Spring til indhold
skattewiki.dk

SKM2026.432.BR

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 – udlejning af et lystfartøj

Myndighed
Byret
Dokumenttype
Dom
Afsagt
18. februar 2026
Offentliggjort
3. september 2026
Emneord
Lystfartøj, skib, fritids- og lystformål, momsfritagelse
Kilde
Åbn original på info.skat.dk ↗

Lovhenvisninger

Resumé

Sagen angik, om et fartøj skulle anses for et lysfartøj som omhandlet i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, med den virkning, at fritagelserne i de nævnte bestemmelser ikke fandt anvendelse. Byretten fastslog under henvisning til SKM2010.61.VLR , at det afgørende for afgrænsningen af, om et fartøj må anses for at være et "skib" eller et "lystfartøj" i momslovens forstand, beror på, om fartøjet efter sin konstruktion, indretning og fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om fartøjet fandt retten, at fartøjet måtte anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, hvorfor udlejningen af fartøjet og køb af udstyr hertil ikke var omfattet af momsfritagelserne. Det ændrede ikke herpå, at det ene af de to sagsøgende selskaber havde udlejet fartøjet til det andet sagsøgende (søster-)selskab, som havde udlejet fartøjet erhvervsmæssigt.

Henviser til

  • SKM2007.590.LSR
  • SKM2010.61.VLD
  • SKM2010.61.VLR
  • SKM2011.451.SR
  • SKM2023.271.LSR
  • SKM2024.346.BR

Fuldtekst

Sag BS-61621/2024-KOL Parter H1-virksomhed (v/ advokat Henrik Rahbek) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat David Auken) og Sag BS-62983/2024-KOL Parter H2-virksomhed (v/ advokat Henrik Rahbek) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat David Auken) Denne afgørelse er truffet af dommer Berit Viegaard Andersson. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen BS-61621/2024 den 12. december 2024 og sagen BS-62983/2024 den 18. december 2024. Sagerne er sambehandlet i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1. Sagerne vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 12. og 19. september 2024, herunder om det er med rette, at Skattestyrelsen og efterfølgende Landsskatteretten har anset fartøjet "(red.fartøj.nr.1.fjernet)"som et "lystfartøj" i momretlig henseende, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og nr. 8, med den følge, at H1-virksomhed’s udlejning af fartøjet til H2-virksomhed og H2-virksomhed leje af fartøjet fra H1-virksomhed ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, og at H1-virksomhed’s indkøb af varer og ydelser til fartøjet mv. ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. BS-61621/2024-KOL Sagsøgeren H1-virksomhed har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1-virksomhed’s udlejning af fartøjet "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" til H2-virksomhed i årene 2016 og 2017 er fritaget for moms, og at H1-virksomhed er berettiget til at modtage leveringer af varer og ydelser vedrørende fartøjets reparationer, vedligeholdelse, forsyning mv. uden moms. H1-virksomhed har nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning af sagen for årene 2016 og 2017 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Sagsøgte Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. BS-62983/2024-KOL Sagsøgeren H2-virksomhed har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H2-virksomhed’s leje af fartøjet "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" fra H1-virksomhed i perioden fra den 1. juni 2013 til den 30. september 2016 er fritaget for moms. H2-virksomhed har nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Sagsøgte Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Parterne er enige om, at de faktiske omstændigheder beskrevet i Landsskatterettens afgørelser er korrekte. Af Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2024 fremgår: "… Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabets udlejning af fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) til et søsterselskab i Y1-land ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, idet Skattestyrelsen har anset fartøjet for at være et lystfartøj. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets værdiangivelse i momsangivelsens rubrik C med i alt 3.120.000 kr. for momsperioderne i 2016 og 2017. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Møde mv. Der har været afholdt møde mellem repræsentanter for selskabet og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig på et retsmøde over for Landsskatterettens medlemmer. Faktiske oplysninger H1-virksomhed (herefter benævnt selskabet) er ifølge CVR stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og er registreret under branchekoden 331500 "Reparation og vedligeholdelse af skibe og både". Selskabet er 100 % ejet af G1-virksomhed (herefter benævnt moderselskabet). Moderselskabet er ejet af IA med 53,4 % af aktierne (herefter benævnt hovedaktionæren), IC med 22,1% og IE med 24,5 % (samlet herefter benævnt aktionærerne). Moderselskabet er tillige 100 % ejer af H2-virksomhed (herefter benævnt søsterselskabet). Søsterselskabet er hjemmehørende på Y1-land. Søsterselskabet er i CVR registreret som "Anden udenlandsk virksomhed" under branchekoden 773400 "Udlejning og leasing af skibe og både". Selskabet har erhvervet fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) (herefter benævnt fartøjet) i 2006 af en Y2-nationalitet virksomhed for 3.800.000 €, og fartøjet blev overdraget til selskabet uden angivelse af moms. I forbindelse med købet har selskabet i 2007 indregistreret fartøjet på Y1-land. Selskabet har oplyst, at de engelske toldmyndigheder i 2007 har rejst en sag med krav om moms af købesummen, men at sagen af myndighederne senere blev frafaldet. Selskabet har ikke oplyst om årsagen til frafaldet af sagen, og det er ikke kendt af Skattestyrelsen. Fartøjet har en længde på 47,48 meter, og dets nettotonnage er oplyst til 136 ton og dets bruttotonnage til 453 ton. Fartøjet er indrettet til 12 overnattende passagerer ombord ved sejlads, og der kræves hertil et mandskab på 5 - 7 personer. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet anser dets aktivitet vedrørende fartøjet for at være momsfritaget i henhold til momslovens bestemmelser i § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Skattestyrelsen har ved regnskabskontrol konstateret, at selskabet for momsperioderne i 2016 og 2017 ikke har oplyst selskabets omsætning vedrørende udlejning af fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) til søsterselskabet på selskabets momsangivelser. Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets værdiangivelse i momsangivelsens rubrik C med i alt 3.120.000 kr. for momsperioderne i 2016 og 2017 er ikke bestridt af selskabet. Skattestyrelsen har endvidere for regnskabsårene 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 konstateret, at selskabet i betydeligt omfang har modtaget fakturaer uden anført moms fra danske leverandører. Registrering og klassifikationen Selskabet har fremlagt en købsaftale for fartøjet. Ved købet i november 2006 var fartøjet registreret i Y3-by og sejlede under Y2-nationalitet flag. Fartøjet er i købsaftalen benævnt "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", og det fremgår af aftalen, at fartøjet hos G2-virksomhed vedrørende hull (skrog) var klassificeret som: "(red.klassifikation.nr.1.fjernet)". Selskabet har ved G2-virksomhed den 6. februar 2007 fået udstedt et nyt certifikat for fartøjet, hvor fartøjet registreres som hjemmehørende i Y1-land. Det fremgår af certifikatet vedrørende hull (skrog): "(red.klassifikation.nr.1.fjernet)." G2-virksomhed har, på vegne af selskabet, den 20. februar 2007 foranlediget fartøjets registrering i Y1-land. Fartøjet blev den 12. november 2013 registreret i Y4-by som M/Y (motor yacht). Den 15. september 2014 har G3-virksomhed udstedt "Certificate of class for commercial Yachts" for fartøjet, hvor fartøjet er klassificeret som "Yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve (12) passengers" med navigation "short range". Fartøjet har ikke været registreret i Danmark. Sikkerhedskrav vedr. besætning Selskabet har fremlagt fire "Safe Manning Certifikater" (krav til operationel og/eller sikkerhedsmæssig antal besætningsmedlemmer, udstedt af maritim myndighed) udstedt henholdsvis i 2006, 2009 og 2013 i Y1-land, samt i 2013 i Y4-by. Heraf fremgår det blandt andet af dokumenterne fra Y1-land, at fartøjets type i 2006 og 2009 er oplyst som "Cargo Ship", og der her er et krav om seks besætningsmedlemmer, mens fartøjets type i certifikatet af 2. maj 2013 er oplyst som "Commercial Yacht", og er udstedt med et krav om syv besætningsmedlemmer. I safe manning certifikatet fra Y4-by, udstedt i november 2013, er fartøjets type ligeledes oplyst som "Commercial Yacht", men aktivitetsområdet er begrænset til "Y5-landområde/Y6-landområde" og typen af rejser til "Coastal" (kystsejlads). Kravet vedrørende antallet af besætningsmedlemmer er i forhold til seneste certificering fra Y1-land nedsat med to besætningsmedlemmer til i alt fem. Udlejning Selskabet har i perioden udlejet fartøjet for 130.000 kr. pr. måned til søsterselskabet. Søsterselskabet har siden den 1. juni 2013 været momsregistreret i Danmark og søsterselskabet har oplyst, at det ikke er momsregistreret i andre lande. Søsterselskabet har i anmodningen om momsregistrering til Erhvervsstyrelsen blandt andet oplyst: "Selskabet driver korttidsudlejning (lystfartøj) af skibe fra Y7-by til Y8-by. Fartøjet stilles til kundens rådighed i Danmark, og selskabet er derfor forpligtet til at afregne moms i Danmark. Selskabets ultimative moderselskab er det danske selskab G1-virksomhed." Selskabet har med søsterselskabet indgået en "Time-Charter"-kontrakt (herefter time-charterkontrakten), en kontrakttype, hvor ejeren stiller skib og besætning til rådighed, og hvor charteren vælger havne, rute mv. Af timecharterkontraktens tillægs klausuler nr. 36 fremgår det således, at selskabet skal levere og betale for alt forsyning, lønninger, shippingdokumentation og afmønstringsgebyr for besætningen, og betale for fartøjets forsikring, herunder for kahytter, dæk, maskinrum og for nødvendige lagre herunder kedelvand, samt vedligeholde fartøjet i hendes klasse og holde fartøjet i en gennemeffektiv stand i skrog, maskineri og udstyr. Af time-charterkontraktens punkt 17 fremgår det, at selskabet har givet tilladelse til sejlads med fartøjet i "FULL Y9-kontinent INCL Y10-land, Y11-land, Y12-verdensdel AND FULL Y13-verdensdel." Selskabet har om baggrunden for udlejningen til søsterselskabet oplyst, at det alene er en risikomæssig afgrænsning i forhold til de eventuelle erstatningsmæssige forhold, der kunne ske ved, at fartøjet sejler med amerikanske gæster. Selskabet har fremlagt en agentaftale indgået imellem søsterselskabet og G4-virksomhed (herefter benævnt G4-virksomhed) om facilitering og fremme af udlejningen til gæster, ligesom fartøjet har egen hjemmeside til markedsføringsformål faciliteret af moderselskabet (herefter hjemmesiden). Beskrivelser og markedsføring Selskabet har fra hjemmesiden fremlagt beskrivelse i tekst og billeder af fartøjet, ligesom selskabet fra hjemmesiden har downloadet en brochure den 24. marts 2017 (herefter brochuren). Brochuren indeholder blandt andet nærmere beskrivelser af fartøjets kahytter, fællesrum, dæk, både til landgang (tenders) og øvrigt rekreativt udstyr (toys). Skattestyrelsen har hertil fremlagt yderligere billeder af fartøjet fra internettet, herunder (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), og udskrifter af en G4-virksomhed's beskrivelse af fartøjet i tekst og billeder samt (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) beskrivelse af fartøjet i tekst og billeder. I 2017 har fartøjet været udbudt til salg G4-virksomhed's hjemmeside. G4-virksomhed har i den forbindelse beskrevet fartøjet således: "2017-0602 - G4-virksomhed is delighted to announce a € 1 million price reduction for the 176ft displacement yacht (red.fartøj.nr.1.fjernet) (red.fartøj.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts avaible on the market. Just as suided to coasthopping as she is to long distance cruises. (red.fartøj.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in 7 double cabins (convertible into 7 twin cabins). This elegant and classic motor yacht is a perfect base for both relaxation and activties, whether it is in port or at sea. Her crew is under the command of a Danish captain and a Dutch passenger manager." Det fremgår af de til sagen fremlagte beskrivelser fra G4-virksomhed's hjemmeside, at fartøjet i årene 2012 — 2016 blandt andet har været udbudt til charter i to forskellige specificerede regioner, Y14-region og Y15-region, hvor udbuddet har været beskrevet som henholdsvis: "(red.fartøj.nr.1.fjernet) is pleased to announce the new season. Based in the South of Y16-land she is ready to go wherever you wish. The (red.fartøj.nr.1.fjernet) is perfect for long distances but also for coast hopping along the Y17-område." og "We are glad to announce that the superyacht (red.fartøj.nr.1.fjernet) is fully available for charter in the Y18-region this summer. She recently arrived in Y7-by from Y14-region, now offering an exciting new kind of charter holiday, giving guests the opportunity to discover the beauty of the Y18-region. Motor yacht (red.fartøj.nr.1.fjernet) is a fantastic, classic charter yacht ready to sail". I 2017 har fartøjet på G4-virksomhed's hjemmeside både været udbudt både til salg og til leje, og vedrørende udlejningen fremgår det blandt andet: "The (red.fartøj.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts available on the market. Just as suited to coast-hopping as she is too long distance cruises. (red.fartøj.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in a7 double cabins (convertible into 7 twin cabins). This elegant and classic motor yacht is a perfect bade for both relaxation and activities whether it is in port or at sea. Summer 90.000 Euro ex. VAT pr. week. Summer 15.000 Euro ex. VAT pr. day. Winter 70.000 Euro ex. VAT pr. week. Winter 11.667 Euro ex. VAT pr. day." Det fremgår blandt andet af fartøjets brochure, med underskrift af hovedaktionæren, at det ved leje er muligt selv at fastsætte destinationer: “… Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go... --- What makes (red.fartøj.nr.1.fjernet) yet more spectacular is that she can travel the worldwide. Therefore, when it comes to destinations, the world really IS your oyster... --- Naturally we can cater for most water sports such as scuba diving, waterskiing, fishing and snorkelling to mention a few and our fast tenderboat is at your disposal for making shorter excursions where the ship may not venture including caves, beaches, shallow snorkelling sites etc. Luxury picnics can be arranged as can drop off and pick up times to allow for full privacy." Aktionærernes anvendelse Selskabet har fremlagt logbøger for perioden 2012 til 2016 til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har udarbejdet bilag med logbøgernes oplysninger for de respektive år. Disse bilag med logbogsoplysninger har Skattestyrelsen ligeledes fremlagt i nærværende sag. Skattestyrelsen har heraf konstateret, at alle tre aktionærer, herunder med familie og venner, i perioder i årene 2012 til 2016 vederlagsfrit har benyttet fartøjet. Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at selskabet i indkomstårene 2012/2013, 2014/2015 og 2015/2016 alene har indtægtsført beløb vedrørende fartøjet, som vedrører selskabets faktureringer til søsterselskabet, og at de samme beløbsmæssige størrelser er fradraget i indkomsten hos søsterselskabet. Da søsterselskabet ikke er skattepligtig her i landet, har det ikke været muligt for Skattestyrelsen at kontrollere indtægter fra tredje mand. Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om indtægter i søsterselskabet i 2012, og vedrørende de efterfølgende år har Skattestyrelsen konkluderet ud fra de modtagne oplysninger om indtægter i søsterselskabet vedrørende fartøjet, at det ikke var udlejet til tredjemand i 2012, 2014 og 2015, samt at fartøjet alene var udlejet en uge i 2013 og fire uger i 2016 til tredje mand. Skattestyrelsen har blandt andet med baggrund i logbøgerne og udlejningsaktiviteten fundet, at aktionærerne har haft rådighed over fartøjet i hovedparten af perioden, og har på baggrund heraf truffet afgørelse om skattepligt af værdi af fri båd til rådighed hele året overfor de tre aktionærer for indkomstårene 2012, 2014 og 2015, samt for henholdsvis 51 uger i 2013 og 48 uger i 2016. Landsskatteretten har den 12. oktober 2021 truffet afgørelse i sagerne for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 overfor de tre aktionærer. Retten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at aktionærerne har fri båd til rådighed, dog med rettelser til opgørelsen af de beløbsmæssige størrelser. De af Landsskatteretten afgjorte sager er af aktionærerne indbragt for byretten. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset selskabets fartøj (red.fartøj.nr.1.fjernet) for at være et lystfartøj, som ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets værdiangivelse i momsangivelsens rubrik C med i alt 3.120.000 kr. for momsperioderne i 2016 og 2017 vedrørende selskabets udlejning af fartøjet til et søsterselskab i Y1-land. Skattestyrelsen har i sin begrundelse blandt andet anført følgende: "2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Leverancer omfattet af momslovens § 34, stk. 1 nr. 7 er fritaget for moms. Det fremgår af bestemmelsen, at lystfartøjer ikke er omfattet af momsfritagelsen. I dansk ret er sondringen mellem momsfrie og momspligtige leverancer udformet som en sondring mellem skibe og lystfartøjer. Det følger af fast praksis fra EU, at en fritagelsen for moms skal fortolkes strengt, da det er en undtagelse til det almindelige princip, hvor der opkræves moms af enhver leverance af varer eller ydelser mod vederlag, der leveres af en afgiftspligtig person. Se C-116/10 Bacino Charter Company SA, præmis 19. Begrebet lystfartøjer er ikke defineret i relation til momsloven, men der foreligger en administrativ praksis, hvor der lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering, samt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. Da det ikke i lovgivning er fastsat, hvad der skal til for at anse et fartøj for værende et "lystfartøj", må vurderingen af fartøjet bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej. Der lægges vægt på om fartøjet fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål. Videre fremgår det af EU-afgørelsen C-116/10, præmis 13, at for at udlejningsydelsen kan anses for fritaget, skal lejeren, af det pågældende fartøj, benytte det til en erhvervsmæssig aktivitet. Det er således anvendelsen af fartøjet under den enkelte tur, der er afgørende for, om udlejningsydelsen er med eller uden moms. Ved registreringen på Y4-by er fartøjet blevet registreret som "M/Y (red.fartøj.nr.1.fjernet)", Bilag 5-3 Det kan videre konstateres, at G4-virksomhed ved udlejningen af skibet omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Charter" og i forbindelse med salg omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Sale", bilag 9-1 og 9-2. Under omtalen den 29. maj 2013 og 5. juli 2017 omtales skibet som "superyacht", bilag 9-2. Fra skibets hjemmeside, bilag 4-1 side 3 og 4, ses det også under omtalen af cabin 1 & 2, at skibet omtales som "yacht", ligesom det sker under afsnittet "Tenders", bilag 4-1 side 51. Det må konstateres, at flere steder betegnes (red.fartøj.nr.1.fjernet) som en "yacht", hvilket efter det anførte af landsrettens afgørelse, SKM 2010.61.VLD, er klassificering for en lystbåd. Der er foretaget en gennemgang af materiale fundet på nettet, såsom beskrivelser, specifikationer, fotomaterialer og markedsføringsmaterialer og brochure mv. med henblik på en konkret vurdering af fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I beskrivelsen af Master Cabin, bilag 4-1 side 32, fremgår der udtryk som "In this most comfortable and luxurious setting the host can truly relax i private, whilst still in full control of the journey". Under beskrivelsen af Foredeck, bilag 4-1 side 25, anføres: "-the rescue tender which can also be used for swimming trips to the shallow waters where the other boats cannot reach." Under beskrivelsen om ture til fjorde, bilag 4-1 side 44, fremgår følgende: "Of course you can also set your own course" Under afsnittet "Inspirations & events" bilag 4-1side 54 anføres: "We invite you to contact us directly in order for us to fully discuss your plans and ideas, be it a private holiday, corporate entertainment or for a special occasion." Videre under "Toys" nævnes følgende, bilag 4-1side 56: "There are several toys for you to use to have yourself a pleasant afternoon. The tenders for small trips to the shore or shallow water, the fishing gear to relax while trying catch a fish, the snorkels where you can explore the fish end sea life and the waterskies and the wake board if you are up for something a bit more exhilarating" Hvilke andre fritidsaktiviteter, der er ombord på fartøjet fremgår af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet), bilag 9-3-3, der er refereret ovenfor. Fra bilag 9-4-2 kan det nævnes at: "(red.fartøj.nr.1.fjernet)'s impressive leisure and entertainment facilities make her the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends" Det oplyses, at det også er muligt, at fastlægge sin egne tur, hvilket kan formuleres således — du bestemmer, vi sejler. Der er mulighed for, at blive sejlet ind til steder, hvor (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke selv har mulighed for at sejle, og herunder få arrangeret picnicture helt privat. For at det kan være relevant, må forudsætningen være, at det er den samme person / personkreds der har lejet hele skibet, da det ellers ikke giver nogen mening. Båden kan lejes til en hvilken som helst begivenhed, og udlejer hjælper gerne med at gennemføre arrangementet. Fra brochure på nettet, bilag 4-2, ses IA at have noteret følgende: "The height of luxury for me is to be sitting on deck, with a glass of my favourite whiskey on board my beautiful classic yacht (red.fartøj.nr.1.fjernet), watching the sun set over my favourite harbors and bays. For a few years now I have been privileged in selecting destinations which are truly breathtaking. They have so far included the Y18-region, Y19-land, Y14-region and the Y20-region and I am on the constant lookout for new and exciting gems of the world. I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel as I, my family and friends have had. This brochure will positively wet Your appetite for yachting and show you why this classic lady makes the perfect venue form which to enjoy that discreet and valuable cruise. You can feel confident that this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity, each and every time! Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go….." Denne beskrivelse indikerer, at der er tale om et lystskib. Den der er ombord bestemmer selv turen, og kan på den måde sejle "for lyst", til den / de destinationer der måtte være interessante. Den der har lejet skibet, bestemmer hvilke destinationerne der skal besøges. At der er tale om et lystskib bekræftes også af artiklen i "Danske Maritime" april 2016, bilag 10-1, hvorfra følgende kan citeres: "I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og Y2-nationalitet farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle, og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser. Kaptajnen udtaler at der var lagt en overordnet sejlads fra dag 1 til dag 6, men hvad der skete i de mellemliggende dage var sådan set op til gæsterne. Det blev f .eks. til en tur op ad Y21-rute og en speciel udflugt til en ubeboet ø i det Y26-landsdel øhav. Udflugten til den ubeboede ø var lidt af et kunststykke fordi en af gæsterne var handicappet, men da Det jo var individuelt, fik vi også arrangeret at denne gæst kunne komme i land på lige fod med de øvrige gæster. Men ellers er det jo sådan at sejler vi forbi et sted, hvor gæsterne synes vi skal ind, ja, så sejler vi derind, hvor det ellers er muligt medhenblik på sikker sejlads. Det samme har været vilkårene for de gæster, som var ombord i de år, hvor skibet var i arbejde i Y14-region. Her lå skibet i nogle år med basehavn i Y22-land og senere i Y23-land og senest i Set i Y24-land. Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen". Det fremgår, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) er indregistreret, som en yacht på Y4-by, og i forbindelse med markedsføringen bliver den benævnt som en yacht. Fartøjet må i enhver henseende anses for at fremstå som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, henset til omtalen og til billeddokumentationen. Her henvises til, at fartøjet beskrives som værende egnet til fritids og lystformål. (red.fartøj.nr.1.fjernet) må anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed. Forudsætningen for, at anse et skib for omfattet af undtagelsen i momslovens § 34 stk. 1, nr. 7 og 8 er, jf. præmis 13 i EU-afgørelsen C116/10, at lejeren af det pågældende fartøj anvender det til erhvervsmæssige aktiviteter. Det ses ikke at være tilfældet for (red.fartøj.nr.1.fjernet), set i forholdt til omtalen og billeddokumentationen. Med udgangspunkt i den brug og billeddokumentation, der er af (red.fartøj.nr.1.fjernet), må der også henvises til præmis 14 og 17 i C-116/10, hvoraf det fremgår, at såfremt fartøjet udlejes til personer der har det som formål at benytte skibet til rekreative / private formål, er skibet ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed ikke omfattet af den danske undtagelse i momslovens § 34 stk. 1, nr. 7 og 8. I SKM2010.61.VLD, bilag 12-1, kommer landsretten frem til, at begrebet "lystbåd" må bero på, om et fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. Landsretten lægger til grund, at det pågældende fartøj ud fra beskrivelser, specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringen anses for, at fremstå som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8. Det fremgår også af dommen, at bådtypen yacht er en klassificering af en lystbåd. Dette uanset om fartøjet var udstyret til godkendelse til erhvervsmæssig udlejning. Med henvisning til ovenstående må (red.fartøj.nr.1.fjernet) anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8, hvilket betyder at den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, men derimod af momslovens hovedregler i § 4 og kapitel 9 for fradrag. Der henses til de muligheder der er ombord, den luksuøse indretning, fritidsaktiviteter og det at lejer selv bestemmer ruten. På trods af de fremførte bemærkninger, i brev af 7. februar 2019, må det fastholdes, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i skatte- og afgiftsmæssig henseende må anses for, at være et lystfartøj. Der er enighed om, at begrebet lystfartøj ikke er defineret i lovgivningen. Da en definition ikke findes, må begrebet lystfartøj afgøres med udgangspunkt i den praksis der er på området. Der må i den forbindelse, i sin helhed, henvises til det, der bliver fremført under afsnit 2.3. I SKM2010.61.VLD, udtaler landsretten bl. a.: • om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sprogligforståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. • i form af beskrivelse og specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringsmateriale finder landsretten, at "H1.1"fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, • fartøjet må derfor anses for omfattet af begrebet "lystfartøj" i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8. • at H1-virksomhed i det fremlagte materiale markedsførte bådtypen som "yacht", hvilket efter det oplyste om klassificering er en lystbåd, og at selskabet under byggeriet registrerede skibet som lystyacht (Pleasure Yacht). • at H1-virksomhed udstyrede båden, således den kunne godkendes til erhvervsmæssig udlejning, og efterfølgende lod den indregistrere som erhvervsfartøj (Commercial Vessel) kan ikke føre til andet resultat. Det fremsendte forslag fastholdes i sin helhed. (…) 3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Da (red.fartøj.nr.1.fjernet) må betegnes som værende et lystfartøj, jf. pkt. 2, anses skibet ikke for at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i momslovens § 34 stk. 1, nr. 7 og 8. Det kan derfor ikke godkendes, at selskabet modtager fakturaer uden moms. Selskabet skal derfor sikre sig, at der bliver faktureret med moms på de varer og ydelser der købes til skibet. Det fradrag, som selskabet kan tage, skal herefter beregnes efter reglerne i momslovens kapitel 9. Der skal ligeledes angives for levering af ydelser til lande uden for EU, da skibet er udlejet til et selskab, der har forretningssted på Y1-land. Selskabet skal sikre sig, at de fakturaer der tages fradrag for er udstedt til den korrekte omkostningsbærer, da fradrag ellers ikke kan godkendes. SKM2008.554 kan ikke anvendes som grundlag for ikke at pålægge moms på de fakturaer der udstedes til selskabet. Rubrik C på momsangivelsen skal angives med: Pr. 30. juni 2016 780.000 Pr. 31. december 2016 780.000 I alt for året 1.560.000 Pr. 30. juni 2017 780.000 Pr. 31. december 2017 780.000 I alt for året 1.560.000 Der henvises i sin helhed til afsnit 2, hvorfor korrektionen fastholdes." Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har i udtalelse af 3. oktober 2019 anført (uddrag): "Der henvises i sin helhed til afgørelsen af 23. maj 2019. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Til klagen til Skatteankestyrelsen kan fremføres følgende: På side 2 anføres, at en privat benyttelse aldrig har fundet sted. Ved en gennemgang af logbogen for årene 2012 — 2016 må det konstateres, at den har været benyttet af aktionærerne, bl. a. nytåret 2013/2014, hvor IL og IA fejrer nytåret sammen med venner. Det er i tilknytning hertil oplyst, at årsagen var den, at havnemyndighederne ønskede, at der var personer tilstede på skibet nytåret over. Det kan dog ikke tillægges nogen betydning, når det skal vurderes om aktionærerne har anvendt skibet privat. Der henvises her til vedlagte bilag "SANST Logbog 2012 — 2016". På side 3 bemærkes, at de engelske myndigheder frafaldt deres sag i 2007. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til at sagen frafaldes. På side 7 nævnes: "Med andre ord vil et selskabs udlejning af et fartøj til privatpersoners rekreative benyttelse ikke omfattes af momsfritagelsen for så vidt angår denne specifikke udlejning. Dette udelukker dog ikke, at udlejning i det foregående led kan momsfritages, såfremt det selskab, der lejer fartøjet, benytter det erhvervsmæssigt, og denne erhvervsmæssige udlejning kan f.eks. være mod betaling at stille fartøjet til rådighed for privatpersoner rekreative brug." Skattestyrelsens er af den opfattelse, at fartøjet ikke ændrer karakter alt efter, hvilket led i udlejningen der er er tale om. Det afgørende er, om (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan klassificeres, som et lystfartøj eller ej. Under pkt. 5.1 oplistes årsagen til skibets forskellige klassificeringer. At der ikke kan lægges megen vægt heri ses af, at skibets klassificeringer ændres over tid og senest ved registreringen på Y1-land og Y4-by, hvor skibets oprindelige registrering blev fraveget ud fra et kommercielt begrundet ønske fra ejerne og ikke ud fra skibets karakteristika. Under pkt. 5.2 omtales skibets konstruktion, hvor der argumenteres med, at det mere har karakter af et flydende hotel end et fartøj til rekreativ fornøjelse for et fåtal privatpersoner, ligesom det anføres, at skibet har en sådan størrelse så de afgørelser der ligger på området ikke er relevante. Det må hertil siges, at måske adskiller (red.fartøj.nr.1.fjernet) sig fra flertallet af lystyachter i Danmark, men det adskiller sig ikke fra flertallet af lystyachter der befinder sig i det Y25-verdensdel og, som går under fællesbetegnelsen "lystskibe / lystyachter". Det er det samme skib der indgår i SANST's jr. nr. 18-0020427, 18-0020425 og 18-0020429, hvorfor der henvises dertil." Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at fartøjet omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag): "2. ANBRINGENDER Det gøres til støtte for påstanden gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) er erhvervet udelukkende til brug for Selskabets erhvervsmæssige aktiviteter i form af udlejning mod vederlag til et andet afgiftspligtigt selskab, til brug for dette andet selskabs erhvervsmæssige aktiviteter, og derved opfylder kravene til at være omfattet af momsfritagelsen. Det gøres tillige gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i kraft af sin størrelse, indretning og registreringer mv. falder uden for et evt. lystfartøjsbegreb, der måtte kunne opstilles efter dansk momsret. 3. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING 3.1 Sagens kontekst (red.fartøj.nr.1.fjernet) er erhvervet i 2006 af Selskabet og er chartret til det Y1-landske selskab H2-virksomhed. (dansk momsregistrering under CVR-...11) med henblik på dette selskabs udleje af fartøjet til betalende kunder på kommerciel basis. Skattestyrelsen har tillige truffet afgørelse angående momsforholdene i H2-virksomhed. Denne afgørelse er samtidig hermed påklaget til Skatteankestyrelsen. Selskabet (og H2-virksomhed.) ejes af selskabet G1-virksomhed, i hvilket aktionærkredsen udgøres af privatpersonerne IA med 53,4 % af aktierne og IC med 22,1% og IE med 24,5 %. G1-virksomhed er moderselskab i en koncern, der bl.a. omfatter ejerskab og drift af (red.sommerland.nr.1.fjernet) samt aktiviteter inden for offshore området igennem selskabet G5-virksomhed. Koncernen G1-virksomhed er fortsat aktiv på området for offshoreskibe igennem et 49 % ejerskab af selskabet G6-virksomhed. Skattestyrelsen har tillige truffet afgørelser angående skattepligt af en påstået privat råderet over (red.fartøj.nr.1.fjernet) for IC, IE og IA. Disse afgørelser er separat påklaget til Skatteankestyrelsen og behandles under Skatteankestyrelsens journalnumre 18-0020427, 18-0020425 og 18-0020429. For at gøre reference imellem Skattestyrelsens afgørelse, dette indlæg og såvel afgørelser som indlæg i de øvrige sager i sagskomplekset nemmere, er anvendt samme bilagsnummerering, som i de indlæg, der tidligere er afgivet over for Skattestyrelsen i sagen. Den påklagede afgørelser fra Skattestyrelsen er derfor angivet som "bilag 0". 3.2 Erhvervsvirksomheden (red.fartøj.nr.1.fjernet) Koncernen G1-virksomhed’s maritime erhvervsaktiviteter startede med erhvervelsen i 1980 af tre ældre fartøjer, der blev ombygget med henblik på at kunne chartres til off-shore industrien. Forretningen blev siden udvidet med egentlige nybygninger af skibe til formålet. (red.fartøj.nr.1.fjernet) blev erhvervet af Selskabet i november 2006 med henblik på at ekspandere koncernens erhvervsaktiviteter på markedet for chartring af eksklusive pakketure, hvilket blev set som en naturlig forlængelse af såvel de hotelaktiviteter, der i forvejen lå i G7-virksomhed såvel som den forretningsmodel, der var opbygget omkring erhvervelse og ombygning af skibe med efterfølgende chartring af disse. Formålet med erhvervelsen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) var således erhvervsmæssig drift igennem Selskabet, efter samme model som for koncernens øvrige skibe i off-shore branchen. Det var aldrig hensigten at fartøjet skulle benyttes privat af aktionærerne, og fartøjet er da heller aldrig anvendt privat. (red.fartøj.nr.1.fjernet) er ved aftale indgået 30. november 2006 og med første levering af fartøjet den 5. december 2006 chartret til H2-virksomhed. Skattestyrelsen henviser til denne aftale på afgørelsens side 4 som Skattestyrelsens bilag 7-1. Aftalen vedlægges under dette nummer. (red.fartøj.nr.1.fjernet) har siden dette tidspunkt været chartret til H2-virksomhed med henblik på dette selskabs kommercielle udlejning af fartøjet, hvilket heller ikke ses bestridt af Skattestyrelsen. Chartringen til H2-virksomhed blev tilvejebragt for at opbygge en hensigtsmæssig struktur for de påtænkte og faktisk forfulgte erhvervsaktiviteter med udleje af (red.fartøj.nr.1.fjernet) på krydstogtmarkedet i Y14-region. Disse aktiviteter blev siden forfulgt gennem markedsføring af (red.fartøj.nr.1.fjernet) bl.a. gennem fartøjets egen hjemmeside (som også omtalt af Skattestyrelsen, afgørelsens side 4, ff.) og på dedikerede fora for kommerciel udlejning. Der blev i den forbindelse siden indgået aftaler imellem H2-virksomhed og egentlige professionelle agenter om at facilitere og fremme denne udlejning. Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til agentaftale med agenten G4-virksomhed (bilag 40). 3.3 Skattestyrelsens afgørelse Ved Skattestyrelsens afgørelse af 23. maj anser Skattestyrelsen (red.fartøj.nr.1.fjernet) for at udgøre et "lystfartøj" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, hvorfor chartringen til H2-virksomhed efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udgør en momsfri udlejning af fartøjet. Med denne klage bestrides, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke skulle være omfattet af momslovens § 34 stk. 1, nr. 7 og 8. Det bemærkes, at momsforholdene omkring (red.fartøj.nr.1.fjernet) har været vurderet af de engelske toldmyndigheder i 2007. Myndighederne krævede oprindelig moms erlagt af købesummen, og der blev af Selskabet stillet et depositum for momsbeløbet. De engelske myndigheder frafaldt herefter sagen, og der blev ikke truffet en endelig afgørelse, hvilket underbygger, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) efter deres vurdering var et momsfritaget fartøj. Der kan her henvises til Skattestyrelsens bilag 6-1 til 6-2 in fine (bilagt), idet Skattestyrelsen ikke citerer de relevante afsnit om ovenstående i sin gennemgang af bilaget på afgørelsens side 4. 4. MOMSFRITAGELSEN 4.1 Momsloven Momsfritagelsen af salg og udlejning af skibe og leverancer til disse findes i dag i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Bestemmelsen har i uddrag følgende ordlyd (vores understregning): "Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: (...) 7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr. 8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning. 9) Leveringer af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet afnr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg tilpassagerer m. v. i overensstemmelse med toldlovens regler." Bestemmelserne i den gældende danske momslov er en videreførelse af i § 12 momsloven af 1967, lov nr. 102 af 31. marts 1967, der blev fremsat som forslag nr. 285 af 7. december 1966. I forbindelse med revisionen af momsloven ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 (fremsat ved i LFF nr. 124 af 8. december 1993) blev bestemmelsen flyttet til og videreført i ML § 34. Fritagelsen i ML § 34 indeholder grundlæggende to betingelser for at kunne finde anvendelse, nemlig at der er tale om et fartøj med en bruttotonnage, der er større end 5, og at dette fartøj ikke er et "lystfartøj". De nævnte forarbejder definerer ikke begrebet "lystfartøj". For så vidt angår tonnagekravet var dette i 1967-loven på 20 bruttoton, men blev - efter ønske fra fiskeriindustrien - siden nedsat til 5 BRT ved lov nr. 462 af 15. december 1967. Dette underbygger, at der fra fritagelsesbestemmelsens tilblivelse har været ønske om, at denne alene skulle omfatte fartøjer over en vis størrelse. Tonnagekravet opfyldes utvivlsomt af (red.fartøj.nr.1.fjernet), hvilket heller ikke ses bestridt af Skattestyrelsen. Tonnagekravet behandles derfor ikke yderligere i dette indlæg. *** Skattestyrelsen anvender tilsyneladende ligningslovens bestemmelser om "fri lystbåd" i LL § 16, stk. 6 som fortolkningsbidrag i relation til den momsretlige vurdering (afgørelsens side 20). Det bemærkes, at der hverken i ligningsloven eller momsloven eller i forarbejderne til disse findes hjemmel til anvendelse af ligningslovens bestemmelser som fortolkningsbidrag til momsloven eller vice versa. Dette ses ej heller at følge af offentliggjort praksis på området. Tværtimod fremgår følgende af SKM2011.451.SR angående husbåde, hvor SKAT i sin vurdering af husbåde i relation til LL § 16 anfører, at (vores understregning): "Derimod er der taget stilling til, at husbåde anses som skibe i afskrivningslovens forstand og som lystbåde i momslovens forstand" , og herefter: "I forhold til personalegodereglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis." SKAT anvender dernæst forarbejderne til ligningsloven og Wikipedia som fortolkningsbidrag. Lystfartøjsbegrebet efter momsloven må således anskues separat og uafhængigt af begrebet i ligningslovens bestemmelser. 