Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten

Spørgsmål : Kan det bekræftes, at Spørger kan tillægge afdragsdelen af finansielle leasingaktiver som afskrivning, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ved opgørelse af EBITDA-indkomsten. Svar : Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger er udlejer af [driftsmidler] i Danmark. Selskabets [driftsmidler] består dels af egenfinansierede [driftsmidler], dels af finansielt leasede [driftsmidler]. Samlet set var der i regnskabsåret 2024/25 indregnet udlejnings[driftsmidler] i balancen for xx kr. Størstedelen er finansieret ved finansiel leasing hos uafhængige leasingselskaber. Ved finansiel leasing ejer leasingselskabet [driftsmidler], hvorfor Spørger ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven, men har fradrag i skattepligtig indkomst for de faktisk foretagne leasingydelser/betalinger til leasingselskabet. Regnskabsmæssigt indregnes de finansielle leasingaktiver som et aktiv i balancen på samme måde som købte aktiver. De leasede aktiver indregnes i balancen til en opgjort kostpris, og forpligtelsen over for leasinggiver indregnes tilsvarende i balancen som et passiv. Kostprisen opgøres som den laveste værdi af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af direkte omkostninger. Eksempel på den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing hos leasingtager: I eksemplet ovenfor fratrækkes i resultatopgørelsen 8.375 kr. i afskrivninger og 2.759 kr. i rente (år 1). Begge disse beløb er ikke fradragsberettiget i skattepligtig indkomst. Den årlige leasingydelse på 10.000 kr. er modsat fradragsberettiget i skattepligtig indkomst. Leasingydelsen på 10.000 kr. består i år 1 af rente på 2.759 kr. og afdrag på 7.241 kr. (67.000 kr. - 59.759 kr.). I en simpel virksomhed med resultat før skat på 100.000 kr., og ingen øvrige reguleringer, vil skattepligtig indkomst i år 1 kunne beregnes således: Hvis aktivet i eksemplet i stedet for finansiel leasing var købt finansieret med en tilsvarende forrentning på 4,118% ville skattepligtig indkomst år 1 kunne beregnes således: Der korrigeres i dette eksempel ikke for rente, da renten er på samme beløb og nu rente af et lån, hvilket er fradragsberettiget i skattepligtig indkomst. Rentefradragsbegrænsning Ved beregning af nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, indregnes renter af finansiel leasing, på trods af disse renter ikke er fradragsberettigede i skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 4: 4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt. Den beregnede finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger udgør i indkomståret 2024 i alt xx kr. for Spørger. Dette beløb er ikke fradragsberettiget i skattepligtig indkomst, men indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, hvorfor Spørger risikerer at blive rentefradragsbegrænset efter både selskabsskattelovens § 11 B (renteloft-begrænsning) og selskabsskattelovens § 11 C (EBITDA-begrænsning). De betalte ydelser (afdrag og rente) vedrørende finansiel leasing udgør i indkomståret 2024 xx kr. for Spørger. Begrundelsen for at medregne rentedelen af leasingydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne er jf. skatteministerens bemærkninger til lovforslag 213 af 18-4-2007, til § 1, nr. 5, at forhindre, at lån erstattes med finansiel leasing. Dvs. at skabe symmetri i forhold til rentefradragsbegrænsning ift. om aktiver finansieres ved lånoptagelse eller ved finansiel leasing. I opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren (Spørger). Spørgers opfattelse og begrundelse Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja". Begrundelse Ordlyden af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 1. pkt. (EBITDA-reglen): Den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger. I lovteksten anvendes ordlyden afskrivninger. Det fremgår af forarbejderne til L28 2018-19 fremsat den 3. oktober 2018: I Danmark foretages der typisk afskrivninger på bygninger, driftsmidler og immaterielle aktiver efter afskrivningsloven. Det er dog også i enkelte tilfælde muligt at foretage skattemæssige afskrivninger efter andre skattelove, f.eks. statsskatteloven. EBITDA-indkomsten vil være indkomsten før alle former for skattemæssige afskrivninger. Der er således tale om skattepligtig indkomst før alle former for afskrivninger. For finansielt leasede aktiver er afdrag lig afskrivningen. Det er ydelsen som er skattemæssigt fradragsberettiget. Ordlyden afskrivninger skal ikke fortolkes snævert, hvilket også bekræftes af forsøgs- og forskningsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B er omfattet uanset om de straksfradrages eller afskrives over 5 år. Spørgers opfattelse er, at de faktiske afdrag ved finansiel leasing kan tillægges som afskrivninger ved opgørelsen af EBITDA efter selskabsskattelovens § 11 C, og at det ikke udelukkende er renteelementet, der kan tillægges. Selskabet er som nævnt indledningsvis leasingtager og kan ikke skattemæssige afskrive på de leasede aktiver, da selskabet ikke er ejer af aktiverne. Ved finansiel