Spring til indhold
skattewiki.dk

SKM2026.460.VLR

Straf – databedrageri – skat – urigtige fradrag – udgivet sig for at være bankansat – bøde som tillægsstraf

Myndighed
Vestre Landsret
Dokumenttype
Dom
Afsagt
30. august 2023
Offentliggjort
18. september 2026
Emneord
Straf, databedrageri, skat, fradrag, tillægsstraf
Kilde
Åbn original på info.skat.dk ↗

Lovhenvisninger

Resumé

Som forhold 1-20 samt forhold 24-25 var T tiltalt for databedrageri, ved i forening med en eller flere ukendte medgerningsmænd i strid med sandheden at have udgivet sig for at være bankansat og formået privatpersoner til at udlevere deres betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, hvorefter han uberettiget foretog hævninger/køb eller forsøg herpå, hvorved privatpersoner, bankerne og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor. T var som forhold 21 tiltalt for med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2014, idet T via TastSelv den 1. april 2018 uberettiget indberettede et fradrag for indskud på etableringskonto på 123.451 kr., udbytte af danske aktier på 133.791 kr. og et tab på aktier på 155.851, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 75.397,29 kr. i skat. T var som forhold 22 tiltalt for med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2015, idet T via TastSelv den 23. februar 2018 uberettiget indberettede et fradrag for indskud på etableringskonto på 120.334 kr. og i perioden fra den 19. marts 2018 til den 1. april 2018 indberettede et tab på aktier på i alt 287.531 kr. og et udbytte af danske aktier på i alt 244.891 kr., samt den 1. april 2018 indberettede et fradrag for renteudgifter af anden gæld på 49.000 kr. og underholdsbidrag m.v. på 49.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 125.958,69 kr. i skat. T var som forhold 23 tiltalt for med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2016, idet T via TastSelv i perioden fra den 19. februar 2018 til den 1. april 2018 uberettiget indberettede fradrag for indskud på etableringskonto på i alt 121.671 kr., udbytte af danske aktier på i alt 265.331 kr. og tab og aktier på i alt 298.731 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 119.499,29 kr. i skat. Den samlede skatteunddragelse var 320.855,27 kr. Anklagemyndigheden påstod T dømt efter anklageskriftet og straffet med fængsel i 2 år og en bøde på 320.855,27 kr. som tillægsstraf. T erkendte sig skyldig i forhold 1-8, 11 og 13-25. T idømtes fængsel i 1 år og 8 måneder. T ankede dommen med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte og skærpelse. Landsretten fandt, at uanset længden af den idømte fængselsstraf, var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der i sager om skatteunddragelse udmåles en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. T skulle derfor betale en tillægsbøde på 320.000 kr. svarende til det unddragne beløb rundet ned efter sædvanlig praksis. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med den ændring, at T tillige idømtes en tillægsbøde på 320.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Henviser til

Fuldtekst

Byrettens Dom afsagt den 6. februar 2023 Rettens nr. 3-10576/2022 Politiets nr. Parter Anklagemyndigheden mod T født (red.dato.nr.1.fjernet) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. november 2022. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 19. januar 2023 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 30. januar 2023. T er tiltalt for overtrædelse af 1. (1.-6.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 2. august 2022 på Y1-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at have udgivet sig for at være ansat i F1-bank, hvorved tiltalte formåede IA til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 2. august 2022 i nedenstående tilfælde uberettigede foretog køb/hævninger eller forsøg herpå, på IA’s betalingskort for i alt 17.880 kr., alt hvorved IA, F1-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) forsøgte at købe for 2560 kr., 2560 kr., og 1280 kr., ved (red.tankstation.nr.1.fjernet), Y2-adresse ( forhold 1) 2) købte for 1.920 kr. i G1-virksomhed, Y3-adresse, (forhold 3) 3) hævede 2000 kr. i en hæveautomat ved F2-bank, Y4-adresse, (forhold 4) 4) hævede 5.000 kr. i en hæveautomat ved F1-bank, Y5-adresse, (forhold 5) 5) købte for 2.560 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y6-adresse (forhold 6) 2. (7.-10. 13.-14. og 17.) straffelovens § 279 a, databedrageri, ved den 3. august 2022 på Y7-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at have udgivet sig for at være ansat i F3-bank, hvorved tiltalte formåede IC til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 3. august 2022 uberettigede foretog nedenstående køb/hævninger eller forsøg herpå, på IC’s betalingskort for i alt 23.720 kr., alt hvorved IC, F3-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) forsøgte at købe for 4.300 kr. ved butik G2-virksomhed, Y8-adresse, ( forhold 7) 2) hævede på 6.000 kr. i en hæveautomat ved F3-bank, Y9-adresse, (forhold 8) 3) købte for 4.300 kr. i butik G2-virksomhed, Y8-adresse, ( forhold 9) 4) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y10-adresse, (forhold 10) 5) forsøgte at hæve 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y10-adresse, (forhold 13) 6) forsøgte at købe for 2.560 kr., og 2.560 kr., ved G1-virksomhed, Y3-adresse. (forhold 14) 3. (11.