Grundværdi og omberegnet grundværdi – udstykkede ejendommes handelspris

Sag BS-12576/2025-XXX og BS-12578/2025-XXX H1 (advokat Per Soon Larsen) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Sebastian Knop Reventlow) Denne afgørelse er truffet af dommer Rasmus Lindhardt. Sagens baggrund og parternes påstande Sagerne drejer sig om, hvorvidt Landsskatterettens afgørelser af 5. december 2024 vedrørende ejendommen Y1-vej, Y2-postnr. Y3-by (BS-12576/2025-XXX) og ejendommen Y4-vej, Y2-postnr. Y3-by (BS-12578/2025-XXX), skal hjemvises til fornyet behandling hos vurderingsstyrelsen. H1 har i BS-12576/2025-XXX nedlagt følgende påstand: Der nedlægges påstand om, at ansættelsen af grundværdien samt den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 for ejendommen beliggende Y1-vej, Y2-postnr. Y3-by, matr. (red. …æ), ejendomsnummer (red. ...71), skal hjemvises til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen. H1 har i BS-12578/2025-XXX nedlagt følgende påstand: Der nedlægges påstand om, at ansættelsen af grundværdien samt den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 for ejendommen beliggende Y4-vej, Y2-postnr. Y3-by, matr. (red. … b), ejendomsnummer (red. ...43), skal hjemvises til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen. Skatteministeriet Departementet har i begge sager nedlagt påstand om frifin­delse. Retten har modtaget begge sager den 5. marts 2025. Sagerne har været sambehandlet for retten. Parterne har for retten procederet sagerne samlet. Oplysningerne i sagen BS-12578/2025-XXX er en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 5. decem­ber 2024 vedrørende ejendommen Y4-vej, Y2-postnr. Y3-by, matrikel (red. … b). Matrikel (red. ...b) opstod ved udstykning fra matrikel (red. …g) med approbationsdato den (red. …dato 1 udeladt). H1 havde før udstykningen fandt sted, erhvervet matr. (red. ...g), ved skøde af (red. …dato 2 udeladt). Købesummen udgjorde DKK 9.000.000 ekskl. moms for et samlet grundareal på (red. ...grundareal 1 udeladt). Sælger var G1, der tidligere havde erhvervet ejendommen med overtagelse den se­nest (red. …dato 3 udeladt). BS-12576/2025-XXX er en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 5. decem­ber 2024 vedrørende ejendommen Y1-vej, Y2-postnr. Y3-by, matri­kel (red. …æ). Matrikel (red. ...æ) opstår ved udstykning fra matrikel (red. …i) med approbationsdato (red. …dato 4 udeladt). H1 havde før udstykningen fandt sted erhvervet matr. (red. …i) ved skøde af (red. …dato 31 udeladt). Købesummen udgjorde DKK 8.090.000 ekskl. moms for et samlet grundareal på (red. ...grundareal 2 udeladt). Begge omtvistede matriklers moderejendomme (matrikel (red. ...g) og matrikel (red. ...i)) blev omvurderet pr. 1. oktober 2018 vedrørende både grundværdi og omberegnet grundværdi. Af Landsskatterettens afgørelse i BS-12576/2025-XXX vedrørende ejendommen Y1-vej, Y2-postnr. Y3-by af 5. december 2025, fremgår blandt andet: " Klagen vedrører ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi for vurderingen pr. 1. oktober 2019 Klagepunkt Vurderingsstyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Grundværdi 4.739.000 kr. 674.900 kr. Stadfæstelse Omberegnet grundværdi 4.739.000 kr. 674.900 kr. 5.296.300 kr. ... Faktiske oplysninger Ejendommen er beliggende i Y5-by øst for Y3-by. Fra ejendommen er der cirka 2 kilometer til Y6-vej og cirka 3 kilometer til Y3-by station. Ejendommen omfatter matrikelnummer (red. …æ), og består på vurderingstidspunktet af et grundareal på 3.515 m2, heraf 0 m2 vejareal. Ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 er ejendommen vurderet som en ubebygget grund i byzone. Ejendommen er omfattet af (red. …lokalplan 1 udeladt). Ejendommen er beliggende indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), som er udlagt til tæt-lav boligbyggeri med en bebyggelsesprocent på 40 for den enkelte grund inklusive andel af fællesareal. ... Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik om ejendomssalg sammenholdt med lokalplaner og tinglysningen er der registreret følgende frie salg af ube­byggede parcelhusgrunde i byzone og vurderet efter byggeretsværdiprincippet beliggende i grundværdiområderne (red. …grundværdiområde 1 udeladt) og (red. …grundværdiområde 2 udeladt) i Y3-by Kommune fra (red. …dato 5 udeladt) til (red. …dato 6 udeladt): Ejendomsnr. Beliggenhed Areal Handelsdato Handelspris Pris pr. m² (red. …44) Y7-vej 917 m² (red. …dato 7 udeladt) 1.550.000 kr. 1.690 kr. (red. …50) Y8-vej 830 m² (red. …dato 8 udeladt) 1.100.000 kr. 1.325 kr. (red. …59) Y9-vej 823 m² (red. …dato 9 udeladt) 1.086.000 kr. 1.320 kr. (red. …65) Y10-vej 899 m² (red. …dato 10 udeladt) 1.595.000 kr. 1.774 kr. (red. …66) Y11-vej 996 m² (red. …dato 11 udeladt) 1.516.455 kr. 1.523 kr. (red. …60) Y12-vej 833 m² (red. …dato 12 udeladt) 1.265.000 kr. 1.519 kr. (red. …46) Y13-vej 816 m² (red. …dato 13 udeladt) 1.541.455 kr. 1.889 kr. (red. …55) Y14-vej 850 m² (red. …dato 14 udeladt) 1.086.455 kr. 1.278 kr. (red. …40) Y15-vej 958 m² (red. …dato 15 udeladt) 1.386.500 kr. 1.447 kr. (red. …63) Y16-vej 884 m² (red. …dato 16 udeladt) 1.485.000 kr. 1.680 kr. (red. …61) Y17-vej 988 m² (red. …dato 17 udeladt) 1.341.455 kr. 1.358 kr. (red. …41) Y18-vej 955 m² (red. …dato 18 udeladt) 1.386.500 kr. 1.452 kr. (red. …42) Y19-vej 1.296 m² (red. …dato 19 udeladt) 1.740.000 kr. 1.343 kr. (red. …49) Y20-vej 808 m² (red. …dato 19 udeladt) 1.386.455 kr. 1.716 kr. (red. …91 Y21-vej 851 m² (red. …dato 20 udeladt) 1.250.000 kr. 1.469 kr. (red. …51) Y22-vej 823 m² (red. …dato 21 udeladt) 1.225.000 kr. 1.488 kr. (red. …566) Y23-vej 996 m² (red. …dato 21 udeladt) 1.550.000 kr. 1.556 kr. Ejendommene på Y24-vej er beliggende i grundværdiområde (red. …grundværdiområde 2 udeladt), cirka 500 meter fra den omhandlede ejendom. De solgte grunde er alle omfattet af (red. …lokalplan 2 udeladt). I henhold til kortbilag 2 til lokalplanen er de solgte grunde alle beliggende i områder udlagt til åben-lav boligbebyg­gelse. Bebyggelsesprocenten for åben-lav boligbebyggelse er 30. Mindste-grundstørrelsen er 800 m2. Y7-vej, Y10-vej, Y12-vej, Y15-vej, Y16-vej, Y17-vej, Y20-vej og Y21-vej er ifølge skøderne solgt inklusiv omkostninger til byggemodning. ... Omberegnet grundværdi ... Både den udstykkende ejendom og den omhandlede ejendom er beliggende i (red. …vurderingskreds udeladt) og grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt) (red. …lokalplan 2 udeladt). I både 2018 og 2019 betegnes grundværdi­området som et boligområde med parcelhuse i byzone. Områdeprisen er i 2018 fastsat til 870 kr. Ejendommen opstod ved approbation af (red. …dato 1 udeladt). Ved registreringsmeddelelse af 1. maj 2019 udgjorde ejendommens areal 3.515 m2. ... Landsskatterettens afgørelse Sagen angår ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi for ejendommen pr. 1. oktober 2019. Grundværdi Retsgrundlaget Når der i det følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, lov nr. 1883 af 29. december 2015, lov nr. 1887 af 29. december 2015, lov nr. 60 af 16. januar 2017 og lov nr. 61 af 16. januar 2017. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, at der skal foretages omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2019 opfylder betingel­serne for omvurdering efter § 3 i vurderingsloven. Omvurderinger foreta­ges efter reglerne i vurderingsloven. Af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7, fremgår følgende: "§ 3. Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering ... 7) af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund" Ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet lægges til grund ved omvurderingen, og omvurderingen foretages ud fra prisforholdene pr. 1. ok­tober 2012, jf. vurderingslovens § 3, stk. 4, og ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 4. Det følger af vurderingslovens § 6, 1. pkt., at vurderingen skal foretages på grundlag af værdien i handel og vandel. Af vurderingslovens § 13, stk. 1 og 2, fremgår endvidere: "§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og belig­genhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter." Grundværdien ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspri­ser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstykningsog omlægningsmuligheder, jf. vurderingslovens § 16. Bestemmende for denne handelsværdi er bl.a. den retlige udnyttelsesmulighed af grundarealet og prisniveauet på ejendomsmarkedet på vurde­ringstidspunktet. Efter byggeretsværdiprincippet beregnes grundværdien som summen af en byggeretsværdi og en arealværdi. Byggeretsværdiprincippet hviler på den betragtning, at en grunds værdi kan deles op i en del, der vedrører retten til at opføre en boligenhed (byggeretten), og en anden del, der af­hænger af arealstørrelsen (arealværdien). Princippet er anerkendt ved domstolene som et vurderingsteknisk hjælpemiddel, men bedømmelsen af grundens værdi beror på et konkret skøn. Der henvises til Højesterets dom af 11. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.63.HR . Ved anvendelsen af byggeretsværdiprincippet tages der udgangspunkt i værdien af en såkaldt normalgrund. Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af princippet forudsat, at en normalgrund i et parcelhuskvar­ter er på 800 m 2 . På baggrund af ejendomshandler i det pågældende område kan der bereg­nes en områdepris, som udtrykker kvadratmeterprisen for en parcelhus­grund på 800 m 2 . Med udgangspunkt i områdeprisen kan der foretages en beregning af værdien, som hviler på henholdsvis byggeretterne (halv om­rådepris × normalgrundstørrelsen × antallet af byggeretter) og arealværdien (halv områdepris × grundens faktiske areal i kvadratmeter). Ved fastsættelse af antallet af byggeretter anses en bolig for at have en gennemsnitlig boligstørrelse på 100-110 m 2 ved vurderinger efter 2009. Landsskatterettens begrundelse og resultat Den omhandlede ejendom er en ny ejendom, som er opstået ved udstykning. Ejendommen skal derfor omvurderes pr. 1. oktober 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7. Ejendommen er omfattet af (red. …lokalplan 1 udeladt). Ejendommen er beliggende indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), som er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40. Idet ejendommen er udlagt til tæt-lav bebyggelse, kan byggeretsværdiprincippet anvendes ved fastsættelsen af grundværdien. Det er således et relevant og egnet hjælpemiddel til at udøve vurderingsskøn i denne sam­menhæng. Bebyggelsesprocenten for den påklagede ejendom må ikke overstige 40. Idet ejendommens grundareal udgør 3.515 m2, må der maksimalt bebyg­ges 1.406 m . Den tilladte bebyggelse svarer derfor til 13 boligenheder af gennemsnitlig størrelse. Ved vurderingen kan der således tages udgangspunkt i en beregning efter byggeretsværdiprincippet med 13 byggeretter. Der er ikke grundlag for at anvende et mindre antal byggeretter, og det af repræsentanten anførte herom kan ikke føre til en anden vurdering. I henhold til Landsskatterettens praksis indgår der i beregningen efter byggeretsværdiprincippet et nedslag for manglende udstykningsomkostninger og stor grund med 12,5 %, såfremt grundens areal overstiger 3.000 m2. I forbindelse med prisniveauskønnet har selskabets repræsentant henvist til handelsprisen på den udstykkende ejendom, som selskabet erhvervede ved endeligt skøde af (red. …dato 22 udeladt) for en købesum på 8.250.000 kr. Den udstykkende ejendom er imidlertid væsentligt større end ejendommen, og den udstykkende ejendom er samtidig udlagt til en række forskel­lige anvendelsesmuligheder. Sammenligneligheden mellem ejendommene er derfor begrænset, og der kan ikke lægges afgørende vægt på handlen af denne ejendom. Selskabets repræsentant har endvidere henvist til ejendommen beliggende Y25-vej, Y2-postnr. Y3-by, med ejendomsnummer (red. ...061). Repræsentanten oplyser, at ejendommen den (red. …dato 23 udeladt) er solgt til en købesum af 2.234.750 kr. for et areal på (red. …grundareal 3 udeladt). På handelstidspunktet var denne ejendom beliggende i landzone, ligesom ejendommen er væsentlig større end den omhandlede ejendom. De nær­mere omstændigheder og vilkår for ejendomsoverdragelsen er ikke nær­mere belyst, ligesom handelsprisen den (red. …dato 23 udeladt) ikke kan bekræftes i tingbogen. Retten finder derfor, at der ikke kan lægges vægt på handelsprisen ved salget af denne ejendom i forbindelse med skønnet over grundværdien for den omhandlede ejendom. Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik over ejendomssalg er der registreret 17 frie salg af ubebyggede ejendomme udlagt til åben-lav boligbebyggelse i grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt) og (red. …grundværdiområde 2 udeladt) i perioden (red. …dato 5 udeladt) til (red. …dato 6 udeladt). Ejendommene er beliggende på Y24-vej. Ejendommene er hand­let til en gennemsnitlig pris på 1.381.840 kr. med et gennemsnitlige areal på 913 m2. Område- og byggeretsprisen kan på grundlag heraf beregnes til henholdsvis 1.613 kr. og 645.298 kr. Ifølge skøderne er ejendommene beliggende på Y7-vej, Y10-vej, Y12-vej, Y15-vej, Y16-vej, Y17-vej, Y20-vej og Y21-vej, handlet inklu­sive omkostninger til byggemodning. Alle disse ejendomme er beliggende indenfor 500 meter fra den omhandlede ejendom og er ligesom denne udlagt til boligformål med lav bebyg­gelse. Retten finder derfor, at de registrerede handlede ubebyggede ejendomme er sammenlignelige med den omhandlede ejendom henset til både belig­genhed og retlige anvendelsesmuligheder. Det gælder også, selvom den omhandlede ejendom er større end de registrerede handlede ejendomme, da der konkret kan tages fornødent hensyn hertil. Henset til prisniveauet for de konstaterede handler med ubebyggede ejendomme i området, at den omhandlede ejendom er større end de sammen­lignelige ejendomme, herunder at enkeltparceller ofte har en højere om­sættelighed end storparceller, at en række af ejendommene ifølge skøde­rne er solgt inklusive omkostninger til byggemodning, hvorimod den om­handlede ejendom på vurderingstidspunktet næppe endnu kan anses for fuldt byggemodnet, handelsprisen for udstykningsejendommen den (red. …dato 22 udeladt), herunder at det ikke er hele ejendommens grundareal, der i henhold til plangrundlaget tillader bebyggelse, nedslag for mang­lende udstykningsomkostninger og stor grund, og at antallet af byggeretter kan opgøres til 13, finder Landsskatteretten, at grundvær­dien pr. 1. oktober 2019 passende kan ansættes til 4.739.000 kr. i overens­stemmelse med Vurderingsstyrelsens ansættelse. Landsskatteretten stadfæster herefter grundværdien pr. 1. oktober 2019 på 4.739.000 kr. Omberegnet grundværdi Retsgrundlaget Af vurderingslovens § 33, stk. 18, fremgår følgende: "Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grund­skyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejen­domme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grund­værdi. Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne an­sættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendel­ses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vur­deringer af omliggende ejendomme af den pågældende art det sene­ste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi." Landsskatterettens begrundelse og resultat Den omhandlede ejendom er udstykket fra ejendommen med ejendomsnummer (red. ...26), der er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Det seneste år, hvor den faktiske grundværdi tillige udgjorde den afgiftspligtige værdi, var 2018. Retten finder herefter, at ejendommens omberegnede grundværdi skal ansættes med 2018 som basisår. Den omberegnede grundværdi skal endvidere ansættes under hensyn til de anvendelses- og planforhold, som er gældende for ejendommen. Både den omhandlede ejendom og den udstykkende ejendom er belig­gende i (red. …vurderingskreds udeladt) og grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt) (red. …lokalplan 2 udeladt). I både 2018 og 2019 er grundværdiområdet betegnet som et boligområde med parcelhuse i byzone. Områdeprisen er i 2018 fastsat til 870 kr. Retten finder på baggrund af ovenstående, at områdeprisen på 870 kr. kan lægges til grund ved den omberegnede grundværdi for ejendommen. Bebyggelsen må i henhold til lokalplanen ikke overstige 40 procent for ejendommen. Idet ejendommens grundareal udgør 3.515 m2, må der maksimalt opføres 1.406 etagemeter. Den tilladte bebyggelse svarer til 13 boligenheder af gennemsnitlig størrelse. Retten finder således, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 kan ansættes med 13 byggeretter. Ifølge Landsskatterettens praksis indgår der i beregningen efter byggeretsværdiprincippet et nedslag for manglende udstykningsomkostninger og stor grund med 12,5 %, såfremt grundens areal overstiger 3.000 m2. Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 kan herefter specifice­res således: Landsskatteretten forhøjer dermed den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 til 5.296.300 kr. med basisår 2018." Af Landsskatterettens afgørelse i BS-12578/2025-XXX vedrørende ejendommen Y4-vej, Y2-postnr. Y3-by af 5. december 2025, fremgår blandt andet: " Klagen vedrører ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi for vurderingen pr. 1 oktober 2019. Klagepunkt Vurderingsstyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Grundværdi 2.842.700 kr. 504.900 kr. Stadfæstelse Omberegnet grundværdi 2.842.700 kr. 504.900 kr. Stadfæstelse ... Faktiske oplysninger Ejendommen er beliggende i Y5-by øst for Y3-by. Fra ejendommen er der cirka 2 kilometer til Y6-vej og cirka 3 kilometer til Y3-by Station. Ejendommen omfatter matrikelnummer (red. … b), og består på vurderingstidspunktet af et grundareal på 1.735 m2, heraf 0 m2 vejareal. Ved den påklagede vurdering pr. 1. oktober 2019 er ejendommen vurderet som en ubebygget grund i byzone. Ejendommen er omfattet af (red. …lokalplan 1 udeladt). Ejendommen er beliggende indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), som er udlagt til tæt-lav boligbyggeri med en bebyggelsesprocent på 40 for den enkelte grund inklusive andel af fællesareal. Af luftfoto fra foråret 2019 på plandata.dk fremgår, at ejendommen er beliggende op til et etableret boligområde mod nord og vest. Mod syd og øst er områderne påbegyndt byggemodnet, idet bl.a. fællesveje er under etablering, heriblandt Y4-vej og Y1-vej. Y26-vej vest for ejendommen er etableret. Selskabet erhvervede den udstykkende ejendom som et ubebygget grundareal på (red. ...grundareal 1 udeladt) ved endeligt skøde af (red. …dato 2 udeladt) til en kø­besum på 9.000.000 kr. eksklusive moms. Ifølge Det Centrale Virksom­hedsregister (CVR) er MM registreret som reel ejer af selskabet med en andel på cirka 49 procent. Sælger af den udstykkende ejendom er G1, hvor MM ifølge CVR er registreret som reel ejer af selskabet med en andel på 100 procent. G1 erhvervede matrikelnummer (red. ...g), den udstykkende ejendom, som et ubebygget grundareal bestående af (red. ...grundareal 1 udeladt) ved købsaftale af (red. …dato 24 udeladt) til en købesum på 4.800.000 kr. eksklusive moms. Ifølge købsaftalen fremgår det, at ejendommen ikke er udstykket, ikke er byggemodnet, og der er ikke betalt tilslutningsafgifter. Derudover fremgår det, at alt vedrørende byggemodning er sælgeren uvedkommende. Det fremgår endvidere af købsaftalen, at køber overtager ejendommen, når der foreligger en endelig lokalplan, som muliggør ud­stykning i parceller til opførelse af bebyggelse til helårsbeboelse, dog se­nest den (red. …dato 3 udeladt). Den udstykkende ejendom er omfattet af (red. …lokalplan 1 udeladt), som trådte i kraft den (red. …dato 25 udeladt). Den udstykkende ejendom er beliggende i delområde (red. …delområde 2 udeladt), (red. …delområde 3 udeladt), (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) og (red. …delområde 4 udeladt), som er udlagt til henholdsvis åben-lav og tæt-lav bolig­bebyggelse samt bl.a. fælles friareal og fælleshus. Ifølge lokalplanen kan der indenfor delområde (red. …delområde 2 udeladt) udstykkes 8 parcelhusgrunde, og indenfor de­lområde (red. …delområde 3 udeladt) kan der udstykkes 5 parcelhusgrunde. Omtrent 1.700 m2 af ejendommen er beliggende indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), hvor der med en be­byggelsesprocent på 40 kan opføres 6 boligenheder. Delområde (red. …delområde 4 udeladt) er ud­lagt til fælles friareal og fælleshus mv. Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik om ejendomssalg sammenholdt med lokalplaner og tinglysningen er der registreret følgende frie salg af ubebyggede parcelhusgrunde i byzone og vurderet efter byggeretsværdiprincippet beliggende i grundværdiområderne (red. …grundværdiområde 1 udeladt) og (red. …grundværdiområde 2 udeladt) i Y3-by Kommune fra (red. …dato 5 udeladt) til (red. …dato 6 udeladt): Ejendomsnr. Beliggenhed Areal Handelsdato Handelspris Pris pr. m² (red. …44) Y7-vej 917 m² (red. …dato 7 udeladt) 1.550.000 kr. 1.690 kr. (red. …50) Y8-vej 830 m² (red. …dato 8 udeladt) 1.100.000 kr. 1.325 kr. (red. …59) Y9-vej 823 m² (red. …dato 9 udeladt) 1.086.000 kr. 1.320 kr. (red. …65) Y10-vej 899 m² (red. …dato 10 udeladt) 1.595.000 kr. 1.774 kr. (red. …66) Y11-vej 996 m² (red. …dato 11 udeladt) 1.516.455 kr. 1.523 kr. (red. …60) Y12-vej 833 m² (red. …dato 12 udeladt) 1.265.000 kr. 1.519 kr. (red. …46) Y13-vej 816 m² (red. …dato 13 udeladt) 1.541.455 kr 1.889 kr. (red. …55) Y14-vej 850 m² (red. …dato 14 udeladt) 1.086.455 kr. 1.278 kr. (red. …40) Y15-vej 958 m² (red. …dato 15 udeladt) 1.386.500 kr. 1.447 kr. (red. …63) Y16-vej 884 m² (red. …dato 16 udeladt) 1.485.000 kr. 1.680 kr. (red. …61) Y17-vej 988 m² (red. …dato 17 udeladt) 1.341.455 kr. 1.358 kr. (red. …41) Y18-vej 955 m² (red. …dato 18 udeladt) 1.386.500 kr. 1.452 kr. (red. …42) Y19-vej 1.296 m² (red. …dato 19 udeladt) 1.740.000 kr. 1.343 kr. (red. …49) Y20-vej 808 m² (red. …dato 19 udeladt) 1.386.455 kr. 1.716 kr. (red. …91 Y21-vej 851 m² (red. …dato 20 udeladt) 1.250.000 kr. 1.469 kr. (red. …51) Y22-vej 823 m² (red. …dato 21 udeladt) 1.225.000 kr. 1.488 kr. (red. …566) Y23-vej 996 m² (red. …dato 21 udeladt) 1.550.000 kr. 1.556 kr. Ejendommene på Y24-vej er beliggende i grundværdiområde (red. …grundværdiområde 2 udeladt), cirka 500 meter fra den omhandlede ejendom. De solgte grunde er alle omfattet af (red. …lokalplan 2 udeladt). I henhold til kortbilag 2 til lokalplanen er de solgte grunde alle beliggende i områder udlagt til åben-lav boligbebyg­gelse. Bebyggelsesprocenten for åben-lav boligbebyggelse er 30. Mindstegrundstørrelsen er 800 m2. Y7-vej, Y10-vej, Y12-vej, Y15-vej, Y16-vej, Y17-vej, Y20-vej og Y21-vej er ifølge skøderne solgt inklusive omkostninger til byggemodning. ... Omberegnet grundværdi ... Både den udstykkende ejendom og den påklagede ejendom er beliggende i (red. …vurderingskreds udeladt) og grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt): (red. …lokalplan 2 udeladt). I både 2018 og 2019 betegnes grundværdiområdet som et boligområde med parcelhuse i byzone. Områdeprisen er i 2018 fastsat til 870 kr. Ejendommen opstod ved approbation af (red. …dato 1 udeladt). Ved registreringsmeddelelse af 1. maj 2019 udgjorde ejendommens areal 1.735 m2. ... Landsskatterettens afgørelse Sagen angår ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi for ejendommen pr. 1. oktober 2019. Grundværdi Retsgrundlaget Når der i det følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, lov nr. 1883 af 29. december 2015, lov nr. 1887 af 29. december 2015, lov nr. 60 af 16. januar 2017 og lov nr. 61 af 16. januar 2017. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, at der skal foretages omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2019 opfylder betingel­serne for omvurdering efter § 3 i vurderingsloven. Omvurderinger foreta­ges efter reglerne i vurderingsloven. Af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7, fremgår følgende: "§ 3. Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering ... 7) af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund" Ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet lægges til grund ved omvurderingen, og omvurderingen foretages ud fra prisforholdene pr. 1. ok­tober 2012, jf. vurderingslovens § 3, stk. 4, og ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 4. Det følger af vurderingslovens § 6, 1. pkt., at vurderingen skal foretages på grundlag af værdien i handel og vandel. Af vurderingslovens § 13, stk. 1 og 2, fremgår endvidere: "§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og belig­genhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter." Grundværdien ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og stør­relse som til udstyknings og omlægningsmuligheder, jf. vurderingslovens § 16. Bestemmende for denne handelsværdi er bl.a. den retlige udnyttelsesmulighed af grundarealet og prisniveauet på ejendomsmarkedet på vurde­ringstidspunktet. Efter byggeretsværdiprincippet beregnes grundværdien som summen af en byggeretsværdi og en arealværdi. Byggeretsværdiprincippet hviler på den betragtning, at en grunds værdi kan deles op i en del, der vedrører retten til at opføre en boligenhed (byggeretten), og en anden del, der af­hænger af arealstørrelsen (arealværdien). Princippet er anerkendt ved domstolene som et vurderingsteknisk hjælpemiddel, men bedømmelsen af grundens værdi beror på et konkret skøn. Der henvises til Højesterets dom af 11. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.63.HR . Ved anvendelsen af byggeretsværdiprincippet tages der udgangspunkt i værdien af en såkaldt normalgrund. Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af princippet forudsat, at en normalgrund i et parcelhuskvar­ter er på 800 m 2 . På baggrund af ejendomshandler i det pågældende område kan der bereg­nes en områdepris, som udtrykker kvadratmeterprisen for en parcelhus­grund på 800 m 2 . Med udgangspunkt i områdeprisen kan der foretages en beregning af værdien, som hviler på henholdsvis byggeretterne (halv om­rådepris × normalgrundstørrelsen × antallet af byggeretter) og arealværdien (halv områdepris × grundens faktiske areal i kvadratmeter). Ved fastsættelse af antallet af byggeretter anses en bolig for at have en gennemsnitlig boligstørrelse på 100-110 m 2 ved vurderinger efter 2009. Landsskatterettens begrundelse og resultat Den omhandlede ejendom er en ny ejendom, som er opstået ved udstykning. Ejendommen skal derfor omvurderes pr. 1. oktober 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7. Ejendommen er omfattet af (red. …lokalplan 1 udeladt). Ejendommen er beliggende indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), som er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40. Idet ejendommen er udlagt til tæt-lav bebyggelse, kan byggeretsværdiprincippet anvendes ved fastsættelsen af grundværdien. Det er således et relevant og egnet hjælpemiddel til at udøve vurderingsskøn i denne sam­menhæng. Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 40. Idet ejendommens grundareal udgør 1.735 m2, må der maksimalt bebygges 694 m2. Den tilladte bebyggelse svarer til 6 boligenheder af gennemsnitlig størrelse. Ved vurderingen kan der således tages udgangspunkt i en beregning efter byggeretsværdiprincippet med 6 byggeretter. Der er ikke grundlag for at anvende et mindre antal byggeretter, og det af repræsentanten anførte herom kan ikke føre til en anden vurdering. Af CVR fremgår, at samme person er registreret som reel ejer af både det sælgende og det købende selskab ved overdragelsen af den udstykkende ejendom i 2017. Retten finder derfor, at det ikke kan lægges til grund, at der er tale om en almindelig fri handel mellem uafhængige parter. Den udstykkende ejendom blev også overdraget i (red. …dato 27 udeladt), men denne overdragelse skete inden ikrafttrædelsen af (red. …lokalplan 1 udeladt) den (red. …dato 25 udeladt). Hertil kommer, at den udstykkende ejendom på i alt (red. ...grundareal 1 udeladt) omfatter lokalplanens delområde (red. …delområde 2 udeladt), (red. …delområde 3 udeladt) og (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) og (red. …delområde 4 udeladt), som er udlagt til bl.a. åben­lav og tæt-lav bebyggelse samt fælles friarealer og fælleshus mv. Den udstykkende ejendom er således væsentlig større end den omhand­lede ejendom, og den udstykkende ejendom er udlagt til en række forskel­lige anvendelsesmuligheder. Sammenligneligheden mellem ejendommene er derfor begrænset, og retten finder derfor, at handlen med den udstykkende ejendom i 2014 tilsvarende alene kan tillægges begrænset vægt ved vurderingsskønnet. Ejendommen beliggende Y25-vej, Y2-postnr. Y3-by, med ejendomsnummer (red. ...061) var på handelstidspunktet beliggende i landzone, ligesom ejendommen er væsentlig større end den omhandlede ejendom. Hertil kommer, at de nærmere omstændigheder og vilkår for ejendomsoverdragelsen ikke er nærmere belyst, ligesom handelsprisen den (red. …dato 23 udeladt) ikke kan bekræftes i tingbogen. Retten finder derfor, at der ikke kan lægges vægt på handlen med denne ejendom i forbindelse med skønnet over den omhandlede ejendoms grundværdi. Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik over ejendomssalg er der registreret 17 frie salg af ubebyggede ejendomme udlagt til åben-lav boligbebyggelse i grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt) og (red. …grundværdiområde 2 udeladt) i perioden (red. …dato 5 udeladt) til (red. …dato 6 udeladt). Ejendommene er beliggende på Y24-vej. Ejendommene er hand­let til en gennemsnitlig pris på 1.381.840 kr. med et gennemsnitlige areal på 913 m2. Område- og byggeretsprisen kan på grundlag heraf beregnes til henholdsvis 1.613 kr. og 645.298 kr. Ifølge skøderne er ejendommene beliggende på Y7-vej, Y10-vej, Y12-vej, Y15-vej, Y16-vej, Y17-vej, Y20-vej og Y21-vej handlet inklu­sive omkostninger til byggemodning. Alle ejendommene er beliggende indenfor 500 meter fra den omhandlede ejendom og er ligesom denne udlagt til boligformål med lav bebyggelse. Retten finder derfor, at de registrerede handlede ubebyggede ejendomme, er sammenlignelige med den omhandlede ejendom henset til både belig­genhed og retlige anvendelsesmuligheder. Det gælder også, selvom den omhandlede ejendom er større end de registrerede handlede ejendomme, da der konkret kan tages fornødent hensyn hertil. Henset til prisniveauet for de konstaterede handler med ubebyggede ejendomme i området, at den omhandlede ejendom er større end de sammen­lignelige ejendomme, herunder at enkeltparceller ofte har en højere om­sættelighed end storparceller, og at en række af ejendommene ifølge skøderne er solgt inklusive omkostninger til byggemodning, hvorimod den omhandlede ejendom på vurderingstidspunktet næppe endnu kan anses for fuldt byggemodnet, finder retten, at grundværdien pr. 1. oktober pas­sende kan ansættes til 2.842.700 kr. i overensstemmelse med Vurderings­styrelsens ansættelse. Landsskatteretten stadfæster derfor grundværdien pr. 1. oktober 2019 på 2.842.700 kr. Omberegnet grundværdi Retsgrundlaget Af vurderingslovens § 33, stk. 18, fremgår følgende: "Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grund­skyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejen­domme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderin­gen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og fore tages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grund­værdi. Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne an­sættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendel­ses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vur­deringer af omliggende ejendomme af den pågældende art det sene­ste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi." Landsskatterettens begrundelse og resultat Den omhandlede ejendom er udstykket fra ejendommen med ejendomsnummer (red. ...13), der er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Det seneste år, hvor den faktiske grundværdi tillige udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, var 2018. Retten finder herefter, at ejendommens omberegnede grundværdi skal ansættes med 2018 som basisår. Den omberegnede grundværdi skal endvidere ansættes under hensyn til de anvendelses- og planforhold, som er gældende for ejendommen. Både den omhandlede ejendom og den udstykkende ejendom er belig­gende i (red. …vurderingskreds udeladt) og grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt) (red. …lokalplan 2 udeladt). I både 2018 og 2019 er grundværdiområdet betegnet som et boligområde med parcelhuse i byzone. Områdeprisen er i 2018 fastsat til 870 kr. Retten finder på baggrund af ovenstående, at områdeprisen på 870 kr. kan lægges til grund ved den omberegnede grundværdi for ejendommen. Bebyggelsen må i henhold til lokalplanen ikke overstige 40 procent for den påklagede ejendom. Idet ejendommens grundareal udgør 1.735 m2, må der maksimalt bebygges 694 m2. Den tilladte bebyggelse svarer til 6 boli­genheder af gennemsnitlig størrelse. Retten finder således, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 kan ansættes med 6 byggeretter. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 på 2.842.700 kr. med basisår 2018" Parternes synspunkter H1 har i sit påstandsdokument anført: "... 4 ANBRINGENDER Til støtte for hjemvisningspåstanden gøres det gældende, at Landsskatterettens afgørelser vedrørende omvurderingen pr. 1. oktober 2019 af Ejendommene er truffet på et forkert og mangelfuldt grundlag, der har haft afgørende betydning for ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi, og at det ved grundværdiansættelsen udøvede skøn ligger uden for rammerne af det skøn, som tilkommer vurderingsmyndigheden. 4.1 Grundværdiansættelserne Nærværende sager skal behandles efter reglerne om omvurdering i ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3 (dagældende lov nr. 654 af 8. juni 2017 med senere ændringer). Dette følger af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, at der skal foretages omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tid­ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe­kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer (herefter benævnt "dagældende vurderingslov"), og at omvurderingen foretages efter reglerne i dagældende vurderingslov. Af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 4, fremgår det, at omvurderin­gen foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Dette skal ses i sammenhæng med vurderingslovens § 3, stk. 4, hvorefter at omvurde­ringen skal foretages på grundlag af ejendommens tilstand pr. vedkommende 1. oktober og prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering. Eftersom ejendomsvurderingerne 2011 vedrørende ejerboliger og 2012 vedrørende øvrige ejendomme er videreført uændret ved vurderingen 2013 og frem til og med vurderingen pr. 1. oktober 2020 medfører dette, at prisforholdene for andre ejendomme ved omvurderingen 2019 skal ansættes i 2012 niveau. Det følger af dagældende vurderingslovs §§ 6, 1. pkt. og 13, stk. 1, at grundværdien skal ansættes til værdien i handel og vandel for grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed, beliggenhed og en økonomisk god anvendelse, og såfremt købesummen skulle erlægges kontant. Ved ansættelsen kan alene medregnes grundforbedringer, som er værdiforøgende, og kun i det omfang værdien heraf ikke overstiger de af grundejeren afholdte omkostninger. I nærværende sager foreligger der dokumentation for ejendommenes værdi i ubebygget stand på vurderingstidspunktet, hvilket efter sagsø­gers opfattelse er vurderingsnormen i medfør af vurderingslovens §§ 6 og 13, stk. 1, idet ejendommens egen handelspris udgør den mest retvi­sende dokumentation for ejendommens værdi i handel og vandel. Lige­som der foreligger konkrete handelspriser for sammenlignelige ejen­domme i nærområdet. 4.2 Bevisbyrden for tilsidesættelsen af vurderingskønnet Skatteministeriet henviser under sagen til, at et lovligt foretaget skøn kun kan tilsidesættes ved “sikkert bevis" og anfører i den sammenhæng bl.a. UfR 2021.3179 H, UfR 2018.1215 H, UfR 2016.191 H, UfR 2009.749 H og TfS 1999, 362 (samt Østre Landsrets dom af 23. januar 2026 i sag BS-14240/2024- OLR) Denne udlægning af bevisbyrden bestrides i det hele. Efter fast højesteretspraksis påhviler det som udgangspunkt skatteyde­ren at godtgøre , at en skatteeller vurderingsansættelse kan tilsidesættes, enten fordi ansættelsen hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, som er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller fordi resultatet er åbenbart urimeligt. I U.2016.191H lagde Højesteret vægt på, at skatteyderen ikke gennem syn og skøn eller ved fremlæggelse af handelspriser havde sandsynlig­gjort , at myndighedernes vurdering var forkert, mens oplysninger om handelspriser i området fremlagt af Skatteministeriet bestyrkede, at den ansatte grundværdi ikke var for høj. I vurderingssager løftes bevisbyr­den grundlæggende ved, at skatteyderen ved syn og skøn eller ved fremlæggelse af konkrete handelspriser for den pågældende ejendom eller for sammenlignelige ejendomme sandsynliggør, at ansættelsen er forkert eller det udøvede skøn i øvrigt er mangelfuldt. Denne bevisbyrderegel hos skatteyderen forudsætter imidlertid, at der overhovedet foreligger en lovlig og ikke-fejlbehæftet skønsudøvelse - med andre ord et konkret og individuelt skøn på et korrekt og tilstræk­keligt oplyst grundlag. Skønnets lovlighed afhænger af, om grundlaget er korrekt oplyst og lovmæssigt. Der er således ikke tale om, at sagsøger forsøger at omvende bevisbyr­den, som anført af Skatteministeriet. Det er imidlertid blot et spørgsmål om, at Skatteministeriet fra start har bevisbyrden for, at et givent fak­tum eller grundlag kan lægges til grund for vurderingen, hvilket følger som en naturlig konsekvens af officialmaksimen. Dette understøttes direkte af U.2019.809, hvor Landsretten udtrykkeligt lagde vægt på, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at SKATs afgørelse var forkert, og at det derfor ikke kunne pålægges skatteyderen at føre et nærmere bevis for rigtigheden af afgørelsen. Tilsvarende viser TfS 1999, 362, at når Landsskatteretten burde have indhentet yderligere oplysninger om et forhold af betydning for vurderingen, er det et myndighedsansvar, og bevisbyrdespørgsmålet kan ikke anvendes til at neutralisere den manglende oplysning af sagen fra myndighedernes side. Hertil kommer princippet om, at den der påstår et faktum lagt til grund også må dokumentere faktum. I nærværende sager har Sagsøger godtgjort, at Landsskatterettens afgørelser bør tilsidesættelse, mens Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at afgørelserne modsat skulle være truffet på et korrekt grundlag med et resultat der afspejler prisen i handel og vandel. I nærværende sager, hvor Sagsøger har påvist gennemgående mangler ved vurderingsgrundlaget og fravær af selvstændig og individuel prø­velse, kan Skatteministeriet derfor ikke med rette påberåbe sig bevisbyrdereglen som et generelt afværgeargument. Det gælder i særlig grad, når Landsskatterettens sammenlignings­grundlag består af handler, som efter fast Højesteretspraksis er uegnede - herunder at der i strid med SKM2005.63.HR og efterfølgende praksis, SKM2021.626.BR , anvendes salgspriser for ubebyggede parcelhus­grunde ved vurdering af grunde udlagt til tæt-lav boligbebyggelse uden byggemodning. I SKM2005.63.HR anførte Højesteret i begrundelsen: "Ved det til brug for Højesteret afholdte syn og skøn har skønsmændene vurderet den samlede grundværdi for de af sagen omfattede ejendomme til 43 mio. kr . Denne vurdering, der forudsætter anvendelse til parcelhusbyggeri og angår værdien uden byggemodning, giver efter Højesterets opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at den af vurderingsmyndighe­derne ansatte værdi ligger uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne". Når vurderingsobjektet er storparceller udlagt til tæt/lav, kan der ifølge Højesteret ikke anvendes handelspriser for parcelhusgrunde udlagt til åben/lav. Dertil kommer, at grundværdiansættelsen skal ansættes med værdien af grundværdiforbedrende byggemodning som er foretaget på tidspunktet for omvurderingen . Skatteministeriets bærende anbringende for at fravige de fremlagte handelspriser og Landsskatteretsafgørelser er, at Ejendommene er nyopståede og ikke sammenlignelige med de udstykkede ejendomme som følge af, at der ikke på Ejendommene er vej- og fællesareal, samt at Ejendommene er mindre end de udstykkede ejendomme. Argumentet savner mening, når Skatteministeriet anfører, at de udsøgte parcelhusgrunde er sammenlignelige blot fordi de ikke har vej- og fællesareal. Skatteministeriet er blevet opfordret til at redegøre for, hvorfor parcelhusgrunde der er 4 gange mindre end Ejendommene kan anven­des, men ikke de fremlagte handelspriser for ejendomme der er mellem 2-6 gange større (replikken, s. 5, afsnit 2.3.23 - 2.3.24). Skatteministeriet har ikke forholdt sig til denne opfordring, men i stedet anført at priserne er mere sammenlignelige på grund af handelstidspunktet (duplikken, s. 5n. ff.). Sagsøger er enig i, at handelstidspunktet er relevant i forhold til sammenligneligheden, men da handelspriserne kan indekseres fra år til år ved brug af Vurderingsstyrelsens eget prisindeks, er dette ikke en afgørende faktor for sammenlignelighed. Det er derimod selve ejendommen og dens anvendelse som også fastslået af Højesteret i SKM2005.63.HR se straks nedenfor. 4.3 Landsskatterettens udøvede skøn Grundlaget for Landsskatterettens afgørelser består hovedsageligt af henvisningen til salgspriser for 17 ejendomme udlagt til åben-lav boligbebyggelse (parcelhusbyggeri). Af afgørelserne, der i sine begrundelser er enslydende, fremgår det, at der er lagt vægt på nedenstående (bilag 1, side. 23, 3. afsnit i sagen ang. matrikel (red. ...b) og bilag 1, side, 24, 4. af­snit i sagen ang. matrikel (red. ...æ)). "Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik over ejendomssalg er der registreret 17 frie salg af ubebyggede ejendomme udlagt til åben-lav boligbebyg­gelse i grundværdiområde (red. …grundværdiområde 1 udeladt) og (red. …grundværdiområde 2 udeladt) i perioden (red. …dato 5 udeladt) til (red. …dato 6 udeladt). Ejendommene er beliggende på Y24-vej. Ejendommene er hand­let til en gennemsnitlig pris på 1.381.840 kr. med et gennemsnitlige areal på 913 m2. Område- og byggeretsprisen kan på grundlag heraf beregnes til henholdsvis 1.613 kr. og 645.298 kr. Ifølge skøderne er ejendommene beliggende på Y7-vej, Y10-vej, Y12-vej, Y15-vej, Y16-vej, Y17-vej, Y20-vej og Y21-vej, handlet inklusive omkostninger til byggemodning ." (Mine understregninger) Det følger imidlertid udtrykkeligt af praksis fra Højesteret, at der ved grundværdiansættelsen af storparceller udlagt til tæt-lav boligbebyg­gelse ikke kan henses til værdien af parcelhusgrunde udlagt til parcel­husbebyggelse, jf. SKM2005.63.HR . SKM2005.63.HR vedrørte hvorvidt byggeretsværdiprincippet var lovmæssigt og anvendeligt ved værdiansættelsen i handel og vandel for grunde udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. Det under sagen udmeldte syn og skøn var foretaget ud fra en forudsætning om en anvendelse til parcelhusbyggeri, der således ikke afspej­lede anvendelsen for de omhandlede ejendomme, der var udlagt til tæt-lav bebyggelse, samt at ansættelsen var foretaget uden byggemodning, mens vurderingsejendommene var byggemodnede på tidspunktet for vurderingen. Højesteret fandt derfor, at skønsmændenes vurdering ikke kunne anvendes som grundlag for prøvelsen af vurderingsmyn­dighedens skøn. I nærværende sager har Landsskatteretten anvendt handelspriser for parcelhusgrunde udlagt til åbenlav boligbebyggelse (parcelhusbyggeri) ved ansættelsen af storparceller udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. Altså en identisk situation, som forelå i SKM2005.63.HR . Det kan derfor lægges til grund, at de af Landsskatterettens anvendte handelspriser ved skønsudøvelsen er uanvendelige for grundværdiansættelsen i nærværende sager, hvor vurderingen forudsætter en udnyt­telse til tæt-tav boligbebyggelse. Endvidere er nærværende storparceller ikke byggemodnede. Samme opfattelse gentages af Retten i Svendborg i SKM2021.626.BR , hvor den udpegede skønsmands vurdering lægges til grund for afgørelsen. Sagen vedrørte prøvelsen af en Landsskatteretsafgørelse, hvor salgspriser for ejendomme udlagt til parcelhusbyggeri blev lagt til grund ved ansættelsen af en ejendom udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. Under sagen udtalte skønsmanden således: "De sammenligningsgrunde, som Landsskatteretten har anvendt ved sin afgørelse, er et forkert sammenligningsgrundlag. Man kan ikke sammenligne en udlejningsgrund af denne type med ubebyggede parcelhus­grunde. Det er to vidt forskellige ting, der ikke er sammenlignelige. Kvadratmeterprisen på jorden er helt anderledes. Investormarkedet på storparceller var totalt dødt i 2010. Der var ingen, der kunne skaffe penge, og finansieringsselskaberne gik konkurs på stribe. Udbuddet var pludselig meget stort, men efterspørgslen var lille, hvilket naturligt havde en indflydelse på prisen i nedadgående retning. Udbud og efterspørgsel var helt anderledes fra 2005-2008. Indtil omkring okto­ber/november 2008 var efterspørgslen stigende. Da krisen opstod, slog det ikke igennem lige med det samme. Der var stadig nogle, der skulle vænne sig til det og forstå, at det var sket, så derfor så de stadig salg af parcelhuse i en periode. Det gik dog også helt i stå i 2011-2012." (Min understregning) Retten hjemviste herefter ansættelsen til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden. 4.3.1 Anvendelsen af byggeretsværdiprincippet Sagsøger gør gældende, at Landsskatterettens anvendelse af byggeretsværdiprincippet i nærværende sager ikke er sket i overensstemmelse med Ejendommenes retlige udnyttelsesmuligheder efter (red. …lokalplan 1 udeladt) (bilag 4 i sagen ang. matrikel (red. ...æ) og bilag 5 i sagen ang. matrikel (red. ...b)), og at den foretagne beregning af antallet af byggeretter ikke er retligt mulig i henhold til lokalplanen. Landsskatteretten har ved grundværdiansættelsen lagt til grund, at der for matr. (red. ...æ) kan tages udgangspunkt i 13 byggeretter (13 boligenhe­der) og for matr. (red. ...b) i 6 byggeretter (6 boligenheder). Landsskatteret­ten har således lagt til grund, at der indenfor lokalplanens (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) maksimalt kan opføres 19 boligenheder af gennemsnitlig størrelse (105 m2). I denne forbindelse, er der imidlertid ikke taget højde for lokalplanens bestemmelser om vejadgang til ejendommene. Her henvises til lokalplanens kortbilag 2A. Opgørelserne foretaget af Landsskatteretten stemmer desuden ikke overens med lokalplanens illustrationsskitse, hvoraf det fremgår, at der indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), der i sin helhed udgøres af nærværende ejendomme, kan placeres 16 boligenheder. Dette antal er i øvrigt i overensstemmelse med Vurderingsstyrelsens oprindelige ansættelser pr. 1. ok­tober 2019. Dertil kommer, at Landsskatteretten allerede tidligere har forholdt sig til de retlige udnyttelsesmuligheder af lokalplanens (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) ved afgørelserne af 13. december 2023 vedrørende ansættelserne pr. 1. okto­ber 2018 for de udstykkede ejendomme, hvor man fandt, at der inden­for delområdet maksimalt kunne opføres 16 boligenheder (bilag 5 i sa­gen ang. matrikel (red. ...