leasing korrigeres der i skattepligtig indkomst for alle regnskabsmæssige posteringer (rente og afskrivning), og der tages fradrag for de faktiske leasingbetalinger (rente og afdrag). I opgørelsen af nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, indregnes leasingrenterne på finansiel leasing. Begrundelsen for dette er jf. forarbejderne: "Begrundelsen for at medregne rentedelen af leasingydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne er at forhindre, at lån erstattes med finansiel leasing. Rentedelen medregnes som finansieringsindtægt hos leasinggiveren og som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det er ikke et ultimativt krav, at finansieringsindtægt hos leasinggiveren er opgjort til det samme beløb som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det vil dog kunne være et punkt i dokumentationen af, at der er tale om den rigtige rentesats. Såfremt rentefradragsloftet medfører en rentebeskæring, vil der kunne ske en beskæring af leasingtagerens leasingbetalinger, dog maksimalt rentedelen af leasingbetalingen." Lovgiver har således i selskabsskattelovens § 11 B meget eksplicit i ordlyden sikret ligestilling/symmetri mellem gældsfinansiering og finansiel leasing. I selskabsskattelovens § 11 C er der anvendt en mere bred og mindre præcis formulering ved anvendelse af ordlyden afskrivninger . I selskabsskattelovens § 11 C, og i lovforarbejder, nævnes det ud over ovenstående passus, ikke eksplicit, hvad der omfattes af begrebet afskrivninger i selskabsskattelovens § 11 C. Dette begreb omfatter derfor efter spørgers opfattelse også afdrag på finansiel leasing, da det skattemæssigt i indkomstopgørelsen behandles på en måde, der kan sidestilles med skattemæssige afskrivninger. Dette understøttes også af direktivet, som reglerne er udformet efter: Direktivet om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (2016/1164/EU) anvender ordlyden i artikel 4 (2): " EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for overstigende låneomkostninger samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den selskabsskattepligtige indkomst i skattesubjektets medlemsstat. Indkomst, der er fritaget for skat, udelukkes fra et skattesubjekts EBITDA." Direktivets artikel 4(2) svarer til udformningen af den danske bestemmelse. Artikel 4 giver derfor ligeledes ikke yderligere klarhed over, hvad medlemsstaterne skal indeholde i begrebet afskrivninger, da denne henviser til det enkelte medlemslands af- og nedskrivninger. Derfor er det spørgers opfattelse, at begrebet skal fortolkes bredt og derved også omfatte afdragsdelen på finansielle leasingaftaler, da disse svarer til afskrivninger i behandlingen af den skattemæssige indkomst. Ligeledes er ydelsen (rente og afdrag) på finansiel leasing omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, hvilken også omfatter almindelige afskrivninger. Det er derfor spørgers opfattelse, at afdrag på finansielle leasingaftaler falder ind under afskrivninger efter statsskattelovens § 6. Problemstillingen understøttes ligeledes af, at man i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 4, og selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, allerede har taget højde for dette, da den beregnede finansieringsomkostning ved finansiel leasing medtaget i nettofinansieringsudgifterne og den regnskabsmæssige værdi af finansiel leasing indgår i det skattemæssige aktivgrundlag. Hvis ikke afdrag på finansiel leasing indgår som afskrivninger efter selskabsskattelovens § 11 C, så medregnes finansieringsomkostningen uden der tilsvarende korrigeres for afskrivningerne. En asymmetri som ikke kan være lovgivers hensigts jf. den mere eksplicitte ordlyd i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Hvis ikke begrebet afskrivninger i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1 omfatter afdragsdelen på finansiel leasing vil det medføre, at finansiel leasing ikke vil være anvendeligt, sammenlignet med lånefinansiering. Begge dele er finansiering og bør behandles ens ift. rentefradragsbegrænsning også efter EBITDA reglen. Eftersom lovgiver eksplicit har sikret symmetri i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 og 5, er det også spørgers vurdering, at lovgivers intention har været, at der ikke skal være en forskelsbehandling i behandling af finansiel leasing mellem selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C. Formålet med finansiel leasing ikke at bryde med begrænsningen i selskabsskattelovens § 11 C. Efter direktivets præambel nr. 6 er den primære hensigt med direktivet at beskytte mod overdrevne høje rentebetalinger, for at flytte indkomst til lavt beskattede lande. Lån eller finansiel leasing er blot alternative finansieringsformer, hvor skatteretten ikke bør tilgodese en forretningsmodel frem for en anden. Samlet renteomkostning over et aktivs levetid er alt andet lige den samme, men med forskellig fordeling over aktivets levetid (ejerskabet til aktivet naturligvis også forskelligt). I spørgers tilfælde er dette ikke hensigten med forretningsmodellen. Spørger driver virksomhed