Rådighed over fri bolig – fri kost

Sag BS-299/2025-ALB Parter A (v/ advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Laura Kristina Schou) Denne afgørelse er truffet af dommer Helle Dietz. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 3. januar 2025. Sagen drejer sig om en prøvelse af Skatteankenævn Aalborg afgørelse af 4. oktober 2024, hvor Skatteankenævn Aalborg har beskattet sagsøger med værdi af fri bolig for indkomstårene 2021-2022 med kr. 122.389,00 og med kr. 51.540,00 for værdi af fri kost for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. A har nedlagt følgende påstand: Principalt: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A´s skatteansættelse nedsættes med 66.099 kr. i 2021, 95.750 kr. i 2022 og 12.080 kr. i 2023. Subsidiært: Hjemvisning til fornyet behandling. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Forklaringer Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringen er gengivet i retsbogen for hovedforhandlingen. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… ANBRINGENDER Til støtte for påstanden gøres det gældende, at Skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag 1, bygger på et utilstrækkeligt og delvist fejlagtigt faktisk grundlag, og at den skønsmæssige ansættelse derfor skal tilsidesættes. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at sagsøger har haft fri bolig til privat rådighed i den påståede periode, eller at sagsøger har modtaget fri kost i det skønnede omfang. Det gøres endvidere gældende, at sagen, subsidiært. må hjemvises, hvis retten finder, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt betryggende og efterprøveligt grundlag for at opgøre henholdsvis rådighed og omfang. Det følger af officialprincippet (undersøgelsesprincippet), at myndighederne har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse, og af forvaltningslovens § 19, at parten skal høres over væsentlige faktiske oplysninger, så parten kan korrigere sagens grundlag. Fri kost (indkomstårene 2021-2023) Skatteministeriet har i svarskriftet gjort gældende, at det er ubestridt, at sagsøger har haft fri kost til rådighed, og at tvistepunktet alene er antallet af måltider. Dette bestrides. For det første fremgår det af Skatteankenævn Aalborgs afgørelse (bilag 1, side 2-3), at Skattestyrelsen har modtaget sagsøgers lønsedler for dele af 2021, og at det ikke fremgår af lønsedlerne, at sagsøger har haft fri kost. Det fremgår endvidere, at selskabet ikke har indberettet fri kost i sagsøgers ansættelsesperiode. Disse forhold taler imod, at der var etableret et vederlagsfrit personalegode som et led i ansættelsesvilkårene. For det andet er Skattestyrelsens/Skatteankenævnets skøn baseret på, at restauranten var åben alle ugens dage, og at sagsøger arbejdede alle åbningsdage. Sagsøger bestrider disse forudsætninger og har allerede fremlagt drifts- og bogføringsmateriale (bilag 3) samt oplyst om reducerede åbningstider, lukkedage, indkøbsdage og ferielukninger. Skønnet om to måltider pr. dag gennem hele perioden er endvidere uforeneligt med, at restauranten i dele af perioden havde begrænsede åbningstider. Sagsøger har forklaret, at der typisk alene blev indtaget ét måltid pr. arbejdsdag. Når skattemyndighedernes skøn hviler på faktiske forudsætninger, der bestrides og ikke er dokumenteret, må Skatteministeriet godtgøre, at skønnet er udøvet på et korrekt grundlag. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at sagsøger under et kontrolbesøg skulle have oplyst, at han kunne få “alt mad" i restauranten, når dette udsagn bestrides som resultat af misforståelser ved manglende tolk, og når lønsedler og indberetninger ikke understøtter, at der var aftalt fri kost som ansættelsesvilkår. Skatteministeriet gør endvidere gældende, at fri kost er ubestridt, og at skønnet alene kan tilsidesættes ved godtgørelse af forkert grundlag eller åbenbart urimeligt resultat. Sagsøger gør netop gældende, at skønnet er baseret på forkerte faktiske forudsætninger om åbningstider og arbejdsdage. Dertil kommer, at det fremgår af bilag 1, at lønsedlerne ikke viser fri kost, og at der ikke er sket indberetning. Skatteministeriets anbringende om, at udsagn fra kontrolbesøget kan bære skønnet, bestrides af de grunde, der er anført under afsnit om sproglige forhold og partshøring. Skatteministeriets synspunkt kan derfor ikke føre til stadfæstelse af skønnet. På den baggrund gøres det gældende, at beskatningen af fri kost skal bortfalde. Subsidiært hjemvises spørgsmålet om omfang til fornyet opgørelse på et korrekt faktuelt grundlag. Fri bolig (perioden 20. maj 2021 - 1. oktober 2022) Sagsøger bestrider, at der var stillet fri bolig til sagsøgers private rådighed i den påståede periode, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3 og, for så vidt angår værdiansættelse - stk. 9. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 3) gengiver, at Skattestyrelsen under kontrolbesøget den 1. juni 2022 blev oplyst, at sagsøger boede i selskabets lejede lejlighed på Y1, og at sagsøger samtidig stod registreret med adresse på Y2 i perioden 20. maj 2021 til 1. oktober 2022. Skattestyrelsen har endvidere lagt lejekontrakten for 1. salen til grund, hvor selskabet fremgår som lejer, med en månedlig husleje på 7.800 kr. (jf. bilag 5 og gengivelsen i bilag 1). Disse forhold godtgør imidlertid ikke privat rådighed for sagsøger. Sagsøger har oplyst, at hans private bolig i perioden var et privat lejemål i stueetagen, og at selskabets lejemål på 1. sal var et særskilt lejemål. Dette understøttes af dokumentationen for betaling af privat husleje fra sagsøgers private konto til udlejningsselskabet G1 i perioden september 2021 til juni 2023 (bilag 4). Det er endvidere sagsøgers forklaring, at 1. salen blev anvendt af en medarbejder, hvilket understøttes af bilag 6. Skatteministeriet har i svarskriftet anført, at de “usædvanlige omstændigheder" medfører, at bevisbyrden påhviler sagsøger, og har henvist til bl.a. SKM2023.143.ØLR og SKM2019.376.ØLR . Dette bestrides. Sagen adskiller sig ved, at sagsøger har fremlagt objektiv betalingsdokumentation for eget privat lejemål, og ved at rådighedsspørgsmålet kan belyses ved vidneforklaring fra udlejer om den faktiske udlejning og anvendelse. Skatteministeriets abstrakte synspunkt om, at privat leje “ikke udelukker" rådighed, kan ikke føre til beskatning uden konkret bevis for faktisk privat dispositionsmulighed over selskabets lejemål. Skatteministeriet gør gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke havde rådighed over lejemålet på Y1, og at privat betaling af anden bolig ikke udelukker rådighed. Som anført ovenfor foreligger der i denne sag konkret dokumentation for privat betaling af husleje (bilag 4) og et sammenhængende forklaringskompleks om adskilte lejemål (bilag 5) og medarbejders brug (bilag 6). Hertil kommer, at sagen kan belyses yderligere ved udlejerforklaring. Skatteministeriets generelle henvisninger til “usædvanlige omstændigheder" kan ikke erstatte konkret bevis for privat rådighed. På den baggrund gøres det gældende, at fri bolig ikke er godtgjort og derfor skal bortfalde. Sproglige forhold, sagsoplysning og partshøring Sagsøger gør gældende, at de bærende oplysninger fra kontrolbesøget den 1. juni 2022 ikke kan lægges til grund uden betydelig forsigtighed, fordi besøget blev gennemført uden tolk, og fordi kommunikationen foregik på et sprog, som sagsøger ikke behersker fuldt ud. Skatteforvaltningen har i sin egen vejledning udtrykkeligt anført: “Udgangspunktet er, at Skatteforvaltningen taler og skriver dansk, men Skatteforvaltningen skal om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed …" Når myndighederne i en sådan situation baserer væsentlige faktiske forudsætninger på uformelle udsagn fra et kontrolbesøg, må der stilles skærpede krav