Rentefiksering – lån mellem selskab og ejer

Sag BS-10394/2025-KBH Parter A (v/ advokat Nicolai Bo Sørensen) mod Skatteministeriet (v/ advokat Sebastian Knop Reventlow) Denne afgørelse er truffet af dommer Poul Gorm Nielsen. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag omhandler, hvorvidt sagsøger har godtgjort, at den af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte rente på 5 % vedr. et anfordringslån på 40,8 mio. kr., som A har ydet sit selskab, H1, kan tilsidesættes. A har nedlagt følgende påstand: Principalt: Sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 2018 skal nedsættes med 616.296 kr. Sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 619.470 kr. Sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 2020 skal nedsættes med 610.504 kr. Subsidiært: Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Retten har modtaget sagen den 24. februar 2025. Oplysningerne i sagen Af Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2024 ( bilag 1 i BS10394/2025) fremgår: "….. Klagepunkt Skattestyrelsens Afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2018 Manglende renteindtægter fra aktionærtilgodehavende 1.642.498 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2019 Manglende renteindtægter fra aktionærtilgodehavende 1.651.320 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2020 Manglende renteindtægter fra aktionærtilgodehavende 1.625.877 kr. 0 kr. Stadfæstelse Møde mv. Der har været afholdt Teams-møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 2. september 202tt. Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at H1 med CVR-nr. …17 (herefter benævnt selskabet), siden stiftelsen har været 100 pct ejet af klageren. Selskabet er registreret under branchekode "6tt2020 ikke-finansielle holdingselskaber" og formålet er ifølge CVR "at drive holding- og konsulentvirksomhed og aktiviteter i tilknytning hertil." Skattestyrelsen har sendt deres forslag til afgørelse den 15. september 2023, og truffet deres endelige afgørelse den 12. december 2023. Klagerens revisor har den 20. april 2020 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020, da revisoren har vurderet, at der har været forkert beregnet renter af klagerens tilgodehavende til selskabet i 2018 og 2019. Klageren har ikke selvangivet nogen renteindtægt i indkomståret 2020. Klageren og selskabet har den 3. oktober 2016 indgået i et låneforhold, hvor selskabet har lånt 40.800.000 kr. af klageren med en forretning på 1 pct. p.a. Af gældsbrevet fremgår det, at klageren og selskabet til enhver tid kan kræve lånet indfriet, samt at lånet vedrører køb af 50 pct. kapitalandelene i G1 i (red.region.nr.1.fjernet). Desuden fremgår det af gældsbrevet, at selskabet ikke har stillet nogen sikkerhed for lånet. Klagerens repræsentant har oplyst, at Nationalbankens gennemsnitlige indlånsrente for indkomstårene 2018-2020 har været 0,14 pct. Desuden fremgår det af oplysninger fra Danmarks Nationalbank, at pengeinstitutternes udestående indenlandske effektive forretning i de sidste tre måneder af 2016 har været fordelt således i de øverste og nederste deciler: Effektive rentesats i pct. Øvre decil Nedre decil oktober 5,218 2,108 november 5,218 2,072 december 5,018 2,048 Det er oplyst i noterne til selskabets årsrapporter for indkomstårene 2016 og 2017, at klageren har givet følgende erklæring til selskabet: "… A har hidtil tilført selskabet midler, til dækning af løbende forpligtelser. A har afgivet erklæring om ikke at kræve mellemværende, samlet kr. tt0.901.833 indfriet før selskabet har midlerne til at indfri disse mellemværende. A har endvidere afgivet erklæring om at stille yderligere midler til rådighed for selskabet i takt med at dette måtte blive nødvendigt. Baseret herpå aflægges årsrapporten efter principperne for fortsat drift (going concern). …" Af selskabets årsregnskaber kan følgende nøgletal udtrækkes: Skattestyrelsen har via selskabets momsindberetninger konstateret, at der ikke har været omsætning i selskabet i alle årene. Skattestyrelsen har benyttet S&P Global og Moody’s analytics modeller til at lave kreditvurderinger af selskabet. I S&P Globals rapport har selskabet fået en kreditvurdering på CCC+, hvortil Moody’s analytics model har kreditvurderet selskabet til Caa-C. Det betyder, at selskabet af analyseselskaberne anses som under "Substantial risks", "Extemely speculative" eller "In default with little prospect for discovery". Skattestyrelsen har på baggrund af oplysningerne fra Nationalbanken, kreditvurderingerne og selskabets regnskaber skønsmæssigt forhøjet lånets rente til 5 pct. p.a. Klagerens revisor og Skattestyrelsen har lavet følgende beregninger over forrentningen af låneforholdet mellem klageren og selskabet i indkomstårene 2018-2020: Saldi fra mellemregning med eneanpartshaver jf. kontrolberegning fra revisor (21.03.2023) Skattestyrelsens beregning Det fremgår af beregningerne, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 har fået en renteindtægt på 2 pct. p.a. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.642.498 kr., 1.651.320 kr. og 1.625.877 kr. i indkomstårene 2018-2020 på baggrund af forhøjelsen af forrentningen af klagerens aktionærtilgodehavende i selskabet fra 1 pct. p.a. til 5 pct. p.a. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: "… 1. Renter af aktionærtilgodehavende hos H1, CVR nr. ...18 … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har modtaget din indsigelser til vores forslag af 15. september 2023 fra advokat Nicolai B. Sørensen den 23. oktober 2023. Det fremgår af indsigelsen, at advokat Nicolai B. Sørensen ikke mener, at det kan tillægges megen vægt, at der ikke er stillet sikkerhed for lånet fra holdingselskabet (låntager), samt at han forslår at rentesatsen bør fastsættes til 3,66% som er et gennemsnit af nederste og øverste decil. Det fremgår i øvrigt af noterne til årsrapporterne, at "Aktiverne i H1 er ikke hverken helt eller delvist pantsat, og virksomheden har ikke afgivet nogen form sikkerhedsstillelser." Det fremgår ligeledes af noterne under "Usikkerhed og fortsat drift" at du som långiver har afgivet erklæring om ikke at kræve mellemværendet indfriet før selskabet har midler til af indfri dette, samt at du har afgivet erklæring om at stille yderligere midler til rådighed for selskabet i takt med at dette måtte blive nødvendigt. Det fremgår af indsigelsen, at årsrapporten ikke viser den reelle værdi, idet kapitalandelene i datterselskabet er optaget