æ), s. 32, afsnit 3 og bilag 6 i sagen ang. matrikel (red. ...b), s. 37, afsnit 3. Det skal ligeledes bemærkes, at der indenfor (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) efterføl­gende er udstykket i alt 13 grundstykker til tæt-lav boligbebyggelse, hvilket underbygger, at et samlet antal byggeretter i delområde på 19 er uforeneligt med lokalplanens bestemmelser. Det af lokalplanen påkrævede vejareal er sidenhen etableret og udgør i alt 995 m2, hvilket efterlader et grundareal i (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) på i alt 4.255 m2, som må bebygges med maksimalt 40 %. I alt 1.702 etagemeter. Dette svarer til i alt 16 boligenheder af en normal gennemsnitlig størrelse på 105 etagemeter, hvilket igen er i overensstemmelse med kortbi­lag 2A. Uanset at byggeretsværdiprincippet blot er et vurderingsteknisk hjælpemiddel som vurderingsmyndigheden kan vælge at anvende, kræver det, at beregningsmetoden også anvendes korrekt, jf. SKM 2015.491.VLR. Ansættelsen af grundens værdi beror uanset valg af vurderingsprincip på et konkret skøn. Der henvises til Højesterets præmisser i SKM2005.63.HR , Landsrettens begrundelse i SKM2011.776.VLR som stadfæstet ved Højesterets dom SKM2013.862.HR og U 2014.771.H. Det afgørende er derfor ikke, hvad selve beregningen ved hjælp af vurderingsprincipperne medfører, men derimod hvad prisen i handel og vandel for de pågældende ejendomme kan ansættes til. Det fremgår med al tydelighed i nærværende sager, at anvendelsen af byggeretsværdiprincippet i kombination med de fejlagtige områdepri­ser i grundværdiområdet, medfører en grundværdi der langt overstiger prisen i handel og vandel, som også fastslået af Landsskatteretten på de udstykkede ejendomme. Manglende byggemodning Byggeretsprincippet kan imidlertid alene finde anvendelse ved ansættelsen af fuldt byggemodnede ejendomme. Hvor ejendomme på vurde­ringstidspunktet ikke kan anses for at være fuldt byggemodnede ansæt­tes der i stedet en råjordspris efter kvadratmeterprincippet, idet denne er udtryk for grundværdien i ubebygget stand uden byggemodning. Hvor ejendomme er handlet i ubebygget stand forud for byggemodnin­gen, kan den konstaterede salgspris anvendes som råjordspris. Ligesom salgspriser for lignende arealer med samme formål kan inddrages i vur­deringsskønnet. Her henvises til Vurderingsstyrelsens arbejdsbeskri­velse for anvendelsen af byggeretsværdiprincippet. Den manglende byggemodning af Ejendommene ved omvurderingen pr. 1. oktober 2019 gør som udgangspunkt byggeretsværdiprincippet uanvendeligt, da princippet forudsætter at der er indeholdt byggemodning i områdeprisen og selve byggeretten. Skal byggeretsværdiprincip-pet på trods heraf anvendes, betinger dette et konkret nedslag for manglende byggemodning, hvilket Landsskatteretten ikke har forholdt sig til. Landsskatteretten ansatte da også grundværdierne for de udstykkede ejendomme som råjord ved omvurderingen pr. 1. oktober 2018 i henhold til kvadratmeterprincippet, som følge af den manglende bygge­modning. Nærmere herom nedenfor i afsnit 4.3.3. 4.3.2 Tidligere Landsskatteretsafgørelser og handelspriser for sammenlignelige ejendomme Sagsøger har fremlagt handelspriser for ejendomme, der i deres planmæssige anvendelsesmuligheder er sammenlignelige med Ejendommene, tidligere afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende de udstyk­kede ejendomme for de to matrikler omfattet af nærværende sag (bilag 6 i sagen ang. matrikel (red. ...b) og bilag 5 i sagen ang. (red. ...æ)), samt en afgø­relse fra Landsskatteretten vedrørende en tilsvarende nærliggende ejen­dom udlagt til tæt-lav boligbebyggelse beliggende Y27-vej, Y2-postnr. Y3-by (bilag 12 i begge sager). Resultaterne herfra er oplistet i tabellen nedenfor, hvor handelsprisen eller den vurderede grundværdi er divideret med grundarealet uden fælles- og vejarealet . Dernæst er priserne indekseret til 2012 prisniveau ved anvendelse af Vurderingsstyrelsens offentliggjorte prisindeks. Som anført i tabellen kan grundværdiansættelserne i Landsskatterettens afgørelser (bilag 1 i begge sager) opgøres til hhv. 1.638 kr. og 1.348 kr. pr. m2. Dette står i skærende kontrast til Landsskatterettens egne afgø­relser vedrørende de udstykkede ejendomme og ejendommen belig­gende Y27-vej. I sagerne vedrørende de udstykkede ejendomme (matr.(red. ...g) og (red. ...i)) vurderede Landsskatteretten, at både grundværdien og den omberegnede grundværdi var fastsat for højt i klagen over omvurderingen pr. 1. okto­ber 2018 for matr. (red. ...i), og at der kunne henses til ejendommenes egne handelspriser i vurderingsskønnet. Sagsforløbet er gennemgået nær­mere i den supplerende sagsfremstilling ovenfor. Landsskatteretsafgørelsen vedrørende vurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendommen beliggende Y27-vej, Y2-postnr. Y3-by vedrørte ligesom vurderingen af Ejendommene pr. 1. oktober 2019 prisniveauet pr. 1. oktober 2012 og er derfor anvendelig i nærværende sager. På baggrund af Landsskatteretsafgørelsen kan kvadratmeterprisen beregnes til 912 kr. inklusive værdien af den grundværdiforbedrende byggemodning på vurderingstidspunktet. Af lokalplanen fremgår, at den påklagede ejendom kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i 1-2 eta­ger med en bebyggelsesprocent på 40 for den enkelte grund - altså anvendelsesmuligheder, der er sammenlignelige med Ejendommenes. I de tre afgørelser fra Landsskatteretten indgik forskellige handelspriser for ubebyggede storparceller udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. Disse handelspriser indgik ikke i Landsskatterettens afgørelser vedrørende Ejendommene. Begrundelsen for at se bort fra disse salg varierer, men bygger grundlæggende på, at ejendommene er større og har flere an­vendelsesmuligheder. Dette har imidlertid ingen støtte i retspraksis jf. TfS 1998.372 V, U.2000.1071H U.2019.809 og U.2016.191H og er tillige i strid med Landsskatterettens eget vurderingsgrundlag bestående af parcelhusgrunde der er 3-4 gange mindre end Ejendommene. Sagsøger gør gældende, at der foreligger et sikkert grundlag for værdien i handel og vandel i ubebygget stand i form af sammenlignelige ejendom beliggende Y27-vej (omvurdering pr. 1. oktober 2020 i 2012-prisniveau). I. Ejendommenes egne handelspriser inden udstykning og øvrige sammenlignelige handelspriser, samt II. Landsskatterettens tidligere afgørelser vedrørende de udstyk­kede ejendomme (omvurdering pr. 1. oktober 2018 i 2012-prisni­veau) og den nærliggende og sammenlignelige ejendom belig­gende Y27-vej (omvurdering pr. 1. oktober 2020 i 2012 prisniveau). Landsskatteretten har lagt til grund ved afgørelserne vedrørende omvurderingen pr. 1. oktober 2018 af de udstykkede ejendomme, at der ved prisniveauskønnet kan henses til konkrete handler i nærområdet, herunder Y28-vej, Y1-vej og Y29-vej, som Landsskatteretten fandt sammenlignelige henset til de ret­lige anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, og hvor der i skønnet blev taget højde for, at ansættelsen skulle ske i prisniveau 2012. Prisniveauet er gengivet i tabellen ovenfor. Landsskatteretten bemærkede dog, at Y29-vej også var ud­lagt til etageboligbebyggelse, og at bebyggelsesprocenten ikke må over­stige 60. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse at der skulle hen­ses mest til Y28-vej og Y1-vej, henset til de retlige anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. Heroverfor står, at Landsskatterettens grundværdiansættelser for Ejendommene ved omvurderingen pr. 1. oktober 2019 er baseret på et grundlag, der ikke afspejler de foreliggende sammenlignelige handelspriser, og, som det også fremgår af opgørelsen ovenfor, fører til kvadratmeterpriser på 1.348 kr. og 1.638 kr. pr. m 2 , uden at der forelig­ger handelspriser, der kan understøtte et sådant prisniveau. Skatteministeriet har da heller ikke kunnet fremlægge nogen form for dokumentation, der understøtter en så eksplosiv stigning i grundværdiansættelserne svarende til en gennemsnitlig stigning på ca. 200 % fra det ene år til det andet. Der er ikke sket ændringer i plangrundlaget og der er ikke sket byggemodning i nævneværdigt omfang. Skatteministeriet har heller ikke fremlagt dokumentation for eventuelt afholdte byggemodningsomkostninger. Skatteministeriets hovedanbringende er, at der ikke kan sammenlignes med de udstykkede ejendommes kvadratmeterpriser, da disse indehol­der værdien af fælles- og vejarealerne. Det er uomtvisteligt, at når disse arealer udgår af beregningerne medfører det stadigvæk, at de ansatte kvadratmeterpriser for Ejendommene klart overstiger værdien i handel og vandel jf. ovenfor anførte tabel. Dertil kommer, at der foreligger handelspriser for Ejendommenes egne arealer. Matr. (red. ...g), hvorfra matr. (red. ...b) er udstykket, er solgt for 4.800.000 kr. ekskl. moms ved købsaftale af (red. …dato 24 udeladt) (bilag 4 i sa­gen ang. matrikel (red. ...b)). Eftersom det samlede grundareal på købstids­punktet udgjorde (red. ...grundareal 1 udeladt), kan prisen pr. m2 grundareal opgøres til 266 kr. Handelsprisen er således opnået i tidsmæssig nærhed til prisni­veauet for 2012, ligesom overdragelsen var betinget af byggeretsgivende lokalplan. Matrikel (red. ...i), hvorfra matr. (red. ...æ) er udstykket, er solgt for 8.090.000 kr. ekskl. moms, jf. tinglyst skøde af (red. …dato 31 udeladt) (bilag 3 i sagen ang. matrikel (red. ...æ)). Eftersom det samlede grundareal på købstidspunktet udgjorde (red. …grundareal 6 udeladt) ekskl. fælles- og vejareal, kan prisen pr. m2 grundareal opgøres til 487 kr. Fælles- og vejarealets størrelse er opgjort af Landsskatteretten ved afgørelse af 13. december 2023 (bilag 11 i sagen ang. (red. ...b)). Sagsøger gør derfor gældende, at Landsskatteretten - i strid med vurderingsnormen og retspraksis - har set bort fra de mest retvisende indikatorer for værdien i handel og vandel, nemlig Ejendommenes egne og nærtliggende sammenlignelige handelspriser samt de af Landsskatte­retten fastsatte prisniveauer pr. 1. oktober 2012 for nærliggende og sammenlignelige ejendomme. Da selve grundlaget udgøres af handelspriser for grunde, der i henhold til Højesteret ikke er anvendelige ved ansættelsen af storparceller ud­lagt til tæt/lav boligbebyggelse, og da anvendelsen af byggeretsværdiprincippet forudsætter, at der er sket byggemodning af storparcellerne, hviler afgørelserne på et forkert og mangelfuldt grundlag som medfø­rer, at afgørelserne skal hjemvises til fornyet behandling ved Vurde­ringsstyrelsen. Når de foreliggende sammenlignelige handelspriser og afgørelser endvidere entydigt peger i en anden retning end de indstævnte afgørelser, er det tillige Sagsøgers opfattelse, at skønnet klart går ud over ram­merne for den skønsmæssige margin, der gives vurderingsmyndighe­den og derfor skal tilsidesættes, hvorefter afgørelserne også af denne år­sag skal hjemvises til fornyet behandling på et korrekt sammenlignings­grundlag, jf. SKM2005.63H og SKM2021.626.BR . 4.4 De omberegnede grundværdier Ansættelsen af den omberegnede grundværdi for nyopståede ejen­domme, der er udskilt fra grundskyldspligtige ejendomme skal foreta­ges efter bestemmelsen i dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 1. og 2. pkt., som har følgende ordlyd: "Stk. 18. Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen ef­ter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foreta­ges på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og re­duktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi . Har den nye ejendom hidtil væ­ret undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af omliggende ejendomme af den pågældende art det seneste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbed­ ringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi." (Min understregning) Det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, omtales som ejendommens basisår . Ved ansættelser i henhold til dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, skal den omberegnede grundværdi for en nyopstået ejendom således fastsættes i det niveau, som den oprindelige (udstykkede) ejendom var vurderet på grundlag af i basisåret. Det bemærkes, at der i nærværende sager er enighed om, at ansættelserne skal foretages i basisåret 2018. Der er ikke sket ændringer Ejendommenes planforhold i forbindelse med udstykningen. Ejendommene er således alene matrikulært udskilt, men fortsat omfattet af samme lokalplan og samme anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. I Landsskatterettens afgørelser vedrørende de udstykkede ejendomme sker der en ændring af både grundværdien og den omberegnede grund­værdi pr. 1. oktober 2018 (bilag 6 i sagen ang. matrikel (red. ...b) og bilag 5 i sagen ang. matrikel (red. ...æ)). Landsskatteretten ændrede derved vurderingsniveauet i Ejendommenes basisår, da Landsskatteretten traf afgø­relse om grundværdien ved omvurderingen pr. 1. oktober 2018 - altså året inden omvurderingen pr. 1. oktober 2019 for Ejendommene. Dette prisniveau var ikke tilgængeligt for Vurderingsstyrelsen ved de­res oprindelige ansættelser af omvurderingerne pr. 1. oktober 2019, hvorfor det ikke har været muligt at inddrage disse forhold. Ansættel­serne er således foretaget på et forkert grundlag, hvorfor sagerne bør hjemvises til fornyet behandling. På nuværende tidspunkt er de omberegnede grundværdier ansat i det niveau, der gjaldt for de udstykkede ejendomme i basisåret 2018, men før Landsskatterettens korrektion af niveauet i basisåret - dette udgør i sig selv grundlag for hjemvisning. Sagsøgers opfattelse, er da også i overensstemmelse med Højesterets dom gengivet i SKM2017.286.HR (U.2017.1474H), der vedrører sondrin­gen mellem dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. og 3. pkt. Sagebehandlede tillige fastsættelsen af prisniveauet i basisåret for en nyopstået ejendom, der ikke havde samme planforhold som den udstykkede ejendom. Når en ny ejendom opstår og udskilles fra en ejendom, der tidligere har været grundskyldspligtig, skal den nye ejendom arve den udstykkede ejendoms basisår. Hvis den udstykkede og den nyopståede ejendom har samme planforhold før og efter udstykning, skal den nyopståede ejendom ansættes på samme måde som den udstykkede. Altså som om den stadig var en del af den oprindelige ejendom. I SKM2017.286.HR var der vedtaget en ny lokalplan for de nyopståede ejendomme og der var derfor ikke samme planforhold før og efter ud­stykning. Højesteret slog fast, at da den udstykkede ejendom var grundskyldspligtig inden udstykning var omberegningen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt. med den konsekvens at den nyopståede ejendom arvede basisåret fra den udstykkede ejendom. Da den udstykkede ejendom var en erhvervsejendom udlagt til travbane kunne prisniveauet ikke anvendes, da den nye lokalplan muliggjorde parcel­husbebyggelse på den nyopståede ejendom. Af den årsag skulle områdeprisen findes i et tilsvarende grundværdi­område udlagt til parcelhusbyggeri. Modsætningsvist medfører Højesterets begrundelse, at der ikke er grundlag for at fravige den udstykkede ejendoms prisniveau i basisåret, når planforholdende er identiske før og efter udstykning. Det skyldes, at ejendommen (både den udstykkede og den nyopståede) forudsætningsvist er vurderet efter de gældende planforhold, handelspriser og eventuel byggemodning og derfor afspejler de planmæssige og prismæssige forhold på tidspunktet for omvurderingen. At ansættelsen af omberegnede grundværdier i situationer som nærværende skal foretages i det samme niveau, som det der gjaldt i basisåret, er også beskrevet i bestemmelsens forarbejder, hvor nedenstående fremgår af de specielle bemærkninger, jf. LFF 2002-10-23 nr. 39 som fremsat d. 23. oktober 2002 (bilag 17 i sagen ang. matrikel (red. ...b)). "Har den nye ejendom hidtil været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen i det niveau, der gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftsplig­ tige grundværdi. Det vil sige det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anven­delses- og planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejendom ." (Min understregning) Tilsvarende fremgår nedenstående af afsnittet om omberegning af grundværdi i Vurderingsvejledning 2003-2 (bilag 14 i sagen ang. matri­kel (red. ...b)): " Nyopståede ejendomme Efter VUL § 33, stk. 18, skal nyopståede ejendomme have omberegnet grundværdien. Hvis ejendommen opstår ved frastykning, skal den have foretaget omberegningen i det basisniveau, der gælder for den ejendom, den udstykkes fra. Er der derimod tale om ejendomme, der opstår ud fra ejendomme, der al­drig har været vurderet før, f.eks. ejendomme undtaget fra vurdering, skal vurderingsmyndigheden ud fra basisårene for de omkringliggende sammenlignelige ejendomme skønne, hvilket basisniveau, der skal anven­des ved omberegningen. Der kan her være flere ejendomme at vælge imel­lem, og disse kan have forskellige basisniveauer." (Min understregning) Det første afsnit fra vejledningen vedrører ansættelser iht. dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., mens andet afsnit vedrører ansættelser iht. § 33, stk. 18, 3. pkt. Ejendommenes omberegnede grundværdi er i nærværende sager ansat iht. 2 pkt., da de udstykkede ejendomme var grundskyldspligtige. Det skal bemærkes, at vurderingsmyndigheden ikke foretager en skønsudøvelse i forbindelse med selve omberegningen efter 2. pkt., dette gø­res alene ved ansættelser efter 3. pkt., hvor basisniveauet i basisåret ikke blot kan aflæses fra de udstykkede ejendomme. Det afgørende for ansættelsen af den omberegnede grundværdi er om denne skal ansættes på grundlag af andre anvendelses- og udnyttelsesforhold, end dem der var gældende for den udstykkede ejendom i ba­sisåret. Sagsøger bemærker, at den udstykkede ejendom blev omberegnet efter vurderingslovens § 33, stk. 17 og 18 (bilag 6 i sagen ang. matrikel (red. ...b), s. 36 øverst og bilag 5 i sagen ang. matrikel (red. ...