-12. og 15.-16.) straffelovens § 279 a, databedrageri, ved den 3. august 2022 på Y11-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at have udgivet sig for at være ansat i F4-bank, hvorved tiltalte formåede IE, til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 3. august 2022 foretog nedenstående uberettigede køb/hævninger på IE’s betalingskort for i alt 18.927,90 kr., alt hvorved IE, F4-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 15.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y10-adresse, (forhold 11) 2) købte for 2.560 kr. i G1-virksomhed, Y3-adresse, (forhold 12) 3) købte for i alt 1.367,90 kr. ved Tanken, Y2-adresse (forhold 16) 4. (18.-19., 21. og 23.-26.) straffelovens § 279 a, databedrageri, ved den 10. august 2022 på Y12-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at have udgivet sig for at være ansat i F5-bank, hvorved tiltalte formåede IF, til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 10. august 2022 foretog nedenstående uberettigede køb/hævninger på IF’s betalingskort for i alt 15.964,70 kr., alt hvorved IF, F5-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 10.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank Y13-adresse, (forhold 18) 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F3-bank, Y14-adresse, (forhold 19) 3) købte for 240 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y15-adresse, (forhold 21) 4) købte for 2.560 kr. ved G3-virksomhed, Y14-adresse, (forhold 23) 5) købte for 834,90 kr. ved G4-virksomhed, Y16-adresse, (forhold 25) 6) købte for 130 kr. ved G5-virksomhed, Y16-adresse, (forhold 24) 7) købte for 199,80 kr. ved G6-virksomhed, Y16-adresse, (forhold 26) 5. (20. og 22.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 10 august 2022 på Y17-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F3-bank, hvorved tiltalte formåede IG til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 10. august 2022 foretog nedenstående uberettigede hævninger på IG’s betalingskort for i alt 17.000 kr., alt hvorved IG og F3-bank led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y18-adresse, (forhold 20) 2) hævede 15.000 kr. i en hæveautomat ved F3-bank, Y18-adresse. (forhold 22) 6. (27.-30.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 10 august 2022 på Y19-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F3-bank, hvorved tiltalte formåede IH til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 10. august 2022 foretog nedenstående uberettigede køb/hævninger, eller forsøg herpå, på IH’s betalingskort for i alt 14.560 kr., alt hvorved IH, F3-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 10.000 kr. i en hæveautomat ved F3-bank, Y14-adresse, (forhold 28) 2) købte for 2.560 kr. ved G3-virksomhed, Y14-adresse, (forhold 29) 3) forsøgte at hæve 2.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y18-adresse. (forhold 30) 7. (31.-32.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 22. august 2022 på Y20-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F6-bank, hvorved tiltalte formåede IJ til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 22. august 2022 foretog nedenstående uberettigede hævninger på IJ’s betalingskort for i alt 17.000 kr., alt hvorved IJ og F7-bank led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 15.000 kr. en hæveautomat ved F7-bank, Y21-adresse (forhold 32) 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y22-adresse (forhold 31) 8. (33.-34.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 23. august 2022 på Y23-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F6-bank, hvorved tiltalte formåede IK til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PINkode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 23. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger på IK’s betalingskort for i alt 24.600 kr., alt hvorved IK F7-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 15.000 kr. i en hæveautomat ved F7-bank, Y21-adresse (forhold 34) 2) købte for 3.200 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y24-adresse, (forhold 34) 3) købte for 3.200 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y25-adresse, (forhold 34) 4) købte for 3.200 kr. ved 7 Eleven/(red.tankstation.nr.1.fjernet), Y26-adresse, (forhold 34) 9. (35.) straffelovens § 279a, jf. § 21, forsøg på databedrageri, ved den 8. august 2022 på Y27-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F5-bank med henblik på at formå IL til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, med henblik på herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at ændre, tilføje eller slette oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte havde til hensigt at foretage et flere uberettigede køb/hævninger på IL betalingskort, hvilket mislykkedes, idet IL ikke udleverede sit betalingskort til tiltalte. 10. (36.