med udlejnings[driftsmidler]. Nogle aktiver er lånefinansieret og selskabet ejer dem selv, andre er finansielt leaset hos leasingselskab. Der er ikke et beskyttelseshensyn der bør medføre forskelsbehandling. Samlet set er det spørgers opfattelse at der skal svares "ja" fordi afskrivningsbegrebet i selskabsskattelovens § 11 C bør fortolkes bredt, så afdrag på finansiel leasing kan tillægges ved opgørelse af EBITDA-indkomsten, ellers opstår en uhensigtsmæssig forskelsbehandling mellem lånefinansieret køb og finansielt leaset "køb". Hvis ikke der svares "ja" så vil Spørger få en rentefradragsbegrænsning efter EBITDA reglen hvert eneste år, som vil kunne undgås blot ved at omlægge finansieringen til lånefinansiering. Illustration - eksempel Forskellen på selskabsskattelovens § 11 B og selskabsskattelovens § 11 C, hvis ikke der svares "ja", kan illustreres på baggrund af det indledende eksempel. I en alt andet lige situation, hvor det antages; selskabet der ejer det pågældende aktiv (fra eksemplet ovenfor) i forvejen er lige præcis på bundgrænsen (21,3 mio. kr.) efter selskabsskattelovens § 11 B og selskabsskattelovens § 11 C (22.313.400 kr.) Netto af lejeindtægt og øvrige omkostninger på det pågældende aktiv er i år 1 på 12.000 kr., dvs. netto resultat før skat ved udlejning af aktivet udgør 866 kr. (12.000 kr. - 11.134 kr.). De 12.000 kr. er anvendt for eksemplets skyld, og udgør i eksemplet nettolejeindtægten ved videreudleje af aktivet til Spørgers kunde før finansiering. Efter selskabsskattelovens § 11 B, og med rentesatsen for 2025 (5,8%), så vil man kunne få fradrag for 3.400 kr. i renteomkostninger (5,8% af 58.625 kr.). Renteomkostningen jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 er 2.759 kr., hvorfor der ikke vil ske rentefradragsbegrænsning efter renteloftsreglen (kapacitet på 641 kr.). Havde selskabet i stedet købt aktivet, med samme renteomkostning, så ville aktivgrundlaget være 50.250 kr. (efter 25% afskrivning), og det mulige fradrag ville være 2.915 kr., hvorfor det heller ikke ville medføre rentefradragsbegrænsning efter renteloftreglen (kapacitet på 156 kr.). Der er symmetri pga. der indregnes et "aktiv" efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 i begge situationer. Hvis ikke afdragsdelen af ydelsen på finansiel leasing er en afskrivning efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, så vil der altid ske en rentefradragsbegrænsning efter EBITDA reglen. Der er ikke symmetri som efter selskabsskattelovens § 11 B. EBITDA isoleret på dette aktiv er 3.625 kr. (866 kr. + 2.759 kr.) og 30% af EBITDA udgør 1.088 kr. Da renteomkostningen på 2.759 kr. er højere end det mulige fradrag på 1.088 kr. sker der rentefradragsbegrænsning med 1.672 kr. Denne begrænsning kan fremføres til modregning i senere indkomstår, men det er ikke realistisk nogensinde at få kapacitet til at indregne dette tab i senere indkomstår, hvis ikke forretningsmodellen ligges om til gældsfinansiering. Den indregnede fortjeneste i eksemplet er i øvrigt til en højere margin end der er realistisk i denne branche. Overskudsgraden i Spørger var i seneste regnskabsår på 2,4%. Det er spørges opfattelse at lovgiver via bestemmelsen i renteloftreglen eksplicit har tilkendegivet der skal være symmetri, og at der ikke skal være forskel på om man lånefinansierer eller finansierer ved finansiel leasing. Afskrivninger i relation til finansiel leasing skal fortolkes bredt og inkludere afdragsdelen af ydelsen ved finansiel leasing, som i realiteten er en afskrivning efter statsskatteloven. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger kan tillægge afdragsdelen af finansielle leasingaktiver som afskrivning, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ved opgørelse af EBITDA-indkomsten. Begrundelse Spørger driver aktivitet med udlejning af [driftsmidler] i Danmark. Spørgers [driftsmidler] består dels af egenfinansierede [driftsmidler], dels af finansielt leasede [driftsmidler]. Spørger anfører, at det er leasingselskabet (leasinggiver) der ejer de finansielt leasede [driftsmidler], hvorfor Spørger som leasingtager ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven, men har fradrag i skattepligtig indkomst for de faktisk foretagne leasingydelser/betalinger til leasingselskabet. Skattestyrelsen lægger til grund, at Spørger ikke kan anses som ejer af de finansielt leasede [driftsmidler], men at derimod er leasinggiver, der anses som ejer af [driftsmidlerne] i skatteretlig henseende. Skattestyrelsen antager, at Spørger ved den finansielle leasing opnår brugsret over [driftsmidlerne] og bærer de økonomiske risici for værditab. Spørgsmålet i sagen er, om afdragsdelen af de finansielle leasingaktiver kan defineres som afskrivninger ved opgørelsen af EBITDA-indkomsten, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1. Spørger anfører, at leasingydelsen (rente og afdrag) på finansiel leasing er omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, hvilken også omfatter almindelige afskrivninger. Det er derfor Spørgers opfattelse, at afdrag på finansielle leasingaftaler kan anses som afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen bemærker, at ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 blev den tidligere EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C ophævet og erstattet af en ny EBITDA-regel. Loven implementerede bl.a. EU’s direktiv om skatteundgåelse, EU 2016/1164 (ATAD I). Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter og af- og nedskrivninger (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and Amortisation) kaldes også EBITDA. EBITDA-reglen i selskabsskattelovens § 11 C medfører, at selskabsskattepligtige selskaber, fonde og foreninger m.v. maksimalt kan nedsætte den skattepligtige indkomst som følge af overstigende låneomkostninger med et beløb svarende til 30 pct. af EBITDA. Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro). Bestemmelsen indgår i det samlede regelsæt om begrænsning af fradragsret for finansieringsudgifter og har til formål at modvirke udhuling af det danske beskatningsgrundlag gennem gældsfinansiering. Selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 1. pkt. har følgende ordlyd: " Den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger." (Skattestyrelsens understregninger) Bestemmelsen indebærer således, at EBITDA-indkomsten opgøres ved at lægge blandt andet afskrivninger tilbage til den skattepligtige indkomst. I lovbemærkningerne til EBITDA-reglen i selskabsskattelovens § 11 C (L 28 af 3/10 2018), fremgår følgende: "Forskellen på EBITDA-indkomst og EBIT-indkomst er, at EBITDA-indkomsten er den skattepligtige indkomst før renter og af- og nedskrivninger, mens EBIT-indkomsten er den skattepligtige indkomst før renter. Forskellen er således afskrivningerne og nedskrivningerne. Det fremgår af OECD’s BEPS-rapport om »Limiting base erosion involving interest deductions and other financial payments«, at EBITDA-indkomsten er indkomsten før afskrivninger på materielle aktiver og nedskrivninger på immaterielle aktiver. Begge dele benævnes afskrivninger i dansk skatteret. Det er derfor tilstrækkeligt i dansk skatteretlig sammenhæng alene at referere til afskrivninger. I Danmark foretages der typisk afskrivninger på bygninger, driftsmidler og immaterielle aktiver efter afskrivningsloven. Det er dog også i enkelte tilfælde muligt at foretage skattemæssige afskrivninger efter andre skattelove, f.eks. statsskatteloven. EBITDA-indkomsten vil være indkomsten før alle former for skattemæssige afskrivninger. " (Skattestyrelsens understregninger) Det fremgår således klart af bestemmelsen og af lovforarbejderne hertil, at det er udgifter, der kan defineres som "skattemæssige afskrivninger", der kan tilbageføres, når EBITDA-indkomsten skal opgøres. Alle former for skattemæssige afskrivninger skal derfor kvalificeres som en afskrivning ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for EBITDA-reglen. Som nævnt i lovforarbejderne gælder dette eksempelvis skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven samt efter andre skattelove - f.eks. statsskatteloven. Endvidere anses forsøgs- og forskningsudgifter omfattet af ligningslovens § 8 B for at være afskrivninger. Ligeledes anses genvundne afskrivninger som en afskrivning. Se høringssvar til FSR - Danske revisor, bilag 1, L 28. De omhandlende [driftsmidler] må, ud fra anmodningens oplysninger, anses for materielle aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt. Sådanne aktiver/driftsmidler er som udgangspunkt omfattet af afskrivningsloven, hvorefter det er ejeren, der kan foretage afskrivningerne. Se afskrivningslovens § 1. Se også Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.2.4.1.2 , hvor der bl.a. står: "Det er forudsat i afskrivningsloven, at retten til at afskrive tilkommer ejeren af aktivet, hvis ikke andet er bestemt, jf. bemærkningerne til afskrivningsloven (lovforslag nr. L 102 af 2. juni 1998, s. 34)." Det vil sige, at det som udgangspunkt er leasinggiveren, der vil kunne afskrive på de omhandlende [driftsmidler] efter reglerne i afskrivningsloven. Dette gælder uanset leasingtager har den økonomiske risiko og aktivet indregnes i leasingtagers balance (regnskabsmæssigt). Se f.eks. SKM2002.588.LSR , hvor ejendomsretten ved en finansiel leasing tilkom leasinggiveren, som i overensstemmelse hermed havde foretaget afskrivninger. En leasinggiver kan som følge heraf tilbageføre afskrivninger på [driftsmidlerne] i forbindelse med en opgørelse af EBITDA-indkomsten, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1. Spørger mener, at de som leasingtager, kan anse afdragsdelen af leasingydelsen for [driftsmidlerne] som værende afskrivninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter disse kan tilbageføres i forbindelse med en opgørelse af EBITDA-indkomsten. Skattestyrelsen bemærker, at selv om hensigten med afskrivningsloven bl.a. var at samle alle afskrivninger i denne lov, kan der stadig afskrives med hjemmel uden for afskrivningsloven. Først og fremmest kan der afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Derudover er der adgang til at afskrive forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. De