4.2 Momssystemdirektivet Momslovens § 34 implementerer momssystemdirektivets (direktiv 2006/112) artikel 148, som findes i momssystemdirektivets kapitel 7 om fritagelse i forbindelse med internationale transporter. Artikel 148 har i uddrag følgende ordlyd (vores understregning): "Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: a) levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri, dog med undtagelse af proviant til sidstnævnte fartøjer (…) b) c) levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra a) nævnte fartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande — herunder fiskegrej — der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse fartøjer c) d) andre ydelser end de i litra c) omhandlede, når de udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med de i litra a) nævnte fartøjer og deres ladning. (...)" De tilsvarende bestemmelser fandtes tidligere i artikel 15, stk. 4 og stk. 5 i sjette momsdirektiv (direktiv 1977/338). Det angives i EU-domstolens dom C-181/04 - C-183/04 "Elmeka", som angik artikel 15 i sjette momsdirektiv, præmis 21, at transaktioner til forsyning af de pågældende fartøjer fritages som følge af deres sammenlignelighed med eksporttransaktioner. 4.3 Fartøjer, der omfattes af fritagelsen, og disses anvendelse Begrebet "lystfartøjer", som findes i momslovens § 34, anvendes ikke i momssystemdirektivets artikel 148. Begrebet er i dansk praksis betragtet som implementerende direktivets krav om, at der skal være tale om fartøjer, som anvendes til "sejlads i rum sø" jf. momssystemdirektivets artikel 148, litra a). Landsretten anfører således i SKM.2010.61.VLR (jf. nærmere nedenfor): "Som anført af Landsskatteretten er den i momssystemdirektivets artikel 148, litra a, beskrevne sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig sejlads i rum sø og øvrige sejladser gennemført i dansk ret ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, som en sondring mellem henholdsvis skibe (med en mindste bruttotonnage eller bruttoregistertonnage) og lystfartøjer." Sagen angik situationen, hvor et fartøj var solgt til et af sælger helejet datterselskab beliggende på Cayman Island, hvilket selskab umiddelbart herefter blev overdraget til 5 ikke-afgiftspligtige danske personer. Skattecenteret betragtede dette salg som momspligtigt, og det fremgik i øvrigt af skattecenterets begrundelse, at der var overvejelser om realiteten i konstruktionen. Skattecenteret anførte således, at: "(...) inddragelsen af [Caymanselskabet] alene er sket med det formål at undgå betaling af merværdiafgift. Realiteten i aftaleforholdet er, at der er sket salg af en lystyacht til 5 ikke-afgiftspligtige danske personer" Landsskatteretten foretog sin bedømmelse konkret, og anvendte i den forbindelse fartøjets fremtoning, art, indretning og konstruktion. Landsskatteretten anførte også - i relation til et den afgiftspligtiges anbringender om erhvervsmæssigheden af anvendelsen - at: "fartøjets anvendelse forud for leveringstidspunktet (juni 2005) efter det for Landsskatteretten oplyste vanskeligt kan beskrives som erhvervsmæssig sejlads i rum sø af et sådant omfang, at en efterfølgende levering kan finde sted afgiftsfrit". Landsskatterettens bemærkning må læses således, at en reel erhvervsmæssig anvendelse til "sejlads i rum sø" ville kunne bringe et fartøj som det, der blev behandlet i sagen, ind i momsfritagelsens anvendelsesområde. Landsretten fandt dog ikke dette påvist og opretholdt momspligten. Landsretten anså ligeledes salget for momspligtigt, og henså i den forbindelse også til fartøjets registreringer, karakter og fremtoning mv., men gentog Landsskatterettens betragtning om, at anvendelsen af fartøjet ikke kunne føre til det modsatte resultat. SKM 2010.61.VLR viser, at fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 naturligvis fortolkes konformt med de bagvedliggende EU-retlige bestemmelser. Dette indebærer, at vurderingen af, hvorvidt et fartøj "anvendes til sejlads i rum sø" efter direktivbestemmelserne - og derfor ikke er et "lystfartøj" - inddrager såvel konstruktion, indretning og fremtoning. Det indebærer også, at selve anvendelsen af fartøjet vurderes, således at en strengt erhvervsmæssig benyttelse, f.eks. til udlejningsmål kan bringe et fartøj ind i undtagelsesbestemmelsen. *** Skattestyrelsens juridiske vejledning (2019-2) afsnit D.A.10.1.3.1 angiver om undtagelsen, at: "For så vidt angår begrebet lystfartøjer er der dog en fast indarbejdet administrativ praksis, hvorefter der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering samt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse." At den erhvervsmæssige anvendelsen er relevant underbygges af det samme steds anførte om, at: "Fartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, anses under alle omstændigheder for lystfartøjer." Således vil en erhvervsmæssig benyttelse at et fartøj - uanset fartøjstypen - kunne omfattes af direktivets og momslovens fritagelsesbestemmelser. Skattestyrelsen henviser i afgørelsen til dommen C-116/10 Bacino Boat Charter Company (afgørelsens side 18 og i begrundelsen side 20). Dommen angik selskabet Bacino, der regelmæssigt og mod vederlag stillede et af selskabet ejet fartøj med besætning til rådighed for fysiske personer, med henblik på, at disse personer benyttede det pågældende skib til rekreative formål (jf. dommens præmis 6). Bacino afregnede ikke moms af disse leverancer foretaget til fysiske per soner, og spørgsmålet om korrektheden af dette blev forelagt EU-Domstolen præjudicielt. EU-domstolen anførte i præmis 13 om fritagelsens anvendelsesområde, at (vores understregning): "Det bemærkes i denne henseende, at selve ordlyden af sjette direktivs artikel 15, nr. 5), som indeholder en henvisning til artikel 15, nr. 4), litra a), omhandler udlejning affartøjer, der anvendes til sejlads i rum sø, og som mod vederlag udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels, industri- eller fiskerivirksomhed. For at en sådan udlejningsydelse kan fritages i medfør af denne bestemmelse, skal lejeren af det pågældende fartøj benytte det til en erhvervsmæssig aktivitet." Domstolen anførte videre, i præmis 14, at (vores understregning): "Det følger heraf, at hvis fartøjet, således som det er tilfældet i hovedsagen, udlejes til personer, der udelukkende benytter det til rekreative formål og ikke med kommerciel gevinstfor øje, udenfor enhver form for erhvervsmæssig aktivitet, opfylder udlejningsydelsen ikke de udtrykkelige betingelser for momsfritagelse i sjette direktivs artikel 15, nr. 5). Det må heraf følge, at en udlejning af et fartøj fra et selskab til et andet godt kan omfattes Af momsfritagelsen, hvis dette andet selskab benytterfartøjet erhvervsmæssigt, men at det selvsamme fartøj EU-retligt kan være momsmæssigt anderledes stillet i leddet mellem det andet selskab og dettes kunder." Med andre ord vil et selskabs udleje af et fartøj til privatpersoners rekreative benyttelse ikke omfattes af momsfritagelsen for så vidt angår denne specifikke udlejning. Dette udelukker dog ikke, at udlejning i det foregående led kan momsfritages, såfremt det selskab, der lejer fartøjet, benytter det erhvervsmæssigt, og denne erhvervsmæssige udlejning kan f.eks. være mod betaling at stille fartøjet til rådighed for privatpersoners rekreative brug. Det er det lejende selskabs anvendelse, der er afgørende, som tilsyneladende også anført af Skattestyrelsen i afgørelsen, side 20 nederst til side 21 øverst. I nærværende sag er der netop tale om, at en afgiftspligtig person, Selskabet, - som ejer af fartøjet - mod vederlag chartrer dette til en anden afgiftspligtig person, H2-virksomhed, der benytter fartøjet erhvervsmæssigt. Situation er således ikke sammenfaldende med faktum i C116/10. Udlejningen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) fra Selskabet til H2-virksomhed udgør derfor udlejning af et skib til "sejlads i rum sø" efter momssystemdirektivet og udgør således også momsfritaget udlejning efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Skattestyrelsens afgørelse kan således ikke opretholdes. 5. FARTØJET (RED.FARTØJ.NR.1.FJERNET) Som anført ovenfor, så udgør den erhvervsmæssige anvendelse af (red.fartøj.nr.1.fjernet) af Selskabet i form af chartring til H2-virksomhed momsfri udlejning i medfør af såvel momssystemdirektivet som momsloven. Det er herefter for så vidt ikke relevant nærmere at analysere (red.fartøj.nr.1.fjernet) konstruktion, indretning, fremtoning og klassifikation i øvrigt, men også en sådan analyse vil bekræfte, at fartøjet ikke er et "lystfartøj". 5.1 Klassificering som lastskib Det fremgår af certificeringsbevis af 6. februar 2007 (bilag 52), at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2011var klassificeret af G2-virksomhed, som et "General Cargo Ship" og altså ikke som et lystfartøj. Denne certificering underbygges til fulde af sagens bilag 1, der udgøres af en række certificeringer angående (red.fartøj.nr.1.fjernet) udstedt af G2-virksomhed. På side 2 i bilag 1 ses (red.fartøj.nr.1.fjernet) internationale "load line certificate". Som fremgår øverst i dokumentet, så er dette certifikat udstedt i medfør af The International Convention on Load Lines af 5. april 1966. Af artikel 5 i denne konvention fremgår, at den ikke finder anvendelse på fartøjer under 24 meters længde, på fartøjer med en bruttotonnage under 150 eller på "pleasure yachts not engaged in trading". På side 3 i bilag 1 ses (red.fartøj.nr.1.fjernet) "Cargo Ship Radio Certificate", der er udstedt i medfør af The International Convention for Safety of Life at Sea fra 1974. Af bilag 2, litra (g) til denne konvention fremgår, at "a cargo ship is any ship which is not a passenger ship". Af bilag 3 litra (v) fremgår at heller ikke denne konvention finder anvendelse på "pleasure yachts not engaged in trade". Af disse dokumenter følger klart, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) har været klassificeret som, og i øvrigt betragtet som, et lastskib. I dokumentet Safe Manning Certificate (bilag 4, side 1) udstedt af Maritim Administration på Y1-land den 1. december 2006 er (red.fartøj.nr.1.fjernet) angivet som et "Cargo Ship" under punktet for skibstype. Angivelsen som lastskib opretholdes igen i det tilsvarende dokument udstedt 17. august 2009 af samme myndighed. Denne registrering blev siden aktivt og bevidst søgt ændret for at gøre fartøjet attraktivt for en potentiel køber, idet lastskibsregistreringen fordrede en række procedurer ved havneanløb og formalia i form af bl.a. obligatorisk ruteplan, hvilket besværliggjorde udlejningsbestræbelserne angående fartøjet. Under den senere registrering på henholdsvis Y1-land og siden i Y4-by var (red.fartøj.nr.1.fjernet) derfor klassificeret som en "commercial yacht" benævnt "Ych". Som fremgår af side 2 i denne certificering vedlagt som bilag 53, er dette en " yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve passengers " Af ovenstående fremgår således sammenfattende, at et anerkendt klassificeringsbureau, såvel som de relevante søfartsmyndigheder, i udgangspunktet har klassificeret (red.fartøj.nr.1.fjernet) som et lastskib og ikke som et lystfartøj. Dette udgangspunkt blev siden alene fraveget i skibets flagregistrering ud fra et kommercielt begrundet ønske fra ejerne og ikke ud fra skibets karakteristika. (red.fartøj.nr.1.fjernet) er ikke registreret eller klassificeret i Danmark, men den potentielle klassificering i Danmark må vejledende kunne bedømmes efter Bekendtgørelse nr. 1866 af 28. december 2015 "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe mv." Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs. Bekendtgørelsens afsnit A, Regel 1 definerer anvendelsesområdet. Her angives det, at: "(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i internationalfart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i internationalfart, jf dog undtagelserne i regel 3." Dimensionstallet for (red.fartøj.nr.1.fjernet) defineres i bekendtgørelsen som længden gange bredden. En vejledende beregning for (red.fartøj.nr.1.fjernet) giver et dimensionstal på 411(365 hvis målene fra certifikatet i Bilag 1 anvendes). Dette bringer fartøjet i kategorien "lastskib", jf. ovenstående. Tilsvarende resultat vil også følge af (red.fartøj.nr.1.fjernet) længde. Baseret på ovenstående, er (red.fartøj.nr.1.fjernet) således ifølge eksisterende certificeringer for (red.fartøj.nr.1.fjernet), såvel som efter de danske regler et lastskib, hvorfor det ikke omfattes af momslovens lystbådsbegreb. 5.2 Konstruktion (red.fartøj.nr.1.fjernet) har en længde på 53,45 meter, er 7,7 meter bredt og har en bruttotonnage på 453. Der er plads til 12 overnattende passagerer om bord ved sejlads og skibet kræver en uddannet besætning på mindst 6 mand for at være sødygtigt. Indretningen af skibet er endvidere målrettet en erhvervsmæssig udlejning, og skibet fremstår i det hele mere som et flydende hotel med værelser og faciliteter til brug for gæsterne, end som et fartøj til rekreativ fornøjelse for et fåtal privatpersoner. (red.fartøj.nr.1.fjernet) dimensioner og øvrige karakteristika adskiller den væsentligt fra en almindelig forståelse af lystfartøjsbegrebet og fra de fartøjer, der er behandlet i den momsretlige praksis. Dette gælder SKM2010.61.VLR , som påberåbt af Skattestyrelsen, hvor det pågældende skib var ca. 24 meter langt, dvs. halvt så langt som (red.fartøj.nr.1.fjernet), og havde en registreret tonnage på ca. 72, dvs. ca. 1/6 af (red.fartøj.nr.1.fjernet). Samme betragtning gælder også angående fartøjerne behandlet i landsskatterettens afgørelse i jnr. 13-0177172 af 28. oktober 2016 og i jnr. 13-3779989 af 11. august 2015 om lystbådsforsikringsafgift. Begge afgørelser omhandlede mindre sejlskibe. Det fremgår modsætningsvist af den juridiske vejledning afsnit D.1.10.1.3.1, at erhvervsmæssig anvendelse er et parameter i bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om en lystbåd i momslovens forstand. Den strengt erhvervsmæssige anvendelse af (red.fartøj.nr.1.fjernet), som beskrevet ovenfor, taler således entydigt for, at der ikke er tale om et lystfartøj. *** Sammenfattende gøres det derfor gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet), som følge af den erhvervsmæssige udlejning fra Selskabet til H2-virksomhed., der anvender dette i sin erhvervsmæssige udlejning til slutkunder, omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og momssystemdirektivets artikel 148. Hertil kommer, af (red.fartøj.nr.1.fjernet) hverken efter sin klassificering, efter reglerne om skibsregistrering, sin konstruktion eller i øvrigt anvendelsen i erhvervsmæssig virksomhed udgør et lystfartøj, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse Selskabet ikke kan opretholdes." Der har den 6. december 2023 været afholdt møde mellem selskabets repræsentanter og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. I den forbindelse redegjorde repræsentanten for sagen i overensstemmelse med tidligere indlæg overfor Skattestyrelsen og med den indgivne klage. Repræsentanten forklarede, at såvel nuværende ejer som tidligere ejer alene har anvendt fartøjet i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning til passagertransport og som følge heraf, blev fartøjet ved købet i 2006 fartøjet overdraget uden moms. Repræsentanten redegjorde herefter for, at der ikke er en definition af "Lystfartøj" i retsgrundlaget, og det beror på en konkret vurdering. Ved denne vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på billeder, fremtoning, det luksuriøse, turbeskrivelser mv., hvorimod repræsentanten finder fartøjet i konstruktion og udformning fremtræder som et fragtskib, ligesom fartøjet også har været klassificeret som cargoskib. Repræsentanten anførte endvidere, at fartøjet udlejes fra selskabet til søsterselskabet, og at der alene pågår erhvervsmæssig udlejning i begge led. Repræsentanten fremhævede præmis 14 i sag C-116/10 (Bacino Charter Company SA) og udledte heraf, at et fartøj fra selskab til et andet selskab kan omfattes af momsfritagelsen, hvis dette andet selskab benytter fartøjet erhvervsmæssigt, men at det selvsamme fartøj EU-retligt kan være momsmæssigt anderledes stillet i leddet mellem det andet selskab og dettes kunder. Afslutningsvis opsummerede repræsentanten det fremlagte, og henledte opmærksomheden på, at selskabet fastholder, at fartøjet ikke har været til rådighed for aktionærerne til privat anvendelse. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling: Skattestyrelsen har den 6. marts 2024 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har opsummeret i forhold til afgørelsen og tidligere udtalelse, og har hertil tilføjet følgende uddrag: "Skattestyrelsen skal også henvise til, at Landsskatteretten i afgørelse fra 9. februar 2023, sag nr. 20-0012868, offentliggjort som SKM2023.271.LSR tog stilling til hvorvidt fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand var et lystfartøj og den tegnede kaskoforsikring afgiftspligtig. Landsskatteretten fandt at fartøjet skulle anses som et lystfartøj i lovens forstand, og forsikringsselskabet skulle svare afgift af skibes kaskoforsikring. I SKM2007.590.LSR bemærker Landsskatteretten, at det i bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1 nr. 7-9 forudsætter, at fartøjet alene anvendes erhvervsmæssigt. I SKM2023.271.LSR fandt retten, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for at fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) alene var anvendt erhvervsmæssigt. Dette skal sammenholdes med at Landsskatteretten i sammenholdte sager vedrørende selskabets tre aktionærer stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser vedrørende skattepligt af værdi af fri båd til rådighed. Landsskatteretten fandt i afgørelserne, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) skulle anses som en lystbåd. Landsskatteretten lagde i sagen særligt vægt på, at bådens indretning, specifikationer, fotomateriale, markedsføringsmateriale og anvendelse gjorde, at fartøjet fremstod bestemt til fritids- og lystformål. Det forhold, fartøjet efter søfartslovgivningen blev kvalificeret som et lastskib udelukkede ikke, at fartøjet skattemæssigt skulle kvalificeres som en lystbåd. Herudover bemærkede Landsskatteretten videre, at selskabet i forbindelse med både udlejning og salg omtalte fartøjet som en luksus-yacht, som er betegnelsen for en lystbåd, jf. SKM2010.61.VLD. Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med Skattestyrelsens udtalelse i sagsnr. 19-0074766." Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: Selskabets repræsentant er den 21. marts 2024 anført, at Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse af 6. marts 2024 ikke anledning til ændring af de nedlagte påstande eller anbringender, som fastholdes i deres helhed, og har hertil tilføjet følgende uddrag: "1.2 Lejers anvendelse er afgørende Skatteankestyrelsen anfører i Indstillingerne, at "det er den objektive anvendelsesmulighed for slutbruger, nemlig lystsejllads, der har betydning, og ikke ejerens eventuelle anvendelse til udlejning." Dette bestrides. Et selskabs udleje af et fartøj til privatpersoners rekreative benyttelse vil ikke være omfattet af momsfritagelsen. Dette udelukker dog ikke at udlejning i det foregående led kan momsfritages, såfremt det selskab, der lejer fartøjet, benytter det erhvervsmæssigt, og denne erhvervsmæssige udlejning kan f.eks. være mod betaling at stille fartøjet til rådighed for privatpersoners rekreative brug. Skattestyrelsen har da også i de påklagede afgørelser anerkendt, at det er det lejende selskabs anvendelse, der er afgørende, og i den forbindelse anført (s. 19-20) (egen understregning): "Viderefremgår det af EU-afgørelsen C-116/10, præmis 13, at for at udlejningsydelsen kan anses for fritaget, skal lejeren, af det pågældende fartøj, benytte det til en erhvervsmæssig aktivitet. Det er således anvendelsen affartøjet under den enkelte tur, der er afgørende for, om udlejningsydelsen er med eller uden moms." I nærværende sag er der netop tale om, at en afgiftspligtig person, H1-virksomhed, - som ejer af fartøjet — mod vederlag chartrer dette til en anden afgiftspligtig person, H2-virksomhed, der benytter fartøjet erhvervsmæssigt. Udlejningen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) fra H1-virksomhed til H2-virksomhed udgør derfor udlejning af et fartøj til "sejlads i rum sø" efter momssystemdirektivet og dermed er momsfritaget udlejning efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. 