Begunstigende forvaltningsakter – Henlæggelse af indkomstår og straffesag

Sag BS-62821/2023-ODE Parter A (v/ advokat Nis Stemann Knudsen) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Hossam Farooq Khawaja) Denne afgørelse er truffet af dommer Alex Nymark. Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 21. december 2023, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende påstande: Principialt: At sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 nedsættes med kr. 116.190,00 2013 nedsættes med kr. 307.293,00 2014 nedsættes med kr. 170.872,00 2015 nedsættes med kr. 178.398,00 2016 nedsættes med henholdsvis kr. 328.197,00 og kr. 70.730,00 2017 nedsættes med kr. 355.994,00 og 2018 nedsættes med kr. 216.974,00 At sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst for indkomstårene 2013 nedsættes med kr. 12.432,00 2014 nedsættes med kr. 37.671,00 2015 nedsættes med kr. 53.168,00 2016 nedsættes med henholdsvis kr. 157.662,00 og kr. 53.851,00 2017 nedsættes med € 45.683,00 og 2018 nedsættes med henholdsvis kr. 299.454,00 og PLN 379.615,00. Subsidiært: Indkomsterne nedsættes med et af retten fastsat mindre beløb. Mere subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Landsskatteretten traf den 1. november 2023 fire afgørelser, jf. sagens bilag 1-4, den digitale sags ekstrakt side 617, 653, 671 og 701. Sagsøgeren indgik den 8. april 2003 en direktøraftale med G1-virksomhed (i det følgende G1-virksomhed), Y1-adresse, med faren, IA. Sagsøgeren skulle lede selskabet, og vederlaget blev fastsat til 2.400 euro månedligt. Der foreligger en række tillæg til kontrakten, hvoraf fremgår, at fra og med 2003 ville sagsøgeren udover månedslønnen modtage en 13. og 14. løn svarende til den månedlige løn. Fra 1. maj 2009 blev månedslønnen sat op til 6.500 euro, og fra 1. januar 2013 blev sagsøgerens arbejdstid halveret og månedslønnen sat til 5.000 euro. Fra 1. november 2019 blev månedslønnen hævet til 5.500 euro. Fra den 1. december 2019 blev månedslønnen nedsat til 3.000 euro, og fra den 1. februar 2020 ville der ikke længere blive udbetalt løn. Sideløbende fik sagsøgeren indtægter i Schweiz, og i den forbindelse besvarede han en forespørgsel fra Cantonskatteforvaltningen Zürich, jf. oversættelsen på side 99, hvori han blandt andet anførte, at hans hovedlivscenter siden ca. 2002 har været i Y2-by i Tyskland, og han vedlagde blandt andet dokumentation for en sygeforsikring i Y2-by hos G2-virksomhed. Han anførte tillige, at han i 2007 boede i Tyskland sammen med sin far og søster på Y1-adresse, i et hus på ca. 400 m², som faren ejede. Opholdet i Schweiz havde et uddannelsesformål, og i den forbindelse havde han lejet et lille værelse på 15 m² i en studenterbolig. Cantonens svar, jf. side 104, var, at de schweiziske myndigheder for så vidt angår 2007 vurderede, at sagsøgerens primære skattedomicil var i Tyskland. Sagsøgeren havde i perioden 2012 til 2015 lønindtægter fra G1-virksomhed, tyske lejeindtægter og tyske kapitalindkomster på samlet i alt 301.637 euro, 239.368 euro, 144.412 euro og 322.683 euro, jf. side 105. Sagsøgeren blev af Y3-universitet i et brev af 30. april 2012 stilet til sin adresse på Y4-adresse ansat som (red.stilling.nr.1.fjernet) fra 1. august 2012 til 31. juli 2016 på overenskomstmæssige vilkår med AC med en årsløn på 376.943 kr. inklusiv et tillæg, der pr. 1. april 2012 ville stige til 381.857,87 kr. De med ansættelsen forbundne pligter vil blive beskrevet under forklaringerne. Sagsøgeren og IC lejede pr. 15. marts 2013 en lejlighed på Y5-adresse, på 104 m². Sagsøgte har under sagen fremlagt en oversigt over brugen af sagsøgerens betalingskort for at illustrere, at sagsøgeren fortrinsvis har opholdt sig i Danmark og således ikke udført arbejde i væsentligt omfang i Y2-by i sit firma. Sagsøgeren har anført, at den del af betalingerne omhandler køb af togbilletter til udlandet, og har derudover fremlagt bilag 79, side 151, der er en e-mail tjek ind-invitation den 18. juni 2013 fra Y6-by til Y7-by, for sagsøgeren og IC, bilag 80, side 155, en e-mail tjek ind-invitation til sagsøgeren og IC, den 23. juni 2013 fra Y8-by til Y7-by, en booking.com-reservation af et hotel på Y9-hotel, for to fra den 19. november 2013 til den 21. november 2013 og bilag 82, side 161, en siddepladsreservation på et tog den 21. november 2013 fra Y10-by til Y2-by med to sædereservationer. Sagsøgeren har endvidere fremlagt bilag 76, side 157, om en kontanthævning den 13. august 2023 af 5.000 euro fra F1-banks filial i Y2-by på Y11-adresse. Skattestyrelsen, Udland, ændrede den 15. marts 2021 sagsøgerens skat for indkomstårene 2012 til 2016, jf. bilag E, side 415. Afgørelsen beror i det væsentlige på ikke selvangivne indtægter over for de danske myndigheder, men samtidig også lempelser for den skat, der de facto var betalt til henholdsvis de polske og schweiziske myndigheder. De polske skatteoplysninger er fremlagt som bilag 13, jf. side 163 og frem. Selvangivelsen for 2013 er sandsynligvis modtaget hos de polske myndigheder den 27. april 2014 og er oversat på side 897, side 907 og side 709 ff. Kapitalindkomsten fremgår af side 908. Forholdet til de schweiziske skattemyndigheder fremgår af bilag 83 og side 1.114, der vedrørende 2012 er oversat på side 1.069. På side 1.052 omhandles 2013, på side 1.058 2014, side 1.061 2015 og side 712 f 2016 samt side 1.066 2017. Ejendommen Y1-adresse er beskrevet på side 869 ff, og der er som bilag 29, side 515, fremlagt en salgsopstilling fra 2022, hvoraf fremgår, at ejendommen er udbudt til salg til 1,39 mio. euro. Den er på 432 m² og har 16 værelser og bliver benævnt som en attraktivt flerfamiliesejendom, hvor man både kan bo og arbejde. Ejendommen er på fire etager, og der er bad både i stueetagen, 1., 2. og 3. etage. 4. etage er med skrålofter uden toilet eller bad, og der er syv værelser i kælderen. Det fremgår af bilag 64, side 215, at sagsøgeren ifølge notar købte en ejendom: Notarerklæringen er stilet til sagsøgeren på Y1-adresse. Af bilag 65, side 227, fremgår, at sagsøgeren, Y1-adresse, pr. 1. juni 2017 købte ejendommen beliggende Y12-adresse. Denne ejendom er afbilledet i bilag 66, side 957, hvor der på side 958 ses at være parkeringspladser i baggården. Sagsøgeren har fremlagt bilag 56, side 921, hvoraf fremgår, at sagsøgeren på Y1-adresse, fik et nyt forsikringskort som privatforsikret hos G2-virksomhed, og bilag 55, side 926, fra Y13-adresse, Y2-by, at sagsøgeren fra 2012 til 2016 regelmæssigt at været gæst i deres klub og benyttet træningsområdet, holdtræning, svømmehallen og saunaen, og en tandlægeregning, bilag 49, side 917, fra 20. oktober 2016 til sagsøgeren stilet til Y1-adresse, på 682,97 euro. IE, har i bilag 53, side 927, konkluderet, at i 2007 var sagsøgeren bosiddende i Tyskland og i Schweiz behandlet som en begrænset skattepligtig person, og i bilag 60 til 63, jf. side 943, 949, 963 og 933 er der fremlagt selvangivelser for skatteårene 2012-2015 med angivelse af adressen Y1-adresse i Y2-by. Sagsøgeren fik den 16. februar 2022 meddelelse fra Finanzamt om, at han for skatteårene 2016-2019 ville få tilbagebetalt 193.148,48 euro. Sagsøgeren var ifølge erklæring af 3. november 2022 fra Amt für Einwohnerwesen Landeshauptstadt Y2-by i perioden 11. juni 2002 til 3. november 2022 tilmeldt adressen Y1-adresse. I det danske folkeregister er han registreret som indrejst fra Irland den 7. august 2012 og fik adresse Y14-adresse. Der er registreret en flytning den 13. april 2013 til Y15-adresse., Y6-by, og den 1. januar 2017 til Y16-adresse. Der er registreret udrejse til Tyskland den 20. maj 2018, og fra den 15. januar 2020 er der igen adresse på Y16-adresse. Vedrørende den angivelige kontante gave på 9.500 euro i 2016 er der fremlagt en mail som bilag 21, side 737, fra sagsøgeren til sin advokat om, at der er deklareret 9.500 euro i Polen og betalt en gaveafgift på 2.950 zloty. Gaven er angiveligt betalt over seks rater fra den 15. januar til den 18. oktober med beløb på 1.000-2.000 euro. Skattestyrelsen sendte den 2. december 2020 en mail til IF om, at der ikke skal betales gaveafgift til Danmark, da tysk gaveafgift overstiger dansk gaveafgift. Skattestyrelsen vurderede vedrørende 2017, jf. ekstrakten side 494, at 20.000 euro for det pågældende år var "med i gaveanmeldelsen fra din far." Sagsøgeren har fremlagt bilag 47, side 209, om et indkøb af barnevogn i 2016. Skattestyrelsen fastholdt sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark for 2012-2018, jf. bilag 24, side 589, hvor de vedrørende 2016 skønnede, at en del af indkomsten, 152.082 kr. var optjent ved arbejde udført i Tyskland for en tysk arbejdsgiver. Der er vedrørende 2017 og 2018 iværksat en aftaleprocedure imellem Tyskland og Danmark, jf. bilag 23, side 777, og den er endnu ikke afsluttet. IF har i en skrivelse af 14. december 2023 over for Jura, kompetent myndighed hos Skattestyrelsen, anført, at de tyske myndigheder har anerkendt en opdeling, hvilket de facto medfører dobbeltbeskatning af henholdsvis 20.457 euro for 2017 og 42.959 euro for 2018, men der foreligger endnu ikke en afslutning af MAP. Sagsøgeren har fremlagt en række skriftlige vidnesbyrd, herunder fra den nu afdøde IG, bilag 32, side 751, hvoraf fremgår, at hun har arbejdet for G1-virksomhed, Y1-adresse, hvor hun mødte 3-5 dage om ugen, og hvor et af firmaerne, der havde kontakt til G1-virksomhed, var G3-virksomhed. Sagsøgerens beherskelse af det polske sprog var meget hjælpsomt, og han boede sammen med sin far, IA, på anden sal på Y1-adresse. IH, der var for syg til at møde til hovedforhandlingen, har sammen med sin ægtefælle, IJ, erklæret, at de var ansat i G3-virksomhed og blev sendt til Tyskland som kontraktansvarlige under en værkskontrakt, i hvilken forbindelse de flere gange om måneden kørte til Y1-adresse i Y2-by for at aflevere forretningsdokumenter til G1-virksomhed, hvor de arbejdede sammen med IA og sagsøgeren, ofte med dem begge. Sagsøgeren boede sammen med sin far ovenpå kontorlokalerne i ejendommen. Vidnet IK, R1-revision, Y2-by, har den 20. november 2023 fremsendt dokumentation fra Finanzamt Y2-by-Mitte af 15. marts 2023 med vedhæftede dokumentationer for polske indkomster og de erklærede polske skattebeløb for årene 2014-2017, der blev indsendt til Finanzamt Y2-by-Mitte af sagsøgerens tidligere rådgiver. De tyske skattemyndigheder har telefonisk oplyst, at indkomstdokumenterne for de polske indkomster i 2012 og 2013 opbevares i et centralarkiv og derfor ikke er tilgængelige. Der er endvidere fremlagt bilag 9, der dokumenterer skatteopkrævninger og skatteindbetalinger i Schweiz for årene 2012-2016, jf. bilag 10, side 789 fra Steueramt der Stadt Opfikon. Finanzamt Y2-by-Süd har den 8. marts 2024 oplyst, at der for 2014 er modtaget dokumentation for indkomster i Polen/EU/EØS den 18. august 2015, for 2015 den 28. juni 2016, for 2016 den 5. juli 2017 og for 2017 den 28. maj 2018. SKAT, Jura, Straffesagsenhed 2, meddelte den 16. september 2025, at sagsøgeren den 25. maj 2022 og 18. januar 2023 var blevet sigtet for at have overtrådt skattekontrollovens § 82 og § 83, jf. tidligere skattekontrollovens § 13 og § 16 for årene 2016, 2017 og 2018. De havde den 5. januar 2024 oplyst, at den endelige strafferetlige vurdering var sat i bero, indtil nærværende skattesag var afsluttet. De havde nu vurderet sagen