Udbetaling af overskudsandel fra en lønsikring udbudt til a-kassens medlemmer af et privat forsikringsselskab - ikke skattepligtig erhvervsmæssig indkomst for a-kassen

Spørgsmål: Kan Skatterådet bekræfte, at en udbetaling fra en lønsikring som beskrevet i denne anmodning, der eksklusivt er udbudt til a-kassens medlemmer af et privat forsikringsselskab, ikke er skattepligtig indtægt for Spørger? Svar: Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger er en dansk arbejdsløshedskasse. Spørger tilbyder dagpengesikring, rådgivning og karriere-service til sine medlemmer. Spørgers primære formål er at sikre medlemmerne økonomisk tryghed ved ledighed. Spørger er registreret som skattepligtig efter selskabsskatteloves § 1, stk. 1, nr. 6, vedrørende andre foreninger m.v. Skattepligten omfatter indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, og det fremgår af forarbejderne til selskabsskatteloven om definitionen af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, at skattepligten er knyttet til arten af den virksomhed, der udøves, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5, anses overskud indvundet ved leverancer til medlemmer ikke som erhvervsmæssig indtægt. I 20xx indgik Spørger en aftale med forsikringsselskabet "G1" om, at G1 skulle tilbyde en supple-rende lønsikring til Spørgers medlemmer på forsikringsmæssige vilkår. Rådgiver har supplerende oplyst, at G1 er en udenlandsk forsikringsudbyder, som er skattepligtig af sit overskud, og således driver erhvervsmæssig virksomhed i lovens forstand. Efter aftalen fungerer Spørger som accessorisk forsikringsformidler og deltager alene i distributio-nen af lønsikringsforsikringen til egne medlemmer. Spørger har ingen drifts- eller administrations-rolle i selve forsikringsordningen, men varetager alene en begrænset distributionsrolle over for egne medlemmer. Den løbende administration, herunder kundeservice, præmieopkrævning, betalinger, rapportering, håndtering af opsigelser og klager mv., varetages af "G2" i henhold til aftalens bestemmelser om G2’s forpligtelser. Aftalen fastslår udtrykkeligt, at Spørger ikke modtager nogen form for provision eller øvrigt veder-lag. Spørger har således ingen ret til nogen løbende eller faste indtægter for sin rolle i distributionen af forsikringen. Den eneste form for potentiel indtægt, som Spørger kan modtage, er en betinget overskudsandel. Spørger er kun berettiget til en overskudsandel, hvis nettotabsgraden for et tegningsår er under (udeladt) %. Yderligere understreges det, at tidligere års underskud fremføres, før en positiv overskudsandel kan udbetales, og at beregningen først kan foretages tidligst ni måneder efter årets afslutning. Endelig skadeopgørelse skal efterfølgende indarbejdes i modellen, så fremtidige udbetalinger reguleres op eller ned, når de faktiske omkostninger kendes. Det fremgår endvidere af aftalen at en nettotabsgrad i intervallet (udeladt) % anses for acceptabelt i forhold til præmiefastsættelsen, uden at dette i sig selv udløser krav om præmieændringer. Det fremgår yderligere af aftalen, at det er G2, der modtager administrationsprovisionen på (udeladt) % af bruttopræmien som vederlag for sine administrative og operationelle opgaver, herunder også skadebehandling. Spørger udfører ingen sådanne opgaver og modtager derfor ingen betaling herfor. Aftalen placerer samtidig al forsikringsmæssig risiko, præmieindtægt og omkostningsansvar hos G1. Spørger har derfor ingen del i præmieindtægterne, ingen risikoeksponering og ingen økono-miske forpligtelser, der skaber ret til indtægter. Rent praktisk bliver ordningen administreret således, at medlemmerne af Spørger selv tegner lønsikringsaftalen hos G2, og opkrævningen foretages også af G2. Coronapandemien blev meget atypisk for brugen af lønsikringsaftaler i perioden, og for årene (udeladt) blev der mod forventning genereret et overskud af en størrelse, der udløste deling af overskuddet med Spørger. I de efterfølgende år har der ikke været udbetalt tilskud fra lønsikringen. Indbetalingen indgår i Spørgers drift som et tilskud på lige fod med de opkrævede kontingenter fra medlemmerne og bidrager således til at modvirke kontingentforhøjelser i Spørger. Aktiviteten med en lønsikring er normal for en a-kasse og nært forbundet med a-kassens formål, som er at sikre sine