til efterprøvelig og objektiv støtte i bilag og til, at parten partshøres over de konkrete oplysninger, jf. forvaltningslovens § 19. Hvis retten finder, at sagens faktum ikke er tilstrækkeligt sikkert oplyst til, at en korrekt skatteansættelse kan fastlægges, bør sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på en betryggende oplysning og korrekt opgørelse. …" Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER 3.1 Fri bolig Skatteministeriet gør gældende, at det er med rette, at sagsøgeren er blevet beskattet af værdien af fri bolig som løn i perioden 9. juni 2021 - 1. oktober 2022, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 3 og statsskattelovens § 4, litra b. Hvis arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for en medarbejder, er det et skattepligtigt personalegode i henhold til ligningslovens § 16, der specificerer indkomstopgørelsen for så vidt angår personalegoder. Ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3, har følgende ordlyd: " § 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejds- stedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. stats- skattelovens § 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. (…) Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, med- mindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skatte- pligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel (…) Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet: (…) 4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens. (…) " Bestemmelsen i stk. 1 fastslår i overensstemmelse med statsskatteloven, at vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er skattepligtig, mens stk. 3 indeholder regler om opgørelsen af værdien. Det er selve rådigheden over lejemålet, der beskattes, jf. fx SKM2023.143.ØLR og SKM2019.376.ØLR , hvilket også støttes i SKM2009.93.ØLR som henvist til af sagsøgeren (replikken, s 2, 2. afsnit). I den foreliggende sag havde sagsøgeren cpr-registreret adresse på Y2, i perioden 20. maj 2021 - 1. oktober 2022. I sagen er det ubestridt, at G2 havde et lejemål til rådighed på Y1 i perioden 9. juni 2021 - 1. oktober 2022. Selskabet lejede ifølge en lejekontrakt et lejemål på Y1 (bilag D, s. 1). Med håndskrift er selskabets navn "G2" påført lejekontrakten, sådan at lejeren ifølge kontrakten er angivet som: "G2 v. A" (bilag D, s. 1). Kontrakten er underskrevet af udlejer og lejer den 11. juni 2021 (bilag D, s. 7). De bemærkelsesværdige omstændigheder omkring kontraktens udformning understøtter, at sagsøgeren var den, der personligt skulle have og havde rådighed over selskabets lejemål på Y1. Sagsøgeren bestrider i sagen, at han havde lejemålet til rådighed (stævningen, s. 2, 1. afsnit). Sagsøgeren har været direktør i G2 (…59) med 100 % stemmerettigheder siden den 19. marts 2021, hvor selskabet også blev stiftet (bilag N og B). Han havde altså mulighed for at bestemme, hvem der rådede over lejemålet, og han har ikke bevist, hvad der skulle være formålet med at have dette lejemål, hvis han ikke personligt skulle bruge det. Skattestyrelsen fik netop også ved et kontrolbesøg den 1. juni 2022 på restaurant G2 oplyst, at sagsøgeren selv boede i selskabets lejlighed (bilag 1, s. 5, 2. afsnit). Det påhviler sagsøgeren under disse usædvanlige omstændigheder sagsøgeren at godtgøre, at han ikke har haft rådighed over den af selskabet lejede lejlighed, jf. SKM2023.143.ØLR og SKM2019.376.ØLR . Eventuelle forklaringer om lejeforholdene skal i et tilfælde som det foreliggende underbygges af objektive kendsgerninger, fx i form af fremlejekontrakter, kontoudtog eller anden objektiv dokumentation, jf. SKM2025.497.ØLR . Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. 