til kostpris på 100.000 kr. og ikke den indre værdi på ca. 1,5 mio. kr. Vi mener ikke, at dette har nogen nævneværdig betydning i forholdet til vurdering af selskabets regnskaber i forbindelse med fastsættelse af rentesatsen på et lån på tt0,8 mio. kr. Advokat Nicolai B. Sørensen har ikke løftet bevisbyrden for at selskabet på tilsvarende vilkår kunne låne til en rente på 3,66 % hos tredjemand. På den baggrund er det forsat vores vurdering, at der skal stilles sikkerhed af et vist omfang, for et lån på 40,8 mio. kr., såfremt en rente der er lavere end 5 %, skal kunne godkendes som en armlængde rente jf. ligningslovens § 2. Vi fastholder derfor forslag af 15. september 2023 som beskrevet nedenfor: Når en uafhængig långiver skal vurdere, hvorvidt man skal yde et lån til en låntager, vil man vurdere mange faktorer, herunder blandt andet låntagers kreditværdighed, sikkerhed i lånet, lånets størrelse, tidspunktet for lånet og lånets løbetid. Disse faktorer vil have betydning for størrelsen af den risiko, som långiveren påtager sig ved at yde lånet, og de vil have betydning for den pris (renten), som långiveren vil have for at yde lånet. Interesseforbundne parter skal efter ligningslovens § 2 handle på tilsvarende vis, som hvis de var uafhængige, når de fastsætter priser og vilkår for deres transaktioner med varer eller serviceydelser, eller når de indgår finansielle transaktioner. Derved vil de nå til samme resultat, når den skattepligtige indkomst opgøres, som hvis parterne ikke var interesseforbundne. Det er vores opfattelse, at selskabet ikke vil kunne optage et lån hos en bank eller anden uafhængig part, hvor selskabet ikke stiller sikkerhed for lånet og samtidig får lånet til en rente på 1%. Det er derfor ikke på armslængde vilkår, når du yder dette lån til dit selskab. Dit mellemværende med H1 Du og dit selskab H1 er interesseforbundne parter efter definitionen i ligningslovens § 2, og transaktionerne mellem jer er kontrollerede transaktioner, som er omfattet af denne bestemmelse. Du udøver bestemmende indflydelse over H1, og som hovedanpartshaver er du dermed omfattet af reglerne i skattekontrollovens kapitel 4 og du skal oplyse om transaktionerne i overensstemmelse dermed. Som følge af at I er interesseforbundne parter skal der anvendes priser og vilkår i handelsmæssige og økonomiske transaktioner, som kunne være opnået mellem uafhængige parter, når I opgør jeres skattepligtige indkomst. Dette kaldes også armslængdeprincippet. Selskabet H1 CVR nr. …17 har den 3. oktober 2016 modtaget lån på 40.800.000 kr. fra dig. Det fremgår af gældsbrevet, at der er tale om et anfordringslån, og renten er fastsat til 1% p.a. Det fremgår af de indberettede genoptagelser af 20. april 2022, at der fejlagtigt for 2018 og 2019 er medregnet renteindtægter på 2% p.a. og dette ønskes nedsat til 1%. For 2020 var der ikke selvangivet renteindtægter, men dette ønskes ligeledes sat til 1%. Beløbene fremgår øverst i dette brev. Når du yder et lån til dit selskab, skal du fastsætte en rente og anvende vilkår som ville være fastsat, hvis du skulle yde lån til en af dig uafhængig part. I en transaktion mellem uafhængige parter vil långiver se på en række faktorer, som har betydning for fastsættelsen af rente, herunder for eksempel låntagers kreditværdighed, sikkerhed, prioritetsrækkefølge, lånets størrelse, valuta og løbetid samt lånetidspunktet. Vi har derfor nedenfor foretaget vurdering af selskabets kreditværdighed samt foretaget en beregning af en rente på 5% p.a. af mellemværendet. Selskabets kreditværdighed Henset til selskabets kreditværdighed, størrelsen på gælden hos dig samt den sikkerhed du har for at få tilbagebetalt sit tilgodehavende, er det vores opfattelse, at en rente på 1% p.a. ikke kan anses for at være en armslængde rente. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at uafhængige långivere ville forvente en rente omkring 5% p.a. for at yde lån til låntagere med tilsvarende karakteristika som selskabet har og på tilsvarende økonomiske forudsætninger. Vi forhøjer på den baggrund selskabets fradragsberettigede renteudgifter til dig. Selskabets økonomiske forhold Der er note 1 i regnskabet for 2016 beskrevet usikkerhed omkring fortsat drift (going concern). Det fremgår af note 1, at du i første regnskabsår har tilført selskabet midler, til dækning af løbende forpligtelser. Du har afgivet erklæring om, ikke at kræve mellemværendet indfriet før selskabet har midler til det. Samtidig har du afgivet erklæring om, at stille yderligere midler til rådighed for selskabet i takt med at dette måtte blive nødvendigt. Regnskaberne er aflagt med fortsat drift for øje, men driften er jf. ovenstående betinget af, at der kan opretholdes en driftsfinansiering fra dig som hovedanpartshaver, samt at mellemværendet ikke kræves tilbage. Det fremgår yderligere i note 3 i regnskabet for 2016 samt af gældsbrevet til dig, at lånet vedrører til køb af kapitalandele i den associerede virksomhed G2, (red.region.nr.1.fjernet). Selskabets ejerandel i dette selskab er hermed 50%. Selskabet har kalenderår som regnskabsperiode og der er aflagt regnskab for regnskabsårene 2016-2020. Der er oplyst følgende: Regnskabspost 2016 (1. regn- skab) 2017 (2. regn- skab) 2018 (3. regn- skab) 2019 (4. regn- skab) 2020 (5. regn- skab) 2021 (6. regn- skab) Driftsresultat -15.000 262.876 1.375.983 72.137 - 57.139 - 74.925 Finansielle indtægter 916.738 Finansielle omkostninger - 101.833 - 411.231 -901.279 - 843.962 -409.219 -407.555 Årets resultat - 116.833 - 148.355 474.704 -771.825 450.380 - 482.480 Tilgodehaven- der tilknyttede virksomheder 40.850.000 40.850.000 40.900.000 41.097.461 41.034.815 41.032.661 Tilgodehaven- der 25.703 338.230 429.068 176.306 Likvide beholdninger 34.128 10.599 10.188 131.398 Værdipapirer og kapitalandele 857.257 841.775 3.527 6.692 Aktiver i alt 40.875.703 41.188.230 42.220.453 42.126.141 41.048.530 41.170.751 Egenkapital -41.130 - 156.847 213.423 - 558.402 - 50.872 - 431.075 Gæld til realkreditter 675 Gæld leverandører 15.000 34.309 3.125 3.125 3.125 3.125 Anden gæld/ skyldig selskabsskat 46.092 46.092 32 Gæld tilknyttede virksomheder 1.593 17.180 792.181 Anden gæld (Hoa) 40.901.833 41.308.500 41.957.813 42.635.326 41.079.097 40.806.488 Gæld i alt 40.875.703 41.188.230 42.220.453 42.126.141 41.048.530 41.170.751 Den samlede gæld til bank og leverandører (ekstern gæld), samt gæld til hovedanpartshaveren overstiger selskabets aktiver, og der er således opgjort negativ egenkapital for 2016, 2017, 2019, 2020 og 2021. Selskabet er i regn- skabsklasse B, og der er derfor ikke pligt til at oplyse den årlige omsætning i regnskabet. Skattestyrelsen har via selskabets momsindberetninger konstateret, at der ikke har været omsætning i selskabet i alle årene. Der ses ikke at være øvrig mellemregning mellem selskabet og hovedanpartshaveren. Skattestyrelsens undersøgelse af det låntagende selskab Som det fremgår af SKM2009.28.