Norsk dokumentavgift fradrages i dansk gaveafgift som tinglysningsafgift

Journalnr. 26-0035228 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Norsk gaveafgift til modregning i dansk gaveafgift 0 kr. 12.016 kr. Stadfæstelse Tinglysningsafgift der kan fratrækkes i gaveafgiften 2.187 kr. 0 kr. Ændres til 12.016 kr. Faktiske oplysninger Klageren har overdraget 50% af ejendommen [adresse1], [Norge] til sit barnebarn [person1]. Gavebrevet er underskrevet af klageren den 9. december 2022. Af dokumentet ”Ejendomsværdi, tinglysningsafgift og gaveafgift” som var vedlagt gaveanmeldelsen fremgår, at ejendommen blev overdraget for samlet 1.031.454 NOK, hvoraf gaven til klagerens barnebarn udgjorde 515.727 NOK. Kursen på norske kroner var på tidspunktet for overdragelsen 70,6806. Overdragelsen er således sket til 364.519 DKK, hvilket også fremgår af gaveanmeldelsen. Af gaveanmeldelsen fremgår, at der er fratrukket tinglysningsafgift på 24.445 DKK. Den samlede gaveafgift til betaling er ifølge gaveanmeldelsen opgjort til 19.808 DKK. Gaveafgiften har klageren beregnet i henhold til opgørelse fra Kartverket. Af opgørelsen fremgår, at tinglysningsafgift udgør 585 NOK og at dokumentavgift udgør 34.000 NOK. Omregnet udgør beløbene samlet 24.445 DKK. Beløbene er for overdragelse af 100% af ejendommen. Skattestyrelsen har beregnet tinglysningsafgift til 0,6% af 364.519 kr., svarende til 2.187 kr. Den samlede gaveafgift er af Skattestyrelsen opgjort til 22.258 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der i gaveafgiften kan fratrækkes tingslysningsafgift på 2.187 kr., svarende til den tinglysningsafgift, som kan beregnes efter danske regler. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vores begrundelse Det fremgår af boafgiftslovens §29, stk. 1, at i gaveafgiften kan fartrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver. Af boafgiftslovens §29, stk. 2 fremgår det, at tinglysningsafgift kan fratrækkes i gaveafgiften som gavemodtager eller gavegiver har betalt af andelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Dog er der ikke fradrag for den faste del af tinglysningsafgiften. Det er vores opfattelse, at der er fradrag for tinglysningsafgift også på ejendommen beliggende i udlandet. Vi mener dog ikke at fradraget kan overstige den tinglysningsafgift som skulle have været betalt, hvis ejendommen havde været beliggende i Danmark. I Danmark betales der typisk 0,6% i afgift af overdragelsessummen. Det fremgår således af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1 pkt., at ”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.” Da afgift og gebyrer betalt i forbindelse med overdragelse af ejendomme i Norge alle er faste afgifter og gebyrer, er det vores opfattelse at disse ikke kan fratrækkes i gaveafgiften, da der efter boafgiftslovens §29, stk. 2 ikke er fradrag for den faste del af tinglysningsafgiften. Jeres indsigelser: Vi modtager via din ægtefælles skattemappe oplysninger/indsigelser d. 18. august og 22. september og jeg har talt i telefon med [person2]. Der skrives bl.a. at ”dokumentafgiften” er beregnet som 2,5% af ejendommens værdi på tinglysningstidspunktet og er således ikke en fast afgift. Der er også udskrift fra kartverket’s hjemmeside der underbygger denne påstand. Desuden skriver din ægtefælle ”Men jeg havde ikke lagt mærke til at den faste del af tinglysningsafgiften ikke kunne fratrækkes – og derfor nok heller ikke det faste norske tinglysningsgebyr, nemlig NOK 585 eller 423 danske kroner – som gavegiveren selvfølgelig fortsat skylder den danske stat (og straks vil indbetale hvis dette er rigtigt forstået).” Vores afgørelse: Der er trukket 100% af dokumentafgiften fra, mens det kun er 50% af ejendommen der overdrages til [person1]. Da dokumentafgiften beregnes som 2,5% af ejendommens værdi på tinglysningstidspunktet godkendes fradrag for tinglysningsafgift, svarende til den tinglysningsafgift, som ville blive beregnet i Danmark jf. Tinglysningslovens §4, stk. 1. Begrundelsen skal findes i boafgiftslovens §29. I §29, stk. 1 står at i gaveafgiften kan fartrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver. Af boafgiftslovens §29, stk. 2 fremgår det, at tinglysningsafgift kan fratrækkes i gaveafgiften som gavemodtager eller