Godtgørelse af elafgift for elforbrug anvendt til opladning af elbusser

Spørgsmål Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift for elforbrug anvendt til opladning af elbusser efter både den tidligere gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, og fra og med 1. januar 2026 efter elafgiftslovens § 11 g? Svar Ja, se dog indstilling og begrundelse Beskrivelse af de faktiske forhold H1 (herefter Spørger) er et busselskab, der varetager den daglige drift af en væsentlig del af den kollektive bustrafik i og omkring Y1. Spørger fungerer som operatør af rutebusdrift i Y2. Spørger har ansvaret for bybusdrift og indtager dermed en central rolle i tilvejebringelsen af en effektiv, stabil og miljømæssigt ansvarlig kollektiv transport for borgere og pendlere. Spørger råder over i alt XX busser, heraf XX driftsbusser og XX reservebusser. Af disse er XX elbusser. Det er Spørgers målsætning, at de resterende dieselbusser i de kommende år gradvist udskiftes til elbusser, så hele busflåden i 2030 udelukkende vil bestå af elbusser. Spørger konkurrerer på almindelige markedsvilkår og på lige konkurrencebetingelser med øvrige aktører på markedet for kollektiv bustrafik. Spørger udøver erhvervsmæssig aktivitet i form af cirka XX daglige passagerrejser på hverdage. Passagererne betaler selvstændigt for rejser med Spørgers busser, og betaling sker enten via billetkøb, rejsekort eller andre abonnement- og periodekortordninger. Elbusserne oplades via Spørgers egne el-ladestandere, som er opstillet på Spørgers adresser i henholdsvis Y3 og Y4 samt Y5, hvor der påtænkes at opsættes el-ladestandere. El-ladestanderne drives for Spørgers egen regning og risiko, så Spørger selv afholder eventuelle omkostninger forbundet med drift, vedligeholdelse og afhjælpning af driftsforstyrrelser. El-ladestanderne er forsynet med en særskilt måler, som udelukkende måler elforbruget til ladestanderne. Spørger har delvis fradragsret for moms med en fradragsprocent på normalt 2 %. Spørger har oplyst, at de samme forhold også var gældende i perioden før den 1. januar 2026. Spørger har i øvrigt oplyst, at Spørger selv står for driften af ladestanderne, og ikke har indgået en aftale med en ladestanderoperatør. Spørgers opfattelse og begrundels e Spørgsmål 1: Besvares med "Ja". Lovgrundlag Følgende fremgår af § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012: "Stk. 1. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c. Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. (…)" Af de generelle lovbemærkninger fremgår bl.a. følgende: " Forslagets indhold Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Det foreslås, at godtgørelse af elafgift til opladning af batterier gælder til udgangen af 2015. Dermed sikres symmetri i forhold til elbiler og betaling af afgifter. Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer. Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Endvidere kan virksomheder, der anvender elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler på batteriskiftestationer, få godtgjort elafgift. Elektriciteten anses i disse særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, således at elforbruget finder sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen. Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer." Af bemærkningerne til § 21 fremgår følgende " (…) Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. (…) Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer (…)" Administrativ praksis og elafgiftslovens § 11g Af afsnit E.A.4.6.3.2 i skattestyrelsens juridiske vejledning af 1. udgave 2026 fremgår blandet andet følgende: "Reglerne for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af batterier til elbiler, herunder også hybridbiler, er ændret ved lov nr. 1776 af 29. december 2025. Reglerne for ordningen om tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler (særordningen) i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer er ophævet ultimo 2025. De ophævede regler for særordningen er indsat som en ny § 11g i elafgiftsloven. Denne ændring har alene lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Lovreglerne trådte i kraft den 1. januar 2026 og gælder indtil den 31. december 2030. (…) Der er fortsat tale om en særordning med tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler, men ordningen fremgår nu af § 11g i elafgiftsloven. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: "§ 11 g. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c. Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på batteriskiftestationer. Stk. 3. For ladestandere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk. 1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug opgøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den mængde kilowatt-timer, der inden for samme time er forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet. Stk. 4. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere med angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyttet, og opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Oplysninger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning." Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1776 af 29. december 2025, at overflytningen af lovreglerne for den hidtil eksisterende ordning for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler (særordningen) til en ny § 11g i elafgiftsloven alene har lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Det fremgår endvidere, at praksis angående særordningen forud for § 11g i elafgiftsloven er relevant for forståelsen af § 11g. På den baggrund er nedenfor gentaget/bevaret beskrivelsen af praksis mv. for den tidligere særordning efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, som fremgik af Den juridiske vejledning 2025-2. Denne praksis er relevant ift. forståelsen af § 11 g i elafgiftsloven. Ligeledes er afgørelser mv. vedrørende særordningen i nedenstående oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM meddelelser mv. fortsat relevante." Skatteministerens svar på spørgsmål 497 Det er nævnt i skatteministerens svar på SAU-spørgsmål nr. 497 af 6. juni 2016 (alm. del), at el til elbusser er omfattet af den midlertidige særordning for erhvervsmæssig opladning af elbiler. "I Danmark er el til elbusser omfattet af den midlertidige særregel i 2016 for erhvervsmæssig opladning af elbiler, som betyder, at satsen i 2016 er på 0,4 øre pr. kWh. Fra 2017 gælder den ordinære elafgiftssats på 91,0 øre pr. kWh (…)" Retspraksis Af et bindende afgiftssvar af 17. december 2019 ( SKM2020.12.SR ) fremgår følgende af Skattestyrelsens resume: "Spørgsmålet handlede om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, som