ØLR har Skatteforvaltningen adgang til en model fra Moody’s, som kan beregne et selskabs kreditværdighed under givne forudsætninger. Modellen anvender faktorer som regnskabstal, branche, land/region og tidspunkt for låneoptagelse til at beregne sandsynligheden for, at et selskab går i betalingsstandsning og således ikke kan passe sine afdrag eller betale lånet tilbage. Modellen er udviklet til at beregne kreditværdigheden på store selskaber, og her angiver Moody’s en omsætningsgrænse på mindst 500.000 euro. Modellen er meget følsom over for størrelse, idet nuancer i kapitalstruktur eller nøgletal kan få beregningen til at ændre sig fra en god til en meget dårlig kreditværdighed. Der er derfor flere faktorer, som betyder, at vi ikke har mulighed for at foretage en troværdig beregning af selskabet H1´s kreditværdighed. Vi har forsøgt at kreditvurdere H1 (låntageren), hvilket ikke altid er så nemt, da små virksomheder ofte får de dårlige kreditvurderinger. Størrelse betyder meget på grund af robusthed. Der er dels en rapport fra CapitalIQ og dels en rapport fra RiskCalc. Se bilag 1 og 2. Capital IQ har fundet regnskabet for 2016 på H1, og i 2016 vurderes kreditværdigheden til ccc+. Vi har vedhæftet en oversigt over credit ratings, hvoraf det fremgår, at ccc+ er en meget dårlig kreditvurdering. RiskCalc har ikke regnskabet for 2016, men vi har indtastet tallene, og de har en B3-rating. Det er lige over ccc+-rat- ingen. Se bilag 3. En uafhængig långiver uden adgang til en kreditvurderingsmodel vil derimod vurdere selskabet på baggrund af regnskabet og diverse nøgletal. Skattestyrelsen har undersøgt selskabets kreditværdighed på baggrund af regnskaberne for perioden, samt vores oplysninger om selskabets indberetninger vedrørende moms. Se ovenstående oversigt. Det fremgår af årsrapporterne, at regnskabet er aflagt ud fra en forventning om fortsat drift (going concern), og at selskabet er afhængigt af tilskud og finansiering fra anpartshaver. Det er således et nødlidende selskab, og uafhængige långivere vil påtage sig en høj risiko ved at yde et lån. En uafhængig långiver vil forvente at få pant eller sikkerhedsstillelse i aktiver for at have sikkerhed for at få sit tilgodehavende retur. Selskabets gæld til dig som hovedanpartshaver og tilknyttede virksomheder overstiger selskabets bogførte aktiver som likvide beholdninger, øvrige tilgodehavender samt værdipapirer og kapitalandele i andre selskaber, og der er på den baggrund opgjort negativ egenkapital. Selskabet er regnskabsmæssigt insolvent. Øvrige kreditorer, som leverandører har ikke (fuld) sikkerhed for deres tilgodehavender. Det fremgår ikke af hverken regnskaberne eller øvrige oplysninger om, hvordan selskabet i fremtiden vil opnå rentabel drift eller hvilke forventninger selskabet i øvrigt har til at kunne tilbagebetale det ydede lån. I det eventuelle tilfælde, at selskabet vil indtræde i en betalingsstandsning eller går konkurs, vil ingen långivere - bortset fra panthaveren - have forrang til at få sit tilgodehavende dækket. En uafhængig långiver vil på den baggrund enten sikre sig gennem pant i aktiver og/eller en højere rente for at påtage sig den risiko, der er forbundet med at yde et lån uden sikkerhed. Det fremgår af bemærkningerne i R1´s mail af 23. maj 2023 vedrørende den oprindelige fastsættelse af rentesatsen på lånet, at du ved lånefastsættelsen via Nationalbankens hjemmeside har undersøgt, hvad en gennemsnitlig indlånsrente i banker ville være. Denne lå på 0,1tt% p.a. Du har derfor fastsat renten til 1% ud fra, at det er et anfordringslån. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne rentefastsættelse ikke er på armslængde vilkår, da vi ikke mener, at det er tilstrækkeligt at se på bankernes indlånsrente for at kreditvurdere det långivende selskab, når der samtidig henses til det betydelige lånebeløb på tt0,8 mio.kr., som ej heller anses for et normalt indlån i banker. Fastsættelsen af renten Det er vores vurdering, at selskabet H1 vil have en kreditvurdering i den dårlige ende af skalaen, hvis den kunne opgøres i en troværdig model for mindre låntagere. Der er ingen vedvarende indtjening i selskabet, som kan understøtte, at selskabet kan betale renter og afdrag på lånet. Selskabet har negativ egenkapital, og der er dermed ikke sikkerhed for långivere uden pant vil få et tilgodehavende indfriet til fulde. En uafhængig låntager vil ikke på den baggrund kunne opnå et lån af den størrelse, og en uafhængig långiver vil ikke yde lån uden sikkerhed og til en rente på 1%. Vi har undersøgt offentliggjort rentestatistik fra Danmarks Nationalbank, DNRUPPPI. Statistikken viser den effektive rente på pengeinstitutternes udestående forretninger med danske ikke-finansielle selskaber. Opgørelsen er fordelt på øvre og nedre decil, hvilket vil sige den gennemsnitlige rente blandt de 10 % af selskaberne, som har henholdsvis den dårligste og den bedste rente. Statistikken opgøres hver måned. Vi har undersøgt perioden oktober til december 2016, og den effektive rente i den periode er lidt over 5 % p.a. for den øvre decil. Renten skal ikke fastsættes i forhold til långiverens alternative investering (indskud i bank), men derimod i forhold til den risiko, som han påtager sig. Banken har en helt anden risikoprofil end udlån til et selskab med dårlig kredit- værdighed, og der er forskellige EU-forordninger, som sikrer bankkunder. Det er vores forståelse af situationen, at du som långiver ikke har til hensigt, at det skal være et kort lån eller at det skal opsiges med kort varsel. Det er således ikke et reelt vilkår. Det fremgår også af regnskabet for 2016, at du står klar med yderligere finansiering, og at du ikke vil kræve lånet indfriet, før selskabet har midler til det. Det er derfor ikke med rette, at der fastsættes rente, ud fra at lånet har kort løbetid. Skattestyrelsen er ikke i stand til at finde sammenlignelige transaktioner, hvor en uafhængig låntager med dårlig eller ingen kreditvurdering modtager lån på op til 41 mio. kr. uden