-38.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 8. august 2022 på Y28-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F5-bank, hvorved tiltalte formåede IM til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 8. og 9. august 2022 uberettiget foretog nedenstående hævninger på IM’s betalingskort for i alt 12.000 kr., alt hvorved IM og F5-bank led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 10.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y29-adresse, (forhold 37) 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F3-bank, Y30-adresse, (forhold 38) 11. (39.-43.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 8. august 2022 på Y31-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F8-bank, hvorved tiltalte formåede IN til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 8. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger, eller forsøg herpå, på IN betalingskort for i alt 14.652,50 kr., alt hvorved IN, F8-bank, og den pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 10.000 kr. i en hæveautomat ved F8-bank, Y32-adresse, (forhold 40) 2) købte for 92,5 kr. ved G7-virksomhed, Y33-adresse, (forhold 41) 3) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y29-adresse, (forhold 42) 4) forsøgte at købe for 2.560 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y34-adresse. (forhold 43) 12. (44.-47.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 7. august 2022 på Y35-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F5-bank, hvorved tiltalte formåede IO til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 8. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger på IO’s betalingskort for i alt 14.542 kr., alt hvorved IO, F5-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 10.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y29-adresse, (forhold 45) 2) købte for 2.560 kr. ved G7-virksomhed, Y33-adresse, (forhold 46) 3) købte for 1.982 kr. ved G8-virksomhed, Y32-adresse. (forhold 47) 13. (48. - 51.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 17. august 2022 på Y36-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F1-bank, hvorved tiltalte formåede IP til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 17. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger på IP’s betalingskort for i alt 8.880 kr., alt hvorved IP, F1-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 5.000 kr. i en hæveautomat ved F1-bank, Y37-adresse, (forhold 49) 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F2-bank, Y38-adresse, (forhold 50) 3) købte for 1.880 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y39-adresse. (forhold 51) 14. (52. - 55.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 17. august 2022 på Y40-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F4-bank, hvorved tiltalte formåede IR til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 17. august 2022 i 3 tilfælde uberettiget forsøgte at foretage hævninger på IR’s betalingskort for et ukendt beløb i en hæveautomat ved F4-bank, Y41-adresse, hvilket mislykkedes, idet tiltalte indtastede ukorrekte pinkoder, alt hvorved IR og F4-bank led en risiko for tab. 15. (56. - 61.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 17. august 2022 på Y42-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F9-bank, hvorved tiltalte formåede IU til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 17. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger, eller forsøg herpå, på IU’s betalingskort for i alt 7.245 kr., alt hvorved IU, F9-bank, og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 5.000 kr. i en hæveautomat ved F9-bank, Y43-adresse, (forhold 57) 2) forsøgte at hæve 2.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y44-adresse, (forhold 58) 3) forsøgte at hæve et ukendt beløb i en hæveautomat ved F9-bank, Y43-adresse, (forhold 59) 4) forsøgte at købe for 245 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y45-adresse. (forhold 60 og 61) 16. (62. - 67.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 17. august 2022 på Y46-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F9-bank, hvorved tiltalte formåede IV til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 17. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger, eller forsøg herpå, på IV’s betalingskort for i alt 17317,45 kr., alt hvorved IV, F9-bank, og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 15.000 kr. i en hæveautomat ved F9-bank, Y47-adresse, (forhold 63) 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y41-adresse, (forhold 64) 3) købte for 72,45 kr. i G9-virksomhed, Y48-adresse, (forhold 65) 4) forsøgte at købe for 245 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y45-adresse. (forhold 66 og 67) 17. (68.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 19. august 2022 på Y49-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F4-bank, hvorved tiltalte formåede IW til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PINkode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 19. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger, eller forsøg herpå, på IW’s betalingskort for i alt 14.904 kr., alt hvorved IW, F4-bank, og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y50-adresse, (forhold 68) 2) forsøgte at hæve 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y50-adresse, (forhold 68) 3) forsøgte at hæve 2.000 kr. i en hæveautomat ved Y51-adresse, (forhold 68) 4) købte for 3.200 kr. ved G10-virksomhed, Y52-adresse, (forhold 68) 5) købte for 5.704 kr. ved G11-virksomhed, Y53-adresse. (forhold 68) 18. ( 69. - 72.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 16. august 2022 på Y54-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F10-bank, hvorved tiltalte formåede IX til at udlevere sine betalingskort i form af Mastercard og Visa Dankort samt tilhørende PIN-koder, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 16. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger på IX’s betalingskort for i alt 16.614 kr., alt hvorved IX’s, F5-bank, og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) med Visa Dankortet hævede 10.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y55-adresse, (forhold 69) 2) med Mastercardet hævede 2.050 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y55-adresse, (forhold 70) 3) med Visa Dankortet hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved Y56-adresse, (forhold 71) 4) med Visa Dankortet købte for 2.564 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y57-adresse. (forhold 72) 19. ( 73 - 75. og 77.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 16. august 2022 på Y58-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F2-bank, hvorved tiltalte formåede IY til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-koder, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 16. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger på IY’s betalingskort for i alt 23.486,40 kr., alt hvorved IY, F2-bank, og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte 1) hævede 15.000 kr. i en hæveautomat ved F2-bank, Y59-adresse, (forhold 73) 2) købte for 3.200 kr. ved G12-virksomhed, Y60-adresse, (forhold 74) 3) købte for 3.286,40 kr. ved G9-virksomhed, Y61-adresse, (forhold 75) 4) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y62-adresse. (forhold 77) forhold 76 er påtaleopgivet 20. (78.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 5. august 2022 på Y63-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at udgive sig for at være ansat i F2-bank, hvorved tiltalte formåede JB til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-koder, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 5. august 2022 i en hæveautomat ved F2-bank, Y64-adresse, uberettiget hævede 15.000 kr. på JB’s betalingskort, alt hvorved JB og F2-bank led et tilsvarende tab, eller risiko herfor. 21. (79 a.) skattekontrollovens § 82, stk. 1, (dagældende skattekontrollovs § 13, s tk. 1), ved med forsæt til unddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2014, idet tiltalte via TastSelv den 1. april 2018 indberettede et fradrag for indskud på etableringskonto på 123.451 kr., udbytte af danske aktier på 133.791 kr. og et tab på aktier på 155.851 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 75.397,29 kr. i skat. 22. (79 b.) skattekontrollovens § 82, stk. 1, (dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1), ved med forsæt til unddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2015, idet tiltalte via TastSelv den 23. februar 2018 indberettede et fradrag for indskud på etableringskonto på 120.334 kr., i perioden fra den 19. marts 2018 til den 1. april 2018 indberettede et tab på aktier på i alt 287.531 kr. og et udbytte af danske aktier på i alt 244.891 kr., samt idet tiltalte den 20. december 2018 indberettede et fradrag for renteudgifter af anden gæld på 49.000 kr. og underholdsbidrag mv. på 49.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 125.958,69 kr. i skat. 23. (79 c.) skattekontrollovens § 82, stk. 1, (dagældende skattekontrollovs § 13, stk . 1), ved med forsæt til unddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2016, idet tiltalte via TastSelv i perioden fra den 19. februar 2018 til den 1. april 2018 indberettede fradrag for indskud på etableringskonto på i alt 121.671 kr., udbytte af danske aktier på i alt 265.331 kr. og tab på aktier på i alt 298.731 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 119.499,29 kr. i skat. 24. (80. - 86.) straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 5. august 2022 eller forud herfor i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd at have tilegnet sig JC betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 5. august 2022 uberettiget foretog nedenstående køb/hævninger eller forsøg herpå på JC betalingskort for i alt 17.371,90 kr., alt hvorved JC, F3-bank, og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko for tab, idet tiltalte - 1) hævede 6.000 kr. i en hæveautomat ved F3-bank, Y65-adresse (forhold 81) - 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F5-bank, Y66-adresse (forhold 82) - 3) købte for 4.300 kr. ved butik G13-virksomhed, Y67-adresse (forhold 83) - 