medlemmer økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. Endvidere at administrere andre ordninger og beskæftigelsesrettede indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til a-kasserne, herunder i øvrigt at medvirke til, at ledige medlemmer af Spørger kommer i beskæftigelse. A-kassen opfylder sit formål i henhold til Lov om Arbejdsløshedsforsikring og er som følge heraf fritaget for at betale skat og moms af a-kassens aktiviteter. Der har endvidere været dialog med tilsynsmyndigheden STAR om aktiviteten. Spørger har i den forbindelse redegjort omhyggeligt for ordningen og dens økonomiske betydning, og STAR havde ingen bemærkninger eller forbehold til den fremlagte redegørelse. Spørgers opfattelse og begrundelse Det er samlet set Spørgers opfattelse, at overskudsandelen modtaget fra forsikringsselskabet ikke skal anses for skattepligtig indtægt hos Spørger i henhold til definitionen i selskabsskattelovens § 1, stk. 5, jf. § 1, stk. 1, nr. 6. Spørger henser bl.a. herved til, at aftalen med G1 er nødvendig for Spørgers virke til at fremme og stille medlemmerne af A-kassen bedst muligt rent økonomisk. Hensynet til medlemmers økonomiske sikring ved at tilbyde supplerende lønsikring må anses for at opfylde a-kassens kerneformål om at sikre medlemmerne økonomisk mod arbejdsløshed, og at denne aktivitet må anses som en naturlig og integreret del efter Spørgers formål og virke. Aftalen blev som udgangspunkt indgået med de forudsætninger og sigte, at aftalen mellem forsik-ringsselskabet og betalingerne fra medlemmerne skulle hvile i sig selv rent økonomisk. Spørger havde endvidere det ønske og krav, at der skulle gælde en grænse for størrelsen af det over-skud, som forsikringsselskabet måtte beholde, således det skulle sikre sine medlemmer mod det eksterne forsikringsselskabs profit, således at et overskud ud over en vis grænse skulle tilfalde Spør-gers medlemmer og modvirke eventuelle kontingentstigninger hos Spørger. Det er videre Spørgers opfattelse, at det i praksis ved SKM2021.298.SR er fastslået, at en udbeta-ling af bonusmidler, der tilfalder forsikringshaverne (medlemmer af en fagforening) og ikke administrator (fagforeningen), hvorfor en sådan udbetaling ikke kan anses som erhvervsmæssig indtægt for foreningen. Spørger står ikke for administration af lønsikringsaftalen og kan af denne årsag ikke anses for at have erhvervet ret til bonusmidlerne fra overskudspuljen, men midlerne tilgår Spørgers drift for at modvirke kontingentstigninger for Spørgers medlemmer. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at udbetaling af en overskudsandel fra en lønsikring som beskrevet i anmodningen, der eksklusivt er udbudt til a-kassens medlemmer af et privat forsikringsselskab, ikke er skattepligtig indkomst for Spørger. Begrundelse Det er oplyst, at Spørger er en af Beskæftigelsesministeren anerkendt arbejdsløshedskasse. Se lov om arbejdsløshedsforsikring §§ 31 og 32. Ved en arbejdsløshedskasse forstås en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger og beskæftigelsesrettede indsatser, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne. Se lov om arbejdsløshedsforsikring § 30. Det er videre oplyst, at Spørger er registeret som accessorisk forsikringsformidler for G1 hos Finanstilsynet. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at Spørger er skattepligtig efter selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hver-ken omfattes af fondsbeskatningsloven, bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c, eller fritages fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1. For skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter skattepligten indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Anden form for virksomhed er skattefri. Skattepligten omfatter endvidere visse udbytter, renter, royalty og kursgevinster. Skattepligten af udbytte gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se herom selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.1.1.12 . Hvad der forstås som erhvervsmæssig virksomhed for de pågældende foreninger mv. fremgår af selskabsskatteloven § 1, stk. 4, og af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 52. Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at: "Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv.; " (...). Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås således indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægter ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejen-dom. Se selskabsskattelovens § 1, stk. 4, og cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 52. Herudover anses andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv, som erhvervsmæssige indtægter. Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt overskudsandelen. Det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En indtægtsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue eller lignende medfører ikke skattepligt. Se Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.8.9.1.2.4.1 . Det er virksomhedens art og ikke foreningens mv. formål, der er afgørende for skattepligten. Det følger således af forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Se Folke-tingstidende 1959/60, tillæg A, sp. 1050. Se om indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.8.9.1.2.1 . Indtægter fra en forenings leverancer til medlemmerne er ikke indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Indtægterne er derfor skattefrie. Se selskabsskattelovens § 1, stk. 5. Begrebet leverancer skal forstås i vid betydning. Som eksempel på leverancer kan nævnes udlejning af fast ejendom og levering af tjenesteydelser til medlemmerne. Se TfS 1985, 664 ØLD, hvor FDM formidlede rejser og rejseforsikringer til sine medlemmer og i den forbindelse modtog en provision fra rejseselskaberne. Landsretten bemærkede, at der efter ordlyden af selskabsskattelovens §1, stk. 4 (nu selskabsskatte-lovens § 1, stk. 5) ikke var "holdepunkter for at anse den begrænset til ydelser, som i deres helhed var præsteret af foreningen f.eks. ved handels- og produktionsvirksomhed, eller for at tillægge det betydning, hvorvidt foreningens indtægt og overskud fremkom som avance ved medlemmernes beta-ling eller som provision" . I den konkrete afgørelse, lagde Landsretten vægt på, at foreningen ud over salgsbestræbelser havde ydet en indsats specielt beregnet for sine medlemmer. Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som eksempler på indtægter, der er skattefrie efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan nævnes medlemskontingenter, tilskud, gaver, indskud og indtægter ved salg af varer til medlemmerne mv. Spørger driver i den foreliggende sag ikke selv forsikringsvirksomhed med lønsikring, men har i 20XX indgået aftale med en ekstern leverandør, G1, om at denne tilbyder en supplerende lønsikring til Spørgers medlemmer på forsikringsmæssige vilkår. Den løbende administration, herunder kunde-service, præmieopkrævning, betalinger, rapportering, håndtering af opsigelser og klager mv., vare-tages af en ekstern part, G2, som G1 aflønner herfor på provisionsbasis. Det er oplyst, at Spørger alene varetager en begrænset distributionsrolle over for egne medlemmer, og at Spørgers medlemmer selv tegner lønsikringsaftalen hos G2. Skattestyrelsen finder ikke, at den af anmodningen omhandlede overskudsandel er skattefri efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5, idet Spørger efter det oplyste hverken yder en aktiv salgsindsats eller i øvrigt en speciel indsats rettet mod sine medlemmer i forbindelse med formidlingen af løn-sikringer til disse, som efter retspraksis kan anerkendes som en leverance. Se den ovenfor omtalte afgørelse TfS 1985, 664ØLD, hvor Landsretten lagde vægt på, at foreningen ud over salgsbestræbelser havde ydet en indsats specielt beregnet for sine medlemmer. Spørgers rolle er i den foreliggende sag beskrevet som værende udelukkende formidling, hvorefter et eksternt forsikringsselskab og dettes samarbejdspartner tager sig af den aktive betjening af Spørgers medlemmer. Se i overensstemmelse hermed Skatteministeriets afgørelse offentliggjort i TfS1984,438, som omtalt nedenfor. Spørgsmålet er herefter, om overskudsandelen kan anses som en skattepligtig indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4. Det fremgår af aftalegrundlaget, at Spørger ikke modtager nogen form for provision (beløb, der betales for medvirken ved en handel, og som beregnes som en bestemt procentdel af handelens vær-di) eller andet fast vederlag. Spørger har således ingen ret til løbende eller faste indtægter for sin rolle i distributionen af lønforsikringen. Det fremgår