at stille sikkerhed. Der kan derfor ikke findes en markedsrente. Det er vores vurdering, at H1 hører til blandt øvre decil. På den baggrund finder Skattestyrelsen efter en konkret vurdering, at en skønsmæssigt ansat rente på 5% p.a. vil være armslængde renten på et lån til en låntager med karakteristika svarende til H1. Udskrift fra Danmarks Nationalbanks statistikbank er vedlagt som bilag tt. Talmæssig opgørelse af renten Din revisor DH har fremlagt renteberegningen ud fra rentesatsen 1% p.a. Beregningen af rentetilskrivningen fremgår af vedlagte regneark som bilag 5. Vi har beregnet renten måned for måned som det ligeledes er foretaget af revisor. For 2018 er renten beregnet ud fra den månedlige bogførte mellemregningssaldo ifølge revisors opgørelser. Ultimosaldoen 2018 er tilskrevet med den årlige beregnede rente på 5%. For 2019 og 2020 er primosaldiene reguleret med udsvingene i de månedlige bogførte mellemregningssaldi, ifølge revisors opgørelser. Ultimosaldoen 2019 og 2020 er ligeledes tilskrevet med den årlige beregnede rente på 5%. Vi foreslår på den baggrund at forhøje din skattepligtige indkomst med renteindtægter fra H1, da der allerede, jf. de indberettede genoptagelser, er angivet renter af udlånet i din skattepligtige indkomst for årene 2018, 2019 og 2020, svarende til 1%. Beregningen fremkommer således: 2018 2019 2020 Beregnet rente 5% 2.054.321 kr. 2.065.134 kr. 2.034.684 kr. Selvangivet kapitalindkomst - 411.823 kr . - 413.914 kr . - 408.807 kr . Ændring til skattepligtig indkomst 1.642.498 kr. 1.651.320 kr. 1.625.877 kr. Renteindtægter er skattepligtige efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e og beskattes som kapitalindkomst jf. Personskattelovens § 4. …." Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. marts 202tt udtalt følgende: "… Selskabets revisor har bedt om genoptagelse af indkomstårene 2018 - 2020 vedrørende 2 forhold. Dels manglede der et selskab i sambeskatningen i H1, dels er der bedt om genoptagelse vedrørende renter af aktionærtilgodehavende hos hovedanpartshaver A. Det er kun forholdet vedrørende renter af aktionærtilgodehavendet der er påklaget. Opgørelse af sambeskatningsindkomsten I forbindelse med gennemgangen af klagen har vi konstateret, at sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2018 og 2019 beklageligvis ikke er opgjort korrekt i afgørelsen af 12. december 2023. Rækkefølgen for anvendelse af underskud i selskabsskattelovens § 31, stk. 2 har ikke været fulgt korrekt, hvilket har medført forkerte sambeskatnings-indkomster. Dog skal vi bemærke, at fejlen ikke har medført en øget skattebetaling til selskabet. Følgende gør sig gældende: Følgende gør sig gældende: Sambeskatningsindkomst i afgørelse af 12. december 2023 Korrekt sambeskatningsindkomst 2018 0 kr. -259.001 kr. 2019 -774.089 kr. -930.083 kr. 2020 0 kr. 0 kr. Underskudssaldoen er beløbsmæssigt korrekt, men fordeler sig anderledes end i vores afgørelse af 12. december 2023. Den korrekte fordeling af underskudssaldoen i 2018-2020 er følgende: Subsambeskatningsunderskud Sambeskatningsunderskud 2018 37.238 kr. 259.001 kr. 2019 0 kr. 1.070.238 kr. 2020 0 kr. 784.959 kr. Subsambeskatningsunderskuddet kan anvendes af H1 og G3. Sambeskatningsunderskuddet kan anvendes af H1, G3 og G4 og G5. Vi har vedhæftet en korrekt opgørelse af sambeskatningsindkomsten samt fordeling af underskudssaldoen. Genoptagelse vedrørende renter af aktionærtilgodehavende Klagers repræsentant Nicolai B. Sørensen, R1 har indsendt en uddybende supplerende klage den 20. februar 202tt. Klagen ønskes behandlet sammen med hovedanparthavers klagesag vedrørende samme forhold. Hovedanparthavers klagesag har nummer 24-0010229. Der er ikke nye oplysninger i klagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Principal påstand: Klagers rentefradrag for indkomståret 2018 skal nedsættes med 204.474 kr. Klagers rentefradrag for indkomståret 2019 skal nedsættes med 205.656 kr. Klagers rentefradrag for indkomståret 2020 skal nedsættes med 201.598 kr. Der er ikke fremsendt en opgørelse af ovenstående beregning. Beløbene kan derfor ikke afstemmes. Subsidiær påstand: Hjemvis til fornyet behandling. Det fremgår af klagen: "Den principale påstand om nedsættelse af klagers kapitalindkomst er et beløbsmæssigt udtryk for, at rentesatsen i mellemregningsforhold sættes til 3,5%. Der tages forbehold for at forhøje påstanden og således nedlægge en påstand, der beløbsmæssigt afspejler klagers hovedanbringende om, at rentesatsen mest korrekt bør fastsættes til 1 %." Det fremgår yderligere af klagen: "Sammenfattende er det klagers opfattelse, at en rentesats, fastsat efter den midterste decil, tager højde for sikkerheden for lånet, som klager de facto har, som følge af hans kontrol med H1. Endvidere vil den gennemsnitlige rentesats på 3,5% korrigere for konsekvenserne af, at Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse i en forkert præmis." Vores bemærkninger til Advokat Nicolai B. Sørensens påstande: Vi mener fortsat, at der skal stilles sikkerhed for et udlån på 40,8 mio.kr. i forbindelse med et lån mellem interesseforbundne parter, for at opfylde kravene i forbindelse med armslængdeprincippet, jf. Ligningslovens § 2. Da der ikke er kommet nye oplysninger, mener vi fortsat, at der ikke er fremsendt tilstrækkelig dokumentation/redegørelse til at Skattestyrelsens begrundelse for den skønnede rentesats kan anfægtes. Vi fastholder derfor at rentesatsen skal beregnes med 5% p.a. …" Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens renteindtægt skal nedsættes til det selvangivne for indkomstårene 2018-2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: "… 4. ANBRINGENDER - NEDSÆTTELSE AF KLAGERS KAPITALINDKOMST Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at lånet ydet til H1 er indgået på armslængdevilkår og med rentesatser på armslængdevilkår. Skattestyrelsens begrundelse for at forhøje klagers kapitalindkomst er i det hele begrundet i et skøn, der er tilvejebragt på et urigtigt grundlag. Ved skønudøvelse over udlån fra en aktionær til et selskab, hvor der foreligger et kontrolmiljø, skal der foretages en konkret vurdering i forhold til den rente, der kunne være opnået mellem uafhængige parter. De omstændigheder, som Skattestyrelsen har lagt til grund ved skønsudøvelsen, er ikke korrekte. Det bestrides, at klager ikke har sikkerhed i lånet ydet til H1. H1 kunne have stillet sikkerhed for lånet i form af håndpantsætning af kapitalandelene i