anvendtes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når ejerskabet til ladestanderen ikke var hos spørger, men ladestanderne blev drevet for spørgers regning og risiko, og spørger havde driftsansvaret for disse ladestandere. Det ejendomsretlige ejerforhold til ladestanderen var ikke afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende var derimod, at ladestanderne blev drevet for den momsregistrerede virksomheds regning og risiko." Endvidere fremgår følgende om den påtænkte disposition, at spørger: er kontraktsmæssigt ansvarlig for driften af ladeboksen, hvilket bl.a. indebærer udbedring af fejl, skader og mangler. har fuld juridiske råderet over ladeboksen, og kan foretage IT-mæssige opdateringer og andre egne dispositioner i forbindelse med driften af ladeboksen. driver ladeboksen for egen regning, idet Kunden betaler et fast abonnement til Spørger, således at Spørgers omkostninger ved at drive ladeboksen ikke viderefaktureres, f.eks. omkostningerne til elnetselskab og elleverandøren mv. driver ladeboksen for egen risiko for ladeboksens hændelige undergang (ved brand, tyveri, hærværk mv.) på trods af, at det ikke er operatøren, der ejer ladeboksen (hardwaren). Går ladeboksen således under som følge af eksempelvis brand, vil Spørger opstille ny ladeboks. løber en reel økonomisk risiko i forhold til prisen på elektricitet og driften af ladeboksen. Af Skattestyrelsens begrundelse for indstillingen, som Skatterådet tiltrådte, fremgår bl.a. følgende: "(…) Særordningen om godtgørelse af elafgift på elektricitet brugt til opladning af elbiler administreres således, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse af afgiften på den forbrugte el i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder, og måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Det er i hver enkelt sag en konkret vurdering af forholdene, herunder om virksomheden opfylder kravet om at være involveret i driften af ladestanderen i overensstemmelse med kravet om "egen regning og risiko". På baggrund af det af spørger oplyste, er det Skattestyrelsens vurdering, at spørger har råderetten i forbindelse med driften af ladestandere, idet det er tilstrækkelig godtgjort, at de i dispositionen omtalte ladestandere drives for spørgers regning og risiko, og spørger er involveret i driften af disse ladestandere. Det forudsættes at de øvrige betingelser i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 er opfyldt." Særligt vedrørende erhvervsmæssig aktivitet Denne særordning for elbiler er indført for at udbrede og præcisere reglerne på området, med det formål, at virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af elbiler-batterier på virksomhedens ladestandere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Efter særordningen kan virksomheder således få afgiftsgodtgørelse for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af el-biler. Skatterådet fastslog i SKM2024.373.SR , at den kommunale hjemmepleje ikke opfyldte kriterierne for at være en virksomhed som foretog erhvervsmæssig opladning af elbiler, og var derfor ikke berettiget til godtgørelse i henhold til særordningen. Spørgers aktivitet i denne sag var at betragte som ikke erhvervsmæssig virksomhed vedrørende den kommunale hjemmepleje, som kommunen foretog i sin egenskab af offentlig myndighed. Det ønskede svar og spørgers argumentation For perioden frem til og med den 31. december 2025 fulgte retten til afgiftsgodtgørelse for elforbrug i ladebokse de krav, der fremgik af § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og de tilhørende forarbejder, herunder at følgende betingelser skulle være opfyldt: Ladeboksen skal drives for virksomhedens regning og risiko Elforbruget i ladeboksen skal opgøres gennem en særskilt måler Virksomheden skal være involveret i driften af ladeboksen Til gengæld omfatter godtgørelsesretten ikke følgende krav, som generelt forudsættes for at kunne opnå afgiftsgodtgørelse: Afgiftsgodtgørelse for elforbruget forudsætter ikke momsfradragsret for elregningen Forbrugskriteriet er ændret så det ubetinget anses for opfyldt når kravene, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, er opfyldt Elforbruget skal ikke finde sted på virksomhedens område eller i anlæg ejet af virksomheden Godtgørelsesretten forudsætter ikke, at virksomheden indgår aftale med el-leverandøren For perioden fra og med 1. januar 2026 følger de samme betingelser og krav af elafgiftslovens § 11g. Der henstilles derfor til, at Spørger skal opfylde de krav der nu følger af elafgiftslovens § 11g samt tidligere praksis med henvisning til § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer. El-ladestanderne drives for Spørgers egen regning og risiko, idet Spørger selv afholder alle omkostninger til drift, vedligeholdelse og eventuel udbedring af fejl, ligesom Spørger bærer den fulde økonomiske risiko i tilfælde af driftsnedbrud, skader eller hændelig undergang. Der er installeret målere, som måler elforbruget til ladestanderne, hvorved kravet om opgørelse af det præcise elforbrug i henhold til lovens og forarbejdernes krav er opfyldt. Spørger er samtidig aktivt involveret i driften af ladestanderne. Elafgiftslovens generelle krav om sammenhæng mellem momsfradragsret og afgiftsgodtgørelse finder ikke anvendelse på denne særordning, jf. § 21, stk. 2 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og senere elafgiftslovens § 11g, stk. 2. Spørgers begrænsede momsfradragsret på 2% udelukker derfor ikke afgiftsgodtgørelse for hele elafgiften ekskl. EU’s minimumsafgift. Ligeledes er forbrugskriteriet opfyldt i kraft af, at ladestanderne drives for Spørgers egen regning og risiko. Det følger af både forarbejderne og administrativ praksis, herunder SKM2020.12.SR , at det afgørende for godtgørelsesretten er, at virksomheden bærer den reelle driftsmæssige og økonomiske risiko for ladestanderne. Dette er utvivlsomt tilfældet for Spørger. Hertil kommer, at Skatteministeriet allerede i SAU svar nr. 497/2016 har fastslået, at elforbrug til opladning af elbusser er omfattet af den erhvervsmæssige særordning for opladning af elbiler. Spørger finder, at de udøver en erhvervsmæssig aktivitet og dermed opfylder kriterierne for at være en virksomhed som foretager erhvervsmæssig opladning af elbiler, og er dermed berettiget til godtgørelse i henhold til særordningen mv. Spørger må betragtes som en erhvervsmæssig enhed vedrørende sin daglige drift af en væsentlig del af den kollektive bustrafik i og omkring Y1. Den kørsel, som Spørger varetager, har to gange været udbudt i offentlig licitation af Y2. I begge udbud har Spørger afgivet et bud, som efterfølgende har vundet