Genoptagelsesanmodning anset for rettidig – hjemvisning om fremført underskud

Journalnr. 26-0025815 Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at klageren udrejste fra Danmark den 21. november 1981. Den 15. januar 2021 indrejste klageren igen til Danmark, og den 10. april 2021 blev han registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren oparbejdede en negativ indkomst på 849.224 kr. i indkomstårene 1996-2020. Af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2021, der blev dannet i TastSelv den 8. november 2022, fremgår bl.a.: ”[…] Skattepligtig indkomst Personlig indkomst 60.241 Kapitalindkomst -16.440 Modregnet underskud fra tidligere år -227.486 Skattepligtig indkomst 43.801 […]” Ved brev af 5. januar 2023 skrev Skattestyrelsen følgende til klageren: ”Underskud til fremførsel til indkomståret 2022. Jeg har konstateret at jeg på din årsopgørelse for 2021 har påført forkert beløb om anvendt underskud for tidligere år. På årsopgørelsen har jeg skrevet kr. 227.486. Dette beløbe skal være 225.229. Det har ikke betydning for din skatteberegning for indkomståret 2021, men ved dannelse af årsopgørelsen for indkomståret 2022. Derfor har jeg været nødsaget til at danne ny årsopgørelse for 2021.” Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2021, der blev dannet i TastSelv den 5. januar 2023, fremgår bl.a.: ”[…] Skattepligtig indkomst Personlig indkomst 60.241 Kapitalindkomst -16.440 Modregnet underskud fra tidligere år * -225.229 Skattepligtig indkomst 43.801 Beløb markeret med * er indberettet af Skattestyrelsen. Du modtager denne årsopgørelse fordi: - Ændret skatteansættelse med henvisning til tidligere meddelelse/aftale. - Ændring i underskud fra tidligere år. […]” Den 16. januar 2023 sendte klageren en mail til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår: ”Jeg har modtaget dit brev angående mit fremførte underskud. Jeg forstår ikke beløbet størrelse, jeg fik et brev fra skat den. 20.jan.21 hvor beløbet var 402.433 kr. Jeg har prøvet selv at lave en opstilling ud fra tallene i mine personlige skatteopgørelser men kan ikke finde beløbet ”Fremført til indkomståret” Vil du venligst skrive en mail til mig der forklarer hvordan størrelsen på beløbet i ”Fremført til indkomståret” fremkommer og beregnes. På forhånd tak.” Den 17. januar 2023 sendte klageren yderligere en mail til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår: ”I forlængelse af mit brev fra i går, vil jeg også gerne have en forklaring på hvordan beløbet på -225.229 der er indskrevet i kolonnen” anvendt i indkomståret” er fremkommet og hvorfor det er indskrevet, når jeg har fået skattefritagelse?” Ved brev af 9. marts 2023 skrev Skattestyrelsen følgende til klageren: ”Beregning af anvendt underskud i 2021 Kære [klager] Som aftalt i telefonen sender jeg en forklaring på, hvordan vi har beregnet, at du har anvendt 225.029 kr. af dit fremførte underskud i 2021. Først og fremmest er det vigtigt at vide, at man bruger fremførte underskud, før man får personfradrag. Dvs. at der pga. de fremførte underskud ikke indgår personfradrag i beregningerne. På din årsopgørelse er der en personlig indkomst på 60.241 kr. og en skattepligtig indkomst på 43.801 kr. På din ægtefælles årsopgørelse er der en personlig indkomst på 107.572 kr. og en skattepligtig indkomst på 96.699 kr. Man betaler en bundskat på 12,09% af den personlige indkomst. Dvs. at du (hvis du ikke havde haft underskud til fremførsel) skulle have betalt 7.283 kr. i bundskat, og din ægtefælle skulle have betalt 13.005 kr. i bundskat. For ikke at skulle betale bundskat bruger du noget af underskuddet i den skattepligtige indkomst til at eliminere bundskatten. Underskud i den skattepligtige indkomst har en skatteværdi på 24% F.eks. svarer et underskud i den skattepligtige indkomst på 10.000 kr. til en skattebesparelsen på 2.400 kr. Jeres samlede bundskat på 20.288 kr. omregnes derfor til et underskud i skattepligtig indkomst på 20.288 kr./ 24% = 84.533 kr. De 225.029 kr. består derfor af følgende beløb: 84.533 kr. (underskud anvendt til at eliminere bundskatten for jer begge) 43.801 kr. (underskud anvendt til at nulstille den skattepligtige indkomst for dig) 96.699 kr. (underskud anvendt til at nulstille den skattepligtige indkomst for din ægtefælle) I alt 225.033 kr. (difference på 4 kr. skyldes afrunding) Jeg håber, at forklaringen er tilstrækkelig. Ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.” Samme dag, den 9. marts 2023, sendte klageren følgende besked til Skattestyrelsen: ”Mange tak for et meget klart og hurtigt svar som jeg har forstået, fordi det var enkelt, velformuleret og i et normalt sprog, tak for det.” Den 2. august 2023 sendte klageren en mail til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår: ”Hej Skat [medarbejderens navn udeladt] Du var meget venlig at sende mig et svar ang. akkumuleret Fremført underskud. Jeg har læst det grundigt og diskuteret dit svar med nogle som har lidt mere forstand på skat end mig. Jeg beklager vi forstår ikke svaret, hvorfor kan underskuddet fra tidligere år ikke fratrækkes med hele beløbet i indeværende indkomst år? Som der står man kan gøre, i vedhæftet udskrift at § 12 i lov LBK Nr. 1241 Udskrift af lovtekst § 12 i lov LBK Nr. 1241. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 3. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års indkomst. Vil du venligst skrive en forklaring på hvorfor det ikke kan gøres som lovteksten foreskriver. Jeg vil også gerne have oplyst om der er lavet lovændringer efter 1982, der ændrede saldoen på akkumulerede fremført underskud efter en måske given lovændring? Jeg håber at få et svarlig svar.” Ved mail af 10. oktober 2023 beklagede Skattestyrelsen, at klageren endnu ikke havde modtaget svar på henvendelsen af 2. august 2023. Skattestyrelsen oplyste, at den pågældende medarbejder var på orlov, og at der derfor skulle en ny medarbejder på sagen. For at fremskynde processen foreslog Skattestyrelsen en telefonsamtale mellem klageren og den nye medarbejder og anmodede i den forbindelse klageren om at fremsende sit telefonnummer. Ved mail af 11. oktober 2023 fremsendte klageren sit telefonnummer til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ikke fremlagt et telefonnotat eller anden dokumentation for, at klageren i den forbindelse modtog et svar på sin henvendelse af 2. august 2023. Den 10. april 2025 sendte klageren en mail til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår: ”Jeg har endnu ikke modtaget svar på mit brev af 2. august 2023. Jeg vil gerne have en opstilling på hvad størrelsen er på ”mit fremførte underskud” samt at jeg kan se hvordan underskuddet er opstået. Jeg beder om dette da skat har ændret underskuddet flere gange, og at der ikke mere står et beløb opført i min årsopgørelse. Jeg ser frem til at få et hurtigt svar.” Skattestyrelsen sendte den 23. april 2025 en opgørelse over opsummerede negative indkomster og anvendelse heraf til klageren. Den 12. maj 2025 sendte klageren en mail til Skattestyrelsen, hvoraf følgende bl.a. fremgår: ”Tak for dit svar af 23.4.25. Jeg har diskuteret det med min revisor og en skatterådgiver. Vi mener, ud fra dit svar, at du betragter [klager]s akkumulerede saldo som et skattemæssig underskud, det mener vi ikke er rigtigt. C.A.1.2.3.1 beskriver Generelt om underskud Dette afsnit beskriver helt overordnet reglerne om underskudsfremførsel for personer. PSL § 13, handler om reglerne om underskud i skattepligtig indkomst og personlig indkomst for henholdsvis enlige og gifte skattepligtige. Reglerne anvendes i en situation, hvor en skattepligtig har en negativ samlet indkomst, når vedkommende opgør den skattepligtige indkomst. Dette underskud kan under visse betingelser fradrages i den skattepligtiges positive indkomster i et efterfølgende indkomstår. Hvorfor gælder § 13 ikke for negativ kapitalindkomst? PSL § 13 handler om underskud i skattepligtig indkomst (som helhed). Negativ kapitalindkomst er en komponent i skattepligtig indkomst – og behandles særskilt ifølge PSL og praksis (bekræftet i fx Juridisk Vejledning C.A.4.2.1.5). Vi gør opmærksom på at [klager]s akkumulerede saldo er opstået ved negative renteudgifter der er akkumuleret, de kan fratrækkes direkte i [klager]s skattemæssige indkomst og i hans kones [person1]s skattemæssige indkomst uden yderligere fradrag efter PSL § 4 C.A.4.2 Fradrag i kapitalindkomsten Indhold Kapitalindkomsten opgøres efter reglerne i PSL § 4. Det fremgår af bestemmelsen, hvilke indtægter og udgifter der medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Det er nettobeløbet, der fremkommer ved opgørelsen af kapitalindkomsten, der skal beskattes. Se PSL § 4, stk. Jeg ser frem til dit snarlige svar, på ovennævnte redegørelse. På forhånd tak.” Den 15. maj 2025 skrev Skattestyrelsen bl.a. følgende til klageren: ”[…] Skattestyrelsen opfattelse og begrundelse Vi er helt enig i at renteudgifter er omfattet af personskatteloven § 4 og vi er helt enig i at der er tale om negativ kapitalindkomst. Men det er også vores opfattelse, at der ikke er noget i lovteksten i