gavegiver har betalt af andelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Dog er der ikke fradrag for den faste del af tinglysningsafgiften. Det er vores opfattelse, at der også for tinglysningsafgift er en begrænsning af fradraget ligesom der er for gaveafgift, det vil sige, almindelig credit, der er defineret i Den juridiske vejledning, afsnit C.F.8.2.2.23.3 Credit lempelse, således: Denne metode betyder, at bopælslandet giver lempelse for den skat, der er betalt i den anden stat af indkomst, som kan beskattes i den anden stat, men lempelsen er begrænset til den del af skatten i bopælslandet, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Love og regler: (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. maj 2026 udtalt følgende: ”I klagen skriver gives ægtefælle at de ikke mener at der skal fratrækkes tinglysningsafgift. Til gengæld mener han, at der fra den danske gaveafgift skal fratrækkes den i Norge betalte såkaldte ”dokumentavgift”, som er 2,5% af værdien af den overdragne ejendom. ”Domumentavgiften” mener han kan sammenlignes med den danske gaveafgift. Siden 1. januar 2014 har der ikke været nogen gaveafgift i Norge. Senere samme år blev dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norge for så vidt angår skatter af arv og gaver ophævet. ”Dokumentavgift” i Norge, kan sammenlignes med tinglysningsafgift i Danmak. Hvilket også fremgår af kartverkets hjemmeside Dokumentavgift ved overføring av fast eigedom | Kartverket.no. Dokumentafgift beregnes som hovedregel som 2,5 % af ejendommens værdi. Det er fortsat vores opfattelse, at der kan fratrækkes tinglysningsafgift betalt i udlandet i den danske gaveafgift. Dog kan beløbet maksimalt udgøre den tinglysningsafgift som man skulle have betalt i Danmark” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke kan fratrækkes tinglysningsafgift i gaveafgiften, men at der kan gives fradrag for gaveafgift betalt i Norge, svarende til den norske ”dokumentavgift”. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Vores klage går for det første ud på at vi mener at der fra den danske gaveafgift ikke skal trækkes nogen tinglysningsafgift. Der er jo ikke betalt nogen tinglysningsafgift i Danmark for overførsel af (halvdelen af) en norsk ejendom til en dansk skatteborger, og det tilsvarende norske, såkaldte "tinglysingsgebyr" (293 nkr., nemlig halvdelen af de 585 nkr. som var gebyret for tinglysningen af hele ejendommen) er jo langt mindre end den faste del af en dansk tinglysningsafgift ville være, og kan derfor næppe være fradragsberettiget. Til gengæld mener vi at der fra den danske gaveafgift skal trækkes den i Norge betalte, såkaldte "dokumentavgift", som er 2,5 % af værdien af den overdragne (halve) ejendom, her afrundet til 34.000 nkr., dvs. 17.000 nkr. – eller i danske penge (kurs 70.68): 12.016 dkr. Det samlede, i Norge betalte "tinglysingsgebyr" og den betalte norske "dokumentavgift", begge for hele ejendommen, fremgår fx af denne opgørelse sendt af det norske "Kartverket" til vores norske advokat: (…) Efter vores opfattelse bør opgørelsen af hvad der skal betales i dansk gaveafgift, altså se således ud: (Dansk) gaveafgift, 15 % af afgiftsgrundlag 295.019 dkr., 44.253 dkr. Minus betalt norsk "dokumentavgift" 12.016 dkr. Gaveafgift til betaling 32.237 dkr. (Da vi indbetalte 19.808 dkr. i gaveafgift ved anmeldelsen af gaven, mangler der altså efter denne opgørelse stadig betaling af 12.329 dkr.) Den danske "gaveafgift" og den norske "dokumentavgift" lyder ganske vist som to helt forskellige ting, så umiddelbart tænker man måske ikke at de kan have noget med hinanden at gøre (og specielt at den norske "avgift" kan komme til fradrag i den danske "afgift"). Ser man nærmere på sagen, kan der alligevel ikke være tvivl om at det drejer sig om den samme type afgift med samme type formål. I både Danmark og Norge skelner man overordnet mellem to typer af afgifter på overføring af værdier som gaver, arv og lignende. I Danmark hedder de henholdsvis "tinglysningsafgift" og "gaveafgift", i Norge "tinglysingsgebyr" og "dokumentavgift" (bemærk – både her og i det følgende – den norske stavemåde af norske ord der ellers ligner de danske!). Både den danske "afgift" og det norske "gebyr" som skal betales for