Skakspillet momsfritaget som kulturel aktivitet

Spørgsmål: Kan Skatterådet bekræfte, at kontingenter og turneringsindskud, som betales efter den 1. januar 2027 af medlemmer af Spørger, skal anses som en momsfritaget leverance efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6? Hvis spørgsmål 1 besvares afkræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at kontingenter og turneringsindskud, som betales efter den 1. januar 2027 af medlemmer af Spørger, kan anses som en momsfritaget leverance efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21? Svar: Ja Bortfalder Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form. Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger er en klub, som har til formål at udvikle og fremme kendskabet til og interessen for skakspillet. Klubben er dog åben for alle, uanset alder og beskæftigelse. Klubben skal være medlem af Dansk Skak Union. Klubben har hjemsted i Y. Klubben er registreret som en folkeoplysende forening og er dermed omfattet af folkeoplysningslovens regelsæt, hvilket indebærer, at klubben opfylder de krav, der stilles til foreninger under denne lovgivning. Klubben modtager på den baggrund tilskud fra Y Kommune. For regnskabsåret 2024/25 har Spørger modtaget et samlet tilskud på xx kr. Spørger er medlem af Dansk Skak Union, som er den centrale medlemsorganisation for skaksporten i Danmark. Unionen fungerer som en paraplyorganisation for en lang række skakklubber fordelt over hele landet. Siden sin stiftelse i 1903 har unionen spillet en afgørende rolle i udviklingen og udbredelsen af skaksporten i Danmark. I dag repræsenterer unionen omkring 120 klubber med samlet mere end 4.000 aktive skakspillere. I perioden fra 1932 til 1970 var skaksporten i Danmark endvidere sideløbende organiseret i Dansk Arbejder Skak Forbund, der i klubber over hele landet i 1949 nåede sin højeste tilslutning med i alt ca. 4.000 medlemmer. Samtidig havde Dansk Skak Unions klubber i alt næsten 10.000 medlemmer. Gennem medlemskabet af Dansk Skak Union er Spørger forpligtet til at overholde unionens og hovedkredsens vedtægter og regler, og medlemmerne deltager i turneringer og arrangementer organiseret af både klubben, hovedkredsen og unionen. Unionens overordnede formål er iflg. § 2 i unionens love "foruden at virke for skakspillets udbredelse og udvikling i Danmark at øge spillestyrken hos unionens medlemmer og skabe fællesskab og kammeratskab blandt landets skakspillere samt være bindeleddet mellem danske skakklubber og repræsentere dansk skakliv indadtil og udadtil." Som virkemidler til at virkeliggøre formålet kommer iflg. unionens loves § 3 følgende "særligt i betragtning: Afholdelse af enkeltmands-, hold- og korrespondanceturneringer. Medlemskab af Fédération Internationale des Échecs (FIDE), Nordisk Skakforbund og International Correspondance Chess Federation (ICCF) og deltagelse i turneringer arrangeret af disse. Udgivelse af et obligatorisk medlemsblad, Skakbladet. Afholdelse af kurser" Unionens formål og virkemidler understreger unionens rolle som både en interesseorganisation og en udviklingsaktør, der arbejder for at styrke skaksportens position i Danmark og internationalt. Skakspillere tilknyttet Spørger betaler et medlemskontingent for at opretholde deres medlemskab. Derudover betaler de indskud i forbindelse med deltagelse i de turneringer, som klubben, hovedkredsen og unionen arrangerer. Spillet og tankesporten skak Skak er et komplekst og strategisk brætspil, der spilles af to personer (benævnt henholdsvis hvid og sort), som hver har en konge, en dronning, to tårne, to løbere, to springere og otte bønder, der ved spillets start er placeret på en bestemt fastsat måde på brættets 8 x 8 felter, således at brikkerne ved spillets begyndelse er placeret på de to rækker, der er nærmest hver af spillerne. Brikkernes gangarter er nøje fastsat, og spillets formål er i sidste ende at sætte modstanderen mat, forstået således at dennes konge ikke længere har lovlig mulighed for at undslippe. Som regel omtales faserne i et skakparti som henholdsvis åbningen, midtspillet og slutspillet. Skak er mere end blot et spil: Det er en tankesport, som kombinerer intellektuelle udfordringer med sociale aspekter. Det kræver blandt andet koncentration, god hukommelse og analytiske evner, hvilket gør det til en populær aktivitet i alle aldersgrupper (blandt andet i skoleskakken). Det er anerkendt som en sport, der styrker kognitive evner og samtidig skaber det fællesskab på tværs af generationer. Skak i momsmæssig forstand Skak har traditionelt momsmæssigt været klassificeret som en tankesport. Ifølge den danske momslovgivning, nærmere bestemt § 13, stk. 1, nr. 5, er visse sportsaktiviteter fritaget for moms. Denne såkaldte "sport-fritagelse" omfattede også tankesportsgrene som skak, bridge og lignende. Den 26. oktober 2017 afsagde EU-domstolen en dom i sagen C-90/16 vedrørende The English Bridge Union, som havde til formål at afklare, om kontraktbridge med duplikerede kort kunne omfattes af momsfritagelsesbestemmelsen for sportsaktiviteter. Denne bestemmelse svarer til den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 5, som fritager visse sportsaktiviteter for moms. EU-domstolen fastslog, at for at en aktivitet kan anses som en "sport" i momsmæssig forstand og dermed være momsfritaget, skal aktiviteten indeholde et væsentligt fysisk element. Det betyder, at sporten ikke blot skal være baseret på mental eller intellektuel udfoldelse, men også kræve en ikke ubetydelig grad af fysisk aktivitet. I sagen om kontraktbridge vurderede EU-domstolen, at bridge ikke opfylder dette krav, da spillet primært er en tankesport uden væsentligt fysisk element. Som følge heraf konkluderede EU-domstolen, at kontraktbridge ikke kan betragtes som en momsfritaget sportsaktivitet. Som konsekvens af EU-domstolens afgørelse offentliggjorde Skattestyrelsen den 22. august 2025 et styresignal, der ændrede den hidtidige praksis, således at aktiviteter i form af bræt- og kortspil ikke længere kunne anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, dvs. at konkret vurderet ville sportsaktiviteter som bridge, skak, backgammon og lignende ikke være omfattet af momsfritagelsen. Udgangspunktet fremad ville være momspligt, medmindre andre af momslovens fritagelsesbestemmelser fandt anvendelse. Af den nævnte EU-dom fremgår endvidere, at "En sådan fortolkning foregriber ikke spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet, som indebærer et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, i givet fald kan henhøre under begrebet "kulturelle ydelser" som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra n), når aktiviteten, henset til sin udøvelse, historie og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i såvel denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, at den kan betragtes som en del af medlemsstatens kultur. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at den tilsvarende bestemmelse i direktiv 77/388 giver medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at afgøre, hvilke kulturelle ydelser, de fritager..." Det ønskes afklaret, om momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturel aktivitet) eller momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt) kan finde anvendelse på Spørgers skakaktivitet. Skatterådets afgørelse om bridge Varde Bridgeklub stillede til Skatterådet to prioriterede spørgsmål om bridge med helt tilsvarende indhold, som dem Spørger nu stiller til Skatterådet om skak. Skatterådet bestemte i sin afgørelse af 16. december 2025 i sagen S25-5417831 (SKM2025.728SR) følgende: "For så vidt angår spørgsmål 1, træffer Skatterådet beslutning om, at spørgsmålet skal besvares med "Ja". Skatterådet finder, at bridgespillet på baggrund af en samlet konkret vurdering må anses for en kulturel aktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Det er ved vurderingen tillagt vægt, at bridgespillet henset til dets udøvelse, historie og de traditioner det indgår i i Danmark, må anses for at optage en plads i Danmarks kulturelle arv, jf. EU-domstolens dom i sag C-90/16, The British Bridge Union, hvor Domstolen specifikt nævnte, at bridge kan omfattes af momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter. Dertil kommer, at Skattestyrelsen har anerkendt, at voksenundervisning støttet efter folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 1, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. SKM2025.455.SKTST." Som konsekvens af afgørelsen blev bridge hermed fritaget for moms. Skattestyrelsen bestemte samtidig, at man "nu igangsætter et arbejde med at afklare de nærmere konsekvenser af Skatterådets afgørelse for andre former for tankesport end bridge og har på den baggrund besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af praksisændringen vedr. tankesport til den 1. januar 2027. Tankesport kan derfor frem til den 1. januar 2027 fortsat momsfritages som sport." Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt endnu ikke truffet beslutning om, at også anden tankesport end bridge i lyset af Skatterådets afgørelse af 16. december 2025 skal være fritaget for moms. Herefter, samt af hensyn til berammelsestiden ved Skatterådet, har Spørger fundet det nødvendigt nu at stille de to nævnte spørgsmål til Skatterådet med anmodning om bindende svar. Spørgers opfattelse og begrundelse Allerede her skal det nævnes, at Spørgers argumentation er stort set identisk med den, som bridgeklubben anførte i den helt parallelle og sammenlignelige sag, som Skatterådet traf afgørelse i den 16. december 2025. Dog adskiller skakken sig fra bridgen ved, at skak er endnu dybere og mere langvarigt forankret i den danske kulturelle arv, end det er tilfældet for bridge, og at resultatet for skak som følge heraf er endnu mere oplagt, end det var for bridge! Spørgsmål 1 I Danmark er momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter hjemlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, hvor det fremgår, at kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende, er fritaget for moms. Denne bestemmelse implementerer EU's momsdirektiv, artikel 132, som fastlægger, at medlemsstaterne kan fritage "levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende stat." Kulturelle aktiviteter har været fritaget siden momslovens oprindelse, hvor det i momsloven af 1967 fremgår modsætningsvist af momslovens § 2, stk. 2, litra 1: "Stk. 2. Afgiftspligten omfatter endvidere følgende ydelser: … 1.Forlystelser, herunder teaterforestillinger, koncerter, varietéforestillinger og offentlige baller." Kulturelle aktiviteter, som ikke var af den angivne karakter, var således modsætningsvist fritaget for afgift. Dette blev præciseret i 1978, hvor momslovens ordlyd blev ændret ved lovforslag af den 17. november 1977. Her blev der i den dagældende § 2 tilføjet stk. 3, som lød: "Følgende varer og ydelser er undtaget fra afgiftspligten: d. Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver o.lign. Afgiftspligtig er dog radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o. lign." Det fremgår af det fremsatte lovforslag af 17. november 1977, at anvendelsesområdet for bestemmelsen ikke blev ændret ved ændringen. Det var således alene ordlyden, så bestemmelsen positivt oplistede fritagelser modsat afgiftspligten, som i 1967-versionen. Følgende fremgår af lovforslaget: "Ifølge punkt d er kulturelle aktiviteter fritaget for afgift med undtagelse af radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o. lign. Dette er i overensstemmelse med de regler, der hidtil har været gældende på området." Siden blev bestemmelsen flyttet til momslovens § 13 i 1994, hvor § 5 i bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 også blev indarbejdet i ordlyden i form af "…samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil", således at biblioteker, museer m.fl. også blev fritaget for salg af kataloger, fotokopier mv. Anvendelsesområdet blev således udvidet ved tilføjelsen, men forblev derudover som hidtil. Følgende fremgår af lovforslag 124 af 8. december 1993: "Til nr. 6 Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2, litra d. Fritagelsen for kulturelle aktiviteter omfatter også salg af varer, som sker i nær tilknytning til de afgiftsfritagne aktiviteter. Biblioteker og museer m.fl. er således fritaget for at betale afgift af deres afsætning af kataloger, fotokopier m.v., hvis salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen. Denne præcisering er hidtil fremgået af bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 om fritagelse for at betale afgift efter merværdiafgiftsloven, der bortfalder med lovrevisionen." Begrebet kulturelle aktiviteter er dermed ikke nærmere fastlagt i dansk lovgivning, ligesom forarbejderne ikke angiver en nærmere afgrænsning. Den sproglige fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 må alt andet lige også være, at kulturel aktivitet ikke er et afgrænset begreb, idet der alene oplistes eksempler herpå, som ikke er udtryk for en udtømmende liste, samt at anvendelsesområdet forbliver åbent ved ordene "o. lign.". "§ 13, stk. 1, 6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver o. lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign." Hvis det havde været lovgivers ønske at afgrænse bestemmelsen nærmere, må det lægges til grund, at dette var gjort ved ændringerne i henholdsvis 1978 og 1994. Dette er ikke sket, hvorfor det må have været lovgivers hensigt og ønske, at begrebet skal være åbent til fortolkning, og at kulturelle aktiviteter generelt er fritaget for moms. Rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, findes dermed ikke i loven eller i forarbejderne, ligesom momsdirektivet ikke indeholder en udtømmende liste over, hvilke kulturelle ydelser, der er omfattet. Udtrykkene "visse" i momsdirektivet og "lignende" i momsloven giver dermed medlemslandene en vis fleksibilitet til at fastlægge, hvilke aktiviteter der skal fritages, baseret på nationale forhold og kulturelle traditioner. Det må derfor være op til fortolkning ud fra foreliggende retspraksis, hvorvidt en aktivitet kan anses for kulturel, som det er hensigten at fritage med bestemmelsen. EU-domstolen har i flere sager præciseret, hvordan begrebet "kulturelle aktiviteter" skal forstås i momsmæssig sammenhæng. I sagen C-592/15 vedrørende British Film Institute understregede domstolen, at "kultur" er et subjektivt begreb, som kan variere betydeligt mellem medlemslandene. Domstolen anerkendte, at ikke alle kulturelle tjenesteydelser nødvendigvis er momsfritaget, og at det derfor er op til medlemslandene at definere, hvilke aktiviteter der falder ind under momsfritagelsen, så længe det sker inden for rammerne af momsdirektivet. I forlængelse heraf fremgår det af præmis 28 i dommen C-90/16 The English Bridge Union, at: "En sådan fortolkning foregriber ikke spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet, som indebærer et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, i givet fald kan henføres under begrebet "kulturelle ydelser"…når aktiviteten henset til sin udøvelse, historie og de traditioner den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i såvel denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, at den betragtes som en del af medlemsstatens kultur." EU-domstolen lægger således op til, at det er den enkelte medlemsstat, der har beføjelserne til at afgøre, om bridge, og dermed også skak og anden tankesport, kan klassificeres som en kulturel ydelse eller ej. Denne nationale kompetence understøttes yderligere af generaladvokatens kommentarer i samme sag. Generaladvokaten påpeger, at den regionale opfattelse bør tages i betragtning, når sport fastlægges på EU-niveau som en selvstændig kategori. Praksisændringen, som er blevet i indført i dansk momspraksis som følge af The English Bridge Union-dommen vedrører udelukkende den konkrete argumentation omkring, at tankesport ikke længere kan anses for at være omfattet af momsfritagelsesreglerne for sportsaktiviteter, og derfor overgår til at være en momspligtig aktivitet efter de almindelige regler i momslovens § 4, stk. 1. Det understreges således, at nægtelsen af momsfritagelse udelukkende relaterer sig til vurderingen af, hvorvidt der er tale om en sportsaktivitet. Trods en flerårig forudgående skriftveksling og forhandling om spørgsmålet om tankesport som kulturel aktivitet blev dette