personskatteloven eller i øvrigt i skattelovgivningen der isoleret set laver en opgørelse over negativ kapitalindkomst til fremførsel i positive indkomst i senere indkomstår, hvilket fremgår af nedenstående Der fremgår af personskatteloven § 2 at der opgøres: en personlig indkomst en kapitalindkomst en skattepligtig indkomst Summen af den personlige indkomst og kapitalindkomsten udgør den skattepligtige indkomst. Da du ikke har en personlig indkomst hvori kapitalindkomsten kan modregnes, opstår der ved dig en negativ skattepligtigt indkomst. Den negativ skattepligtige indkomst er underskud til fremførsel og anvendelse senere år. Det fremgår også af alle årsopgørelserne der er dannet i årene1996 – 2020. Skatterne der beregnes fremgår af personskatteloven § 5. Der fremgår ikke af § 5, at der beregnes en særskilt skat af negativ kapitalindkomst. Den negative kapitalindkomst er derfor en del af den skattepligtige indkomst. Der fremgår af personskatteloven § 13, at skatteværdien af underskud i den skattepligtige indkomst kan modregnes i de beregnede skatter for det konkrete indkomstår og uudnyttede/resterende underskud fremføres til fradrag i senere indkomstår. Det er derfor vores opfattelse at den opgørelse der tidligere er fremsendt vedrørende underskud/negative indkomster er oparbejdet, og anvendelsen heraf er helt i overensstemmelse med lovteksten og alle de maskinelle beregninger i skattestyrelsens beregningssystemer. Skattestyrelsen kan derfor ikke foretage en fornyet skatteberegning på grundlag af det fremførte. Såfremt du har yderligere spørgsmål vedrørende denne henvendelse bedes du rette henvendelse direkte til undertegnede. […] Såfremt du vil anmode om genoptagelse af dine skatteansættelser eller klage over årsopgørelserne bedes du rette henvendelse af de officielle kanaler. - Skattemappen eller tlf. 72222828 eller såfremt det specifikt vedrører udlandsforhold 72222892.” Ved mail af 21. maj 2025 anmodede klageren Skattestyrelsen om at genoverveje sagen. Mailen var vedlagt en begrundelse for anmodningen. Den 27. maj 2025 sendte Skattestyrelsen et brev til klageren, hvori styrelsen henviste til besvarelsen af 15. maj 2025 og oplyste klageren om muligheden for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen. Klageren anmodede den 10. juni 2025 om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2021-2024. Skattestyrelsen traf den 18. februar 2026 afgørelse om, at klageren ikke kunne få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2021 (den påklagede afgørelse). Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Fristen for genoptagelse for indkomståret 2021 udløb 1. maj 2025. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skattestyrelsen mener, at du stadigvæk ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder. Vi mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da der ikke foreligger et forhold, som er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. Højesteret har fastslået, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde. Selv hvis skatteansættelsen utvivlsomt er forkert, og fejlen har væsentlig betydning for skatteyderen, indebærer dette ikke i sig selv, at der foreligger særlige omstændigheder, jævnfør SKM2021.161.HR. Forglemmelse eller uvidenhed om gældende lovgivning er ikke i sig selv en særlig omstændighed, jævnfør SKM2018.496.BR. Vi mener, at det er skatteyders eget ansvar at sikre sig fornødent kendskab til gældende skattelovgivning eller, i givet fald, at søge sagkyndig bistand med henblik på korrekt efterlevelse af de skattemæssige forpligtelser. Ansvaret kan ikke lægges til last for Skattestyrelsen, da det er alene skatteyders eget ansvar at ajourføre årsopgørelsen og efterleve de dertilhørende forpligtelser. Du havde ligeledes mulighed for at reagere på din årsopgørelse for indkomståret 2021, hvis du var uenig i udnyttelsen af din tidligere års underskud, se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.2.3.1. Skattestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at det følger af skattekontrollovens § 2, at det påhviler skatteyder, at kontrollere rigtigheden af årsopgørelsen og de fortrykte tal i årsopgørelsen, og at relevante indkomster samt fradrag fremgår af årsopgørelsen. Det ses i vores systemer, at vi har adskillige gange besvaret dit spørgsmål vedrørende underskud i den skattepligtige indkomst. Vi har den 9. marts 2023 sendt dig et brev vedrørende beregning af anvendt underskud for 2021. Vi har den 23. april 2025 sendt dig en besked, hvor vi har redegjort for, hvordan det negative underskud er oparbejdet. Vi har den 27. maj 2025 sendt dig et brev, hvor vi har redegjort for beregningen af underskud i din skattepligtige indkomst. Det er vores vurdering, at vi allerede har besvaret dine bemærkninger i disse tidligere henvendelser. Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.A.1.2.3.1 at underskud/negativ indkomst, der er opstået i 2002 eller senere indkomstår, kan fremføres tidsubegrænset. Herudover er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, som er 6 måneder fra, du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen. I overensstemmelse med Byrettens dom af 10. juni 2015, refereret i SKM2015.433.BR, skal reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor oplysningerne er tilgængelige i den skattepligtiges skattemappe. Efter vores opfattelse er kundskabstidspunktet den 5. januar 2023, hvor din årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2021 har været tilgængelig i din skattemappe. Du har endvidere været logget på TastSelv, hvor du har indberettet din årsopgørelse/selvangivelse for 2022-2024. Årsopgørelsen for indkomståret 2021 har været tilgængelig for dig, hvorfor du havde mulighed for at kontrollere, om alle oplysninger var korrekte. Det kan udledes af Østre Landsrets dom af 25. marts 2013, offentliggjort som SKM2013.343.ØLR, at adgangen til at dispensere fra 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, er meget restriktiv. Vi vurderer derfor ikke, at der er grundlag for at dispensere fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ved denne vurdering, har vi især henset til, at du og din repræsentant, flere gange har været logget på din TastSelv, hvor din årsopgørelse for indkomståret 2021 har været tilgængelig i din skattemappe, og I har gjort brug af flere handlinger på din TastSelv. Det er derfor vores opfattelse, at din anmodning ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. april 2026 udtalt følgende: ”[…] Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsens bemærkninger til den indsendte klage Skatteyder har ikke påklaget årsopgørelse for 2021 nr. 2, af 5. januar 2023. Skatteyder har ikke inden den 1. maj 2025 anmodet om at få ændret årsopgørelse for 2021 nr. 2, af 5. januar 2023. Det er Skattestyrelsen opfattelse at de punkter som skatteyder henviser til er besvaret ved de 2 skriftlige besvarelser udarbejdet i henholdsvis 2023 og 2025. […]” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Indledning Undertegnede indgiver hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse om at afvise genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har i afgørelsen lagt til grund, at fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 er udløbet, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter § 27 ikke er opfyldt. Jeg kan ikke tiltræde denne vurdering af følgende grunde: 1. Kundskabstidspunktet er fastsat forkert Skattestyrelsen har fastsat kundskabstidspunktet til den 5. januar 2023, hvor årsopgørelse nr. 2 for 2021 blev gjort tilgængelig i min skattemappe. Dette afspejler ikke det tidspunkt, hvor jeg faktisk blev opmærksom på problemstillingen. Jeg rettede allerede den 2. august 2023 henvendelse til Skattestyrelsen og bad om en forklaring på, hvorfor mit fremførte beløb ikke blev modregnet fuldt ud i min indkomst. Kundskabstidspunktet bør derfor vurderes i forhold til, hvornår jeg faktisk blev bekendt med problemstillingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. 2. Løbende korrespondance dokumenterer sagens varighed Jeg har flere gange kontaktet Skattestyrelsen om problemstillingen, herunder via TastSelv den 19. oktober 2025, hvor jeg anmodede om genoptagelse af mine årsopgørelser for 2021–2024. Dette viser, at sagen ikke er rejst pludseligt, men har været genstand for dialog og forespørgsler gennem længere tid. 3. Manglende stillingtagen til lovhjemmel Sagen vedrører behandling af akkumuleret negativ kapitalindkomst (renteudgifter) fra tidligere år. Jeg har anført, at der efter min opfattelse ikke foreligger lovhjemmel til at behandle dette beløb som et skattemæssigt underskud med omregning til skatteværdi, jf. personskattelovens § 13, stk. 3, frem for direkte modregning krone for krone efter § 13, stk. 1. Skattestyrelsen har ikke taget konkret stilling til denne problemstilling i afgørelsen eller redegjort for den lovhjemmel, som den anvendte praksis bygger på. Dette indebærer manglende begrundelse i strid med forvaltningslovens § 24 og legalitetsprincippet. 