Rette indkomstmodtager – maskeret udbytte – indsætninger på konto – ledelsens sæde – ekstraordinær genoptagelse

Sag BS-32297/2024-OLR (20. afdeling) Parter A (v/ advokat Rasmus Smith Nielsen) mod Skatteministeriet (v/ advokat Anne Bräuner Vestergren) Retten i Helsingør har den 24. juni 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS28063/2022-HEL). Landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Stine Fruergaard Andersen og Camilla Boss (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om: " PÅSTANDE INDKOMSTÅRET 2011 PRINCIPALT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 273.181 kr. nedsættes til 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 10.760 kr. nedsættes til 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige aktieindkomst med 40.884 kr. nedsættes til 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 77.997 kr. nedsættes til 0. SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens afgørelse annulleres, og i anden række annulleres Landsskatterettens afgørelse. MERE SUBSIDIÆRT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 273.181 kr. nedsættes efter Landsskatterettens nærmere skøn til et beløb under 273.181 kr., men over 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 10.760 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 10.760 kr., men over 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 44.884 kr. nedsættes efter Landsskatterettens nærmere skøn til et beløb under 44.884 kr., men over 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 77.997 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 77.997 kr., men over 0. MEST SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens afgørelse hjemvises, og i anden række hjemvises Landsskatterettens afgørelse. INDKOMSTÅRET 2012 PRINCIPALT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 900.693 kr. nedsættes til 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 297.560 kr. nedsættes til 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige aktieindkomst med 491.947 kr. nedsættes til 0. SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens afgørelse annulleres, og i anden række annulleres Landsskatterettens afgørelse. MERE SUBSIDIÆRT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 900.693 kr. nedsættes efter Landsskatterettens nærmere skøn til et beløb under 900.693 kr., men over 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 297.560 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 297.560 kr., men over 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 491.947 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 491.947 kr., men over 0. MEST SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens omhandlede afgørelse hjemvises, og i anden række hjemvises Landsskatterettens afgørelse. INDKOMSTÅRET 2013 PRINCIPALT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 902.415 kr. nedsættes til 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 277.812 kr. nedsættes til 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige aktieindkomst med 506.007 kr. nedsættes til 0. SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens afgørelse annulleres, og i anden række annulleres Landsskatterettens afgørelse. MERE SUBSIDIÆRT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 902.415 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 902.415 kr., men over 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 277.812 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 277.812 kr., men over 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 506.007 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 506.007 kr., men over 0. MEST SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens omhandlede afgørelse hjemvises og i anden række hjemvises Landsskatterettens afgørelse. INDKOMSTÅRET 2014 PRINCIPALT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 902.023 kr. nedsættes til 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 170.896 kr. nedsættes til 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige aktieindkomst med 259.302 kr. nedsættes til 0. SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens afgørelse annulleres, og i anden række annulleres Landsskatterettens afgørelse. MERE SUBSIDIÆRT PERSONLIG INDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 902.023 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 902.023 kr., men over 0. Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 170.896 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 170.896 kr., men over 0. AKTIEINDKOMST Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af A’s skattepligtige personlige indkomst med 259.302 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 259.302 kr., men over 0. MEST SUBSIDIÆRT Skattestyrelsens omhandlede afgørelse hjemvises, og i anden række hjemvises Landsskatterettens afgørelse." Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Forklaringer A har afgivet supplerende forklaring. Vidnet SJ har endvidere afgivet forklaring. A har forklaret blandt andet, at han drev sin virksomhed i selskabsregi. Han var på ingen måde ledende medarbejder i G1-virksomhed. Foreholdt den talmæssige opgørelse i SKAT’s afgørelse af 19. august 2016 har A forklaret, at beløbet på 8.164,88 kr. vist er et udlæg. Han havde løbende udlæg for G1-virksomhed for sine omkostninger blandt andet til hotel og transport. Beløbene på 1.459,45 kr., 132,95 kr., 1.227,93 kr. er ligeledes udlæg. Han husker ikke, hvad beløbene på 400 kr. og 80.000 kr. dækker over. Beløbet på 48.000 kr. vedrører en bil, han har solgt privat. Beløbet på 1.511,33 kr. vedrører et eller andet vedrørende hans kone. Beløbet på 30.000 kr. fra G2-virksomhed er betaling for arbejde udført af hans kone, der er dekorationsmaler. SJ har forklaret blandt andet, at han er (red.stilling.nr.1.fjernet) i G1-virksomhed. Han har det fulde ansvar. Det er ham, der antager medarbejdere og underskriver kontrakter. A arbejdede uafhængigt for G1-virksomhed med henblik på et specifikt projekt i Y1-land. G1-virksomhed havde omkring 