æ), s. 31 øverst). Eftersom både de udstykkede ejendomme og Ejendommene var omfat­tet af lokalplanens (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) på udstykningstidspunktet, er der så­ledes ikke sket nogen anvendelses- eller udnyttelsesændring ved ud­stykningen. Ejendommene er alene matrikulært adskilt. Det gøres derfor gældende, at man ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi for Ejendommene skal anvende samme prisniveau og ansættelsesmetode som ved de udstykkede ejendommes basisniveau i basisåret 2018, jf. dagældende vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt. Omvurderinger i 2018 og 2019 skal begge foretages i prisniveauet for 2012 i henhold til ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 4. Skulle de nyopståede ejendomme derfor omvurderes i 2018, vil det være samme prisniveau i som 2019. De faktiske og retlige forhold er identiske i 2019 med dem, der var gældende i 2018. De nyopståede ejendommes prisniveau i basisåret 2018 skal derfor omberegnes med udgangspunkt i råjordsprisen ansat af Landsskatteretten ved omvurderingerne 2018, da der fortsat ikke er sket byggemodning og da prisniveauet er ens ved omvurderingerne 2019. Landsskatterettens fremgangsmåde i nærværende sager, hvor de omberegnede grundværdier er ansat i det korrekte basisår, 2018, men ud fra et prisniveau og i modstrid med de faktiske forhold omkring bygge­modning, som ikke var gældende for de udstykkede ejendomme, inde­bærer reelt, at ansættelserne er foretaget efter systematikken fra dagæl­dende vurderingslovs § 33, stk. 18, 3. pkt. - denne sammenblanding af bestemmelserne er i modstrid med bestemmelsens ordlyd og højeste­retspraksis, jf. SKM2017.286.HR (U.2017.1474H). Det er Skatteministeriets opfattelse, at prisniveauet i basisåret for de udstykkede ejendomme er uden betydning for fastsættelsen af den omberegnede grundværdi for Ejendommene. Til støtte herfor henvises der til SKM2026.189.VLR vedrørende nyopdelte ejerlejligheder. Afgørelsen kan imidlertid ikke føre til det af Skatteministeriet anførte resultat. I SKM2026.189.VLR fandt Landsretten, at niveauet fra grundværdiområdet skulle lægges til grund frem for niveauet for moderejendommen. Afgørelsen er imidlertid konkret begrundet i, at moderejendommens niveau i basisåret alene udgjorde en årsreguleret pris for en erhvervsejendom (øvrig), som derfor ikke afspejlede det niveau, der måtte anta­ges at være gældende ved en egentlig vurdering i basisåret for en ejerlejlighed til beboelse (ejerbolig). Denne situation er ikke sammenfaldende med de faktiske forhold i nærværende sager. I nærværende sager er niveauet i basisåret 2018 netop fastlagt ved konkrete omvurderinger af en øvrig ejendom som Landsskatteretten har truffet afgørelser om, hvor grundværdien blev ansat på baggrund af handelspriser og efter ændring af vurderingsprincip, da grundene skal ansættes som råjord. Der er således tale om et faktisk og retligt fastlagt vurderingsniveau - ikke en årsreguleret værdi. Afgørelsen støtter derfor - modsætningsvist - Sagsøgers synspunkt om, at det er det konkret fastlagte niveau i ba­sisåret for en øvrig ejendom (storparcel), der skal lægges til grund ved omberegningen for Sagsøgers ejendomme, der ligeledes kategoriseres som øvrige ejendomme jf. SKM2026.189.VLR . Skatteministeriets fortolkning af SKM2026.189.VLR må bero på en misforståelse af reglerne om omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 18, herunder ved sammenblanding af reglerne om reguleringsår efter § 3 A og omvurderingsår efter § 3, da Skatteministeriets anbringende er, at grunden skal vurderes som en parcelhusgrund ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet og inklusive værdien af grundværdiforbedrende byggemodning På denne baggrund må Landsskatterettens ansættelser af de omberegnede grundværdier tilsidesættes, og ansættelsen hjemvises til fornyet behandling med udgangspunkt i det korrekt fastlagte prisniveau i ba­sisåret 2018 for storparceller uden byggemodning. 4.5 Officialmaksimen og begrundelsespligt Det gøres gældende, at Landsskatterettens afgørelser lider af væsentlige forvaltningsretlige mangler og derfor ikke kan opretholdes. Landsskatteretten har tilsidesat officialmaksimen ved ikke at sikre en fyldestgørende oplysning af sagerne forud for afgørelserne. Landsskatterettens skønsudøvelse er baseret på 17 registrerede handler af ube­byggede parcelhusgrunde udlagt til parcelhusbebyggelse på trods af, at Ejendommene er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse, og selv om denne forskel efter fast højesteretspraksis er afgørende for ansættelserne, jf. SKM2005.63.HR Det forhold, at Landsskatteretten i nærværende sag har baseret skønnet på salgspriser for ubebyggede grunde udlagt til parcelhusbebyggelse, udgør derfor en retligt kvalificeret fejl i skønsgrundlaget. Fejlen består ikke blot i et metodevalg, men i anvendelsen af et sammenligningsgrundlag, som efter Højesterets praksis er uanvendeligt i relation til Ejendommenes planmæssige anvendelse. Når skønsudøvelsen således baseres på (i) handler med andre anvendelsesmuligheder og (ii) handler, der tillige indeholder værdien af byg­gemodning, uden at disse forhold er undersøgt, dokumenteret eller korrigeret, må skønnet anses for at være foretaget på et ufuldstændigt og fejlbehæftet grundlag. Landsskatteretten har dermed ikke opfyldt sin pligt efter officialmaksimen til aktivt at oplyse sagen og tage stilling til forhold, der åbenbart har væsentlig betydning for afgørelsen. Landsskatterettens afgørelser opfylder endvidere ikke begrundelsespligten. Der redegøres i afgørelserne ikke for, hvorfor de anvendte handler af parcelhusgrunde, anses for egnede i vurderingsskønnet trods den klare praksis i SKM2005.63.HR . Afgørelserne indeholder vi­dere ingen reel stillingtagen til, hvorfor de fremlagte handelspriser og kendelser vedrørende ejendomme udlagt til tætlav boligbebyggelse er fravalgt. De hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet, er således ikke angivet på en sådan måde, at skønsudøvelsen tilstrække­ligt kan efterprøves af hverken sagsøger eller domstolene. Afgørelserne forholder sig slet ikke til sagsøgers indsigelser, herunder hvorfor Landsskatterettens tidligere afgørelser vedrørende de udstyk­kede ejendomme fraviges, hvorfor Landsskatterettens afgørelse for Y27-vej (bilag 12) fraviges, hvorfor der ikke kan lægges vægt på handelspriser anvendt i de tidligere afgørelser, samt hvorfor ejen­domme i modstrid med sagens faktiske forhold ansættes inklusive vær­dien af byggemodning. De konstaterede mangler angår selve grundlaget for afgørelserne og er uomtvisteligt væsentlige for det skøn der kan udøves vedrørende sagsøgers ejendomme. På baggrund af anvendelsen af et sammenligningsgrundlag, som efter SKM2005.63.HR og SKM2021.626.BR er uanvendeligt, og på baggrund af en manglende begrundelse for ovenstående anførte indsigelser skal det af Landsskatteretten udøvede skøn også på dette grundlag tilside­sættes, og afgørelserne hjemvises til fornyet behandling under korrekt og fuldstændig sagsoplysning, herunder i overensstemmelse med de faktiske forhold omkring den ikke foretagne byggemodning. ..." Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "... 3. ANBRINGENDER Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn vedrørende ejendommenes grundværdi og omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019. En ejer kan alene få tilsidesat en ejendomsvurdering, såfremt ejeren fø­rer et sikkert bevis for, at skønnet hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, som er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller hvis vær­diansættelsen er åbenbart urimelig, jf. f.eks. UfR 2016.191 H og senest SKM2026.194.ØLR . Det påhviler derfor H1 at føre et sikkert bevis for, at vurde­ringsskønnet kan tilsidesættes, men denne bevisbyrde er ikke løftet. H1 har heller ikke godtgjort, at de indbragte afgørelser ikke lever op til de forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning, herunder officialprincippet og begrundelsespligten. Der er således hel­ler ikke af den grund anledning til at hjemvise sagerne til fornyet be­handling. 3.1 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte grundværdierne pr. 1. oktober 2019 3.1.1 Skønnene er korrekte og foretaget i overensstemmelse med vurderingsloven Landsskatterettens skøn er korrekte og foretaget i overensstemmelse med dagældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer (herefter "vurderingsloven"), og in­den for de rammer, som tilkommer vurderingsmyndighederne. Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, skal der foretages en omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i vurderingsloven. Disse omvurderinger foretages efter reglerne i samme lov. De omtvistede ejendomme opstod ved udstykning som nye ejen­domme, og omvurderingerne af ejendommene skete derfor i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7, jf. bilag A, s. 2. Der er enighed om, at ejendommene skulle omvurderes pr. 1. oktober 2019. Ved ansættelsen af de omtvistede ejendommes grundværdi pr. 1. okto­ber 2019 tog Landsskatteretten udgangspunkt i ejendommenes tilstand på vurderingstidspunktet, jf. vurderingsloven § 3, stk. 4. Landsskatte­retten foretog samtidig vurderingen ud fra prisforholdene pr. 1. oktober 2012, jf. ejendomsvurderingsloven § 88, stk. 4. Skønnene over grundværdien pr. 1. oktober 2019 er foretaget på grundlag af de omtvistede ejendommes værdi i handel og vandel, såfremt kø­besummen skulle erlægges kontant, jf. vurderingslovens § 6, 1. pkt., til et beløb, som de efter gældende handelspriser må antages at kunne op­nås for de omtvistede ejendomme ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, og under forudsætning af, at grundene skal vurderes i ubebygget stand. Der tages i den forbindelse hensyn til ejen­dommenes form og størrelse, til udstyknings- og omlægningsmuligheder samt beskaffenhed og beliggenhed, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og § 16. Bestemmende for handelsværdien er således den retlige anvendelses-og udnyttelsesmulighed samt prisniveauet på ejendomsmarkedet på vurderingstidspunktet (2012-prisniveau), jf. ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3. 3.1.2 Sammenligningsgrundlaget Ved sine skønsmæssige ansættelser af de omtvistede ejendommes grundværdier inddrog Landsskatteretten 17 frie salg af ubebyggede parcelhusgrunde (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 4-5 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 4). Disse var beliggende i grundværdiområdet (red. …grundværdiområde 2 udeladt) ca. 500 meter fra de omtvistede ejendomme, da der ikke var regi­streret frie salg af ubebyggede parcelhusgrunde i perioden (red. …dato 5 udeladt) - (red. …dato 6 udeladt) i de omtvistede ejendommes grundværdiområde, (red. …grundværdiområde 1 udeladt). Referenceejendommene havde en gennemsnitlig han­delspris på 1.381.840 kr. (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 23, afsnit 4 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, afsnit 5). Referencesalgene var således udvalgt ud fra deres sammenlignelighed med de omtvistede ejendomme både for så vidt angår beliggenhed, og deres retlige anvendelsesmuligheder i kraft af, at de også var udlagt til boligformål med lav bebyggelse (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 23, afsnit 5-6 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, afsnit 6-7). Lige­ledes var ejendommene ubebyggede ligesom de omtvistede ejen­domme, og referenceejendommene var primært handlet i (red. …dato 26 udeladt), hvorfor de var retvisende for prisniveauet pr. 1. oktober 2012, jf. ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 4. I forbindelse med skønsudøvelsen tog Landsskatteretten imidlertid også hensyn til en række forhold, hvormed de omtvistede ejendomme afveg fra referencesalgene. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at de omtvistede ejendomme var større end referencesalgene, her­under at enkeltparceller ofte har en højere omsættelighed end storpar­celler, og at otte af referenceejendommene var solgt inklusive omkost­ninger til byggemodning (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 23, afsnit 7 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, andensidste afsnit). På den baggrund skønnede Landsskatteretten en kvadratmeterpris på 1.348 kr. for hver af de to omtvistede ejendomme. Idet der er taget behørigt hensyn til forskellene mellem de omtvistede ejendomme og referencesalgene, har Landsskatteretten ikke begået fejl ved skønsudøvelsen, jf. herved også UfR 2000.1071 H, UfR 2009.749 H og SKM2011.776.VLR . Det afgørende for, hvorvidt Landsskatterettens skøn kan tilsidesættes, er som nævnt, om det udøvede skøn er sket på et fejlagtigt grundlag el­ler har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Deri ligger naturligvis også, om det er godtgjort, at skønnet klart ikke udtrykker en retvisende værdi - som vel at mærke falder klart udenfor den skønsmargin, der til­kommer myndighederne. Det er der som sagt ikke ført bevis for. 3.1.3 Øvrige momenter i skønnet Landsskatteretten har i overensstemmelse med vurderingslovens principper lagt vægt på de omtvistede ejendommes retlige anvendelsesmuligheder i ubebygget stand, jf. vurderingslovens § 13, jf. § 16, idet der i medfør af (red. …lokalplan 1 udeladt) må opføres tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 på begge de omtvistede ejendomme (sa­gen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 22, afsnit 6 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 23, femtesidste afsnit). Herudover har Landsskatteretten ved sine skønsudøvelser også gjort brug af det vurderingstekniske hjælpemiddel, byggeretsværdiprincippet, som er almindeligt anerkendt ved domstolene, jf. UfR 2005.1164 H. Landsskatteretten har i den forbindelse beregnet hver omtvistet ejen­doms antal byggeretter ud fra dens respektive bebyggelsesprocent og grundstørrelse. Landsskatteretten lagde således i sin skønsmæssige ansættelse af grundværdierne vægt på, at Matrikel (red. ...b) har seks byggeretter, og at Matrikel (red. ...æ) har 13 byggeretter (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 22, afsnit 8 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 23, tredjesidste afsnit). Endelig har Landsskatteretten til brug for skønsudøvelsen lagt vægt på de omtvistede ejendommes beliggenhed og størrelse. Alle forholdene er relevante og velbegrundede og er da også forhold, som normalvis ind­går i vurderingsmyndighedernes skøn over grundværdien. H1 har ikke påvist, at vurderingsmyndighederne har ladet usaglige el­ler forkerte hensyn indgå i vurderingen, jf. også nærmere nedenfor. Der er derfor intet grundlag for at tilsidesætte afgørelserne. 