1.3 Landsskatterettens afgørelser om beskatning af fri båd I Indstillingerne henviser Skatteankestyrelsen "i relation til fartøjets anvendelse" til Landsskatterettens afgørelser i de sammenholdte sager vedrørende selskabets tre aktionærer (18-0020427, 18-0020425, 18-0020429, 19-0087207, 19-0087217, 19-0088431, 20-0033800, 20-0033805 og 20-0033810). Hertil bemærkes og understreges, at den sporadiske tilstedeværelse hovedaktionærerne har haft om bord på fartøjet udelukkende har været begrundet i driften af den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed, som man søgte at opbygge omkring (red.fartøj.nr.1.fjernet). Det bemærkes, at der hverken i ligningsloven eller momsloven eller i forarbejderne til disse findes hjemmel til anvendelse af ligningslovens bestemmelser som fortolkningsbidrag til momsloven eller vice versa. Den erhvervsmæssigt betingede tilstedeværelse påvirker dermed ikke fartøjets karakter af erhvervsfartøj i momsretlig henseende. 2. SAMMENFATNING Sammenfattende fastholdes det, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) som følge af den erhvervsmæssige udlejning fra H1-virksomhed til H2-virksomhed, der anvender dette i sin erhvervsmæssige udlejning til slutkunder, omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og momssystemdirektivets artikel 148. Det fastholdes tillige, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i kraft af sin størrelse, indretning og registreringer mv. falder uden for lystfartøjsbegrebet efter dansk momsret." Indlæg under retsmødet: Repræsentanten nedlagde påstand og fremsatte anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg. Hertil fremviste repræsentanten en videooptagelse af fartøjet. Skattestyrelsen indstillede, at Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i overensstemmelse med indstillingen og begrundelsen herfor. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset selskabets fartøj (red.fartøj.nr.1.fjernet) som værende et lystfartøj og som følge heraf, har anset, at selskabets udlejning af fartøjet til et Y1-nationalitet søsterselskab ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, og herved ikke har anset selskabet for berettiget til at modtage leveringer af varer og ydelser vedrørende fartøjets reparationer, vedligeholdelse, forsyning mv. uden moms, jf. momslovens almindelige bestemmelser. Retsgrundlag Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 fremgår følgende: "§ 34 Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: … 7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr." 8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning." Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 148 og artikel 150 (tidl. 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 4 og 5), som er sålydende (uddrag): "Art. 148 Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: a) levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri, dog med undtagelse af proviant til sidstnævnte fartøjer b) … c) levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra a) nævnte fartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande - herunder fiskegrej - der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse fartøjer … Art. 150 Stk. 1. Kommissionen forelægger om nødvendigt snarest muligt Rådet forslag med henblik på at præcisere anvendelsesområdet for de i artikel 148 nævnte fritagelser og de nærmere regler for deres praktiske gennemførelse. Stk. 2. Indtil de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft, kan medlemsstaterne begrænse omfanget af de fritagelser, der er omhandlet i artikel 148, litra a) og b)." Med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 150, stk. 2 (tidl. 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 4) og artikel 394 (tidl. 6. momsdirektivs artikel 27, stk. 5) har den danske stat den 21. december 1977 meddelt Kommissionen en forenklingsforanstaltning i forhold til artikel 148, litra a) og c) hvorefter de fartøjer, som er nævnt i direktivet, skal anses som: "skibe med en bruttotonnage på 5 ton eller en bruttoregistertonnage på 5 ton eller derover, bortset fra lystfartøjer". Landsskatterettens begrundelse og resultat Fritaget for moms er ifølge momssystemdirektivets artikel 148 blandt andet udlejning af fartøjer, der anvendes til visse nærmere definerede erhvervsmæssige sejladser i rum sø. Denne fritagelsesbestemmelse er gennemført i dansk ret ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Den ved momssystemdirektivets artikel 148, litra a, gennemførte sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig sejlads i rum sø og øvrige sejladser er således i dansk ret udformet som en sondring mellem henholdsvis "skibe" og "lystfartøjer". Retten skal således afklare hvorvidt selskabets fartøj kan betegnes som et lystfartøj som meddelt, jf. momssystemdirektivets artikel 150, stk. 2. Begreberne "skibe" og "lystfartøjer" er ikke nærmere defineret i lov eller lovforarbejder, jf. Folketingstidende 1966-67 (2. saml.), Tillæg A, spalte 325 f., ved hvilken lovændring bestemmelsen første gang blev indsat. Da der i momslovens § 34, er tale om undtagelser til det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver levering af goder eller tjenesteydelser, der mod vederlag udføres af en afgiftspligtig person, synes en indskrænkende fortolkning af begrebet at stemme bedst overens med EU-domstolens praksis. Således har EF-domstolen blandt andet i de forenede sager C-181/04- C183/04 (Elmeka NE), præmis 15 fastslået, at momsfritagelsesbestemmelsen i sjette direktivs artikel 15, nr. 4, litra a) skal fortolkes strengt, da den udgør en undtagelse til hovedreglen om momspligt. Der skal endvidere ved fortolkningen henses til, jf. momssystemdirektivets artikel 150, stk. 2, at nationale forenklingsforanstaltninger alene kan begrænse af omfanget af fritagelsen, der er omhandlet i artikel 148, litra a), og ikke udvide fritagelsen. Om begrebet "lystfartøjer" indeholder Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.3.1 , følgende fortolkningsbidrag (rettens fremhævning): "Afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej. Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre." Af specifikationerne for fartøjet fremgår det blandt andet, at fartøjet er indrettet til 12 overnattende passagerer ombord ved sejlads, og at sejlads kræver et mandskab på mindst 5 personer. Endvidere beskrives fartøjet som et af de få tilbageværende super yachts på markedet, som er velegnet til såvel kyst- og langdistancesejlads. Hertil kommer, at fartøjet er udstyret med diverse "toys" og landgangsbåde, som står til afbenyttelse for slutbrugerne. Det følger af Vestre Landsrets dom af 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR , at afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, indretning og fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. På baggrund af de fremlagte oplysninger om fartøjet blandt andet i form af beskrivelse og specifikationer, fotomateriale og markedsføringsmateriale finder Landsskatteretten, at fartøjet både fremstår som og kan betegnes som et lystfartøj, der er bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor det må anses for omfattet af begrebet "lystfartøj" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Hertil kommer, at selskabet både i Y1-land og i Y4-by er klassificeret som "Commercial Yacht" og har et modtaget Safe Manning Document" letters med krav til besætning i henhold til denne klassifikation. Retten tillægger det i den forbindelse ingen betydning, at fartøjet tidligere har sejlet under en klassifikation som "Cargo Ship" i Y1-land og med et dertil hørende lavere krav til besætningsstørrelse. Landsskatteretten finder, at der i nærværende sag ikke er tale om et tvivlstilfælde som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.3.1 , idet fartøjet objektivt ses at fremstå som et lystfartøj ud fra sit karakteristika og indretning, hvorfor en bedømmelse af selskabets anvendelse af fartøjet ikke er relevant. Det forhold, at selskabet har indgået en "Time-Charter" kontrakt med søsterselskabet, tillægger retten således ingen selvstændig betydning for momspligten. Det er den objektive anvendelsesmulighed for slutbrugere, nemlig lystsejlads, der har betydning, og ikke ejerens eventuelle anvendelse til udlejning. Hertil kommer, at vurderingen findes at være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, jf. sag C-116/10 (Bacino Charter Company SA), særligt her, hvor slutbrugere, herunder aktionærerne og deres private relationer, stilles et fartøj med besætning til rådighed for private og rekreative formål. I relation til fartøjets anvendelse, har Landsskatteretten i sammenholdte sager vedrørende selskabets tre aktionærer med sagsnummer 18-0020425, 180020427, 18-0020429, 19-0087207, 19-0087217, 19-0088431, 20-0033800, 200033805 og 20-0033810 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser vedrørende skattepligt af værdi af fri båd til rådighed. Herefter, og under henvisning til momslovens §§ 4, stk. 1 og 34, stk. 1, nr. 7 og 8, stadfæster Landsskatteretten således Skattestyrelsens afgørelse. …" Af Landsskatterettens afgørelse af 19. september 2024 fremgår: "… Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har for perioden fra den 1. juni 2013 til den 30. september 2016 truffet afgørelse om, at selskabets aktivitet vedrørende fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, idet Skattestyrelsen har anset fartøjet for at være et lystfartøj. Skattestyrelsen har truffet afgørelsen med fremadrettet virkning for selskabets angivelse af moms. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Møde mv. Der har været afholdt møde mellem repræsentanter for selskabet og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig på et retsmøde over for Landsskatterettens medlemmer. Faktiske oplysninger H2-virksomhed (herefter benævnt selskabet) er hjemmehørende på Y1-land. Selskabet er i CVR registreret som "Anden udenlandsk virksomhed" under branchekoden 773400 "Udlejning og leasing af skibe og både". Selskabet er 100 % ejet af G1-virksomhed (herefter benævnt moderselskabet). Moderselskabet er ejet af IA med 53,4 % af aktierne (herefter benævnt hovedaktionæren), IC med 22,1% og IE med 24,5 % (samlet herefter benævnt aktionærerne). Moderselskabet er tillige 100 % ejer af H1-virksomhed (herefter benævnt H1-virksomhed). H1-virksomhed er ifølge CVR stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og er registreret under branchekoden 331500 "Reparation og vedligeholdelse af skibe og både". H1-virksomhed har erhvervet fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) (herefter benævnt fartøjet) i 2006 af en Y2-nationalitet virksomhed for 3.800.000 €, og fartøjet har været overdraget til H1-virksomhed uden angivelse af moms. I forbindelse med købet har H1-virksomhed i 2007 indregistreret fartøjet på Y1-land. H1-virksomhed har oplyst, at de engelske toldmyndigheder i 2007 har rejst sag med krav om moms af købesummen, men at sagen af myndighederne senere er frafaldet. Årsagen til frafaldet af sagen er ikke oplyst af H1-virksomhed, og er ikke kendt af Skattestyrelsen. Fartøjet har en længde på 47,48 meter, og dets nettotonnage er oplyst til 136 ton og dets bruttotonnage til 453 ton. Fartøjet er indrettet til 12 overnattende passagerer ombord ved sejlads, og der kræves hertil et mandskab på 5 - 7 personer. Registrering og klassifikationen H1-virksomhed har fremlagt købsaftale for fartøjet. Ved købet i november 2006 har fartøjet været registreret i Y3-by og sejlet under Y2-nationalitet flag. Fartøjet er i købsaftalen været benævnt som "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", og det fremgår af aftalen, at fartøjet hos G2-virksomhed vedrørende hull (skrog) er klassificeret som: "(red.klassifikation.nr.1.fjernet)." H1-virksomhed har ved G2-virksomhed den 6. februar 2007 fået udstedt et nyt certifikat for fartøjet, hvor fartøjet registreres som hjemmehørende i Y1-land. Det fremgår af certifikatet vedrørende hull (skrog): "(red.klassifikation.nr.1.fjernet)." G2-virksomhed har, på vegne af H1-virksomhed, den 20. februar 2007 foranlediget fartøjets registrering i Y1-land. Fartøjet er den 12. november 2013 blevet registreret i Y4-by og er her registreret som M/Y (motor yacht). Den 15. september 2014 har G3-virksomhed udstedt "Certificate of class for commercial Yachts" for fartøjet, hvor fartøjet er klassificeret som "Yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve (12) passengers" med navigation "short range". Fartøjet har ikke været registreret i Danmark. Sikkerhedskrav vedr. besætning H1-virksomhed har fremlagt fire "Safe Manning Certifikater" (krav til operationel og/eller sikkerhedsmæssig antal besætningsmedlemmer, udstedt af maritim myndighed) udstedt henholdsvis i 2006, 2009 og 2013 i Y1-land, samt i 2013 i Y4-by. Heraf fremgår det blandt andet af dokumenterne fra Y1-land, at fartøjets type i 2006 og 2009 er oplyst som "Cargo Ship", og der her er et krav om seks besætningsmedlemmer, mens fartøjets type i certifikatet af 2. maj 2013 er oplyst som "Commercial Yacht", og er udstedt med et krav om syv besætningsmedlemmer. I safe manning certifikatet fra Y4-by, udstedt i november 2013, er fartøjets type ligeledes oplyst som "Commercial Yacht", men aktivitetsområdet er begrænset til "Y5-landområde/Y6-landområde" og typen af rejser til "Coastal" (kystsejlads). Kravet vedrørende antallet af besætningsmedlemmer er i forhold til seneste certificering fra Y1-land nedsat med to besætningsmedlemmer til i alt fem. Udlejning H1-virksomhed har i perioden udlejet fartøjet for 130.000 kr. pr. måned til selskabet. Selskabet har siden den 1. juni 2013 været momsregistreret i Danmark og selskabet har oplyst, at det ikke har været momsregistreret i andre lande. Selskabet har i anmodningen om momsregistrering til Erhvervsstyrelsen blandt andet oplyst: "Selskabet driver korttidsudlejning (lystfartøj) af skibe fra Y7-by til Y8-by. Fartøjet stilles til kundens rådighed i Danmark, og selskabet er derfor forpligtet til at afregne moms i Danmark. Selskabets ultimative moderselskab er det danske selskab G1-virksomhed." Der er mellem selskabet og H1-virksomhed indgået en "Time-Charter"-kontrakt (herefter timecharterkontrakten), en kontrakttype, hvor ejeren stiller skib og besætning til rådighed, og hvor charteren vælger havne, rute mv. Af timecharterkontraktens tillægs klausuler nr. 36 fremgår det således, at H1-virksomhed skal levere og betale for alt forsyning, lønninger, shippingdokumentation og afmønstringsgebyr for besætningen, og betale for fartøjets forsikring, herunder for kahytter, dæk, maskinrum og for nødvendige lagre herunder kedelvand, samt vedligeholde fartøjet i hendes klasse og holde fartøjet i en gennemeffektiv stand i skrog, maskineri og udstyr. Af timecharterkontraktens punkt 17 fremgår det, at H1-virksomhed har givet tilladelse til sejlads med fartøjet i "FULL Y9-kontinent INCL Y10-land, Y11-land, Y12-verdensdel AND FULL Y13-verdensdel." H1-virksomhed har om baggrunden for udlejningen til Selskabet oplyst, at det alene er en risikomæssig afgrænsning i forhold til de eventuelle erstatningsmæssige forhold, der kunne ske ved, at fartøjet sejler med amerikanske gæster. Der er fremlagt en agentaftale indgået imellem selskabet og G4-virksomhed (herefter benævnt G4-virksomhed) om at facilitering og fremme udlejningen til gæster, ligesom fartøjet har haft egen hjemmeside til markedsføringsformål faciliteret af moderselskabet (herefter hjemmesiden). Beskrivelser og markedsføring Der er fra hjemmesiden fremlagt beskrivelse i tekst og billeder af fartøjet, ligesom der fra hjemmesiden er downloadet en brochure den 24. marts 2017 (herefter brochuren). Brochuren indeholder blandt andet nærmere beskrivelser af fartøjets kahytter, fællesrum, dæk, både til landgang (tenders) og øvrigt rekreativt udstyr (toys). Der er hertil af Skattestyrelsen fremlagt yderligere billeder af fartøjet fra internettet, herunder (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), ligesom der er fremlagt udskrifter af G4-virksomhed’s beskrivelse af fartøjet i tekst og billeder og (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) beskrivelse af fartøjet i tekst og billeder. I 2017 har fartøjet været udbudt til salg G4-virksomhed’s hjemmeside. G4-virksomhed har i den forbindelse beskrevet fartøjet således: “2017-0602 - G4-virksomhed is delighted to announce a € 1 million price reduction for the 176ft displacement yacht (red.fartøj.nr.1.fjernet) (red.fartøj.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts avaible on the market. Just as suided to coasthopping as she is to long distance cruises. (red.fartøj.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in 7 double cabins (convertible into 7 twin cabins). This elegant and classic motor yacht is a perfect base for both relaxation and activities, whether it is in port or at sea. Her crew is under the command of a Danish captain and a Dutch passenger manager." Det fremgår af de til sagen fremlagte beskrivelser fra G4-virksomhed’s hjemmeside, at fartøjet har i årene 2012 - 2016 blandt andet har været udbudt til charter i to forskellige specificerede regioner, Y14-region og Y15-region, hvor udbuddet har været beskrevet som henholdsvis: "(red.fartøj.nr.1.fjernet) is pleased to announce the new season. Based in the South of Y16-land she is ready to go wherever you wish. (red.fartøj.nr.1.fjernet) is perfect for long distances but also for coast hopping along the Y17-område." og “We are glad to announce that the superyacht (red.fartøj.nr.1.fjernet) is fully available for charter in the Y18-region this summer. She recently arrived in Y7-by from Y14-region, now offering an exciting new kind of charter holiday, giving guests the opportunity to discover the beauty of the Y18-region. Motor yacht (red.fartøj.nr.1.fjernet) is a fantastic, classic charter yacht ready to sail". I 2017 har fartøjet på G4-virksomhed’s hjemmeside både været udbudt både til salg og til leje, og vedrørende udlejningen har det blandt andet fremgået: “The (red.fartøj.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts available on the market. Just as suited to coasthopping as she is too long distance cruises. (red.fartøj.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in a7 double cabins (convertible into 7 twin cabins). This elegant and classic motor yacht is a perfect bade for both relaxation and activities whether it is in port or at sea. Summer 90.000 Euro ex. VAT pr. week. Summer 15.000 Euro ex. VAT pr. day. Winter 70.000 Euro ex. VAT pr. week. Winter 11.667 Euro ex. VAT pr. day." Det fremgår blandt af fartøjets brochure, med underskrift af hovedaktionæren, at der ved leje har været muligt selv at fastsætte destinationer: "… Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go… … What makes (red.fartøj.nr.1.fjernet) yet more spectacular is that she can travel the world wide. Therefore, when it comes to destinations, the world really IS your oyster… … Naturally we can cater for most water sports such as scuba diving, waterskiing, fishing and snorkelling to mention a few and our fast tender-boat is at your disposal for making shorter excursions where the ship may not venture including caves, beaches, shallow snorkelling sites etc. Luxury picnics can be arranged as can drop off and pick up times to allow for full privacy." Aktionærernes anvendelse Der har været fremlagt logbøger for perioden 2012 til 2016 til Skattestyrelsen, som har udarbejdet bilag med logbøgernes oplysninger for de respektive år. Disse bilag med logbogsoplysninger er ligeledes fremlagt i nærværende sag. Skattestyrelsen har heraf konstateret, at alle tre aktionærer, herunder med familie og venner, i perioder i årene 2012 til 2016 har vederlagsfrit benyttet fartøjet. Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at H1-virksomhed i indkomstårene 2012/2013, 2014/2015 og 2015/2016 alene har indtægtsført beløb vedrørende fartøjet, som vedrører H1-virksomhed’s faktureringer til selskabet, og de samme beløbsmæssige størrelser er fradraget i indkomsten hos selskabet. Da selskabet ikke er skattepligtig her i landet, har det ikke været muligt for Skattestyrelsen at kontrollere indtægter fra tredje mand. Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om indtægter i selskabet i 2012, og vedrørende de efterfølgende år har Skattestyrelsen konkluderet ud fra de modtagne oplysninger om indtægter i selskabet vedrørende fartøjet, at der ikke har været udlejning af fartøjet til tredjemand i 2012, 2014 og 2015, samt at fartøjet alene har været udlejet en uge i 2013 og fire uger i 2016 til tredje mand. Skattestyrelsen har blandt andet med baggrund i logbøgerne og udlejningsaktiviteten fundet, at aktionærerne har haft rådighed over fartøjet i hovedparten af perioden, og har på baggrund heraf truffet afgørelse om skattepligt af værdi af fri båd til rådighed hele året overfor de tre aktionærer for indkomstårene 2012, 2014 og 2015, samt for henholdsvis 51 uger i 2013 og 48 uger i 2016. Landsskatteretten har den 12. oktober 2021 truffet afgørelse i sagerne for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 overfor de tre aktionærer. Retten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at aktionærerne har fri båd til rådighed, dog med rettelser til opgørelsen af de beløbsmæssige størrelser. De af Landsskatteretten afgjorte sager er af aktionærerne indbragt for byretten. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) for at være et lystfartøj, som ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, hvorefter fartøjet med fremadrettet virkning er omfattet af momslovens almindelige bestemmelser vedrørende selskabets leverancer, fartøjets reparationer, vedligeholdelse, forsyning mv. og selskabets fradragsret herfor. Skattestyrelsen har i sin begrundelse blandt andet anført følgende: "2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Leverancer omfattet af momslovens § 34, stk. 1 nr. 7 er fritaget for moms. Det fremgår af bestemmelsen, at lystfartøjer ikke er omfattet af momsfritagelsen. I dansk ret er sondringen mellem momsfrie og momspligtige leverancer udformet som en sondring mellem skibe og lystfartøjer. Det følger af fast praksis fra EU, at en fritagelsen for moms skal fortolkes strengt, da det er en undtagelse til det almindelige princip, hvor der opkræves moms af enhver leverance af varer eller ydelser mod vederlag, der leveres af en afgiftspligtig person. Se C-116/10 Bacino Charter Company SA, præmis 19. Begrebet lystfartøjer er ikke defineret i relation til momsloven, men der foreligger en administrativ praksis, hvor der lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering, samt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. Da det ikke i lovgivning er fastsat, hvad der skal til for at anse et fartøj for værende et "lystfartøj", må vurderingen af fartøjet bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej. Der lægges vægt på om fartøjet fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål. Videre fremgår det af EU-afgørelsen C-116/10, præmis 13, at for at udlejningsydelsen kan anses for fritaget, skal lejeren, af det pågældende fartøj, benytte det til en erhvervsmæssig aktivitet. Det er således anvendelsen af fartøjet under den enkelte tur, der er afgørende for, om udlejningsydelsen er med eller uden moms. Ved registreringen på Y4-by er fartøjet blevet registreret som "M/Y (red.fartøj.nr.1.fjernet)", Bilag 5-3 Det kan videre konstateres, at G4-virksomhed ved udlejningen af skibet omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Charter" og i forbindelse med salg omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Sale", bilag 9-1 og 9-2. Under omtalen den 29. maj 2013 og 5. juli 2017 omtales skibet som "superyacht", bilag 9-2. Fra skibets hjemmeside, bilag 4-1 side 3 og 4, ses det også under omtalen af cabin 1 & 2, at skibet omtales som "yacht", ligesom det sker under afsnittet "Tenders", bilag 4-1 side 51. Det må konstateres, at flere steder betegnes (red.fartøj.nr.1.fjernet) som en "yacht", hvilket efter det anførte af landsrettens afgørelse, SKM 2010.61.VLD, er klassificering for en lystbåd. Der er foretaget en gennemgang af materiale fundet på nettet, såsom beskrivelser, specifikationer, fotomaterialer og markedsføringsmaterialer og brochure mv. med henblik på en konkret vurdering af fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I beskrivelsen af Master Cabin, bilag 4-1 side 32, fremgår der udtryk som "In this most comfortable and luxurious setting the host can truly relax i private, whilst still in full control of the journey". Under beskrivelsen af Foredeck, bilag 4-1 side 25, anføres: “-the rescue tender which can also be used for swimming trips to the shallow waters where the other boats cannot reach." Under beskrivelsen om ture til de norske fjorde, bilag 4-1 side 44, fremgår følgende: "Of course you can also set your own course" Under afsnittet “Inspirations & events" bilag 4-1 side 54 anføres: “We invite you to contact us directly in order for us to fully discuss your plans and ideas, be it a private holiday, corporate entertainment or for a special occasion." Videre under “Toys" nævnes følgende, bilag 4-1 side 56: “There are several toys for you to use to have yourself a pleasant afternoon. The tenders for small trips to the shore or shallow water, the fishing gear to relax while trying catch a fish, the snorkels where you can explore the fish end sea life and the waterskies and the wake board if you are up for something a bit more exhilarating" Hvilke andre fritidsaktiviteter, der er ombord på fartøjet fremgår af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet), bilag 9-3-3, der er refereret ovenfor. Fra bilag 9-4-2 kan det nævnes at: "(red.fartøj.nr.1.fjernet)'s impressive leisure and entertainmentfacilities make her the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends" Det oplyses, at det også er muligt, at fastlægge sin egne tur, hvilket kan formuleres således — du bestemmer, vi sejler. Der er mulighed for, at blive sejlet ind til steder, hvor (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke selv har mulighed for at sejle, og herunder få arrangeret picnicture helt privat. For at det kan være relevant, må forudsætningen være, at det er den samme person / personkreds der har lejet hele skibet, da det ellers ikke giver nogen mening. Båden kan lejes til en hvilken som helst begivenhed, og udlejer hjælper gerne med at gennemføre arrangementet. Fra brochure på nettet, bilag 4-2, ses IA at have noteret følgende: "The height of luxury for me is to be sitting on deck, with a glass of my favourite whiskey onboard my beautiful classic yacht (red.fartøj.nr.1.fjernet), watching the sun set over my favourite harbors and bays. For a few years now I have been privileged in selecting destinations which are truly breathtaking. They have so far included the Y18-region, Y19-land, the Y14-region and the Y20-region and I am on the constant lookout for new and exciting gems of the world. I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel as I, my family and friends have had. This brochure willpositively wet Your appetite for yachting and show you why this classic lady makes the perfect venu eform which to enjoy that discreet and valuable cruise. You can feel confident that this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity, each and every time! Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go….." Denne beskrivelse indikerer, at der er tale om et lystskib. Den der er ombord bestemmer selv turen, og kan på den måde sejle "for lyst", til den / de destinationer der måtte være interessante. Den der har lejet skibet, bestemmer hvilke destinationerne der skal besøges. At der er tale om et lystskib bekræftes også af artiklen i "Danske Maritime" april 2016, bilag 10-1, hvorfra følgende kan citeres: "I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og Y2-nationalitete farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle, og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser. Kaptajnen udtaler at der var lagt en overordnet sejlads fra dag 1 til dag 6, men hvad der skete i de mellemliggende dage var sådan set op til gæsterne. Det blev f.eks. til en tur op ad Y21-rute og en speciel udflugt til en ubeboet ø i det Y26-landsdel øhav. Udflugten til den ubeboede ø var lidt af et kunststykke fordi en af gæsterne var handicappet, men da det jo var individuelt, fik vi også arrangeret at denne gæst kunne komme i land på lige fod med de øvrige gæster. Men ellers er det jo sådan at sejler viforbi et sted, hvor gæsterne synes vi skal ind, ja, så sejler vi derind, hvor det ellers er muligt medhenblik på sikker sejlads. Det samme har været vilkårene for de gæster, som var om bordi de år, hvor skibet var i arbejde i Y14-region. Her lå skib t i nogle år med basehavn i Y22-land og senere i Y23-land og senest i Set i Y24-land. Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen". Det fremgår, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) er indregistreret, som en yacht på Y4-by, og i forbindelse med markedsføringen bliver den benævnt som en yacht. Fartøjet må i enhver henseende anses for at fremstå som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, henset til omtalen og til billeddokumentationen. Her henvises til, at fartøjet beskrives som værende egnet til fritids og lystformål. (red.fartøj.nr.1.fjernet) må anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed. Forudsætningen for, at anse et skib for omfattet af undtagelsen i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8 er, jf. præmis 13 i EU-afgørelsen C116/10, at lejeren af det pågældende fartøj anvender det til erhvervsmæssige aktiviteter. Det ses ikke at være tilfældet for (red.fartøj.nr.1.fjernet), set i forholdt til omtalen og billeddokumentationen. Med udgangspunkt i den brug og billeddokumentation, der er af (red.fartøj.nr.1.fjernet), må der også henvises til præmis 14 og 17 i C-116/10, hvoraf det fremgår, at såfremt fartøjet udlejes til personer der har det som formål at benytte skibet til rekreative / private formål, er skibet ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed ikke omfattet af den danske undtagelse i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8. I SKM2010.61.VLD, bilag 12-1, kommer landsretten frem til, at begrebet "lystbåd" må bero på, om et fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. Landsretten lægger til grund, at det pågældende fartøj ud fra beskrivelser, specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringen anses for, at fremstå som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8. Det fremgår også af dommen, at bådtypen yacht er en klassificering af en lystbåd. Dette uanset om fartøjet var udstyret til godkendelse til erhvervsmæssig udlejning. Med henvisning til ovenstående må (red.fartøj.nr.1.fjernet) anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8, hvilket betyder at den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, men derimod af momslovens hovedregler i § 4 og kapitel 9 for fradrag. Der henses til de muligheder der er ombord, den luksuøse indretning, fritidsaktiviteter og det at lejer selv bestemmer ruten. På trods af de fremførte bemærkninger, i brev af 7. februar 2019, må det fastholdes, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i skatte- og afgiftsmæssig henseende må anses for, at være et lystfartøj. Der er enighed om, at begrebet lystfartøj ikke er defineret i lovgivningen. Da en definition ikke findes, må begrebet lystfartøj afgøres med udgangspunkt i den praksis der er på området. Der må i den forbindelse, i sin helhed, henvises til det, der bliver fremført under afsnit 2.3. I SKM2010.61.VLD, udtaler landsretten bl. a.: • om der er tale om et lystfartøj i momslovens for stand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. • i form af beskrivelse og specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringsmateriale finder landsretten, at "H1.1" fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, • fartøjet må derfor anses for omfattet af begrebet "lystfartøj" i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8. • at H1 A/S i det fremlagte materiale markedsførte bådtypen som "yacht", hvilket efter det oplyste om klassificering er en lystbåd, og at selskabet under byggeriet registrerede skibet som lystyacht (Pleasure Yacht). • at H1 A/S udstyrede båden, således den kunne godkendes til erhvervsmæssig udlejning, og efterfølgende lod den indregistrere som erhvervsfartøj (Commercial Vessel) kan ikke føre til andet resultat. Det fremsendte forslag fastholdes i sin helhed. (…)" Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har i udtalelse af 3. oktober 2019 anført (uddrag): "Der henvises i sin helhed til afgørelsen af 23. maj 2019. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Til klagen til Skatteankestyrelsen kan fremføres følgende: På side 2 anføres, at en privat benyttelse aldrig har fundet sted. Ved en gennemgang af logbogen for årene 2012 - 2016 må det konstateres, at den har været benyttet af aktionærerne, bl.a. nytåret 2013/2014, hvor IL og IA fejrer nytåret sammen med venner. Det er i tilknytning hertil oplyst, at årsagen var den, at havnemyndighederne ønskede, at der var personer tilstede på skibet nytåret over. Det kan dog ikke tillægges nogen betydning, når det skal vurderes om aktionærerne har anvendt skibet privat. Der henvises her til vedlagte bilag "SANST Logbog 2012 - 2016". På side 3 bemærkes, at de engelske myndigheder frafaldt deres sag i 2007. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til at sagen frafaldes. På side 7 nævnes: "Med andre ord vil et selskabs udlejning af et fartøj til privatpersoners rekreative benyttelse ikke omfattes af momsfritagelsen for så vidt angår denne specifikke udlejning. Dette udelukker dog ikke, at udlejning i det foregående led kan momsfritages, såfremt det selskab, der lejer fartøjet, benytter det erhvervsmæssigt, og denne erhvervsmæssige udlejning kan f.eks. være mod betaling at stille fartøjet til rådighed for privatpersoner rekreative brug." Skattestyrelsens er af den opfattelse, at fartøjet ikke ændrer karakter alt efter, hvilket led i udlejningen der er er tale om. Det afgørende er, om (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan klassificeres, som et lystfartøj eller ej. Under pkt. 5.1 oplistes årsagen til skibets forskellige klassificeringer. At der ikke kan lægges megen vægt heri ses af, at skibets klassificeringer ændres over tid og senest ved registreringen på Y1-land og Y4-by, hvor skibets oprindelige registrering blev fraveget ud fra et kommercielt begrundet ønske fra ejerne og ikke ud fra skibets karakteristika. Under pkt. 5.2 omtales skibets konstruktion, hvor der argumenteres med, at det mere har karakter af et flydende hotel end et fartøj til rekreativ fornøjelse for et fåtal privatpersoner, ligesom det anføres, at skibet har en sådan størrelse så de afgørelser der ligger på området ikke er relevante. Det må hertil siges, at måske adskiller (red.fartøj.nr.1.fjernet) sig fra flertallet af lystyachter i Danmark, men det adskiller sig ikke fra flertallet af lystyachter der befinder sig i det Y25-verdensdel og, som går under fællesbetegnelsen "lystskibe / lystyachter". Det er det samme skib der indgår i SANST's jr. nr. 18-0020427, 18-0020425 og 18-0020429, hvorfor der henvises dertil." Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at fartøjet er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag): "2. ANBRINGENDER Det gøres til støtte for påstanden gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) er erhvervet udelukkende til brug for Selskabets erhvervsmæssige aktiviteter i form af udlejning mod vederlag til et andet afgiftspligtigt selskab, til brug for dette andet selskabs erhvervsmæssige aktiviteter, og derved opfylder kravene til at være omfattet af momsfritagelsen. Det gøres tillige gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i kraft af sin størrelse, indretning og registreringer mv. falder uden for et evt. lystfartøjsbegreb, der måtte kunne opstilles efter dansk momsret. 3. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING 3.1 Sagens kontekst (red.fartøj.nr.1.fjernet) er erhvervet i 2006 af Selskabet H1-virksomhed og er chartret til Selskabet med henblik på dettes udleje af fartøjet til betalende kunder på kommerciel basis. Skattestyrelsen har tillige truffet afgørelse angående momsforholdene i H1-virksomhed. Denne afgørelse er samtidig hermed påklaget til Skatteankestyrelsen. Selskabet og H1-virksomhed ejes af selskabet G1-virksomhed, i hvilket aktionærkredsen udgøres af privatpersonerne IA med 53,4 % af aktierne og IC med 22,1% og IE med 24,5 %. G1-virksomhed er moderselskab i en koncern, der bl.a. omfatter ejerskab og drift af (red.sommerland.nr.1.fjernet) samt aktiviteter inden for offshore området igennem selskabet G5-virksomhed. Koncernen G1-virksomhed er fortsat aktiv på området for off-shoreskibe igennem et 49 % ejerskab af selskabet G6-virksomhed. Skattestyrelsen har tillige truffet afgørelser angående skattepligt af en påstået privat råderet over (red.fartøj.nr.1.fjernet) for IC, IE og IA. Disse afgørelser er separat påklaget til Skatteankestyrelsen og behandles under Skatteankestyrelsens journalnumre 18-0020427, 18-0020425 og 18-0020429. For at gøre reference imellem Skattestyrelsens afgørelse, dette indlæg og såvel afgørelser som indlæg i de øvrige sager i sagskomplekset nemmere, er anvendt samme bilagsnummerering, som i de indlæg, der tidligere er afgivet over for Skattestyrelsen i sagen. Den påklagede afgørelser fra Skattestyrelsen er derfor angivet som "bilag 0". 3.2 Erhvervsvirksomheden (red.fartøj.nr.1.fjernet) Koncernen G1-virksomhed’s maritime erhvervsaktiviteter startede med erhvervelsen i 1980 af tre ældre fartøjer, der blev ombygget med henblik på at kunne chartres til off-shore industrien. Forretningen blev siden udvidet med egentlige nybygninger af skibe til formålet. (red.fartøj.nr.1.fjernet) blev erhvervet af H1-virksomhed i november 2006 med henblik på at ekspandere koncernens erhvervsaktiviteter på markedet for chartring af eksklusive pakketure, hvilket blev set som en naturlig forlængelse af såvel de hotelaktiviteter, der i forvejen lå i G7-virksomhed såvel som den forretningsmodel, der var opbygget omkring erhvervelse og ombygning af skibe med efterfølgende chartring af disse. Formålet med erhvervelsen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) var således erhvervsmæssig drift igennem H1-virksomhed, efter samme model som for koncernens øvrige skibe i off-shore branchen. Det var aldrig hensigten at fartøjet skulle benyttes privat af aktionærerne, og fartøjet er da heller aldrig anvendt privat. (red.fartøj.nr.1.fjernet) er ved aftale indgået 30. november 2006 og med første levering af fartøjet den 5. december 2006 chartret til Selskabet. Skattestyrelsen henviser til denne aftale på afgørelsens side 4 som Skattestyrelsens bilag 7-1. Aftalen vedlægges under dette nummer. (red.fartøj.nr.1.fjernet) har siden dette tidspunkt været chartret til Selskabet med henblik på dette selskabs kommercielle udlejning af fartøjet, hvilket heller ikke ses bestridt af Skattestyrelsen. Chartringen til Selskabet blev tilvejebragt for at opbygge en hensigtsmæssig struktur for de påtænkte og faktisk forfulgte erhvervsaktiviteter med udleje af (red.fartøj.nr.1.fjernet) på krydstogtmarkedet i Y14-region. Disse aktiviteter blev siden forfulgt gennem markedsføring af (red.fartøj.nr.1.fjernet) bl.a. gennem fartøjets egen hjemmeside (som også omtalt af Skattestyrelsen, afgørelsens side 4, ff.) og på dedikerede fora for kommerciel udlejning. Der blev i den forbindelse siden indgået aftaler imellem H2-virksomhed og egentlige professionelle agenter om at facilitere og fremme denne udlejning. Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til agentaftale med agenten G4-virksomhed (bilag 40). 3.3 Skattestyrelsens afgørelse Ved Skattestyrelsens afgørelse af 23. maj anser Skattestyrelsen (red.fartøj.nr.1.fjernet) for at udgøre et "lystfartøj" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Skattestyrelsens afgørelse medfører ingen ændringer i Selskabets momstilsvar, men må forstås således at chertringen til Selskabet fra H1-virksomhed, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke udgør en momsfri udlejning af fartøjet. Leveringen af den konkrete chartring er sket til H2-virksomhed, der er hjemmehørende på Y1-land. Med denne klage bestrides, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke skulle være omfattet af momslovens § 34 stk. 1, nr. 7 og 8. Det bemærkes, at momsforholdene omkring (red.fartøj.nr.1.fjernet) har været vurderet af de engelske toldmyndigheder i 2007. Myndighederne krævede oprindelig moms erlagt af købesummen, og der blev af H1-virksomhed stillet et depositum for moms- beløbet. De engelske myndigheder frafaldt herefter sagen, og der blev ikke truffet en endelig afgørelse, hvilket underbygger, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) efter deres vurdering var et momsfritaget fartøj. Der kan her henvises til Skattestyrelsens bilag 6-1 til 6-2 in fine (bilagt), idet Skattestyrelsen ikke citerer de relevante afsnit om ovenstående i sin gennemgang af bilaget på afgørelsens side 4. 