Aktivitet ifm. havvindmølleparker og rørledninger på havbunden

Spørgsmål : Kan det bekræftes, at D3’s aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, som kan tonnagebeskattes? Kan det bekræftes, at D3’s aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, som kan tonnagebeskattes? Kan det bekræftes, at det ikke ændrer svaret på spørgsmål 1 eller spørgsmål 2, hvis skibene også anvendes til at udføre aktivitet 2, for Koncernen? Kan det bekræftes, at D3’s virksomhed med aktivitet 1i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs samt i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den ene side og Koncernens virksomhed med aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den anden side, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1? Kan det bekræftes, at D3’s virksomhed er omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, og Koncernens virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8, stk. 1, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1? Svar: Ja, se dog indstilling og begrundelse. Ja, se dog indstilling og begrundelse. Ja Ja Ja Beskrivelse af de faktiske forhold H1 er det øverste moderselskab i Koncernen. Den væsentligste aktivitet udføres af D1. Koncernen har en række fartøjer, der udfører aktivitet, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, jf. tonnageskatteloven § 8, stk. 1. Desuden har Koncernen fartøjer, som både udfører aktivitet, som ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, jf. tonnageskatteloven § 8, stk. 1, og aktivitet som oplistet i tonnageskatteloven § 8 a. Endelig har Koncernen et skib, som kun kan udføre aktivitet, som oplistet i tonnageskatteloven § 8 a. Koncernen overvejer at udspalte sin aktivitet med aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs og aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden i sit eget selskab i form af en grenspaltning. Denne aktivitet udgør på nuværende tidspunkt en del af et allerede eksisterende forretningsområde, men kan identificeres og fungere som et selvstændigt forretningsområde både kommercielt, organisatorisk og økonomisk. En sådan udspaltning til et selvstændigt selskab vil indebære, at der til det nye selskab overføres fartøjer, som i dag ejes af D2 og aktivitet fra D1. Den påtænkte selskabsmæssige udspaltning af aktivitet 1 er ikke udtryk for en helt ny organisatorisk strategi, men ligger i en naturlig forlængelse af en allerede eksisterende opdeling. Efter denne udspaltning af aktivitet knyttet til aktivitet 1i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs og aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden, overvejer Koncernen at anvende tonnageskattereglerne for det udspaltede selskab, som driver denne aktivitet, når tonnageskattevalget kan træffes. Nærmere om aktivitet i forbindelse med aktivitet 1 (forkortet tekst) På nuværende tidspunkt udøver Koncernen aktivitet 1 både i relation til bygning, reparation og (forventeligt også) nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs samt i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden. Nærmere om aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden (forkort tekst) På nuværende tidspunkt udgør Koncernens aktivitet forbundet med aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden. Denne aktivitet vil ikke blive udspaltet, da det alene er aktiviteten med aktivitet 1, som ønskes udspaltet. Samlet gælder, at denne type aktivitet altid er kystnær. Ingen dele af denne aktivitet ønskes udspaltet. Den påtænkte disposition Koncernen udfører virksomhed aktivitet 3, der ikke kan omfattes af tonnagebeskatning, jf. tonnageskatteloven § 8, stk. 1, og anden virksomhed til søs, som kan omfattes af tonnagebeskatning i medfør af bestemmelserne i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, og nr. 4. Koncernen overvejer at udspalte aktiviteten forbundet med aktivitet 1 i sit eget selskab. En sådan udspaltning til et selvstændigt selskab vil indebære, at den relevante aktivitet udspaltes fra både D2 og D1, som herefter muligvis fusioneres. Den påtænkte selskabsmæssige udspaltning af aktivitet 1 udgør en aktivitet, der kan identificeres og fungere som en selvstændig forretningsgren med særskilte og afgrænsede aktiviteter og fartøjer. Der vil forinden gennemførelsen af udspaltningen særskilt anmodes om tilladelse hos Skattestyrelsen. Det er således alene Koncernens fartøjer som ønskes udspaltet fra D2. D1 har med anmodningen om bindende svar til hensigt at skabe klarhed om de skattemæssige konsekvenser for både det udspaltede selskab ("D3") og i hvilket omfang et sådant tonnageskattevalg påvirker de øvrige selskaber i Koncernen, herunder D1, inden der tages stilling til, om den udspaltede aktivitet 1 skal omfattes af tonnagebeskatning (når dette valg kan træffes). Med spørgsmål 1 og 2 ønskes det afklaret, om D3 kan tonnagebeskattes af den udspaltede aktivitet 1. Ved besvarelsen af spørgsmål 1 og spørgsmål 2 bedes det blive lagt til grund som en forudsætning, at alle skibe efter gennemførelsen af den påtænkte udspaltning og fusionen, alene vil være beskæftiget med aktivitet 1. Baggrunden for spørgsmål 3 er, at af skibene påtænkes lejet ud med besætning (timecharter) til den tilbageværende virksomhed (Koncernen) for at udføre aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler i havbunden. Med spørgsmål 3 ønskes det afklaret, om dette vil ændre besvarelsen af spørgsmål 1 og 2. Ved besvarelsen af spørgsmål 3 bedes det også blive lagt til grund som en forudsætning, at alle skibene - for D3 - alene vil have aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs, og aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden. Baggrunden for spørgsmål 4 og 5 er, at det alene er D3, som påtænkes tonnagebeskattet og derved ikke den tilbageværende virksomhed (Koncernen). Derfor spørges der til, om den udspaltede virksomhed og den tilbageværende virksomhed anses for at udgøre »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven. Ved besvarelsen af alle spørgsmål kan det, som en forudsætning for svaret, lægges til grund, at ingen af skibene vil udføre opgaver med aktivitet 3 og at alle skibe, som ønskes omfattet af tonnagebeskatning, har en bruttotonnage på 20 eller mere, og at disse strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark, jf. tonnageskatteloven § 6, stk. 1, 2. pkt. Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1 Kan det bekræftes, at D3’s aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, som kan tonnagebeskattes? Der henstilles til, at spørgsmål 1 besvares "ja". Begrundelse Det følger af tonnageskatteloven § 1, stk. 1, at selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i tonnageskatteloven § 6, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning). Rederivirksomhed udgør i medfør af tonnageskatteloven § 6 erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Det følger af tonnageskatteloven § 1, stk. 2, at: "Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indkomst ved virksomhed som nævnt i § 8 a." Tonnageskatteloven § 1, stk. 2, og § 8 a blev indsat ved lov nr. 1885 af 29/12 2015 med henblik på at udvide tonnageskatteordningen med en række specialskibe, som anvendes til at udføre visse opregnede aktiviteter. Hverken i bestemmelsen eller forarbejderne hertil er opregnet en udtømmende liste af, hvilke specialskibe, som omfattes, hvilket må skyldes, at det er den udførte aktivitet, som er afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse. Disse yderligere aktiviteter er opregnet i tonnageskatteloven § 8 a, som lyder: "Indkomst af følgende former for virksomhed til søs sidestilles ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6 : 1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § 6. 