datterselskaberne eller andre aktiver. Sikkerhed i disse aktiver ville imidlertid ikke stille klager bedre, end hvis han ikke modtog denne sikkerhedsstillelse. Dette skyldes, at klager allerede var indirekte ejer af kapitalandelene i datterselskaberne, gennem H1. Således ville sikkerhed i disse kapitalandelene ikke være en reel sikkerhedsstillelse for lånet. Sikkerheden for lånet består derimod i, at klager frit kan bestemme over, hvordan der skal disponeres over lånet. I forlængelse af ovenstående, gøres det gældende, at det i sagen konkrete udlån fra klager til H1 ikke er sammenligneligt med sædvanlige udlån til et selskab, som långiver ikke har ejerskab over. I et sådant tilfælde ville långiver sædvanligvis betinge sig sædvanlig sikkerhedsstillelse for at yde lånet til selskabet, men sådanne omstændigheder foreligger ikke i nærværende sag. Det gøres derfor gældende, at den manglende sikkerhedsstillelse ikke kan tillægges vægt i nærværende sag, da klager har reel sikkerhed for udlånet. ***** Skattestyrelsen begrunder til dels afgørelsen med udgangspunkt i en kreditvurdering af H1. Kreditvurderingen bestrides i sin helhed. Det skal bemærkes, at Skattestyrelsens gengivelse af H1´s økonomi og egenkapital ikke er korrekt. Regnskabspraksis i H1 er at medtage kapitalandelene i datterselskaberne til kostpris. Kostprisen er således ikke udtryk for datterselskabernes reelle værdi. Derudover, kan det ikke umiddelbart lægges til grund, at H1’s egenkapital reelt var negativ. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at datterselskabernes egenkapital pr. ultimo 2022 er opgjort til ca. 1,5 mio. kr., uanset at værdien af datterselskaberne grundet regnskabsprincipperne alene er bogført til 100.000 kr. Armslængdevurderingen af rentesatsen skal således bedømmes i forhold hertil. ***** Til yderligere støtte for, at lånet er ydet til en rentesats på armslængdevilkår, skal det anføres, at klager har gjort sig bekendt med den historisk rentestatistik. Ved fastsættelse af rentesatsen foretog klager en markedsmæssig sammenligning af den rente, som klager ville have kunne opnå ved udlån til tredjemand. I forbindelse med klagers undersøgelse af rentesatser, fandtes det ved opslag på Nationalbankens hjemmeside, at den gennemsnitlige rente for indlån i bankerne var 0,14%. Klager har undersøgt de historiske rentesatser udførligt og omhyggeligt, i forbindelse med at fastsætte en korrekt markedsrente. Det gøres på denne baggrund gældende, at klagers markedsmæssige sammenligning er tilstrækkelig. Det synes betænkeligt at pålægge klager at gå videre end at undersøge de historiske rentesatser på Nationalbankens hjemmeside, idet disse må anses for retningsvisende. Nationalbankens hjemmeside må i det hele taget anses for den mest fremtrædende kilde, i forbindelse med at gøre sig bekendt med rentesatser, navnlig når man ønsker at yde lån som privatperson. Hertil skal det understreges, at Skattestyrelsen selv har taget udgangspunkt i Nationalbankens rentestatistik, ved fastsættelse af en den af Skattestyrelsen påstående markedsrente på 5%. Det gøres derfor gældende, klager har udført sin undersøgelse omhyggeligt, udførligt og forventeligt i forbindelse med at fastsætte en markedsmæssig korrekt rentesats. Det skal derudover understreges, at klager har taget yderligere skridt for at sikre, at rentesatsen var på markedsvilkår. Til trods for, at klager konstaterede, at den korrekte gennemsnitlige markedsrente for indlån var 0,14% ifølge Nationalbankens hjemmeside, valgte klager at forhøje rentesatsen til 1%. På baggrund af ovenstående, gøres det sammenfattende gældende, at den af Skattestyrelsen fastsatte rentesats er for høj, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje klagers kapitalindkomst. ***** Til støtte for både den principale og subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens skøn ikke er korrekt, hvorfor der skal foretages en ny konkret vurdering af rentesatsen. Skattestyrelsen har fastsat renten, ud fra den præmis, at selskabet H1 hører til blandt den øvre decil i Danmarks Nationalbanks rentestatistik, DNRUPPI. Dette bestrides i sin helhed. Det er klagers opfattelse, at rentesatsen bør fastsættes efter den midterste decil, jf. statistikken fra Danmarks Statistikbank. Skattestyrelsen har fremhævet, at den nedre decil ligger på 2,108% og den øvre decil ligger på 5,218%. Det er på baggrund heraf klagers opfattelse, at rentesatsen bør fastsættes til 3,5%, hvilket ligger mellem den øvre og nedre decil. I forlængelse heraf bestrides det, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at H1 på tilsvarende vilkår kunne låne til en rente på 3,5%. Skattestyrelsens har som nævnt lagt vægt på en forkert præmis, hvorfor der ikke er grundlag for at fastsætte markedsrenten til 5%. Sammenfattende er det klagers opfattelse, at en rentesats, fastsat efter den midterste decil, tager højde for sikkerheden for lånet, som klager de facto har, som følge af hans kontrol med H1. Endvidere, vil den gennemsnitlige rentesats på 3,5% korrigere for konsekvenserne af, at Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse i en forkert præmis. Såfremt Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ikke mener at kunne lægge skønsudøvelsen til grund, og såfremt man ikke mener at skulle lægge sig fast på en rente svarende til den af klager påståede, skal sagen hjemsendes til fornyet ligning. ******* …" Repræsentanten har fremkommet med følgende supplerende indlæg den 28. maj 2024: "… I forlængelse af supplerende klage af 20. februar 202tt, har vi foretaget beløbsmæssig opgørelse, og i den forbindelse opdaget en regnefejl. Jeg skal derfor, på vegne min klient, A ændre den beløbsmæssige opgørelse af påstandene, svarende til en rentesats på 3,5% …" Der har været afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant. Klagerens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bemærket: At klageren ikke fandt det nødvendigt, at stillet sikkerhed for lånet til selskabet, da han som eneanpartshaver ville have stillet sikkerhed til sig selv. Desuden oplyste repræsentanten, at klageren var bevidst om, at forrentningen af lånet skulle ske på markedsvilkår, hvorfor han undersøgte den gennemsnitlige indlånsrente i bankerne og fandt, at den var 0,14 pct. p.a. Klageren fastsatte derefter renten til 1 pct. p.a. efter samråd med sin revisor. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens renteindtægt med henholdsvis 1.642.498 kr., 1.651.320 kr. og 1.625.877 kr. i indkomstårene 2018-2021 på baggrund af en rentefiksering af klagerens aktionærtilgodehavende i selskabet. Retsgrundlaget Det fremgår af statsskattelovens § tt, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst. Det følger desuden af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Bestemmende indflydelse forstås som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct af anpartskapitalen, eller at der rådes over mere end 50 pct af stemmerne. Ved bedømmelsen heraf medregnes anparter og stemmerettigheder, som indehaves af personlige anpartshavere og deres nærtstående, herunder ægtefæller samt børn og børnebørn, jf. ligningslovens § 16 h, stk. 6. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2. Det fremgår af den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. En ændring af skatteansættelsen skal desuden foretages af Skattestyrelsen senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Uanset fristen i § 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, foretages eller ændres af skattemyndigheden i det 6. år efter indkomstårets udløb, hvis skatteansættelsen vedrører skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel tt, og der er foreligger en kontrolleret transaktionen. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af gældsbrev dateret den 3. oktober 2016, at selskabet og klageren har indgået en låneaftale, hvor eneanpartshaveren låner 40.800.000 kr. til selskabet. Desuden fremgår det, at forretningen på lånet er 1 pct. p.a., samt at der ikke er aftalt nogen sikringsakt. Skattestyrelsen har forhøjet forrentningen af lånet som selskabet har optaget hos selskabets eneanpartshaver fra 1 pct. p.a. til 5 pct. p.a. Skattestyrelsen har forhøjet renten på baggrund af selskabets økonomiske forhold, kreditvurdering af selskabet og rentestatistik fra Danmarks Nationalbank angående forrentning af lån i 2016. Landsskatteretten har i sagsnr. 24-0010323 fundet, at aktionærtilgodehavende mellem klageren og selskabet skal forrentes med 5 pct. p.a. Retten har lagt vægt på selskabets økonomiske forhold, kreditvurderingerne, samt at klageren ikke vil kræve lånet indfriet, før selskabet har midler til det. Retten finder på den baggrund, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes med henholdsvis 1.642.498 kr., 1.651.320 kr. og 1.625.877 kr. i indkomstårene 2018-2021. Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af selskabets skatteansættelse i det påklagede indkomstår rettidig, jf, skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. …." Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… 3 ANBRINGENDER Sagsøgerne gør overordnet gældende, at markedsrenten på Lånet var 3,5 % i årene 2018-2020. Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat renten til 5 %. Skønnet er foretaget på et forkert grundlag, ligesom skønnet i øvrigt har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. afsnit 3.1 og 3.2 nedenfor. 3.1 Skønnet er foretaget på et forkert grundlag Skattestyrelsen har fastsat renten til 5 % ud fra en præmis om, at H1 hører til blandt den øvre decil i Danmarks Nationalbanks rentestatistik, DNRUPPI (bilag I). Det bemærkes, at skattemyndighederne ikke nærmere har begrundet, hvorfor det er myndighedernes vurdering, at H1 er i den øvre decil. Det kan derfor ikke anses for godtgjort, at H1 er i øvre decil. Skattestyrelsen har ved skønnet lagt vægt på kreditvurderinger og analyser (bilag F-H). Kreditvurderingerne bestrides i sin helhed. Det skal i den forbindelse erindres, at analyseværktøjet Moody’s, som Skattestyrelsen har anvendt konkret, er udviklet til at beregne kreditværdighed for "store selskaber", jf. afgørelsen (bilag 4, side 10). H1 er ikke et stort selskab, og af den grund burde Skattestyrelsen konkret ikke have anvendt værktøjet. Der er i øvrigt ikke grundlag for en antagelse om, at H1 var et "nødlidende selskab" på lånetidspunktet. Den negative egenkapital i årene 2016-2017 samt 2019-2021, som skattemyndighederne tillægger væsentlig betydning, skal ses i lyset af den anvendte regnskabspraksis. H1 har således indregnet værdien af selskabets kapitalandele i datterselskaber til kostpris. Kostprisen er ikke udtryk for datterselskabernes reelle værdi. Skattemyndighederne har lagt til grund for armslængdevurderingen efter ligningslovens § 2, stk. 1, at Lånet blev ydet uden sikkerhedsstillelse. A kunne have betinget lånet af, at H1 stillede sikkerhed for lånet i form af håndpant i selskabets aktiver, herunder kapitalandele i datterselskaberne. En sikkerhedsstillelse vil dog ikke stille A bedre, end hvis han ikke fik sikkerhed - han var indirekte ejer af datterselskaberne. A var således i 2018-2020, hvilket han i øvrigt fortsat er, tilstrækkeligt sikret ved, at han frit kunne bestemme over, hvordan H1 forvaltede midlerne fra Lånet. Skattestyrelsens skøn hviler herefter samlet set på et forkert grundlag, og skønnet skal derfor tilsidesættes. 3.2 Skønnet fører til et åbenbart urimeligt resultat Selv hvis retten måtte finde, at Skattestyrelsens skøn ikke er foretaget på et forkert grundlag, gøres det gældende, at resultatet af skønnet - en rente på hele 5 % - er åbenbart urimeligt. Det må anses for mere virkelighedsnært og i øvrigt rimeligt, at renten fastsættes efter den midterste decil, som altså ligger mellem den nedre decil på 2,108 % og den øvre decil på 5,218 %. Ved en rentesats fastsat efter den midterste decil er der taget højde for sikkerheden for Lånet, som A de facto havde og fortsat har - som følge af hans kontrol over H1…" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: "… 3. ANBRINGENDER 3.1 Overordnede anbringender Det er ubestridt, at den aftalte rentesats på 1 % ikke var udtryk for markedsrenten i et låneforhold mellem uafhængige parter. Låneforholdet mellem en hovedanpartshaver og hans selskab er en kontrolleret transaktion, hvorfor priser og vilkår skal fastsættes på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2. Da den aftalte rente i det interne låneforhold ikke er på armslængdevilkår, var skattemyndighederne berettiget til at korrigere renten skønsmæssigt, jf. eksempelvis UfR 2016.191 H. Når skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte renten skønsmæssigt, kan et sådant skøn kun tilsidesættes, hvis sagsøgerne godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. bl.a. UfR 2016.191 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H. Sagsøgerne har ikke løftet deres bevisbyrde. Skattemyndighederne har vurderet, at lånearrangementet var forbundet med væsentlig risiko/usikkerhed, og har i skønnet over, hvad markedsrenten i det foreliggende tilfælde bør fastsættes til, inddraget relevante faktorer. I skønnet er der bl.a. taget højde for lånets hovedstol, H1’s økonomiske forhold, revisors bemærkninger til årsregnskaberne, kreditvurderingerne af selskabet, den manglende sikkerhedsstillelse og den forventede afviklingstid. Derudover har skattemyndighederne inddraget kreditvurderinger af H1 i skønsudøvelsen (ctr. stævningerne s. 4, afsnit 5), jf. eksempelvis SKM2009.28.