4. MOMSFRITAGELSEN 4.1 Momsloven Momsfritagelsen af salg og udlejning af skibe og leverancer til disse findes i dag i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Bestemmelsen har i uddrag følgende ordlyd (vores understregning): " Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: (…) 7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr. 8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning. 9) Leveringer af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler." Bestemmelserne i den gældende danske momslov er en videreførelse af i § 12 momsloven af 1967, lov nr. 102 af 31. marts 1967, der blev fremsat som forslag nr. 285 af 7. december 1966. I forbindelse med revisionen af momsloven ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 (fremsat ved i LFF nr. 124 af 8. december 1993) blev bestemmelsen flyttet til og videreført i ML § 34. Fritagelsen i ML § 34 indeholder grundlæggende to betingelser for at kunne finde anvendelse, nemlig at der er tale om et fartøj med en bruttotonnage, der er større end 5, og at dette fartøj ikke er et "lystfartøj". De nævnte forarbejder definerer ikke begrebet "lystfartøj". For så vidt angår tonnagekravet var dette i 1967-loven på 20 bruttoton, men blev - efter ønske fra fiskeriindustrien - siden nedsat til 5 BRT ved lov nr. 462 af 15. december 1967. Dette underbygger, at der fra fritagelsesbestemmelsens tilblivelse har været ønske om, at denne alene skulle omfatte fartøjer over en vis størrelse. Tonnagekravet opfyldes utvivlsomt af (red.fartøj.nr.1.fjernet), hvilket heller ikke ses bestridt af Skattestyrelsen. Tonnagekravet behandles derfor ikke yderligere i dette indlæg. *** Skattestyrelsen anvender tilsyneladende ligningslovens bestemmelser om "fri lystbåd" i LL § 16, stk. 6 som fortolkningsbidrag i relation til den momsretlige vurdering (afgørelsens side 20). Det bemærkes, at der hverken i ligningsloven eller momsloven eller i forarbejderne til disse findes hjemmel til anvendelse af ligningslovens bestemmelser som fortolkningsbidrag til momsloven eller vice versa. Dette ses ej heller at følge af offentliggjort praksis på området. Tværtimod fremgår følgende af SKM2011.451.SR angående husbåde, hvor SKAT i sin vurdering af husbåde i relation til LL § 16 anfører, at (vores understregning): "Derimod er der taget stilling til, at husbåde anses som skibe i afskrivningslovens forstand og som lystbåde i momslovens forstand", og herefter: "I forhold til personalegodereglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis." SKAT anvender dernæst forarbejderne til ligningsloven og Wikipedia som fortolkningsbidrag. Lystfartøjsbegrebet efter momsloven må således anskues separat og uafhængigt af begrebet i ligningslovens bestemmelser. 4.2 Momssystemdirektivet Momslovens § 34 implementerer momssystemdirektivets (direktiv 2006/112) artikel 148, som findes i momssystemdirektivets kapitel 7 om fritagelse i forbindelse med internationale transporter. Artikel 148 har i uddrag følgende ordlyd (vores understregning): "Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: a) levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri, dog med undtagelse af proviant til sidstnævnte fartøjer (…) c) levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra a) nævnte fartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande — herunder fiskegrej — der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse fartøjer d) andre ydelser end de i litra c) omhandlede, når de udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med de i litra a) nævnte fartøjer og deres ladning. (…) " De tilsvarende bestemmelser fandtes tidligere i artikel 15, stk. 4 og stk. 5 i sjette momsdirektiv (direktiv 1977/338). Det angives i EU-domstolens dom C-181/04 - C-183/04 "Elmeka", som angik artikel 15 i sjette momsdirektiv, præmis 21, at transaktioner til forsyning af de pågældende fartøjer fritages som følge af deres sammenlignelighed med eksporttransaktioner. 4.3 Fartøjer, der omfattes af fritagelsen, og disses anvendelse Begrebet "lystfartøjer", som findes i momslovens § 34, anvendes ikke i momssystemdirektivets artikel 148. Begrebet er i dansk praksis betragtet som implementerende direktivets krav om, at der skal være tale om fartøjer, som anvendes til "sejlads i rum sø" jf. momssystemdirektivets artikel 148, litra a). Landsretten anfører således i SKM.2010.61.VLR (jf. nærmere nedenfor): " Som anført af Landsskatteretten er den i momssystemdirektivets artikel 148, litra a, beskrevne sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig sejlads i rum sø og øvrige sejladser gennemført i dansk ret ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, som en sondring mellem henholdsvis skibe (med en mindste bruttotonnage eller bruttoregistertonnage) og lystfartøjer. " Sagen angik situationen, hvor et fartøj var solgt til et af sælger helejet datterselskab beliggende på Cayman Island, hvilket selskab umiddelbart herefter blev overdraget til 5 ikke-afgiftspligtige danske personer. Skattecenteret betragtede dette salg som momspligtigt, og det fremgik i øvrigt af skattecenterets begrundelse, at der var overvejelser om realiteten i konstruktionen. Skattecenteret anførte således, at: "(…) inddragelsen af [Caymanselskabet] alene er sket med det formål at undgå betaling af merværdiafgift. Realiteten i aftaleforholdet er, at der er sket salg af en lystyacht til 5 ikke-afgiftspligtige danske personer" Landsskatteretten foretog sin bedømmelse konkret, og anvendte i den forbindelse fartøjets fremtoning, art, indretning og konstruktion. Landsskatteretten anførte også - i relation til ét den afgiftspligtiges anbringender om erhvervsmæssigheden af anvendelsen - at: " fartøjets anvendelse forud for leveringstidspunktet (juni 2005) efter det for Landsskatteretten oplyste vanskeligt kan beskrives som erhvervsmæssig sejlads i rum sø af et sådant omfang, at en efterfølgende levering kan finde sted afgiftsfrit ". Landsskatterettens bemærkning må læses således, at en reel erhvervsmæssig anvendelse til "sejlads i rum sø" ville kunne bringe et fartøj som det, der blev behandlet i sagen, ind i momsfritagelsens anvendelsesområde. Landsretten fandt dog ikke dette påvist og opretholdt momspligten. Landsretten anså ligeledes salget for momspligtigt, og henså i den forbindelse også til fartøjets registreringer, karakter og fremtoning mv., men gentog Landsskatterettens betragtning om, at anvendelsen af fartøjet ikke kunne føre til det modsatte resultat. SKM 2010.61.VLR viser, at fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 naturligvis fortolkes konformt med de bagvedliggende EU-retlige bestemmelser. Dette indebærer, at vurderingen af, hvorvidt et fartøj "anvendes til sejlads i rum sø" efter direktivbestemmelserne - og derfor ikke er et "lystfartøj" - inddrager såvel konstruktion, indretning og fremtoning. Det indebærer også, at selve anvendelsen af fartøjet vurderes, således at en strengt erhvervsmæssig benyttelse, f.eks. til udlejningsmål kan bringe et fartøj ind i undtagelsesbestemmelsen. *** Skattestyrelsens juridiske vejledning (2019-2) afsnit D.A.10.1.3.1 angiver om undtagelsen, at "For så vidt angår begrebet lystfartøjer er der dog en fast indarbejdet administrativ praksis, hvorefter der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering samt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse." At den erhvervsmæssige anvendelsen er relevant underbygges af det samme steds anførte om, at: "Fartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, anses under alle omstændigheder for lystfartøjer." Således vil en erhvervsmæssig benyttelse at et fartøj - uanset fartøjstypen - kunne omfattes af direktivets og momslovens fritagelsesbestemmelser. Skattestyrelsen henviser i afgørelsen til dommen C-116/10 Bacino Boat Charter Company (afgørelsens side 18 og i begrundelsen side 20). Dommen angik selskabet Bacino, der regelmæssigt og mod vederlag stillede et af selskabet ejet fartøj med besætning til rådighed for fysiske personer, med henblik på, at disse personer benyttede det pågældende skib til rekreative formål (jf. dommens præmis 6). Bacino afregnede ikke moms af disse leverancer foretaget til fysiske personer, og spørgsmålet om korrektheden af dette blev forelagt EU-Domstolen præjudicielt. EU-domstolen anførte i præmis 13 om fritagelsens anvendelsesområde, at (vores understregning): "Det bemærkes i denne henseende, at selve ordlyden af sjette direktivs artikel 15, nr. 5), som indeholder en henvisning til artikel 15, nr. 4), litra a), omhandler udlejning affartøjer, der anvendes til sejlads i rum sø, og som mod vederlag udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels, industri- eller fiskeri virksomhed. For at en sådan udlejningsydelse kan fritages i medfør af denne bestemmelse, skal lejeren af det pågældende fartøj benytte det til en erhvervsmæssig aktivitet." Domstolen anførte videre, i præmis 14, at (vores understregning): "Det følger heraf, at hvis fartøjet, således som det er tilfældet i hovedsagen, udlejes til personer, der udelukkende benytter det til rekreative formål og ikke med kommerciel gevinstfor øje, udenfor en hver form for erhvervsmæssig aktivitet, opfylder udlejningsydelsen ikke de udtrykkelige betingelser for moms- fritagelse i sjette direktivs artikel 15, nr. 5). Det må heraf følge, at en udlejning af et fartøj fra et selskab til et andet godt kan omfattes af momsfritagelsen, hvis dette andet selskab benytterfartøjet erhvervsmæssigt, men at det selvsamme fartøj EU-retligt kan være momsmæssigt anderledes stillet i leddet mellem det andet selskab od dettes kunder." Med andre ord vil et selskabs udleje af et fartøj til privatpersoners rekreative benyttelse ikke omfattes af momsfritagelsen for så vidt angår denne specifikke udlejning. Dette udelukker dog ikke, at udlejning i det foregående led kan momsfritages, såfremt det selskab, der lejer fartøjet, benytter det erhvervsmæssigt, og denne erhvervsmæssige udlejning kan f.eks. være mod betaling at stille fartøjet til rådighed for privatpersoners rekreative brug. Det er det lejende selskabs anvendelse, der er afgørende, som tilsyneladende også anført af Skattestyrelsen i afgørelsens side 20. I nærværende sag er der netop tale om, at en afgiftspligtig person, H1-virksomhed, - som ejer af fartøjet - mod vederlag chartrer dette til en anden afgiftspligtig person, Selskabet, der benytter fartøjet erhvervsmæssigt. Situation er således ikke sammenfaldende med faktum i C116/10. Udlejningen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) fra H1-virksomhed til Selskabet udgør derfor udlejning af et skib til "sejlads i rum sø" efter momssystemdirektivet og udgør således også momsfritaget udlejning efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Skattestyrelsens afgørelse kan således ikke opretholdes. 5. FARTØJET (RED.FARTØJ.NR.1.FJERNET) Som anført ovenfor, så udgør den erhvervsmæssige anvendelse af (red.fartøj.nr.1.fjernet) i form af chartring til Selskabet momsfri udlejning i medfør af såvel momssystemdirektivet som momsloven. Det er herefter for så vidt ikke relevant nærmere at analysere (red.fartøj.nr.1.fjernet) konstruktion, indretning, fremtoning og klassifikation i øvrigt, men også en sådan analyse vil bekræfte, at fartøjet ikke er et "lystfartøj". 5.1 Klassificering som lastskib Det fremgår af certificeringsbevis af 6. februar 2007 (bilag 52), at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2011var klassificeret af G2-virksomhed, som et "General Cargo Ship" og altså ikke som et lystfartøj. Denne certificering underbygges til fulde af sagens bilag 1, der udgøres af en række certificeringer angående (red.fartøj.nr.1.fjernet) udstedt af G2-virksomhed. På side 2 i bilag 1 ses (red.fartøj.nr.1.fjernet) internationale "load line certificate". Som fremgår øverst i dokumentet, så er dette certifikat udstedt i medfør af The International Convention on Load Lines af 5. april 1966. Af artikel 5 i denne konvention fremgår, at den ikke finder anvendelse på fartøjer under 24 meters længde, på fartøjer med en bruttotonnage under 150 eller på "pleasure yachts not engaged in trading". På side 3 i bilag 1 ses (red.fartøj.nr.1.fjernet) "Cargo Ship Radio Certificate", der er udstedt i medfør af The International Convention for Safety of Life at Sea fra 1974. Af bilag 2, litra (g) til denne konvention fremgår, at "a cargo ship is any ship which is not a passenger ship". Af bilag 3 litra (v) fremgår at heller ikke denne konvention finder anvendelse på " pleasure yachts not engaged in trade" . Af disse dokumenter følger klart, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) har været klassificeret som, og i øvrigt betragtet som, et lastskib. I dokumentet Safe Manning Certificate ( bilag 4 , side 1) udstedt af Maritim Administration på Y1-land den 1. december 2006 er (red.fartøj.nr.1.fjernet) angivet som et "Cargo Ship" under punktet for skibstype. Angivelsen som lastskib opretholdes igen i det tilsvarende dokument udstedt 17. august 2009 af samme myndighed. Denne registrering blev siden aktivt og bevidst søgt ændret for at gøre fartøjet attraktivt for en potentiel køber, idet last- skibsregistreringen fordrede en række procedurer ved havneanløb og formalia i form af bl.a. obligatorisk ruteplan, hvilket besværliggjorde udlejningsbestræbelserne angående fartøjet. Under den senere registrering på henholdsvis Y1-land og siden i Y4-by var (red.fartøj.nr.1.fjernet) derfor klassificeret som en "commercial yacht" benævnt "Ych". Som fremgår af side 2 i denne certificering vedlagt som bilag 53, er dette en " yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve passengers ". Af ovenstående fremgår således sammenfattende, at et anerkendt klassificeringsbureau, såvel som de relevante søfartsmyndigheder, i udgangspunktet har klassificeret (red.fartøj.nr.1.fjernet) som et lastskib og ikke som et lystfartøj. Dette udgangspunkt blev siden alene fraveget i skibets flagregistrering ud fra et kommercielt begrundet ønske fra ejerne og ikke ud fra skibets karakteristika. (red.fartøj.nr.1.fjernet) er ikke registreret eller klassificeret i Danmark, men den potentielle klassificering i Danmark må vejledende kunne bedømmes efter Bekendtgørelse nr. 1866 af 28. december 2015 "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe mv." Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs. Bekendtgørelsens afsnit A, Regel 1 definerer anvendelsesområdet. Her angives det, at: " (a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3." Dimensionstallet for (red.fartøj.nr.1.fjernet) defineres i bekendtgørelsen som længden gange bredden. En vejledende beregning for (red.fartøj.nr.1.fjernet) giver et dimensionstal på 411 (365 hvis målene fra certifikatet i Bilag 1 anvendes). Dette bringer fartøjet i kategorien "lastskib", jf. ovenstående. Tilsvarende resultat vil også følge af (red.fartøj.nr.1.fjernet) længde. Baseret på ovenstående, er (red.fartøj.nr.1.fjernet) således ifølge eksisterende certificeringer for (red.fartøj.nr.1.fjernet), såvel som efter de danske regler et lastskib, hvorfor det ikke omfattes af momslovens lystbådsbegreb. 5.2 Konstruktion (red.fartøj.nr.1.fjernet) har en længde på 53,45 meter, er 7,7 meter bredt og har en bruttotonnage på 453. Der er plads til 12 overnattende passagerer om bord ved sejlads og skibet kræver en uddannet besætning på mindst 6 mand for at være sødygtigt. Indretningen af skibet er endvidere målrettet en erhvervsmæssig udlejning, og skibet fremstår i det hele mere som et flydende hotel med værelser og faciliteter til brug for gæsterne, end som et fartøj til rekreativ fornøjelse for et fåtal privatpersoner. (red.fartøj.nr.1.fjernet) dimensioner og øvrige karakteristika adskiller den væsentligt fra en almindelig forståelse af lystfartøjsbegrebet og fra de fartøjer, der er behandlet i den momsretlige praksis. Dette gælder SKM2010.61.VLR , som påberåbt af Skattestyrelsen, hvor det pågældende skib var ca. 24 meter langt, dvs. halvt så langt som (red.fartøj.nr.1.fjernet), og havde en registreret tonnage på ca. 72, dvs. ca. 1/6 af (red.fartøj.nr.1.fjernet). Samme betragtning gælder også angående fartøjerne behandlet i landsskatterettens afgørelse i jnr. 13-0177172 af 28. oktober 2016 og i jnr. 13-3779989 af 11. august 2015 om lystbådsforsikringsafgift. Begge afgørelser omhandlede mindre sejlskibe. Det fremgår modsætningsvist af den juridiske vejledning afsnit D.1.10.1.3.1, at erhvervsmæssig anvendelse er et parameter i bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om en lystbåd i momslovens forstand. Den strengt erhvervsmæssige anvendelse af (red.fartøj.nr.1.fjernet), som beskrevet ovenfor, taler således entydigt for, at der ikke er tale om et lystfartøj. *** Sammenfattende gøres det derfor gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet), som følge af den erhvervsmæssige udlejning fra H1-virksomhed til Selskabet, der anvender dette i sin erhvervsmæssige udlejning til slutkunder, omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og momssystemdirektivets artikel 148. Hertil kommer, af (red.fartøj.nr.1.fjernet) hverken efter sin klassificering, efter reglerne om skibsregistrering, sin konstruktion eller i øvrigt anvendelsen i erhvervsmæssig virksomhed udgør et lystfartøj, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse Selskabet ikke kan opretholdes." Der har den 6. december 2023 været afholdt møde mellem selskabets repræsentanter og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. I den forbindelse redegjorde repræsentanten for sagen i overensstemmelse med tidligere indlæg overfor Skattestyrelsen og med den indgivne klage. Repræsentanten forklarede, at såvel nuværende ejer som tidligere ejer alene har anvendt fartøjet i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning til passagertransport og som følge heraf, blev fartøjet ved købet i 2006 fartøjet overdraget uden moms. Repræsentanten redegjorde herefter for, at der ikke er en definition af "Lystfartøj" i retsgrundlaget, og det beror på en konkret vurdering. Ved denne vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på billeder, fremtoning, det luksuriøse, turbeskrivelser mv., hvorimod repræsentanten finder fartøjet i konstruktion og udformning fremtræder som et fragtskib, ligesom fartøjet også har været klassificeret som cargoskib. Repræsentanten anførte endvidere, at fartøjet udlejes fra selskabet til søsterselskabet, og at der alene pågår erhvervsmæssig udlejning i begge led. Repræsentanten fremhævede præmis 14 i sag C-116/10 (Bacino Charter Company SA) og udledte heraf, at et fartøj fra et selskab til et andet selskab kan omfattes af momsfritagelsen, hvis dette andet selskab benytter fartøjet erhvervsmæssigt, men at det selvsamme fartøj EU-retligt kan være momsmæssigt anderledes stillet i leddet mellem det andet selskab og dettes kun der. Afslutningsvis opsummerede repræsentanten det fremlagte, og henledte opmærksomheden på, at selskabet fastholder, at fartøjet ikke har været til rådighed for aktionærerne til privat anvendelse. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling: Skattestyrelsen har den 6. marts 2024 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har opsummeret i forhold til afgørelsen og tidligere udtalelse, og har hertil tilføjet følgende uddrag: "Skattestyrelsen skal også henvise til, at Landsskatteretten i afgørelse fra 9. februar 2023, sag nr. 20-0012868, offentliggjort som SKM2023.271.LSR tog stilling til hvorvidt fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand var et lystfartøj og den tegnede kaskoforsikring afgiftspligtig. Landsskatteretten fandt at fartøjet skulle anses som et lystfartøj i lovens forstand, og forsikringsselskabet skulle svare afgift af skibes kaskoforsikring. I SKM2007.590.LSR bemærker Landsskatteretten, at det i bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1 nr. 7-9 forudsætter, at fartøjet alene anvendes erhvervsmæssigt. I SKM2023.271.LSR fandt retten, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for at fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) alene var anvendt erhvervsmæssigt. Dette skal sammenholdes med at Landsskatteretten i sammenholdte sager vedrørende selskabets tre aktionærer stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser vedrørende skattepligt af værdi af fri båd til rådighed. Landsskatteretten fandt i afgørelserne, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) skulle anses som en lystbåd. Landsskatteretten lagde i sagen særligt vægt på, at bådens indretning, specifikationer, fotomateriale, markedsføringsmateriale og anvendelse gjorde, at fartøjet fremstod bestemt til fritids- og lystformål. Det forhold, fartøjet efter søfartslovgivningen blev kvalificeret som et lastskib udelukkede ikke, at fartøjet skattemæssigt skulle kvalificeres som en lystbåd. Herudover bemærkede Landsskatteretten videre, at selskabet i forbindelse med både udlejning og salg omtalte fartøjet som en luksus-yacht, som er betegnelsen for en lystbåd, jf. SKM2010.61.VLD. Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med Skattestyrelsens udtalelse i sagsnr. 19-0074766." Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: Selskabets repræsentant er den 21. marts 2024 anført, at Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse af 6. marts 2024 ikke anledning til ændring af de nedlagte påstande eller anbringender, som fastholdes i deres helhed, og har hertil tilføjet følgende uddrag: "1.2 Lejers anvendelse er afgørende Skatteankestyrelsen anfører i Indstillingerne, at "det er den objektive anvendelsesmulighed for slutbruger, nemlig lystsejllads, der har betydning, og ikke ejerens eventuelle anvendelse til udlejning." Dette bestrides. Et selskabs udleje af et fartøj til privatpersoners rekreative benyttelse vil ikke være omfattet af momsfritagelsen. Dette udelukker dog ikke at udlejning i det foregående led kan momsfritages, såfremt det selskab, der lejer fartøjet, benytter det erhvervsmæssigt, og denne erhvervsmæssige udlejning kan f.eks. være mod betaling at stille fartøjet til rådighed for privatpersoners rekreative brug. Skattestyrelsen har da også i de påklagede afgørelser anerkendt, at det er det lejende selskabs anvendelse, der er afgørende, og i den forbindelse anført (s. 19-20) (egen understregning): "Videre fremgår det af EU-afgørelsen C-116/10, præmis 13, at for at udlejningsydelsen kan anses for fritaget, skal lejeren, af det pågældende fartøj, benytte det til en erhvervsmæssig aktivitet. Det er således anvendelsen affartøjet under den enkelte tur, der er afgørende for, om udlejningsydelsen er med eller uden moms." I nærværende sag er der netop tale om, at en afgiftspligtig person, H1-virksomhed, - som ejer af fartøjet — mod vederlag chartrer dette til en anden afgiftspligtig person, H2-virksomhed, der benytter fartøjet erhvervsmæssigt. Udlejningen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) fra H1-virksomhed til H2-virksomhed. udgør derfor udlejning af et fartøj til "sejlads i rum sø" efter momssystemdirektivet og dermed er momsfritaget udlejning efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. 1.3 Landsskatterettens afgørelser om beskatning af fri båd I Indstillingerne henviser Skatteankestyrelsen "i relation tilfartøjets anvendelse" til Landsskatterettens afgørelser i de sammenholdte sager vedrørende selskabets tre aktionærer (18-0020427, 18-0020425, 18-0020429, 190087207, 19-0087217, 19-0088431, 20-0033800, 20-0033805 og 20-0033810). Hertil bemærkes og understreges, at den sporadiske tilstedeværelse hovedaktionærerne har haft om bord på fartøjet udelukkende har været begrundet i driften af den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed, som man søgte at opbygge omkring (red.fartøj.nr.1.fjernet). Det bemærkes, at der hverken i ligningsloven eller momsloven eller i forarbejderne til disse findes hjemmel til anvendelse af ligningslovens bestemmelser som fortolkningsbidrag til momsloven eller vice versa. Den erhvervsmæssigt betingede tilstedeværelse påvirker dermed ikke fartøjets karakter af erhvervsfartøj i momsretlig henseende. 2. SAMMENFATNING Sammenfattende fastholdes det, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) som følge af den erhvervsmæssige udlejning fra H1-virksomhed til H2-virksomhed, der anvender dette i sin erhvervsmæssige udlejning til slutkunder, omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og momssystemdirektivets artikel 148. Det fastholdes tillige, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i kraft af sin størrelse, indretning og registreringer mv. falder uden for lystfartøjsbegrebet efter dansk momsret." Indlæg under retsmødet: Repræsentanten nedlagde påstand og fremsatte anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg. Hertil fremviste repræsentanten en videooptagelse af fartøjet. Skattestyrelsen indstillede, at Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i overensstemmelse med indstillingen og begrundelsen herfor. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som værende et lystfartøj og som følge heraf har anset, at selskabets aktiviteter med fartøjet ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. Retsgrundlag Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 fremgår følgende: "§ 34 Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: --- 7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr." 8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning." Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 148 og artikel 150 (tidl. 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 4 og 5), som er sålydende (uddrag): "Art. 148 Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: a) levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri, dog med undtagelse af proviant til sidstnævnte fartøjer b) … c) levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra a) nævnte fartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande - herunder fiskegrej - der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse fartøjer Art. 150 Stk. 1. Kommissionen forelægger om nødvendigt snarest muligt Rådet forslag med henblik på at præcisereanvendelsesområdet for de i artikel 148 nævnte fritagelser og de nærmere regler for deres praktiske gennemførelse. Stk. 2. Indtil de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft, kan medlemsstaterne begrænse omfanget af de fritagelser, der er omhandlet i artikel 148, litra a) og b)." Med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 150, stk. 2 (tidl. 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 4) og artikel 394 (tidl. 6. momsdirektivs artikel 27, stk. 5) har den danske stat den 21. december 1977 meddelt Kommissionen en forenklingsforanstaltning i forhold til artikel 148, litra a) og c) hvorefter de fartøjer, som er nævnt i direktivet, skal anses som: "skibe med en bruttotonnage på 5 ton eller en bruttoregistertonnage på 5 ton eller derover, bortset fra lystfartøjer". Landsskatterettens begrundelse og resultat Fritaget for moms er ifølge momssystemdirektivets artikel 148 blandt andet udlejning af fartøjer, der anvendes til visse nærmere definerede erhvervsmæssige sejladser i rum sø. Denne fritagelsesbestemmelse er gennemført i dansk ret ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Den ved momssystemdirektivets artikel 148, litra a, gennemførte sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig sejlads i rum sø og øvrige sejladser er således i dansk ret udformet som en sondring mellem henholdsvis "skibe" og "lystfartøjer''. Retten skal således afklare hvorvidt selskabets fartøj kan betegnes som et lystfartøj som meddelt, jf. momssystemdirektivets artikel 150, stk. 2. Begreberne "skibe" og "lystfartøjer" er ikke nærmere defineret i lov eller lovforarbejder, jf. Folketingstidende 1966-67 (2. saml.), Tillæg A, spalte 325 f., ved hvilken lovændring bestemmelsen første gang blev indsat. Da der i momslovens § 34, er tale om undtagelser til det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver levering af goder eller tjenesteydelser, der mod vederlag udføres af en afgiftspligtig person, synes en indskrænkende fortolkning af begrebet at stemme bedst overens med EU-domstolens praksis. Således har EF-domstolen blandt andet i de forenede sager C-181/04- C183/04 (Elmeka NE), præmis 15 fastslået, at momsfritagelsesbestemmelsen i sjette direktivs artikel 15, nr. 4, litra a) skal fortolkes strengt, da den udgør en undtagelse til hovedreglen om momspligt. Der skal endvidere ved fortolkningen henses til, jf. momssystemdirektivets artikel 150, stk. 2, at nationale forenklingsforanstaltninger alene kan begrænse af omfanget af fritagelsen, der er omhandlet i artikel 148, litra a), og ikke udvide fritagelsen. Om begrebet "lystfartøjer" indeholder Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.3.1 , følgende fortolkningsbidrag (rettens fremhævning): "Afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej. Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre." Af specifikationerne for fartøjet fremgår det blandt andet, at fartøjet er indrettet til 12 overnattende passagerer ombord ved sejlads, og at sejlads kræver et mandskab på mindst 5 personer. Endvidere beskrives fartøjet som et af de få tilbageværende super yachts på markedet, som er velegnet til såvel kyst- og langdistancesejlads. Hertil kommer, at fartøjet er udstyret med diverse "toys" og landgangsbåde, som står til afbenyttelse for slutbrugerne. Det følger af Vestre Landsrets dom af 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR , at afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, indretning og fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. På baggrund af de fremlagte oplysninger om fartøjet blandt andet i form af beskrivelse og specifikationer, fotomateriale og markedsføringsmateriale finder landsskatteretten, at fartøjet både fremstår og er benævnt som et lystfartøj, der er bestemt til fritids- og lystformål, og må derfor anses for omfattet af begrebet "lystfartøj" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Hertil kommer, at H1-virksomhed både i Y1-land og i Y4-by har fået fartøjet klassificeret som "Commercial Yacht" og har modtaget Safe Manning Document" letters med krav til besætning i henhold til denne klassifikation. Retten tillægger det i den forbindelse ingen betydning, at fartøjet tidligere har sejlet under en klassifikation som "Cargo Ship" i Y1-land og med et dertil hørende lavere krav til besætningsstørrelse. Landsskatteretten finder ikke, at der i nærværende sag er tale om et tvivlstilfælde som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.3.1 , idet retten finder, at fartøjet objektivt fremstår som et lystfartøj ud fra sine karakteristika og indretning, og derved er en bedømmelse af selskabets anvendelse af fartøjet ikke relevant. Det forhold, at selskabet har en erhvervsmæssig udlejning til slutbrugere, tillægger retten således ingen betydning for momspligten. Det er den objektive anvendelsesmulighed for slutbrugere, nemlig lystsejlads, der har betydning, og ikke ejerens eventuelle anvendelse til udlejning. Hertil kommer, at vurderingen findes at være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, jf. sag C-116/10 (Bacino Charter Company SA), særligt her, hvor slutbrugere, herunder aktionærerne og deres private relationer, stilles et fartøj med besætning til rådighed for private og rekreative formål. I relation til fartøjets anvendelse, har Landsskatteretten i sammenholdte sager vedrørende selskabets tre aktionærer med sagsnummer 18-0020425, 18-0020427, 18-0020429, 19-0087207, 19-0087217, 19-0088431, 20-0033800, 20-0033805 og 20-0033810 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser vedrørende skattepligt af værdi af fri båd til rådighed. Herefter, og under henvisning til momslovens §§ 4, stk. 1 og 34, stk. 1, nr. 7 og 8, stadfæstes således Skattestyrelsens afgørelse. …" Regelgrundlaget Der henvises til Landsskatterettens kendelser. Parternes synspunkter H1-virksomhed og H2-virksomhed har i deres påstandsdokument anført: "… HOVEDANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) udelukkende er erhvervet til brug for H1-virksomhed’s erhvervsmæssige aktiviteter i form af udlejning mod vederlag til H2-virksomhed til brug for dette selskabs kommercielle aktiviteter, og dermed opfylder betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Videre gøres det for det andet helt overordnet gældende, at H1-virksomhed er berettiget til at modtage leveringer af varer og ydelser vedrørende fartøjets reparationer, vedligeholdelse, forsyning m.v. uden moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Endelig gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i kraft af sin konstruktion, indretning, registreringer og fremtoning ikke er omfattet af momslovens definition på et lystfartøj. Ovennævnte hovedanbringender uddybes nedenfor. 2 RETSGRUNDLAGET Det følger af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, at udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover - bortset fra lystfartøjer - og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disse skibes faste udstyr, er fritaget for moms. Videre følger det af momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, at nødvendigt udstyr, der leveres til brug ombord på skibe i udenrigsfart - bortset fra lystfartøjer - og ydelser, der præsteres for sådanne skibe, er fritaget for moms. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, implementerer momssystemdirektivets artikel 148, litra a) og c). De tilsvarende bestemmelser fandtes tidligere i artikel 15, nr. 4 og nr. 5 i sjette momsdirektiv (direktiv 77/388/EØS af 17. maj 1977). Den i momssystemdirektivets artikel 148, litra a), beskrevne sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig "sejlads i rum sø" og øvrige sejladser er i dansk ret udformet som en sondring mellem henholdsvis "skibe" og "lystfartøjer" . Hverken momsloven, dens forarbejder eller momssystemdirektivet indeholder en nærmere definition af, hvad der forstås ved "skibe" og "lystfartøjer" . Vestre Landsret har i dom af den 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR , taget stilling til, hvilke momenter der skal indgå i vurderingen af, om et fartøj kan betragtes som et "lystfartøj" . Landsretten fastslog bl.a. følgende i præmisserne: "Der ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål." Efter en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger om fartøjet, bl.a. i form af beskrivelser og specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringsmateriale, fandt landsretten herefter, at det i sagen omhandlede fartøj fremstod som et "lystfartøj" bestemt til fritids- og lystformål. Dette med den følge, at fartøjet ikke kunne omfattes af momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, hvorefter salget af fartøjet blev anset for momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Dommen fra Vestre Landsret illustrerer, at der ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et "lystfartøj" eller et "skib" i momsmæssig henseende, må foretages en samlet vurdering af sagens faktuelle forhold, hvorved der navnlig lægges vægt på det konkrete fartøjs konstruktion, indretning og fremtoning. Tilsvarende fremgår det af Den juridiske vejledning 2025-2, D.A.10.1.3.1 under afsnittet "Begreberne skibe og lystfartøjer", at der for så vidt angår begrebet "lystfartøjer" er indarbejdet en fast administrativ praksis, hvorefter der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering og på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. Videre fremgår det, at der for så vidt angår anvendelsen af begrebet "skib" skal lægges vægt på de samme kriterier, som for "lystfartøjer" . Med særlig betydning for sagerne skal endvidere fremhæves EU-Domstolens dom i sagen C-116/10 Bacino Charter Company af 22. december 2010. Sagen C-116/10 Bacino Charter Company vedrørte et selskab, der regelmæssigt og mod vederlag stillede et af selskabet ejet fartøj med besætning til rådighed for fysiske personer med henblik på disse personers benyttelse af fartøj til rekreative formål. Selskabet afregnede ikke moms af disse leverancer foretaget til fysiske personer. Sagens tvistepunkt var nærmere, om selskabet var berettiget til at anse dets udlejning af fartøjet med besætning til fysiske personer som momsfritaget, eller om selskabets leverancer skulle anses som momspligtige. I dommen fastslog EU-Domstolen i præmis 13, at for at en udlejningsydelse kan fritages i medfør af denne bestemmelse (momssystemdirektivets artikel 148, litra c), skal lejeren af det pågældende fartøj benytte fartøjet til en erhvervsmæssig aktivitet. I forlængelse heraf fremgår følgende af præmis 14: "Det følger heraf, at hvis fartøjet udlejes til personer, der udelukkende benytter det til rekreative formål og ikke med kommerciel gevinst for øje, uden for enhver form for erhvervsmæssig aktivitet, opfylder udlejningsydelsen ikke betingelserne for momsfritagelse i sjette direktivs artikel 15, nr. 5)" Det følger således af EU-Domstolens præmisser, at ved vurderingen af, hvorvidt en transaktion kan omfattes af momsfritagelsen, er det af afgørende betydning, hvad lejeren af det pågældende fartøj benytter fartøjet til, og hvorvidt denne benyttelse udelukkende er af rekreativ karakter og uden for enhver form for erhvervsmæssig aktivitet. Eftersom fartøjet i den konkrete sag blev udlejet af et selskab til fysiske personer med henblik på disse personers benyttelse af fartøjet til rent private formål, fandt EU-Domstolen, at momsfritagelsen ikke kunne anvendes på udlejningsydelsen, jf. præmis 17. Som følge heraf, blev selskabet anset for momspligtig af udlejningen. 