2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af § 6. 3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed. 5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6. 6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder." (Vores fremhævning) Det følger af bestemmelsens ordlyd, at de nævnte former for virksomhed til søs " sidestilles " med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i tonnageskatteloven § 6. Det er således ikke en betingelse, at der er tale om transport af passagerer eller gods, og det er ikke en betingelse, at aktiviteterne udøves mellem forskellige destinationer. En del af den aktivitet 1, som påtænkes udspaltet, består som tidligere beskrevet af aktivitet 1i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs, dvs. aktiviteter som nævnt i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3. Da det afgørende efter tonnageskatteploven § 8 a, nr. 3, er karakteren af den faktisk udøvede virksomhed i det relevante indkomstår, afskærer det ikke bestemmelsens anvendelse, at Y af de X skibe, der påtænkes overført til det nye selskab, tidligere også er blevet benyttet til andet end aktivitet 1. Det bemærkes, at det ved besvarelsen af spørgsmål 1 kan lægges til grund som en forudsætning, at alle skibene alene vil være beskæftiget med aktivitet 1. Spørgsmål 2 Kan det bekræftes, at D3’s aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, som kan tonnagebeskattes? Der henstilles til, at spørgsmål 2 besvares "ja". Begrundelse Med henvisning til begrundelsen anført under spørgsmål 1, blev tonnageskatteloven § 1, stk. 2, og § 8 a indsat ved lov nr. 1885 af 29/12 2015 med henblik på at udvide tonnageskatteordningen med en række specialskibe, som anvendes til at udføre visse opregnede aktiviteter. Hverken i bestemmelsen eller forarbejderne hertil er opregnet en udtømmende liste af, hvilke specialskibe, som omfattes, hvilket må skyldes, at det er den udførte aktivitet, som er afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse. Disse yderligere aktiviteter er opregnet i tonnageskatteloven § 8 a, som lyder: "Indkomst af følgende former for virksomhed til søs sidestilles ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6 : 1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § 6. 2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af § 6. 3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed. 5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6. 6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder." (vores fremhævning) Det følger af bestemmelsens ordlyd, at de nævnte former for virksomhed til søs " sidestilles " med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i tonnageskatteloven § 6. En del af den aktivitet med aktivitet 1, som påtænkes udspaltet, består som tidligere beskrevet, af aktivitet 1 i forbindelse nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden, dvs. aktiviteter som nævnt i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4. Da det afgørende efter tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, er karakteren af den faktisk udøvede virksomhed i det relevante indkomstår, afskærer det ikke bestemmelsens anvendelse, at Y af de X skibe, der påtænkes overført til det nye selskab, tidligere også er blevet benyttet til andet end aktivitet 1. Det bemærkes, at det ved besvarelsen af spørgsmål 2 kan lægges til grund som en forudsætning, at alle skibene alene vil være beskæftiget med aktivitet 1. Spørgsmål 3 Kan det bekræftes, at det ikke ændrer svaret på spørgsmål 1 eller spørgsmål 2, hvis skibene også anvendes til at udføre aktivitet med aktivitet 2, for Koncernen? Der henstilles til, at spørgsmål 3 besvares "ja". Begrundelse (Forkortet tekst) Det følger af tonnageskatteloven § 6, stk. 2, at skibe, som udlejes kun kan omfattes af tonnagebeskatningen, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Med spørgsmål 3 ønskes det fastslået, at indkomst fra den udspaltede virksomhed med aktivitet 1, som nævnt i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, og nr. 4, fortsat kan tonnagebeskattes, når et skib, der i øvrigt udøver opgaver med aktivitet 1, udlejes med besætning (timecharter) til at udføre den tilbageværende virksomheds aktiviteter forbundet med aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden. Der skal her fremhæves de principielle forskelle mellem de aktiviteter, der er nævnt i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, og nr. 4, som omfattes af tonnagebeskatning, og de aktiviteter, der fremgår af § 8, stk. 1, som ikke kan omfattes af tonnagebeskatning. Tonnageskatteloven § 8 a blev indført som en udvidelse af tonnageskatteordningen med det formål at inkludere specialiserede aktiviteter til søs, der ikke nødvendigvis har transportfunktion, men som er tæt knyttet til maritim infrastruktur og energiproduktion. Aktiviteter af bl.a. havvindmølleparker er teknisk komplekse operationer, der udføres til søs. Disse aktiviteter understøtter etableringen af energianlæg og anden kritisk infrastruktur, der har strategisk betydning både sikkerhedspolitisk, energiforsyningsmæssigt og klimaomstillingsmæssigt. Endvidere er det i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, udtrykkeligt anført, at aktivitet 2, der udføres i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden, kan omfattes af tonnagebeskatningen. Spørgsmål 4 Kan det bekræftes, at D3’s virksomhed med aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs samt i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den ene side og Koncernens virksomhed med aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den anden side, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1? Der henstilles til, at spørgsmål 4 besvares "ja". Begrundelse (Forkortet tekst) For selskaber der skal træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. tonnageskatteloven § 3, stk. 1. Af samme bestemmelse følger dog, at sådanne rederier kan undlade at træffe samme valg, hvis ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Det fremgår af lovbemærkningerne til tonnageskatteloven (LFF 2002-02-06 nr. 92, afsnit 1 under bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser), at vurderingen af, om der foreligger beslægtede forretningsområder, beror på, om aktiviteterne tilhører forskellige sektorer. Som eksempel nævnes, at et rederi, der udelukkende beskæftiger sig med transport af gods, ikke har et beslægtet forretningsområde med et rederi, der udelukkende transporterer passagerer. Selvom begge aktiviteter teknisk set involverer søtransport, er de funktionelt og kommercielt adskilte. Denne sondring illustrerer, at det ikke er den tekniske lighed, men den funktionelle og formålsbestemte kontekst, der er afgørende for, om to aktiviteter kan anses for beslægtede. Det er