tinglysning, må man forstå som betaling for det papirarbejde som staten står for. I Danmark er det en fast grundafgift (1850 dkr.), som ikke kan trækkes fra den gaveafgift som skal betales i Danmark, plus en procentsats (0,6 % af den overførte værdi), som kan trækkes fra gaveafgiften (således som Skattestyrelsen har gjort i denne sag). I Norge er "tingslysingsgebyret" kun en fast (og ganske beskeden) afgift (som nævnt 585 nkr.), og den kan ikke trækkes fra nogen steder i det norske system. I modsætning til "afgift" og "gebyr" lyder "gaver" og "dokumenter" umiddelbart som ganske forskellige ting. Imidlertid forsvinder forskellen når man ser nærmere på begrundelserne for disse (på dansk) afgifter eller (på norsk) "avgifter". Jeg har ikke kunnet finde nogen officiel statslig begrundelse for den danske gaveafgift, men mon ikke det er som med personskat, moms og told at staten har brug for penge til dækning af alle de statslige opgaver, og penge finder man bedst hvor der i forvejen er udveksling af midler (når nogen tjener eller betaler noget, modtager arv, løn eller gaver, køber eller sælger noget osv.) Klart er det også at den "gaveafgift" som skal betales i Danmark, langt fra kun skal betales af gaver! Det norske "Skattedirektorat" er derimod ikke bange for at fortælle lige ud hvad den norske dokumentavgift skal gøre godt for (og hvad den ikke har noget med at gøre). Det ser man fx i begyndelsen 2025-udgaven af Skattedirektoratets årlige rundskriv (i pkt. 1.2, men jeg begynder med også at citere pkt. 1.1 for at klargøre hensigt med og målgruppe for forklaringen): 1Innledning 1.1 Om Skattedirektoratets årsrundskriv Årsrundskriv for dokumentavgift er utarbeidet av Skattedirektoratet, og gir en nærmere redegjørelse for relevante bestemmelser I dokumentavgiftsregelverket. Målgruppen for årsrundskrivet er skattemyndighetene og de avgiftspliktige, men det kan også ha interesse for andre som ønsker informasjon om regelverket. Skattedirektoratets årsrundskriv for dokumentavgift oppdateres årlig med de endringer Stortinget vedtar i forbindelse med statsbudsjettet. Årsrundskrivet oppdateres også i løpet av året hvis det er behov for det. 1.2 Hva er dokumentavgift? Dokumentavgiften er en særavgift til statskassen som skal betales ved tinglysing av dokument som overfører hjemmel til fast eiendom, herunder bygning på fremmed grunn og tilhørende festerett til tomten. Avgiften blir vedtatt av Stortinget hvert år gjennom det årlige stortingsvedtaket om dokumentavgift. Avgiften utgjør 2,5 prosent av eiendommens salgsverdi. Det er enkelte unntak og fritak fra avgiftsplikten. Dokumentavgiftens formål er å skaffe staten inntekter. Avgiften er ikke ment å dekke statens kostnader ved tinglysing av fast eiendom. Disse kostnadene dekkes av tinglysingsgebyret.1 Som det tydeligt markeres i de to sidste sætninger af 1.2, har den norske "dokumentavgift" ikke noget med tingslysning at gøre (andet end at den skal betales samtidig med at overføring af fast ejendom tinglyses, sådan som det gøres klart i den første forklarende sætning). Efter vores opfattelse svarer den norske "dokumentavgift" altså fuldstændig til den danske gaveafgift, både hvad angår dens formål, og hvad angår hvordan den udregnes, nemlig som en procentdel af en overført ejendoms værdi. Eneste forskel er at med sine 15 % er den danske gaveafgift altså en god del større end den norske "dokumentavgift" med kun 2,5 %. Fra den danske gaveafgift skal altså ikke (som i Skattestyrelsens udregning) trækkes hvad der svarer mere eller mindre godt til den danske tinglysningsafgift, men derimod den til den danske gaveafgift svarende norske "dokumentavgift" – således (som det fremgår af det første punkt i § 29 af den danske "boafgiftslov": "I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver." Og det andet punkt i § 29 begynder med at slå fast at "I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse." Det er jo så det nærmest minimale beløb vi har betalt i Norge i "tinglysingsgebyr" for hvad der er blevet [person1]s halvdel af ejendommen, nemlig (som nævnt ovenfor) halvdelen af 585 nkr. eller altså 293 nkr., i danske penge 207 dkr. – og dermed noget der falder under grænsen for den faste afgift, og som derfor alligevel ikke kan trækkes fra