licitationerne. Spørger har i den forbindelse været i direkte konkurrence med øvrige aktører på markedet for kollektiv bustrafik. Spørger konkurrerer således på almindelige markedsvilkår og på lige konkurrencebetingelser med andre udbydere af kollektiv transport og øvrige transportløsninger inden for Spørgers geografiske område. På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at der foreligger et erhvervsmæssigt forbrug i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet, jf. artikel 11, stk. 1. Opladning af elbusserne er et nødvendigt og integreret led i den økonomiske aktivitet, idet elektriciteten anvendes direkte til den daglige drift af den kollektive bustrafik i og omkring Y1. På denne baggrund er det Spørgers opfattelse, at Spørger både frem til og med den 31. december 2025 efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og fra og med 1. januar 2026 efter elafgiftslovens § 11g er berettiget til godtgørelse af elafgift for elektricitet forbrugt til opladning af selskabets elbusser. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift for elforbrug anvendt til opladning af elbusser efter både den tidligere gældende bestemmelse i § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, og fra og med 1. januar 2026 efter elafgiftslovens § 11 g. Begrundelse Spørgers anmodning om bindende svar vedrører, om Spørger som busselskab, der operer som ladestanderoperatør for egne elbusser, kan opnå tilbagebetaling af elafgift ved opladning af batterier til elbusser efter særordningen for elbiler, dvs. efter både den tidligere gældende bestemmelse i § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, og fra og med 1. januar 2026 efter elafgiftslovens § 11 g. Indledningsvis bemærkes, at særordningen er flyttet fra § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer til elafgiftslovens § 11 g. I henhold til forarbejderne til elafgiftslovens § 11 g, har denne ændring lovteknisk karakter. Det betyder også, at praksis angående særordningen forud for elafgiftslovens § 11 g er relevant for forståelsen af § 11 g. For at en virksomhed kan få tilbagebetaling af elafgift efter særordningen i § 11 g, skal en række betingelser være opfyldt: For det første skal den afgiftspligtige elektricitet være forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler. For det andet skal virksomhedens ladestandere, hvori elektriciteten forbruges, drives for virksomhedens regning og risiko. For det tredje ydes tilbagebetalingen i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c, jf. § 11 g, stk. 1. Det vil bl.a. sige krav om momsregistrering og momsfradragsret for indkøbet af elektriciteten. I § 11 g, stk. 2, er der dog en undtagelse til kravet om momsfradragsret, der således ikke gælder. For det fjerde er der krav om måling af elektriciteten. Ovenstående krav er nærmere afgrænset i forarbejderne og en omfattende praksis fastslået af Skatterådet. 1. Opladning af batterier til registrerede elbiler Spørgers afgiftspligtige elektricitet er forbrugt til opladning af batterier i registrerede elbusser. Det fremgår hverken af ordlyden af § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 eller af lovforslaget dertil, hvorvidt begrebet "elbiler" er begrænset til køretøjer, der indregistreret i Motorregistreret som personkøretøjer, og som drives af elektricitet. Der fremgår kun af ordlyden i bestemmelsen, at ordningen gælder for "registrerede elbiler". I den seneste forlængelse af ordningen i lov nr. 203 af 13. februar 2021, fremgår det af overskriften " […] , forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v. ". Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser under § 6 (lovforslag nr. 129 af 18. december 2020) anvendes begreberne "registrerede elbiler mv." eller "elbiler mv." Det samme gør sig gældende ved den seneste opdatering af særordningen, hvor denne blev videreført i elafgiftslovens § 11 g. Af ordlyden i elafgiftslovens § 11 g fremgår det, at ordningen gælder for "registrerede elbiler". Af ændringslovens (lov nr. 1776 af 29. december 2025) overskrift, fremgår det "Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler […]". I lovforslaget til ændringsloven anvendes begreberne "registrerede elbiler" eller "elbiler". Det er desuden nævnt i skatteministerens svar på SAU-spørgsmål nr. 497 af 6. juni 2016 (alm. del), at el til elbusser er omfattet af den midlertidige særordning for erhvervsmæssig opladning af elbiler. Den tilsvarende praksis har fremgået af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.6.3.2 . Endvidere forudsatte lovgiver, at elbusser var omfattet af særordningen, i forbindelse med fastsættelsen af udskydelsen af tidspunktet for ophøret af særordningen ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 - og tilsvarende senere udskydelser af ophørstidspunktet. Der henvises til lov nr. 687 af 8. juni 2017 § 4, nr. 4 og § 7, stk. 2 og stk. 5, om, at særordningen for elbusser vil kunne fortsætte efter ophørstidspunktet under forudsætning af den fornødne EU-godkendelse. Det fremgår således af de specielle bemærkninger til disse bestemmelser, at skatteministeren bemyndiges til at foretage en forlængelse af ordningen med lavere elafgift på 0,4 øre pr. kWh ved opladning af elbusser til rutebuskørsel, jf. 2016/1 LSF 210. Det er Skattestyrelsens vurdering, at begrebet elbiler skal anvendes i ordets bredeste betydning, således at elbiler i form af elbusser også er omfattet. Dermed har Spørger opfyldt den første betingelse, om at den afgiftspligtige elektricitet skal være forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler. 2. Ladestandere drives for virksomhedens regning og risiko Spørger har oplyst, at Spørger selv står for driften af ladestanderne, og ikke har indgået en aftale med en ladestanderoperatør. Det er videre oplyst, at Spørger selv afholder alle omkostninger til drift, vedligeholdelse, og at Spørger bærer den fulde økonomiske risiko i tilfælde af driftsnedbrud, skader eller hændelig undergang. Spørger opfylder dermed den anden betingelse om, at Spørgers ladestandere, hvori elektriciteten forbruges, skal drives for Spørgers regning og risiko. 3. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c Tilbagebetalingen ydes i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c, jf. § 11 g, stk. 1. Det vil bl.a. sige, at der er krav om momsregistrering, jf. § 11, stk. 1, og momsfradragsret for indkøbet af elektriciteten, jf. § 11, stk. 5. I § 11 g, stk. 2, er der dog en undtagelse til kravet om momsfradragsret, der således ikke gælder. Spørger driver virksomhed med momsfritaget personbefordring med el-rutebusser mod vederlag. Spørger er dog momsregistreret og har en momsfradragsprocent på ca. 2 pct. svarende til, at Spørger har et momspligtigt salg af andre ydelser end momsfritaget personbefordring. Den tredje betingelse er dermed opfyldt. 