på det foreliggende grundlag, og ved den endelige gennemgang af sagens oplysninger havde de vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag, hvorfor sagen blev henlagt. "Vores vurdering har alene betydning for spørgsmålet om et eventuelt straffeansvar. Vurderingen har således ingen betydning i forhold til den afgørelse, som ligger til grund for den strafferetlige vurdering." Der blev den 24. september 2019 afholdt møde under deltagelse af blandt andre sagsøgeren og fra Skattestyrelsen IL, og det er anført i referatet blandt andet, at det overordnede tema for mødet var drøftelse af skattemæssigt hjemsted. "…Vi koncentrerede os på mødet om perioden 2016-2018. Vi meddelte, at 2012-2015 er henlagt, der ikke foreligger svig eller grov uagtsomhed med hensyn til skattepligtsforholdet. … Der var ingen kontanthævninger i F1-bank… Sagsøgeren fastholdt, at han levede kontant i Tyskland, hvor faren betalte for ham, eller også tog han kontanter i et skrin, der stod på adressen Y1-adresse. Det var sjældent ham, der købte ind. Hvis han gik ud og handlede, gik han på torvet og til bager og betalte kontant." Den 11. oktober 2019 skrev Skattestyrelsen ved IL til sagsøgeren med adresse på Y1-adresse, blandt andet, at såfremt sagsøgeren havde haft andre konti i andre udenlandske pengeinstitutter i perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, blev han anmodet om at indsende tilsvarende oplysninger om disse konti. Af tast selv-skatteoplysninger fremgår, at sagsøgeren er registreret til at have haft en fuldtidsstilling på Y3-universitet med 1.924 timer pr. år, bortset fra at han i perioden 1. oktober-31. december 2012 angiveligt skulle have haft 802 timer. Sagsøgte har fremlagt en opgørelse over opholdsdage i Danmark ud fra anvendelse af kreditkorthævninger på sagsøgernes konto. En række af disse posteringer kan henføres til Y3-universitet og dagligvarebutikker i Danmark, men der var også (red.posteringer.fjernet). Forklaringer A har forklaret, at han fortsat bor sammen med IC. De har to børn født henholdsvis i (red.årstal.nr.1.fjernet) og (red.årstal.nr.2.fjernet). Han er polsk statsborger og født i (red.årstal.nr.3.fjernet). Han gik i tysk skole og flyttede lidt frem og tilbage imellem Tyskland og Polen. Familien boede i en periode i Y17-by-området, og han gik i børnehave i Y18-by. Forældrene blev skilt i 1991, og han flyttede sammen med sin mor og lillesøster til Polen. Faren blev i Tyskland. Sagsøgeren gennemførte gymnasiet i Polen, mens søsteren gennemførte gymnasiet i Tyskland. I 1992 startede faren G1-virksomhed som et familiefirma, og i 1994 købte faren Y1-adresse i Y2-by, hvilket blev deres adresse. I 1996 oprettede sagsøgeren sin egen bankkonto i F1-bank med filial i Y2-by, og i 2002 blev han student. Han fik folkeregisteradresse i Y2-by og flyttede også ind med sit eget indbo. Siden har han kun været på lejlighedsvis besøg i Polen. Allerede som teenager havde han hjulpet faren med firmaet, og i 2003 blev han ansat som direktør og indtrådte som medejer 50/50. Samme år startede han på universitetet i Y22-by, hvor han studerede i fire-fem år, men fortsatte med driften af G1-virksomhed. Hans uddannelse startede med at handle om virksomhedsledelse, men han overgik til corporate finance. Studierne endte med, at han blev kandidat, men havde behov for at få en tillægsuddannelse på et ikke germansk sprog, og derfor tog han en Ph.d. i Y19-land, hvilket tog tre år, for ikke blot at være (red.stilling.nr.3.fjernet), men også professor. G1-virksomhed formidler kontakt imellem polske og tyske virksomheder, herunder udlejning af polsk arbejdskraft med deraf følgende logistik og udstyr. Firmaet arbejder også med kvalitetssikring og reklamationer. Det meste handler om opgaver i metalindustrien, men også træfældning, og G1-virksomhed virker over hele Tyskland. I perioden 2012-2016 bistod G1-virksomhed med de praktiske opgaver for flere hundrede ansatte af de polske firmaer, men i G1-virksomhed var alene han, faren og IG ansat og udførte opgaverne. IG var der tre-fem dage om ugen. Når der var overskud, blev det udbetalt som tantieme og overskudsudlodning til ham og faren. I efteråret 2012 overgik han til halv tid, men han havde aldrig haft en fast arbejdstid, og så længe han ikke havde børn, havde han mulighed for at arbejde mange timer for firmaet, men det kunne ikke blive ved, da han begyndte på Y3-universitet som (red.stilling.nr.1.fjernet). Han har til frontbilledet af Y1-adresse forklaret, at ejendommens øverste etage ikke har vinduer ud mod gaden, man kan se alle etager fra bagsiden. På side 530 ser man firmakontoret for alle tre, faren, sagsøgeren og IG. På side 531 ser man første sal, der var indrettet som gæstebolig. På side 532 ser man anden sal, hvor faren havde soveværelse, bad og et delt arbejdsværelse samt køkken. På side 533 ser man tredje sal, som sagsøgeren rådede over, og det var møbleret frem til, ejendommen blev solgt. Indtil 2002 boede sagsøgerens søster der også, men fra 2009 boede han der alene. På side 534 ser man tørreloftet og rum indrettet med en fitnessmaskine. På side 535 ser man kælderen, hvor han havde indrettet et hobbyrum. Han rådede over sine lokaler, både mens han var i Schweiz, Irland og i Danmark. De tyske indtægter anført på side 63 er alene indtægter fra G1-virksomhed. Faren betalte løbende for sagsøgeren, der ikke betalte husleje for sin råden over sine lokaler på Y1-adresse. Sagsøgeren havde selv adgang til kontanter, der lå i en husholdningskasse. Faren var og er fortsat meget velhavende og gavmild. Sagsøgeren hævede i 2013 5.000 euro til almindeligt forbrug og til at lægge i husholdningskassen. 5.000 euro rakte dengang meget langt. Mens han studerede i Schweiz, var han meget ofte hjemme i Y2-by, for der er kun syv timers kørsel, svarende til Y20-by-Y2-by. Fra 2002 til maj 2003 studerede han i Y21-by, Schweiz, på privatuniversitet og fra september 2003 til maj/juni 2008 studerede han økonomi i Y22-by. Han var ikke så ofte hjemme i Y2-by, mens han studerede i Irland, for han havde mødt IC kort efter sin ankomst. IC ville gerne væk fra Irland, og han ville gerne tilbage til Y2-by, men IC så helst, at de flyttede sammen til et tredje land. Han havde gennemført sin P.hd. med succes, og kollegaer anbefalerede, at han forblev i universitetsverdenen. Han søgte bredt, og det lykkedes ham at blive (red.stilling.nr.1.fjernet) på Y3-universitet. Han ville derfor kombinere ansættelsen på Y3-universitet med sin fortsatte aktivitet i G1-virksomhed. Hverken han eller IC havde nogen som helst forbindelse til Danmark inden jobsamtalen i august 2012. Han har til side 151 forklaret, at han og IC fløj til Y10-by i et forretningsmæssigt øjemed. De fortsatte til Y8-by, jf. side 155, for at deltage til et bryllup. De er nok fløjet fra Y10-by til Y8-by, og han husker ikke, hvor rejsen fra Y10-by for 12 år siden fortsatte hen. Han kan ikke 12 år efter huske, om IC var med på hotellet i Y10-by, jf. side 159, men hans besøg i Y10-by var forretningsmæssigt. Han fortsatte rejsen, jf. side 161, med tog til Y2-by. Han har til side 215 forklaret, at han i første omgang købte en ejendom i Y2-by med henblik på beboelse, hvor både han, IC og sønnen IM skulle bo. Købet blev droppet, fordi Y12-adresse blev udbudt til salg, og der var der bedre plads, herunder parkeringsfaciliteter, jf. side 227, og det var jo tæt på barndomshjemmet, hvor faren fortsat boede. Han fik kontante gaver af sin far, som han enten selv eller faren indsatte på kontoen i F1-bank. Gaverne var ikke øremærkede, men han købte en barnevogn tre måneder før IM’s fødsel, jf. side 209, og det er det eneste dokumenterbare spor af brug af gaven i 2016. De kontante gavebeløb i 2016 fremgår af opgørelsen, jf. side 737, og IF har taget dem med i sin opgørelse på side 740 som en del af de i alt 21.371.984 kr., som han fik af sin far i 2016. Han havde i gaver i 2012 kun fået 50.660 kr., i 2013 178.055 kr., i 2014 625.055 kr., i 2015 947.810 kr., 2016 9.500 euro, men i 2017 21.257.260 kr. og i 2018 4.287.850 kr. Han gik trods sin ansættelse på Y3-universitet til hudlæge i Y2-by, jf. side 915, og tandlæge, jf. side 917, hvor han var nødt til at skifte til en ny tandlæge. Han havde også en privat sygeforsikring, jf. side 921, frem til ca. 2013-2014. Han gik også regelmæssigt til fitness i en sportsklub, jf. side 925, på Y18-by i Y2-by. Fejlkøbet i Y2-by blev solgt igen i 2021, og det samme gælder Y12-adresse grundet familiestridigheder. Faren har også i mellemtiden solgt Y1-adresse. I perioden 2012-2016 gik sagsøgeren regelmæssigt til frisør i Y18-by. Han vil anslå, at han var halvdelen af tiden i Tyskland og halvdelen i Danmark. At han i det danske folkeregister blev registreret som indrejst fra Irland skyldtes, at det havde været meget besværligt at blive registreret som indflyttet i Irland, og derfor følte han trang til at få registreret, at han var udrejst igen, men han har aldrig følt, at han var udrejst fra Tyskland, hvilket også fremgår af de tyske folkeregisteroplysninger. Hans eneste indtægt i Danmark var lønnen fra Y3-universitet. Han har aldrig købt fast ejendom i Danmark. Han har til sin ansættelseskontrakt, side 139, forklaret, at ansættelsen indebar en forskningspligt uden mødepligt, men undervisning i begrænset omfang i få timer i små moduler. Han havde ikke et undervisningsmodul hvert semester, og et undervisningsmodul strakte sig over 13-15 uger med en-to timer pr. uge. Sagsøgeren blev far i 2016, og IM fik folkeregisteradresse på Y1-adresse i Y2-by i forventning om en forestående flytning derned. Sagsøgerens polske indtægter er selvangivet, og de tyske myndigheder har fået kopier fra Polen til bekræftelse heraf. Han brugte en polsk skatterådgiver. Den polske skat er betalt. Det samme gælder for Schweiz, hvor han anvendte en skatteadvokat. Det samme er tilfældet for Tyskland. Sagsøgeren havde oprindeligt den samme rådgiver som faren, IN, der på intet tidspunkt har advaret sagsøgeren om, at tyske skattebetalinger skulle oplyses over for de danske skattemyndigheder. Sagsøgeren har efterfølgende skiftet skatterådgiver til IK, og det er lykkedes sagsøgeren at få penge tilbage i Tyskland vedrørende skattebetalinger. I forbindelse med ansættelsen på Y3-universitet var han igennem en længere ansættelsesproces, og den sidste dag var han til interviews med mere end 10 ansatte, i hvilken forbindelse han blev vejledt om de danske skatteregler, herunder forskerbeskatningsreglerne, der indebar en automatisk skatteindeholdelse på 26 procent, hvilket i forhold til de 38 procent i Tyskland var interessant. Sagsøgeren deltog i november 2018 i et fællesmøde om forskerbeskatningsreglerne, der blev afholdt af skattemyndighederne. Frem til august 2018 havde sagsøgeren ikke haft mistanke om, at der skulle være noget galt. Han har oplevet mange sproglige misforståelser under kontakten til de danske skattemyndigheder, herunder eksempelvis side 351 om, at indtægter fra Schweiz ikke er selvangivet nogen steder, hvilket ikke er faktuelt rigtigt. Han har heller ikke oplevet at blive stillet krav om dokumentation for rejseudgifter eller ikke kontante betalinger. Det er svært at huske 12 år tilbage, men jf. side 1.030 kan han genkende, at han den 14. januar 2013 købte togbilletter til Tyskland for 2.318 kr. Den 24. juni 2013, jf. side 1.035, betalinger på