af aftalegrundlaget, at Spørger kan modtage en betinget overskudsandel. Spørger er berettiget til en overskudsandel, hvis nettotabsgraden for et tegningsår er under (udeladt) %. Spørger har således ret til en andel af overskuddet på de forsikringer, der er tegnet i et bestemt år, hvis "skadeudgifterne" er mindre end (udeladt) % af præmieindtægterne. Nettotabsforholdet opgøres som skader (opgjort som summen af erstatningsbetalinger + erstatnings-reserver + outplacementomkostninger + andre eksterne omkostninger) divideret med nettopræmien (opgjort som bruttopræmien - skat - provision). Det er oplyst, at G1, som er en udenlandsk forsikringsudbyder, er skattepligtig af sit overskud, og således driver erhvervsmæssig virksomhed i lovens forstand. Se LSRM 1978, 202 LSR, hvor Skatterådet havde anset A for indkomstskattepligtig af de modtagne overskudsandele i medfør af (dagældende) selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 2. punktum (nugældende § 1, stk. 4), hvorefter en forening i tilfælde, hvor der er tillagt den en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, er skattepligtig af denne andel, idet den af B drevne forsikringsvirksomhed ansås for erhvervsvirksomhed i lovens forstand. Landsskatteretten var med henvisning til lovens motiver enig med advokaten i, at det måtte være en forudsætning for den klagende forenings beskatning af de modtagne overskudsandele, at forsikringsforeningen B drev erhvervsvirksomhed, hvorfra overskud beskattedes, og da dette ikke var tilfældet, blev de påklagede indkomstansættelser ændret i overensstemmelse hermed. Det fremgår som nævnt af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.8.9.1.2.4.1 , at det er afgørende for beskatningen, at andelen beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud, hvorimod en over-skudsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue eller lignende nøgletal ikke medfører skattepligt. En overskudsandel udløser herefter kun skattepligt, hvis der er tale om en "egentlig overskuds-andel" i skattemæssig forstand, dvs. hvis modtageren bærer en egentlig driftsrisiko. Når overskuds-andelen beregnes på et andet grundlag, f. eks. omsætning, lønsum, formue eller andre isolerede nøgletal, så bærer modtageren ikke virksomhedens egentlige driftsrisiko. Betaling af overskuds-andel vil i den situation kunne komme til udbetaling, selv om virksomheden samlet set har under-skud. I forbindelse med Skattedepartementets afgørelse af 1. oktober 1984 udtalte Skatteministeriet følgende (offentliggjort som TfS1984.438): " Skatteministeriet Udtalt, at gensidige forsikringsforeninger, i det omfang de udelukkende tegner forsikringer med forpligtelse for medlemmerne til deltagelse i det gensidige ansvar, alene er skattepligtige i henhold til SSL § 1, nr. 6. Indtægter hidrørende fra tegning af gensidige forsikringer anset for skattefri, hvorimod provisionsindtægter og overskudsandele fra samarbejdet med et forsikringsselskab, som har dækningsrisikoen, anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Disse provisionsindtægter m.v. kan ikke betragtes som vederlag for foreningers arbejde for medlemmerne. SSL § 1, stk. 4, finder derfor ikke anvendelse. " Skattestyrelsen bemærker, at afgørelsen må forstås i lyset af ovenstående, dvs. at skattepligten forudsætter, at der er tale om en egentlig overskudsandel. Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen til grund, at nettotabsprocenten i den foreliggende sag er en resultatpost, som indgår som et element i forsikringsselskabets nettooverskud (den regnskabsmæssige bundlinje), men at den ikke er det samme som forsikringsselskabets nettooverskud. Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at nettotabsprocenten er et teknisk mål for, hvor rentable lønsikringerne er, beregnet som nettoskader i forhold til optjent nettopræmie målt efter visse, men ikke alle poster. Et egentligt nettooverskud for et forsikringsselskab påvirkes også af f.eks. administrationsomkostninger, lønninger, genforsikringsomkostninger, investeringsafkast, mv. I den foreliggende sag beregnes Spørgers overskudandel efter det oplyste ikke af forsikringsselskabets nettooverskud, men af nettotabsprocenten. Skattestyrelsen finder på denne baggrund, ikke, at Spørger bærer en egentlig driftsrisiko for forsikringsselskabets virksomhed. Der er derfor ikke tale om en overskudsandel i skattemæssig forstand. Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens vurdering, at den beskrevne overskudsandel fra G1 ikke er skattepligtig indtægt for Spørger, da den ikke anses for at være indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Selskabsskattelovens § 1 Stk. 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: (...) 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. (...) Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, nævnte foreninger mv. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. (...) Forarbejder LFF 13 af 26. november 1959 (forarbejderne til selskabsskatteloven fra 1960) III. Beskatningen af erhvervsdrivende foreninger, selvejende institutioner m. v. Efter statsskattelovens § 2, nr. 5 g, er “andre foreninger, stiftelser, korporationer og selvejende institutioner" skattepligtige, for så vidt de driver erhvervsmæssig virksomhed, herunder drift, bortforpagtning eller udleje af fast ejendom. Skattepligten omfatter dog kun den del af indkomsten der hidrører fra sådan virksomhed. (...) Som nærmere omtalt i bemærkningerne til § 3 har man fundet det rimeligt, at de her omhandlede selvejende institutioner beskattes af deres erhvervsindtægt efter samme regler og får skattefradrag i samme omfang som de aktieselskaber, med hvilke de ofte konkurrerer. (...) Til § 3 (...) En selvejende institution eller en forening m. v., jfr. statsskattelovens § 2, nr. 5, g, og nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr. 6, er principielt skattepligtig af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, også hvis dette overskud efter vedtægterne alene kan anvendes til almennyttige formål. I disse tilfælde har man dog efter den gældende lovgivning i medfør af fritagelsesbestemmelsen i statsskattelovens § 2, nr. 5, g, fritaget helt for beskatning, såfremt en væsentlig del af den samlede indkomst hidrører fra andet end erhvervsmæssig virksomhed. (...) Ved udformningen af beskatningsreglerne for selvejende institutioner m. v. forekommer det naturligt at tage hensyn til de andre erhvervsvirksomheder, f.eks. aktieselskaber og personlige firmaer, som de pågældende institutioner m. v. konkurrerer med. I nærværende lovforslag er aktieselskabers indkomst foreslået beskattet med 44 pct. af den del af indtægten, der overstiger 5.000 kr., jfr. § 17. Ud fra princippet om så vidt mulig ligelig beskatning af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, er det foreslået, at selvejende institutioner og foreninger m. v. skal svare skatten af deres indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter samme regler. Denne ordning må i almindelighed anses for rimelig, og der synes alene at være grund til en lempeligere beskatning i tilfælde, hvor en selvejende institutions formål ifølge vedtægterne er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. (...). Ved opgørelsen af det beløb, der kan fritages for beskatning, skal eventuel indtægt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed i første række anses for medgået til det almennyttige formål. (...) Praksis LSR af 15/02 1978 (LSRM 1978, 202) - Foreninger - forsikringsagentur - erhvervsmæssig drift En forsikringsagenturforening A klagede over, at den var anset for indkomstskattepligtig af en modtaget andel af overskuddet i en gensidig forsikringsforening B. Det var oplyst, at A's formål var at sørge for, at medlemmerne kunne opnå private forsikringer på billigste og fordelagtigste måde i B, at B ikke var indkomstskattepligtig af overskud ved forsikringsvirksomhed i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, idet B ikke overtog forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar, og at A hvert år modtog en andel i B's overskud. Skatterådet havde anset A for indkomstskattepligtig af de modtagne overskudsandele i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 2. punktum, hvorefter en forening i tilfælde, hvor der er tillagt den en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, er skattepligtig af denne andel, idet den af B drevne forsikringsvirksomhed ansås for erhvervsvirksomhed i lovens forstand. A's advokat gjorde over for landsskatteretten gældende, at den klagende forening ikke kunne beskattes af de modtagne overskudsandele i henhold til ovennævnte bestemmelse, idet