4. Samlet vurdering Skattestyrelsens afvisning af genoptagelse er ikke tilstrækkeligt begrundet, og fristvurderingen tager ikke tilstrækkeligt hensyn til sagens faktiske forløb. Jeg anmoder derfor om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og at negativ kapitalindkomst behandles korrekt i henhold til personskattelovens § 13, stk. 1.” Klageren har den 23. marts 2026 endvidere anført: ”[…] Jeg skal anmode Skatteankestyrelsen om at tage principiel stilling til, om der foreligger fornøden lovhjemmel til den af Skattestyrelsen anvendte praksis, hvorefter negativ kapitalindkomst behandles som et skattemæssigt underskud med omregning til skatteværdi. Såfremt sådan hjemmel ikke foreligger, anmodes Skatteankestyrelsen om at fastslå, at indkomsten skal behandles i overensstemmelse med personskattelovens § 13, stk. 1, herunder ved modregning krone for krone. Denne problemstilling er efter min opfattelse ikke behandlet i Skattestyrelsens afgørelse og er væsentlig for sagens materielle vurdering.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 5. juli 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”Jeg kan tilslutte mig Skatteankestyrelsens forslag om at sende sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Jeg er enig i vurderingen af, at min henvendelse af 2. august 2023 må anses som en anmodning om genoptagelse, og at denne derfor er fremsat inden for fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Jeg ønsker imidlertid at knytte en supplerende bemærkning til den fornyede behandling. Mit hoved anbringende har gennem hele sagens forløb været, at Skattestyrelsen ikke har redegjort for den konkrete lovhjemmel til at behandle den fremførte saldo som et skattemæssigt underskud efter personskattelovens § 13. Jeg bemærker samtidig, at Skatteankestyrelsen i sagsfremstillingen har lagt til grund, at saldoen er opstået i den periode, hvor jeg var begrænset skattepligtig til Danmark, og at den først blev anvendt, efter at jeg igen blev fuldt skattepligtig. Efter min opfattelse bør Skattestyrelsen derfor ved den fornyede behandling redegøre for den konkrete lovhjemmel, der regulerer overgangen mellem begrænset og fuld skattepligt, og som i givet fald giver hjemmel til at behandle den pågældende saldo som et skattemæssigt underskud efter personskattelovens § 13. Jeg finder, at netop denne overgang mellem begrænset og fuld skattepligt er en væsentlig del af sagens faktiske grundlag. Derfor bør den også indgå i Skattestyrelsens retlige vurdering, når sagen behandles på ny. Jeg anmoder derfor om, at dette spørgsmål indgår i den videre behandling af sagen.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021 med henvisning til, at anmodningen er fremsat efter udløbet af den ordinære frist, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår: ”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1 og 2, fremgår bl.a.: ”§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: […] 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder […] Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2021 blev dannet i TastSelv den 5. januar 2023, hvorefter klageren ved mails af 16. og 17. januar 2023 anmodede Skattestyrelsen om en forklaring på, hvordan det fremførte underskud var fremkommet og beregnet. Ved brev af 9. marts 2023 sendte Skattestyrelsen klageren en forklaring på, hvordan det fremførte underskud på 225.029 kr. i indkomståret 2021 var beregnet. Den 2. august 2023 sendte klageren en mail til Skattestyrelsen, hvori han oplyste, at han ikke forstod svaret, og han udbad sig derfor en forklaring på, hvorfor underskuddet fra tidligere år ikke kunne fratrækkes med hele beløbet i overensstemmelse med § 12 i lovbekendtgørelse nr. 1241. Klageren bad endvidere om at få oplyst, om der havde været lovændringer på området. Landsskatteretten finder, at klagerens henvendelse af 2. august 2023 må anses som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021. Der er herved henset til, at klageren, efter at have modtaget Skattestyrelsens forklaring i brev af 9. marts 2023, fortsat gav udtryk for, at han var uenig i beregningen og som følge heraf udbad sig en nærmere forklaring. Klageren har dermed anmodet om genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet denne først udløb den 1. maj 2025. Landsskatteretten hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i 1. instans således, at Skattestyrelsen kan behandle klagerens anmodning om genoptagelse efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvornår klageren skal anses for at have anmodet om genoptagelse. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.