afskrivningsberettigede aktiver/udgifter, der omfattes af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er typisk aktiver/udgifter, som ikke opfylder betingelsen i afskrivningslovens § 1 om ejerskabet til aktivet. Efter praksis kan der foretages afskrivninger i visse tilfælde, hvor afholdelse af udgifter ikke resulterer i erhvervelse af ejendomsret til et aktiv, men derimod i opnåelse af en brugsret eller fordele i øvrigt, der har betydning udover den enkelte indkomstperiode. Anvendelsesområdet i forhold til afskrivning af udgifter ved materielle aktiver, man ikke ejer, er dog begrænset til tilfælde, hvor det er umuligt for betaleren at blive juridisk ejer af aktivet. Se f.eks. Højesterets dom i TfS 1985, 6 (H), hvor der blev godkendt afskrivning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a på udgifter, der var afholdt af et skibsværft i forbindelse med etablering af en gennemsejlingssluse, hvor slusen tilhørte kommunen. Se også TfS 1987, 109 (SKD). Dette er der ikke tale om her. Spørger har valgt leasing frem for køb af de pågældende [driftsmidler]. Med leasing kan der følge visse fordele (f.eks. lavere kapitalbinding), men der følger også den skatteretlige konsekvens, at leasingydelsen i skattemæssig henseende er leje og ikke afskrivning. Leasingydelsen skal derfor i skattemæssig henseende, i sin helhed, behandles som en lejeudgift, der kan fradrages og periodiseres som en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a - ikke som en ordinær afskrivning efter samme bestemmelse. Se f.eks. SKM2007.311.SR , hvor Skatterådet bekræftede, at den erhvervsmæssige del af en engangsydelse ved leasing af en bil skulle fradrages og periodiseres som en driftsudgift. Der er ikke hjemmel i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, til at en leasingydelse helt eller delvis skal anses som afskrivning ved opgørelsen af EBITDA-indkomsten for en leasingtager. Der er heller ikke hjemmel i bestemmelsen til, at en leasinggiver ikke skal anse det som en afskrivning, når leasinggiver er ejer af aktivet. Spørger henviser til, at der i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 4, og i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 (renteloftsreglerne), allerede er taget højde for finansiel leasing, da den beregnede finansieringsomkostning ved finansiel leasing medtages i nettofinansieringsudgifterne og den regnskabsmæssige værdi af finansiel leasing indgår i det skattemæssige aktivgrundlag. Spørger anfører, at hvis ikke afdrag på finansiel leasing indgår som afskrivninger efter selskabsskattelovens § 11 C, så medregnes finansieringsomkostningen uden der tilsvarende korrigeres for afskrivningerne. Spørger anser, at dette er en asymmetri som ikke kan være lovgivers hensigts jf. den mere eksplicitte ordlyd i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Skattestyrelsen bemærker, at reglerne om fradragsbeskæring for renteudgifter og kurstab mv. (renteloftet) i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at der sættes et maksimum for de finansieringsudgifter i form af renter og kurstab mv., som kan fradrages ved opgørelsen af et selskabs skattepligtige indkomst. Indkomstårets nettofinansieringsudgifter kan alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardrente. Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 fastsætter, hvordan finansieringsudgifterne skal opgøres i forhold til renteloftsreglerne. Af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 4 fremgår det, at en beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger skal medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt. Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 fastsætter, hvordan aktiverne skal opgøres. Det fremgår heraf, at den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver medregnes hos leasingtageren mens finansielt udleasede aktiver til gengæld ikke medregnes hos leasinggiveren. Begrundelsen for at medregne rentedelen af leasingydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne er at sikre, at lån ikke erstattes med finansiel leasing. Såfremt rentefradragsloftet medfører en rentebeskæring, vil der kunne ske en beskæring af leasingtagerens leasingbetalinger, dog maksimalt rentedelen af leasingbetalingen. Se lovforarbejderne til bestemmelsen (L 213 af 18/4 2007). Skattestyrelsen anser ikke, at der kan skabes en analogislutning fra den ældre renteloftsregel (§ 11 B) på den nyere EBITDA-regel (§ 11 C) i forhold til behandlingen af finansiel leasing. Reglen om renteloftet i selskabsskattelovens § 11 B sikrer, at der kun opnås rentefradrag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhedens skattepligtige aktivitet. EBITDA-regel i selskabsskattelovens § 11 C skal derimod sikre, at renteudgifterne står i et rimeligt forhold til den skattepligtige indkomst og derved forhindre koncerner i at udnytte koncerninterne renteudgifter til at opnå et samlet fradrag for nettorenteudgifter, der overstiger de eksterne renteudgifter. Se lovforslagets bemærkninger til EBITDA-reglen, pkt. 2.1.3 (L 28 af 3/10 