4) købte for 91,90 kr. ved G14-virksomhed, Y68-adresse (forhold 84) - 5) købte for 2.420 kr. ved G15-virksomhed, Y69-adresse (forhold 85) - 6) forsøgte at købe for 2.560 kr. ved (red.tankstation.nr.2.fjernet), Y70-adresse (forhold 86) 25. straffelovens § 279a, databedrageri, ved den 5. august 2022 på Y71-adresse, i forening med en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd, i strid med sandheden at have udgivet sig for at være ansat i F4-bank, hvorved tiltalte formåede JD til at udlevere sit betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte den 5. august 2022 i nedenstående tilfælde uberettigede foretog køb/hævninger på JD’s betalingskort for i alt 19.560 kr., alt hvorved JD, F4-bank og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor, idet tiltalte - 1) hævede 15.000 kr. i en hæveautomat ved F4-bank, Y72-adresse (forhold 88) - 2) hævede 2.000 kr. i en hæveautomat ved F2-bank, Y64-adresse (forhold 89) - 3) købte for 2.560 kr. ved G9-virksomhed, Y73-adresse (forhold 90) Påstande Anklagemyndigheden har påstået tiltalte dømt efter anklageskriftet og straffet med fængsel i 2 år og en bøde på 320.855,27 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 9, 10 og 12 og har i øvrigt erkendt sig skyldig. Tiltalte har påstået straffen fastsat til fængsel i ikke over 1 år og 6 måneder, der bør gøres helt eller delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har nægtet sig skyldig. IA har vedrørende forhold 1 påstået tiltalte dømt til at betale 375 kr. i erstatning. F1-bank har vedrørende forhold 1 påstået tiltalte dømt til at betale 11.105 kr. i erstatning. IC har vedrørende forhold 2 påstået tiltalte dømt til at betale 375 kr. i erstatning. F3-bank har vedrørende forhold 2 påstået tiltalte dømt til at betale 11.925 kr. i erstatning. IE har vedrørende forhold 3 påstået tiltalte dømt til at betale 375 kr. i erstatning. F4-bank har vedrørende forhold 3 påstået tiltalte dømt til at betale 18.552,90 kr. i erstatning. IG har vedrørende forhold 5 påstået tiltalte dømt til at betale 375 kr. i erstatning. F3-bank har vedrørende forhold 5 påstået tiltalte dømt til at betale 16.625 kr. i erstatning. IH har vedrørende forhold 6 påstået tiltalte dømt til at betale 375 kr. i erstatning. F7-bank har vedrørende forhold 7 påstået tiltalte dømt til at betale 16.625 kr. i erstatning. F7-bank har vedrørende forhold 8 påstået tiltalte dømt til at betale 24.225 kr. i erstatning. IM har vedrørende forhold 10 påstået tiltalte dømt til at betale 8.000 kr. i erstatning. F5-bank har vedrørende forhold 10 påstået tiltalte dømt til at betale 4.000 kr. i erstatning. IN har vedrørende forhold 11 påstået tiltalte dømt til at betale 8.000 kr. i erstatning. F8-bank har vedrørende forhold 11 påstået tiltalte dømt til at betale 4.000 kr. i erstatning. IO har vedrørende forhold 12 påstået tiltalte dømt til at betale 8.000 kr. i erstatning. F5-bank har vedrørende forhold 12 påstået tiltalte dømt til at betale 4.000 kr. i erstatning. IU har vedrørende forhold 15 påstået tiltalte dømt til at betale 5.000 kr. i erstatning. IV har vedrørende forhold 16 påstået tiltalte dømt til at betale 8.000 kr. i erstatning. F9-bank har vedrørende forhold 16 påstået tiltalte dømt til at betale 9.072,50 kr. i erstatning. F3-bank har vedrørende forhold 22 påstået tiltalte dømt til at betale 14.439,90 kr. i erstatning. F4-bank har vedrørende forhold 23 påstået tiltalte dømt til at betale 19.185 kr. i erstatning. JD har vedrørende forhold 23 påstået tiltalte dømt til at betale 375 kr. i erstatning. Tiltalte har afvist erstatningspligten for så vidt angår erstatningskravene vedrørende forhold 9, 10 og 12 og har i øvrigt anerkendt erstatningskravene. Sagens oplysninger Tiltalte, T, har under et grundlovsforhør den 25. august 2022 afgivet følgende forklaring: "... Sigtede forklarede om forhold 2, som er det første forhold, at han fik kortet og pinkoden af IA. Der var en, der ringede til hende, og så hentede han kortet, mens IA snakkede i telefon med vedkommende. Han kender ikke den person, der ringede til IA. Hans aftale med den eller de personer, der har ringet til IA og de øvrige personer nævnt i sigtelserne var, at han skulle hæve så mange penge som muligt. Nogle gange ved dem, der ringer, hvor de forurettede har bank. Han har fået besked om, at han skal sige, at han er fra banken og skal hente betalingskort og pinkode, som han vil tilbagelevere den følgende dag. Det er samme fremgangsmåde i alle forhold. Han er kommet i kontakt med "bagmændene" gennem en kammerat som kender en, som kender en. Han er vist fjerde led. Han vil ikke oplyse, hvem det er, han kender. Når han skal aflevere de penge, han har hævet, har han fået at vide, at han ved 10 eller 11-tiden skal opholde sig i centrum af byen; Y74-by eller Y75-by, hvorefter der er kommet en og har prikket ham på skulderen, som han har afleveret pengene til. Når kortene er blevet afvist, har han knækket dem og smidt dem ud. Han har et par dage forinden fået at vide, hvilken by han skal gøre det i. IG og de øvrige personer har talt i telefon med bagmændene, når han har hentet deres betalingskort. Han