henholdsvis 169,32 kr. og 86,90 kr., var han i Polen. Han har valgt at blive boende i Danmark på trods af nærværende sag, men begrundet i, at han ved udrejse vil blive brandbeskattet. Han har videre på sagsøgtes advokats supplerende spørgsmål forklaret, at han vil anslå, at han var i Tyskland i perioden 2012 til 2016 i nogle dage eller længere, op til to uger eller endda længere, men under en måned ad gangen. Han har til side 1.031 forklaret, at det er ham, der har brugt penge på Y3-universitet, men IC havde også adgang til kortet, og i 2013 havde hun ikke eget kort, for det fik hun først i 2014. Han har til side 999 vedrørende 30. januar forklaret, at betalingen til tandlægerne i Y23-by er tandortopædi, og det er muligvis ham, der har betalt, men hans regelmæssige tandlægebesøg var i Y2-by. Han kan ikke afvise, at der oktober 2014 er betalt otte gange til tandlægerne i Y23-by, men der er ikke tale om almindelig tandlægekontrol. Når han arbejdede for G1-virksomhed, var det i Tyskland, for det handlede blandt andet om besøg på byggepladserne, og det kunne ikke klares fra Danmark. Han kunne kun i meget begrænset omfang udføre opgaver for G1-virksomhed fra Danmark. Tilbage i 2010’erne var man i Tyskland stadig belastet af papirhåndtering, og der kunne på en arbejdsdag ofte komme en brevstak på 4050 cm., og for at få dokumenter valideret skulle der typisk stemples på dokumentet. Opgørelsen af fordeling af tysk lønindkomst vedrørende 2017 og 2018 på side 16, er enten SKAT’s eller IF’s opgørelse. Han deltog på mødet, jf. side 351, men sagsøgeren oplevede, at de hver for sig blev afhørt af hver af de deltagende kvinder fra SKAT. Han har endelig på sin advokats afsluttende spørgsmål forklaret, at betalingerne til tandlægerne i Y23-by kan være ratebetalinger og relatere sig til IC’s tænder. IK har som vidne forklaret, at han driver et revisionsfirma i Y2-by og begyndte at rådgive sagsøgeren og faren i november 2019. Han kendte ikke sagsøgeren i forvejen. Sagsøgerens polske indtægter i form af husleje og kapitalindtægter fra 2012 til 2016 er løbende selvangivet, og det kan man se på side 585, som er en polsk skattekopi. Side 409 er fra den tidligere rådgiver, IN, der havde udfyldt papirerne fra 2012-2016. Vidnet har ikke kendskab til ikke selvangivne indtægter. Finanzamt var bekendt med de polske indtægter og skatteindbetalinger. Side 169 er skatteberegningen for 2013, og heri indgår de polske indtægter i beregningen af progressionen. De polske skatteberegninger fra 2013, jf. side 190, er oplyst til de tyske myndigheder som de øvrige år. Indtægter fra Schweiz i 2012-2016 er lejeindtægter og skatteindberettet i Schweiz og beskattet både i Schweiz og i Tyskland. Der er løbende selvangivet de udenlandske indtægter. Ifølge de tyske skattemyndigheder var sagsøgeren domicileret/havde bopæl i Tyskland, men han opholdt sig også i Danmark. Han var skattepligtig til Tyskland, men også "hjemhørende" i Tyskland med deraf følgende risiko for dobbeltbeskatning. Vidnet har videre på sagsøgtes advokats supplerende spørgsmål forklaret, at han ikke har noget kendskab til sagsøgerens oplysninger om sin opholdsfrekvens i Tyskland/Danmark i perioden 2012-2016. IA har som vidne forklaret, at han er sagsøgerens far og polsk statsborger. Det var på sagsøgerens opfordring, at G1-virksomhed blev oprettet i 1992, for selvom han kun var ni år, var han meget interesseret i forretningsverdenen. Vidnet var i 1985 blevet ansat i et polsk firma, der opererede i Y17-by. Familien flyttede til Tyskland, da sønnen var to år. Det lykkedes familien at få opholdstilladelse. Det kom til en skilsmisse i 1991, og der blev etableret en deleordningen imellem han og ekskonen, sådan at børnene var henholdsvis i Polen og i Tyskland. På side 81 kan man se ansættelseskontrakten fra 2003, hvor sønnen indtrådte som medejer med 50 procent. G1-virksomhed bistod med etablering af polske firmaer i Tyskland og rådgav polske firmaer i den forbindelse. De medvirkede også til ordreindhentelse og stod for de polske ansattes bopæl og arbejdstilladelser. De arbejdede også med myndighedshåndtering, hvor de mødte en vis modvind fra de tyske myndigheder og navnlig fra de tyske fagforeninger. G1-virksomhed’s opgave blev primært udført på kontoret på Y1-adresse i Y2-by, men de var også ude på de konkrete arbejdspladser, eksempelvis i forbindelse med opsyn med sikkerheden og opfølgning på arbejdsulykker. G1-virksomhed virkede alene i Tyskland. Sagsøgeren var fortsat aktiv i firmaet i 2012-2016, selvom han var blevet ansat på Y3-universitet. Han opfyldte fortsat sine opgaver i Tyskland og boede fortsat i Y1-adresse, og vidnet følte det, som om sagsøgeren altid var der. Sagsøgeren rådede over anden og tredje sal på adressen. Set 12 år tilbage vil han vurdere, at sønnen var i Y2-by halvdelen af tiden og halvdelen af tiden i Danmark. Han har til gaven i 2016 forklaret, at han selvsagt støtter sin eneste søn, og han har betalt fem-seks beløb i løbet af 2016 som en gave, og det er muligvis 9.500 euro, der blev indsat enten af ham selv eller af sønnen på sønnens konto. Gaverne var ikke øremærkede. Vidnet har videre på rettens supplerende spørgsmål til tillægget til kontrakten af 24. oktober 2012, jf. side 87 om nedgang til halv tid, forklaret, at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at arbejdstiden blev halveret, for der var ikke fastsat en fast arbejdstid, og at det ikke nødvendigvis har noget at gøre med ansættelsen på Y3-universitet, men firmaet oplevede en vis stilstand i 2013. Firmaet ophørte ved en likvidation i 2020. Vidnet har videre på sagsøgtes advokats supplerende spørgsmål forklaret, at det gik godt i firmaet i 2012, men så indtraf der nogle konkurser i nogle tyske firmaer, hvilket reducerede firmaets opgaver. De kom op at køre igen i 2015, men det førte ikke til, at sagsøgeren gik op i tid. Desuden gad IC ikke at bo i Y1-adresse længere. Sagsøgeren og IC havde behov for et hus med P-plads til to biler, så derfor købte sagsøgeren sit eget hus. IF har som vidne forklaret, at han er statsautoriseret revisor hos R2-revision med erfaring i international skat, herunder i forhold til Tyskland. Han kom på sagen i efteråret 2018 efter sagsøgerens kontakt til dem. Vidnet besøgte hans daværende revisor IN i Y2-by. Der forelå selvangivelser i henholdsvis Polen, Danmark og Schweiz. Indtægterne fra Polen og Schweiz var indregnet i progressionen i Tyskland. Ud fra vidnets kendskab til polsk skatteret var der intet tegn på, at der ikke blev selvangivet løbende. Sagsøgerens far havde givet en del gaver i 2016, både i kontanter og fast ejendom. Det er vidnet, der har lavet opgørelsen på side 740. Gaveafgiften i Tyskland er højere end i Danmark, og derfor skulle der betales den høje afgift i Tyskland. Så skulle der ikke betales afgift i Danmark. Han har til side 494 forklaret, at det danske skattevæsen har anerkendt kontante gaver i 2017 og ikke anført dem som indtægtsbeskatning. Vidnet har skrevet anmodningen om en MAP. Ham bekendt har de danske myndigheder spurgt om eventuelle yderligere oplysninger, og han har svaret benægtende, men så er det ikke sket mere. Der er trods alt sket en skønsmæssig fordeling vedrørende 2016. Som forretningsfører er firmadomicilet afgørende, og han har svært ved at se, hvorfor der ikke for 2017 og 2018 skulle være udført arbejde i Tyskland overhovedet. IO har forklaret, at han som ansat i G3-virksomhed fra 1998 lærte sagsøgeren at kende i omkring 2003/2005. Han mødte sagsøgeren første gang i G3-virksomhed’s hovedsæde i Polen. Vidnet blev udsendt og mødte sagsøgeren i Tyskland, første gang arbejdsmæssigt i 2002 og herefter løbende i hvert i 2012 til 2017. Han samarbejdede med sagsøgeren, der forestod konsultationer og afrapporteringer ved kontraktophør, og det var enten sagsøgeren eller faren, alt efter hvem der var til stede i Y2-by på Y1-adresse, der hjalp G3-virksomhed. Begge virkede sandsynligvis på vegne af G1-virksomhed, som sagsøgeren repræsenterede. Alle opgaver blev afregnet med G1-virksomhed. Vidnet var på Y1-adresse en gang om måneden og i øvrigt efter behov. Han havde nøgler til kontoret og har overnattet på adressen, hvor flere boede, herunder sagsøgeren og faren. Det var 50/50, om vidnet mødte sagsøgeren eller faren på kontoret. Vidnet har hjulpet sagsøgeren med at flytte indbo fra et værelse til et andet på Y1-adresse. IR har forklaret, at han nu har en topstilling i R3-konsulenthus efter at have været (red.stilling.nr.2.fjernet) på Y3-universitet, (red.stilling.nr.2.fjernet) på Y24-universitet og professor. Han ansatte som (red.stilling.nr.2.fjernet) sagsøgeren som (red.stilling.nr.1.fjernet) ud fra sagsøgerens videnskabelige produktion, personlige fremtræden og det forhold, at han stammede fra Tyskland, idet det erfaringsmæssigt er nemmere at fastholde medarbejdere fra nabolande. I ansættelsesprocessen indgik blandt andet en hel dag med interviews foretaget af fastansatte. På danske universiteter er lønnen ret lav, men forskerbeskatningsordningen med bruttobeskatning gør det mere attraktivt at blive ansat i Danmark. På side 139-140 kan man se en ansættelseskontrakt, og jf. side 63, pkt. 4, er det vidnets opfattelse, at overenskomsten med AC-vilkårene er offentlige tilgængelige. (red.stilling.nr.1.fjernet) er en tidsbegrænset fireårig ansættelse. Jobbet består i minimale administrative opgaver, mindst mulige undervisningstimer, et kursus pr. semester, men ikke hvert semester i løbet af de fire år, og maksimal forskning, der på Økonomi ikke indebærer behov for fysisk fremmøde. Forskningsdelen er den afgørende for en eventuel fremtidig ansættelse, så den har helt klart førsteprioritet. I de semestre, hvor (red.stilling.nr.1.fjernet) er forpligtet til at undervise, handler det om en periode på 12-15 uger med 1-2 dage pr. uge, og frem til corona indebar det behov for fysisk fremmøde. Som (red.stilling.nr.1.fjernet) er man også forpligtet til at yde vejledning til de studerende. Han kan vedstå sin erklæring på side 825. Han kan ikke huske, om sagsøgerens involvering i G1-virksomhed blev drøftet i forbindelse med ansættelsen, men det ville ikke have været til hinder for en ansættelse. Vidnet bekendt må man ikke fra universitetets side stille krav om fysisk fremmøde, og det var heller ikke noget, man gik op i. Når der i skatteindberetningen er anført 1.924 timer pr. år, er det noget, der ligner en årsnorm, men forskningstimerne er et residual. Vidnet husker sagsøgeren som værende meget flittig, og han lærte sig hurtigt dansk. (red.stilling.nr.1.fjernet) er kendt for at bruge mere end 37 timer om ugen, navnlig på deres forskning. Vidnet har på sagsøgtes advokats supplerende spørgsmål forklaret, at der var tale om en fuldtidsansættelse. Han har ikke kendskab til omfanget af sagsøgerens bibeskæftigelse, eller hvor sagsøgeren udførte sin bibeskæftigelse fra. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… 3.1. Skattemæssigt hjemsted. Det gøres gældende, at sagsøger ikke i årene 2012-15 havde skattemæssigt hjemsted i Danmark, idet centrum for sagsøgers livsinteresser for den pågældende periode må antages at være Tyskland med henvisning til sagsøgers familiemæssige, arbejdsmæssige og opholdsmæssige forhold. Dette anbringende har betydning for: Påstand 1.1.1 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 328.197 kr. og Påstand 1.1.2 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 157.662 kr. 3.2. Ekstraordinær genoptagelse Det gøres gældende, at sagsøger i forbindelse med manglende selvangivelse i Danmark ikke har handlet groft uagtsomt. Der henvises særligt til, at sagsøger har selvangivet samtlige relevante indtægter i de lande, hvor sagsøger efter rådgivning fra professionelle skatterådgivere har fået oplyst, at beskatningsretten tilfalder. Særligt bemærkes, at SKAT har accepteret dette synspunkt for så vidt angår Tyskland, og at det således fremstår som inkonsekvent, såfremt de nu foreliggende oplysninger om Polen og Schweiz ikke fører til samme resultat for så vidt angår indtægter hidrørende fra disse lande. I stævningen side 5, 5 afsnit og side 6, 2. afsnit opfordredes sagsøgte til at specificere og præcisere, hvilke indtægter, der efter skatteministeriets opfattelse ikke er selvangivet overfor henholdsvis de schweiziske og polske skattemyndigheder. I svarskriftet besvares provokationen med, at Skatteministeriet ville afvente oversættelse af de fremlagte bilag, hvilket fandt sted med de i replikken fremlagte bilag. I duplikken besvares provokationerne nu med, at spørgsmålet er irrelevant. Som anført i Processkrift 1 gøres det herefter gældende, at retten som følge af sagsøgtes undvigende besvarelse af provokationerne bør lægge til grund, at behørig selvangivelse til henholdsvis de schweiziske og polske skattemyndigheder har fundet sted. Betingelsen om grov uagtsomhed er ikke opfyldt, hvorfor ekstraordinær genoptagelse bør afvises. Dette anbringende har betydning for; Påstand 1.1.1 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 328.197 kr. og Påstand 1.1.2 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 157.662 kr. 3.3. Tidligere henlæggelse af indkomstårene 2012-2015 Det gøres på det foreliggende grundlag gældende, at SKAT’s meddelelse af 24/9-2019 bekræftet ved skrivelse af 11/10-2019, jf. bilag 19 side 6, 3. og 4. afsnit, indeholder en bindende Forvaltningsakt (forventningsprincippet og/eller princippet om tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt), og SKAT således er afskåret fra efterfølgende at fravige meddelelsen. Dette anbringende har betydning for; Påstand 1.1.1 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 328.197 kr. og Påstand 1.1.2 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 157.662 kr. 3.4. Frist for ansættelse efter varsling Det gøres gældende, at SKAT’s meddelelse på mødet den 28/7 2020, jf. bilag 6, side 6, 6. afsnit udgør en varsling som anført i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 2. pkt., hvorfor ansættelsen ikke har fundet sted rettidigt. Det afvises, at varsling i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 2. pkt. alene omhandler den i § 20 beskrevne varsling. Dette anbringende har betydning for; Påstand 1.1.1 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 328.197 kr. og Påstand 1.1.2 indkomstårene 2012-16, dog vedr. 2016 alene 157.662 kr. 3.5. Gave € 9.500 (2016) Det gøres gældende, at sagsøger i fornødent omfang har dokumenteret, subsidiært sandsynliggjort, at beløbet € 9.500 retteligt er en gave modtaget fra sagsøgers far, og således ikke skattepligtig indkomst. Dette anbringende har betydning for Påstand 1.1.1 nærmere 2016 nedsættes med kr. 70.730,00. 3.6. Fradrag for aktietab Det gøres gældende, at sagsøger i den skattepligtige aktieindkomst i årene 2016, 2017 og 2018 kan fratrække aktietab vedrørende de respektive indkomstår. I den givne situation, hvor sagsøger ikke før 2019 burde være bekendt med skattepligten i Danmark af aktieindtægter, kan der ikke stilles krav om, at oplysningerne om erhvervelsestidspunkt m.v. er tilgået skatteforvaltningen inden for udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret. Der henvises i den forbindelse særligt til U 2021.1155, hvor Højesteret i modsætning til Landsskatteretten og landsretten konstaterede, at A ved skatteansættelsen var berettiget til at anvende et fremførselsberettiget underskud i 2010 til fradrag i indkomstårene 2013 og 2014, selv om fristen for genoptagelse for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom. I tilfælde af retten er enig med sagsøger i, at aktietab kan fratrækkes, men at beregningen heraf skal foretages af Skattestyrelsen, kan sagsøger tiltræde, at sagen hjemvises til fornyet behandling. Dette anbringende har betydning for Påstand 1.1.2 og Påstand 1.3 3.7. Fordeling af tysk lønindkomst vedrørende 2017 og 2018. Det gøres gældende, at sagsøgers lønindkomst fra og udbetalt i Tyskland beskatningsmæssigt skal fordeles mellem skattemyndighederne i Tyskland og Danmark. Skattestyrelsen er opfordret til at indlede forhandling med de tyske skattemyndigheder, jfr. den Dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 43. Sagsøgte har imødekommet denne opfordring, og sagen har som bekendt været udsat på resultatet af de mellem de danske og tyske skattemyndigheders forhandlinger. Resultatet af disse forhandlinger foreligger desværre endnu ikke. Retten meddelte under det den 19/5-25 afholdte forberedende retsmøde, at yderligere udsættelse af hovedforhandlingen ikke kan forventes, og sagsøgte har oplyst, at sagsøgte ikke vil støtte en evt. anmodning om ny omberammelse. Under disse omstændigheder har sagsøger fundet det formålsløst at anmode om ny omberammelse, men ønsker i stedet dette spørgsmål hjemvist til fornyet behandling hos skattestyrelsen. Særligt bemærkes, at Skattestyrelsens forpligtelse til at foretage en fordeling skærpes af, at Skattestyrelsen har accepteret fordeling vedrørende indkomståret 2016, jfr. bilag 24. Til besvarelse af den i svarskriftet fremsatte provokation K præciseres, at accept af fordeling vedr. 2016 skaber en beskyttelsesværdig forventning om en tilsvarende realitetsbehandling af spørgsmålet i de efterfølgende år. Dette anbringende har betydning for Påstand 1.1.1 nærmere 2017 nedsættes med kr. 355.994,00 og 2018 nedsættes med kr. 216.974,00 og Påstand 1.3. …" Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "… 2. ANBRINGENDER Sagen angår en prøvelse af fire afgørelser truffet af Landsskatteretten den 1. november 2023 vedrørende en række forskellige forhold relateret til udenlandske indtægter i indkomstårene 2012-2016 (bilag 1), 2016 (bilag 2), 2017 (bilag 3) og 2018 (bilag 4). For indkomstårene 2012-2015 er spørgsmålet, om A var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i den tysk-danske dobbeltbeskatningsoverenskomst (bilag 1, s. 3032). Sagen angår desuden for indkomstårene 2012-2015 samt 2016 , om Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage indkomstårene ekstraordinært med diverse indtægter fra Schweiz og Polen (bilag 1, s. 32-35). Skatteministeriet gør hertil gældende, at A i 2012-2016 (og fremefter) var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, jf. afsnit 2.1. Skatteministeriet gør videre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, ligesom reaktionsfristen i stk. 2 er overholdt, jf. afsnit 2.2. En nærmere beløbsmæssig opgørelse af den ekstraordinære forhøjelse af A's skattepligtige indkomst fremgår af afsnit 2.2. Det bemærkes, at den beløbsmæssige opgørelse heraf er ubestridt. For indkomståret 2016 angår sagen endvidere, om A er skattepligtig af en række indsætninger på i alt 9.500 EUR (bilag 2, s. 14). Skatteministeriet gør hertil gældende, at A ikke har godtgjort, at indsætningerne på i alt 9.500 EUR ikke udgør skattepligtig indkomst for ham, jf. afsnit 2.3. Derudover omhandler sagen for indkomstårene 2016-2018 , om A har ret til fradrag for de påståede aktietab i 2016-2018 (bilag 2, s. 14-18, bilag 3, s. 33-36 og bilag 4, s. 26-29). Skatteministeriet gør hertil gældende, at A ikke har ret til fradrag, allerede fordi han har indsendt oplysningerne om erhvervelse af aktierne for sent, jf. afsnit 2.4. Endeligt angår sagen i forhold til indkomstårene 2017-2018 , om der skal ske en fordeling af beskatningen af A's tyske lønindkomst mellem Danmark og Tyskland oppebåret i disse indkomstår (bilag 3, s. 32 og bilag 4, s. 26-29). Skatteministeriet gør hertil gældende, at der ikke skal ske en fordeling, idet A ikke har godtgjort, at lønindkomsten fra Tyskland helt eller delvist er optjent ved arbejde udført i Tyskland, jf. afsnit 2.5. 2.1 Beskatningsretten tilkommer Danmark Det er ubestridt, at A fra den 7. august 2012 var fuldt skattepligtig til Danmark i alle indkomstårene 2012-2018, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (bilag 1, s. 28, afs. 4), og at A havde bolig til rådighed i Danmark (stævningen s. 3, afs. 1). Han bestrider dog, at han efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle være hjemmehørende i Danmark, idet han gør gældende, at han var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Det er dog ubestridt, at A var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten fra og med indkomståret 2016 (stævningen, s. 3, afs. 2). Retten skal derfor tage stilling til, hvor A var skattemæssigt hjemmehørende i årene 2012-2015. A har gjort gældende, men ikke godtgjort, at han i indkomstårene 2012-2015 var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Beskatningsretten af A’s indkomst tilfalder derfor Danmark, hvorfor Skattestyrelsen med rette har beskattet ham af samtlige af hans indtægter, herunder indtægter fra Polen og Schweiz, i de pågældende indkomstår. A har ikke været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, allerede fordi han ikke har dokumenteret at have haft en bopæl til rådighed i Tyskland i 2012-2015. Der er derfor slet ikke tale om en dobbeltdomicilsituation i de pågældende indkomstår, jf. afsnit 2.1.1 nedenfor. Selv hvis A har dokumenteret at have haft rådighed over en bopæl, er han skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, idet hans centrum for livsinteresser ligger i Danmark og ikke i Tyskland, jf. den tysk-danske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, jf. afsnit 2.1.2 nedenfor. Hvis det for retten ikke er muligt at bedømme, i hvilket land A har centrum for livsinteresser, må han under alle omstændigheder anses for hjemmehørende i Danmark, da han har haft sædvanligt ophold i Danmark, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra b, jf. afsnit 2.1.3 nedenfor. 