3.1.4 H1’ indsigelser H1 har gjort en række forhold gældende til støtte for, at Landsskatterettens skøn skal tilsidesættes. Disse indsigelser vedrører overordnet (1) Landsskatterettens afgørelser ang. moderejendommene; (2) øvrige ejendommes vurderinger; (3) anvendelsen af byggeretsværdi-princippet; og (4) de omtvistede ejendommes byggemodning. De rejste indsigelser, der behandles nedenfor i afsnit 3.1.4.1 - 3.1.4.4, fø­rer hverken hver for sig eller samlet til, at H1 har løftet sin bevisbyrde for, at det udøvede skøn er mangelfuldt, forkert eller åben­bart urimeligt. 3.1.4.1 Moderejendommenes afgørelser Landsskatteretten tog højde for moderejendommenes afgørelser I stævningerne var H1’ bærende synspunkt, at sagen skulle hjemvises fordi Landsskatteretten havde truffet mellemliggende afgø­relser vedr. moderejendommenes grundværdi, da Vurderingsstyrelsen ikke havde mulighed for at inddrage forholdene i sine vurderinger af Matrikel (red. ...b) og Matrikel (red. ...æ) (sagen ang. Matrikel (red. ...b), stævningen, s. 8, afsnit 1-3, og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), stævningen, s. 8, afsnit 3-5). Det er der ikke grundlag for. At der tilgår yderligere oplysninger, efter der er truffet afgørelse, indebærer ikke, at rekursmyndighedens afgørelse skal hjemvises. Som det er sædvanlig forvaltningsretlig praksis, indebærer tilgangen af nye oplysninger blot, at disse inddrages som led i rekursmyndighedens beslutningsgrundlag. Dette følger da også af fast Højesteretspraksis, jf. f.eks. UfR 2020.867 H og UfR 2002.752 H. Under forudsætning af, at de nye oplysninger i øvrigt er relevante og kan have betydning for resultatet af skønnet, er det afgørende, om rekursmyndigheden har forholdt sig til disse oplysninger. I nærværende sag indgik oplysningerne i det sagsmateriale, som Landsskatteretten havde til rådighed, og de har derved indgået som led i Landsskatteret­tens afgørelse. H1 har i sine stævninger blot anført, at forholdene fra Landsskatterettens afgørelser angående moderejendommene ikke " har været behandlet fyldestgørende " i Landsskatterettens afgørelser for Matri­kel (red. ...b) og Matrikel (red. ...æ). Dette bestrides. H1 har intet fremlagt, der understøtter dette anbringende. Tværtimod fremgår det af nedenstående, at anbringendet er forkert. H1 har derfor ikke påvist, at skønnene er foretaget på et mangelfuldt eller forkert grundlag eller ført til et åbenbart urimeligt re­sultat, jf. UfR 2016.191 H, jf. i øvrigt nærmere nedenfor. Moderejendommenes handelspriser kan ikke tillægges betydning H1 gør gældende, at ejendommenes "egne handelspriser" udgør den mest retvisende dokumentation for ejendommenes værdi i handel og vandel (replik ang. Matrikel (red. ...b), s. 4, pkt. 2.3.1 og replik ang. Matrikel (red. ...æ), s. 4, pkt. 2.3.1). Dette bestrides. For det første fremgår det af retspraksis, at en enkeltstående handelspris, inkl. ejendommens egen , ikke udgør et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skøn, jf. f.eks. SKM2026.194.ØLR , SKM2024.536.BR og SKM2025.204.BR . H1’ anbringende hviler således på en forkert præmis. For det andet er de af H1 påberåbte handelspriser modere­jendommenes handelspriser - og ikke handelspriser for de i nærvæ­rende sager omtvistede ejendomme. De nyopståede ejendomme har al­drig været solgt som selvstændige ejendomme. Endelig er moderejendommenes påberåbte handelspriser end ikke retvisende i forhold til moderejendommenes egen værdi. De kan derfor ingenlunde være relevante for de nyopståede ejendommes værdi, jf. straks nedenfor. Matrikel (red. ...b)’s moderejendoms (red. …dato 27 udeladt)-handelspris kunne ikke anvendes ved moderejendommens egen vurdering, fordi - som Landsskatteretten også anfører - Matrikel (red. ...g) først blev selvstændigt udstykket den (red. …dato 24 udeladt), og lokalplanen trådte først i kraft den (red. …dato 25 udeladt) (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 33, afsnit 4). Landsskatteretten var i den forbindelse opmærksom på, at købsaftalen forudsatte en lokalplan (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 4, tredjesidste afsnit). Moderejen­dommens (red. …dato 27 udeladt)-handelspris kan ikke tillægges vægt fsva. Matrikel (red. ...b), da handelsprisen ikke engang kunne anvendes til ansættelsen af moderejendommens egen grundværdi. For så vidt angår salgene af begge moderejendomme i (red. …dato 28 udeladt), så skete salgene mellem interesseforbundne parter, idet MM var registreret som ejer af både køber (H1) og sælger (G1) af moderejendommene (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 4, afsnit 3-4 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 7, afsnit 6-7). H1 gør gældende, at moderejendommenes handelspriser skal lægges til grund ved værdiansættelsen af de nyopståede ejen­domme. H1 gør i den forbindelse gældende, at det ikke kan " tillægges vægt, at et salg sker koncerninternt, idet disse skal ske til mar­kedspris jf. ligningslovens § 2 " (processkrift 1, s. 9, andensidste afsnit). Dette er en non sequitur . Bare fordi loven foreskriver, at skattepligtige ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst skal anvende markedspriser, kan man ikke ud­lede, at disse konkrete handler er sket til markedsprisen. Hvordan H1 selv har skullet opgøre deres skattepligtige indkomst fra handlen, afhænger ikke af den faktiske handelspris og påvirker i endnu mindre grad, om salgene til denne sags formål kan anses for markedskonforme. Af samme grund anvender vurderingsmyndighederne ikke salg mellem interesseforbundne parter ifm. udsondringen af sammenligningsgrundlaget. Moderejendommene er ikke sammenlignelige med de omtvistede ejendomme Moderejendommene er som nævnt ovenfor ikke sammenlignelige med de omtvistede ejendomme, hvorfor moderejendommenes handelspriser i øvrigt ikke kan bruges til ansættelsen af de omtvistede ejendommes grundværdi. Af samme årsag er der ikke belæg for H1’ an­bringende om, at de nyopståede ejendomme bør overtage moderejen­dommenes grundværdi pr. kvadratmeter. I denne sag er der notorisk forskel på de omtvistede ejendomme, som kan anvendes til tæt-lav be­byggelse, og moderejendommene, som er storparceller med flere for­skelligartede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, jf. (red. …lokalplan 1 udeladt) (sa­gen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 5 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 4). Begge omtvistede ejendomme er omfattede af (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 22, afsnit 6 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bi­lag 1, s. 23, femtesidste afsnit), som må anvendes til tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 5, s. 11, tredjesidste afsnit og s. 26, femtesidste afsnit). Matrikel (red. ...b)’s moderejendom omfatter udover (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), delområder (red. …delområde 2 udeladt), (red. …delområde 3 udeladt) og (red. …delområde 4 udeladt) (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 22, sidste af­snit). Matrikel (red. ...æ)’s moderejendom omfatter udover (red. …lokalplan delområde 1 udeladt), delområder (red. …delområde 5 udeladt) og (red. …delområde 4 udeladt) (sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 4, afsnit 3). Delområde (red. …delområde 2 udeladt), (red. …delområde 3 udeladt) og (red. …delområde 5 udeladt) må anvendes til åben-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30 (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 5, s. 11, femtesidste og fjerdesidste afsnit). Delområde (red. …delområde 4 udeladt) må anvendes til " urbane friarealer " og vejarealer (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 5, s. 12, første afsnit). De omtvistede ejendommes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder adskiller sig altså klart fra deres respektive moderejendomme, som er udlagt til en pluralitet af udnyttelses- og anvendelsesmuligheder. Det følger imidlertid af fast retspraksis, at en ejendoms grundværdi skal ansættes på baggrund af ejendomme med sammenlignelige anvendelsesmuligheder, jf. UfR 2009.749 H og SKM2011.776.VLR . Der er derfor hel­ler ikke belæg for anbringendet om, at en nyopstået ejendom skal over­tage moderejendommens kvadratmeterpris, jf. SKM2025.422.BR . Det er derfor også naturligt og korrekt, når Landsskatteretten ikke har tillagt omvurderingen for moderejendommene vægt, da de ikke er sammenlignelige med de omtvistede ejendomme, jf. også Vurderingsstyrel­sens udtalelse af 23. april 2024, som citeret af Landsskatteretten (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 18-19 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 19-20). Af samme grund kan den af H1 påberåbte retspraksis hel­ler ikke føre til et andet resultat (sagen ang. Matrikel (red. ...b), replik, s. 9, pkt. 2.3.60-61 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, s. 7, pkt. 2.3.40- 41). Afgørelserne, SKM2017.134.BR , SKM2021.626.BR og SKM2019.227.BR , omhandler alle en situation, hvor skattemyndighedernes vurdering af­viger betydeligt fra en skønsmands vurdering af samme ejendom. Alle­rede derfor er de uden betydning for bedømmelsen af nærværende sag, hvor der jo er tale om forskellige ejendomme - moderejendommene og de omtvistede ejendomme. Endelig bemærkes, at grundværdiansættelser helt generelt tager ud­gangspunkt i andre ejendommes handelspriser - ikke deres vurderinger , jf. vurderingslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., jf. vurderingslovens § 39, stk. 3. Vurderingsmyndighederne er ikke bundet af, hvordan øvrige ejen­domme er vurderet. Det fremgår hverken af praksis eller vurderingslo­ven, at vurderingsmyndighederne er forpligtet til at følge tidligere vur­deringer. Dette understøttes ligeledes af vurderingslovens § 13, jf. § 16, hvoraf det følger, at grundværdien ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejen­dom. Det er således forkert, når H1 har fremlagt en række andre ejendommes vurderinger med anbringende om, at de omtvistede ejendommes vurderinger skal baseres herpå. Dette gælder både mode­rejendommenes vurderinger og de øvrige påberåbte ejendomme, jf. af­snit 3.1.4.2. Moderejendommene har ikke skabt en ny områdepris Der er ved moderejendommenes vurderinger blevet fastsat en kvadratmeterpris på hhv. 192 kr. og 291 kr. Dette bruger H1 som et argument for, at den højere kvadratmeterpris for de nyopståede ejendomme er forkert. H1 mener, at Landsskatteretten med sine afgørelser for moderejendommene " underkender den fastsatte områ­depris på 870 kr. pr m 2 og i stedet ansætter " nye områdepriser, der dermed også bør være gældende for de nyopståede ejendomme (sagen ang. Ma­trikel (red. ...b), replik, s. 10, pkt. 2.3.74 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, s. 8, pkt. 2.3.53). Argumentet er dog selvmodsigende og et forsøg på at tillægge afgørelserne en betydning ud over de konkrete grundværdiansættelser. Selv hvis Landsskatteretten ved sine afgørelser for moderejendommene havde fastsat en ny områdepris, giver argumentet ikke mening, da begge moderejendomme udelukkende er placeret i samme grundværdi­område. Alligevel - som H1 pointerer - fastsatte Lands­skatteretten i de to afgørelser for moderejendommene to forskellige kvadratmeterpriser. Der kan dermed nødvendigvis ikke være tale om, at Landsskatteretten fastsatte en ny områdepris for selve grundværdiom­rådet ved sine afgørelser. I stedet er der blot tale om konkrete grund­værdiansættelser af konkrete ejendomme, hvilket også kan læses af af­gørelserne (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 35, afsnit 3, og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 5, s. 30, afsnit 3). Landsskatterettens afgørelser for moderejendommene er derfor ikke bestemmende for de omtvistede ejendommes grundværdi. 3.1.4.2 De påberåbte ejendomshandler er ikke sammenlignelige med de omtvistede ejendomme H1 gør gældende, at Landsskatteretten ved sit skøn over grundværdiansættelserne ikke tilstrækkeligt har taget højde for salgene af Y30-vej og Y28-vej (sagen ang. Matrikel (red. ...b), replik, pkt. 2.3.5-8, 2.3.48, 2.3.51 og 2.3.69 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, pkt. 2.3.5-8, 2.3.30, 2.3.35 og 2.3.49). Som anført kræver en tilsidesættelse af Landsskatterettens skøn, at H1 fører et sikkert bevis for, at skønnet hviler på et forkert el­ler mangelfuldt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Skønnet kan ikke tilsidesættes, blot fordi man er uenig i den betydning, som myndighederne har tillagt en given referenceejendom. Sagsøgeren må bevise, at myndighederne har begået fejl i skønnet. Det er ikke sket, blot fordi handelspriserne for Y30-vej og Y28-vej afviger derfra, jf. SKM2026.194.ØLR . Uanset dette er de påberåbte ejendomme ikke sammenlignelige med de omtvistede ejendomme. Y30-vej og Y28-vej, som var inddraget i vurderingsmyndighedernes skøn over prisniveauet for moderejendommene i 2018, har grundarealer på henholdsvis (red. …grundareal 4 udeladt) og (red. …grundareal 5 udeladt), og de er dermed 5-13 gange så store som Matrikel (red. ...b) og 2-6 gange så store som Matrikel (red. ...æ) (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 6, afsnit 4 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 5, s. 5, sidste afsnit). Dette har selvsagt betydning for anvendelses- og udnyttelsesmulighederne på ejendommene, ligesom tilfældet også var for moderejen­dommene. Ydermere var Y30-vej - ligesom moderejendommene og ulig de omtvistede ejendomme - opdelt i fire delområder hver udlagt til forskellige anvendelsesmuligheder inklusive tæt-lav bebyggelse, beboerhus, småbørnslegeplads, parkering, fælles friareal, beplantningsbælter og terrasser (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 6, afsnit 5). Y28-vej var på handelstidspunktet en åben mark (sagen ang. Ma­trikel (red. ...b), bilag 6, s. 7, afsnit 1). De påberåbte ejendomme er således ikke relevante for grundværdiansættelsen af de omtvistede ejendomme. Det er skatteyderen, som må påvise, at vurderingsmyndighederne har undladt at inddrage eventuelle relevante ejendomssalg, og samtidigt bevise, at den manglende inddragelse af sådanne salg ville have påvir­ket vurderingsmyndighedernes skøn i så væsentlig grad, at en opret­holdelse af afgørelserne ville være åbenbart urimelig. Dette er ikke sket. Skønnet kan ikke anses for at være foretaget på et forkert grundlag blot fordi, der altid vil være yderligere ejendomme, der kunne have været sammenlignet med, jf. f.eks. SKM2026.194.ØLR og SKM2025.420.BR . Denne pointe er yderligere bestyrket ved, at det empiriske sammenlig­ningsgrundlag udgjort af 17 ejendomme selvfølgelig er mere robust end sammenligningsgrundlaget udgjort af to handelspriser. Dertil kommer, at de 17 referenceejendomme alle var handlet i (red. …dato 29 udeladt) (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 7, andensidste afsnit og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 7, fjerdesidste afsnit), hvorimod de af H1 påberåbte ejendomme først er handlet i (red. …dato 28 udeladt) og (red. …dato 30 udeladt) (sa­gen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 6). Eftersom vurderingen skal fastsæt­tes i prisniveauet pr. 1. oktober 2012, er der i endnu mindre grad grund til at anse de to handelspriser påberåbt af H1 som grund til at tilsidesætte Landsskatterettens skøn. H1 har herudover anført, at skønsgrundlaget må hvile på et forkert eller mangelfuldt grundlag, da nærværende ejendommes kvadratmeterpriser afviger fra grundværdiansættelsen af Y27-vej, Y2-postnr. Y3-by (sagen ang. Matrikel (red. ...b), replik, s. 9, pkt. 2.3.65-66 og 68 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, s. 7, pkt. 2.3.45-46 og 48). Der­udover sammenligner H1 hver af de omtvistede ejendom­mes kvadratmeterpris med den andens moderejendoms handelspris og grundværdiansættelse (sagen ang. Matrikel (red. ...b), replik, s. 9, pkt. 2.3.64-67 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, s. 7, pkt. 2.3.44- 47). Disse anbringender er uden relevans. Som anført, tager grundværdiansættelser udgangspunkt i andre ejendommes handelspriser - ikke deres vurderinger , jf. afsnit 3.1.4.1 ovenfor. Ydermere i forhold til den anden moderejendoms handelspris , er hver omtvistet ejendom lige så usammenlignelig med den andens moderejendom, som den er med sin egen moderejendom. 