Omberegning af grundværdi - etagearealpris

H1 (advokat Hussain Ali Alhaidary) mod Skatteministeriet (advokat Asger Hinsch) Retten i Y1-by har den 25. marts 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-30787/2021-XXX). Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Hanne Aagaard og Mette Marie Søndergaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, H1 , har gentaget sin påstand for byretten om, at omberegning af grundskatteloftsværdien for ejendommen beliggende Y2-adresse, i (red. kommune 1 udeladt), ejendomsnummer (red. …33) hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært hjemvisning. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er uenige om, hvilken etagearealpris der skal anvendes ved beregnin­gen af grundskatteloftet pr. 1. oktober 2019 for den omhandlede ejendom belig­gende Y2-adresse, ejendomsnummer (red. …33), når 2003 an­vendes som basisår. Sagen rejser spørgsmål om fortolkningen af den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt. Når en ny ejendom efter udstykning bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter ejendomsbeskatningsloven, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter den dagældende vurderingslovs § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien, jf. § 33, stk. 18, 1. pkt. Efter § 33, stk. 18, 2. pkt., skal der ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom anven­des samme basisår som for den udstykkede ejendom, når den udstykkede ejen­dom hidtil har været omfattet af pligten til at betale grundskyld. Ansættelsen skal ske under hensyn til de for den nye ejendom gældende anvendelses- og planforhold og skal foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom i basisåret. H1’ synspunkt er, at den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., indebærer, at det - i hvert fald i et tilfælde som det foreliggende, hvor anvendelses- og planforholdene er ens for den nye ejendom og den udstykkede ejendom, således at etagearealprincippet er gældende for begge ejendomme - er den etagearealpris, som i basisåret var gældende for den udstykkede ejendom, der skal anvendes ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom, uanset at etagearealprisen for den udstykkede ejendom i basisåret ikke beror på en selvstændig vurdering, men er udtryk for en årsregulering. Formålet med reglerne om indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld, som blev indført ved lov nr. 1047 af 17. december 2002, var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer. For H1’ ejendom er der imidlertid tale om ansættelse af grund­værdien for en ny ejendom. Herefter og efter ordlyden af den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., og forarbejderne hertil finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at den nye ejendom i et tilfælde som det omhandlede skal "overtage" den udstykkede ejendoms etagearealpris, da denne pris alene er udtryk for en årsreguleret pris, og ikke afspejler den etagearealpris, der var gældende i det omhandlede område, og som - hvis den udstykkede ejendom var blevet vurde­ret i basisåret og ikke blot årsreguleret - også må antages at ville have været gældende for den udstykkede ejendom. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er i overensstemmelse med den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., at det er etagearealprisen på 1.400 kr., som var gældende for (red. grundværdiområde 1 udeladt) pr. 1. oktober 2003, der er lagt til grund ved bereg­ningen af grundskatteloftet for H1’ ejendom. Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at anse den skønnede etagearealpris på 1.400 kr. for åbenbart urimelig, kan det ikke antages, at det skøn, som vurderingsmyndighederne har foretaget vedrørende beregningen af grundskatteloftet for H1’ ejendom, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det tiltrædes derfor, at Skatteministeriet er frifundet. Landsretten stadfæster således byrettens dom. T H I K E N D E S F O R R E T: Byrettens dom stadfæstes.