2.1.1 Det er udokumenteret, at A var dobbeltdomicileret A har oplyst, at han i indkomstårene 2012-2015 har haft en bolig til rådighed i Tyskland (bilag 1, s. 5, afs. 1). Dette er imidlertid udokumenteret, og der foreligger derfor ikke nogen dobbeltdomicilsituation. A er allerede derfor skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skatteyderens skattemæssige hjemsted vurderes som udgangspunkt efter, hvor skatteyderen har "fast bolig til sin rådighed" , jf. den tysk-danske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, litra a, 1. pkt. Det fremgår af CPR-registret (bilag J), at A den 7. august 2012 flyttede til Danmark fra Irland, og altså ikke fra Tyskland. Han har herefter haft registreret adresse i Danmark til og med den 20. maj 2018, hvor han oplyste at flytte til Tyskland, og hvorfra han vendte tilbage til Danmark den 15. januar 2020. Sagens oplysninger viser altså, at han hverken forinden flytningen til Danmark eller undervejs i årene 2012-2016 har haft registreret adresse i Tyskland. A har ikke dokumenteret, at han skulle have haft fast bopæl til rådighed i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for rådighed over en bolig, f.eks. lejekontrakt og lejebetalinger eller ejerskab til en ejendom. A har oplyst, at han boede på Y1-adresse, Y2-by, Tyskland, der er hans barndomshjem, og hvorfra han arbejder med sin far (bilag 1, s. 5, afs. 1-4). Det er udokumenteret, at hans fars adresse på denne måde skulle udgøre en fast bopæl for ham. A har som dokumentation herfor fremlagt en bopælsregistrering fra de tyske myndigheder (bilag 25), hvoraf det fremgår, at han i perioden 11. juni 2002 til 2. november 2022 har været registreret med adresse på Y1-adresse, Y2-by, Tyskland (bilag 25, s. 2 og 3). Denne registrering kan ikke tillægges bevismæssig betydning, når oplysningerne heri strider imod sagens øvrige oplysninger. A har f.eks. under den administrative sag oplyst, at ejendommen i Y2-by er hans barndomshjem (bilag 1, s. 5, afs. 1). Dette stemmer ikke overens med, at A ifølge bopælsregistreringen først er flyttet ind i ejendommen den 11. juni 2002 (bilag 25, s. 3), det vil sige da han var næsten 19 år gammel. Hertil kommer, at A under den administrative sag har oplyst, at han "boede i Irland forud for 2012, hvorefter han fik arbejde under forskerordningen i Danmark" (bilag 1, s. 17, afs. 2 fra bunden). På trods heraf fremgår der ingen flytning fra ejendommen i Y2-by. Bopælsregistreringens oplysninger strider endvidere imod oplysningerne i CPR-registret, hvor der er meldt flytning til Danmark fra Irland den 7. august 2012. Det kan ikke tillægges betydning, at A den 21. november 2018 - det vil sige efter skattesagens opstart den 18. september 2018 - har anmeldt flytning til Y2-by og oplyst, at adressen efter hans opfattelse "hele tiden skulle have været Y2-by siden 2012" (bilag 1, s. 3, mf., og s. 5, nf.). A har på den baggrund ikke dokumenteret, at han har været domicileret i Tyskland i indkomstårene 2012-2015, jf. SKM2024.626.BR . Allerede af den grund tilkommer beskatningsretten Danmark, ikke Tyskland. 2.1.2 Centrum for livsinteresser Hvis retten finder, at A havde fast bolig til rådighed i Tyskland i 2012-2015, foreligger der en dobbeltdomicilsituation, hvor beskatningsretten tilfalder det land, hvor skatteyderen har sit centrum for livsinteresser. Sagens omstændigheder viser, at A’s centrum for livsinteresser i 2012-2015 lå i Danmark. A er derfor skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i de pågældende år. 2.1.2.1 Det retlige grundlag Hvis en skatteyder har haft fast bolig til rådighed i to stater, skal han anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser), jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, litra a, 2. pkt. "2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler: a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed ; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser ) (min understregning) Artikel 4, stk. 2, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Følgende fremgår af punkt 15 i OECD’s kommentarer til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted: "Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat. Der skal således foretages en samlet bedømmelse af, om A’s centrum for livsinteresser var i Danmark eller Tyskland, jf. UfR 2005.1463 H og UfR 2007.2434 H. 2.1.2.2 Centrum for livsinteresser ligger i Danmark A har været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark siden den 7. august 2012 (bilag 1, s. 3, afs. 1). Sagens omstændigheder viser, at hans centrum for livsinteresser ud fra en samlet vurdering også ligger i Danmark. A har haft stærke personlige forbindelser til Danmark. For eksempel flyttede A til Danmark fra Irland pr. 7. august 2012 (bilag J) som følge af, at han fik ansættelse på Y3-universitet (bilag 1, s. 31, afs. 2 fra bunden). Hans nærmeste familie, dvs. hans samlever, er også tilflyttet Danmark i 2012 og var i 2013-2015 tilknyttet Y6-by’s Universitet (bilag 1, s. 31, sidste afsnit - s. 32, afs. 1). Fra 2016 og indtil i hvert fald på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse den 15. marts 2021 var hun tilknyttet Y3-universitet (bilag 1, s. 3 mf.). A og hans samlever har i 2016 og 2019 fået to børn, der begge er født i Danmark (bilag 1, s. 3 mf.), og parret bor fortsat i Danmark. A har sammen med sin samlever i perioden fra den 7. august 2012 til den 13. april 2013 været tilmeldt på adressen Y14-adresse, og i perioden 13. april 2013 til den 1. januar 2017 været tilmeldt på en adresse centralt i Y6-by, Y15-adresse (bilag J), der ifølge BBR er en lejlighed på 118 m2 (bilag 1, s. 3, mf., smh. bilag B, s. 2). A har endvidere haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark. A’s flytning fra Irland til Danmark skete i forbindelse med en ansættelse ved Y3-universitet (bilag 1, s. 28, afs. 8). Ansættelsen var uændret i 2012-2015. Det fremgår af A’s skatteoplysninger for indkomstårene, at hans indtægt fra Y3-universitet udgjorde 160.876 kr. i 2012 (bilag A, s. 1), 494.169 kr. i 2013 (bilag B, s. 1), 457.546 kr. i 2014 (bilag C, s. 1) og 473.304 (bilag D, s. 2). Af de indberettede timeantal fremgår det, at der er tale om en fuldtidsstilling (bilag A, s. 3, bilag B, s. 4, bilag C, s. 4, og bilag D, s. 4). At A’s primære tilknytning har været til Danmark, underbygges af hans opholdsdage i Danmark i årene 2012-2018. Skattestyrelsen har opgjort opholdsdage i Danmark ved en gennemgang af A’s kreditkorthævninger ifølge kontoudtog fra F2-bank. Mellemdagene er dage uden hævninger i Danmark, men hvor der er en formodning for ophold i Danmark. Ved denne gennemgang har Skattestyrelsen opgjort A’s opholdsdage i Danmark i årene 2012-2018 således (bilag 1, s. 4 mf. og bilag K-N): • Fra 7. august 2012: 61 dage (bilag K, s. 3, nf.) • 2013: 184 dage, hvortil kommer 122 mellemdage (i alt 306 dage ) (bilag K, s. 15, øverst) • 2014: 152 dage, hvortil kommer 135 mellemdage (i alt 288 dage ) (bilag L, s. 15, mf.) • 2015: 164 dage, hvortil kommer 174 mellemdage (i alt 338 dage ) (bilag M, s. 12, mf.) • 2016: 167 dage, hvortil kommer 118 mellemdage (i alt 285 dage ) (bilag N, s. 10, øverst) • 2017: 167 dage, hvortil kommer 118 mellemdage (i alt 285 dage ) (bilag N, s. 17, nf.) • 2018: 90 dage, hvortil kommer 51 mellemdage (i alt 141 dage ) (bilag N, s. 24) • I 2018 opholdt A efter det oplyste sig i 95 dage i USA (bilag 1, s. 4, mf.) Skattestyrelsens opgørelse viser, at A i et meget betydeligt omfang har opholdt sig i Danmark, hvilket underbygger tilknytningen til Danmark. Dette understøttes også af, at Skattestyrelsen ikke i forbindelse med gennemgangen af hans kontoudtog fra F1-bank for 2016-2018 har fundet kontanthævninger foretaget i Tyskland (bilag 1, s. 6, afs. 2). A’s tilknytning til Tyskland er derimod udokumenteret . A flyttede til Danmark fra Irland, og ikke Tyskland (bilag J). A har - på trods af, at Skatteministeriet flere gange har opfordret (A) ham til det - vægret sig mod at oplyse om sit ophold i Irland, men i stedet hævdet at have været bosiddende i Y2-by i 2008-2016, hvilket åbenbart ikke stemmer overens med de faktiske oplysninger i sagen, eksempelvis udskrift fra CPR-registeret (bilag J) samt det faktum, at han under den administrative sag har oplyst at have boet i Irland forud for 2012 (bilag 1, s. 17, afs. 2 fra bunden). De manglende oplysninger om bopæl i Irland må komme A processuelt til skade, således at det må lægges til grund, at han forud for flytningen til Danmark i 2012 ikke havde centrum for livsinteresser i Tyskland, men i Irland. Hertil kommer, at A ikke har fremlagt nogen objektiv dokumentation for sine påståede ophold i Tyskland i 2012-2015, såsom rejsebilletter, madudgifter med videre. A har heller ikke dokumenteret fast bopæl og dermed boligforhold i Tyskland, jf. afsnit 2.1.1, ovenfor. A har efter det oplyste tjent 5.000 EUR om måneden for at udføre arbejde for G1-virksomhed (bilag 46, s. 3 og 8), der er ejet af hans far. Selskabet har efter det oplyste udlejningsejendomme i Tyskland og erhvervsmæssig aktivitet i Schweiz og Polen i form af udlejning af fast ejendom. Selvom disse aktiviteter kan tale for, at han (også) har en økonomisk interesse i Tyskland (samt Schweiz og Polen), så er A’s samlede interesser i Tyskland stadigt meget begrænsede sammenlignet med hans interesser i Danmark. Det bemærkes i øvrigt, at A ikke har dokumenteret, at hans arbejde for G1-virksomhed skulle udføres (eller er blevet udført) fra Tyskland, jf. nærmere afsnit 2.1.2.3. For indkomståret 2016 og frem har A selv anerkendt, at han skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark (stævningen, s. 3, afs. 2). Hans bopæls-, ansættelses- og familieforhold er uændrede i perioden 2012 indtil 2016 med undtagelse af, at han og hans samlever fik et barn i 2016. Der er derfor ingen forskel på de forhold, der ligger til grund for vurderingen af hans skattemæssige hjemsted i indkomstårene 2012-2015 og til 2016 og fremefter. Dette taler endvidere for, at hans skattemæssige hjemsted er Danmark. På den baggrund må det konstateres, at A’s centrum for livsinteresser har ligget i Danmark i 2012-2015. Hans tilknytning til Tyskland både før og efter flytningen fra Irland til Danmark er udokumenteret. A var derfor skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2012-2015. 2.1.2.3 A’s indsigelser A har som dokumentation for sin tilknytning til Tyskland inden flytningen til Danmark bl.a. fremlagt et brev fra de schweiziske myndigheder af 5. november 2009 (bilag 52) og fra sin schweiziske rådgiver af 10. oktober 2024 (bilag 53), hvoraf det fremgår, at han i indkomståret 2007 var begrænset skattepligtig i kantonen Y22-by, idet hans "primære skattedomicil i Tyskland (erhverv/ejendomme) " (bilag 52, s. 4, nf.). Disse breve - hvoraf det ene er udarbejdet under nærværende retssag - vedrører indkomståret 2007 og har derfor ingen betydning for vurderingen af centrum for livsinteresser fra september 2008 og frem, hvor A var Ph.d.