2018). Rentefradragsbegrænsningsreglerne anvendes en bestemt rækkefølge, hvilket betyder, at hvis der er foretaget fradragsbeskæring efter tynd kapitaliseringsreglen (§ 11) eller renteloftsreglen (§ 11 B), så mindskes de overstigende låneomkostninger, der indgår i beregningen efter EBITDA-reglen (§ 11 C). EBIT-reglen blev oprindeligt indført samtidig med renteloftsreglen og senere ændret til en EBITDA-regel. Lovgiver har ved begge udformninger af selskabsskattelovens § 11 C været bekendt med særreglen om finansiel leasing i § 11 B, der omfatter reguleringer hos både leasinggiver og leasingtager. Lovgiver har dog ikke indsat en tilsvarende hjemmel i § 11 C, som ligestiller leasingafdrag med skattemæssige afskrivninger ved EBITDA-opgørelsen. Der kan i den forbindelse også henvises til spørgsmål/svar i forbindelse med lovforslaget om EBITDA-reglen (L28 - endeligt svar på spørgsmål 1, pkt. 51-54). FSR - Danske revisorer spørger bl.a. til afgrænsningen af finansiel leasing efter renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B. Skatteministeriet svarer, at lovforslaget om EBITDA-reglen ikke indeholder ændringer til selskabsskattelovens § 11 B, og spørgsmål om den nærmere fortolkning af denne bestemmelse ligger derfor uden for lovforslagets rammer. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at det har været lovgivers hensigt at ligestille de to bestemmelser i forhold til behandlingen af finansiel leasing. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Lovgrundlag Selskabsskatteloven § 11 B Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først. (…) Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter: (…) 4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt. Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det omfang hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.). Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes. Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 6. og 7. pkt. Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter § 12. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. § 11 C Stk. 1. Den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger. Den skattepligtige indkomst og de overstigende låneomkostninger korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Skattepligtig indkomst opgjort efter § 8, stk. 2, 4.-6. pkt., og § 32, tonnageskatteloven, § 12 i fondsbeskatningsloven eller § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 indgår ikke i beregningen efter 1. pkt. (…) Statsskattelovens § 6 Stk. 1. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; (…) Afskrivningsloven § 1 Stk. 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter. Kap. 2. Driftsmidler og skibe Fælles bestemmelser § 2 Stk. 1. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. (…) Forarbejder L 28 af 3/10 2018 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 2.1.3. Lovforslaget (…) Den gældende regel om renteloftet i selskabsskattelovens § 11 B sikrer, at der kun opnås rentefradrag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhedens skattepligtige aktivitet. Der kan derfor maksimalt indrømmes fradrag for renter af en gæld svarende til investeringer vedrørende virksomheden, der ikke allerede er trukket fra i virksomhedens overskud, og som derfor skal finansieres ved enten låntagning eller indskud af egenkapital. EBIT-reglen og direktivets EBITDA-regel skal derimod sikre, at renteudgifterne står i et rimeligt forhold til den skattepligtige indkomst og derved forhindre koncerner i at udnytte koncerninterne renteudgifter til at opnå et samlet fradrag for nettorenteudgifter, der overstiger de eksterne renteudgifter. Det er centralt, at selskabsskattebasen ikke udhules, og at risikoen for skatteundgåelse ikke øges. Den danske selskabsskattebase skal fortsat være robust, med henblik på at mulighederne for skatteundgåelse minimeres. Rentefradragsbegrænsningsreglerne bør i overensstemmelse med hensigten ved indførelsen af de gældende regler indeholde et effektivt værn mod, at udenlandske investorer, herunder kapitalfonde, opkøber danske koncerner og derefter placerer låneomkostningerne i Danmark, mens indtægterne placeres i udlandet. Direktivets EBITDA-regel vil ikke udgøre noget effektivt værn, særligt ikke hvis investorerne generelt gældsfinansierer koncernen. Det foreslås derfor, at de gældende rentefradragsbegrænsningsregler om tynd kapitalisering og renteloftet fastholdes, men at direktivet implementeres, ved at den gældende EBIT-regel erstattes med en EBITDA-regel. Det foreslås, at EBITDA-reglen følger minimumstandarden i direktivet, idet der dog ikke foreslås undtagelser for selvstændige enheder, eksisterende lån og visse infrastrukturprojektlån. (…) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (…) Til nr. 10 Det foreslås at erstatte den gældende EBIT-regel i selskabsskattelovens § 11 C med en EBITDA-regel. (…) Det foreslås, at EBIT-reglen ophæves. I overensstemmelse med skatteundgåelsesdirektivet foreslås i stedet en EBITDA-regel, som skal begrænse selskabers adgang til fradrag for nettofinansieringsudgifter på basis af den