3.1.1 Skiftende forklaringer om sagsøgerens egen bopæl Sagsøgeren har under sagen afgivet skiftende og usammenhængende forklaringer om, hvor han boede i perioden fra 20. maj 2021 til den 1. oktober 2022, og hvem der ellers skulle have boet i selskabets lejemål. Sagsøgeren har således oplyst, at han har boet i en lejlighed på Y3, dvs. et andet lejemål end selskabets, men i samme ejendom. Det er uforeneligt med, at han også har oplyst, at han i perioden fra den 1. september 2021 - 31. august 2022 boede i en lejlighed på henholdsvis Y4 og Y5 (processkrift 1, s. 2, 2. afsnit). Der foreligger ikke trods opfordring (C) nogen dokumentation i sagen for, at sagsøgeren boede i et lejemål i stueetagen på Y3. Tværtimod underbygger en e-mail fra udlejeren af Y1, JJ, til A1 ("A1" er ifølge det oplyste sagsøgerens danske navn), at sagsøgeren skulle leje lejligheden på 1. sal (bilag E), dvs. selskabets lejemål. I e-mailen skriver udlejeren, at han vil have " the big apartement" klar til indflytning 1. juni, og at " I will have the livingroom separated so there are 3 bedroom for you and your staff" (bilag E). Videre fremgår det af e-mailen, at huslejen for " The small apartment you now occupy " er på 4.700 kr. (bilag E). Det må på baggrund af e-mailens oplysninger lægges til grund, at den store lejlighed var selskabets lejemål på første sal, da det af lejekontrakten fremgår, at lejen var på 7.800 kr. (bilag D). Det var altså den store lejlighed, som sagsøgeren skulle overtage. Sagsøgeren har til støtte for, at han har boet i en lejlighed på Y4 og Y5 i perioden 1. september 2021 - 31. august 2022 (processkrift 1, s. 2, 2. afsnit) endvidere fremlagt to lejekontrakter. Af den ene lejekontrakt fremgår det, at sagsøgeren har lejet et lejemål på Y4, der ifølge kontrakten begyndte den 1. september 2021 (bilag 6, s. 2). Den månedlige leje ifølge kontrakten er 3.275 kr. Kontrakten er underskrevet af udlejer (JB) og lejerne (A og YA) den 1. september 2021 (bilag 6, s. 5). Sagsøgeren har fremlagt et kontoudtog, der viser, at der betales en husleje, som i perioden 20. september 2021 - 31. august 2022 modsvarer (med få undtagelser) huslejen og begyndelsestidspunktet for lejemålet på Y4, (bilag 6, s. 1-5). Det udelukker imidlertid ikke, at sagsøgeren også har haft rådighed over lejemålet på Y2, hvor han havde sin adresse registreret. Af den anden lejekontrakt fremgår A og YA som lejere af et lejemål på Y5 (bilag 6, s. 6-10). Ifølge lejekontrakten begynder lejemålet den 1. oktober 2022, og den månedlige leje er 4.168 kr. (bilag 6, s. 7). Lejekontrakten er underskrevet den 6. juli 2022 af JB (bilag 6, s. 10). Sagsøgeren har ligeledes underskrevet kontrakten, idet der dog ikke er angivet en dato ud for underskriften. Lejemålet på Y5, løber fra den 1. oktober 2022, hvorfra han ikke længere beskattes af rådighed over fri bolig. På samme tidspunkt registrerede sagsøgeren en ny adresse i: "Y5.". Dette lejemål stemmer altså overens med den gennemførte beskatning. Oplysningerne i sagen viser samlet set, at det var på Y2, sagsøgeren havde bopæl, for det var her, at hans adresse var registreret i cpr, og adressen blev først ændret den 1. oktober 2022, dvs. samme tid som begyndelsestidspunktet for lejemålet på Y5. Han har da heller ikke fremlagt dokumentation for, at han skulle have boet et andet sted. Ministeriet har ellers under sagen opfordret sagsøgeren (G) til at præcisere, hvor han har boet, med hvem og i hvilke perioder for årene 2021-2022, men der er ikke fremlagt oplysninger udover de ovenfor beskrevne herom. Det skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Når sagsøgeren ikke kan dokumentere at have boet et andet sted - og hvad der skulle være baggrunden for den usædvanlige konstruktion med selskabets lejemål påY2, medmindre han selv skulle bo der, må det lægges til grund, at det var sagsøgeren selv, der rådede over selskabets lejemål på Y2. 