argument i styresignalet - uden anden begrundelse - alene affejet med følgende 2½ linje: "Skattestyrelsen finder ikke, at tankesport, herunder bridge er aktiviteter, der kan henhøre under begrebet "kulturelle ydelser" i momslovens forstand, Skattestyrelsen har således ikke kunnet identificere at fx bridge optager en plads i den danske sociale og kulturelle arv, hvorved den kan betragtes som en del af den danske kultur." Skak sammenholdt med anden tankesport. Skattestyrelsen har til stadighed behandlet den samlede tankesport under ét. I styresignalet af 22. august 2025 hedder det således: I resumeet: "På baggrund af EU-domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, ændres dansk praksis for visse tankesportsaktiviteter. Praksisændringen består i, at aktiviteter i form af bridge, skak, backgammon og lignende ikke længere kan anses for momsfritaget…" I afsnit 4. Ny praksis: "…Skattestyrelsen finder derfor, at aktiviteter i form af bræt- og kortspil, ikke længere kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Det gælder herefter konkret vurderet sportsaktiviteter som bridge, skak, backgammon og lignende, der ikke vil være omfattet af momsfritagelsen. Udgangspunktet vil derfor være, at foreninger, klubber m.fl. skal opkræve moms af deres indtægter for salg af adgang til disse aktiviteter, jf. momslovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen finder ikke, at tankesport, herunder bridge er aktiviteter, der kan henhøre under begrebet "kulturelle ydelser"…" Skak i en historisk kontekst Kultur er et komplekst og ofte uhåndgribeligt begreb, som kan være vanskeligt at definere entydigt, da dets betydning ofte afhænger af subjektive opfattelser og perspektiver. Flere filosoffer har gennem tiden beskrevet kultur på forskellige måder, men fælles for disse beskrivelser er, at kultur handler om samspillet mellem fortid og nutid. Dette samspil skaber en forståelse af, hvordan vi er nået til det samfund, vi i dag er en del af, og hvordan vores værdier, normer og praksis er blevet formet over tid. I Hartvig Nielsens bog "Skak i tusind år", der udkom i 1965 ved Københavns Skakforenings 100-års jubilæum findes en ganske grundig gennemgang af skakspillets oprindelse internationalt. Heri fremgår det blandt andet, at oldtidssproget sanskrit var rigt på skak-skriftsteder. Spillet stammer formentlig fra Asien, nærmere bestemt muligvis Indien. Med hensyn til Europa findes vidnesbyrd om, at skak var kendt af spaniere og italienere omkring år 900-1000. Ifølge en beretning var den første skakspillende regent i Europa den castillanske konge Alfons den 6. så tidligt som i 1078. En senere efterfølger på samme trone var Alfons den 10. (regerede 1251-1284), der var en stor skakentusiast, som grundlagde et skakbibliotek med en samling arabiske slutspilproblemer på pergament, der endnu bevares i klosterbiblioteket i Escorial. Hvis datidens Island regnes med som dansk område, kan det have betydning, at allerede på Snorre Sturlasons tid i begyndelse af det 13. århundrede synes skakspillet at have haft stor udbredelse på Island. F.eks. beretter Snorre Sturlason, at Knud den Store lod Ulf Jarl dræbe, efter at de var blevet uenige om et skakparti. Knud den Store, der ved sin død i 1035 var konge af både England, Danmark og Norge, menes at være den første dansker, der vides at have været skakspiller. Først henimod år 1800 kunne man spore en vis voksende interesse for skak i Danmark. I 1774 udgav Thomas Nickel Bruun den første skakbog på dansk "Forsøg til almindelige og særdeles Grundregler for Konge- eller Skakspillet". Samme år udgav landsdommer Casper Peter Rothe i Viborg sin skakbog, almindeligvis blandt skakhistorikere benævnt som "Viborg-bogen". I 1815 udgav H. V. Lundby "Lommebog for Skakspillere". Der blev dengang undervist i skak på det kongelige Landakademi, "hvor man havde faaet den lykkelige Tanke at give Kadetterne Undervisning i Skak, der, hvorvel et Spil, maaske mere end nogen Videnskab, formaar at skjærpe den for en Officer saa uvurderlige Egenskab. Evne til logisk Tænkning under konkrete, stedse vexlende Forhold" (S. A. Sørensen i Nordisk Skaktidende 1873, side 5). I 1830erne eksisterede der i Danmark to centre for skakspillet. Det ene var "Læseforeningen", og det andet var Studenterforeningen, begge i København. I 1836 enedes de to parter om at udkæmpe to korrespondancepartier, og det vakte stor opsigt, at de sejrende var to ret unge teologistuderende, brødrene Christen J. Møller og Hendrik Møller fra Studenterforeningen. Propagandaværdien var stor og førte til, at de to foreninger nærmede sig hinanden, så man i 1844 oprettede den første danske skakklub, "Kjøbenhavns Skakforening". Foreningen fik desværre kun en levetid på tre år på grund af de økonomiske problemer, der opstod, da den af det offentlige blev pålignet en "klubskat" (!). Først i 1865 genopstod foreningen, og i de følgende år oprettedes der skakklubber over hele landet, herunder Aalborg Skakforening i 1889, Randers Skakforening i 1890, Horsens Skakforening i 1893, Lemvig Skakklub og Fredericia Skakforening i 1901 og Viborg Skakklub i 1903. Den 6. september 1903 oprettede seks jyske klubber "Jydsk Skak Union", som snart voksede med klubber på Fyn og Sjælland og derfor i 1905 tog navneforandring til Dansk Skak Union. I løbet af de kommende år tilsluttede også en række københavnske klubber sig unionen, der herved fra starten af 1920erne var landsdækkende. Af væsentlig betydning var - og er - at man i 1904 begyndte at udgive "Skakbladet" som medlemsblad, først som månedligt blad og nu senest kvartalsmæssigt, men med ca. 80 sider pr. gang, idet den løbende nyhedsformidling nu især varetages af unionens hjemmeside www.skak.dk . I 1932 oprettede en række klubber Dansk Arbejder Skak Forbund i et forsøg på at udbrede spillet endnu mere, og begge organisationer voksede i de følgende år i medlemstal, ikke mindst under besættelsen, og sidst i 1940erne havde de tilsammen ca. 13.000 medlemmer fordelt på mere end 400 klubber. Hertil kom, at der også var mange klubber, som ikke var tilsluttet hverken union eller forbund. I de større byer var der flere klubber, og stort set var der mindst 1 skakklub i hver købstad og stationsby, og ligeledes kunne man i mange landsbyer samles i en skakklub, typisk i forsamlingshuset eller på skolen. I løbet af 1960erne kom skakklublivet ud for hård konkurrence fra navnlig TV, men medlemstallet i unionens klubber voksede fortsat, ikke mindst i kraft af oprettelse af en landsdækkende holdturnering. Samtidig meldte mange af medlemmerne i Dansk Arbejder Skakforbund sig i stedet ind i unionens klubber i takt med udviklingen af attraktive turneringstilbud og med udjævning af sociale forskelle. Dansk Arbejder Skakforbund blev opløst i 1970, og forbundets sidste klubber meldte sig ind i Dansk Skak Union. Dansk Skak Union har til stadighed arrangeret turneringer, ikke mindst de årlige mesterskaber, såvel individuelt som for hold. Siden 1922 har man således årligt kåret en individuel Danmarksmester. Både mænd og kvinder kan deltage i dette DM, men derudover har man for særligt at profilere skak for kvinder afholdt DM for kvinder i mange af årene siden 1935. Holdmæssigt var turneringerne oprindelig opdelt mellem Provinsen og København. Københavnsmestre blev kåret fra 1923/24 til og med 1961/62 og Provinsmesterskabet fandt frem til vindere fra 1927/28 ligeledes til og med 1961/62. Herefter oprettedes et landsdækkende Danmarksmesterskab med opdeling i divisioner og, i de senere år tillige en liga. Divisionsturneringen består nu af Skakligaen med 10 hold samt af fire geografisk opdelte 1. divisioner a otte hold. Ikke mindst har alle klubber, også uden for divisionerne, til stadighed adgang til at spille holdskak, der nu i mange år har været spillet lokalt i de otte hovedkredse, som unionen består af og med oprykningsmulighed til 1. division. I international sammenhæng har Dansk Skak Union siden oprettelsen af det verdensomspændende skakforbund FIDE i 1924 været tilknyttet dette forbund og har deltaget i skakolympiaderne, der - som regel hvert andet år - har været afholdt siden 1927, dog afbrudt mellem 1939 og 1950 på grund af 2. verdenskrig. I 1927 blev det danske