3.1.4.3 Byggeretsprincippet er anvendt korrekt H1 har under skriftvekslingen fremsat en række anbrin­gender, der sammenfattende kan opsummeres af sætningen: " Da der foreligger faktiske handelspriser for ejendommen og sammenlignelige ejendomme, er der imidlertid ikke grundlag for at se bort fra de fak­tiske handelspriser og udøve et selvstændigt skøn over grundværdien ba­seret udelukkende på byggeretsværdiprincippet ved omvurderingen pr. 1. oktober 2019. " (replik ang. Matrikel (red. ...æ), s. 5, pkt. 2.3.11) (se ligele­des replik ang. Matrikel (red. ...b), s. 5, pkt. 2.3.9, hvor argumentet er lettere ændret) Det er ikke korrekt. Landsskatteretten anvendte ganske rigtigt byggeretsværdiprincippet ved ansættelsen af grundværdierne for de to ejendomme (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 22, sjettesidste-tredjesidste afsnit og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 23, fjerdesidste-sidste afsnit). Landsskatteretten så dog ikke bort fra faktiske handelspriser eller udøvede et selvstændigt skøn "udelukkende" baseret på byggeretsprincippet. I begge afgørelser inddrog Landsskatteretten handelspriserne fra 17 sammenlignelige ejendomme i skønsudøvelsen (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 23, afsnit 3 ff. og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, afsnit 4 ff.). Yder­mere forholdt Landsskatteretten sig i begge afgørelser til de - ifølge H1 - sammenlignelige ejendomme, som også til dels er frem­hævet under retssagen, men fandt, at disse ejendomme ikke var sam­menlignelige (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 22, tredjesidste afsnit ff. og s. 23, afsnit 1-2 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, afsnit 1-3. H1 henviser selv til retspraksis, bl.a. SKM2005.63.HR , som fastslår, at vurderingsmyndighederne kan basere sit skøn på byggerets­princippet (sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, s. 5, pkt. 2.3.10). H1 gør yderligere gældende, at skønnets grundlag er fejl­behæftet, eftersom Landsskatteretten ikke har begrundet " hvorfor arealet udlagt til vejadgang ikke reducerer det beregningstekniske areal i modstrid med Højesterets fastlæggelse heraf i SKM.2005.63.HR " (processkrift 1, s. 7, afsnit 3. Dette bestrides. Som det også fremgår af citatet fremhævet af H1, er det kun beregningsgrundlaget ift. arealværdien , som skal fratrækkes vejarea­ler mv. Ved ansættelsen af antallet af byggeretter tages der ikke højde for, om arealet er udlagt til veje eller lign., jf. også bygningsreglementet 2018 § 454, stk. 1, 2. pkt. Ved Landsskatterettens afgørelser for moderejendommene blev antallet af byggeretter derfor også ansat på samme måde (se for eksempel sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 36-37). Landsskatteretten har derfor anvendt byggeretsværdiprincippet kor­rekt. Ydermere gør H1 gældende, at eftersom de to omtvistede matrikler nu er udstykket til færre byggeretter, end hvad Landsskatte­retten ansatte, overstiger de ansatte byggeretter, " hvad der retligt kunne opføres i henhold til lokalplanen " (processkrift 1, s. 7, andensidste afsnit). Dette er ikke korrekt. Det er to forskellige forhold, hvad lokalplanen bebyggelsesmæssigt maksimalt tillader på den ene side, og hvad der fak­tisk er bygget på den anden side. Det er kun den retligt tilladte bebyg­gelse, som afgør antallet af byggeretter, jf. SKM2026.194.ØLR og SKM2014.851.BR . Det er således underordnet for grundværdiansættel­sen, som baserer sig på grundens værdi i ubebygget stand, om bebyggelsesmulighederne rent faktisk udnyttes. Endeligt gør H1 gældende, at Landsskatteretten i sine af­gørelser for de omtvistede ejendomme tog udgangspunkt i 19 byggeret­ter, men at det korrekte antal er 16 (processkrift 3, s. 9, pkt. 4). Dette bestrides. For det første henviser H1 til illustrationsskitsen i bilag 2A i lokalplanen til støtte for sit anbringende (processkrift 3, s. 9, femtesid-ste afsnit). Det fremgår imidlertid eksplicit af lokalplanen, at illustrationsskitsen blot er til "inspiration" og "derfor ikke bindende" (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 5, s. 4, fjerdesidste afsnit). Illustrationsskitsen kan således ikke lægges til grund for beregningen af det korrekte antal byggeretter på de omtvistede ejendomme. For det andet påberåber H1 sig Landsskatterettens afgørel­ser for moderejendommene med henvisning til, at Landsskatteretten ansatte (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) med i alt 16 byggeretter (processkrift 3, s. 9, tred­jesidste afsnit). I afgørelsen for Matrikel (red. ...i) (Matrikel (red. ...æ)’s moderejen­dom) skønnede Landsskatteretten imidlertid fejlagtigt, at det af delområde (red. …lokalplan delområde 1 udeladt) omfattede areal var 2.680 m2 (sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 5, s. 31, sidste afsnit). Det fremgår imidlertid af både Vurderingsstyrelsens og Landsskatterettens afgørelser for Matrikel (red. ...æ), at det korrekte areal er 3.515 m2 (sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 23, tredjesidste afsnit og bilag A). Eftersom en gennemsnitlig boligstørrelse udgør 100-110 m2, er Landsskatterettens beregning af 13 byggeretter således korrekt og i hvert fald inden for rammerne af det skøn, der tilkommer vurderingsmyndighederne. 3.1.4.4 Byggemodning Derudover påstår H1, at der er enighed om, at de nyopståede ejendomme ikke var byggemodnede på omvurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2019, og at ejendommene derfor skulle have været vurde­ret som råjord (processkrift 1, s. 12, afsnit 1-2). Dette er ikke korrekt. De nyopståede ejendomme var byggemodnede på tidspunktet for omvurderingen pr. 1. oktober 2019. Dette fremgår tydeligt af Vurderingsstyrelsens udtalelser i forbindelse med sagsbehandlingen ved Lands­skatteretten (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 18, sidste afsnit og sa­gen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 6, sidste afsnit og s. 7, afsnit 5). For det første viser Landsskatterettens begrundelse, at de nyopståede ejendomme netop var byggemodnede, selvom dette ikke var helt tilendebragt (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 23, afsnit 7 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, andensidste afsnit). Det ændrer ikke ved, at der faktisk var byggemodnet. Byggemodningen fremstår også tydeligt ved sammenligning af ortofotos af de to omtvistede matrikler fra hen­holdsvis foråret 2018 og foråret 2019 (bilag D). For det andet viser dette, at Landsskatteretten i sit skøn tog højde for niveauet af byggemodningen, og at skønnet derfor ikke hviler på et for­kert eller mangelfuldt grundlag. H1’ anbringende om, at der ikke er "fremlagt dokumenta­tion for afholdte omkostninger til byggemodning" (f.eks. processkrift 3, s. 9, afsnit 4) er uden relevans. Som allerede anført påhviler det H1 at godtgøre, at Landsskatterettens skøn hviler på et forkert el­ler mangelfuldt grundlag, som er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at værdiansættelsen er åbenbart urimelig, jf. f.eks. UfR 2016.191 H. Ydermere er byggemodningsomkostningerne afholdt af H1, hvorfor det uanset udgangspunktet omkring bevisbyrden, så meget desto mere påligger H1 at fremlægge dokumentation for, at de omtvistede ejendomme ikke var byggemodnede. Dette har H1 ikke gjort. 3.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de omberegnede grundværdier pr. 1. oktober 2019 Det påhviler H1 at føre sikkert bevis for, at den omberegnede grundværdi kan tilsidesættes, fordi skønnet hviler på et forkert grundlag, og dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. 3.2.1 Skønnene er korrekte og foretaget i overensstemmelse med vurderingsloven Eftersom de omtvistede ejendomme opstod ved udstykning, har Landsskatteretten foretaget en omberegning af deres grundværdi efter vurde­ringslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., jf. SKM2017.286 HR. Der er enighed om, at der var hjemmel til omberegningen af grundværdien. Af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, fremgår følgende: " Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foreta­ges ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det ni­veau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den af­giftspligtige grundværdi . Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt § 7, stk. 2, omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vur­deringer af omliggende ejendomme af den pågældende art det seneste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi ." (min understregning af 2. pkt.) Ved omberegningen skal der ifølge dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., tages hensyn til de anvendelses- og planforhold, der gæl­der den nye ejendom, jf. herved også bemærkningerne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger til § 2, nr. 8 i lovforslag nr. 39 fremsat den 23. oktober 2002), hvor der er anført følgende: " Princippet for disse vurderinger er, at vurderingsmyndigheden i forbin­delse med den almindelige vurdering eller en omvurdering af den nye ejendom skal foretage en yderligere ansættelse af grundværdien af den nye ejendom. Denne ansættelse foretages, ligesom den almindelige vurdering eller om­vurderingen, under hensyn til de for den nye ejendom gældende anven­delses- og planforhold . " (min understregning) Det fremgår videre af forarbejderne (sammesteds) om vurderingen: " Har den nye ejendom hidtil været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen i det niveau, der gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftsplig­tige grundværdi . Det vil sige det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anven­delses- og planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejendom ." (min understregning) Landsskatteretten foretog således omberegningen af de omtvistede ejendommes grundværdier i overensstemmelse med principperne i vurderingslovens § 33, stk. 18, ved at ansætte deres omberegnede grundværdier efter niveauet i 2018 (basisåret). Landsskatteretten ansatte de omberegnede grundværdier under anvendelse af byggeretsværdiprincippet med en bebyggelsesprocent på 40 og en områdepris på 870 kr., svarende til områdeprisen i grundværdiom­rådet i basisåret 2018 (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 24, afsnit 5 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 25, femtesidste afsnit). Idet de omtvistede ejendomme er udlagt til tæt-lav bebyggelse, er deres omberegnede grundværdier korrekt ansat efter byggeretsværdiprincippet, ligesom den af Landsskatteretten anvendte bebyggelsesprocent på 40 er korrekt, og den anvendte områdepris på 870 kr. er korrekt. Lands­skatteretten nåede således også rigtigt frem til, at Matrikel (red. ...b) har seks byggeretter, og at Matrikel (red. ...æ) har 13 byggeretter (sagen ang. Ma­trikel (red. ...b), bilag 1, s. 24, tredjesidste afsnit og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 25, tredjesidste afsnit). Henset til at Matrikel (red. ...æ)’s areal overstiger 3.000 m2, gav Landsskatteretten også korrekt nedslag for manglende udstykningsomkostninger med 12,5 % (sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 25, andensidste afsnit). Da H1 ikke har ført et sikkert bevis for, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt re­sultat, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten ansatte omberegnede grundværdi, jf. UfR 2016.191 H. 3.2.2 H1’ indsigelser Ligesom det var tilfældet med ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2019, gør H1 tilsvarende gældende fsva. den omberegnede grundværdi i 2019, at da Landsskatteretten med sine afgørelser af 13. december 2023 for moderejendommene har foretaget en ændring af både grundværdierne og de omberegnede grundværdier, er der sket en ændring af vurderingsniveauet i 2018, som ubestridt er de omtvistede ejendommes basisår. H1 er af den opfattelse, at afgørel­serne vedr. moderejendommene har en indvirkning på de omtvistede ejendommes omberegnede grundværdier, som Vurderingsstyrelsen ikke kunne have inddraget i sine vurderinger (sagen ang. Matrikel (red. ...b), stævningen, s. 8, sidste afsnit og s. 9, første afsnit og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), s. 9, afsnit 3). Det bemærkes indledningsvist, at det ikke er Vurderingsstyrelsens afgørelser, som er til prøvelse. Det er derimod Landsskatterettens afgørelser af 5. december 2024. At Vurderingsstyrelsen ikke har inddraget de senere tilkomne ændringer i moderejendommenes grundværdiansættelser, er derfor uden betydning. Det afgørende er, om Landsskatterettens afgørelser af 5. december 2024 for de omberegnede grundværdier kan tilsidesættes. De ovenfor anførte bemærkninger vedr. rekursmyndighedens muligheder for at inddrage nye oplysninger og eventuelt reparere på mangler i underinstansens af­gørelser gør sig tilsvarende gældende her. Det bestrides, at Landsskatterettens afgørelser vedrørende moderejendommene har medført et ændret vurderingsniveau i 2018, som er de omtvistede ejendommes basisår. For det første blev moderejendomme­nes omberegnede grundværdier ansat med 2017 som basisår (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 6, s. 36, afsnit 4 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bi­lag 5, s. 31, afsnit 5), hvorfor afgørelserne således ikke har relevans for 2018. For det andet kan de to Landsskatteretsafgørelser vedrørende mo­derejendommene ikke anses for at have ændret "vurderingsniveauet" eller områdeprisen, da disse baserer sig på langt større empirisk grund­lag (bilag B-C). Landsskatteretten har i sine afgørelser for de omtvistede ejendomme ansat de omberegnede grundværdier i overensstemmelse med vurde­ringslovens § 33, stk. 18, og i øvrigt i overensstemmelse med fast admi­nistrativ praksis. Landsskatteretten har korrekt fastlagt basisåret efter vurderingslovens § 33, stk. 18, og inddraget de relevante forhold vedr. ejendommenes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, som følger af plangrundlaget, samt inddraget hensyn til ejendommenes vurderings­kreds, grundværdiområde, ligesom Landsskatteretten har anvendt det almindeligt anerkendte byggeretsprincip ved ansættelsen af de omberegnede grundværdier (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 24, afsnit 2­9 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 25, afsnit 2-9 og s. 26, afsnit 1-2). H1’ primære anbringende til støtte for at afgørelserne kan tilsidesættes er, at der ikke kan være tale om nye anvendelsesmulighe­der, eftersom de nyopståede ejendomme tidligere udgjorde en del af moderejendommene, og af den årsag er de nyopståede ejendommes omberegnede grundværdier bundet af moderejendommenes vurde­ringsniveau i basisåret 2018, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18 (sagen ang. Matrikel (red. ...b), replik, s. 11, pkt. 2.4.6-7 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), replik, s. 9, pkt. 2.4.5). Det bemærkes også her, at udstykkede ejendomme ikke nødvendigvis arver moderejendommens kvadratmeterpriser. Dette beror - ligesom for selve grundværdiansættelsen, jf. ovenfor - på et konkret skøn over prisniveauet for den nyopståede ejendom, herunder hvilke anvendel­ses- og udnyttelsesmuligheder der gælder for den udstykkede ejendom, jf. SKM2023.464.ØLR . Det er således alene basisåret, som moderejen­dommen ville have haft, hvis vurderet på samme tidspunkt, der arves fra moderejendommen. Dette er ikke korrekt. Som allerede anført har de nyopståede ejendomme andre anvendelsesmuligheder end deres moderejendomme. Det er korrekt, at de nyopståede ejendommes anvendelsesmuligheder også nødvendigvis indgik i moderejendommenes anvendelsesmuligheder. Moderejendommene havde dog yderligere anvendelsesmuligheder i kraft af de andre delom­råder fra lokalplanen, som moderejendommene også omfattede. Der­med var moderejendommenes anvendelsesforhold anderledes. Dette kommer også til udtryk i SKM2023.464.