ØLR . Resultaterne fra disse kreditvurderinger (bilag F og G) viste sammenstemmende, at det omhandlede udlån var ganske risikobetonet. At lånearrangementets vilkår var risikobetonet, skal særligt ses i lyset af, at A har erklæret ikke at ville kræve gælden afviklet, førend H1 var betalingsdygtigt, vel at mærke vidende om, at selskabet ikke havde en omsætning eller positiv egenkapital, jf. selskabets årsrapport for 2016 (bilag A). Der var således ingen tidshorisont på låneafviklingen. Det kan af samme grund ikke til lægges vægt, at der i gældsbrevet var indsat et vilkår om, at lånet kunne indfries straks. Skattemyndighederne har ved selve renteansættelsen taget udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks rentestatistik for danske ikke-finansielle virksomheders øvre decil (Bilag I). Statistikken viser bankernes effektive udlånsrente for danske ikke-finansielle virksomheder. Som det fremgår, lå den effektive rente på udlån mellem ca. 5,2 og 5,02 i de relevante måneder i 2016. Den øvre decil udtrykker, hvilke rentesatser de mest usikre/ risikobetonede lånearrangementer kunne forvente at blive pålagt, da der er en almindelig sammenhæng mellem renten og risikoen ved lånearrangementet. Til sammenligning var den gennemsnitlige udlånsrente hos realkreditinstitutterne på (sikrede) lån over 7,5 mio. kr. med løbetid på mere end 10 år 2,727 % ultimo 2016. Det er ikke et fejlagtigt grundlag eller åbenbart urimeligt, at skattemyndighedernes skøn over markedsrenten er sket med udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks rentestatistiks øvre decil. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at det var forkert at inddrage de ovenfor nævnte forhold i skønnet, eller at der er forhold, som fejlagtigt ikke er inddraget. Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt, hvilket allerede kommer til udtryk ved, at der kun er 1,5 procent forskel på den skønsmæssigt ansatte rente og den rente, som sagsøgerne efter påstandene mener udgør markedsrenten, jf. endvidere nedenfor. 3.2 Sagsøgernes indsigelser Sagsøgerne har gjort en række indsigelser mod skattemyndighedernes afgørelser gældende. Samtlige indsigelser er udokumenterede og kan hverken hver for sig eller samlet føre til, at skønnet kan tilsidesættes, jf. også nærmere nedenfor. I stævningerne, s. 4, afsnit 3-5, anfører sagsøgerne for det første, at det var unødvendigt at kræve sikkerhedsstillelse for lånet henset til, at A ejede samtlige anparter i H1, og dermed også (indirekte) de aktiver, som H1 rådede over. Sagsøgernes synspunkt om, at ejerskabet af H1 indebar en "reel sikkerhed" for lånet, hviler på den forudsætning, at der ved rentefikseringen bør skeles til A´s faktiske situation som ejer - og ikke til en uafhængig kreditors situation, jf. ligningslovens § 2. Synspunktet er forkert af to grunde. Den første grund er, at økonomien hos debitor - H1 - er udfordret, jf. ovenfor om A´s erklæring om ikke at ville kræve gælden afviklet, førend H1 var betalingsdygtigt. Hvis selskabet går konkurs, er kreditor stillet som andre simple kreditorer i modsætning til en kreditor, der har betryggende sikkerhed/pant for sit tilgodehavende som f.eks. et realkreditinstitut. Der er med andre ord ikke den af sagsøgerne antagne "reelle sikkerhed". Den anden grund er, at en uafhængig långiver lægger vægt på risikoen for lånets afvikling, og denne risiko er lavere, hvis der er sikkerhed for lånet, og enhver uafhængig långiver vil tage sig højere betalt, jo mere usikkert et lån er. Der skal efter ligningslovens § 2 sammenlignes med en uafhængig kreditor, og det er derfor forkert at lægge vægt på det af sagsøgerne anførte, jf. tilsvarende UfR 2007.3040 H. Sagsøgerne har for det andet gjort gældende, at renten bør fikseres til 3,5 %. Om baggrunden for den rentesats har sagsøgerne alene anført "at rentesatsen bør fastsættes efter den midterste decil, jf. statistikken fra Danmarks Statistikbank. Skattestyrelsen har fremhævet, at den nedre decil ligger på 2,108%, og den øvre decil ligger på 5,218%." (stævningerne, s. 6, 3. afsnit). Som nævnt er rentespændet for den øvre decil (5,02 % - 5,2 %) udtryk for, hvad de mest risikobetonede lån kan forventes at blive pålagt. Når sagsøgerne påstår, at renten bør fikseres til 3,5 %, ignorerer sag- søgerne, at en sådan rente ikke blev tilbudt til så risikobetonede lånearrangementer, som det foreliggende. Rentesatsen på 3,5 % udtrykker den forventede/gennemsnitlige rente på et mindre risikobetonet lånearrangement, og som anført ovenfor lå rentesatsen på sikrede realkreditlån på ca. 2,7 % med tilbagebetalingsforpligtelse. Sagsøgerne har ikke bevist, at der kunne opnås en rente på 3,5 %. Selv hvis det forholdt sig sådan, fører det ikke til, at skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt. Sagsøgerne begærede under sagen syn og skøn, hvor skønstemaet netop angik, hvilken rentesats der ville udgøre markedsrenten for et lån som det omtvistede. Sagsøgerne frafaldt imidlertid deres begæring, før- end skønsmanden kunne besvare spørgsmålene, og sagsøgerne står således tilbage uden at have fremlagt noget, som understøtter deres synspunkter. Sagsøgerne gør derudover gældende, at "det ikke umiddelbart kan lægges til grund", at H1’s egenkapital var negativ, jf. stævningerne, s. 4, nederst. Sagsøgerne begrunder dette med, at kapitalandelene i datterselskaberne er medtaget i regnskabet til kostpris, og dermed - ifølge sagsøgerne - til en lavere værdi end hvad andelene reelt var værd. Det anførte er i strid med H1’s egne årsregnskaber, som netop viser en negativ egenkapital. Sagsøgerne har ikke fremlagt nogen oplysninger om kapitalandelene i datterselskabernes værdi, endsige oplysninger, der fører til et ændret billede af egenkapitalen. Sagsøgerne har i stævningerne, s. 4, nederst anført, at datterselskabernes egenkapital i 2022 udgjorde 1,5 mio. kr. Dette er for det første udokumenteret og for det andet irrelevant, da det afgørende er, hvilken værdi kapitalandelene havde 6 år tidligere, nemlig i 2016 hvor lånet blev indgået. Det er risikoen på lånetidspunktet, der er relevant for en långiver. Sagsøgernes sidste indsigelse er, jf. stævningerne, s. 6, at A foretog "udførlige undersøgelser" af rentesatserne, og at han i den forbindelse anvendte Danmarks Nationalbanks statistik, hvor det fremgår, at den gennemsnitlige rente for indlån i bankerne var 0,14 % i perioden. Selskabets soliditet som debitor kan i sagens natur ikke sammenlignes med en banks soliditet, og derfor er denne indsigelse uden betydning. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøger er enig i, at den aftalte rentesats, der var aftalt mellem ham og selskabet, ikke var udtryk for markedsrenten i et låneforhold mellem uafhængige parter. Et låneforhold mellem en hovedanpartshaver og dennes selskab er en kontrolleret transaktion, hvorfor priser og vilkår jf. ligningslovens § 2 skal fastsættes på armslængdevilkår. Da den aftalte rente i det interne låneforhold, ikke er på armslængdevilkår, var skattemyndighederne berettiget til at korrigere renten skønsmæssigt. Når skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte renten skønsmæssigt, kan et sådant skøn kun tilsidesættes, hvis sagsøger godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat Skattemyndighederne har vurderet, at lånearrangementet var forbundet med væsentlig risiko/usikkerhed, og har taget hensyn hertil i skønnet over, hvad markedsrenten i det foreliggende tilfælde bør fastsættes til. Retten finder, at skattemyndighederne, har inddraget relevante faktorer. I skønnet er der bl.a. taget højde for lånets hovedstol, H1’s økonomiske forhold, revisors bemærkninger til årsregnskaberne, kreditvurderingerne af selskabet, den manglende sikkerhedsstillelse og den forventede afviklingstid. Derudover har skattemyndighederne inddraget kreditvurderinger af H1 i skønsudøvelsen. Resultaterne fra disse kreditvurderinger (bilag F og G) viste samstemmende, at det omhandlede udlån var ganske risikobetonet. At lånearrangementets vilkår var risikobetonet, skal særligt ses i lyset af, at A har erklæret ikke at ville kræve gælden afviklet, førend H1 var betalingsdygtigt. Dette er tilkendegivet selv om selskabet ikke havde en omsætning eller positiv egenkapital, jf. selskabets årsrapport for 2016 (bilag A). Der var således ingen tidshorisont på låneafviklingen. Det kan af samme grund ikke tillægges vægt, at der i gældsbrevet var indsat et vilkår om, at lånet kunne indfries straks. Skattemyndighederne har ved selve renteansættelsen taget udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks rentestatistik for danske ikke-finansielle virksomheders øvre decil (Bilag I). Statistikken viser bankernes effektive udlånsrente for danske ikke-finansielle virksomheder. Som det fremgår, lå den effektive rente på udlån mellem ca. 5,02 og 5,2 i den øvre decil i de relevante måneder i 2016. Den øvre decil udtrykker, hvilke rentesatser de mest usikre/ risikobetonede lånearrangementer kunne forvente at blive pålagt, da der er en almindelig sammenhæng mellem renten og risikoen ved lånearrangementet. Til sammenligning var den gennemsnitlige udlånsrente som anført af sagsøgte hos realkreditinstitutterne på (sikrede) lån over 7,5 mio. kr. med løbetid på mere end 10 år på 2,727 % ultimo 2016. Det er ikke et fejlagtigt grundlag eller åbenbart urimeligt, at skattemyndighedernes skøn over markedsrenten er sket med udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks rentestatistiks øvre decil. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at det var forkert at inddrage de ovenfor nævnte forhold i skønnet, eller at der er forhold, som fejlagtigt ikke er inddraget. Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt, hvilket allerede kommer til udtryk ved, at der kun er 1,5 procent forskel på den skønsmæssigt ansatte rente og den rente på 3,5 %, som sagsøger efter påstandene mener udgør markedsrenten. Retten er endvidere enig med Skatteministeriet i, at det ikke gør nogen forskel, at sagsøger var eneanpartshaver, og at det ikke derfor var nødvendigt med en sikkerhed for lånet. Sagsøger ville således ved selskabets eventuelle konkurs blive stillet som andre simple kreditorer i konkursboet i modsætning til en kreditor, der har betryggende sikkerhed/pant for sit tilgodehavende som f.eks. et realkreditinstitut. Der er med andre ord ikke den af sagsøgerne antagne "reelle sikkerhed". Långiver lægger vægt på risikoen for lånets afvikling, og denne risiko er lavere, hvis der er sikkerhed for lånet, og enhver uafhængig långiver vil tage sig højere betalt, jo mere usikkert et lån er. Der skal efter ligningslovens § 2 sammenlignes med en uafhængig kreditor, og det er derfor forkert som anført af sagsøger at lægge vægt på, at sagsøger er eneanpartshaver. Sagsøgerne har gjort gældende, at renten bør fikseres til 3,5 % og har alene til støtte herfor anført rentesatsen bør fastsættes efter den midterste decil, jf. statistikken fra Danmarks Statistikbank. Skattestyrelsen har fremhævet, at den nedre decil ligger på 2,108%, og den øvre decil ligger på 5,218%. Rentespændet er for den øvre decil (5,02 % - 5,2 %) udtryk for, hvad de mest risikobetonede lån kan forventes at blive pålagt. Retten er enig med Skatteministeriet i, at en rentesats på 3,5% udtrykker den forventede rente på et mindre risikobetonet lån. Sagsøger begærede under sagen syn og skøn, men frafaldt dette og har ikke fremlagt nærmere til støtte for, at rentesatsen skulle være 3,5 %. Retten finder, at sagsøger som anført af sagsøgte ikke har fremlagt oplysninger om de underliggende forhold herunder værdien af kapitalandelene i datterselskabet, der kan føre til et ændret billede af egenkapitalen i selskabet. Det er sagsøger, der har bevisbyrden for, at skattevæsenets skøn hvorved renten for lånet blev fastsat til 5% pro anno er foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til åbenbart urimeligt resultat. Retten finder at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand vil blive taget til følge. Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 57.500 kr. til dækning af sagsøgtes udgift til advokat. Der er endvidere taget hensyn til, at sagen har været sambehandlet med sagen anlagt af selskabet, hvor der ligeledes er fastsat et salær i forbindelse med, at denne sag blev hævet. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 57.500 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.