landshold således nr. 2 efter Ungarn ved den første skakolympiade, som afholdtes i London. Desuden er Dansk Skak Union medlem af det europæiske skakforbund ECU og det nordiske skakforbund NSF. Den mest kendte danske skakspiller gennem tiderne er utvivlsomt stormester Bent Larsen (1935-2010), der navnlig i sidste halvdel af 1960erne samt i 1970erne var et verdensnavn, der tre gange nåede til semifinalen i dysterne om at nå frem til en titelkamp mod den regerende verdensmester. Omkring 1970 havde Bent Larsen en plads som nr. 3-4 på verdensranglisten. Siden omkring 1970 har man inden for skak benyttet et ratingsystem som redskab til at indplacere spillerne styrkemæssigt i turneringer. Ratingsystemet er ført "helt til bunds", så det selv for nybegyndere i klubberne er muligt at følge deres formodentlige styrkemæssige udvikling. Det danske skakliv har til stadighed haft en populær plads i lokalsamfundene, hvilket fortsat er tilfældet, selv om der nu på baggrund af konkurrence fra de mange andre fritidstilbud kun er godt 4.000 medlemmer af Dansk Skak Union. Men mange flere spiller skak, både ved sofabordene og ikke mindst ved computerne. I organiseret form er en anden vigtig faktor Dansk Skoleskak, der blev oprettet i 1960 og nu afholder skak på ca. 600 skoler med op til 60.000 deltagere landet over til visse arrangementer. Dansk Skoleskak er organiseret under Dansk Ungdoms Fællesråd og står - med stor succes - for skak som pædagogisk middel. Senest har Dansk Skak Union i januar 2025 oprettet "Skakmuseet Bent Larsen" i Vejle med udstilling af stormester Bent Larsens efterladte bogsamling og i kombination med, at Dansk Skak Unions arkiv med dokumenter og fotos siden omkring år 1900 er gjort tilgængeligt ved fri adgang til museet og arkivet på nærmere angivne åbningstider. Arkivets indhold er beskrevet i et særskilt bilag, idet også dette giver et overordnet indtryk af det organiserede skakspils plads i den danske kulturarv igennem mere end 100 år. Skak som kulturfaktor i fragmenter Livet i skakklubberne og i deres omgivende lokalsamfund er endvidere grundigt beskrevet i mængder af skrifter, herunder bl.a. ca. 110 bøger, fest- og jubilæumsskrifter, der er opregnet for perioden fra 1890 til 2008 i vedlagte bibliografi udarbejdet af Claes Løfgren. Skak har således i Danmark en historie, der går mere end 200 år tilbage. Der spilledes - og spilles - landet over i skoler, forsamlingshuse, på biblioteker og cafeer osv. Unionens ældste medlem er født i 1925 og det yngste i 2023. Der spilles således af både unge og ældre og af begge køn. Udover de ca. 4.000 medlemmer af Dansk Skak Union og de tusindvis flere i Dansk Skole Skak spiller et endnu større antal i hjemmene og ved computerskærmene eller på mobiltelefonerne. Skak er folkeoplysende Spørger er omfattet af folkeoplysningslovens regelsæt og er derved berettiget til at modtage tilskud i henhold hertil. Kommunen refunderer 80% af de godkendte udgifter fratrukket eventuelle lejeindtægter. For regnskabsåret 2024/25 har Spørger, som tidligere nævnt, modtaget et samlet tilskud på 8.365 kr. Folkeoplysningsloven er en rammelov, der retter sig mod folkeoplysende, frivillige foreninger, og som fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne modtage offentlige tilskud. Loven omfatter primært to typer foreninger: Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Ifølge folkeoplysningslovens § 4 skal den frie folkeoplysende virksomhed være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægter, hvilket sikrer en formel og struktureret ramme for aktiviteterne. Denne lovgivningsmæssige forankring understøtter, at skakklubbernes aktiviteter kan betragtes som folkeoplysende og dermed kulturelt værdifulde. Folkeoplysningsloven har ikke i sig selv et direkte juridisk grundlag i momsloven, men der kan alligevel identificeres sammenhænge mellem de to love med hensyn til momsfritagelsesbestemmelserne. I tidligere afgørelser har skattemyndighederne tillagt tilskudsberettigelsen efter folkeoplysningsloven betydelig vægt som en afgørende faktor i vurderingen af, om en aktivitet kan opnå momsfritagelse bl.a. som kulturel aktivitet efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. I TfS 1994.774 fastslog Momsnævnet eksempelvis, at det ikke var afgørende, om virksomheden var omfattet af museumsloven for at kunne opnå momsfritagelse. Denne afgørelse understreger, at momsfritagelsen ikke nødvendigvis er betinget af tilknytning til specifikke lovgivningsområder som museumsloven, men snarere af virksomhedens karakter og formål i relation til folkeoplysning. Tilsvarende fandt Landsskatteretten i SKM2008.552.LSR, at undervisning i japansk madlavning ikke kunne anses som omfattet af momsfritagelsen for undervisning, idet virksomheden ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at modtage tilskud efter folkeoplysningsloven. Denne vurdering blev understøttet af, at Landsskatteretten ikke kunne afvise, at der forelå et kulturelt aspekt i henhold til japansk kultur, men at dette ikke kunne henføres til at have samme kulturelle værdi i Danmark. Denne afgørelse illustrerer, at tilskudsberettigelse efter folkeoplysningsloven kan fungere som en indikator for, om en aktivitet kan klassificeres som kulturel eller folkeoplysende og dermed berettiget til momsfritagelse. Dette ses endvidere at være i overensstemmelse med Skattestyrelsens styresignal for momsfritagelse af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter (SKR nr. 9949 af 22/08/2025), hvoraf det fremgår: "Det er… Skattestyrelsens opfattelse, at undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven kan anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, når disse ydelser leveres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Dette med henvisning til, at den folkeoplysende undervisning under hensyn til dens vision, historie og samfundsmæssige betydning må anses for at være en del af dansk kultur." Tilskud efter folkeoplysningsloven tillægges herved afgørende betydning, idet berettigelsen til tilskud bevirker, at aktiviteten anses for kulturel, da "folkeoplysende" automatisk anses for at være en del af dansk kultur. Tilsvarende må alt andet lige gælde Spørger, som opfylder reglerne i folkeoplysningsloven og modtager tilskud herefter, og må derfor også anses for at være en del af dansk kultur. Det skal i øvrigt bemærkes, at folkeoplysningsloven hører under Kulturministeriets ressort. Sammenfattende viser disse afgørelser, at tilskudsberettigelse efter folkeoplysningsloven er et ikke uvæsentligt moment i vurderingen af, om aktiviteten bidrager med samfundsmæssig værdi, særligt inden for kulturelle eller folkeoplysende rammer. Spørger er netop godkendt som en frivillig folkeoplysende forening efter folkeoplysningsloven. Spørger er godkendt af Y Kommune, efter en gennemgang af den ansøgning, foreningen har indsendt. Illustrerende for de krav, der i en sådan situation stilles til en forening, er den nævnte pjece og blanketten til tilskudsregnskab. I forhold til godkendelsesprocessen er det oplyst, at for at en forening kan blive godkendt som folkeoplysende i en kommune, afhænger det af foreningens aktiviteter, hvem den henvender sig til, og hvordan den er organiseret. Godkendelsen er ikke blot en formalitet, men en proces, hvor kommunen vurderer, om foreningen lever op til folkeoplysningslovens krav og formål. Følgende skal være gældende for, at en kommune kan godkende en forening som folkeoplysende: Have hjemsted i kommunen Er demokratisk organiseret og styret af medlemmerne Har vedtægter, hvori foreningens formål fremgår Skal have en bestyrelse, som er valgt på generalforsamlingen Har almennyttige og kontinuerlige aktiviteter, som foregår i fællesskab med andre under en form for instruktion eller fælles læring Har mindst fem aktive og betalende medlemmer Foreningen er åben for alle, som kan tilslutte sig formålet Det frivillige engagement og arbejde er bærende De fulde betingelser kan læses i folkeoplysningslovens kapitel 2 § 4. Det er kommunerne, der har ansvaret for at godkende foreningerne, og denne godkendelse sker individuelt og på baggrund af en vurdering af, om foreningen reelt opfylder betingelserne for at være