3 DE KONKRETE SAGER Som det udtrykkeligt fremgår af EU-Domstolens præmisser i sagen C116/10 Bacino Charter Company , er det en forudsætning for, at en udlejningsydelse kan fritages i medfør af momssystemdirektivets artikel 148, litra c, at lejeren af det pågældende fartøj benytter fartøjet til en erhvervsmæssig aktivitet. I de for retten indbragte sager følger det af de faktiske forhold, at ét afgiftspligtigt subjekt, H1-virksomhed, der ejer fartøjet, mod vederlag chartrer dette til et andet afgiftspligtigt subjekt, H2-virksomhed, der benytter fartøjet erhvervsmæssigt. De faktiske forhold i de sager, der er indbragt for retten, er således ikke sammenlignelige med faktum i sagen C-116/10 Bacino Charter Company , hvor et selskab udlejede et fartøj direkte til privatpersoner med henblik på disse personers benyttelse af fartøjet til rekreative formål. EU-dommen kan endvidere ikke udelukke, at udlejningsydelser kan momsfritages efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, i et forudgående led, dvs. mellem H1-virksomhed og H2-virksomhed, når H2-virksomhed ikke udelukkende lejer fartøjet af H1-virksomhed til rekreative formål, men derimod som led i en erhvervsmæssig udlejningsaktivitet, hvorefter fartøjet i andet led, dvs. mellem H2-virksomhed og den endelige slutbruger, udlejes og stilles til rådighed for privatpersoner til disse personers fritidsformål. I sagerne for H1-virksomhed og H2-virksomhed er det således det lejende selskab - H2-virksomhed’s - erhvervsmæssige anvendelse af (red.fartøj.nr.1.fjernet) til udlejning/chartring, der er afgørende for den momsmæssige kvalifikation af udlejningsydelsen. Det gøres gældende, at udlejningen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) har haft karakter af erhvervsmæssig udlejning. Det fremgår bl.a., at (red.fartøj.nr.1.fjernet) har været registreret som et "General Cargo Ship" i fartøjets skibsregistreringer, og at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i perioden fra den 2. maj 2013 til den 1. maj 2018 af de Y1-nationalitet myndigheder blev klassificeret som en "Commercial Yacht", jf. bilag 8. Af "Certificate of Class for Commercial Yachts" fremgår det også, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) udgjorde en "Commercial Yacht", hvorved forstås en kommerciel anvendt båd, jf. bilag 9. Allerede som følge af, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) har været registreret som "Commercial Yacht", og ikke som en "Pleasure Yacht," som fartøjet i SKM2010.61.VLR , kan det lægges til grund, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke udelukkende har været anvendt af lejeren til rekreative formål, hvilket udtrykkeligt fremgår som en forudsætning for at kunne omfattes af momsfritagelsen i sagen C-116/10 Bacino Charter Company , præmis 14. Med henblik på at fremme udlejningen har H2-virksomhed haft indgået aftaler med charteragenter, gennemført adskillige markedsføringstiltag, afholdt en lang række events og drevet hotelskibsdrift via (red.hjemmeside.nr.3.fjernet), hvilket klart understøtter, at fartøjet har været målrettet erhvervsmæssig anvendelse. (red.fartøj.nr.1.fjernet) indretning og fremtoning, jf. det fremlagte videomateriale i bilag 10, viser også, at fartøjet er designet til kommerciel anvendelse. Dette understøttes desuden af (red.fartøj.nr.1.fjernet) konstruktionsmæssige forhold, det omfattende brandslukningssystem, den påkrævede skiltning og det store motorrum, hvilket ikke kan anses for sædvanligt udstyr på et traditionelt lystfartøj. Hertil kommer, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) bl.a. i kraft af sin størrelse kræver en professionel besætning på seks til syv personer for at være sejldygtigt, hvilket også adskiller sig fra et traditionelt lystfartøj, som typisk kan sejles af én/to personer afhængigt af fartøjets størrelse. H2-virksomhed’s udlejning af (red.fartøj.nr.1.fjernet) til slutbrugere, der anvender fartøjet til fritids- og lystformål, ændrer ikke fartøjets objektive karakter som værende et stort, fastbemandet og myndighedsgodkendt erhvervsfartøj, som udelukkende har været anvendt i erhvervsmæssigt øjemed. Hertil kommer, at selve formålet med anskaffelsen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) tillige var forretningsmæssigt begrundet, idet aktionærerne ønskede at udvide selskabets hidtidige erhvervsaktiviteter i offshore-branchen. (red.fartøj.nr.1.fjernet) har således i alle henseender haft til formål og været anvendt som et kommercielt driftsskib. Eftersom (red.fartøj.nr.1.fjernet) registreringer, konstruktion, indretning og anvendelse understøtter, at fartøjet ikke kan anses for et "lystfartøj" , og idet (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke udelukkende har været anvendt af lejeren til rekreative formål, skal H1-virksomhed’s udlejning af (red.fartøj.nr.1.fjernet) til H2-virksomhed, og dennes modtagelse af leverancer, anses som omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8. …" Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at fartøjet "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" efter sin art, indretning og slutbrugeres benyttelse til rekreative formål er omfattet af lystfartøjsbegrebet i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 (MS5), hvorfor H1-virksomhed’s udlejning af fartøjet til H2-virksomhed ikke er omfattet af fritagelsen i nr. 7, men er momspligtig i medfør af hovedreglen i momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (MS4). Leveringer af udstyr til fartøjet er af samme grund ikke momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Herom bemærker ministeriet nærmere: 3.1 Momsloven og retspraksis hertil Af hovedreglen i momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., følger, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, fremgår: "§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: (…) 7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr. 8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning." De nugældende bestemmelser er affattet ved ændringslov nr. 524 af 17. juni 2008 (MS8). Af de særlige bemærkninger til nr. 7 og 8 (MS12) fremgår, at bestemmelserne svarer til de hidtil gældende regler vedrørende skibe i den dagældende momslov. Disse regler var affattet ved momsloven fra 1994 (MS14). Af de særlige bemærkninger til 1994-momslovens § 34, stk. 1, nr. 7-9 (MS23), fremgår, at reglerne svarede til den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 7-9. Reglerne i nr. 7 og 8 var affattet ved momsloven fra 1967, § 12, stk. 1, litra e og f (MS31), som justeret ved ændringslov nr. 462 af 15. december 1967 (MS37) (nedsættelse af vægtgrænsen fra 20 BRT til 5 BRT). Af de særlige bemærkninger til den dagældende momslovs § 12, fremgår (MS36): "Som en udvidelse i forhold til de tidligere lovforslag er det i punkt e foreslået, at afgiftsfritagelsen også skal omfatte nødvendigt udstyr og proviant, der leveres til brug om bord i luftfartøjer og skibe i udenrigs fart, bortset fra lystfartøjer . Bestemmelsen svarer til reglerne i den gældende lov om almindelig omsætningsafgift. I punkt f er det foreslået, at afgiftsfriheden tillige omfatter reparations-, vedligeholdelses - og installationsarbejde på de nævnte fartøjer ." (understreget her). Det anførte i forarbejderne til den dagældende momslovs § 12, stk. 1, litra e og f, som citeret ovenfor, om, at bestemmelserne svarer til reglerne i den gældende lov om almindelig omsætningsafgift, henviser tilbage til lov nr. 211 af 16. juni 1962 om almindelig omsætningsafgift (MS42), hvorefter afgiftspligten ikke omfattede blandt andet skibe, både og andet flydende materiel, "bortset fra lystfartøjer" , jf. lovens § 2, 2. pkt. Lystfartøjer var altså - i modsætning til andre fartøjer - ikke omfattet af fritagelsen. Af forarbejderne til bestemmelsen (MS44) fremgår det, at skibe blev foreslået holdt uden for afgiften, "fordi disse transportmidler væsentligst arbejder i international konkurrence." Vestre Landsret har i SKM2010.61.VLR (MS64) fastslået, at da det omhandlede fartøj fremstod som et lystfartøj, var den påberåbte momsfritagelsesbestemmelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8 (MS5), uanvendelig. Sagen angik, hvorvidt der skulle beregnes moms af salgsprisen ved salget af fartøjet. Sagsøgeren gjorde gældende, at fartøjet var omfattet af bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Landsretten lagde vægt på, at fartøjet efter dets konstruktion, indretning og fremtoning fremstod som bestemt til fritids- og lystformål, ligesom fartøjet under bygningen havde været registreret som lystfartøj. Det kunne herimod ikke tillægges afgørende betydning, at fartøjet var udstyret således, at det kunne godkendes til erhvervsmæssig udlejning, og at en sådan registrering faktisk fandt sted. Landsretten tiltrådte herefter, at salget ikke var omfattet af bestemmelsen om afgiftsfritagelse. 3.2 Momssystemdirektivet og Domstolens praksis hertil Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 (MS5), gennemfører momssystemdirektivets artikel 148, stk. 1, litra a og c, der er sålydende (MS49): "Artikel 148 Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: a) levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri, dog med undtagelse af proviant til sidstnævnte fartøjer (…) c) levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra a) nævnte fartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande — herunder fiskegrej — der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse fartøjer" Lystfartøjer benyttes hverken til passagerbefordring (befordring af passagerer fra A til B), eller til handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, og er derfor ikke omfattet af de nævnte fritagelser, hvilket også er fastslået af EU-Domstolen. Domstolen har i sin faste praksis vedrørende fritagelserne i momssystemdirektivets artikel 148, litra a og c (MS49) (tidligere 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 4 og 5 - MS56), fastslået, at fritagelserne skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra direktivets almindelige princip, hvorefter omsætningsafgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der mod vederlag udføres af en afgiftspligtig person, jf. f.eks. dom i de forenede sager C-181/04 - C183/04, Emelka, præmis 15 og 20 (MS173). Domstolen har endvidere udtalt, at transaktioner bestemt til forsyning af fartøjer som nævnt i 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 4, er fritaget for afgift, fordi de kan sammenlignes med eksporttransaktioner, jf. Emelka-dommen, præmis 21. I dommen i sag C-116/10, Bacino Charter Company (MS168) fastslog Domstolen, at for at en udlejningsydelse omfattet af 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 5 (momssystemdirektivets artikel 148, litra c) kan fritages i medfør af denne bestemmelse, skal lejeren af det pågældende fartøj benytte dette til erhvervsmæssig aktivitet (præmis 13). Det følger heraf, at hvis fartøjet udlejes til personer, der udelukkende benytter det til rekreative formål og ikke med kommerciel gevinst for øje, uden for enhver form for erhvervsmæssig aktivitet, opfylder udlejningsydelsen ikke de udtrykkelige betingelser for momsfritagelse (præmis 14). Af dommen fremgår videre (MS171): "16. Fortolkningen, der fremgår af denne doms præmis 13 og 14, understøttes desuden af formålet med fritagelsesordningen fastsat i sjette direktivs artikel 15, hvilket for så vidt angår eksporttransaktioner, lignende transaktioner og international transport består i at overholde princippet om, at beskatning af varer eller tjenesteydelser skal ske på bestemmelsesstedet (jf. dom af 18.10.2007, sag C-97/06, Navicon, Sml. I, s. 8755, præmis 29). 17. På denne baggrund kan fritagelsen i sjette direktivs artikel 15, nr. 5), ikke anvendes på udlejningsydelser vedrørende et fartøj til aftagere, der har til hensigt at benytte det til rent private formål, som endelige forbrugere. 18. Det bemærkes også, at det i betragtningerne til forslaget til Rådets sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, der blev forelagt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 29. juni 1973, udtrykkeligt angives, at forlystelsesbåde er undtaget fra fritagelsen i direktivets artikel 15, nr. 5), og at tjenesteydelser til endeligt forbrug med tilknytning hertil skal pålægges moms. Disse betragtninger understøtter, at udlejningsydelser vedrørende fartøjer til endelige forbrugere, der anvender dem til rekreative formål eller forlystelse, er udelukket fra denne fritagelses anvendelsesområde. 19. Det følger i øvrigt af Domstolens faste praksis, at en fritagelse for moms skal fortolkes strengt, da den udgør en undtagelse fra det almindelige princip, hvorefter denne afgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der mod vederlag udføres af en afgiftspligtig person (jf. bl.a. dom af 26.6.1990, sag C-185/89, Velker International Oil Company, Sml. I, s. 2561, præmis 19, og af 14.9.2006, forenede sager C181/04 - C-183/04, Elmeka, Sml. I, s. 8167, præmis 15)." (min understregning). Det afgørende for fritagelserne er således, hvad den endelige slutbruger benytter fartøjet til. Såfremt fartøjet anvendes til rekreative formål som lystfartøj af den endelige slutbruger, finder fritagelserne ikke anvendelse. Dette harmonerer ligeledes med formålet med fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 148, litra a, som er at fremme international transport, jf. sag C-291/18, Grup Servicii Petroliere, præmis 25 (MS161). 3.3 Den konkrete sag Vestre Landsret har i den ovenfor omtalte SKM2010.61.VLR (MS64) udtalt, at den i momssystemdirektivets artikel 148, litra a (MS49), beskrevne sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig sejlads i rum sø og øvrige sejladser i dansk ret ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 (MS5), fastsat som en sondring mellem henholdsvis skibe (med en mindste bruttotonnage eller bruttoregistertonnage) og lystfartøjer. Da momslovens § 34 er en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i lovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (MS4), hvorefter moms skal opkræves af enhver levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, skal der anlægges en streng fortolkning ved fastlæggelse af hvilke leveringer, der er afgiftsfri, jf. Vestre Landsrets dom. Som anført i den nævnte landsretsdom, er der hverken i momsloven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet ’lystfartøj’ bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål som fastslået af Vestre Landsret. På baggrund af de foreliggende oplysninger, bl.a. i form af beskrivelse og specifikationer, videomateriale og markedsføringsmateriale, fremstår "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, og fartøjet må derfor anses for omfattet af begrebet "lystfartøjer" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 (MS5). (red.fartøj.nr.1.fjernet) blev således i de omhandlede perioder for en månedlig leje på 130.000 kr. udlejet fra H1-virksomhed til H2-virksomhed, som anvendte fartøjet som udlejningsyacht, hvor slutbrugere blandt andet kunne leje fartøjet gennem G4-virksomhed, der ifølge sin hjemmeside specialiserer sig i "yacht sales & purchase, luxury yacht charter and yacht management" . På G4-virksomhed’s hjemmeside var det omhandlede fartøj betegnet som en "Luxury Motor Yacht" , jf. eksempelvis udskrift fra G4-virksomheds hjemmeside fra årene 2012-2017, som gengivet i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 4, 2. sidste og sidste citat). Det fremgår desuden af fartøjets brochure (bilag 1, side 5, øverst), at: "Naturally we can cater for most water sports such as scuba diving, waterskiing, fishing and snorkelling to mention a few and our fast tender-boat is at your disposal for making shorter excursions where the ship may not venture including caves, beaches, shallow snorkelling sites etc. Luxury picnics can be arranged as can drop off and pick up times to allow for full privacy." Der er for fartøjet udstedt et "Certificate of class for commercial Yachts" den 15. september 2014, hvor fartøjet blev kvalificeret som "Yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelwe (12) passengers" med navigation "short range" , jf. bilag 9. Inden da var fartøjet registreret som et “Motor Yacht" , jf. det ovenfor anførte i afsnit 2. (red.fartøj.nr.1.fjernet) var således i perioden bestemt, anvendt, markedsført og registreret som værende en "yacht", der er klassificeringen af en lystbåd, jf. SKM2010.61.VLR (MS64). En sådan anvendelse af fartøjet er i øvrigt ikke omfattet af formålet med momsfritagelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 (MS5), som er at fremme international transport, eftersom anvendelsen ikke kan sidestilles med eksporttransaktioner, jf. Emelka-dommen, præmis 21 (MS173). Det er uden betydning, om H2-virksomhed chartrede lystfartøjet af H1-virksomhed som led i en erhvervsmæssig udlejningsaktivitet udøvet af H2-virksomhed, da de endelige slutbrugere (chartertagere) lejede fartøjet af H2-virksomhed til rekreative formål, jf. SKM2010.61.VLR , hvor landsretten blandt andet fastslog, at det var slutbrugerens brug af fartøjet, der er afgørende for bedømmelsen af, om betingelserne for momsfritagelse er opfyldt. Det er fartøjets art, indretning og benyttelse, der er bestemmende for, om fritagelserne finder anvendelse. Den foreliggende sag angår som nævnt perioderne fra den 1. juni 2013 til og med 2017, og det er derfor uden betydning, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2011 var indregistreret på Y1-land som et "General Cargo Ship" (bilag 6). Det er sagsøgernes synspunkt, at ændringen af klassificeringen til et "Motor Yacht" alene skete ud fra et kommercielt begrundet ønske fra ejerne og ikke på baggrund af skibets karakteristika (stævningerne, side 8, 1. afsnit). Dette bestrides. SKM2024.346.BR (MS139) angik som nævnt ovenfor blandt andet om fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) var en lystbåd som omhandlet i ligningslovens § 16 A, stk. 6 i indkomstårene 2012 til 2016. Under hovedforhandlingen forklarede den tidligere kaptajn på (red.fartøj.nr.1.fjernet) (kaptajnen er benævnt "IN" i dommen) følgende: "[(red.fartøj.nr.1.fjernet)] blev oprindeligt bygget til offshore som vagtskib og blev bygget om til en lystyacht, hvor skibet blev forlænget i begge ender. Da [IA] købte [(red.fartøj.nr.1.fjernet)], lavede han nogle indendørs ombygninger, såsom saloner og lignende." (min understregning). (red.fartøj.nr.1.fjernet) var således konstrueret - efter specifikt ønske fra ejerne - til at være et lystfartøj forud for den periode, som den foreliggende sag angår (1. juni 2013 til og med 2017). (red.fartøj.nr.1.fjernet) opnåede da også efter ombygningen klassificering som "Motor Yacht" , jf. eksempelvis bilag 9. Ministeriet bemærker, at den pågældende person der afgav forklaring (i dommen benævnt "IN") var kaptajn på (red.fartøj.nr.1.fjernet) frem til april 2012. Det er ligeledes udokumenteret, som anført af sagsøgerne i stævningen side 8, tredjesidste afsnit, at baggrunden for anskaffelsen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) var et ønske om at udvide selskabets hidtidige erhvervsaktiviteter i offshore branchen. Det bemærkes herved, at både den tidligere kaptajn og IA’s to børn, IE og IC, sammenstemmende forklarede under hovedforhandlingen i SKM2024.346.BR , at (red.fartøj.nr.1.fjernet) blev købt det formål at udleje lystyachter i Y14-region. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det afgørende for afgrænsningen af, om fartøjet "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" må anses for at være et "skib" eller et "lystfartøj" i momslovens forstand må ud fra en naturlig sproglig forståelse bero på, om fartøjet, der ubestridt har en bruttotonage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, efter sin konstruktion, indretning og fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål, jf. Vestre Landsrets dom af 21. december 2009 ( SKM2010.61.VLR ). Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne om (red.fartøj.nr.1.fjernet) i de relevante perioder strækkende sig fra den 1. juni 2013 til og med 2017, at fartøjet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og nr. 8. Der er herved særligt lagt vægt på, at det er ubestridt, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) den 12. november 2013 blev registreret i Y4-by som "motor yacht". Den 15. september 2014 har G3-virksomhed udstedt "Certificate of class for commercial Yachts", hvoraf det fremgår, at fartøjet er klassificeret som "Yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve (12) passengers" med navigation "short range". Fartøjets type er i "Safe Manning Document" af 2. maj 2013 oplyst som "Commercial Yacht", og i dokumentet af november 2013 blev aktivitetsområdet begrænset til "Y5-landområde/Y6-landområde" og typen af rejser til "coastal". Af Landsskatterettens og Skattestyrelsens afgørelser fremgår endvidere, at H2-virksomhed, der har været momsregistreret i Danmark siden den 1. juni 2013, i sin anmodning af 26. august 2013 om momsregistrering til Erhvervsstyrelsen oplyste, at "Selskabet driver korttidsudlejning (lystfartøj) af skibe fra Y7-by til Y8-by". Af fartøjets hjemmeside fremgik blandt andet, at der er plads til 12 gæster i 7 kabiner og 10 personaler, at det er muligt at dyrke vandsport, herunder snorkling, windsurfing og vandski, at der er et sundeck, diningroom, tearoom, bar, english saloon, master suite, to VIP suites og 4 guestroom suites. Den 28. maj 2012 indgik H2-virksomhed en agentaftale med G4-virksomhed om fartøjet. På G4-virksomhed’s hjemmeside blev (red.fartøj.nr.1.fjernet) beskrevet som en "luxury motor yacht for charter". På hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) oplistet en række vandsportsfaciliteter ombord, ligesom det anføres, at det er "the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends". At (red.fartøj.nr.1.fjernet) må anses for at være et lystfartøj i momsretlig henseende støttes endvidere af en forevist video optaget af skibet juli 2024, der viser værelser og spiselokaler, og af forklaring afgivet i Y7-by’s Byret af fartøjets kaptajn indtil april 2012, som den er gengivet i dom af 8. april 2024, herunder om, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) blev bygget om til en lystyacht. Retten finder, at det forhold, at H1-virksomhed har udlejet (red.fartøj.nr.1.fjernet) til søsterselskabet H2-virksomhed, der har foretaget erhvervsmæssig udlejning til slutbrugerne, ikke kan føre til et andet resultat. Retten tager herefter Skatteministeriet Departementets frifindelsespåstande til følge. Efter sagernes udfald må Skatteministeriet Departementet anses for at have vundet sagerne. H1-virksomhed og H2-virksomhed skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne er efter sagernes værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. inkl. moms i hver sag. Retten har lagt vægt på, at de to sager er behandlet samlet og i det væsentlige har vedrørt samme faktum og juridiske spørgsmål. Sagsøgte Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte Skatteministeriet Departementet frifindes. I sagen BS-61621/2024 skal sagsøgeren H1-virksomhed til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 80.000 kr. I sagen BS-62983/2024 skal sagsøgeren H2-virksomhed til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 80.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.