ikke entydigt defineret i lovgivningen, hvad der udgør beslægtede forretningsområder i relation til aktiviteter oplistet i tonnageskatteloven § 8 a, hvilket nødvendiggør en konkret vurdering. Der er væsentlige og principielle forskelle mellem på den ene side aktivitet med aktivitet 1 og på den anden side aktivitet 2. Først og fremmest adskiller de sig i deres funktionelle formål. Spørgsmål 5 Kan det bekræftes, at D3’s virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, og Koncernens virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8, stk. 1, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1? Der henstilles til, at spørgsmål 5 besvares "ja". Begrundelse Det er som nævnt ikke entydigt defineret i lovgivningen, hvad der udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1, men lovens struktur og forarbejderne hertil understøtter, at det er den funktionelle og formålsbestemte kontekst, der er afgørende for, om to aktiviteter kan anses for beslægtede. Allerede fordi aktiviteter omfattet af tonnageskatteloven § 8, stk. 1, ikke omfattes af tonnagebeskatning, må det kunne sluttes, at sådan aktivitet ikke kan anses for at være et »beslægtet forretningsområde« med aktiviteter omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, som blev omfattet af tonnagebeskatning ved udvidelse af tonnageskatteordningen i 2015. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse (Forkortet tekst) Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at D3’s aktivitet med aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, som kan tonnagebeskattes. Begrundelse Det er oplyst, at Koncernen overvejer at udspalte aktiviteten forbundet med aktivitet 1 til et særskilt selskab D3. En sådan udspaltning til et selvstændigt selskab vil indebære, at den relevante aktivitet udspaltes fra både D2 og D1. Fra D2 udspaltes skibene og som skal udføre aktiviteten med aktivitet 1. Spørger anmoder om, at der ved besvarelsen af spørgsmål 1 og spørgsmål 2 bliver lagt til grund som en forudsætning, at skibe efter gennemførelsen af den påtænkte udspaltning, alene vil være beskæftiget med aktivitet 1. Om tonnageskatteordningen Af tonnageskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at selskaber som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i tonnageskattelovens § 6, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden som tonnagebeskatning efter tonnageskatteloven. I tonnageskattelovens § 6, defineres rederivirksomhed, der kan omfattes af tonnageskatteordningen til erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer. Tonnageskatteordningen er en særlig skatteordning, der EU-retligt indebærer statsstøtte til søtransportsektoren, og ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer. Den nærmere afgrænsning af begrebet søtransport, som retningslinjerne omfatter, findes i forordning (EØF) nr. 4055/86 (1) og (EØF) nr. 3577/92. I den førstnævnte forordning er søtransport defineret som "befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore anlæg i en anden medlemsstat." I den sidstnævnte forordning er såkaldt offshore-cabotage defineret som "søtransport af passagerer eller gods mellem en havn i en medlemsstat og anlæg eller strukturer på denne medlemsstats kontinentalsokkel". At tonnageskatteloven skal fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige søtransportbegreb, jf. ovennævnte forordninger, er også lagt til grund i SKM2019.120.ØLR . Om tonnageskat for specialskibe Ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev anvendelsesområdet for tonnageskatteloven dog udvidet. Tonnageskatteordningen blev herved udvidet med en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe - bl.a. vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer - uanset, at skibene ikke udfører transport mellem forskellige destinationer, som dette begreb er afgrænset i tonnageskatteloven. Se bl.a. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (L 16 af 7. oktober 2015). Udvidelsen skete for at skabe bedre konkurrencevilkår for den danske søfart på det globale marked. Se lovforslagets bemærkninger (L 16 af 7. oktober 2015, pkt. 2). Aktiviteterne omfattet af udvidelsen er defineret i tonnageskattelovens § 8 a. Det fremgår således af tonnageskattelovens § 1, stk. 2, at tonnageskattelovens § 1, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indkomst ved virksomhed som nævnt i lovens § 8 a. Da udvidelsen således indebar en ændring af den bestående statsstøtteordning, skulle ændringen godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kunne træde i kraft. Se lovforslagets bemærkninger (L 16 af 7. oktober 2015, pkt. 2). Kommissionen godkendte udvidelsen ved afgørelse af 11. oktober 2018 (sag SA.45300 (2016/N)). Kommissionen anfører bl.a. i godkendelsen: at den indkomst, der kan beskattes under tonnageordningen, er indkomst fra søfartsvirksomhed, der indebærer transport af passagerer eller gods mellem forskellige havne eller mellem havne og offshoreanlæg, eller indkomst fra visse aktiviteter i nær tilknytning hertil (se pkt. 10 og 57), at den daværende tonnageskatteordning blev godkendt på grundlag af retningslinjerne for søtransport. Retningslinjerne for søtransport er stadig i kraft, den udvidede ordnings forenelighed med det indre marked skal derfor vurderes ud fra retningslinjerne for søtransport og de bestemmelser i ordningen, som fortsat finder anvendelse, navnlig vedrørende de aktiviteter, der udgør søtransportaktiviteter i ordets snævre betydning, og bugseringsaktiviteter, forbliver Kommissionens tidligere vurdering af foreneligheden med det indre marked uændret (se pkt. 51-54), at kommissionen dog har besluttet, at visse aktiviteter, som ikke hører ind under eller kun delvist hører ind under definitionen af søtransport, analogt med søtransport kan være omfattet af retningslinjerne for søtransport (se pkt. 59), at Kommissionen bemærker, at kun nogle af de aktiviteter omfattet af udvidelsen udgør søtransport i ordets snævre betydning (se pkt. 64), at Kommissionen finder, at der er en risiko for, at rederier, som udøver havbaserede aktiviteter med de relevante skibe, flytter deres landbaserede aktiviteter til et sted uden for EU med henblik på at finde et mere gunstigt skattemiljø og dermed omflager deres skibe under tredjelandes flag (se pkt. 69), og at Kommissionen finder, at de berørte aktiviteter kan omfattes af den samme støtte som søtransport. Punkt 3.1 i retningslinjerne for søtransport kan således anvendes analogt for disse aktiviteter (se pkt. 72). Ved lov nr. 1582 af 27. december 2019 fik udvidelsen virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Loven blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 16 af 13. januar 2020. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fortolkning af tonnageskattelovens § 8 a, skal ske i lyset af bestemmelsens EU-retlige ramme, hvorefter Kommissionen har godkendt, at de berørte aktiviteter analogt kan omfattes af den samme støtte som søtransport. Det bemærkes herved, at statsstøtte, der er ydet uden forudgående godkendelse fra Kommissionen, er ulovlig, jf. traktatens artikel 108. Om aktivitet 1 D3’s aktiviteter med aktivitet 1 er nærmere beskrevet i anmodningen og som er en del af den aktivitet, der påtænktes udspaltet til dette selskab. Efter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, kan indkomst fra visse opgaver omfattes af ordningen. Dette gælder først og fremmest etablering, vedligeholdelse og nedtagning af havvindmøller samt andre havanlæg som f.eks. kystbeskyttelse. For så vidt angår olieinstallationer, er aktiviteterne kun omfattet, hvis de udføres uden for dansk søterritorium og kontinentalsokkel; denne geografiske begrænsning skal forhindre skattemæssig spekulation og utilsigtet overførsel af overskud fra kulbrintebeskatning til den lempeligere tonnagebeskatning. Skattestyrelsen kan også henvise til Den juridiske vejledning, version 2026-1, afsnit C.D.8.8.3.1.2 Indkomst fra aktiviteter, der typisk udføres af visse specialskibe. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse aktivitet 1 kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3. Det er oplyst, at selskabet D1 er i en fravalgsperiode af tonnageskatteordningen på 10 år. Efter tonnageskattelovens § 2, stk. 2, er hele Koncernen bundet af dette fravalg af ordningen jf. også Landsskatterettens kendelse offentliggjort med SKM2010.770.LSR . For så vidt angår det påtænkte udspaltede selskab D3, der skal udføre aktivitet, vil dette selskab også være bundet af det udspaltede selskabs bindingsperiode jf. tonnageskattelovens § 4, stk. 1, 4. pkt., idet bestemmelsen foreskriver, at ved spaltning af selskaber anses bindingsperioden for den samme som for det selskab, der spaltes. Dette indebærer derfor, at D3’s bindingsperiode bliver xx til xx, da det er den bindingsperiode som D2 har på nuværende tidspunkt, og som konsekvens heraf vil D3 ikke kunne omfattes af tonnageskatteloven på spaltningstidspunktet efter ordlyden af tonnageskattelovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen kan desuden henvise til Den juridiske vejledning, version 2026-1, afsnit C.D.8.8.2.3 Bindingsperiode. Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at D3’s aktivitet med aktivitet 1i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, som kan tonnagebeskattes før den nuværende bindingsperiode udløber, og der vælges tonnagebeskatning. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at D3’s aktivitet med aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, som kan tonnagebeskattes. Begrundelse Med dette spørgsmål ønskes afklaret om aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, som kan tonnagebeskattes. Det er således samme scenarie som ved besvarelsen af spørgsmål 1, der lægges til grund ved besvarelse af dette spørgsmål. Skattestyrelsen kan også henvise til Den juridiske vejledning, version 2026-1, afsnit C.D.8.8.3.1.2 Indkomst fra aktiviteter, der typisk udføres af visse specialskibe. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse aktivitet 1 kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, da de pågældende aktivitet 1 vedrører indkomst ved nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt aktivitet 2, der udføres i forbindelse hermed efter denne bestemmelse. Dette er samme problemstilling omkring koncernens fravalg af tonnageskatteordningen, der gør sig gældende ved besvarelsen af dette spørgsmål, som ved besvarelsen af spørgsmål 1. Uanset at den pågældende aktivitet kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, kan D3’s aktivitet ikke omfattes tonnageskatteloven på nuværende tidspunkt, da selskabet er bundet af et fravalg af ordningen frem til xx Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at D3’s aktivitet med aktivitet 1 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden udgør aktivitet omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, nr. 4, som kan tonnagebeskattes før den nuværende bindingsperiode udløber, og der vælges tonnagebeskatning. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at det ikke ændrer svaret på spørgsmål 1 eller spørgsmål 2, hvis skibene også anvendes til at udføre aktivitet med aktivitet 2, for Koncernen. Begrundelse Det udspaltede selskab D3 ønsker, at aktiviteten med aktivitet 1 skal udføres ved, at D3 udlejer sine skibe til et andet af koncernens selskab på timecharter vilkår. Spørger ønsker med dette spørgsmål en afklaring af, om indkomst fra den udspaltede aktivitet med aktivitet 1, som nævnt i tonnageskatteloven § 8 a, nr. 3, og nr. 4, fortsat kan tonnagebeskattes, når et skib, der i øvrigt udøver opgaver med aktivitet 1, udlejes med besætning (timecharter) til at udføre den tilbageværende virksomheds aktiviteter forbundet med aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden. Årsagen til at dette ønskes afklaret skyldes betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 2, med en særlig bestemmelse ved udlejning af skibe på timecharter vilkår. Denne bestemmelse foreskriver at udlejede skibe kun kan omfattes af tonnageskatteloven, når lejeren (Koncernen) anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren (D3) selv. Den indkomst som D3 modtager vil derfor være en lejeindtægt i henhold til det timecharter certepartiet, som er aftalt med det pågældende Koncern-selskab. Det bemærkes, at det ikke er et krav, at den pågældende lejer (Koncernen) er omfattet af tonnageskatteloven. I det bindende svar SKM2010.208.SR bekræftede Skatterådet, at anskaffelsen af en ny færge til udlejning på timecharter vilkår kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Dette gjorde sig gældende uanset, om lejeren selv var underlagt tonnageskatteordningen eller ej. Spørger forudsætter dog, at D3 kan tonnagebeskattes med den aktivitet, der er beskrevet i spørgsmålene 1 og 2. Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at aktiviteten kan omfattes af tonnageskatteloven, men at D3 fortsat er bundet af et fravalg af tonnageskatteordning indtil xx. Se også Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1 og 2. Det bliver herefter relevant at vurdere, om aktivitet 2 kan omfattes af tonnageskatteloven. I tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, nævnes det udtrykkeligt, at visse aktiviteter kan omfattes. I forarbejderne til L 16/2015, der gennemførte lovændringen anføres også, at tonnageskatteloven udvides, med visse aktiviteter med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs, ligesom det er tydeliggjort, at aktivitet 2, kan omfattes af tonnageskatteordningen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den beskrevne aktivitet 2 umiddelbart kan anses som omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4. Det indebærer, således at kravet i tonnageskattelovens § 6, stk. 2, er opfyldt, hvis Koncernen udfører de pågældende aktivitet 2 i forbindelse med, at D3 udlejer sine skibe på timecharter vilkår til dette selskab, da skibene udelukkende anvendes til formål, som kan omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibene blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Bemærk i øvrigt at ved udlejning af skibe efter tonnageskattelovens § 6, stk. 2, er det en betingelse for at anvende af tonnageskatteordningen, at et rederi kan fremlægge dokumentation for, at lejeren alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og at en revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i tonnageskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Se tonnageskattelovens § 22, stk. 2. Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, om det ikke ændrer det svaret på spørgsmål 1 eller spørgsmål 2, hvis skibene også anvendes til at udføre aktivitet med aktivitet 2, for Koncernen. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". Spørgsmål 4 Det ønskes bekræftet, at D3’s virksomhed med aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs samt i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den ene side og Koncernens virksomhed med Aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den anden side, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1. Begrundelse Efter tonnageskatteloven skal koncernforbundne selskaber som udgangspunkt træffe samme valg med hensyn til anvendelsen af tonnageskatteloven efter tonnageskattelovens § 3, stk. 1. Selvom rederier er koncernforbundne, kan de undtagelsesvist træffe forskelligt valg om anvendelsen af ordningen, hvis de fungerer helt uafhængigt af hinanden. Dette kræver, at rederierne hverken har 1) fælles ledelse eller driftsorganisation, eller 2) driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Af forarbejderne til tonnageskattelovens § 3, stk. 1, fremgår det af lovforslag nr. L 92/2002, at: "(…) Der kan dog være tilfælde, hvor rederier i praksis arbejder helt uafhængigt af hinanden, selv om de efter det almindelige kontrolbegreb er koncernforbundne. Det findes ikke rimeligt at opretholde kravet om samme valg eller fravalg af tonnageskatteordningen i sådanne tilfælde. Det foreslås derfor, at rederier, som ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og som arbejder inden for forskellige forretningsområder, kan træffe hver deres valg, selv om de er koncernforbundne. Et eksempel på forskellige forretningsområder kan være, at det ene rederi udelukkende driver virksomhed med passagerskibe, mens det andet rederi udelukkende driver virksomhed med lastskibe . Dog vil sambeskattede rederiselskaber - danske såvel som udenlandske - altid skulle træffe samme valg. Det vil bero på en konkret vurdering , om koncernforbundne rederier kan anses for at opfylde betingelserne for at kunne træffe forskelligt valg f.s.v. angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Der vil ved bedømmelsen heraf bl.a. skulle lægges vægt på, om der i væsentligt omfang er personsammenfald i bestyrelse og blandt ledende medarbejdere, om rederierne drives fra et fælles forretningssted eller ved anvendelse af fælles faciliteter, og om rederierne arbejder inden for beslægtede forretningsområder. (…)" (Skattestyrelsens understregning) Afgørelsen af om D3 opererer inden for vidt forskellige forretningsområder beror på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på, om der er væsentligt personsammenfald i ledelsen, om de deler forretningssted, eller om deres arbejdsområder er beslægtede. Hvis betingelserne for denne uafhængighed på et tidspunkt ikke længere er opfyldt, vil alle de berørte rederier i koncernen blive omfattet af tonnageskatteordningen. Det er således to kumulative betingelser, der skal være opfyldt for at kunne træffe forskelligt valg. For så vidt angår den første betingelse om fælles ledelse eller driftsorganisation, har Spørgers rådgiver oplyst, at hverken ledelse eller driftsorganisation i det eventuelt fraspaltede selskab endnu er etableret. Spørgers repræsentant anmoder derfor Skattestyrelsen om at lægge til grund ved besvarelsen af dette spørgsmål, at der ikke foreligger fælles ledelse eller driftsorganisation ved vurderingen af, om betingelserne i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt. Som det eksplicit fremgår af ordlyden, regulerer tonnageskattelovens § 3 rederier. Bestemmelsen har i det væsentligste bevaret sin form siden indførelsen i 2002, idet kun kontrolbestemmelsen efterfølgende er blevet ændret. Tonnageskatteordningen blev i 2015 udvidet til også at omfatte entreprenøropgaver til søs, jf. tonnageskattelovens § 8 a. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne udvidelse har skabt et selvstændigt forretningsområde sideløbende med den traditionelle rederidrift, som er omfattet af de oprindelige bestemmelser. Ved rederidrift afgrænses forretningsområdet ofte ved selve transporttypen eller det gods, man flytter, hvilket kan variere fra tørlast og containere til specialiseret tankskibsfart. Her er fokus primært på logistik, ruteoptimering og effektiv udnyttelse af skibenes lastekapacitet i faste eller variable søveje. Når man bevæger sig over i entreprenørmæssige opgaver til søs , som ofte betegnes som offshore-entreprenørvirksomhed, skifter forretningsområdets karakter fra ren transport til udførelse af komplekse tekniske opgaver på vandet. Dette er her Koncernen har sit forretningsområde. I den konkrete sag drejer det sig om at vurdere om aktivitet 1 sammenholdt med aktivitet 2 udgør virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Det er Skattestyrelsens opfattelse, efter en samlet konkret vurdering, at de pågældende aktiviteter er så forskelligartede, at de må anses for ikke-beslægtede forretningsområder i tonnageskattelovens forstand. Dette gælder specifikt for entreprenøropgaver udført til søs. Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at D3’s virksomhed med aktivitet 1 i forbindelse med bygning, reparation og nedtagning af vindmølleparker og andre havanlæg til søs samt i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den ene side og Koncernens virksomhed med aktivitet 2 i forbindelse med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden på den anden side, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja". Spørgsmål 5 Det ønskes bekræftet, at D3’s virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8 a og Koncernens virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8, stk. 1 ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1. Begrundelse Problemstillingen er den samme som ved besvarelsen af spørgsmål 4, blot at der nu ønskes en vurdering af to andre aktiviteter. For så vidt angår den aktivet, der udføres af D3 er den omfattet af tonnageskatteloven § 8 a, og Koncernens virksomhed er omfattet af tonnageskatteloven § 8, stk. 1. I lighed med besvarelsen af spørgsmål 4, har Spørgers repræsentant anmodet Skattestyrelsen om at lægge til grund ved besvarelsen af spørgsmålet, at der ikke foreligger fælles ledelse eller driftsorganisation ved vurderingen af, om betingelserne i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt. Kort fortalt udgør D3’s virksomhed aktiviteter med en aktivitet, mens Koncernens virksomhed er en anden aktivitet. Vurderingen af om de pågældende virksomheder udgør ikke »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1, er en konkret bedømmelse af de forliggende omstændigheder. Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse derfor ikke blot allerede sluttes, at fordi virksomhedens aktivitet er omfattes af to forskellige bestemmelser i tonnageskatteloven også vil udgøre virksomhed med ikke beslægtede forretningsområder efter tonnageskattelovens § 3, stk. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse efter en samlet konkret vurdering, at de pågældende aktiviteter er så forskelligartede, at de må anses for ikke-beslægtede forretningsområder i tonnageskattelovens forstand. Dette gælder specifikt for entreprenøropgaver udført til søs. Skattestyrelsen kan bekræfte, at D3’s virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8 a og Koncernens virksomhed omfattet af tonnageskatteloven § 8, stk. 1, ikke udgør »beslægtede forretningsområder« efter tonnageskatteloven § 3, stk. 1. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1, 2 og 3 Lovgrundlag Tonnageskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 500 daf 22. marts 2021: § 1 Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i § 6, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning). Det samme gælder for selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som driver rederivirksomhed, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. 1. pkt. gælder ikke selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, medmindre dette selskab er koncernforbundet, jf. § 3, stk. 1, med et selskab omfattet af tonnageskatteordningen. Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indkomst ved virksomhed som nævnt i § 8 a. § 2. Rederier, som opfylder betingelserne i § 1, og som anvender skibe, som efter §§ 6-8 a kan omfattes af loven, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal træffes senest ved rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges. Stk. 2. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning efter stk. 1 er bindende for rederiet i en periode på 10 år regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges. Ved udløbet af denne periode kan tonnagebeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års-periode. Efter udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter 10 indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Stk. 3. Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige skibe og andre aktiver, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen. § 3. Når et rederi udøver bestemmende indflydelse over eller hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal samtlige således koncernforbundne rederier, herunder udenlandske sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens §§ 31, 31 A og 32, træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Dog kan rederier undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2. Stk. 2. Hvis rederier, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfylder betingelserne for ikke at træffe samme valg vedrørende anvendelse af tonnageskatteordningen, skal samtlige rederier uanset bestemmelserne i § 2, stk. 2, vælge beskatning efter tonnageskatteordningen fra og med det indkomstår, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt. Stk. 3. Når skibe m.v., som kan omfattes af denne lov, ejes eller lejes af flere rederier, kan de enkelte rederiers andele af sådanne skibe m.v. indgå i tonnageskatteordningen for de pågældende rederier. § 4. Hvis rederier bliver koncernforbundne, anses bindingsperioden efter § 2 for den samme som bindingsperioden for det rederi, der senest blev omfattet af tonnageskatteordningen. Hvis ikke alle rederier er omfattet af tonnageskatteordningen, er bindingsperioden 10 år fra og med det indkomstår, hvor rederierne bliver koncernforbundne. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fusion og tilførsel af aktiver. Ved spaltning af selskaber anses bindingsperioden for den samme som for det selskab, der spaltes. Stk. 2. Bliver et rederi omfattet af tonnageskatteordningen i medfør af § 3, stk. 2, eller begynder et koncernforbundet selskab, der ikke hidtil har drevet rederivirksomhed, at drive sådan virksomhed, uden at bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, anses bindingsperioden efter § 2 for at være den samme som for det eller de koncernforbundne selskaber. § 6 Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med 1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2, 2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og 3) skibe, som lejes med besætning (time-charter), opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en eller flere stater, der er medlem af EU eller EØS. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt. Stk. 2. Skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes, kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes uden besætning (bareboat-charter), kun omfattes af denne lov, når rederiet i tilfælde af forbigående overskudskapacitet udlejer skibet i en periode på højst tre år. Samme skib kan kun omfattes af denne bestemmelse én gang, når skibet ejes af samme rederi eller dermed koncernforbundet rederi. § 8 a Indkomst af følgende former for virksomhed til søs sidestilles ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6: 1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § 6. 2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af § 6. 3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed. 5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6. 6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder. Artikel 108 EUF: Procedure for vedtagelse af retsakter om statsstøtte; Kommissionens beføjelser 1. Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som det indre markeds funktion eller gradvise udvikling kræver. 2. Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en stat eller med statsmidler, ifølge artikel 107 ikke er forenelig med det indre marked, eller at denne støtte misbruges, træffer den afgørelse om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter. Såfremt den pågældende stat ikke retter sig efter denne afgørelse inden udløbet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret stat, uanset bestemmelserne i artiklerne 258 og 259, indbringe sagen direkte for Den Europæiske Unions Domstol. På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel 109 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til spørgsmålet. Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat. 3. Kommissionen skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med det indre marked i henhold til artikel 107, iværksætter den uopholdeligt den i stk. 2 fastsatte fremgangsmåde. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig afgørelse. 4. Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel 109 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel. Forarbejder Praksis SKM2010.770.LSR Salg af rederivirksomhed i et K/S til koncernforbundent selskab, der som følge af salget blev skattepligtigt til Danmark efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a, gav ikke adgang til at vælge tonnagebeskatning fra salgstidspunktet, da det i 2002 var besluttet, at rederivirksomheden ikke skulle beskattes efter tonnageskatteloven. SKM2010.208.SR Skatterådet bekræfter, at A A/S kan fortsætte under tonnageskatteordningen, såfremt der i indeværende indkomstår eller i indkomståret 2011 erhverves en ny færge eller indgås bindende kontrakt om levering inden for højst 3 år af en ny færge med en bruttotonnage på 20 tons eller derover og denne udlejes på time-charter basis til besejling af færgeruten xx. Endvidere bekræftes det, at der ikke i indeværende indkomstår sker beskatning af en negativ overgangssaldo i forbindelse med afståelsen af færgen Y. Den juridiske vejledning, version 2026-1, afsnit C.D.8.8.2.3 Bindingsperiode: Betydning af valget i forbindelse med etablering af koncernforbindelse mv. I de tilfælde, hvor eksempelvis to rederier