5-6 ansatte i Y2-land. Han er bekendt med forskellen på at arbejde gennem et selvstændigt selskab og som medarbejder. Der er stor forskel. Han har etableret G1-virksomhed i Y2-land. I Y2-land er selskabet, der er et datterselskab til et Y2-nationalitet selskab, registeret og betaler både selskabsskat og skat for de ansatte, pensioner mv. Selskabet var ved at udvide også uden for Y2-lands grænser og fokuserede derfor på at få projekter. De havde endvidere fokus på, om de havde de rette ansatte til de projekter, de fik ind. De havde både ansatte, der var på tidsbegrænsede kontakter og fastansatte. A havde et selskab på Y3-land, som de indgik en aftale med. Det angik en klart defineret opgavevaretagelse, og kontrakten var opsat, så den opfyldte alle krav. Han blev vejledt herom af de Y3-nationalitet skattemyndigheder og EU. De oplevede i forbindelse med et Y4-land projekt den udfordring, at hans personale ikke talte Y4-land. Han havde to gange mødt A til konferencer og vidste, at A talte flydende Y4-land og arbejdede for G3-virksomhed. Da A blev ledig, kontaktede vidnet A og spurgte, om han var interesseret i at stå for projektet som projektleder. A fakturerede G1-virksomhed. Der var tale om en afgrænset periode fra 2011-2013 svarende til den tid, projektet varede. A opnåede hverken succes-fee eller bonus under ansættelsen. Der var dialog mellem G1-virksomhed og A vedrørende ansættelsesformen, før de indgik kontrakten. De indgik en konsulentaftale i stedet for en almindelig ansættelse, fordi det var den mest praktiske måde at gøre det på. G1-virksomhed er til stede over hele verden, og de har haft lignende kontrakter i andre lande. De etablerer som udgangspunkt alene en juridisk enhed i et land, hvis de har projekter nok det pågældende sted. På tidspunktet, hvor A arbejdede for G1-virksomhed, var det tyske projekt deres første i landet, så der var ikke grundlag for fastansættelse. De opbyggede senere en enhed i Y1-land, og det var på tale, om A ville fortsætte hos dem. Det ville dog betyde, at A skulle flytte til Y1-land, og derfor endte det med, at A takkede nej. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at A var hjemmehørende i Danmark i de relevante indkomstår og som følge heraf skattepligtig her i landet. Overførsler fra G4-virksomhed til A’s private bankkonto I indkomstårene 2011-2014 blev der indsat henholdsvis 118.881 kr., 491.947 kr., 506.007 kr. og 259.302 kr. på A’s bankkonto fra G4-virksomhed. Det følger af ligningslovens § 16 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, og at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Som anført af byretten bærer A i en situation som den foreliggende, hvor der over en længere periode er indsat større beløb på hans konto, bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Landsretten finder ligesom byretten, at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Landsretten finder, at selskabet G4-virksomhed må anses for hjemmehørende i Danmark. Landsretten har som byretten lagt vægt på, at selskabet ikke havde ansatte eller erhvervsmæssig aktivitet på Y3-land, samt at der ikke reelt var overladt beslutningskompetence til det administrationsselskab, der var indgået aftale med, men at det derimod var A selv, der havde den reelle beslutningskompetence i selskabet. Landsretten tiltræder herefter, at ledelsens sæde var i Danmark, og at udbyttet berettiget er beskattet her i landet. De af A fremlagte erklæringer kan ikke føre til et andet resultat. Øvrige indsætninger til A’s private bankkonto I indkomstårene 2011-2014 blev der på A’s private bankkonto endvidere indsat i alt henholdsvis 10.760 kr., 297.560 kr., 277.812 kr. og 170.896 kr. Som anført ovenfor bærer A i en situation som den foreliggende bevisbyrde for, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Landsretten finder, at A ikke ved sin forklaring for landsretten og uden øvrig dokumentation har løftet denne bevisbyrde. Vederlag fra G1-virksomhed Det fremgår af samarbejdsaftalen indgået mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed, at der skulle betales 112.500 euro i vederlag, samt at der kunne opnås en succesbonus på 10 %. Det fremgår endvidere af aftalen, at vederlaget skulle betales månedligt. Ved skattemyndighedernes ændringer af A’s personlige indkomst er der taget udgangspunkt i et vederlag på 110.000 euro pr. år for indkomstårene 2011-2014 samt succesbonus på 10 % vedrørende indkomstårene 2012-2014, svarende til henholdsvis 273.181 kr., 900.693 kr., 902.415 kr. og 902.023 kr. Landsretten finder, at vederlagene må anses som løn for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Landsretten har lagt vægt på, at det udelukkende var A, der kunne opfylde aftalen, at han var underlagt instruktionsbeføjelse fra G1-virksomhed, at arbejdet skulle udføres løbende som en integreret del af virksomheden, at G1-virksomhed skulle afholde udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, at vederlaget blev udbetalt månedligt, at aftalen var indgået for en tidsubegrænset periode, der kunne opsiges med 4 måneders varsel, og at G4-virksomhed - og dermed A - ikke måtte påtage sig andet arbejde i perioden uden samtykke fra G1-virksomhed. Landsretten tiltræder herefter, at skattemyndighederne med rette har anset A for skattepligtig af de skønsmæssigt fastsatte vederlag. A har ikke godtgjort, at der ikke er betalt succesbonus, eller at ansættelsesperioden skulle være kortere end skønnet, ligesom det ikke er dokumenteret, at der skulle være tale om dobbeltbeskatning. Indholdet af SJ’s vidneforklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat. Ekstraordinær genoptagelse Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, at skattemyndighedernes genoptagelse af skatteansættelsen for 2011 og 2012 var berettiget. Konklusion og sagsomkostninger Herefter, og idet det i øvrigt af A anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom. Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 225.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 225.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.