4. Måling af elektriciteten Spørger har oplyst, at der er installeret elmålere. Skattestyrelsen har ved besvarelsen forudsat, at elmålerne har en kvalitet, så der kan foretages retvisende målinger af elforbruget i ladestanderen, jf. SKM2024.303.SR . Af sagen fremgår, at ladestandervirksomhedens elmålere skal have en karakter, så deres målinger kan dokumentere den forbrugte mængde afgiftspligtig elektricitet i ladestanderne. Samlet vurdering Skattestyrelsen har forudsat, at Spørger kan opfylde de øvrige betingelser, som almindelige ladestanderoperatører skal kunne opfylde for at få tilbagebetaling efter særordningen. Herefter er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger kan opnå tilbagebetaling af elafgift ved opladning af batterier vedrørende elbusser efter særordningen for elbiler efter den tidligere bestemmelse i § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, og fra og med 1. januar 2026 efter elafgiftslovens § 11 g. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Elafgiftsloven "§ 1: Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. § 11, stk. 1: Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet [...] Stk. 5: Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9. § 11 c, stk. 1: Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 2. pkt. § 11 g Stk. 1. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c. Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på batteriskiftestationer. […]" Det kan oplyses, at elafgiftslovens § 11 g med særordningen er trådt i kraft 1. januar 2026 samtidig blev særordningen, som den fremgik af § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer ophævet ved udgangen af 2025. Dette er gennemført ved § 1, nr. 5 i ændringslov nr. 1776 af 29. december 2025. Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler) med senere ændringer. § 21, stk. 1: Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de i øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c. Stk. 2: Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2030. Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love ([…], forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v. ) § 6 blev den midlertidige godtgørelsesordning forlænget til 31. december 2030. Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love § 4, nr. 4, jf. § 7, stk. 2 og stk. 5, blev der indført regler om en mulig videreførelse af godtgørelsesordningen for el til passagerbefordring med elbusser i rutekørsel under forudsætning af den fornødne EU-godkendelse. § 4, nr. 4 " I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og nr. 1 indsættes efter »anvendes af«: »elbusser i rutekørsel eller«." § 7, stk. 2 " Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 4." § 7, stk. 5 " § 4, nr. 4, finder anvendelse indtil udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2, udløbstidspunktet efter 1. pkt. Skatteministeren kan ved bekendtgørelse ændre udløbstidspunktet efter 1. pkt., såfremt der opnås fornyet tilladelse fra Rådet til at fortsætte ordningen ud over den første tilladelsesperiode, og såfremt der ikke mellem tilladelsesperioder på noget tidspunkt er en periode, som ikke er dækket af en tilladelse." Forarbejder Lov nr. 1776 af 29. december 2025 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love - 2025/1 LSF 25 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 "[…] Til nr. 5 Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, og efter § 11 a, stk. 1, opgøres tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11 c, stk. 1. På denne baggrund blev reglerne for tilbagebetaling af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler præciseret. Særordningen blev indført ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og er forlænget ad flere omgange og senest til og med den 31. december 2030 ved § 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås at indsætte et nyt § 11 g, stk. 1, i elafgiftsloven, hvoraf fremgår, at der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c. Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få tilbagebetalt elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere tilbagebetales elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget herunder sikre en intelligent opladning af batterier. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Kunden hos en elbilvirksomhed er derfor ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 1, vil således have et indhold, der svarer til § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og med virkning fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Praksis angående særordningen er stadig relevant for forståelsen af den foreslåede § 11 g. Det foreslås at indsætte et nyt § 11 g, stk. 2, i elafgiftsloven, hvoraf fremgår, at tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i dette særlige tilfælde uanset bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer. Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 2, vil således have et indhold, der svarer til § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og med virkning fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Praksis angående særordningen er stadig relevant for forståelsen af den foreslåede § 11 g. […]" Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love - 2020/1 LSF 129 " Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger […] 2.10.1. Gældende ret […] Ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev der indført en tidsbegrænset særordning, som præciserede og udbredte reglerne om tilbagebetaling af elafgift af elektricitet til opladning af batterier i eldrevne køretøjer. Særordningen indebærer, at der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. sker delvis tilbagebetaling af elafgift ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til elbilerne m.v. finder sted. Tilbagebetalingen omfatter både elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Det er ikke et krav, at virksomheden har fradragsret for købsmomsen i relation til indkøbet af elektriciteten. Ordningen blev senest forlænget ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 og gælder til og med den 31. december 2021. 2.10.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at særordningen med tilbagebetaling af elafgift ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh for erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. forlænges til og med den 31. december 2030. Forslaget har til formål at mindske totalomkostningerne ved at anvende en elbil og dermed bidrage til at fremme elbiler. Det foreslås desuden, at virkningstidspunktet for bestemmelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10.