opnåede indkomst før renter, skat og af- og nedskrivninger (earnings before interests, taxes, depreciations and amortisations - EBITDA). Forskellen på EBITDA-indkomst og EBIT-indkomst er, at EBITDA-indkomsten er den skattepligtige indkomst før renter og af- og nedskrivninger, mens EBIT-indkomsten er den skattepligtige indkomst før renter. Forskellen er således afskrivningerne og nedskrivningerne. Det fremgår af OECD’s BEPS-rapport om »Limiting base erosion involving interest deductions and other financial payments«, at EBITDA-indkomsten er indkomsten før afskrivninger på materielle aktiver og nedskrivninger på immaterielle aktiver. Begge dele benævnes afskrivninger i dansk skatteret. Det er derfor tilstrækkeligt i dansk skatteretlig sammenhæng alene at referere til afskrivninger. I Danmark foretages der typisk afskrivninger på bygninger, driftsmidler og immaterielle aktiver efter afskrivningsloven. Det er dog også i enkelte tilfælde muligt at foretage skattemæssige afskrivninger efter andre skattelove, f.eks. statsskatteloven. EBITDA-indkomsten vil være indkomsten før alle former for skattemæssige afskrivninger. (…) Høringsskema - L 28, Bilag 1 Bemærkning: FSR beder om, at det oplyses, om der er andre fradragsbeløb end af skrivninger efter afskrivningsloven, afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a), og af skrivninger efter ligningslovens § 8 B, der i forhold til den foreslåede EBITDA-regel anses for en "afskrivning". Kommentar: Der ses ikke at være yderligere fradragsbeløb, der skal anses for af skrivninger efter EBITDA-reglen. Det bemærkes, at det er den sædvanlige skatteretlige kvalifikation af et fradrag, der er afgørende for, om det må anses for en afskrivning i relation til EBITDA-reglen. Skatteudvalget 2018-19 - L 28 endeligt svar på spørgsmål 1 51. Vedrørende vurderingen af finansiel leasing i relation EBITDA-reglen forstår FSR det således, at for leasingtager vil en leasingaftale være en "finansiel leasingaftale" i forhold til nettofinansieringsudgifterne (overstigende låneomkostninger) som opgjort efter EBITDA-reglen, hvis aftalen for en leasinggiver regnskabsmæssigt er (eller ville blive) klassificeret som en finansiel leasingaftale efter IFRS 16. Kommentar Vurderingen af finansiel leasing vil fortsat ske efter de hidtidige kriterier, og leasingtagere vil i den henseende kunne inddrage de kriterier, der efter IFRS 16 skal anvendes ved regnskabsaflæggelsen for leasinggivere. 52. FSR beder om, at det bekræftes, at vurderingen af finansiel leasing ligeledes må gælde ved opgørelsen efter renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B. FSR bemærker, at udsagnet i lovbemærkningerne angår opgørelse af nettofinansieringsud-gifterne efter EBITDA-reglen, men at opgørelse af nettofinansieringsudgifterne i forhold til "finansielle leasingbetalinger" sker ens for renteloftsreglen og EBIT-/EBITDA-reglen. Kommentar Det vil ligeledes gælde for renteloftreglen i selskabsskattelovens § 11 B, at vurderingen af finansiel leasing fortsat vil ske efter de hidtidige kriterier, og leasingtagere vil i den henseende kunne inddrage de kriterier, der efter IFRS 16 skal anvendes ved regnskabsaflæggelsen for leasinggivere. 53. FSR beder om, at det bekræftes, at vurderingen af finansiel leasing endvidere kan lægges til grund ved afgrænsningen af, hvornår en leasingaftale er en aftale om "finansielt leasede aktiver" efter renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, som for leasingtager medfører, at denne kan medregne den regnskabsmæssige værdi af det finansielt leasede aktiv til sine renteloftsaktiver efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Kommentar Lovforslaget indeholder ikke ændringer til selskabsskattelovens § 11 B, og spørgsmål om den nærmere fortolkning af denne bestemmelse ligger derfor uden for lovforslagets rammer. 54. FSR beder om, at det bekræftes, at hvis det for en leasingaftale vurderes, at leasingtager skal klassificere denne som indeholdende "finansielle leasingbetalinger" efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 4, da medfører denne vurdering/klassifikation automatisk også, at leasingtager efter selskabsskatteloven § 11 B, stk. 5, 11. pkt., kan medregne den regnskabsmæssige værdi af det finansielt leasede aktiv til sine renteloftsaktiver. Kommentar Lovforslaget indeholder ikke ændringer til selskabsskattelovens § 11 B, og spørgsmål om den nærmere fortolkning af denne bestemmelse ligger derfor uden for lovforslagets rammer. L 213 af 18/4 2007 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 5 Til § 11 B (…) Nettofinansieringsudgifter (stk. 4) (…) For at sikre, at lån ikke erstattes med finansiel leasing, medregnes »rentedelen« af leasingsydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne. Rentedelen medregnes som finansieringsindtægt hos leasinggiveren og som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det er ikke et ultimativt krav, at finansieringsindtægt hos leasinggiveren er opgjort til det samme beløb som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det vil dog kunne dog være et punkt i