gaveafgiften. Skattestyrelsens afgørelse Det er ikke helt enkelt at forstå Skattestyrelsens seks siders redegørelse for hele sagen og specielt Styrelsens beregning af hvad der vil være den rigtige gaveafgift i denne forbindelse. Vældig forstyrrende for den umiddelbare forståelse er fx at det ikke konsekvent angives om nævnte beløb er i danske eller norske kroner – men altså ikke kun det! Teksten (som jo altså er vedlagt som fotografier af de seks sider) er tydeligt sammensat af passager som er udformet i andre sammenhænge. Det ses allerede på det rent grafiske med skift mellem brug af forskellige slags fremhævelser, et enkelt sted endog af skrifttype. Men først og fremmest vanskeliggøres læsningen af at teksten hopper, tilsyneladende lidt tilfældigt, frem og tilbage mellem forskellige problemstillinger, mens samme oplysninger eller lovcitater trækkes frem næsten enslydende flere gange som om de ikke er præsenteret før. Eksempler kan være at de to første punkter i Boligafgiftslovens § 29 citeres eller refereres først på side 2, så igen på side 3 og endelig en ekstra gang på side 4 (sidst endda under den kryptiske overskrift SMK2024.364). Eller at allerede på første side, hvor opstillingen af hvordan Styrelsen mener gaveafgiften skal beregnes, fortsættes med to sætninger om "fristen på 6 måneder" og en gentagelse af opstillingens udregning af tinglysningsafgiftens størrelse. Overskrifterne på de forskellige afsnit af dokumentet (endda med varieret typografi) er heller ikke altid lige forståelige; vanskeligst gennemskuelig er nok den øverst på side 4: SKM2014.364 Ganske forvirrende er det også at redegørelsen indeholder en række ganske irrelevante detaljer, fx side 4 om at "Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen" – og en masse praktiske anmærkninger i forlængelse heraf. Men skattestyrelsen havde jo ikke haft noget af tage stilling til overhovedet hvis ikke gaveanmeldelsen var indsendt for længst! Den mest problematiske detalje er imidlertid at Skattestyrelsen i slutningen af afsnittet "Vores begrundelse" på side 2 skriver at Da afgift og gebyrer betalt i forbindelse med overdragelse af ejendomme i Norge alle er faste afgifter og gebyrer, er det vores opfattelse at disse ikke kan fratrækkes i gaveafgiften, da der efter boafgiftslovens §29, stk. 2 ikke er fradrag for den faste del af tinglysningsafgiften. Påstanden om at "afgift og gebyrer betalt i forbindelse med overdragelse af ejendomme i Norge alle er faste afgifter og gebyrer" er imidlertid forkert (og Skattestyrelsen undlader, påfaldende nok, at understøtte sin påstand med en henvisning til en norsk lov eller lignende). Men hele afsnittet "Vores begrundelse", som slutter med denne passage, er i virkeligheden hentet direkte fra side 2 i Skattestyrelsens tidligere skrivelse til os, nemlig 29. juli 2025, en skrivelse som jeg reagerede på i brev af 18. august 2025 med påvisning af fejltagelsen (se kopi af mit brev som bilag). Kernen i min indsigelse var et citat fra det norske "Kartverket", som jeg jo kan gentage her, nemlig at Hovudregelen er at alle må betale dokumentavgift ved tinglysing av dokument som overfører fast eigedom. Avgifta er på 2,5 prosent av eigedomen sin verdi på tinglysingstidspunktet. 2 Jeg må indrømme at jeg er ganske rystet over at Skattestyrelsen således helt uden videre gentager hvad der er påvist som åbenlyst fejlagtige påstande om nabolandes juridiske forhold, og at Styrelsen så bruger disse fejlagtige påstande som grundlag for beregning af hvilke afgifter danske borgere skal betale her i landet. Men lad mig alligevel afslutte i en anden og mere lystig tone ved at tilføje hvad der ikke er en yderligere klage, men et udtryk for vores forbløffelse over den lemfældige kvalitet vi finder i selve de skrivelser vi har modtaget fra Skattestyrelsen (og her tænker vi ikke kun på de slagfejl der dukker op hist og her). Den øverste del af første side af den redegørelse min hustru har modtaget om den trufne afgørelse om ændring af gaveafgiften (som altså er vedlagt som helhed), ser således ud: (…) At min hustrus navn er stavet forkert i adressefeltet øverst, er vel til at leve med. Første sætning lige under den store overskrift er til gengæld af komisk art: "Skattestyrelsen har ændret gaveafgiften