folkeoplysende. Alle foreninger skal derfor lave en form for ansøgning til kommunen, hvor foreningen dokumenterer ovenstående. I nogle kommuner sker det via et folkeoplysningsudvalg, mens andre kommuner har administrative godkendelsesprocedurer. Som allerede nævnt har skak i langt over 100 år fungeret som et væsentligt samlingspunkt for en betydelig del af den danske befolkning. Disse klubber spiller en central rolle i at fremme socialt fællesskab og intellektuel udfoldelse. Det faktum, at dette foregår i foreningsregi, som yderligere trækker på det stolte danske foreningsliv, må yderligere tydeliggøre den kulturelle værdi, som de danske skakklubber bidrager med. Spørgers formål er netop at understøtte og styrke den almennyttige interesse for skak som en del af den danske kulturarv. Gennem organiserede aktiviteter og turneringer bidrager Spørger til folkeoplysning, frivillighed og social inklusion, hvilket er værdier, der har stor betydning for det danske samfund. Momspligten vil derfor ikke blot få økonomiske konsekvenser for Spørger, men også potentielt påvirke klubbens evne til at opretholde og videreføre sine kulturelle og sociale formål. Kulturministeriet anerkender skak som kultur Dansk Skak Union har i en årrække modtaget støtte fra Kulturministeriet, dels som andel af tipsmidlerne og dels som støtte til udgivelse af medlemsbladet (bladpuljemidler). For 2025 drejer det sig om i alt 256.885 kr. fordelt med 193.664 kr. i tipsmidler og 63.221 kr. som bladpuljemidler. I Lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter hedder det: "§ 1. Der oprettes en pulje til fordeling efter ansøgning som tilskud til distribution i Danmark af visse periodiske blade og tidsskrifter af almennyttig eller humanitær karakter eller inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion. Kulturministeren yder tilskud inden for det beløb, som afsættes på den årlige finanslov. Tilskuddet ydes til udgiveren af den pågældende publikation. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for fordelingen af tilskud og kan herunder fastsætte, at tilskud fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse." I bekendtgørelse nr. 730 af 28. juni 2005 hedder det bl.a.: "Kriterier for tilskud § 1. Der ydes tilskud til distribution i Danmark til udgivere af periodiske blade og tidsskrifter, forudsat publikationen udkommer med mindst to numre pr. kalenderår og fortrinsvis udgøres af information om: 1) Almennyttige eller almenvelgørende emner, fortrinsvis generel information om samfund og omverden, sociale forhold, sundhed og sygdom. 2) Humanitære organisationers virke. 3) Undervisning og skoleforhold, herunder enkelte fag. 4) Idræt, fortrinsvis information om idrætsgrene og foreningsliv i tilknytning hertil. 5) Kunst og kultur, fortrinsvis information om billedkunst, litteratur, musik, film og teater, samt kulturformidling og -bevaring. 6) Miljø, fortrinsvis information om naturbevaring og -forbedring, alternativ energi, miljøbeskyttelse og -opretning. 7) Religiøse emner, dvs. blade udgivet af trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller kreds af trossamfundsmedlemmer." Berettigelsen af Dansk Skak Unions modtagelse af både tipsmidler og bladpuljemidler fra Kulturministeriet er også momenter, der bestyrker, at skak er en aktivitet med forankring i den danske kulturelle arv. Skattestyrelsens styresignal af 22. august 2025 om fjernelse af momsfritagelsen for tankesporten blev bekendtgjort tre dage efter at Kulturministeriet havde udsendt en pressemeddelelse om, at "Regeringen fjerner bøvl og bureaukrati for landets foreninger" indeholdende 30 initiativer for at lette de frivillige fra at druknes af unødvendigt bureaukratisk bøvl." Disharmonien mellem Skattestyrelsens styresignal af 22. august 2025 og Kulturministeriets da netop besluttede initiativer på kultur- og foreningsområdet må karakteriseres som højst ejendommelig. Spørgsmål 2 Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at varer og ydelser, som leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, kan være fritaget for moms. Denne fritagelse gælder under forudsætning af, at den ikke medfører konkurrencefordrejning. Bestemmelsen er en implementering af momssystemdirektivets artikel 142, stk. 1, litra o, som fastlægger rammerne for momsfritagelser til velgørende og almennyttige organisationer i EU. Betingelserne for at kunne blive omfattet af bestemmelsen er følgende: Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening Salget skal ske i forbindelse med virksomhedens velgørende mv aktiviteter Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning Det bør indledningsvis bemærkes, at bestemmelsen eksplicit retter sig mod foreninger. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt, at momsfritagelsen er begrænset til netop denne organisationsform. Ifølge den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.21.3 . om "Velgørende eller på anden måde almennyttige formål" kan også andre organisationsformer, der har vedtægtsbestemte formål af velgørende eller almennyttig karakter, omfattes af fritagelsen. Dette indebærer, at momsfritagelsen ikke nødvendigvis er begrænset til foreninger, men kan gælde bredere for organisationer med tilsvarende formål. Denne fortolkning understøttes af Skattestyrelsens praksis, herunder meddelelsen i SKM2002.336.TS, hvor det er præciseret, at f.eks. specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund samt forbundet selv kan være omfattet af momsfritagelsen. Dermed bekræftes det, at fritagelsen også kan gælde for andre typer af organisationer, så længe de opfylder de formelle krav til velgørende eller almennyttige formål. Dette er yderligere bekræftet i C-22/15 Kommissionen v. Nederlandene, hvor EU-domstolen har nævnt, at fritagelsen gælder for alle organisationsformer. Betingelse 1: Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening Indledningsvis skal det understreges, at det er en grundlæggende forudsætning, at den momsfrie leverance sker fra en organisation, der er almenvelgørende eller almennyttig. Dette betyder, at organisationens formål skal være fastlagt i vedtægterne og have et klart velgørende eller almennyttigt fokus. I afsnit D.A.5.21.2 i den juridiske vejledning nævnes eksempler på, hvad der kan anses som almenvelgørende eller almennyttige formål. Blandt disse er nævnt amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg mv. Det nævnes, at der typisk skal være tale om foreninger, som har et formål, der kan omfattes af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, men det er ikke begrænset hertil. Vejledningen understreger, at det er bredden i anvendelsen af overskuddet, der er afgørende for, om det kan anses for at være anvendt til et almennyttigt formål, altså om overskuddet kommer en bredere kreds af personer til gode. Betingelse 2: Salget skal ske i forbindelse med virksomhedens velgørende mv. aktiviteter Aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, skal ligge inden for foreningens vedtægtsbestemte formål. Spørger afholder typisk turneringer, undervisning og medlemsarrangementer, som udgør en integreret og naturlig del af dets velgørende og almennyttige formål. Salg af varer og ydelser i forbindelse med disse aktiviteter, herunder deltagergebyrer, kan derfor anses for at være direkte knyttet til og understøtte Spørgers almennyttige formål. Dette indebærer, at sådanne indtægter ikke betragtes som erhvervsmæssig eller kommerciel virksomhed, men som en nødvendig del af foreningens formålsrelaterede aktiviteter. Formålet med denne betingelse er at sikre, at momsfritagelsen kun omfatter aktiviteter, hvor salget ikke har karakter af kommerciel virksomhed, men udelukkende tjener til at fremme foreningens almennyttige formål. Det er Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt, idet de afholdte aktiviteter og tilhørende salg udelukkende understøtter og er nødvendige for gennemførelsen af foreningens vedtægtsbestemte formål. Betingelse 3: Overskuddet skal udelukkende anvendes til foreningens velgørende mv. formål En central forudsætning for at opnå momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er, at eventuelle overskud fra salget af varer og ydelser udelukkende anvendes