Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 26-0037639

Hjemvisning af nægtet købsmomsfradrag for rengøringsvirksomhed

Udfald ukendtStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
26. august 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde nedsat en rengøringsvirksomheds fradrag for købsmoms til 0 kr. for 1.-2. halvår 2023 og 2024, i alt ca. 3,78 mio. kr., med henvisning til manglende regnskabsmateriale for 2023 og et tilsidesat regnskab for 2024, hvor bogføring, indsendte bankkontoudtog og bankernes kontoudtog ikke stemte overens. Skattestyrelsen gjorde gældende, at fradrag kræver dokumentation via regnskab og bilag, og at det ikke er styrelsens opgave at udarbejde et regnskab ud fra de over 500 fremsendte bilag. Virksomheden anførte, at de fremlagte fakturaer opfyldte betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, og subsidiært at Skattestyrelsen var forpligtet til at udøve et sagligt skøn efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget kunne tilsidesættes, men at Skattestyrelsen ikke konkret havde taget stilling til, om de fremlagte bilag dokumenterede levering og betalt moms, hvorfor opgørelsen af købsmomsen blev hjemvist til fornyet behandling.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2021.456.LSR
  • SKM2025.138.BR

Fuldtekst

Journalnr. 26-0037639 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. halvår 2023 Fastsat købsmoms 0 kr. 152.836 kr. Hjemvisning Afgiftsperioden 2. halvår 2023 Fastsat købsmoms 0 kr. 122.244 kr. Hjemvisning Afgiftsperioden 1. halvår 2024 Fastsat købsmoms 0 kr. 455.847 kr. Hjemvisning Afgiftsperioden 2. halvår 2024 Fastsat købsmoms 0 kr. 3.045.706 kr. Hjemvisning Faktiske oplysninger [person1] (herefter indehaveren) ejer enkeltmandsvirksomheden [klager], cvr-nr. [...1]. Virksomheden er startet i august 2020, og har branchekoden ” 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler i.a.n.” samt bibranchen “812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden blev momsregistreret den 18. august 2020, da virksomheden startede. Der er angivet følgende købsmoms for virksomheden: Afgiftsperiode 1. halvår 2023 2. halvår 2023 1. halvår 2024 2. halvår 2024 Købsmoms 152.836 kr. 122.244 kr. 455.847 kr. 3.045.706 kr. For afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2024 er der fremsendt kontospecifikationer, bilag og bankkontoudtog til Skattestyrelsen under kontrolsagens behandling. Der fremgår følgende af den fremsendte saldobalance: 2021 Omsætning, salg af varer/ydelser m/moms -1.138.584 kr. Omsætning, rykkergebyrer, administrationsgebyrer mv. -922 kr. Vareforbrug 12.636.672 kr. Fragt med moms 86 kr. Personaleomkostninger 52.424 kr. Salgsfremmende omkostninger 138.542 kr. Lokaleomkostninger 568.007 kr. Transportomkostninger 355.701 kr. Administrationsomkostninger 248.114 kr. Afskrivninger (straksafskrivning af småanskaffelser) 39.489 kr. Årets resultat 12.899.529 kr. De fremsendte kontokort for virksomheden indeholder regnskabskonto ”5160 Dekoration” og regnskabskonti med de efterfølgende regnskabskontonumre. Der er ikke fremsendt kontokort for regnskabskonti vedrørende personaleomkostninger, salgsfremmende omkostninger og de øvrige lokaleomkostninger. Det fremgår af de fremsendte kontokort for 2024, at der er bogført en saldo på regnskabskontoen ”64060 Købsmoms” på 2.421.424 kr. pr. 30. juni 2024 og en saldo på 3.502.018 kr. pr. 31. december 2024. Købsmomsen for 2. halvår 2024 udgør 1.080.594 kr. (3.502.018-2.421.424) på kontokortet. Under kontrolsagens behandling er der indsendt bilagsmateriale vedrørende afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2023, til Skattestyrelsen. Der er ikke fremsendt regnskabsmateriale for indkomståret 2023 for virksomheden. Der er fremsendt mere end 500 udgiftsbilag for indkomstårene 2023 og 2024 til Skattestyrelsen under kontrolsagens behandling. Der er bl.a. fremsendt fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS vedrørende abonnementsbetaling til [virksomhed1], [virksomhed2] vedrørende husleje og forbrug samt [virksomhed3] vedrørende brændstof. Der indgår kvitteringer i de fremsendte bilag, uden angivelse af modtager, og der indgår fakturaer som er stilet til virksomheden. Der er eksempelvis fremsendt en faktura fra [virksomhed4] A/S. Fakturaen er adresseret til virksomheden og vedrører fakturering for sms-abonnement. Fakturaen er påført teksten ”[virksomhed5] Abonnement, 2023-02-19” og vedrører et samlet beløb på 1.249 kr. inkl. moms. Fakturaen er dateret den 19. februar 2023. Der er fremsendt en faktura fra [virksomhed6] vedrørende køb af diesel og bilvask. Fakturaen er adresseret til klageren. Det samlede beløb udgør 3.692 kr. inkl. moms og fakturaen har seneste rettidige betalingsdag den 2. januar 2024. Det fremgår af de fremsendte bankkontoudtog for virksomhedens konto i [finans1], at der den 2. januar 2024 er hævet 3.692 kr. på kontoen, med transaktionsteksten ”BS [virksomhed6], [virksomhed7] A/S”. Der er også fremsendt en faktura fra [virksomhed8], som er adresseret til virksomheden. Fakturaen er dateret den 21. januar 2024 og vedrører køb af diesel. Der er faktureret et samlet beløb på 2.379 kr. inkl. moms for diesel. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog for virksomhedens konto i [finans1], at der den 1. februar 2024 er hævet 2.455 kr. med transaktionsteksten ”[...]”. Skattestyrelsen har indhentet virksomhedens bankkontoudtog for virksomhedens bankkonti i [finans1] og [finans2] for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2024. Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms til 0 kr. i afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2023. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke er fremsendt regnskabsmateriale for de pågældende regnskabsperioder. Skattestyrelsen har samtidig nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms til 0 kr. i afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2024. Skattestyrelsen har tilsidesat det modtagne regnskab for 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms til 0 kr. i afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2023 og 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1. Vi ændrer din købsmoms i 2023 … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af købs- og salgsmoms (afgiftstilsvaret) for hver periode og for vores kontrol med dine momsindberetninger efter momslovens § 55. Momsregistrerede virksomheder skal udlevere regnskabsmateriale til os, når vi beder om det efter momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4. … Købsmoms Du kan efter momslovens § 37, stk. 1 opnå fradrag for de udgifter, der anvendes til den momspligtige aktivitet. Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre købsmomsen i den enkelte afgiftsperiode, og angive denne til skattestyrelsen efter momslovens § 56, stk. 1 og 3 og § 57 stk. 1. For at kunne få købsmomsfradrag skal du kunne dokumentere dine udgifter efter momsbekendtgørelsens § 83. Vi har trods flere henvendelser ikke modtaget dokumentation for, at du er berettiget til at fradrage den købsmoms, som du har angivet i 2023. Som følge af at vi ikke har modtaget bogføring, har vi ikke kunne afstemme de modtagne bilag til konto for købsmoms. Vi har heller ikke haft mulighed for at afstemme saldoen med dine angivelser af købsmoms. Vi kan ikke godkende den købsmoms, som du har angivet, da du ikke har sendt virksomhedens bogføring. Det er dit ansvar at fremlægge et momsregnskab, hvis der ønskes fradrag for købsmoms. Eftersom det ikke er muligt at følge momsregnskabet (bogføringen) til den angivne købsmoms, nægtes der derfor fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, momsbekendtgørelsens § 74, § 75 og § 76 samt bogføringslovens § 7, § 8 og § 9. Du har som bemærkning til vores forslag anført, at der altid vil være driftsudgifter forbundet med at drive en virksomhed, hvilket du anfører også er tilfældet i din virksomhed og at vi derfor ikke kan rette købsmomsen til 0 kr. Dette er vi for så vidt enige i, men ifølge momslovens regler skal fradrag dokumenteres via regnskab og bilag, se ovenfor. Da du ikke har dokumenteret din købsmoms ændrer vi derfor din købsmoms på følgende måde: Købsmoms Indberettet Opgørelse i alt Ændring 1. halvår 2023 152.836 kr. 0 kr. -152.836 kr. 2. halvår 2023 122.244 kr. 0 kr. -122.244 kr. I alt 275.080 kr. 0 kr. -275.080 kr. … 2. Vi ændrer dit afgiftstilsvar i 2024 … 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af købs- og salgsmoms (afgiftstilsvaret) for hver periode og for vores kontrol med dine momsindberetninger efter momslovens § 55. Momsregistrerede virksomheder skal udlevere regnskabsmateriale til os, når vi beder om det efter momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4. … Købsmoms Du kan efter momslovens § 37, stk. 1 opnå fradrag for de udgifter der anvendes til den momspligtige aktivitet. Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre købsmomsen i den enkelte afgiftsperiode, og angive denne til skattestyrelsen efter momslovens § 56, stk. 1 og 3 og § 57 stk. 1. For at kunne få købsmomsfradrag skal du kunne dokumentere dine udgifter. Som dokumentation skal virksomheden som udgangspunkt kunne fremlægge en faktura eller lignende dokumentation, efter momsbekendtgørelsens § 83. Vi har trods flere henvendelser ikke modtaget de efterspurgte købsbilag som dokumentation for den fratrukne købsmoms. De købsbilag vi har modtaget, kan hverken afstemmes til regnskabet eller til dine bankkonti, som vi har modtaget fra dine banker, hvorefter vi nægter dig fradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Vedrørende bilag 537 jf. din bogføring, så kan bilaget afstemmes til dit regnskabsmateriale, men ikke til dine betalinger på dine bankkonti. Vi vurderer derfor, at bilaget er konstrueret, hvorefter vi nægter dig fradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Vi har efter flere forespørgsler modtaget et kontokort/regnskab for 2024. Vi kan afstemme momsangivelserne i forhold til det modtaget regnskabsmateriale. Banken i dit regnskab kan dog ikke afstemmes med de bankkonti, vi har modtaget fra dine banker. Der er derfor ingen sammenhæng mellem dit regnskab og bankkonti. Sammenholdt med, at de modtaget købsbilag ikke fremgår af dine betalinger, så har vi valgt at tilsidesætte dit regnskab efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Vi har gennemgået de modtaget bankkontoudtog fra dine banker. Der fremgår andre posteringer på dem, end det, der fremgår af de bankkontoudtog du har fremsendt. Der er flere posteringer på de bankkonti, du har fremsendt, hvor der eksempelvis er påført køb af varer eller maskiner til din virksomhed, men på de bankkonti vi har modtaget fra dine banker står der eksempelvis, at du har købt varer i dagligvarebutikker med et langt lavere beløb, eller har overført penge til andre bankkonti. Det er vores opfattelse, at vi ikke kan støtte ret på de fremsendte købsbilag, det modtagne regnskab og dine fremsendte bankkontoudtog. Du har som bemærkning til vores forslag anført, at der altid vil være driftsudgifter forbundet med at drive en virksomhed, hvilket du anfører også er tilfældet i din virksomhed og at vi derfor ikke kan rette købsmomsen til 0 kr. Dette er vi for så vidt enige i, men ifølge momslovens regler skal fradrag dokumenteres via regnskab og bilag, se ovenfor. Da vi ikke har fundet sammenhæng mellem det indsendte regnskabsmateriale, de bankkontoudtog du indsendte og de bankkontoudtog vi har modtaget fra dine banker, kan vi ikke følge posteringerne i regnskabet over til bankkontoudtogene og vi har derfor valgt at tilsidesætte dit regnskabsmateriale. Som følge heraf ændres købsmomsen således: Købsmoms Indberettet Opgørelse i alt Ændring 1. halvår 2024 455.847 kr. 0 kr. -455.847 kr. 2. halvår 2024 3.045.706 kr. 0 kr. -3.045.706 kr. I forhold til ovenstående ændres din virksomheds moms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 såle- des: 1. halvår 2024 Indberettet Opgørelse i alt Ændring Salgsmoms 105.818 kr. 118.673 kr. 12.855 kr. Købsmoms 455.847 kr. 0 kr. -455.847 kr. Afgiftstilsvar -350.029 kr. 118.673 kr. 468.702 kr. 2. halvår 2024 Indberettet Opgørelse i alt Ændring Salgsmoms 178.828 kr. 190.020 kr. 11.192 kr. Købsmoms 3.045.706 kr. 0 kr. -3.045.706 kr. Afgiftstilsvar -2.866.878 kr. 190.020 kr. 3.056.898 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. maj 2026 udtalt følgende: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Udtalelse til klagen: Skattestyrelsen har modtaget en klage den 22. april 2026 på en afgørelse sendt den 25. februar 2026. … Svar på klagen: 2023 Købsmoms: I forhold til købsmomsen for 2023 har skattestyrelsen følgende svar: Skattestyrelsen fastholder, at købsmomsen skal nedsættes med 275.080 kr. Det skyldes, at virksomheden ikke har sendt den efterspurgte bogføring og bankkontoudtog. Det er virksomhedens ansvar at fremlægge et momsregnskab, hvis der ønskes fradrag for købsmoms. Eftersom det ikke er muligt at følge momsregnskabet (bogføringen) til den angivne købsmoms, nægtes der derfor fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, momsbekendtgørelsens § 74, § 75 og § 76 samt bogføringslovens § 7, § 8 og § 9. Virksomheden har fremsendt 503 købsbilag for 2023. Det er ikke skattestyrelsens opgave at udarbejde et regnskab. Flere af købsbilagene indeholder desuden ikke moms, rykkerskrivelser, ingen modtager, utydelige bilag etc. 2024 Købsmoms I forhold til købsmomsen for 2024 har skattestyrelsen følgende svar: Skattestyrelsen fastholder, at købsmomsen skal nedsættes med 3.501.553 kr. Det skyldes, at de købsbilag virksomheden har fremsendt, hverken kan afstemmes til et brugbart regnskab eller til de modtaget bankkonti fra virksomhedens banker, hvorefter skattestyrelsen nægter virksomheden fradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Det første kontokort skattestyrelsen modtog stemte ikke til virksomhedens momsindberetninger. skattestyrelsen har derfor efterspurgt endnu et kontokort. Det nye kontokort kan afstemmes til virksomhedens momsindberetning, men banken i regnskabet kan ikke hænge sammen med resten af regnskabets køb og salg. Dette skal sammenholdes med, at de modtaget bankkonti fra virksomhedens banker ikke hænger sammen med regnskabet. Der er derfor ingen sammenhæng mellem virksomhedens