-15. pkt., og stk. 5, 1.-3. pkt., udskydes, så bestemmelserne får virkning fra og med den 1. januar 2031. Disse bestemmelser fastsætter, at der som udgangspunkt ikke kan opnås tilbagebetaling af elafgift for elektricitet til lagring af komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Det skyldes, at disse bestemmelser, som begrænser tilbagebetalingsmuligheden, først skal have virkning efter udløbet af den tidsbegrænsede særordning for erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. " " Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser Til § 6 Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 er der indført en særordning, hvorefter elafgift tilbagebetales delvist for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler m.v . Særordningen medfører, at der for elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. betales elafgift svarende til processatsen på 0,4 øre pr. kWh. Ordningen er tidligere blevet forlænget ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1558 af 13. december 2016, lov nr. 687 af 8. juni 2017. Ordningen er senest blevet forlænget ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at § 21, stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 1353 af 21. december 2012, ændres, så 2021 ændres til 2030. Det betyder, at særordningen om erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh forlænges, så ordningen vil gælde til og med den 31. december 2030. Fra og med den 1. januar 2031 vil der opkræves fuld elafgift for al opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden mulighed for delvis tilbagebetaling af afgiften." Lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love - 2016/1 LSF 210 "Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 4 […] Til nr. 4 Efter den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, gælder der lav procesafgift for kørestrøm til eltog til personbefordring. Efter bestemmelsen er det en forudsætning for den lave afgift for disse eltog, 1) at det fremgår af en købsaftale, at forbrugeren af elektriciteten er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller SE-nummer. Det fremgår desuden af den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren kan fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift for eltog efter lovens § 11 b, stk. 2. I § 6 foreslås, at reglerne om den lave procesafgift for opladning af batterier til registrerede eldrevne køretøjer generelt forlænges til og med den 31. december 2019. Herefter ophører ordningen fra og med den 1. januar 2020. Fra og med denne dato indføres der almindelig elafgift for al opladning af elbiler både erhvervsmæssig og privat, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 1, og § 6. Det foreslås, at den lave procesafgift fortsat finder anvendelse for kørestrøm til elbusser i den kollektive bustrafik fra og med den 1. januar 2020. Udtrykket kørestrøm omfatter ikke elektricitet, som lagres som energi i batterier eller lignende, men hvor elektriciteten ikke benyttes i de omfattede elbusser, men i stedet leveres tilbage til et el-net eller på anden måde overgår til anden anvendelse. Det foreslås nærmere, at denne ordning kun omfatter kørsel med eldrevne busser indrettet til befordring af personer, der foregår som rutekørsel. Anden kørsel, herunder turistbuskørsel, med elbusser er derfor ikke omfattet. Ved en bus forstås et køretøj, der i forbindelse med den konkrete befordring er indrettet til befordring af mere end ni personer, inkl. føreren. Ved rutekørsel forstås kørsel, som er omfattet af definitionen af rutekørsel i § 19 i lov om trafikselskaber. Ved rutekørsel forstås efter denne bestemmelse som udgangspunkt regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse. Den foreslåede lave procesafgift for elbusser bygger dermed på velkendte og indarbejdede afgrænsninger af, hvad der skal forstås ved en bus og ved rutekørsel. Med ovennævnte afgrænsning af elbusser i rutekørsel er denne kørsel fritaget for moms som personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, mens afgrænsningen ikke omfatter momspligtig elbuskørsel. Det betyder, at den lave procesafgift for el til elbusser ikke vil gælde i det omfang, der er fradrag for indgående moms af indkøbet af elektriciteten til elbusdriften. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en elbus benyttes til momspligtig turistbuskørsel, hvortil indgående moms af indkøb af elektricitet er momsfradragsberettiget. Den foreslåede bestemmelse indsættes i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, som i dag indeholder en bestemmelse om lav procesafgift for kørestrøm til eltog til personbefordring. Efter den gældende bestemmelse er det en forudsætning for den lave afgift for disse eltog, 1) at det fremgår af en købsaftale, at forbrugeren af elektriciteten er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller SE-nummer. Det foreslås, at disse krav ligeledes skal gælde for eldrevet buskørsel med befordring af personer, der foregår som rutekørsel, før den lave procesafgift kan finde anvendelse for kørslen. Det fremgår af den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren kan fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift efter lovens § 11 b, stk. 2. Dette vil også gælde efter, at stk. 2 efter forslaget er udvidet til at omfatte eldrevet buskørsel med befordring af personer, der foregår som rutekørsel, således at skatteministeren tillige vil kunne fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift for kørestrøm til denne buskørsel. Der vil alene kunne fastsættes regler med krav til dokumentation for de mængder elektricitet, som berettiger til den lave procesafgift. Det fremgår af elbilaftalen af 18. april 2017, jf. afsnit 1.1 i de almindelige bemærkninger, at der fortsat skal gælde en særordning om lav elafgift for el til opladning af elbusser i yderligere fire år til og med den 31. december 2023, og at dette kræver tilladelse til undtagelse fra energibeskatningsdirektivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at aftaleparterne er opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive bustrafik kan være længere end perioden for den foreslåede særregel om opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er derfor enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen, hvilket kræver fornyet tilladelse fra Rådet samt yderligere finansiering. Beskatning af elektricitet er reguleret i energibeskatningsdirektivet. Der er ikke hjemmel i direktivet til den foreslåede lave procesafgift for el til elbusser i den kollektive rutebustrafik. Rådet kan dog give tilladelse til denne ordning, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for det. Rådet kan give tilladelsen for en periode på højst seks år. Der vil være mulighed for at opnå tilladelse til en ny periode. Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2 og 5." "Til § 7 […] Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 4. § 4, nr. 4, vedrører en forlængelse af ordningen med lav elafgift på 0,4 øre pr. kWh ved opladning af elbusser til rutebuskørsel. Dette kræver tilladelse fra Rådet, da der er tale om en ordning, som fraviger reglerne i energibeskatningsdirektivet, jf. afsnit 7 i de almindelige bemærkninger. Det er hensigten, at skatteministeren sætter § 4, nr. 4, i kraft, når den nødvendige tilladelse fra Rådet er opnået. […] Det foreslås i stk. 5 , at den foreslåede ordning med lav afgift for elbusser finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Skatteministeren bekendtgør dette udløbstidspunkt i forbindelse med ikrafttrædelsen af afgiftslempelsen for de omfattede elbusser. Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at særreglen om elafgift for opladning af elbusser finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori særreglen kan anvendes ifølge den nye tilladelse. Det er en forudsætning, at der ikke på noget tidspunkt er en periode mellem en gældende og en efterfølgende tilladelse, som ikke er dækket af en tilladelse." Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love […]. (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler […]) - 2012/1 LSF 52 "Bemærkning til lovforslaget 2. Lovforslagets enkelte elementer 2.1. Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til elbiler Gældende ret Grundprincippet i elafgiftsloven er, at der skal betales fuld afgift af elforbrug i husholdningerne, mens erhvervsmæssig brug i vidt omfang er fritaget for elafgift via godtgørelsesreglerne. Erhvervenes forbrug af elektricitet er pålagt en lavere procesafgift. Erhvervsmæssig brug afgrænses i første omgang til de momsregistrerede virksomheder. Disse virksomheder kan få godtgørelse af elafgiften i samme omfang som momsen af energiforbruget. Der er tale om et såkaldt forbrugskriterium. Dernæst omfatter godtgørelsesreglerne som udgangspunkt alene den afgift, der belaster elektriciteten anvendt i en fremstillingsproces. Det er således en betingelse, at elektriciteten skal forbruges i virksomheden, for at der kan ydes afgiftsgodtgørelse. I forhold til virksomheder, der tilbyder serviceydelser i form af eksempelvis ladestandere til opladning af batterier til elbiler, er det derfor afgørende i forhold til godtgørelse af elafgift, om elektriciteten anses for at være forbrugt ved opladning af batteriet (af elbilvirksomheden) eller ved afladningen af batteriet (af kunden). Problemstillingen har været forelagt Skatterådet. I sagen var der tale om en virksomhed, der ønskede at udbyde serviceydelser i form af forskellige abonnementsordninger omhandlende en adgang til en samlet infrastruktur til opladning af batterier til elbiler. Eksempelvis adgang til ladestandere, batteriskiftestationer, servicecenter m.v. Spørgsmålet i denne sag var, hvorvidt den elektricitet, der blev brugt til opladning af batterierne, blev forbrugt af virksomheden som led i denne produktionsproces. I så fald var forbruget omfattet af godtgørelsesreglerne. Skatterådet fastslår ved denne afgørelse af 27. april 2010, at virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier, når virksomheden via egen elleverandør leverer elektriciteten til opladningen. Forslagets indhold Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Det foreslås, at godtgørelse af elafgift til opladning af batterier gælder til udgangen af 2015. Dermed sikres symmetri i forhold til elbiler og betaling af afgifter. Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer. Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Endvidere kan virksomheder, der anvender elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler på batteriskiftestationer, få godtgjort elafgift. Elektriciteten anses i disse særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, således at elforbruget finder sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen. Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer. For at sikre symmetri i forhold til registrerings-, vægt- og ejerafgiften for elbiler foreslås det, at godtgørelsen vedrørende elafgift udløber ved udgangen af 2015. Tidsbegrænsningen giver bl.a. mulighed for, at ændringer i lovgivningen kan følge den teknologiske udvikling på området. Inden periodens udløb vurderes området med henblik på en fortsættelse af ensartede elafgiftsregler vedrørende opladning af batterier til elbiler. […] Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 21 Ifølge elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt afgiften af den i virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet med undtagelse af 1 øre pr. kWh. Bestemmelsen suppleres af § 11, stk. 16, hvoraf det følger, at virksomheden kan få afgiften tilbagebetalt i samme omfang, som den har fradragsret for købsmomsen. Efter § 11 c, stk. 1, nedsættes tilbagebetalingen efter § 11 med 3,5 øre pr. kWh (2013 niveau). Dette kaldes også procesafgiften. Momsregistrerede virksomheder, der er anført på bilaget til elafgiftsloven, er med få modifikationer ikke omfattet af reglerne for tilbagebetaling af afgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2. Det er en betingelse for at kunne få godtgørelse af elafgiften, at elektriciteten er anvendt i virksomheden til procesformål, jf. forbrugskriteriet i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Markedet for salg af elbiler i Danmark samt serviceydelserne i forbindelse hermed så som udskiftning af batterier, opladning m.m. er i stadig udvikling. Der er i dag flere virksomheder, som tilbyder forskellige serviceløsninger til elbilerne. Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til elbiler. Skatterådet fastslår ved denne afgørelse, at virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Det er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladningen af batterier til el-biler. Opladningen sker ved, at der påføres elektricitet til batterier til elbiler. Når virksomheden har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, anser Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i en produktionsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber således ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning af batterier til el-biler. Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at det er en forudsætning, at det er virksomhedens elleverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til elbiler finder sted. Skatterådets afgørelse er gengivet i forkortet form i SKM2011. 