dokumentationen af, at der er tale om den rigtige rentesats. Såfremt rentefradragsloftet medfører en rentebeskæring, vil der kunne ske en beskæring af leasingtagerens leasingbetalinger, dog maksimalt rentedelen af leasingbetalingen. (…) Opgørelsen af selskabets/koncernens aktiver (stk. 5) (…) For så vidt angår finansielt leasede aktiver, så medregner leasingtageren (den regnskabsmæssige) værdi af det leasede aktiv som et skattemæssigt aktiv. Leasinggiveren medregner til gengæld ikke finansielt leasede aktiver. Ved koncernintern finansiel leasing, hvor såvel leasingtageren som leasinggiveren indgår i sambeskatningen og den samlede opgørelse, indgår aktivet således kun i opgørelsen af aktivmassen én gang - hos leasingtageren. I disse tilfælde anvendes den skattemæssige værdi (det vil for afskrivningsberettigede aktiver sige den nedskrevne værdi) i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Herved undgås, at leasinggiveren kan afskrive uden betydning for loftets størrelse. Praksis TfS 1985, 6 (H) For at få etableret en gennemsejlingssluse fra Ringkøbing Fjord, måtte Nordsøværftet i 1978/79 betale ca. 800.000 kr. til Ringkøbing kommune som tilskud til slusens etablering. Værftet skulle herefter leje slusen, der var afgørende for værftets mulighed for at bygge skibe af en sådan størrelse, at de kunne sælges. Værftet skulle også bekoste slusens nedrivning og levere grunden tilbage i ryddeliggjort stand. Selv om det må lægges til grund, at udgiften udelukkende er en erhvervsmæssig udgift, der tjener til at sikre værftets fremtidige indkomst, har den ikke en sådan karakter, at den som driftsomkostning kan fradrages fuldt ud i indkomsten for skatteåret 1978/79. Udgiften kunne heller ikke anses som en tilslutningsafgift efter LL § 8 C, idet der ikke er nogen fysisk forbindelse mellem værftets faste ejendom og slusen. Efter det om slusens opførelse og værftets forpligtelser med hensyn til dens drift og eventuelle nedrivning oplyste, fandtes udgiften derimod at have en sådan forbindelse med værftets fremtidige indtægtserhvervelse, at værftet efter SL § 6, stk. 1 a) kunne aktivere udgiften og afskrive den ordinært. Det var uden betydning, at værftet ikke var ejer af slusen. SKM2002.588.LSR Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kontrakter vedrørende finansiel leasing indgået mellem uafhængige parter. SKM2007.311.SR Skatterådet bekræftede, at en engangsydelse på 229.960 kr. ekskl. depositum på 120.000 kr., der skulle betales i forbindelse med leasing af en stationcar for en 1-årig periode til brug for blandet privat og erhvervsmæssig kørsel kunne fradrages med den fordelingsprocent, der fremkommer ifølge den førte kørebog. Skatterådet fandt ikke grundlag for at antage, at det skattemæssige ejerskab til bilen var overgået til forespørgeren. Da der var sammenfald mellem leasingperioden og indkomståret, var det ikke aktuelt at periodisere den samlede leasingudgift over de indkomstår, hvortil udgiften kunne henføres. Det var derfor uden betydning for fradragsretten, at den samlede leasingydelse på 119.248 kr. blev betalt i form af en forholdsmæssig stor 1. gangsydelse og forholdsmæssig små månedlige afdrag. Dog skulle den samlede leasingudgift fordeles ligeligt over indkomståret. Skatterådet fremhævede, at fradrag for leasingydelserne - uanset forfaldstidspunkt - skulle henføres til det indkomstår, som ydelserne vedrørte. TfS 1987, 109 (SKD) Efter Højesterets dom af 14. december 1984 (Nordsøværftet A/S) kunne aktiver, som er afskrivningsberettigede for ejere, afskrives efter SSL § 6 a, hvis det var lejeren, som afholdt udgiften, når lejeren ikke kunne blive ejer på grund af en offentlig myndighedsbestemmelse. På baggrund heraf tiltrådte Skd., at sluser og udskibningsanlæg passende kunne afskrives over en periode af 10 år. Det samme var tilfældet ved afskrivning på breddeudvidelse og afmærkning af en sejlrende. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.2.4.1.2 Betingelser for afskrivning (…) Ejerskab Hvis ikke andet særligt er bestemt, er det ejeren af det afskrivningsberettigede aktiv, der kan afskrive. Som udgangspunkt vil det være det civilretlige (ejendomsretlige) ejerbegreb, der er afgørende for, hvem der har afskrivningsret. Efter retspraksis kan skattemyndighederne efterprøve ejerskabet ved at foretage en konkret realitetsbedømmelse af aftalegrundlaget. Hvis det efter realitetsbedømmelsen kan konstateres, at der kun er tale om et formelt ejerskab til det afskrivningsberettigede aktiv, anerkendes den formelle ejer ikke som ejer af aktivet i skattemæssig henseende. Den formelle ejer har derfor ikke ret til at afskrive skattemæssigt på aktivet. Det er forudsat i afskrivningsloven, at retten til at afskrive tilkommer ejeren af aktivet, hvis ikke andet er bestemt, jf. bemærkningerne til afskrivningsloven (lovforslag nr. L 102 af 2. juni 1998, s. 34). Ejendomsret til et formuegode medfører en række ejerbeføjelser. Kort beskrevet har ejeren som udgangspunkt faktisk og retlig råden over aktivet, og ejeren kan foretage afhændelse, pantsætning, udlejning m.v. af aktivet. (…)