for den gave du har modtaget." Forvirringen om hvem der giver gaven, og hvem der modtager, fortsætter så ved bunden af siden (og kan selvfølgelig ses i den vedlagte fulde kopi af afgørelsen). Der er min hustrus navn dog stavet rigtigt – eller er det snarere hendes mormors navn? Der står kan nemlig at: "Du har modtaget 50% af ejendommene beliggende [adresse1], [Norge], fra din mormor [klager] den 9. december 2022". Og forresten: "ejendommene" – men hele sagen drejer sig jo kun om én ejendom der altså overdrages en onkel og hans nevø i fællesskab! Lad mig i al enkelhed foreslå at Skattestyrelsen indfører rutiner med at korrekturlæse skrivelser til borgerne inden de sendes afsted!” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Vi har klaget over Skattestyrelsens afgørelse i sagen om betaling af gaveafgift til den danske stat i forbindelse med at min norske hustru, [klager], har overdraget halvdelen af ejendommen [adresse1] [Norge] som gave/arv til sit danske barnebarn [person1]. I danske penge er værdien af denne ”halve” ejendom 364.519 kroner. Skattestyrelsen og vi synes at være enige om at dobbeltbeskatning af overdragelsen så vidt muligt bør undgås. Hvad der allerede er betalt til den norske stat af afgifter i forbindelse med overdragelsen, bør trækkes fra hvad den danske stat kræver af i princippet samme typer afgifter. Men vi er ikke enige om nøjagtigt hvad der skal trækkes fra hvad. Den afgørende uenighed handler om den i Norge betalte, såkaldte ”dokumentavgift” på 2,5 % af den overførte ejendoms værdi. I Danmark har vi jo ikke noget med en tilsvarende betegnelse (altså ”dokumentafgift”), men vi har den såkaldte ”gaveafgift” på hele 15 % af ejendomsværdien. Begge lande har ud over henholdsvis ”dokumentavgift” og ”gaveafgift” også hvad der i Norge kaldes ”tinglysingsgebyr”, i Danmark ”tinglysningsafgift”. Det er Skattestyrelsens opfattelse (som Styrelsen skriver øverst side 2 i sin skrivelse til Skatteankestyrelsen af 19. maj) at ”Dokumentavgift” i Norge, [sic] kan sammenlignes med tinglysningsafgift i Danmak [sic]. Hvilket også fremgår af kartverkets hjemmeside Dokumentavgift ved overføring av fast eigedom i Kartverket.no At sammenligne de to afgifter er jo ganske oplagt, men sammenligningen afslører mindst lige så stor forskel som lighed. Følger man Skattestyrelsens henvisning til det norske ”Kartverk” på nettet, kan man straks under overskriften læse at Hovudregelen er at alle må betale dokumentavgift ved tinglysing av dokument som overfører fast eigedom. En nærliggende måde at fejllæse denne sætning på er at opfatte ”dokumentavgiften” som en tinglysningsafgift, svarende til den danske af dette navn – men det er den på ingen måde. Hvad sætningen slår fast, er blot hvornår ”dokumentavgiften” skal betales, nemlig altså i forbindelse med tinglysningen. Selve tinglysningen skal man til gengæld betale det særlige ”tinglysingsgebyr” for. Udover sammenfaldet i tid har den norske ”dokumentavgift” ikke noget med tinglysning at gøre – som det også stærkt understreges i 1925-udgaven af det norske skattedirektorats årlige rundskriv (https://www.skatteetaten.no/rettskilder/type/rundskriv-retningslinjer-og-andre-rettskilder/avgiftsrundskriv/dokumentavgift-2025/), punkt 1.2 (som vi tidligere har citeret bredt i korrespondancen med både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, så her vil vi nøjes med de afgørende tre sætninger, som endda er fremhævet i kursiv i rundskrivet): Dokumentavgiftens formål er å skaffe staten inntekter. Avgiften er ikke ment å dekke statens kostnader ved tinglysing av fast eiendom. Disse kostnadene dekkes av tinglysingsgebyret. Hvis vi skal undgå dobbeltbeskatning i denne sag, må vi have klart for os hvilken af de to norske typer af ”beskatning” – ”dokumentavgift” og ”tinglysingsgebyr” – der ligner den danske gaveafgift mest, og dermed hvor de i Norge betalte afgifter og gebyrer må medføre fradrag i de nærmest tilsvarende danske. Og en sammenligning ser således ud: Både den norske ”dokumentavgift” og den danske gaveafgift har som formål at ”skaffe staten inntekter”, og begge er procentuelle. Både det norske ”tinglysingsgebyr” og den danske tinglysningsafgift er faste beløb for betaling for statslige, administrative tiltag (men i Danmark