259. SKAT. På denne baggrund forslås det at præcisere reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget herunder sikre en intelligent opladning af batterier. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Der er miljømæssige fordele ved en intelligent opladning af batterier, idet elbilvirksomheden har mulighed for via ladestanderen at styre, hvornår elforbruget til opladning af batterier foregår. Dermed kan det undgås, at opladningen af batterier sker på tidspunkter på døgnet, hvor elforbruget i forvejen er meget stort, og hvor elproduktionen derfor også er baseret på kul m.v. Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Tilbagebetalingen ydes i dette særlige tilfælde uanset bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer. Bestemmelsen har efter forslaget virkning fra og med den 27. april 2010, som er den dato, hvor Skatterådet traf afgørelse i sagen om godtgørelse af erhvervsmæssig opladning af batterier. Reglen om godtgørelse af elafgift til erhvervsmæssig opladning af batterier er midlertidig og udløber ved udgangen af 2015." Praksis SKM2024.303.SR Der var stillet fire spørgsmål om kravene til elmålere i ladestandere ift., hvorvidt en ladestandervirksomhed kunne opnå afgiftsgodtgørelse af elforbrug forbrugt i ladestandere efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer (særordningen for opladning af elbiler). Skatterådet besvarede spørgsmålene bekræftende. Det var forudsat, at ladestandervirksomhedens elmålere havde en karakter, så deres målinger kunne dokumentere den forbrugte mængde afgiftspligtig elektricitet i ladestanderne, og at de øvrige betingelser for godtgørelse i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer var opfyldt af virksomheden. Skatteministerens svar på SAU-spørgsmål nr. 497 af 6. juni 2016 (alm. del) " Spørgsmål Er det korrekt, at den danske elafgift til elbusser er den højeste i Europa? Ministeren bedes opgøre elafgiften til elbusser i relevante sammenlignelige lande, f.eks. Sverige, Norge og Tyskland. Svaret bedes, hvor det er muligt, baseres på de elafgifter, der er gældende for elbusser i 2017. Svar Skatteministeriet har ikke en samlet oversigt over elafgiften til elbusser for hele EU. Europa-Kommissionens oversigt Excise Duty Tables indeholder en oversigt over satserne på el, der anvendes til erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt brug. Det er ud fra den oversigt ikke muligt at se, hvad elafgiften udgør for elbusser i de forskellige EU-lande. Der er derfor til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet oplysninger fra Norge, Sverige og Tyskland. I alle tre lande følger elafgiften på elbusser den ordinære sats, som husholdninger mv. betaler. Det afspejler, at det ifølge energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96) ikke er muligt, helt eller delvist, at fritage elbusser for elafgift, jf. besvarelsen af SAU alm. del, spørgsmål 496, medmindre det udbredes til andre eldrevne køretøjer i lokal offentlig personbefordring. Den ordinære afgift udgør i de tre lande mellem 12,7-23,2 øre pr. kWh (omregnet til dansk valuta) og er dermed lavere end i Danmark, jf. tabel 1. El til trolleybus ser er fritaget for elafgift i Norge, og der betales en reduceret sats af el til trolleybusser i Tyskland. I Danmark er el til elbusser omfattet af den midlertidige særregel i 2016 for erhvervsmæssig opladning af elbiler, som betyder, at satsen i 2016 er på 0,4 øre pr. kWh. Fra 2017 gælder den ordinære elafgiftssats på 91,0 øre pr. kWh, jf. tabel 1. […]" Den juridiske vejledning 2026-2 - Afsnit E.A.4.6.3.2 "[…] Elbiler - fortsættelse af særordningen udvidet med en afgiftslempelse ved brug af VE-anlæg Reglerne for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af batterier til elbiler, herunder også hybridbiler, er ændret ved lov nr. 1776 af 29. december 2025. Reglerne for ordningen om tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler (særordningen) i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer er ophævet ultimo 2025. De ophævede regler for særordningen er indsat som en ny § 11g i elafgiftsloven. Denne ændring har alene lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Lovreglerne trådte i kraft den 1. januar 2026 og gælder indtil den 31. december 2030. Særordningen i dens nye form er dermed gjort tidsbegrænset på samme måde som tidligere. Særordningen, som den nu fremgår af elafgiftslovens § 11g, er desuden blevet udvidet. Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, vil således på visse betingelser kunne få tilbagebetaling for elafgift betalt for elektricitet forbrugt ved opladning af elbiler, selvom kunden samtidig har egenproduktion af elektricitet fra VE-anlæg i form af fx solcelleanlæg. Udvidelsen af ordningen vil også have virkning fra den 1. januar 2026 og til og med den 31. december 2030. Der er fortsat tale om en særordning med tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler, men ordningen fremgår nu af § 11g i elafgiftsloven. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: "§ 11 g. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c. Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på batteriskiftestationer. Stk. 3. For ladestandere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk. 1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug opgøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den mængde kilowatt-timer, der inden for samme time er forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet. Stk. 4. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere med angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyttet, og opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Oplysninger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning." Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1776 af 29. december 2025, at overflytningen af lovreglerne for den hidtil eksisterende ordning for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler (særordningen) til en ny § 11g i elafgiftsloven alene har lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Det fremgår endvidere, at praksis angående særordningen forud for § 11g i elafgiftsloven er relevant for forståelsen af § 11g. På den baggrund er nedenfor gentaget/bevaret beskrivelsen af praksis mv. for den tidligere særordning efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, som fremgik af Den juridiske vejledning 2025-2. Denne praksis er relevant ift. forståelsen af § 11 g i elafgiftsloven. Ligeledes er afgørelser mv. vedrørende særordningen i nedenstående oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. fortsat relevante. Praksis for særordningen er dog blevet modificeret (udvidet) for tilfælde med ladestandere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c (VE-anlæg). Modifikationen skyldes, at der med § 11 g, stk. 3 og stk. 4, i elafgiftsloven for disse tilfælde er åbnet mulighed for tilbagebetaling af elafgift på visse betingelser fra den 1. januar 2026. Før den dato var det i alle tilfælde udelukket, at en ladeoperatør kunne få tilbagebetalt elafgift på vegne af en kunde, når kunden havde etableret et VE-anlæg som fx et solcelleanlæg med mulighed for produktion af afgiftsfritaget elektricitet på den samme adresse. Disse nye regler vedrørende VE-anlæg er nærmere beskrevet under et separat punkt senere i dette afsnit. Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler. Det lovfortolkende spørgsmål er offentliggjort i styresignal SKM2011.259.SKAT om opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift. Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, skete der en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler. Der er tale om en midlertidig særordning, der kun fremgår af nævnte lov nr. 1353, og som ikke er nævnt i elafgiftsloven. Virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på de af virksomheden drevne ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Det fremgår af SKM2020.12.SR , at det ejendomsretlige ejerforhold til ladestanderen ikke er afgørende for muligheden for godtgørelse. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale elafgift med 0,4 øre pr. kWh elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler. Det betyder, at elafgiften godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Vedrørende forbrugskriteriet er der tale om et særligt tilfælde, der ikke kan overføres på andre områder. Tilbagebetalingen efter særordningen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i ELAL §§ 11, 11 a og 11 c. Tilbagebetalingen af elafgift nedsættes med 0,4 øre pr. kWh efter reglerne i ELAL § 11 c. Tilbagebetaling ydes uanset bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Det fremgår af lovforarbejderne, at der kan ydes godtgørelse af elafgift af elektricitet, der anses for leveret af virksomheden på de af virksomheden drevne ladebokse/ladestandere, placeret i virksomhedens kunders private hjem, men hvor elektriciteten kommer fra husholdningens normale elforsyning, og hvor elregningen, inkl. moms, betales af husholdningen. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til den registrerede elbil på batteriskiftestationer. Dokumentation for tilbagebetalingsbeløb Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Det fremgår af SKM2021.379.SR , at det er en forudsætning for tilbagebetaling efter særordningen, at betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, 3. pkt. (tidligere § 11, stk. 15, 3. pkt.) kan opfyldes. Ifølge denne bestemmelse skal virksomheden som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår. […] Se lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer § 21, stk. 2, 2. pkt. Se også beskrivelsen af eventuelle yderligere dokumentationskrav nedenfor under det separate punkt nedenfor om særordningens afgiftslempelse ved brug af VE-anlæg, jf. ELAL § 11 g, stk. 3 og 4. Særordningens udtryk "regning og risiko" mv. Der er afgivet bindende svar af skatterådet, som tager stilling til en række specifikke spørgsmål om betingelserne for at kunne benytte særordningen, herunder om betingelsen om at ladestanderen skal drives for virksomhedens regning og risiko. De bindende svar fremgår af nedenstående oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. Målerkrav For så vidt angår målertekniske krav til målere i ladestandere omfattet af særordningen, se E.A.4.6.14.5 . Øvrig tidligere lovgivning og ministersvar Det er nævnt i skatteministerens svar på SAU-spørgsmål nr. 497 af 6. juni 2016 (alm. del), at el til elbusser er omfattet af den midlertidige særordning for erhvervsmæssig opladning af elbiler. Særordningen om godtgørelse af elafgift ved opladning af elbiler er nævnt i disse svar af skatteministeren til Folketinget: Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 293 af 28. marts 2025 (alm. del) SAU Alm.del - Samrådsspørgsmål G stillet 21. februar 2025 Afholdelse af samrådet: Skatteudvalget 26-03-2025 kl. 10:30 Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 219 af 18. februar 2025 (alm. del) Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 218 af 18. februar 2025 (alm. del) Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 217 af 18. februar 2025 (alm. del) Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 216 af 18. februar 2025 (alm. del) Skatteministerens svar på spørgsmål S 725 af 19. marts 2024 Skattemisterens svar spørgsmål på nr. 6 af 5. januar 2023 (alm. del) Skatteministerens svar på TRU-spørgsmål nr. 614 af 8. august 2022 (alm. del) Skatteministerens svar på SAU-spørgsmål nr. 306 af 3. februar 2022 (alm. del) Skatteministerens svar på SAU-spørgsmål nr. 725 af 30. september 2021 (alm. del) Se lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer § 21, stk. 1 og 2. Der er tale om en tidsbegrænset særordning. Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love § 7 er denne midlertidige godtgørelsesordning forlænget til 31. december 2021. Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love § 6 er denne midlertidige godtgørelsesordning yderligere forlænget til 31. december 2030. Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 er der indført regler i elafgiftsloven om, at der fra og med den 1. januar 2020 opkræves fuld elafgift for opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden mulighed for tilbagebetaling af en del af elafgiften. Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love udskydes virkningstidspunktet for disse regler om ophøret af tilbagebetaling efter elafgiftsloven til den 1. januar 2022. Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love er virkningstidspunktet for ophøret af tilbagebetaling efter elafgiftsloven yderligere udskudt til 31. december 2030. Det betyder, at der efter den tidsbegrænsede særordnings udløb og fra og med den 1. januar 2031 opkræves fuld elafgift for opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for tilbagebetaling af en del af elafgiften. Der er dog vedtaget en regel i elafgiftsloven om, at ordningen fortsætter i forventet yderligere fire år for el til passagerbefordring med elbusser i rutekørsel under forudsætning af, at der først opnås en EU-tilladelse efter reglerne i energibeskatningsdirektivet. Reglen sættes i kraft af skatteministeren. Se lov nr. lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love § 4, nr. 4 og § 7, stk. 2. […]"