regnskab og bankkonti. Sammenholdt med, at de modtaget købsbilag ikke fremgår af virksomhedens betalinger, så tilsidesættes regnskab efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der fremgår andre posteringer på virksomhedens fremsendte bankkonti, end det der fremgår af de bankkontoudtog skattestyrelsen har modtaget fra virksomhedens banker. Der er flere posteringer på de bankkonti, virksomheden har fremsendt, hvor der eksempelvis er påført køb af varer eller maskiner til virksomheden, men på de bankkonti skattestyrelsen har modtaget fra virksomhedens banker står der eksempelvis, at virksomheden har købt varer i dagligvarebutikker med et langt lavere beløb, eller har overført penge til andre bankkonti. Det er skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan støttes ret på de fremsendte købsbilag, det modtagne regnskab og virksomhedens fremsendte bankkontoudtog. Det ovenstående indikerer, at de fremsendte bankkonti fra virksomheden er blevet ændret. Virksomheden har som bemærkning til skattestyrelsen forslag anført, at der altid vil være driftsudgifter forbundet med at drive en virksomhed og at skattestyrelsen derfor ikke kan rette købsmomsen til 0 kr. Dette er skattestyrelsen for så vidt enige i, men ifølge momslovens regler skal fradrag dokumenteres via regnskab og bilag, se ovenfor. Da skattestyrelsen ikke har fundet sammenhæng mellem det indsendte regnskabsmateriale, de bankkontoudtog virksomheden har indsendt og de bankkontoudtog skattestyrelsen har modtaget fra virksomhedens banker, kan skattestyrelsen ikke følge posteringerne i regnskabet over til bankkontoudtogene. Skattestyrelsen har derfor valgt at tilsidesætte virksomhedens regnskabsmateriale. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om forhøjelse af virksomhedens fradrag for købsmoms. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige retlige og faktiske mangler, idet Skattestyrelsen uden tilstrækkeligt grundlag har tilsidesat regnskabsmaterialet og fastsat købsmomsen til 0 kr. uden at udøve et sagligt og realistisk skøn. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedens repræsentant har i den endelige klage af 3. juli 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… 3. Juridiske betragtninger 3.1. Betingelserne for momsfradrag – momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 83 … På baggrund af momslovens § 37, stk. 1 og 2, jf. momssystemdirektivets artikel 168, kan det lægges til grund, at [klager] som registreret afgiftspligtig har en grundlæggende og lovfæstet ret til at fradrage købsmoms af varer og ydelser, i det omfang disse er indkøbt og anvendt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Fradragsretten omfatter således de udgifter, som virksomheden har været nødsaget til at afholde som et integreret og nødvendigt led i driften, forudsat at der foreligger objektiv dokumentation, der kan understøtte både udgiftens realitet og dens erhvervsmæssige tilknytning, jf. momsbekendtgørelsens § 83. Dette er i overensstemmelse med fast EU-retlig praksis, hvorefter fradragsretten udgør et grundlæggende princip i momssystemet og som udgangspunkt ikke kan begrænses, når de materielle betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger leverancer foretaget af en anden afgiftspligtig person, og at disse leverancer anvendes til afgiftspligtige transaktioner. I nærværende sag er disse betingelser opfyldt, idet der i ”mappe med dokumentation for købsmomsfradrag” er fremlagt fakturaer vedrørende de relevante indkomstår, som dokumenterer virksomhedens indkøb af varer og ydelser i henholdsvis 2023 og 2024 med dertilhørende pligtig moms. Fakturaerne indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at kunne anerkende et købsmomsfradrag, herunder identifikation af leverandør, angivelse af leverancens art, fakturadato samt specificeret momsbeløb. Den fremlagte dokumentation må derfor anses for til strækkelig og egnet til at godtgøre både udgiftens afholdelse og dens tilknytning til virksomhedens momspligtige aktiviteter. 3.2. Skønsmæssig fastsættelse af købsmoms Såfremt det, på trods af den foreliggende dokumentation og mod vores forventninger, måtte findes, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at anerkende det opgjorte købs momsfradrag fuldt ud, gøres det subsidiært gældende, at styrelsen i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2, er forpligtet til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af afgiftsgrundlaget. Et sådant skøn skal udøves sagligt og på baggrund af de oplysninger, der foreligger i sagen, som det er gennemgået i det ovenstående i nærværende bemærkninger. Herunder den fremlagte fakturadokumentation og de udarbejdede saldobalancer. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede foreligger et omfattende og sammenhængende dokumentationsgrundlag, hvorfor et skøn utvivlsomt vil føre til et resultat, der ligger meget tæt op ad de af [klager] opgjorte beløb. En skønsmæssig fastsættelse vil således, baseret på den fremlagte dokumentation, tilnærmelsesvis resultere i et resultat svarende til de opgjorte, -152.836 kr. for 1. halvår 2023, -122,244 kr. for 2. halvår 2023, -455.847 kr. for 1. halvår 2024 og -3.045.706 kr. for 2. halvår 2024, hvilket yderligere understreger, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens opgørelse. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen handler om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at nedsætte virksomhedens fradrag for købsmoms til 0 kr. i afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2023 og 2024, på baggrund af manglende eller mangelfuld bogføring. Retsgrundlaget Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Følgende fremgår af momslovens § 37: ”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, her- under leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, 2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land, (...)” Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse. Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regn- skaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”. Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn. Der kan tillige henvises til byrettens dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, hvor byretten bl.a. har anført: ”(...) Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et rets- krav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at enfaktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. (...)” Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår ligeledes af bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022). Af bogføringslovens §§ 9, stk. 1-2, og 11, stk. 1, fremgår følgende: ”Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil. (…) Virksomheder skal foretagne de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter og års- og delårsrapporter.” Af bogføringslovens §§ 7, 8, 9, stk. 1-2, og 11, stk. 1, fremgår følgende: ”Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i tand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser. Virksomheder har pligt til at sikre transaktionsspor, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan følges til de omhandlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger, jf. § 4, nr. 6, og at tallene heri kan opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil. (…) Virksomheder skal foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter og års- og delårsrapporter.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten bemærker, at der ikke er fremsendt regnskabsmateriale for 2023. For afgiftsperioderne i 2024 er der alene fremsendt en andel af kontokortene for regnskabsåret. De fremsendte bilag ikke er angivet med henførbar nummerering relateret til regnskabet. Da alle regnskabskonti for virksomhedens udgiftsposter ikke er fremsendt, og de fremsendte bilag ikke er nummereret i forhold til bilagsnumrene i regnskabet, er det ikke muligt at identificere hvilken konkret udgift den bogførte købsmoms vedrører. Det er derfor ikke muligt at følge transaktionssporet i det fremsendte regnskab. Retten bemærker tillige, at den fremsendte bogføring ikke stemmer med den angivne købsmoms for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2024. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at virksomhedens momstilsvar ikke kan fastsættes på baggrund af de fremlagte regnskaber, hvorfor tilsvaret kan fastsættes på baggrund af et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten finder dog ud fra det foreliggende oplysninger grundlag for at hjemvise opgørelsen af virksomhedens købsmoms til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har således under kontrolsagens behandling modtaget underbilag for virksomhedens udgifter i afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2023-2024. Der skal foreligge bilag, som lever op til fakturabetingelserne, for fastsættelse af virksomhedens købsmoms, ligesom betingelserne i henhold til momslovens § 37, stk. 1. Skattestyrelsen har ikke taget konkret stilling til, om der er sket levering i momsmæssig forstand, af varer eller ydelser til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter og om virksomheden reelt har betalt moms heraf. Idet der er fremlagt bilag, som kan danne grundlag for godkendelse af fradrag for virksomhedens købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk. 1, hjemvises sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten hjemviser således opgørelsen af virksomhedens fradrag for købsmoms til fornyet behandling i Skattestyrelsen.