bliver koncernforbundne, fusionerer eller ved tilførsel af aktiver, og kun det ene rederi anvender tonnageskatteordningen, eller de begge gør det fastsættes bindingsperioden som hovedregel til bindingsperioden for det rederi, der senest blev omfattet af tonnageskatteordningen. Hvis ikke alle de pågældende selskaber anvender tonnageskatteordningen, fastsættes bindingsperioden til 10 år regnet fra og med det indkomstår, hvor selskaberne bliver koncernforbundne eller fusionen gennemføres. Samme regler gælder ved tilførsel af aktiver. Ved spaltning af selskaber fastsættes bindingsperioden for de nye selskaber til den samme som for det selskab, der spaltes. I det bindende svar SKM2008.799.SR , blev et ikke-tonnagebeskattet selskab omfattet af ordningen som følge af etablering af en koncernforbindelse. Desuden kunne Skatterådet bekræfte, at det ikke-tonnagebeskattede selskab blev tvunget ind i ordningen ved en fusion med et nystiftet selskab, der var omfattet af tonnageskatteordningen. Samme resultat nåede Skatterådet til i SKM2013.351.SR . Her bekræftede Skatterådet endvidere at indtræden i ordningen skal regnes fra indkomstårets start, uanset at erhvervelsen af aktiekapitalen først sker i løbet af det pågældende år. Hvis et rederi bliver omfattet af tonnageskatteordningen, fordi det får fælles ledelse eller driftsorganisation med koncernforbundne rederier og ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder, fastsættes bindingsperioden til den samme, som gælder for de øvrige selskaber i koncernen. Det samme er tilfældet, hvis et koncernforbundet selskab, der ikke tidligere har drevet rederivirksomhed, begynder at drive sådan virksomhed. C.D.8.8.3.1.2 Indkomst fra aktiviteter, der typisk udføres af visse specialskibe Indhold Dette afsnit beskriver den udvidelse af tonnageskatteordningen, der medfører, at indkomst fra en række aktiviteter (former for virksomhed), der typisk udføres af specialskibe, ved beskatningen efter tonnageskatteloven sidestilles med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer. Se afsnit C.D.8.8.3.1.1 . Udvidelsen skete med en ny bestemmelse i TSL § 8 a, og er tillagt virkning for indkomstår, der er begynder den 1. januar 2017 eller senere. Se afsnit C.D.8.8.1 under 2) Bemærk. Afsnittet indeholder: Generelt om TSL § 8 a Hvilke aktiviteter kan omfattes af ordningen Nærmere beskrivelse aktiviteterne. Generelt om TSL § 8 a Tonnageskatteordningen blev udvidet ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, som led i en aftale til styrkelse af rammevilkårene for Det Blå Danmark. Tonnageskatteordningen omfatter efter udvidelsen indkomst af en række aktiviteter, der typisk udføres af følgende specialfartøjer: vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer, ishåndteringsfartøjer, vindmøllefartøjer og ASV’er. De aktiviteter, som tonnageskatteordningen er udvidet med, er ikke omfattet af begrebet "transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", som dette begreb er afgrænset i TSL § 6, stk. 1. De pågældende aktiviteter kan vælges henført til tonnageskatteordningen, uden at det er en betingelse herfor, at der er tale om transport af passagerer eller gods, og uden at det er en betingelse, at aktiviteterne udøves mellem forskellige destinationer, som det kræves for rederivirksomhed efter TSL § 6, stk. 1. Bemærk De øvrige betingelser, der i dag skal være opfyldt, for at indkomst kan omfattes af tonnageskatteordningen, vil dog også gælde for de aktiviteter, som ordningen udvides med. Se afsnit C.D.8.8.3.1.1 . Indkomst fra ovennævnte aktiviteter og indkomst, som kan henføres til ydelser i nær tilknytning hertil, kan også omfattes af tonnageskatteordningen efter TSL § 10, stk. 1. Se afsnit C.D.8.8.3.1.3 . Hvilke aktiviteter kan omfattes af ordningen Indkomst af følgende aktiviteter kan omfattes af tonnageskatteordningen: Vagttjeneste, der ikke er omfattet af TSL § 6. Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af TSL § 6. Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed. Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af TSL § 8, stk. 1, nr. 6. Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder. Nærmere beskrivelse aktiviteterne Tonnageskatteordningen blev med lovændringen udvidet til at omfattet ovennævnte aktiviteter, der beskrives nærmere her: 1. Vagttjeneste Vagttjeneste omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder. Vagtskibe udfører blandt andet aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver samt opgaver inden for miljøbeskyttelse. Med bestemmelsen udvides muligheden for, at indkomst ved vagttjeneste kan omfattes af tonnageskatteordningen, da destinationskravet som ovenfor beskrevet ikke gælder for de aktiviteter, der er omfattet af TSL § 8 a, nr. 1. Det betyder, at vagttjeneste ved fx kabellægning og andre havinstallationer kan være omfattet af tonnageskatteordningen. 2. Støtte- og servicefunktioner Med bestemmelsen i TSL § 8 a, nr. 2, indebærer det, at alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (i det følgende "supplyopgaver") til søs kan omfattes af tonnageskatteordningen. Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder som fx en boreplatform, et entreprenørarbejde eller et hotelskib, der ikke er fast forankret. Supplyopgaver er overordnet set støtte- og servicefunktioner og kan fx bestå i forsyningssejlads. Supplyopgaver kan desuden være fx sikkerheds- og redningsopgaver, herunder standby redningstjeneste, ankerhåndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer (såkaldte ROV-operationer), kranløft og andre kranoperationer, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyttelse, fx opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supplyskib ligger vagt ved fx en boreplatform og adviserer anden trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række aktiviteter til fælles med vagtskibe. Se SKM2022.104.SR . Hvis et supplyskib udøver egentlig rederivirksomhed mellem forskellige destinationer, vil sådan aktivitet fortsat være omfattet af TSL § 6 og ikke af TSL § 8 a, nr. 2. Det vil fx være tilfældet, hvis et supplyskib foretager forsyningssejlads mellem en havn og et anlæg eller en struktur på kontinentalsoklen eller omvendt, da sådan sejlads efter omstændighederne kan være omfattet af de gældende regler. Forsyningssejlads til andre skibe til søs - fx med proviant eller bunkersolie - kan omfattes af tonnageskatteordningen. Efter gældende regler er sådan forsyningssejlads ikke omfattet, fordi den ikke finder sted mellem forskellige destinationer. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren skal anvende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal transporteres videre eller videresælges. Det vederlag, som et rederi modtager for en forsyningssejlads - fx for levering af bunkersolie - kan være sammensat af et vederlag for selve transportydelsen og et vederlag for den leverede forsyning. Efter TSL § 10, er det udelukkende indkomsten ved transportydelsen, der kan omfattes af tonnageskatteordningen. 3. Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer mm. Bestemmelsen i TSL § 8 a, nr. 3, indebærer, at indkomst ved visse aktiviteter med konstruktionsopgaver til søs kan omfattes af tonnageskatteordningen. For det første kan aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af vindmøller til søs kan omfattes af tonnageskatteordningen ordningen. Aktiviteten udføres typisk af særlige vindmøllefartøjer. Vindmøllefartøjer er fartøjer, der i forbindelse med bygning og reparation af havvindmøller transporterer bygningsdele (vinger, tårne mv.) til byggestedet eller anvendes til opsætningen eller den efterfølgende vedligeholdelse af vindmøllerne. Vindmøllefartøjerne kan ligeledes anvendes til nedtagning af vindmøller. For det andet kan aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af andre havanlæg - fx bølgebrydningsanlæg og andre kystbeskyttelsesforanstaltninger - omfattes af tonnageskatteordningen. For det tredje kan aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs omfattes af tonnageskatteordningen i det omfang, at sådanne aktiviteter udøves uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. Når denne udvidelse af ordningen er begrænset til kun at gælde uden for det danske søterritorium og kontinentalsokkelområde, har det baggrund i ønsket om at modvirke risikoen for, at koncerner, som både har selskaber med konstruktionsaktiviteter (som kan være omfattet af den lempeligere tonnagebeskatning) og selskaber med aktivitet inden for olieindvinding (som er undergivet den højere kulbrintebeskatning), internt overfører indkomst fra kulbrintebeskatningen til tonnagebeskatningen. 4. Nedlægning af rørledninger mm. TSL § 8 a, nr. 4, indebærer, at indkomst ved nedlægning, inspektion eller reparation af rørledninger og kabler på havbunden, herunder rendegravning der i nogle tilfælde er en forudsætning i den forbindelse, kan omfattes af tonnageskatteordningen. Disse aktiviteter udføres typisk af særlige rørlægnings- og kabellægningsskibe. 5. Ishåndtering TSL § 8 a, nr. 5, indebærer, at alle former for aktivitet med ishåndtering til søs kan omfattes af tonnageskatteordningen. Hvis der er tale om egentlig bugsering, gælder der dog fortsat særlige betingelser for at være omfattet af TSL efter § 8, stk. 1, nr. 6. Aktiviteter med ishåndtering omfatter blandt andet eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og beskyttelse af fx boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge. Ishåndtering omfatter desuden egentlig isbrydning. Hvis en aktivitet kan kvalificeres som egentlig bugsering, vil aktiviteten dog ikke være omfattet af TSL § 8 a, nr. 5. Sådanne aktiviteter vil i stedet være omfattet af TSL § 8, stk. 1, nr. 6. 6. Husning af medarbejdere mm. TSL § 8 a, nr. 6, indebærer, at aktivitet med husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder kan omfattes af tonnageskatteordningen. Aktiviteterne udføres typisk af såkaldte ASV’er (Accomodation and Support Vessels). ASV’er er kendetegnede ved at være en nødvendig del af de omfattende og langvarige offshore-arbejder, de er knyttet til. Skibene kan fx tilknyttes offshore-arbejder i en tidsbegrænset periode og udgør en integreret og nødvendig del heraf. Skibene udfører ikke egentlig transport af passagerer eller gods til søs, men de er underlagt de samme konkurrencemæssige og tekniske vilkår som traditionelle fartøjer, der anvendes til transport af gods og passagerer til søs. Udvidelsen medfører, at de pågældende skibe kan omfattes af tonnageskatteordningen, for så vidt angår deres aktiviteter med midlertidig indkvartering af mandskab, midlertidig opmagasinering af reservedele eller midlertidig brug som værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder. Anvendelse af permanent opankrede skibe, uanset formål, er fortsat ikke omfattet af tonnageskatteordningen efter TSL § 8, stk. 1, nr. 11. Se afsnit C.D.8.8.3.3.2 . Bestemmelsen i TSL § 8 a, nr. 6, vedrører derfor alene aktivitet med husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder, hvor ASV’erne udgør en del af disse. Det følger af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer, at visse aktiviteter vil være udelukkede for disse skibe. Fx kan et hotelskib, hvis værelser udlejes til turister, ikke omfattes af tonnageskatteordningen, da virksomhed til varetagelse af fritidsformål er udelukket fra tonnageskatteordningen efter TSL § 8, stk. 1, nr. 10. Spørgsmål 4 og 5 Lovgrundlag Tonnageskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 500 daf 22. marts 2021: § 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med 1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2, 2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og 3) skibe, som lejes med besætning (time-charter), opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en eller flere stater, der er medlem af EU eller EØS. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt. Stk. 2. Skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes, kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes uden besætning (bareboat-charter), kun omfattes af denne lov, når rederiet i tilfælde af forbigående overskudskapacitet udlejer skibet i en periode på højst tre år. Samme skib kan kun omfattes af denne bestemmelse én gang, når skibet ejes af samme rederi eller dermed koncernforbundet rederi. Forarbejder Lovforslag til ændring af tonnageskatteloven: "(…) Ved bedømmelsen af, om rederier er koncernforbundne, anvendes det kontrolbegreb, der findes i ligningslovens § 2, stk. 2. Efter disse bestemmelser er selskaber koncernforbundne, når samme fysiske eller juridiske personkreds råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne i de pågældende selskaber. Der kan dog være tilfælde, hvor rederier i praksis arbejder helt uafhængigt af hinanden, selv om de efter det almindelige kontrolbegreb er koncernforbundne. Det findes ikke rimeligt at opretholde kravet om samme valg eller fravalg af tonnageskatteordningen i sådanne tilfælde. Det foreslås derfor, at rederier, som ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og som arbejder inden for forskellige forretningsområder, kan træffe hver deres valg, selv om de er koncernforbundne. Et eksempel på forskellige forretningsområder kan være, at det ene rederi udelukkende driver virksomhed med passagerskibe, mens det andet rederi udelukkende driver virksomhed med lastskibe. Dog vil sambeskattede rederiselskaber - danske såvel som udenlandske - altid skulle træffe samme valg. Det vil bero på en konkret vurdering, om koncernforbundne rederier kan anses for at opfylde betingelserne for at kunne træffe forskelligt valg f.s.v. angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Der vil ved bedømmelsen heraf bl.a. skulle lægges vægt på, om der i væsentligt omfang er personsammenfald i bestyrelse og blandt ledende medarbejdere, om rederierne drives fra et fælles forretningssted eller ved anvendelse af fælles faciliteter, og om rederierne arbejder inden for beslægtede forretningsområder. Har koncernforbundne rederier truffet forskelligt valg vedr. anvendelse af tonnageskatteordningen, og opfyldes betingelserne herfor på et tidspunkt ikke længere, vil samtlige de rederier, der ikke længere opfylder betingelserne, skulle anvende tonnageskatteordningen. Tonnageskatteordningen vil skulle anvendes fra og med det indkomstår, hvor betingelserne for at træffe forskelligt valg ikke er opfyldt. Dette vil gælde uanset bestemmelserne om, at valg eller fravalg af tonnagebeskatning er gældende for 10 år. (…)" Praksis -