til foreningens velgørende eller almennyttige formål. For Spørger betyder det konkret, at alle overskud, der stammer fra salget i forbindelse med foreningens aktiviteter, skal anvendes til at fremme skak som sport og de tilknyttede almennyttige formål, som forbundet arbejder for. Det fremgår af Spørgers vedtægter § 13, at ved tilfælde af en eventuel opløsning af Spørgers virke skal formuen overføres til 6. hovedkreds, som er den hovedkreds under Dansk Skak Union, som Spørger er en del af, hvorved det sikres, at formuen fortsat anvendes til de folkeoplysningsformål, som Dansk Skak Union og dens hovedkredse har sigte på. Det er derfor Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt. Betingelse 4: Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning. I overensstemmelse med princippet om, at en forenings virke ikke må have til formål at opnå økonomisk gevinst, er det også en væsentlig betingelse, at foreningens aktiviteter ikke må medføre konkurrencefordrejning. Konkurrencefordrejning opstår i situationer, hvor foreningen, i dette tilfælde Spørger, konkurrerer med kommercielle aktører på ulige vilkår. Et typisk eksempel er, at når foreningen kan tilbyde varer eller ydelser momsfrit, mens de kommercielle aktører er forpligtet til at betale moms. Dette skaber en uhensigtsmæssig momsmæssig fordel for foreningen, som kan forvride konkurrencen på markedet. Et centralt element i vurderingen er derfor, hvordan prisen for ydelserne fastsættes. Ved vurderingen af, om der foreligger konkurrencefordrejning, kan det tage i betragtning, om Spørgers salgspriser svarer til markedsværdien for tilsvarende ydelser. Det er almindeligt, at skakturneringer udvikles og afholdes i foreningsregi, og derfor er det spørgers opfattelse, at afholdelse af skakturneringer ikke skaber konkurrenceforvridning. Det er derfor Spørgers opfattelse, at denne betingelse ligeledes er opfyldt. Det skal tilføjes, at skattemyndighederne har anerkendt, at Dansk Skak Union er fritaget for betaling af boafgift ved modtagelse af arv i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, hvori det hedder, at Skatteministeren kan bevilge afgiftsfritagelse for bl.a. "…foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål." Denne anerkendelse understøtter i afgørende grad, at unionen, der bl.a. består af Spørgeren, er almennyttig. Baseret på ovenstående begrundelse er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med Ja. Konsekvenser ved momspligt Fastholder Skattestyrelsen, at skak ikke udgør en del af dansk kultur og dermed ikke fritages for moms, vil det betyde, at kontingenter og turneringsindskud til skak skal opkræves med tillæg af moms fra den 1. januar 2027. Medlemmernes kontingenter og turneringsindskud vil herved stige med 25%, hvilket for de enkelte medlemmer vil være en markant og mærkbar stigning. Klubberne vil utvivlsomt tabe medlemmer herved, og særligt både den ældre og den yngre generation risikerer at miste et sundt samlingspunkt og mentale udfordringer. Foruden et væsentligt dyrere kontingent vil hver enkelt lokal skakklub med en omsætning på over 50.000 kr. årligt (som bl.a. Spørger) skulle momsregistreres, og som følge heraf indsende momsangivelser, føre momsregnskab og overholde fakturakrav. Det i sig selv vil være en administrativ byrde for skakklubberne. Det vil betyde, at en meget stor del af de ca. 120 lokalklubber under Dansk Skak Union skal momsregistreres, forhøje kontingent, føre momsregnskab og indsende momsangivelser. Skakklubberne - inkl. Spørger - er drevet af et netværk af frivillige fra lokalområderne, som gennem deres engagement og velvilje er med til at holde klubberne i gang. Klubberne har derfor i dag ikke ressourcer til rådighed, som de uden videre kan omsætte til momshåndtering af kontingent og andre opgaver som følge af en momspligt. En momsregistrering, momsangivelser og momsregnskaber vil alt andet lige stille væsentligt større krav til den tid og de ressourcer, som de frivillige skal bidrage med, for at klubberne fortsat kan drives. Derudover vil en momsregistrering og momsangivelser medføre et langt større ansvar og med større konsekvenser hos den enkelte frivillige, hvis arbejdet påtages - foruden at det vil være langt mere tidskrævende opgaver, som måske ikke længere kan forventes at ske inden for det frivillige engagement. Skal der købes assistance til udførelse af momshåndteringen, vil det alt andet lige betyde et endnu dyrere kontingent for det enkelte medlem. Momspligt for skak vil således have store konsekvenser for såvel klubberne som medlemmerne og vil ændre hele det foreningsliv, vi i dag har omkring skak i Danmark. Afslutning Som afslutning henviser Spørger til manuskriptet til den kronik, der blev bragt i Berlingske Tidende den 2. oktober 2025, og som i mere populær form understreger, at skakspillet bør være fritaget for moms. Hertil kom som et senere helt afgørende argument Skatterådets afgørelse af 16. december 2025, der fritog bridge for moms. Derfor kan nu stilles det helt enkle spørgsmål, som Skattestyrelsen i skrivende stund endnu ikke har løftet sløret for et svar på: Hvilket momsretligt argument adskiller skak fra bridge? Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at kontingenter og turneringsindskud, som betales af medlemmer af Spørger, skal anses som en momsfritaget leverance efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Begrundelse Spørger er en klub, som har til formål at udvikle og fremme kendskabet til og interessen for skakspillet. Spørger er åben for alle, uanset alder og beskæftigelse. Spørger har indtægter i form af kontingenter fra medlemmerne og indskud, som betales af spillerne for deres deltagelse i turneringer. Spørger er en afgiftspligtig person i momslovens forstand i forbindelse med disse aktiviteter, og udgangspunktet er derfor, at indtægterne er momspligtige, jf. momslovens § 4. Spørgers ydelser er i henhold til gældende praksis omfattet af momsfritagelsen af ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen har i SKM2025.456.SKTST på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, varslet en ændring af praksis, hvorefter momsfritagelsen ikke længere omfatter tankesport, herunder bridge. Praksisændringen var oprindeligt fastsat til at træde i kraft den 1. januar 2026, men virkningstidspunktet blev ved SKM2025.730.SKTST udskudt til den 1. januar 2027. Spørger ønsker derfor bekræftet, at Spørgers indtægter fra kontingenter og turneringsgebyrer efter den 1. januar 2027 i stedet omfattes af momsfritagelsen af kulturelle ydelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, momsfritages kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende. Undtaget fra momsfritagelsen er ifølge § 13, stk. 1, nr. 6, 2. led, radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign., idet momspligten på den underholdnings-/forlystelsesprægede del af kulturlivet, som blev indført ved den oprindelige momslov fra 1968, er blevet videreført. Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, hvorefter medlemsstaterne fritager visse kulturelle ydelser og varer med tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat. I medfør af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, har medlemsstaterne fået en beføjelse til selv at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser, som skal være momsfritaget i det pågældende medlemsland. I sag C-592/15, British Film Institute, bemærkede EU-Domstolen, at ordene "visse kulturelle tjenesteydelser" ikke medfører fritagelse af alle kulturelle tjenesteydelser, men derimod giver medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at momsfritage visse kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms. Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, indeholder en ikke-udtømmende liste over eksempler på kulturelle aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelsen og en ikke-udtømmende liste med eksempler på aktiviteter, som ikke er momsfritagne. At oplistningerne i bestemmelsen ikke er udtømmende, har Skatterådet tillige fastslået i SKM2025.249.SR . Bestemmelsen opregner efter sin ordlyd en række momsfritagne aktiviteter, som er karakteriseret ved at udgøre formidling af kultur, og som omfatter bl.a. kulturinstitutionerne biblioteker, museer og zoologiske anlæg. Derimod omfatter fritagelsen ikke aktiviteter, som er karakteriseret ved at være underholdnings-/forlystelsesprægede, og som varetages af visse kulturelle institutioner inden for musik- og scenekunst som fx koncert-/spillesteder, teatre m.fl. samt radio-/TV-udbydere. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at eksemplificeringen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, i udgangspunktet, betyder, at momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter omfatter aktiviteter, som besidder tilsvarende karakteristika og betydning for dansk kultur, som det er tilfældet for museer, biblioteker og zoologiske haver. Da der alene er tale om eksempler på momsfritagne aktiviteter vil andre kulturelle aktiviteter tillige kunne momsfritages, men der må i relation hertil stilles skærpede krav til aktiviteternes betydning for og plads i den danske kulturarv, jf. SKM2025.728.SR . Et eksempel herpå er den folkeoplysende voksenundervisning leveret af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter, som er berettiget til støtte efter folkeoplysningsloven, jf. SKM2025.455.SKTST . Af styresignalet fremgår, at Skattestyrelsen anser den folkeoplysende voksenundervisning for - under hensyn til dens vision, historie, og samfundsmæssige betydning - at være en del af dansk kultur. Formålet med den folkeoplysende undervisning er desuden sammenlignelig med formålet for biblioteker, museer mv. Skatterådet har endvidere i SKM2025.728.SR anset bridgespil for en kulturel aktivitet momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Skatterådet lagde ved vurderingen vægt på, at spillet optog en plads i den kulturelle arv, når der blev henset til spillets udøvelse, historie og de traditioner spillet indgik i i Danmark. Der blev ved vurderingen også lagt vægt på, at EU-Domstolen i sag C-90/16, The English Bridge Union specifikt nævnte, at bridge kunne omfattes af momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter. Dertil kom, at Skattestyrelsen havde anerkendt, at voksenundervisning støttet efter folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, nr. 1, var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. SKM2025.455.SKTST . Momsfritagelsen af kulturelle ydelser blev indsat i momsloven i 1978, og det fremgår af bemærkningerne til loven, at radio- og fjernsynsydelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o.lign. ikke omfattes af momsfritagelsen, samt at dette var i overensstemmelse med det gældende for området. Årsagen hertil skal findes i, at det af momsloven fra 1968 fremgik af § 2, stk. 2, litra l, at forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger, koncerter, varitéforestillinger og offentlige baller var momspligtige. Der må derfor udover de i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, direkte nævnte aktiviteter antages at være momspligt for underholdnings-/forlystelsesaktiviteter i vid forstand. Det betyder, at ikke blot teaterforestillinger, men eksempelvis også ballet- og operaforestillinger er momspligtige, uanset disse måtte anses for at være en del af dansk kultur. Af praksis fremgår endvidere, at entréindtægter fra tivolier og byfester, spille-, behændigheds- og forlystelsesautomater opstillet i tivolier, restauranter og forretninger, jf. eksempelvis Mn. 19/67, Mn. 313/71, og UfR1979.463H, også er momspligtige. Hertil kommer salg af adgang til billardborde, og salg af adgang til en klub, der tilbød selskabelig underholdning og dans, også er momspligtige, jf. Mn. 789/82. Spørger er en skakklub, som leverer ydelser i form af adgang til at spille skak. På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at salg af adgangen til at spille skak må anses for en kulturel aktivitet omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Der er herved henset til, at skakspillet må anses for i særlig grad at besidde samme karakteristika og betydning for den danske kulturelle arv, som det er tilfældet i relation til udøvelsen af bridgespillet, som Skatterådet i SKM2025.728.SR har anset for at være en del af den danske kulturelle arv. Endelig bemærkes det, at Spørgers ydelser ikke ses at have karakter af undervisningsydelser frem for adgang til kulturelle aktiviteter, som det var tilfældet bl.a. i sagerne SKM2026.108.SR og SKM2026.198.SR . Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at kontingenter og turneringsindskud, som betales af medlemmer af Spørger, kan anses som en momsfritaget leverance efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. Begrundelse Henset til besvarelsen af Spørgsmål 1, bortfalder Spørgsmål 2. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5-6, har følgende ordlyd: "§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: … 5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold 6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign." Bestemmelserne implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m-n, i dansk ret. Af bestemmelserne fremgår følgende: "1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: … m) visse former for levering af ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat" Praksis C-592/15, British Film Institute EU-Domstolen fandt, at momsfritagelsen af "visse kulturelle tjenesteydelser" skal fortolkes således, at den ikke har direkte virkning, hvorfor denne bestemmelse i tilfælde af manglende gennemførelse ikke kan påberåbes direkte af et offentligretligt organ eller et andet kulturelt organ, som er anerkendt i den pågældende medlemsstat, og som leverer kulturelle ydelser. Domstolen bemærkede, at momsfritagelsen giver medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser de fritager, og den opfylder derfor ikke betingelserne for at kunne påberåbes umiddelbart for de nationale retter. EU-lovgivers beslutning om at overlade en skønsmæssig beføjelse til medlemsstaterne i forbindelse med fritagelse af kulturelle tjenesteydelser kan forklares ved de mange forskelligartede regionale kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU og nogle gange inden for den samme medlemsstat. Det skal således fastslås, at momsfritagelsen, idet bestemmelsen henviser til »visse kulturelle tjenesteydelser«, ikke kræver fritagelse af alle de kulturelle tjenesteydelser, således at medlemsstaterne kan momsfritage »visse« kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms. C-90/16, The English Bridge Union EU-Domstolen fandt, at en aktivitet som kontraktbridge med duplikerede kort, som er karakteriseret ved et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, ikke henhører under begrebet »sport« som omhandlet i momsfritagelsen af sport. Da begrebet sport ikke er defineret i momsdirektivet bør fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden heraf i henhold til Domstolens faste praksis ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, og idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og formålet med de relevante regler. Domstolen fandt, at den sammenhæng, hvori den relevante bestemmelse indgår i, taler for en fortolkning, hvorefter begrebet "sport" i den omhandlede bestemmelse er begrænset til aktiviteter, der opfylder den almindelige betydning af dette begreb, som er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt fysisk element, uden at kunne udstrækkes til at omfatte alle aktiviteter, som på en eller anden måde kan associeres med dette begreb. Domstolen bemærkede, at uanset kontraktbridge med duplikerede kort involverer logik, hukommelse og planlægning og kan udgøre en aktivitet, der er gunstig for deltagernes mentale og fysiske sundhed, er den omstændighed, at en aktivitet fremmer fysisk og psykisk sundhed, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet »sport« som omhandlet i momsdirektivet. Endelig understregede EU-Domstolen, at en aktivitet i form af eksempelvis bridge kan henhøre under begrebet »kulturelle ydelser«, når aktiviteten, henset til sin udøvelse, historie og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i såvel denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, at den kan betragtes som en del af medlemsstatens kultur. UfR1979.463H Spil med spilleautomater (Bell