3.1.2 Forklaringer om medarbejderens bopæl Sagsøgeren har heller ikke kunnet oplyse, hvem der skulle have brugt selskabets lejlighed, hvis det ikke er ham selv. Han har gjort gældende, at det var hans medarbejder, der boede i selskabets lejlighed på Y2. Imidlertid har medarbejderen ifølge det oplyste ikke betalt nogen husleje, og medarbejderen er heller ikke blevet beskattet af fri bolig. Oplysningerne strider også imod, at sagsøgeren under Skattestyrelsens kontrolbesøg oplyste, at hans medarbejder, der arbejdede som kok på restauranten, boede hos ham og ikke betalte for det (bilag F, s. 3, 1. afsnit), ligesom sagsøgeren har oplyst efter ministeriets opfordring (D), at der ikke var udarbejdet nogen lejekontrakt mellem selskabet og selskabets medarbejder (replikken, s. 4, 7. afsnit). Der foreligger altså ikke nogen dokumentation for udlejning til medarbejderen, og der er heller ikke nogen dokumentation for, at fri bolig skulle være en del af medarbejderens løn. Også på den baggrund må det lægges til grund, at det var sagsøgerens selv, der rådede over selskabets lejemål. 3.1.3 Bevismangel Bevismanglen i sagen skal samlet set komme sagsøgeren til bevismæssig skade, og bevismanglen skyldes næppe, at G2 er ophørt den 2. april 2024 (processkrift 3, s. 3, sidste afsnit). Skattestyrelsen foretog kontrolbesøg den 1. juni 2022 hos G2 og fremsendte forslag til afgørelse den 21. august 2023 (bilag G, s. 1, sidste afsnit og s. 2, 1. afsnit). I den forbindelse havde sagsøgeren mulighed for at sende bemærkninger til forslaget (bilag M, s. 2, 5. afsnit, s. 5, fjerdesidste afsnit og s. 8, femtesidste afsnit). Forslaget blev altså sendt før, der blev afsagt konkursdekret mod G2 den 25. oktober 2023 (bilag N, s. 2, 1. afsnit), og sagsøgeren fik i den forbindelse mulighed for at dokumentere forholdene omkring G2. Ligeledes indkaldte Skattestyrelsen materiale i forbindelse med sin afgørelse, hvilket fremgår af styrelsens telefonnotat af 8. november 2023 (bilag O). I den forbindelse indsendte sagsøgeren den lejekontrakt, der indgår i Skattestyrelsens afgørelse af 22. januar 2024 (bilag G, s. 5, 6. afsnit), men ikke yderligere dokumentation. Det var før konkursbehandlingen blev afsluttet den 2. april 2024 (bilag A, s. 1). Han har altså i hvert fald indtil da været i besiddelse af dokumenter vedrørende Y2. 3.2 Fri kost Ved afgørelse af 4. oktober 2024 stadfæstede Skatteankenævn Aalborg Skattestyrelsens skøn over værdien af fri kost. Skønnet var baseret på, at sagsøgeren dagligt havde fået stillet to måltider til rådighed pr. dag i forbindelse med arbejdet på restaurant G2 i perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. maj 2023. Fri kost er et skattepligtigt personalegode efter § 16, stk. 3. I sagen er det ubestridt, at sagsøgeren har haft fri kost til rådighed. Tvistepunktet er værdiansættelsen heraf. Skattestyrelsen har i sit skøn lagt vægt på, at restauranten har haft åbent alle ugens dage i perioden fra den 1. juni 2021 - til den 31. maj 2023 svarende til den periode, hvor G2 aflønner sagsøgeren (bilag I, bilag J og bilag K), og at sagsøgeren har oplyst, at han arbejder alle åbningsdage svarende til 365 dage (bilag 1, s. 9, 7. afsnit). Skattestyrelsen har videre lagt til grund, at sagsøgeren har fået to måltider pr. dag. Sagsøgeren har fremlagt en række synspunkter til støtte for, at han ikke skal beskattes af værdien af fri kost, jf. nærmere nedenfor. Imidlertid er der ikke fremlagt nogen dokumentation, som understøtter, at der er grundlag for at tilsidesættes styrelsens skøn, og skønnet kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Sagsøgeren har gjort gældende, at han alene har haft 100 arbejdsdage i 2021, og 150-170 arbejdsdage i 2022 (stævningen, s. 3, 2. afsnit). Det er imidlertid ikke dokumenteret, og det kan ikke lægges til grund. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at restauranten har haft lukket et par dage om måneden i forbindelse med opkøb af råvarer udenbys, og at restauranten i covid-perioden alene har været åben fra kl. 17.00 - 21.00 (stævningen, s. 3, 2. afsnit). Der foreligger ingen dokumentation herfor, og det kan ikke lægges til grund. Selv hvis restauranten har haft åbent fra 17.00 - 22.00, er der intet til hinder for, at sagsøgeren har haft mulighed for at indtage to måltider på restauranten, idet madlavning kan starte inden åbning, og idet han ikke har dokumenteret, at han som direktør ikke har haft fri adgang til restaurant og køkken. Endelig har sagsøgeren anført, at han i forbindelse med behandling af sagen har fremsendt bogføring, som dokumenterer, at G2 ikke har været åbent alle dage, jf. bilag 3 (stævningen s. 3, 4. afsnit). Sagsøgeren har fremlagt kontospecifikationer for konto 1010 for perioden 13. juli 2021 - 31. marts 2023 (bilag 3), som viser, at der er bogført omsætning i restauranten alle dage på nær én dag; den 1. januar 2023 (bilag 3, s. 21). Bogføringen understøtter dermed Skattestyrelsens skøn. Det er ikke ved bogføringen i sig selv dokumenteret, at restauranten skulle have været lukket den 1. januar 2023, endsige at sagsøgeren skulle have været afskåret fra at indtage to måltider den pågældende dag. Desuden har Skatteministeriet under sagen opfordret (E) sagsøgeren til at dokumentere antallet af arbejdsdage og præcisere, hvad han mener med, at rejseomkostninger kan minimere restaurantens åbningsdage (stævningen, s. 5, 4. afsnit). Sagsøgeren har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (E). Det skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, og det må derfor lægges til grund, at G2 har haft åbent alle årets dage, jf. det fremlagte bogføringsmateriale. Samlet set har sagsøgeren ikke godtgjort, at skønnet er opgjort på et forkert grundlag, eller at skønnet fører til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Vedr. beskatning af fri bolig: Sagsøgeren var cpr. registreret på adressen Y2, i perioden fra den 20. maj 2021 til den 1. oktober 2022. Der er fremlagt en lejekontrakt med G2 som lejer af lejligheden Y1 og sagsøgeren har under SKAT´s kontrolbesøg 1. juni 2022 oplyst, at kokken boede sammen med ham, ligesom det fremgår af sagsnotatet, at kokken har oplyst, at han bor hos sagsøgeren. Hertil kommer, at der ikke er fremlagt en lejekontrakt for lejemålet Y3 på hvilken adresse sagsøgeren forklarer at have boet alene, ligesom der ikke er fremlagt en fremlejekontrakt, en opsigelse af eller en flytteopgørelse vedr. lejemålet Y6. Under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at han ikke har haft rådighed over lejemålet i Y6, i perioden 20. maj 2021 til den 1. oktober 2022. Sagsøgeren har haft skiftende forklaringer om sin bopæl, herunder senest under hovedforhandlingen, hvor han har forklaret, at lejligheden på Y2 kun blev lejet i 1½ til 2 måneder, hvilket er i modstrid med de oplysninger, sagsøgerens revisor har givet om sagsøgerens bopæl, og i modstrid med cpr. registreringen. Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke godtgjort, at han ikke havde rådighed over lejemålet Y6, i den periode, cpr. registreringen viser, og der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens og Skatteankenævnets skøn. Vedr. beskatning af fri kost. Sagsøgeren har under SKAT´s kontrolbesøg den 1. juni 2022 oplyst, at han kunne få alt mad i restauranten. Sagsøgerens forklaring omkring restaurantens åbningstider, åbningsdage og hans egen tilstedeværelse i restauranten har været svævende, herunder at restauranten ikke havde åbent hver dag, at der dog ikke var faste lukkedage, og at han ikke var til stede i restauranten, når han skulle noget andet. Der er ikke fremlagt arbejdstidsopgørelser eller timesedler, der kan underbygge sagsøgerens forklaring, og der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens og Skatteankenævnets skøn, hvorefter sagsøgeren har fået stillet 2 daglige måltider til rådighed hver dag i perioden 1. juni 2021 til den 31. maj 2023. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. incl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.