-studerende i Irland. Og slet ikke fra 2012 og frem, hvor A var flyttet fra Irland til Danmark. A har herudover oplyst om sin tilknytning til Tyskland i årene 2012-2015, at hans ansættelse på Y3-universitet ikke kræver fysisk tilstedeværelse på universitetet i væsentligt omfang (stævningen, s. 3, afs. 4). Dette er udokumenteret . Han er flyttet til Danmark netop på baggrund af en ansættelse ved Y3-universitet på forskerskatteordningen (bilag 1, s. 31, afs. 2 fra bunden). Hertil kommer, at de fremlagte ansættelsesdokumenter (bilag 26 og 27) ikke indeholder oplysninger om f.eks. arbejdssted eller timeantal. Skatteministeriet har flere gange under skriftvekslingen opfordret (B) A til at fremlægge ansættelsesdokumenter eller lignende, der dokumenterer kravene til arbejdsstedet med videre. A's manglende opfyldelse af denne opfordring må komme ham bevismæssigt til skade, således at det lægges til grund, at der har været tale om en sædvanlig fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor arbejdsstedet er Y3-universitet, og hvor der er et sædvanligt krav om fysisk fremmøde på arbejdsstedet. Han har ikke bevist, det skulle forholde sig anderledes. Det bemærkes hertil, at oplysningerne om ansættelsesforhold ikke vil kunne dokumenteres gennem parts- og vidneforklaringer, idet der er tale om oplysninger, der kan dokumenteres gennem objektive beviser såsom ansættelsesdokumenter, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H. A har endvidere fremlagt et dokument vedrørende bopælsregistrering, der viser, at han fra 2002 til 2022 havde registreret adresse i Y2-by (bilag 25). Som gennemgået i afsnit 2.1.1 kan registreringen ikke tillægges nogen bevismæssig betydning, idet han har boet i Danmark og Irland i perioden. A har desuden anført, at hans arbejde for sin fars virksomhed - G1-virksomhed "i betydeligt omfang kræver fysisk tilstedeværelse" (stævningen, s. 3, mf.). Det fremgår af tillæg til direktørkontrakten, at A pr. 1. januar 2013 - det vil sige blot nogle måneder efter tilflytningen til Danmark og ansættelsen på Y3-universitet - fik reduceret den månedlige løn til 5.000 EUR, ligesom arbejdstiden blev halveret (bilag 46, s. 3 og 8). Den nære tidsmæssige sammenhæng mellem hans tilflytning til Danmark samt ansættelse på Y3-universitet og den væsentlige reduktion af særligt arbejdstid underbygger, at A’s primære tilknytning var til Danmark. Hertil kommer, at der af direktørkontrakten (bilag 37) ikke fremgår oplysninger, der viser, at A ikke kan have udført arbejdet fra Danmark i 2012-2015. A har for at dokumentere sin tilknytning til Tyskland endvidere fremlagt en række erklæringer mv. om hans ophold i Tyskland (bilag 32-36), jf. straks nedenfor. Disse dokumenter kan ikke tillægges bevismæssig betydning i sagen, og dokumenterne indeholder - selv hvis de lægges til grund - ikke oplysninger, der viser, hvorfor Skattestyrelsens opgørelse baseret på objektive omstændigheder, jf. afsnit 2.1.2.2, er forkert. Skattestyrelsens opgørelse må derfor lægges til grund i sagen for så vidt angår A’s opholdsdage i Danmark. A har f.eks. fremlagt en række erklæringer af personer, der anfører at have arbejdet for virksomheder, der har arbejdet for G1-virksomhed (bilag 32-35). Samtlige udtalelser er ifølge dateringen udarbejdet enten kort forud for eller efter denne retssags anlæg. Dokumentation udarbejdet til brug for retssagen kan ikke i sig selv tillægges særlig bevismæssig betydning, når dokumentationen ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og UfR 2009.476/2 H. Tilsvarende gør sig gældende for eventuelle forklaringer under hovedforhandlingen, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H. I forhold til at dokumentere A’s opholdsmønster kan der derfor ikke lægges vægt på de fremlagte erklæringer. Hertil kommer, at oplysningerne i erklæringerne ikke stemmer overens med sagens faktum. F.eks. har A’s far oplyst, at A konstant skulle have været til stede på kontoret i Tyskland eller have foretaget forretningsrejser i Tyskland og i øvrige lande (bilag 36, afs. 2), hvilket ikke er foreneligt med oplysningerne i kreditkorthævningerne (bilag K-N) og med det faktum, at ansættelsen på Y3-universitet var en fuldtidsstilling (f.eks. bilag A, s. 3). Om udtalelsen fra daværende leder af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Y3-universitet (bilag 36) bemærkes, at udtalelsen heller ikke siger andet end, at A kan have udført sit arbejde delvist fra udlandet. A har endeligt fremlagt en række øvrige dokumenter, f.eks. udskrifter fra hans hudlæge og tandlæge (bilag 49), skatteopgørelser fra Finanzamt Y2-by-Mitte (bilag 54 og 61-63), en email af 17. september 2024 - det vil sige efter retssagens start - fra ’Holmes Place Club’ (bilag 55) samt diverse dokumenter vedrørende 2016 og frem (bilag 64-68). Disse dokumenter kan ikke tillægges nogen bevismæssig betydning. Dokumenterne indeholder meget begrænsede konkrete oplysninger vedrørende A’s ophold i Tyskland i 2012-2015 (og i flere tilfælde alene oplysninger om perioden 2016 og frem), og for de fleste tilfælde er oplysningerne ikke understøttet af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2002.1172 H og UfR 2009.476/2 H. Om skatteopgørelserne fra Finanzamt Y2-by-Mitte (bilag 54 og 61-63) bemærkes i øvrigt, at det fremgår af alle disse bilag (bilag 60, s. 2, øverst, bilag 61, s. 2, øverst, bilag 62, s. 2, øverst og bilag 63, s. 2, øverst) at "Afgørelsen er delvist foreløbig i henhold til § 165, stk. 1, sætning 2 i AO (skatteloven)." Det er uklart, hvad der skal forstås herved. Og en gennemgang af dokumenternes beskrivelse af grundlaget for, at de konkret er foreløbige (f.eks. bilag 60, s. 5, 2. sidste afsnit - s. 6) bidrager ikke til afklaring. A er på den baggrund skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2012-2016. 2.1.3 Sædvanligt ophold Hvis retten finder, at det ikke er muligt at bedømme, om A har haft centrum for livsinteresser i Danmark eller Tyskland, gøres det gældende, at A under alle omstændigheder har haft sædvanligt ophold i Danmark og derfor er skattemæssigt hjemmehørende her i årene 2012-2016. Hvis det ikke er muligt at bedømme i hvilken stat skatteyderen har haft centrum for livsinteresser, vurderes skattemæssigt hjemsted efter, hvor skatteyderen har sædvanligvis har ophold, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra b. Som det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse i afsnit 2.1.2.2, så har A - ifølge objektive oplysninger i from af kreditkorthævninger - i langt størstedelen af perioden i årene 2012-2016 opholdt sig i Danmark. A har ikke dokumenteret sine påståede ophold i Tyskland. A har således i indkomstårene 2012-2015 haft sædvanligt ophold i Danmark, og er også derfor for de pågældende år skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. 2.2 Skattestyrelsen kunne genoptage A’s skatteansættelse for indkomstårene 2012-2016 ekstraordinært Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2012-2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og reaktionsfristen i medfør af § 27, stk. 2, er overholdt. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at forhøje A’s indkomst for 2012-2016 med indtægter fra Polen og Schweiz ekstraordinært. Ændringerne er som følger: 2.2.1 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 2.2.1.1 A har handlet groft uagtsomt Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Af skattekontrollovens § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, hvert år skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen, og det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter er skattepligtige, uanset om de hidrører fra Danmark eller fra udlandet. Af forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 (som den nugældende § 27 viderefører) fremgår, at anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at skatteyderen enten forsætligt eller ved groft uagtsom adfærd har forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante oplysninger " typisk i forbindelse med opfyldelsen af selvangivelsespligten ", jf. forarbejderne til ændringslov nr. 381 af 2. juni 1999. A har ikke selvangivet sine indtægter fra Polen og Schweiz i 2012-2016 i Danmark. A har handlet mindst groft uagtsomt ved som fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark at undlade at selvangive sine indkomster fra Polen og Schweiz i de omhandlede indkomstår. Hvis retten bevismæssigt lægger til grund, at A er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i 2012-2016 og derfor skattepligtig af de omhandlede indkomster, må det samtidig bevismæssigt lægges til grund, at han har haft kendskab til alle de faktiske omstændigheder, der begrunder forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2023.5413 H. A’s agtpågivenhed i nærværende sag må endvidere anses for skærpet henset til, at A's indkomstforhold er komplicerede, herunder at han har oppebåret indtægter fra aktiver i flere forskellige lande. Ejerskab til aktiver i udlandet giver anledning til at overveje, om der er skattepligt til Danmark af et eventuelt afkast af aktiverne, og hvis man undlader at orientere sig om indtægter og retsstillingen i forbindelse hermed, er det udtryk for grov uagtsomhed, jf. SKM2020.452.ØLR . Det bemærkes hertil, at det er uden betydning for vurderingen, om A har selvangivet sine indtægter i andre lande end Danmark, når indtægterne burde være selvangivet i Danmark, jf. SKM2018.597.ØLR , hvor en skatteyder havde betalt skat til Færøerne, men ikke selvangivet indkomsten til Danmark. Afgørende er, at A som fuldt skattepligtig til Danmark og som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark har undladt at selvangive indkomster fra Polen og Schweiz. A har på den baggrund handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine indtægter fra Polen og Schweiz i indkomstårene 2012-2016. 2.2.1.2 A’s indsigelser A har gjort diverse indsigelser gældende til støtte for, at han ikke har handlet mindst groft uagtsomt. Disse kan ikke tillægges nogen betydning. Det forhold, at A har fået skattefaglig rådgivning om selvangivelsen i andre lande (stævningen, s. 9, afs. 5), medfører ikke, at han ikke kan have handlet groft uagtsomt, jf. UfR 2018.3845 H. Det er herudover irrelevant for denne sag, at Skattestyrelsen ikke genoptog A’s tyske indkomst i årene 2012-2015, jf. modsat stævningen, s. 9, afs. 6. Det er tværtimod meget lempeligt, at Skattestyrelsen henlagde indkomstårene 2012-2015 vedrørende hans tyske indkomst. A har endvidere anført, at han ikke har handlet groft uagtsomt, idet han har selvangivet sine indtægter fra Schweiz og Polen i de - ifølge ham - relevante lande (stævningen s. 4-5 og 6, afs. 1). Som nævnt i afsnit 2.2.1.1, er dette uden betydning for vurderingen, når indtægterne (også) skulle være selvangivet i Danmark, jf. SKM2018.597.ØLR . Det er herudover udokumenteret, at A har selvangivet indtægterne fra Polen og Schweiz i Tyskland, hvor han hævder at have været skattemæssigt hjemmehørende. I A’s tyske selvangivelser for 2013-2016 er der ikke selvangivet en udenlandsk indkomst og skat (bilag 19, s. 7, sidste afsnit). Som skattefri indkomst under progressionsforbehold er alene selvangivet lønindkomst fra Danmark (bilag 19, s. 8, afs. 1). Bilag 17 og 18 dokumenterer ikke, at indtægterne er selvangivet over for de tyske skattemyndigheder, jf. modsat stævningen, s. 6, afs. 1. Bilag 17 er stilet til A - ikke de tyske skattemyndigheder - og vedrører alene polske indkomster, mens bilag 18 udelukkende omhandler indkomståret 2013. Bilag 57 og 58 dokumenterer heller ikke, at indtægter fra Polen i 2014-2017 var tilgængelige for de tyske skattemyndigheder, samt at oplysningerne vedrørende 2012-2013 er utilgængelige. Bilagene angår alene, om de tyske skattemyndigheder har været i besiddelse af oplysninger om polske indtægter i årene 2014- 2017. Bilagene viser ikke, at A selvangav sine polske indtægter i 2012 og 2013, og det fremgår ikke af brevet fra de tyske skattemyndigheder, at dokumentation for indkomstårene 2012 og 2013 var utilgængelige (bilag 57, s. 2 og s. 17-18). Derimod fremgår det specifikt, at der ikke foreligger yderligere skatteattester (bilag 57, s. 17, sidste afsnit), ligesom årene ikke er nævnt som tilgået de tyske skattemyndigheder (bilag 58). Dertil kommer, at bilag 57-58 alene angår polske indtægter, ikke schweiziske. A har endvidere fremlagt bilag 69-72 med henblik på at bevise, at han har betalt skat til udenlandske skattemyndigheder, jf. processkrift III, s. 2-3. Det bemærkes hertil, at bilag 69-71 vedrører perioden fra 2016 og frem, og at de angår refusion af nogle skatter. At A anmoder om refusion af nogle skatter i Polen (bilag 69), Schweiz (bilag 70) og Tyskland (bilag 71) viser ikke andet og mere end, at han er blevet opkrævet mere skat i Polen, Schweiz og Tyskland, end han ifølge en endelig skatteansættelse burde. Det bemærkes yderligere, at bilag 72 er et brev dateret 4. februar 2021. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at genoptage A's skatteansættelser for indkomstårene 2012-2016 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 2.2.2 Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 2.2.2.1 Det retlige grundlag Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal være varslet senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. For så vidt angår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., følger det af fast højesteretspraksis, at dette må regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5, jf. UfR 2018.3845 H, UfR 2018.3603 H og UfR 2023.5413 H. Kundskabstidspunktet er således det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for en korrekt ansættelse. Skatteforvaltningen har herefter først kundskab om et forhold, når: 1. Skatteforvaltningen har kundskab om det skatteretlige forhold, som giver anledning til en ligning, og 2. Skatteforvaltningen har kundskab om skatteyderens grove uagtsomhed i den henseende. Seks-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., begynder således ikke at løbe, førend Skattestyrelsen - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe - har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder også det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, jf. herved f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2023.5413 H. 2.2.2.2 Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen Skattestyrelsen blev først ved modtagelsen af kontroloplysninger fra Polen den 14. november 2019 bekendt med, at A havde afkast og indeståender i Polen i 2018, som han ikke havde oplyst til skattemyndighederne (bilag 1, s. 14, afs. 6). Derudover modtog Skattestyrelsen den 13. maj 2020 et brev udarbejdet af A's tyske rådgiver dateret den 2. januar 2020, hvoraf bl.a. fremgår, at han havde fået betydelige pengegaver af sin far, og at han anser sig for domicileret i Danmark (bilag 1, s. 14, afs. 6). På baggrund heraf anmodede Skattestyrelsen om materiale vedrørende eventuelle indkomster fra Polen og Schweiz i indkomstårene 20122016 (bilag E, s. 10, afs. 2). Dertil kommer, at Skattestyrelsen ad flere omgange har holdt møder med A og hans revisor, bl.a. den 28. juli 2020 (bilag F). Det fremgår bl.a. af mødereferatet (bilag F), at det blev aftalt, at A ville sende polske selvangivelser og årsopgørelser for 2012-2018. Tilsvarende fremgår det, at parterne aftalte, at Skattestyrelsen ville sende indkaldelse af det materiale, som styrelsen gerne ville have indsendt. Idet Skattestyrelsen ikke på tidspunktet for mødet den 28. juli 2020 havde de nødvendige oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse for de pågældende indkomstår, begyndte reaktionsfristen ikke at løbe på tidspunktet for mødet. Det bemærkes i øvrigt, at et møde om en skatteansættelse ikke er et "varsel" efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., jf. modsat stævningen, s. 7, afs. 1. Et varsel er en agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20. Det fremgår også af ordlyden af § 27, stk. 2, nr. 2, at fristen regnes, fra varslet er " afsendt ". Efter det afholdte møde fremsendte Skattestyrelsen den 3. september 2020 en materialeindkaldelse af en række oplysninger vedrørende indkomster i Polen og Schweiz (bilag G). Skattestyrelsens kundskabstidspunkt forelå tidligst på tidspunktet for Skattestyrelsens modtagelse af de sidste oplysninger fra A den 9. oktober 2020 (bilag E, s. 11, afs. 6). Her fremsendte A via sin rådgiver en lang række oplysninger om sine indkomstforhold i Schweiz og Polen fordelt på 5 mails med i alt 30 vedhæftninger (bilag H, hvor mailene er fremlagt uden vedhæftninger). Da Skattestyrelsen fremsendte en agterskrivelse den 13. januar 2021 (bilag 19) og traf endelig afgørelse den 15. marts 2021 (bilag E), er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, herunder 2. pkt., dermed overholdt. 2.2.3 A’s øvrige indsigelser A har gjort gældende (replikken s. 4, afs. 1), at Skattestyrelsens meddelelse på mødet den 24. september 2019 om at henlægge indkomstårene 2012-2015 indeholder en bindende forvaltningsakt, som Skattestyrelsen er afskåret fra at fravige efterfølgende, jf. forventningsprincippet og princippet om tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt. Dette er der ikke grundlag for. 2.2.3.1 Forventningsprincippet A har ikke opnået en berettiget forventning om, at indkomstårene 2012-2015 ville blive henlagt vedrørende indkomst fra andre lande end Tyskland. En berettiget forventning opstår kun, hvis der foreligger en specifik, entydig og positiv tilkendegivelse fra skattemyndighederne, der giver A en retsbeskyttet forventning om, at indkomstårene ikke ville blive genoptaget for så vidt angår indtægter fra andre lande end Tyskland, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.2.8.3.3 . Derudover er tilkendegivelsen ikke bindende for skattemyndighederne, hvis relevante forudsætninger viser sig at være urigtige eller ulovlige. Skattestyrelsens tilkendegivelse på mødet den 24. september 2019 om at henlægge indkomstårene omfatter kun indkomsten fra Tyskland (bilag 1, s. 2, mf.). Skattestyrelsen var på tidspunktet for mødet og ved den efterfølgende anmodning om oplysninger den 11. oktober 2019 (bilag I) ikke bekendt med, at A havde indkomster fra andre lande end Tyskland. Det var derfor udelukkende den tyske indkomst, der var omfattet af bemærkningen i mødereferatet og materialeindkaldelsen. Den øvrige udenlandske indkomst blev Skattestyrelsen først bekendt med ved modtagelsen af kontroloplysningerne fra Polen den 14. november 2019 (bilag 1, s. 2, mf.) og den senere modtagelse af yderligere oplysninger. A kan naturligvis ikke, ved at undlade at oplyse om indkomster fra andre lande end Tyskland, opnå en berettiget forventning om, at Skattestyrelsen ikke kan genoptage indkomstårene for så vidt angår indtægter fra andre lande, som Skattestyrelsen måtte blive bekendt med under sagens behandling, jf. f.eks. SKM2006.674.VLR og SKM2012.586.ØLR . Idet Skattestyrelsen ikke havde oplysninger om øvrig udenlandsk indkomst på tidspunktet for mødet, kan tilkendegivelsen ikke anses for at være en bindende forhåndsbesked i forhold til øvrig udenlandsk indkomst. 2.2.3.2 Tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje A's skattepligtige indkomst med indtægter fra Polen og Schweiz er heller ikke omfattet af praksis om princippet om tilbagekaldelse af en afgørelse i bebyrdende retning, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.5.3 . Princippet finder ikke anvendelse, allerede fordi Skattestyrelsens bemærkning på mødet den 24. september 2019 ikke er en afgørelse . Der er derfor ikke tilbagekaldt nogen afgørelse i denne sag. Hvis retten måtte finde, at tilkendegivelsen på mødet den 24. september 2019 udgør en forvaltningsakt, gøres det subsidiært gældende, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilbagekalde denne, idet afgørelsen er truffet på urigtige forudsætninger, der ikke kan tilregnes Skattestyrelsen som en fejl, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.5.3 . Indholdet er urigtigt som følge af de omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for mødet den 24. september 2019, idet A på mødet undlod at oplyse om indtægter fra andre lande end Tyskland i indkomstårene 2012-2015. 2.3 Beskatning af 9.500 EUR i indkomståret 2016 Landsskatteretten har endvidere forhøjet A med 9.500 EUR (70.370 kr.) i indkomståret 2016 (bilag 2, s. 14) på baggrund af en række indsætninger på A’s tyske bankkonto (bilag 21, s. 1, mf.). Det er ubestridt, at Skattestyrelsen varslede og traf afgørelse om denne forhøjelse inden for de ordinære ansættelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Der er også enighed om, at A var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2016 (stævningen, s. 2). Spørgsmålet er derfor blot, om indsætningerne udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. A har ikke godtgjort, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst. Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Hvis det kan konstateres, at en skatteyder løbende har modtaget indsætninger af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. SKM2008.905.HR og SKM2015.633.ØLR . I den foreliggende situation hvor A ubestridt løbende har fået indsat i alt 9.500 EUR svarende til 70.370 kr. på sin tyske bankkonto i indkomståret 2016 (bilag 2, s. 3-4), der ikke har nogen sammenhæng med hans økonomi i øvrigt, påhviler det ham at godtgøre, at beløbene ikke er skattepligtige, jf. f.eks. UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H. A’s forklaringer herom skal være underbygget af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. Praksis på området er streng, og eventuelle parts- og vidneforklaringer, der ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR . A har gjort gældende (stævningen s. 7 og 10), at indsætningerne på i alt 9.500 EUR er en gave fra hans far. Dette er udokumenteret. A har bl.a. fremlagt bilag 21 (der delvist er på tysk), der indeholder en erklæring om indsætningerne fra ham selv samt en række underbilag. Dokumenterne kan ikke tillægges betydning. Bilaget indeholder bl.a. en opgørelse over beløb, der angiveligt udgør gaver (bilag 21, s. 4). Det fremgår ikke, hvem der har lavet opgørelsen, ligesom opgørelsen er udateret. Bilaget indeholder herudover en gaveanmeldelse til Skattestyrelsen af 2. januar 2020 (bilag 21, s. 5), det vil sige efter starten af Skattestyrelsens sagsbehandling. Det fremgår herudover, at A har modtaget kontantgaver på 14.677.739 kr. samt værdipapirer for 6.694.245 kr. fra sin far (bilag 21, s. 7). Det kan ikke heraf udledes, at gaven på 9.500 EUR er omfattet af denne gaveanmeldelse. A har endvidere fremlagt en kvittering på et køb på 401,94 EUR af 12. april 2016 og en indsætning på 1.500 EUR af samme dato. Heller ikke disse dokumenter godtgør, at 1.500 EUR ud af i alt 9.500 EUR udgør en gave fra A’s far. Der er ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem købet og indsætningen, og allerede derfor viser bilagene ikke, at de 1.500 EUR udgør en gave fra A’s far. Dertil kommer, at kontoudskriften fra A’s far (bilag 21, s. 14) viser en hævning på 5.000 EUR den 12. april 2016. Det kan ikke udledes af bilag 48 sammenholdt med bilag 21, s. 14, at kontantindsætningen hidrører fra hævningen fra A's far. Der er ikke nogen beløbsmæssig sammenhæng mellem posteringerne, og der er ikke nogen objektive kendsgerninger, der understøtter, at beløbet skulle være en gave, endsige hvorfor pengene på denne måde skulle være hævet og indsat, hvis det var tilfældet. A har derfor ikke godtgjort, at indsætningerne på i alt 9.500 EUR ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. 2.4 Der er ikke ret til fradrag for eventuelle aktietab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 23 A har ikke ret til fradrag for eventuelle aktietab i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 23, da oplysningerne om erhvervelse af aktierne ikke er indsendt til skattemyndighederne inden udløbet af selvangivelsesfristen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog aktieavancebeskatningslovens § 14. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, er fradrag betinget af, at skattemyndighederne modtager oplysning om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen, og at det sker inden udløbet af selvangivelsesfristen for det år, hvor erhvervelsen fandt sted. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt til Danmark anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, for opfyldt, hvis den skattepligtige inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligt til Danmark indtræder, har indsendt en erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3. A var fuldt skattepligtig til Danmark fra den 7. august 2012 (bilag 1, s. 28, afs. 4). Han indsendte ikke inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2012 de oplysninger, der kræves efter aktieavancebeskatningslovens § 14. Han har heller ikke indsendt sådanne oplysninger i de følgende indkomstår. Ifølge A’s egne oplysninger og de nedlagte påstande har han i indkomståret 2016 haft et aktietab på 53.851 kr., i indkomståret 2017 et aktietab på 45.683 EUR svarende til 340.338 kr. og i indkomståret 2018 et aktietab på 299.454 kr. og 379.615 PLN svarende til 649.141 kr., dvs. i alt 948.595 kr. For at opnå fradragsret efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, jf. § 14, stk. 1 og 3, skulle A derfor have oplyst skattemyndighederne om erhvervelse af aktierne inden selvangivelsesfristens udløb for indkomståret 2012, såfremt aktierne var erhvervet forud for indtrædelsen af hans fulde skattepligt den 7. august 2012, og ved selvangivelsesfristens udløb for de enkelte indkomstår, såfremt aktierne var erhvervet efter indtrædelsen af den fulde skattepligt. A har ubestridt ikke oplyst skattemyndighederne om erhvervelse af de omhandlede aktier inden for fristerne i aktieavancebeskatningsloven (stævningen, s. 8, afs. 1). Han har derfor ikke fradragsret for eventuelle aktietab efter bestemmelsen. For så vidt angår A’s anbringender om, at det først i 2019 blev relevant at oplyse skattemyndighederne om aktierne (stævningen, s. 8, afs. 1-2), bemærkes, at dette ikke har nogen betydning for retten til fradrag. Det er jo ubestridt for sent, for selv ifølge A’s egne synspunkter har han været fuldt skattepligtig fra 2016 og fremefter. Der er hverken efter forarbejderne, praksis eller bestemmelsernes ordlyd adgang til at fravige den lovbestemte frist i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. Hertil kommer, at det er forkert, at han først i 2019 " burde " være blevet bekendt med sin skattepligt til Danmark. Som anført i afsnit 2.2.1, ovenfor, var det mindst groft uagtsomt, at han ikke selvangav løbende i perioden 2012 og fremefter, da han som minimum burde vide, at han var fuldt skattepligtig til Danmark. Han burde derfor også have oplyst om sine aktiebeholdninger løbende i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14. Selv hvis retten måtte finde, at der ikke kan stilles krav om løbende oplysninger til skattemyndighederne i et tilfælde, hvor skatteyderen først senere " burde være bekendt med skattepligten til Danmark" (stævningen, s. 10, mf.), hvilket bestrides, har det altså ikke nogen betydning for denne sag, hvor A mindst burde være bekendt med sin skattepligt. For så vidt angår henvisningen til UfR 2021.1155 H (stævningen, s. 10, mf.), bemærkes, at dommen ikke er relevant for nærværende sag. Situationen i dommen angår tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Dommen behandler dermed ikke aktieavancebeskatningslovens § 14, der er relevant for denne sag, hvor der er tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked, og hvor fradrag for aktietab er betinget af, at der rettidigt er indsendt oplysninger om aktiebeholdningen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1 og 3. Hvis retten måtte finde, at A har ret til fradrag for aktietab, gøres det subsidiært gældende, at eventuelle aktietab ikke er dokumenterede. Denne del af sagen skal derfor i overensstemmelse med A’s mere subsidiære påstand hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på at opgøre eventuelle aktietab, da han ikke har dokumenteret et eventuelt tabs størrelse. 2.5 Fordeling af tysk lønindkomst i indkomstårene 2017 og 2018 A er i indkomståret 2017 skattepligtig af lønindkomst fra G1-virksomhed på 694.855 kr. og i indkomståret 2018 på 522.711 kr. Danmark har beskatningsretten til hele lønindkomsten for begge indkomstår. Efter art. 15, stk. 1, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, tilfalder beskatningsretten af lønindkomst som udgangspunkt det land, hvori skatteyderen er hjemmehørende. Dette udgangspunkt kan fraviges i det tilfælde, hvor skatteyderen har udført arbejdet i et andet land. A gør gældende, at lønindkomsten i 2017 på 694.855 kr. skal fordeles med 355.994 kr. til Tyskland og 338.861 kr. til Danmark, og lønindkomsten i 2018 skal fordeles med 216.974 kr. til Tyskland og 305.737 kr. til Danmark (stævningen, s. 8, afs. 6). Der er ikke grundlag for en fordeling af lønindkomsten. A er fuldt skattepligtig til Danmark og har selv anerkendt at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene. Det påhviler derfor ham at dokumentere eller tilstrækkeligt sandsynliggøre, at en del af hans lønindkomst er optjent ved arbejde udført i Tyskland. Dette har han ikke gjort. Skattestyrelsens opgørelse over A’s opholdsdage viser, at han i 2017 har opholdt sig i Danmark i 285 dage, mens han i 2018 har opholdt sig i Danmark i 141 dage (bilag 1, s. 4, nf.). I 2018 har han efter det oplyste desuden opholdt sig i USA i 95-98 dage (bilag 1, s. 6, afs. 9). Derudover har Skattestyrelsen ved en gennemgang af A’s bankkonti kunnet konstatere, at der ikke er foretaget nogen hævninger i Tyskland til betaling for mad, benzin, rejser og andet i forbindelse med ophold i Tyskland (bilag 3, s. 9, afs. 9, og bilag 4, s. 6, afs. 1). Der er herudover ikke fremlagt nogen øvrig dokumentation i form af f.eks. rejsebilag m.v., der godtgør, at A har opholdt sig og udført arbejde i Tyskland, herunder i hvilket omfang. A’s egne skønnede oplysninger om ophold udgør ikke en sådan dokumentation, og han oplyser da også selv, at "oplysningerne om ophold er skønnet og ikke kan dokumenteres" (stævningen, s. 8, sidste afsnit) (min understregning). Denne manglende dokumentation må komme ham bevismæssigt til skade. Danmark har som bopælsland beskatningsretten til lønindkomsterne i 2017 og 2018, jf. artikel 15, stk. 1, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da A ikke kan godtgøre at have udført arbejde i Tyskland, herunder omfanget heraf, i de pågældende indkomstår, skal der ikke ske en fordeling af beskatningsretten af lønindkomsten mellem Danmark og Tyskland. A har inden retssagens start den 14. december 2023 anmodet Skattestyrelsen om at indlede en gensidig aftaleprocedure efter artikel 42 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrørende fordelingen af A’s tyske lønindkomst i indkomstårene 2017 og 2018. Disse forhandlinger er fortsat igangværende. Det bemærkes hertil, at denne proces om gensidig aftaleprocedure foregår særskilt ved Skattestyrelsen og er denne retssag uvedkommende…" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte har alene nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte har i sit påstandsdokument fremsat en række anbringender, der er faktuelt forkerte, herunder om blandt andet, hvorvidt sagsøgerens udenlandske indtægter har indgået i beskatningen i Tyskland, hvilket er tilfældet i progressionsberegningen, og spørgsmålet om kravet om fysisk fremmøde for (red.stilling.nr.1.fjernet) på Y3-universitet. Desuden er det ikke dubiøst, at dokumentation først indhentes i forbindelse med et søgsmål, for "for den rene er alting rent". Sagsøgte medgiver i sit påstandsdokument, at sagsøgerens skatteforhold har været komplicerede, men problematiserer alligevel, at han har søgt skattevejledning hos udenlandske skatterådgivere. Der blev som anført ovenfor den 24. september 2019 afholdt møde under deltagelse af blandt andre sagsøgeren og fra Skattestyrelsen IL, og det er anført i referatet blandt andet, at det overordnede tema for mødet var drøftelse af skattemæssigt hjemsted. "…Vi koncentrerede os på mødet om perioden 2016-2018. Vi meddelte, at 2012-2015 er henlagt, der ikke foreligger svig eller grov uagtsomhed med hensyn til skattepligtsforholdet". Der er ikke under denne sag skabt grundlag for at tilsidesætte denne begunstigende forvaltningsakt. Skat, Jura, Straffesagsenhed 2, meddelte som ligeledes anført ovenfor den 16. september 2025, at sagsøgeren den 25. maj 2022 og 18. januar 2023 var blevet sigtet for at have overtrådt skattekontrollovens § 82 og § 83, jf. tidligere skattekontrollovens § 13 og § 16 for årene 2016, 2017 og 2018. De havde den 5. januar 2024 oplyst, at den endelige strafferetlige vurdering var sat i bero, indtil nærværende skattesag var afsluttet. De havde dog nu vurderet sagen på det foreliggende grundlag, og ved den endelige gennemgang af sagens oplysninger fundet, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag, hvorfor sagen blev henlagt. "Vores vurdering har alene betydning for spørgsmålet om et eventuelt straffeansvar. Vurderingen har således ingen betydning i forhold til den afgørelse, som ligger til grund for den strafferetlige vurdering." Sagsøgte har ikke fundet anledning til at nedlægge en subsidiær påstand efter denne begunstigende afgørelse, og idet retten er bundet af de nedlagte påstande, tages sagsøgerens principale påstande til følge. Efter sagens udfald, hvor sagsøgeren får nedsat sin skattepligtige indkomst med ca. 2 mio. kr., skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren, der ikke er momsregistreret, og som har betalt i alt 4.500 kr. i retsafgift. Hovedforhandlingen tog to hele retsdage, men var berammet til 2 ½ dag, og sagens bilag er på over 1.000 sider, hvoraf nogle først blev fremlagt af sagsøgeren ca. 2 år efter sagsanlæg. Godtgørelsen for udgift til advokat fastsættes derfor til 100.000 kr. Sagsøgeren har endvidere krævet ubestridt godtgørelser for udgift til tolkning på i alt 7.882,76 kr. og vidnegodtgørelse til sagsøgerens far med 1.852,45 kr. Vidnet IK, hvis afhøring var programsat til at vare 45 minutter, har haft ubestridte rejseudgifter på 1.712 kr. Han har derudover krævet godtgørelse for en tjenesterejse fra 13. november til den 9. december 2025 som "professionel fee" på 5.426,10 euro, og IF har krævet en godtgørelse på 26.725,50 kr. for at vidne i 30 minutter. Disse to vidners godtgørelser kan ud fra sagens omfang passende fastsættes til hver 5.000 kr. De samlede sagsomkostninger udgør derfor 125.947,21 kr. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 nedsættes med kr. 116.190,00 2013 nedsættes med kr. 307.293,00 2014 nedsættes med kr. 170.872,00 2015 nedsættes med kr. 178.398,00 2016 nedsættes med henholdsvis kr. 328.197,00 og kr. 70.730,00 2017 nedsættes med kr. 355.994,00 og 2018 nedsættes med kr. 216.974,00 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst for indkomstårene 2013 nedsættes med kr. 12.432,00 2014 nedsættes med kr. 37.671,00 2015 nedsættes med kr. 53.168,00 2016 nedsættes med henholdsvis kr. 157.662,00 og kr. 53.851,00 2017 nedsættes med € 45.683,00 og 2018 nedsættes med henholdsvis kr. 299.454,00 og PLN 379.615,00. Skatteministeriet Departementet skal til A betale sagsomkostninger med 125.947,21 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.