indgår dog i tinglysningsafgiften også en variabel procentuel afgift). For os er det indlysende at den norske ”dokumentavgift” svarer temmelig nøjagtigt til den danske gaveafgift, mens det norske ”tinglysingsgebyr” adskiller sig fra begge, men (ikke overraskende) har forholdsvis stor lighed med den danske tinglysningsafgift. Skal dobbeltbeskatning undgås, må hele den i Norge betalte ”dokumentavgift” (og ikke kun det betalte norske ”tinglysingsgebyr”) altså komme som fradrag i den danske gaveafgift (og ikke i den danske tinglysningsafgift) – hvad vi altså har påpeget i vores klage. Nu håber vi så at Skatteankestyrelsen følger vores tankegang og fastsætter at fra hvad der skal betales i gaveafgift til den danske stat for overførslen af et grundstykke i Norge til giverens danske barnebarn, kan trækkes hvad der i forbindelse med tinglysningen er betalt i Norge i såkaldt ”dokumentavgift”. Samtidig går vi ud fra at vi vil få refunderet forskellen mellem den pligtige gaveafgift og hvad vi i alt allerede har indbetalt i gaveafgift, først i forbindelse med gaveanmeldelsen i december 2022 og siden efter modtagelsen af Skattestyrelsens ”afgørelse” af 16. januar 2026 (samt, naturligvis, det betalte klagegebyr)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har betalt gaveafgift i Norge, som kan fratrækkes i den danske gaveafgift. Derudover angår sagen om der kan fratrækkes norsk tinglysningsafgift i den danske gaveafgift samt størrelsen heraf. Retsgrundlaget Gaver er at henregne til den skattepligtige indkomst. Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b. Fritaget for indkomstbeskatning er imidlertid kun gaver til de af boafgiftslovens § 22 opregnede personer. Boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, fremgår: “En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til a) afkom, stedbørn og deres afkom,” Boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.: ”Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Boafgiftslovens § 25, 1. pkt.: ”Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet.” Boafgiftslovenes § 29, stk. 1: ”I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver. Boafgiftslovenes § 29, stk. 2, 1. pkt.: ”I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Boafgiftslovenes § 29, stk. 2, 3. pkt.: ”1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften”. I forbindelse med vedtagelsen af boafgiftslovens (lov nr. 426 af 14. juni 1995) blev det i § 29, stk. 2 fastsat, at der i gaveafgiften kunne fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver havde betalt i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Af bemærkningerne til lovforslag L254 af 4. maj 1995 fremgår: ”Bestemmelsen har til formål at modvirke, at en gave belægges med dobbelt gaveafgift, og er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler i relation til boafgiften. Består gaven af aktivtyper omfattet af § 9, stk. 2, beliggende i udlandet, gives nedslag i dansk gaveafgift med den betalte udenlandske gaveafgift. Udenlandsk gaveafgift pålagt andre udenlandske aktiver fragår derimod i gaveafgiftsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13 og § 15. I stk. 3 foreslås det, at stempelafgift, som gavegiver eller gavemodtager har betalt i forbindelse med overdragelse af en gave, på tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftsloven skal kunne fratrækkes i gaveafgiften.” Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999 blev boafgiftslovens § 29, stk. 2, ændret som følge af indførelsen af tinglysningsafgiftsloven. Af bemærkningerne til lovforslag L 209 af 25. marts 1999 fremgår: ”Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslag til lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (L 208). Lovforslaget indebærer, at der med virkning fra den 1. januar 2000 ikke længere betales en stempelafgift i forbindelse med ejendomsoverdragelse, men derimod en tinglysningsafgift. Efter den nugældende regel i boafgiftslovens § 29 kan stempelafgift fratrækkes i gaveafgiften. Derimod er der ikke hjemmel til at fratrække den nugældende tinglysningsafgift. Ifølge forslag til lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (L 208) vil den fremtidige tinglysningsafgift både indeholde en fast del på 1.400 kr. og en procentreguleret