har selv foretaget hævningerne på kortene. Han har også selv foretaget købene. Han har fået at vide, at han skal hæve maksimum, og når kortet afvises, skal han forsøge at købe cigaretter. Hævningerne i G4-virksomhed var til hans ekskæreste. Købene (red.tankstation.nr.2.fjernet) og G1-virksomhed er forsøg på køb af cigaretter. Han får betaling, men vil ikke oplyse hvor meget, men det er meget lidt. Hans betaling foregår ved, at han beholder nogle af de hævede beløb. Han mener, at det er tre forskellige mennesker, der har kontaktet ham. Han ved ikke, hvem det er, der taler med de forurettede. Han har gjort det, fordi han manglede penge. Det er ikke så godt i forhold til de gamle damer. Det er bare dumt. Han kender ikke til andre, der har gjort det samme som ham. ..." Tiltalte har i et retsmøde den 31. oktober 2022, hvor sagen blev forsøgt gennemført som tilståelsessag, afgivet følgende forklaring: "... Sigtede har forklaret, at han benyttede samme fremgangsmåde. Han stod ikke for at kontakte de pågældende personer. Han hentede kortene hos personerne. Han var i nogle forskellige byer, hvor han blev prikket på skulderen af en person, som udleverede en adresse til ham, hvorefter han henvendte sig på adressen. Han er i tredje eller fjerde led af gerningspersoner. Når han hentede kortene, udgav han sig for at være en medarbejder fra et pengeinstitut. Hans rolle var at hente betalingskortene hos kontohaveren. Pinkoderne fik han på et stykke papir af den person, han blev kontaktet af. Han skulle hæve penge på kortene i pengeautomater i det omfang, det var muligt, og foretage forskellige køb i videst muligt omfang. Han skulle bare bruge kortene, så meget han kunne. Han skulle også aflevere de varer, han købte. Han vil ikke udtale sig om, hvad han fik for det. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt det var tilfældigt, at han befandt sig i de forskellige byer. Alle de forurettede er ældre kvinder. Han ved ikke hvorfor. Da han mødte op for at hente kortene, var kvinderne formentlig i den tro, at de havde været i kontakt med deres pengeinstitut. I hvert fald forventede kvinderne, at han kom og hentede deres kort. Han gjorde brug af kortene lige efter, han havde fået dem udleveret. Han stoppede med at bruge kortene, når de blev spærret. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han udleverede pengene til dem, som havde bedt ham hente kortene. Han vil ikke udtale sig om, hvad grunden til, at han handlede, som han gjorde, var. Han benyttede samme fremgangsmåde i alle forholdene. Han husker ikke i detaljer de enkelte hævninger eller køb. ..." Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han ikke ønsker at udtale sig om, hvordan han blev involveret i forholdene, eller om forholdene er begået sammen med andre personer. Han har henvendt sig på de angivne adresser og fået betalingskortene og pinkoderne udleveret af ældre damer. Han havde ikke selv aftalt med de forurettede, at han skulle komme. Han vil ikke oplyse, hvem der indgik aftalerne herom. Han sagde til damerne, at han kom fra banken for at hente deres betalingskort. Han sagde ikke, at han kom fra en bestemt bank. Han ved ikke, hvorfor det kun er kvinder, det er gået ud over. Han vil ikke udtale sig om, om han selv har været med til at afgøre, hvem han skulle opsøge eller i hvilke byer, det skulle foregå i. Han bor på Y76-landsdel, men vil i øvrigt ikke udtale sig om sin bopæl. Hans formål med at tage til Y77-landsdel var at begå forholdene, som sagen drejer sig om. Umiddelbart efter, at han havde hentet kortene, har han foretaget hævninger og køb. På tankstationer har han købt cigaretter. Han har selv valgt, at han skulle købe cigaretter. Han hævede og købte så meget, det var muligt på kortene, d.v.s. indtil de blev spærret. Han vil ikke oplyse, hvad han gjorde med de penge, han havde hævet. Han erkender de forhold, hvor der er videoovervågning, der viser, at han har anvendt betalingskortene. Han kan ikke adskille de enkelte forhold fra hinanden. Han kan ikke huske, hvilke adresser han har været på. De forhold, han ikke erkender, er begået i Y78-by og Y79-by. Han erkender sig skyldig i forhold 11 og erkender således, at han var i Y78-by den 8. august 2022. Han husker ikke, at han skulle have været i Y80-by. Det siger ham ikke noget, at der skulle have været et tilfælde, hvor den ældre dame ikke ville udlevere betalingskortet. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 11. august 2022, fil 1, side 708, 2. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han har sagt, at han har været i Y79-by. Det kan også godt passe, at han har forklaret, at det ikke lykkedes ham at få hævekortet med. Han må så have været i Y79-by, men han husker det ikke i dag. Gjort bekendt med, at det af afhøringsrapport af 10. august 2022 i fil 1 på side 632 fremgår, at han nægter sig skyldig i forhold 9, bekræftede han, at han nægter sig skyldig, hvis der ikke er videoovervågning. Han kan ikke huske, om han over for politiet erkendte sig skyldig i forhold 10 og 12. Han husker ikke, om han har været på de angivne adresser. Om forhold 24 har han forklaret, at han ikke har "tilegnet sig" nogens betalingskort, hvis det skal forstås som, at han har stjålet kortet. Han har i det forhold fået udleveret kortet på samme måde som i de øvrige forhold. Om forhold 21 og 22 har han forklaret, at det er korrekt, at han har indberettet fradrag og tab på aktier på Tast Selv. Han vil ikke udtale sig om, hvorfor det netop var fradrag på tab af aktier, han valgte at indtaste. Han har selv indtastet rettelserne. Han foretog rettelserne for at få udbetalt beløb fra SKAT. Han kan ikke huske, hvorfor det fandt sted i 2018, selv om det vedrører indkomstårene 2014-2016. Han har selv fundet på at gøre det. Han har på eget initiativ indgået en afdragsordning med SKAT. Retten har fået forevist overvågningsvideoer og stillbilleder fra overvågningsvideoer i de erkendte forhold. Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 26. januar 2023 konkluderet, at tiltalte ikke er egnet til samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er villig til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte er tidligere straffet ved: dom af 23. maj 2019 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven, dom af 3. september 2019 med en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, dom af 23. oktober 2020 med 4 dagbøder á 125 kr. for tyveri, dom af 18. november 2020 med fængsel i 60 dage og en bøde på 11.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 293 a, knivloven og færdselsloven, dom af 4. maj 2021 med en bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven, dom af 20. juli 2022 med en bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2022. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1-8, 11 og 13-25 : Efter tiltaltes erkendelse, som støttes af det i øvrigt oplyste, er det bevist, at tiltalte er skyldig. Forhold 9, 10 og 12 : Tiltalte har i forhold 11 erkendt, at han var i Y78-by den 8. august 2022, hvor han på samme måde som i de øvrige erkendte forhold vedrørende databedrageri fik udleveret den forurettedes betalingskort og pinkode, som han derefter anvendte. Han har forklaret, at han godt kan have været i Y79-by, hvor forsøget i forhold 9 er begået, og at han nægter sig skyldig under henvisning til, at der ikke er en overvågningsvideo som bevis. Forhold 10 er begået i nær geografisk og tidsmæssige sammenhæng med forhold 11. Sammenholdt med, at forhold 9 og 10 ifølge anmeldernes oplysninger til politiet er begået med samme modus, og af en gerningsmand, som efter signalementet kan have været tiltalte, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte er skyldig i forhold 9 og 10. I forhold 12 har den forurettede ikke givet et signalement af gerningsmanden, og efter oplysningerne om sagens genstand i anmeldelsesrapporten var hun ikke bekendt med, hvordan hun havde mistet sit betalingskort. Der har ikke været anden bevisførelse om dette forhold. På denne baggrund er det ikke bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 12. Tiltalte frifindes herefter i forhold 12 og findes skyldig i de øvrige forhold. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 8 måneder. Straffen er fastsat efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2, og skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1). Straffen er for så vidt angår forhold 21, 22 og 23 fastsat som tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, stk. 1. Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på antallet af forhold vedrørende databedrageri og på det betydelige økonomiske udbytte. Retten har endvidere lagt vægt på, at disse forhold er begået af flere gerningsmænd i forening over for ældre borgere, som er udvalgt som lette ofre. Retten har endelig lagt vægt og på størrelsen af de skattemæssigt unddragne beløb i forhold 21-23. Henset til længden af den ubetingede fængselsstraf, og at denne hovedsagelig vedrører andre forhold end skatteunddragelsen, har retten i medfør af hovedreglen i straffelovens § 88, stk. 1, ikke fundet det påkrævet at idømme en bøde ved siden af fængselsstraffen. Retten har ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten har lagt vægt på, at Kriminalforsorgen ikke har fundet tiltalte egnet til samfundstjeneste. Efter retsformandens bestemmelse frifindes tiltalte for erstatningskravene i relation til forhold 12 som følge af afgørelsen af skyldspørgsmålet, mens de øvrige erstatningskrav tages til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år og 8 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Inden 14 dage skal tiltalte betale 375,00 kr. til IA 11.105,00 kr. til F1-bank 375,00 kr. til IC 11.925,00 kr. til F3-bank 375,00 kr. til IE 18.552,90 kr. til F4-bank 375,00 kr. til IG 16.625,00 kr. til F3-bank 375,00 kr. til IH 16.625,00 kr. til F7-bank 24.225,00 kr. til F7-bank 8.000,00 kr. til IM 4.000,00 kr. til F5-bank 8.000,00 kr. til IN 4.000,00 kr. til F8-bank 5.000,00 kr. til IU 8.000,00 kr. til IV 9.072,50 kr. til F9-bank 14.439,90 kr. til F3-bank 19.185,00 kr. til F4-bank 375,00 kr. til JD ----------------------------------------------------------------------------------- Vestre Landsret Dom Afsagt den 30. august 2023 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Chris Olesen, Flemming Krog Bjerre og Christina Cederfeld (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S-0412-23 Parter Anklagemyndigheden mod T født den (red.dato.nr.1.fjernet) (v/ advokat Morten Wosylus Kamp, Odense) Byretten har den 6. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-10576/2022). Påstande Tiltalte, T, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte og skærpelse. Anklagemyndigheden har på vegne af IM og F5-bank (forhold 10) samt IO og F5-bank (forhold 12) gentaget de for byretten fremsatte erstatningskrav. Tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravene, men har ikke bestridt opgørelsen af kravene. Supplerende oplysninger Tiltalte er yderligere straffet af betydning for sagen ved: - dom af 25. september 2020 afsagt af Retten i Roskilde med en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af dopingloven, - dom afsagt af Retten i Næstved den 28. januar 2022 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om godkendelse og syn af køretøjer, - dom afsagt af Retten i Roskilde den 18. februar 2022 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven, - dom afsagt af Retten i Næstved den 18. marts 2022 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om godkendelse og syn af køretøjer - dom afsagt af Retten i Viborg den 25. november 2022 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ankom til Y78-by den 8. august 2022 i løbet af formiddagen. Han skulle være i Y78-by til om eftermiddagen, hvor han skulle tilbage til Y76-landsdel. Han havde ikke fået oplysninger om, hvor mange kort han skulle hente, inden han tog afsted fra Y76-landsdel. Dem han arbejdede for betalte transporten. Han vidste ikke, hvor mange penge han ville få ud af det, når han var i de forskellige byer for at hente kort. Han glemte sin nøgle og jakke i taxaen til stationen i Y75-by den 8. august 2022, og han var derfor tilbage i Y78-by for at få sin nøgle. Den 8.-10. august 2022 var han både på Y76-landsdel og i Y77-landsdel. Da han kom til Y78-by, fik han at vide, hvor han skulle hen for at hente kort. Han kunne ikke dokumentere, hvor meget han hævede eller købte for på de enkelte kort. Bagmændene havde dog adgang til de gamle damers netbanker og kunne kontrollere, at han afleverede det, han skulle. Han skrev sammen med bagmændene på telefonen, hvor der blev aftalt et mødested med henblik på aflevering af pengene, og det han havde købt. Det var forskelligt, hvor mange kort hentede, og hvor mange hævninger han foretog om dagen. Han er ikke stedkendt i Y78-by, og han kan ikke huske, om han var på Y28-adresse den 8. august 2022. Bagmændene oplyste nogle gange, hvilken bank de gamle damer havde, men ellers fik han ingen oplysninger om de forurettede. I august 2022 var han i et stofmisbrug, og han og kæresten skyldte penge for kokain. Han havde derfor ingen valgmuligheder i forhold til at deltage i bedrageriet mod de ældre kvinder. Han er clean i dag. Der var nok andre, der havde samme rolle som ham, og det kan have været en af dem, der har hentet kortene i forhold 9, 10 og 12. Hans kæreste var ikke en del af det. Han erindrer ikke, at han skulle have begået forhold 9, 10 og 12. Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at han ikke rigtig vidste, hvad samfundstjeneste gik ud på, da han talte med kriminalforsorgen. Han er ikke længere afhængig af stoffer. Når han bliver løsladt, vil han blive boende i Y77-landsdel. Han har fået et job som formand på en byggeplads hos en, han har mødt i arresten. Han er meget motiveret for at ændre sin tilværelse. Han har lært af sine fejl, herunder denne sag. Han vil i dag gerne samarbejde med kriminalforsorgen om både samfundstjeneste og de vilkår, han måtte blive pålagt ved en betinget dom. Han vil fortsætte med misbrugsbehandling, når han kommer ud. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 9 og 10, og at tiltalte er frifundet i forhold 12. Efter forholdenes karakter, antal og omfang samt det samlede beløb på mere end 300.000 kr., som tiltalte hævede eller forsøgte at hæve på de forurettedes betalingskort tiltrædes det, at forholdene efter en samlet vurdering er henført under straffelovens § 286, stk. 2. Det tiltrædes herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at frihedsstraffen er fastsat som sket, og at der, uanset at tiltalte også for landsretten har givet udtryk for, at han er villig til at udføre samfundstjeneste, ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Uanset længden af den idømte fængselsstraf er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der i sager om skatteunddragelse udmåles en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Tiltalte skal derfor betale en tillægsbøde på 320.000 kr. svarende til det unddragne beløb rundet ned efter sædvanlig praksis. Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte tillige idømmes en tillægsbøde på 320.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

SKM2026.460.VLR — Straf – databedrageri – skat – urigtige fradrag – udgivet sig for at være bankansat – bøde som tillægsstraf · skattewiki.dk