det måtte være en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at arten af den virksomhed, som B drev, var erhvervsmæssig virksomhed i lovens forstand, hvilket imidlertid ikke var tilfældet, idet den pågældende forening ikke var skattepligtig af overskuddet fra sin forsikringsvirksomhed. Landsskatteretten var med henvisning til lovens motiver enig med advokaten i, at det måtte være en forudsætning for den klagende forenings beskatning af de modtagne overskudsandele, at forsik-ringsforeningen B drev erhvervsvirksomhed, hvorfra overskud beskattedes, og da dette ikke var tilfældet, blev de påklagede indkomstansættelser ændret i overensstemmelse hermed. TfS1984,438 Resumé fra TfS Gensidige forsikringsforeninger, der udelukkende tegner forsikringer med forpligtelse for medlemmerne til deltagelse i det gensidige ansvar, er alene skattepligtige i henhold til SSL § 1, nr. 6. Skatteministeriet Udtalt, at gensidige forsikringsforeninger, i det omfang de udelukkende tegner forsikringer med for-pligtelse for medlemmerne til deltagelse i det gensidige ansvar, alene er skattepligtige i henhold til SSL § 1, nr. 6. Indtægter hidrørende fra tegning af gensidige forsikringer anset for skattefri, hvori-mod provisionsindtægter og overskudsandele fra samarbejdet med et forsikringsselskab, som har dækningsrisikoen, anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Disse provisionsindtægter m.v. kan ikke betragtes som vederlag for foreningers arbejde for medlemmerne. SSL § 1, stk. 4, finder derfor ikke anvendelse. TfS 1985.664.ØLR Forening - leverance til medlemmer Resumé fra instans En forenings provisionsindtægt ved formidling af salg af bl.a. selskabsrejser fra et rejsebureau til foreningens medlemmer ikke anset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens §1, stk. 4. Resumé fra TfS FDM havde med et rejsebureau og nogle forsikringsselskaber indgået en aftale om at kunne sælge de pågældendes turistrejser og rejseforsikringer til medlemmer, for hvilket salg foreningen skulle have provision. Overskuddet ved salg af rejser og forsikringer var indtægt ved erhvervsmæssig virk-somhed, men det måtte lægges til grund, at foreningen ud over salgsbestræbelser havde ydet en ind-sats specielt beregnet for sine medlemmer. Overskuddet var derfor skattefrit efter selskabsskattelo-vens § 1, stk. 4, da det var indvundet ved leverancer til medlemmer. Anket til Højesteret. Anken hævet. Østre Landsret Kun medtaget som ovenstående resume. SKM2021.298.SR Administrator af gruppelivsaftale ej skattepligtig af bonusmidler og afkast heraf. Sagen omhandlede, hvorvidt H1, som administrator af en gruppelivsaftale, hvor der for aftalen gjaldt en forløbsbestemt bonus inkl. forrentning, var skattepligtig af bonusmidlerne samt forrent-ningen heraf. Skatterådet bekræftede, at H1 ikke var skattepligtig, idet bonusmidlerne samt forrentningen heraf tilhørte forsikrede og ikke H1. Herudover var gruppelivsaftalen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, hvor afkastet af pensionsmidlerne var undtaget fra beskatning. Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke ændrede på, at H1 ikke var skattepligtig af de tildelte bonusmidler samt forrentningen heraf, at der skete indberetning af renteafkastet af bonusmidlerne på H1s CVR-nr. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D. 8.9.1.2.1 (...) Regel Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forret-ningsvirksomhed, herunder indtægter ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Se SEL § 1, stk. 4. Herudover anses andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv, som erhvervsmæssige indtægter. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de ansatte i en virksomhed eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Indtægterne fra en forenings leverancer til medlemmerne er ikke indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Indtægterne er derfor skattefrie. Se SEL § 1, stk. 5. Se også afsnit C.D.8.9.1.2.3 om overskud ved leverancer til medlemmer. Eksempel Eksempler på indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed er blandt andet entreindtægter, annonce-indtægter, reklameindtægter og indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra en forenings medlemmer. Begrebet erhvervsmæssig virksomhed Det er virksomhedens art og ikke foreningens mv. formål, der er afgørende for skattepligten. Det følger således af forarbejderne til SEL § 1, stk. 4, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Se Folketingstidende 1959/60, tillæg A, sp. 1050. (...) Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.8.9.1.2.2 Skattefrie ikke- erhvervsmæssige indtægter Indhold Dette afsnit beskriver foreningernes mv. skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. (...) Skattefrie indtægter En forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes kun af sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Det er altså muligt for foreningerne mv. at have skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Overskud fra leverancer til foreningens medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst. Indkomsten er derfor skattefri. Se afsnit C.D.8.9.1.2.3 om overskud ved leverancer til medlemmer-ne. Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der her-ved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter. (...) Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.8.9.1.2.4.1 Overskudsandele Afsnittet beskriver skattepligten af overskudsandele for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. De foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, hvorved blandt andet forstås andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de ansatte i en virksomhed eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Se SEL § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt. Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt overskudsandelen. Det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En indtægtsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue eller lignende medfører ikke skattepligt. Desuden er det en forudsætning, at den virksomhed, der yder overskuds-andelen, selv er indkomstskattepligtig af overskuddet. Se LSRM 1978, 202 LSR. Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (...) 52. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Har foreningen m.v. ingen indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, skal den ikke medtages ved skatteansættelsen. Overskud, som foreningerne m.v. opnår ved leverancer til medlemmerne, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4, se nedenfor under punkt 53. Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomhedsoverskud uden selv at deltage i driften, vil den-ne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej. (...) Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige. Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæs-sige indtægter. Spekulationsavancer betragtes heller ikke som erhvervsmæssige indkomster. Aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster vil være skattefri for de her omtalte foreninger m.v., medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig drifts-kapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksom-hed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages. (...) 53. Som nævnt under punkt 52 anses overskud, som foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4. Foreninger m.v., der kun har indkomster, der hidrører fra foreningens medlemmer, skal således ikke medtages ved skatteansættelsen. Leverancen til medlemmet skal have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke. Af de i § 1, stk. 1, nr. 6, anførte enheder kan begrebsmæssigt kun foreninger m.v. anses at have medlem-mer. For selvejende institutioner, legater og stiftelser vil der i almindelighed ikke forekomme ind-komster, som vil kunne sidestilles med leverancer til medlemmer af en forening m.v. Det er kun indkomst ved leverance til medlemmerne, der holdes uden for foreningens erhvervsmæs-sige virksomhed. Indtægter, som foreningen m.v. indtjener ved salg til ikke-medlemmer af produk-ter, som foreningens medlemmer sælger til foreningen, omfattes således af skattepligten. Det er kun leverancer til foreningens egne medlemmer , der ikke betragtes som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens eventuelle indtægt ved leverancer til medlemsforeningers medlemmer er derfor indkomstskattepligtige for foreningen m.v. Begrebet leverancer i § 1, stk. 4, skal forstås i en vid betydning, idet også indtægter fra udlejnings-aktivitet og levering af tjenesteydelser udelades ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (...)