Fruit automater) i hoteller, restauranter, cafeterier og kaffebarer fandtes omfattet af afgiftspligten efter § 2, stk. 2, om forlystelser i loven om almindelig omsætningsafgift, uanset om overvæltning af afgiften på forbrugerne af tekniske eller andre grunde ikke måtte være mulig. TfS1994,774 Momsnævnet har truffet afgørelse om, at et arrangement på et gods med udstilling af guldaldermalerier samt af statuer udført af Thorvaldsen og fremvisning af hans værksted på godset omfattes af momslovens fritagelsesbestemmelse om kulturelle aktiviteter. Nævnet lagde vægt på, at der efter lovbestemmelsen ikke skal betales moms af kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. Dog skal der betales moms af radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter og lign. Store dele af det kulturelle område er dermed undtaget fra momspligten, bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet. Nævnet fandt ikke, at en virksomhed skal drives som et museum efter lov om museer, for at fritagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse. Udstillingen på godset havde imidlertid ret stor lighed med et museum på grund af de store bygninger, de mange lokaler med malerier, statuer m.v. og parken samt Thorvaldsens værksted. Det afgørende var dog, at arrangementet bestod i fremvisning af en række kunstgenstande, samt adgang til de lokaliteter, hvori Thorvaldsen har arbejdet og frembragt nogle af sine kunstværker. Nævnet fandt endelig, at de kunstneriske kvaliteter af arrangementet var indiskutabel, og at udstillingen derfor utvivlsomt måtte interessere mange kunstkendere, dvs. en bred kreds af borgere. Mn. 789/82. En klub havde til formål at byde på selskabelig underholdning og dans ved ugentlige arrangementer for medlemmerne. Indtægterne ved entré, kontingent og lotterier anvendtes til betaling af musik, leje af sal samt gevinster. Medlemmerne betalte et kontingent på 2 kr. om måneden i 9 måneder om året samt 20 kr. for deltagelse i det enkelte arrangement. Nævnet traf afgørelse om, at den omhandlede virksomhed omfattedes af momspligten efter den dagældende momslovs § 2, stk. 3, punkt d, 2. pkt. Mn. 313/71 Nævnet traf afgørelse om, at der skulle betales moms af det vederlag, der blev betalt for benyttelse af billardborde mv. opstillet i restaurationslokaler. Restaurationsvirksomhederne kunne til den indgående moms medregne momsen på indkøb af billardborde mv. Dette også i tilfælde, hvor bordene blev stillet til gæsternes disposition uden særskilt betaling. Billardklubbers udlejning af billardborde mv. til andre end medlemmerne var omfattet af momspligten, mens det ikke var tilfældet ved udlejning til medlemmer. Momsnævnets afgørelse Mn. 19/67 Såkaldte køreforretninger (karruseller, luftgynger, radiobiler, rutschebaner, pariserhjul mm) er omfattet af afgiftspligten. Dette gælder ligeledes spejlkabinetter og tilsvarende forlystelser. Endvidere er alle former for spilleforretninger afgiftspligtige. Som eksempel herpå kan nævnes roulettespil, spilleautomater, lykkehjul, ringspil, pilekast og skydebaner. Omfattet af afgiftspligt er ligeledes behændighedsautomater og forlystelsesautomater. SKM2026.198.SR Spørger drev en danseskole med speciale i undervisning i en bestemt dansestilart. Spørger udbød som led i sine aktiviteter forskellige undervisningsforløb inden for dansestilarten, ligesom der var mulighed for køb af enkelte undervisningstimer. Spørger udbød endvidere workshops, herunder polterabender, hvor der blev undervist i dansestilarten og holdt relaterede foredrag. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers ydelser kunne momsfritages som skoleundervisning i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, idet undervisningen ikke vedrørte en bred og varieret mængde af emner. I det omfang undervisningen blev givet til elever under 30 år, kan ydelserne dog momsfritages som uddannelse af børn og unge, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørgers ydelser kunne momsfritages som kulturelle ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Der blev herved henset til, at undervisning i dansestilarten ikke havde tilsvarende karakteristika og betydning for dansk kultur, som det er tilfældet for museer, biblioteker og zoologiske haver. SKM2026.108.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers leverancer i form af undervisning i korsang til to gospelkor, som var organiserede som foreninger, der kunne ansøge om at blive folkeoplysende foreninger, var momsfritaget. Spørger agerede som en afgiftspligtig person, når han leverede ydelser i form af korundervisning. Spørgers undervisning i gospelkorsang kunne ikke anses for en momsfritaget kulturel aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Undervisning i gospelkorsang kunne ikke anses for at have tilsvarende karakteristika og betydning for dansk kultur, som det var tilfældet for museer, biblioteker og zoologiske haver. Undervisning i gospelkorsang havde endvidere i højere grad karakter af at være en underholdningspræget aktivitet på lige fod med teaterforestillinger og koncerter, som ikke omfattedes af momsfritagelsen af kulturelle ydelser. SKM2025.728.SR Spørger var en bridgeklub, som var registreret som en folkeoplysende forening. Spørgers formål var at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilleaftener, hvor medlemmerne gennem træning, undervisning og tuneringsspil kunne udvikle deres færdigheder og samtidig fremme kendskabet til og interessen for bridge. Skatterådet bekræftede, at Spørgers indtægter fra kontingenter og turneringsgebyrer kunne momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, idet bridgespillet henset til dets udøvelse, historie og de traditioner, det indgår i i Danmark, må anses for at optage en plads i Danmarks kulturelle arv. SKM2025.249.SR Virksomhedsaktiviteten bestod i undervisning/workshops, hvor der blev undervist i forskellige teknikker inden for japansk rebkunst, som består i at binde en person med reb, hvor bindingerne udgøres af visuelle mønstre. I forbindelse med undervisningsforløb m.v. formidlede Spørger også en dybere forståelse for den kulturelle og historiske baggrund. Spørger forestod endvidere udlejning af "bindepladser" bestående i en måtte og et stativ til brug for udøvelse af japansk rebkunst, hvorved Spørger fungerede som samlingspunkt for dyrkere af japansk rebkunst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at undervisning i og workshops om japansk rebkunst samt Spørgers aktiviteter i forhold til at agere som socialt samlingspunkt for dyrkere af japansk rebkunst, var momsfritaget som kulturelle aktiviteter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ved vurderingen blev der henset til, at den pågældende aktivitet ikke er sammenlignelig med den virksomhedsaktivitet, som udøves af henholdsvis biblioteker, museer og zoologiske haver og dermed udgør en "lignende" aktivitet. Skatterådet vurderede endvidere, at leverancerne heller ikke var momsfritaget som undervisning eller kunstnerisk virksomhed. SKM2025.455.SKTST Skattestyrelsen præciserer praksis i relation til momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ændringen sker med baggrund i, at momsfritagelsen af undervisning ikke længere omfatter undervisning i enkeltfag på aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Præciseringen består i, at undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven kan anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, når disse ydelser leveres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Dette med henvisning til, at den folkeoplysende undervisning under hensyn til dens vision, historie, og samfundsmæssige betydning må anses for en af være en del af dansk kultur. SKM2025.456.SKTST På baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, ændres dansk praksis for visse tankesportsaktiviteter. Praksisændringen består i, at aktiviteter i form af bridge, skak, backgammon og lignende ikke længere kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Udgangspunktet vil derfor være, at foreninger, klubber m.fl. skal opkræve moms af deres indtægter for salg af adgang til disse aktiviteter, jf. momslovens § 4, stk. 1. Spørgsmål 2 Lovgrundlag - Praksis -