafgift, der blev opkrævet. Endvidere er der efter registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, tale om en modregningsregel i forhold til betaling af afgiften i forbindelse med en ny afgiftsberigtigelse af køretøjet ved nedvejning, hvilket heller ikke taler for, at køretøjet må anses for slet ikke at være afgiftsberigtiget efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led. Det forholder sig samtidig sådan, at den positive opregning i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, af de tilfælde, hvor der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse, når et køretøj har været afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 c, 29 eller 29 a, umiddelbart fremtræder som en udtømmende opregning, og der er ikke i denne opregning medtaget nogen situation med nedvejning af et køretøj. Det fremgår også af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, at der er tale om et værn mod at udbetale godtgørelse vedrørende køretøjer, hvis indhold af registreringsafgift er gået tabt af de i bestemmelsen opregnede grunde. I den her foreliggende situation er det muligt, at sagens køretøj ikke på ny blev afgiftsberigtiget efter nedvejning med ny beregning af registreringsafgift og modregning efter registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, men det kan ikke i sig selv indebære, at køretøjets indhold af registreringsafgift uden videre anses for at være gået helt tabt. Det forekommer således vanskeligt at se, at ethvert indhold af registreringsafgift i køretøjet reelt skulle være tabt alene grundet en ændring af den tekniske registrering af køretøjets totalvægt. En fortolkning af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, som i sig selv indeholder et krav om, at et køretøj ikke alene oprindeligt skal være afgiftsberigtiget efter de angivne bestemmelser, men også efterfølgende i alle tilfælde skal være aktuelt korrekt afgiftsberigtiget, synes heller ikke oplagt at harmonere med f.eks. bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 1. Et køretøj, der har mistet sin afgiftsmæssige identitet, ville i så fald ikke kunne anses for afgiftsberiget allerede efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, og dermed ville køretøjet allerede efter denne bestemmelse være undtaget adgangen til eksportgodtgørelse. Herved ville bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 1, om netop køretøjer, der har mistet sin afgiftsmæssige identitet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, blive uden selvstændigt indhold. Det har formodningen imod sig, at det skulle være tilfældet, hvorfor sammenhængen og konteksten på denne måde ikke taler for en sådan forståelse af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag i ordlyd, forarbejder, formål eller kontekst for at forstå bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led, sådan, at det med referencen til, at et køretøj skal være afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 c, 29 eller 29 a, er en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen, at et oprindeligt afgiftsberigtiget nedvejet køretøj skal være afgiftsberigtiget på ny i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1. Det forhold, at et køretøj på trods af den manglende afgiftsberigelse er registreret som nedvejet i strid med bestemmelsen i § 49, stk. 4, i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, idet der ikke kan være fremvist dokumentation for betalingen af afgiften ved registreringen, kan ikke føre til en anden udlægning af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, første led. Bestemmelsen i § 49, stk. 4, i bekendtgørelse om registrering af køretøjer regulerer således kun selve registreringen af køretøjet, og bestemmelsen angår ikke og har ikke direkte sammenhæng med spørgsmålet om godtgørelse af afgift, ligesom bestemmelsen i bekendtgørelsen ikke har sammenhæng med eller betydning for, hvorvidt køretøjet fortsat har et indhold af registreringsafgift. Da sagens køretøjs manglende afgiftsberigtigelse som følge af nedvejningen ikke er omfattet af de forhold, der i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, medfører, at der ikke kan godtgøres afgift for køretøjet, finder Landsskatteretten, at der ikke er hjemmel til eller grundlag for ikke at imødekomme selskabets anmodning om eksportgodtgørelse, idet de øvrige betingelser for udbetaling af eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b er opfyldt. Henset til, at køretøjet på anmeldelsestidspunktet er registreret med en totalvægt på 3.000 kg, hvor der ikke i forbindelse med nedvejningen af køretøjets totalvægt fra 3.300 kg er sket en afgiftsberigtigelse af køretøjet på ny efter registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1, finder Landsskatteretten, at køretøjet i henhold til værdiansættelsen og beregningen af eksportgodtgørelsen skal værdiansættes som havende en totalvægt på 3.300 kg. Der er herved henset til, at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, at der ikke kan udbetales mere i eksportgodtgørelse, end der oprindeligt er betalt, og at der i henhold til registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, ikke er betalt en eventuel differenceafgift som følge af nedvejningen. Landsskatteretten hjemviser herefter sagen til fornyet behandling ved Motorstyrelsen med henblik på værdifastsættelse af køretøjet og beregning af eksportgodtgørelse.