del på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget. Den faste del af afgiften på 1.400 kr. svarer til den nuværende tinglysningsafgift. Det er ikke meningen, at ændringen af boafgiftslovens § 29 skal medføre materielle ændringer i forhold til den nugældende regel. Det foreslås således, at den faste del af tinglysningsafgiften på 1.400 kr. ikke kan fradrages i gaveafgiften, da man ikke har kunnet fradrage denne afgift ifølge de nugældende regler. Ifølge forslaget vil man alene kunne fratrække afgiften på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget.” Af tinglysningsafgiftslovens § 4 fremgår: ”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.” Af de norske skattemyndigheders hjemmeside (www.skatteetaten.no) fremgår oplysning om, at gave- og arveafgift er fjernet fra 2014. Af bekendtgørelse nr. 6 af 10. maj 2022 om anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989 mellem de nordiske lande for så vidt angår skatter af arv og gaver fremgår: ”I tilslutning til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 11. november 1992, Lovtidende C, meddeles følgende: Norge opsagde den 6. juni 2014 overenskomst af 12. september 1989 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver, da sådanne skatter ikke længere eksisterer i Norge.” Af den norske ”dokumentavgiftsloven” fremgår følgende af afsnittet ”kort om loven”: ”Dokumentavgiftsloven er en norsk lov som fastsetter avgift ved tinglysing av hjemmelsdokument til fast eiendom. Loven åpner også for å kreve dokumentavgift ved overføring av aksjeeierskap. Loven avløste tolv ulike lover, hvor den eldste loven var fra 1839. Bakgrunnen for dokumentavgiftsloven var at det i 1973 ble oppnevnt et utvalg som skulle gjennomgå og revidere bestemmelsene om stempelavgift på dokumenter, Dokumentavgiftsutvalget. Utvalget foreslo blant annet å samle bestemmelsene i en felles lov og å forenkle regelverket.” Af den norske ”dokumentavgiftsloven” fremgår bl.a. følgende: ”Kap. II. Dokumenter som gjelder rettigheter i fast eiendom. § 6. Avgiftsplikten inntrer ved tinglysingen av dokumentet. Erververen av grunnbokshjemmel og meglerforetak som bistår med oppgaver som nevnt i lov 29. juni 2007 nr. 73 om eiendomsmegling § 6-9 første ledd nr. 1, 2 eller 4, er i forhold til avgiftsmyndigheten ansvarlig for at riktig avgift, tilleggsavgift og renter blir betalt. Det samme gjelder andre som på vegne av erververen av grunnbokshjemmel begjærer et dokument tinglyst. Arbeidstakere hos erververen av grunnbokshjemmelen eller hos et foretak som på vegne av erververen begjærer tinglysing, har ikke slikt ansvar. Avgiftskravet sendes først til den av de ansvarlige som har begjært dokumentet tinglyst. Den som er ansvarlig for betaling av avgift etter annet ledd er også ansvarlig for betaling av etterberegnet avgift. Ansvar for etterberegnet avgift for andre enn erververen av grunnbokshjemmelen, er likevel begrenset til de tilfeller hvor vedkommende visste eller burde visst at opplysningene for fastsettelsen av avgiften var mangelfulle eller feilaktige. Erververen av grunnbokshjemmelen har i forhold til avgiftsmyndigheten krav på eventuell avgiftsrefusjon. § 7. Avgift av dokument som gjelder overføring av hjemmel som eier til fast eiendom beregnes av salgsverdien av fast eiendom, herunder bygninger og faste anlegg, som det erverves eiendomsrett til i forbindelse med det avgiftspliktige dokument. Avgift av dokument som overfører hjemmel til bygning på fremmed grunn og tilhørende festerett til tomta, beregnes tilsvarende. Hvis registerføreren finner at eiendomsverdien eller annet avgiftsgrunnlag ikke er tilfredsstillende opplyst, plikter den som har begjært dokumentet tinglyst etter anmodning å gi alle nødvendige opplysninger og å ansette verdien/avgiftsgrunnlaget etter beste skjønn. Verdien/avgiftsgrunnlaget skal påføres dokumentet. Det grunnlag som er oppgitt i dokumentet skal legges til grunn for avgiftsberegningen, med mindre registerføreren finner at det åpenbart er for lavt. I så fall skal han fastsette verdien. Fastsettelsen kan påklages til vedkommende departement. Er eiendoms- eller bruksrett til fast eiendom overtatt med hjemmel i lov til pris som er fastsatt med hjemmel i lov 1. juni 1917 nr. 1 om skjønn og