ØLR , hvor landsretten anfører: " Det fremgår af sagen, at anvendelsesmulighederne for den udstykkende ejendom og de udstykkede ejendomme ikke er ens, idet de udstykkede ejendomme udelukkende er udlagt til rækkehusbebyggelse, mens den udstykkende ejendom var udlagt til flere forskellige former for anvendelse . [...] Formålet med indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommu­nal grundskyld var at begrænse stigningen for den enkelte grundejer . Der er hverken i lovens ordlyd eller forarbejder eller i retspraksis i henhold hertil grundlag for at antage, at den beskyttelse mod stigning i beregningsgrundlaget for grundskyld, som indførtes ved loven, kan udstrækkes til, at nye ejendomme efter udstykning , i et tilfælde som det foreliggende, hvor anvendelsesmulighederne er anderledes end moderejendommen, har krav på, at den samlede værdi af de udstykkede ejendomme og den resterende moderejendom, ikke må over­stige værdien af den oprindelige moderejendom ." (mine understregninger). Eftersom anvendelsesmulighederne er forskellige, er de nærværende ejendommes omberegnede grundværdier dermed ikke bundet af den kvadratmeterpris, der fremkommer ved Landsskatterettens ansættelser af de to moderejendommes omberegnede grundværdier. Som det frem­går af sammenligningerne ovenfor, er det igen også fsva. den omberegnede grundværdi naturligt, at de nyopståede ejendomme har andre kvadratmeterpriser end deres moderejendomme. H1 gør gældende, at vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., hvormed omberegningen af grundværdien skal foretages " på samme ni­veau, som gælder for den udstykkede ejendom " i basisåret, medfører, at de nyopståede ejendomme skal have samme kvadratmeterpris som mode­rejendommene (processkrift 1, s. 20, afsnit 4 og generelt pkt. 1.6-1.7). Det er forkert. Moderejendommenes konkrete vurdering i basisåret er uden betydning for den omberegnede grundværdi af de nyopståede ejendomme. Retspraksis efterlader ikke tvivl om, at den omberegnede grundværdi af en ejendom opstået ved udstykning skal beregnes med udgangspunkt i områdeprisen i basisåret, jf. f.eks. SKM2026.189.VLR og Retten i Y31-by’ dom af 23. februar 2026 i sag BS-8122/2023-XXX (ikke offentliggjort). H1 påberåber sig også - men modsætningsvis - SKM2026.189.VLR til støtte for sit anbringende. Der er imidlertid ikke belæg for H1’ fortolkning af dommen. Landsretten anfører, at det er grundværdiområdets niveau (i den sag etagearealprisen), der tages udgangspunkt i - ikke moderejendommens kvadratmeterpris/etagearealpris. 3.3 Officialprincippet, begrundelsespligt og saglig forvaltning I processkrift 1, s. 2-3, pkt. 1.1 og 1.2.1, anfører H1, " at Landsskatterettens afgørelser ikke lever op til de almindelige forvaltningsretlige betingelser herunder officialprincippet, begrundelsespligten og saglig forvalt­ning ". Videre anfører H1, at " Det er det klare udgangspunkt, at myndighederne, ved udøvelsen af skønnet, er underlagt officialprincippet med den følge, at bevisbyrden for at selve grundlaget er lovmæssigt og fuld­stændigt, påhviler Skatteministeriet ." Det er forkert og i entydig modstrid med fast Højesteretspraksis, jf. UfR 2021.3179 H, UfR 2018.1215 H, UfR 2016.191 H, UfR 2009.749 H og TfS 1999, 362. Overordnet gør H1 gældende, at sagsøger ikke er blevet gi­vet "indsigt i grundlaget for afgørelsen", og at Skatteministeriet ikke har dokumenteret grundlaget for skønnet (processkrift 1, s. 2, pkt. 1.2.1). Dette er imidlertid et forsøg - i klar strid med praksis - på at vende bevisbyrden. Eventuel manglende iagttagelse af officialprincippet indebærer ikke, at bevisbyrden for skønnets materielle rigtighed under en domstolsprø­velse vender. Tværtimod må skatteyderen bevise, at afgørelsen lider af sådanne sagsbehandlingsfejl, herunder, at sådanne fejl i givet fald er så væsentlige, at de skal føre til afgørelsens tilsidesættelse. Et sådant bevis har H1 ikke ført, jf. ovenfor. Til støtte for sit anbringende henviser H1 blot til, at Lands­skatteretten ikke har begrundet, hvorfor de nyopståede ejendomme er vurderet anderledes end deres respektive moderejendomme, og hvor­for de er vurderet anderledes end Y27-vej (processkrift 1, s. 3, af­snit 2). Dette er imidlertid ikke korrekt (sagen ang. Matrikel (red. ...b), bilag 1, s. 23, afsnit 1 og sagen ang. Matrikel (red. ...æ), bilag 1, s. 24, afsnit 1). Ydermere, selv hvis det forholdt sig sådan, at det påhvilede Skatteministeriet " at godtgøre, at de ansatte områdepriser ikke overstiger prisen i handel og vandel ved fremlæggelse af handelspriser for tilsvarende ejendomme med samme anvendelse " (processkrift 1, s. 5, afsnit 5), ville Skatteministeriet have løftet sin bevisbyrde ved henvisning til de 17 sammenlignelige handler, som er lagt til grund ved skønsudøvelserne. H1’ anbringende, om at man efter SKM2005.63.HR og SKM2021.626.BR ikke kan sammenligne ejendomme udlagt til hhv. åben-lav og tæt-lav og hhv. med og uden byggemodning (processkrift 1, s. 4 og processkrift 2, s. 2-3), beror på en misforståelse af afgørelsernes præmisser. SKM2005.63.HR angik en skønserklæring foretaget på et mangelfuldt grundlag, og SKM2021.626.BR hvilede på en konkret skøn­serklæring og betydningen af finanskrisen. H1 påberåber sig også UfR 2019.809 H til støtte for sit an­bringende om, at bevisbyrden for afgørelsens oplysning og grundlag påhviler Skatteministeriet (processkrift 3, s. 2-3). Retten fandt, at skattey­der havde godtgjort, at afgørelserne var behæftede med myndighedsfejl, eftersom myndighederne i sagen ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger. Afgørelsen er uden relevans for nærværende sager, som Skatteministeriet både ved den administrative behandling og for byret­ten har oplyst til fulde. Endelig anfører H1, at Landsskatterettens afgørelser ikke lever op til begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24, og at afgø­relserne derfor skal hjemvises til fornyet behandling (processkrift 1, s. 3, afsnit 3-4). Dette bestrides. Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, der meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse. Denne begrundelse skal indeholde henvisninger til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive hovedhensynene bag skønsudøvelsen, jf. forvalt­ningslovens § 24, stk. 1. Ydermere skal begrundelsen om fornødent in­deholde en kort redegørelse for oplysningerne vedrørende sagens fakti­ske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Begge Landsskatterettens afgørelser lever op til disse krav, og H1 har da generelt heller ikke nærmere angivet, hvorledes afgø­relserne skulle lide af begrundelsesmangler. Den eneste undtagelse hertil er, at H1 anfører, at Lands­skatteretten i afgørelsen ang. Matrikel (red. ...æ) ikke har begrundet, hvorfor man har ændret antallet af byggeretter fra 10 til 13 (processkrift 1, s. 7, afsnit 4). Dette er dog ikke korrekt. Landsskatteretten redegjorde for, hvorledes antallet af byggeretter rettelig måtte beregnes til 13 ud fra bebyggelsesprocenten og ejendommens areal (bilag 1 i sagen ang. Matri­kel (red. ...æ), s. 23, tredje- og andensidste afsnit). H1 har derfor ikke godtgjort, at der skulle være noget grundlag for at få afgørelserne tilsidesat. Selv hvis retten måtte finde, at begrundelserne i Landsskatterettens afgørelser samlet set ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, gø­res det gældende, at en eventuel begrundelsesmangel er konkret uvæ­sentlig og således ikke har haft betydning for afgørelsens materielle rig­tighed, lovlighed eller H1’ mulighed for at anfægte afgø­relsen, jf. f.eks. UfR 2000.776 H, UfR 2007.225 H og SKM2012.186.ØLR . H1 har været oplyst om de hovedhensyn, der lå bag udø­velsen af skønnet, og H1 har ikke været begrænset i sin mulighed for at anfægte afgørelsen. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat I nærværende sager har H1 påstået grundværdiansættelserne og de omberegnede grundværdier for ejendommene beliggende Y4-vej, Y2-postnr. Y3-by og Y1-vej, Y2-postnr. Y3-by, henholdsvis matr. (red. ...b) og (red. …æ), hjemvist til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen. Retten bemærker indledningsvis, at det følger af fast praksis, at der i sager, hvor en ejendomsejer anfægter skattemyndighedernes vurdering, skal foreligge et sikkert bevis for, at værdiskønnet er baseret på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og at dette herefter er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at den fastsatte værdi i øvrigt ligger uden for rammerne af det skøn, som tilkommer myndighederne. Det er således H1, der har bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn er baseret på et mangelfuldt eller urigtigt grundlag, der er egnet til at på­virke værdiansættelsen, eller at skønnet er åbenbart urimelig, således sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Grundværdiansættelserne. Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, skal der foretages en omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i vurderingsloven. De i sagen omtvistede ejendomme opstod ved ud­stykning som nye ejendomme. Der er i sagen enighed om, at ejendommene skulle omvurderes pr. 1. oktober 2019. Efter dagældende vurderingslovens § 6, stk. 1, skal vurderingerne foretages på grundlag af den kontante værdi i handel og vandel, ligesom det følger af lovens § 13, stk. 1, at grundværdien er værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Det følger tillige af vurderingslovens § 16, at grundværdien skal ansættes til det beløb, som efter gældende handelspriser må antages at kunne opnås for ejendomme i ubebygget stand ved salg til en efter forholdene økono­misk god anvendelse. H1 har under sagen gjort en række forhold gældende til støtte for, at Landsskatterettens skøn over værdiansættelserne skal tilsidesættes. Retten finder efter en samlet vurdering, at H1 ikke har løftet bevis­byrden for, at Landsskatteretten ved sin fastsættelse af grundværdierne pr. 1. oktober 2019 har undladt at inddrage eventuelle relevante ejendomssalg, lige­som det heller ikke er påvist, at skønnet, herunder inddragelsen af de 17 referenceejendomme, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Trods uenigheden og usikkerheden omkring om­fanget af byggemodning, finder retten efter en samlet vurdering af de fremlagte oplysninger, at Landsskatteretten ved skønnene har taget højde for niveauet af byggemodningen, og at skønnene derfor heller ikke vedrørende dette punkt hviler på et forkert grundlag. Det er fra H1 videre gjort gældende, at Landsskatteretten ikke har taget højde for de mellemlæggende værdiansættelser af moderejendommen. Ef­ter en samlet vurdering, finder retten ikke, at H1 har løftet bevis­byrden herfor. Retten har ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på, at en enkeltstående handelspris, inkl. ejendommens egen, ikke udgør et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes ansættelse eller skøn, samt at moderejendommene ikke fremstår direkte sammenlignelige med de udstykkede omtvistede ejendomme Retten bemærker videre, at H1 ikke under denne sag har foranledi­get bevisførelse i form af forklaringer, fremlagt erklæringer f.eks. via syn og skøn eller på anden måde har fremlagt oplysninger, hvorved det er sandsynlig­gjort, at der i øvrigt er begået fejl ved skønnet, eller at Landsskatteretten i øvrigt har foretaget en forkert vurdering. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Landsskatteretten har benyttet byggeretsværdiprincippet ved ansættelsen af grundværdierne, idet retten bemærker, at Landsskatteretten ved sin skøn ligeledes har anvendt faktiske handelspriser, ligesom Landsskatteretten har forholdt sig til de af H1 fremlagte sammenlignelig ejendommen. Retten finder således, at Landsskatteretten har inddraget de for vurderingerne af grundværdierne relevante forhold, herunder ejendommenes placering og beskaffenhed, karakteren af området, indholdet af lokalplanen, sammenlignelige ejendomme mv. Herefter og da det, der i øvrigt er anført af H1 ikke kan føre til en anden vurdering, finder retten efter en samlet vurdering, at det af H1 anførte, hverken hver for sig eller samlet, godtgøre, at Landsskatterettens skøn over grundværdierne hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, lige­som det heller ikke er godtgjort, at Landsskatterettens skøn i øvrigt har ført til et åbenbart urimeligt resultat Omberegnede grundværdier: Det er i uomtvistet, at den omberegnede grundværdi af ejendommene skal ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., samt at ansættelsen skal med 2018 som basisår. Det følger af bestemmelsen, at værdien af de nye ejendomme ansættes under hensyn til de for ejendommene gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at H1 har løftet bevis­byrden for, at Landsskatteretten ikke foretog omberegning af de omtvistede ejendommes grundværdier i overensstemmelse med principperne i vurderings­loven. Retten har blandt andet lagt vægt på, at Landsskatteretten ansatte de omberegnede grundværdier med basisår i 2018 ved inddragelse af de relevante forhold vedr. ejendommenes anvendelses- og udnyttelsesmuligheder samt de­res plangrundlag, herunder bebyggelsesprocenten og byggeretter. Landsskatte­retten har ligeledes inddraget hensyn til ejendommenes vurderingskreds og grundværdiområde, herunder områdepris, samt ved beregningen anvendt det i praksis almindeligt anerkendte byggeretsværdiprincip. I forhold til det af H1 anførte, at der ikke kan være tale om nye anvendelsesmuligheder vedrørende de nyopståede ejendomme, eftersom ejendommene tidligere udgjorde en del af moderejendommene og derfor er bunde af moderejendommenes vurderingsniveau i basisåret 2018, bemærker retten, at moderejendommene havde yderligere anvendelsesmuligheder end de udstykkede ejendomme. Det bemærkes videre, at der hverken efter bestemmelsens ordlyd, forarbejderne eller seneste retspraksis, herunder SKM2026.189, er grundlag for at fastslå, at kvadratmeterprisen for moderejendomme i basisåret skal anvendes ved omberegningen af grundværdien. Det er herefter rettens vurdering, at det skøn, som Landsskatteretten har foreta­get vedrørende de omberegnede grundværdier, ikke hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet i øvrigt har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Retten finder heller ikke, at H1 har løftet bevisbyrden for, at Landsskatteretten ved sin afgørelse og sagsbehandling ikke lever op til almin­delige forvaltningsretlige principper eller i øvrigt har tilsidesat officialprincippet, begrundelsespligten eller kravet til saglig forvaltning. Det af H1 anførte omkring oplysning af sagerne forud for afgørelser, samt inddragel­sen af oplysninger fra H1, kan ikke føre til en anden vurdering. Det er således rettens konklusion, at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at de skøn, som Landsretten har foretaget vedrørende grundværdiansættel­serne og de omberegnede grundværdier, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat, eller at Landsret­ten i øvrigt har begået sagsbehandlingsfejl. Herefter, og da det der i øvrigt er fremført for retten, ikke kan føre til en anden vurdering, frifindes Skatteministeriet Departementet for de nedlagte påstande i både Sag BS-12576/2025-XXX og BS-12578/2025-XXX. Efter sagens udfald skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. Omkostningerne til de sambehandlede sager er efter sagens værdi, forløb og udfald samlet fastsat til 54.000 kr. til dækning af udgift til advokat. Der er ved fastsættelsen af det samlede beløb lagt vægt på, at beløbet omfatter to sambehandlede sager, som dog har haft tilnærmelsesvis identisk faktum og juridiske problemstillinger. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet Departementet frifindes.