ekspropriasjonssaker, i lov 11. juni 1993 nr. 66 om pristiltak, i lov 20. desember 1996 nr. 106 om tomtefeste eller i instruks om innløysing og regulering av festeavgift i festeforhold der staten eller statleg styrde verksemder eig tomta, skal avgiften beregnes etter denne pris. Ved oppløsning av sameie beregnes avgiften av salgsverdien av fast eiendom som den enkelte sameier erverver hjemmel til ut over verdien av den ideelle andel han hadde i sameiet. Denne regel gjelder også ved jordskifte etter lov 21. juni 2013 nr. 100 om fastsetjing og endring av eigedoms- og rettsforhold på fast eigedom m.m. Er eiendoms- eller bruksrett overtatt med hjemmel i lov til åsetespris, gjelder følgende bestemmelser. Der fast eiendom overtas på skifte av åsetesberettiget arving i henhold til skiftetakst, legges denne til grunn for avgiftsberegningen selv om arvingen ikke er best åsetesberettiget. Overtas eiendom av åsetesberettiget arving uten at overtagelsen skjer i henhold til skiftetakst eller overtas den av annen slektning i rett nedstigende linje, settes verdien til tre fjerdedeler av den antatte salgsverdi. En arving kan ikke fra samme arvelater kreve verdsettelse etter disse reglene for mer enn én eiendom eller de andeler han mottar i en eiendom. Ektefeller eller samboere ansees i denne henseende som én arvelater, selv om ekteskapet eller samboerskapet er opphørt ved døden. § 8. Fritatt for avgift er: dokument som overfører hjemmel som eier eller bruker til fast eiendom til ektefelle ved den annen ektefelles død eller ved skifte av felleseie i forbindelse med separasjon eller skilsmisse, dokument som overfører hjemmel som eier til fast eiendom fra en ektefelles konkursbo til den annen ektefelle. Første ledd bokstav a gjelder tilsvarende ved overføring av felles bolig mellom samboere ved samlivsbrudd. Med samboere menes i denne lov to personer som har levd sammen i et ekteskapslignende forhold, og hatt felles folkeregistrert adresse i minst to år forut for samlivsbruddet, eller venter, har eller har hatt felles barn. Dersom opphøret av samlivet skjer som følge av den ene partens død, er det tilstrekkelig at samboerne på dødsfallstidspunktet var folkeregistrert på samme adresse.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det lægges til grund, at klageren som gavegiver er fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Norge, og at klagerens barnebarn er fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark. I henhold til boafgiftslovens § 29, stk. 1, kan der i gaveafgiften fratrækkes gavegift, der er betalt i Norge. Da det af Skatteetatens hjemmeside fremgår, at gaveafgiften er fjernet i 2014, ligesom dobbeltbeskatningsaftalen for så vidt angår skatter af gaver er opsagt pr. 6. juni 2014, da der ikke eksisterer skatter af gaver i Norge, er der ikke opkrævet gaveafgift i Norge, som kan fratrækkes i gaveafgiften. Der kan i henhold til boafgiftslovens § 29, stk. 2, 1. pkt. fratrækkes tinglysningsafgift, som gavegiver- eller modtager har betalt i forbindelse med gaveoverdragelsen. Kartverket i Norge har opkrævet et tinglysningsgebyr på 585 NOK, svarende til 414 DKK for den samlede ejendom. Heraf udgør andelen vedrørende overdragelsen til klagerens barnebarn 207 DKK. Retten finder, at dette beløb udgør en fast del af tinglysningsafgiften, som ikke kan fratrækkes i gaveafgiften, jf. boafgiftslovens § 29, stk. 2, 3. pkt. Derudover er der betalt norsk dokumentavgift på 34.000 NOK, svarende til 24.032 DKK, hvoraf andelen vedrørende overdragelsen til klagerens barnebarn udgør 12.016 DKK. Retten finder, at der henset til ordlyden af den norske dokumentavgiftslov, kan lægges til grund, at der er tale om en norsk afgift, der er opkrævet i forbindelse med overdragelsen af den faste ejendom, og at denne norske afgift derfor kan sidestilles med dansk tinglysningsafgift. Idet afgiften udgør 2,5% af ejendommens markedsværdi på tinglysningstidspunktet, findes der grundlag for at sidestille afgiften med den danske variable tinglysningsafgift, som udgør maksimal 0,6% af overdragelsessummen. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ved opgørelsen af gaveafgiften kan fratrække et beløb på 12.016 DKK, jf. boafgiftslovens § 29, stk. 2. Gaveafgiftsberegningen ændres i overensstemmelse hermed.