Afslag på korrektion af konverteret pensionsudbetaling trods fejlrådgivning

Journalnr. 26-0011392 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren er medlem af [pensionsselskab1] (herefter pensionskassen, hvori klageren har en tidligere arbejdsgiveradministreret livrente pension og aldersopsparing stående. Siden den 1. august 2012 har klageren fået udbetalt førtidspension af pensionskassen. [virksomhed1] A/S (herefter klagerens repræsentant) er et pensionsserviceselskab, der har til formål at varetage administrative opgaver og medlemsservice for pensionsinstitutter og -virksomheder, herunder pensionskassen. Pensionskassen oplyste ved brev af 7. november 2023, at klagerens førtidspension skulle til at stoppe og at klageren i stedet skulle til at have udbetalt alderspension (herefter pensionen). Af brevet til klageren fremgår: ”Det er blevet tid til, at du skal sætte din alderspension i gang Din førtidspension fra [pensionsselskab1] stopper med udgangen af december 2023, og fra januar 2024 skal du til at have udbetalt alderspension Du skal dog selv sætte udbetalingen i gang. [...] Indbetaling til en skattefri aldersopsparing Når du får udbetalt en løbende pension – fx livsvarig pension eller ratepension – i forlængelse af din førtidspension, kan du indbetale op til 56.900 kr. (2023) til skattefri aldersopsparing. Udbetalingen skal blot begynde senest to måneder efter den sidste udbetaling af førtidspension. Starter du udbetaling alderspension efter to måneder, kan du højeste indbetalt op til 8.800 kr. (2023) til aldersopsparing. Du skal være opmærksom på, hvis du indbetaler til aldersopsparing andre steder, da indbetalingsgrænsen gælder dine samlede indbetalinger. [...]” Efter en henvendelse fra klageren sendte pensionskassen den 4. december 2023 følgende brev til klageren: ”Dine indbetalingsmuligheder Tak for din tålmodighed. Du må indbetale den høje beløbsgrænse til aldersopsparing i 2024 som er 58.900 kr. grunden til de er at du får direkte fra invalidepension til Alderspension fra [pensionsselskab1]. Hvad du må indbetale i 2025 afhænger af om igangsætter en udbetaling fra ratepension eller livsvarig pension udenom [pensionsselskab1]. [...]” Pensionskassen sendte den 14. december 2023 et brev med et vedlagt ansøgningsskema til klageren. Af brevet fremgår: ”Din førtidspension fra [pensionsselskab1] afløses af alderspension Den 1. januar 2024 får du udbetalt din aldersopsparing, og du får alderspension i stedet for førtidspension. Da din pension er forholdsvis lille, kan du få hele pensionen udbetalt som et engangsbeløb og du skal derfor tage stilling til, hvordan din pension, skal udbetales. Din pension – engangsudbetaling Aldersopsparing – engangsbeløb 12.095 kr. afgiftsfrit Livsvarig alderspension, som engangsbeløb 92.458 kr. før afgift på 40 % Eller Din pension – månedlig udbetaling Aldersopsparing – engangsbeløb 12.095 kr. afgiftsfrit Livsvarig alderspension 5.571 kr. om månedligt før skat Forudsætninger Samtlige pensioner der vises, indeholder et ugaranteret tillæg, som kan bortfalde, hvis pensionskassen økonomiske situation gør det nødvendigt. Din pension udbetalt, som et engangsbeløb Ønsker du at få din alderspension udbetalt som et engangsbeløb, skal du udfylde vedlagte ansøgningsskema og sende den til os, så vi har det senest 22. december 2023. Hører vi ikke fra dig, vil vi udbetale din aldersopsparing og din alderspension, som månedlig pension. Indbetaling til skattefri aldersopsparing Når du får udbetalt din alderspension i forlængelse af din førtidspension, kan du fortsat indbetale op til 56.900 kr. (2023) til den skattefri aldersopsparing. Udbetalingen af alderspension skal blot begynde senest to måneder efter sidste udbetaling af førtidspension og det sker automatisk for dig. [...]” Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter modtagelse af ovenstående brev kontaktede pensionskassens medlemsrådgivning og spurgte ind til diskvalificering. Ifølge klagerens repræsentant blev klageren oplyst af en rådgiver, at klageren var omfattet af undtagelsen for diskvalificering. Der er hertil ikke fremlagt et telefonnotat. Klageren udfyldte og underskrev den 18. december 2023 pensionskassens ansøgningsskema, hvorpå klageren satte kryds ved: ”Jeg ønsker, at min pension udbetales som et engangsbeløb”. Der er fremlagt kvittering fra pensionskassen for, at klageren den 18. december 2023 valgte at få udbetalt pensionen som et engangsbeløb minus afgift på 40 %. Pensionskassen sendte samme dato et udbetalingsbrev til klageren. Af brevet fremgår: ”Din pension er på vej Vi udbetaler: Hele din pension som et engangsbeløb - pengene er på din konto 2. eller 3. bankdag i næste måned. På næste side kan du se, hvordan vi har beregnet afgift til staten. Du kan se en udbetalingsoversigt i din postmappe på [pensionsselskab1].dk Din aldersopsparing - pengene er på din konto 2. eller 3. bankdag i næste måned. Udbetalingen er skattefri. Indbetaler du på aldersopsparing, så læs her Når du begynder at få udbetaling fra en løbende pension - fx livsvarig pension eller ratepension – kan du fra det efterfølgende indkomstår højst indbetale i alt 8.800 om året (2023) på alle aldersopsparinger tilsammen - også eventuelle opsparinger i andre selskaber. Hvis du får udbetalt alderspension i forlængelse af førtidspension, kan du fortsat indbetale op til 56.900 kr. (2023) til skattefri aldersopsparing. […]” Ifølge Skattestyrelsens oplysninger betalte pensionskassen den 4. januar 2024 36.960 kr. i afgift af klagerens konverterede pension på 92.458 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren den 6. maj 2024 kontaktede pensionskassen, og at klageren her bad om at få en henvisning til lovgivning om undtagelsen for diskvalificering. Klageren skrev den 18. maj 2024 følgende mail til pensionskassen: ”Hej Jeg har fået oplyst af [pensionsselskab1] at der er lavet en særregel der betyder at man kan fortsætte med at indbetale det højeste beløb på aldersopsparingen når man overgår til folkepension fra førtidspension. Da jeg ingen steder kan den regel har jeg bedt jer om at sende mig noget dokumentation for dette. Jeg har ikke modtaget det endnu, og da jeg stadig intet kan finde om reglen bekymre det mig jo lidt. Håber at hører fra jer angående dette. [...]” Pensionskassen besvarede den 21. maj 2024 klagerens mail ved følgende brev: ”Overgang førtidspension til alderspension – indbetaling på aldersopsparing Tak for din henvendelse Du har ret i, at det er muligt at beholde muligheden for at indbetale til den høje grænse til aldersopsparing ved overgang til alderspension fra førtidspension inden for 70 dage. Reglen gælder dog kun, hvis din alderspension udbetales månedligt og ikke som et konverteret engangsbeløb fratrukket afgift på 40%, som du har fået. [...]” Klagers repræsentant anmodede den 19. august 2024 om tilbagebetaling af afgiften for udbetalingen af pension til klageren. Af anmodningen til Skattestyrelsen fremgår: ”Tilbagesøgning af afgift for udbetaling i december. Vi har den 18.12.2023 fejlagtigt udbetalt en konverteret pension. [CPR-nr. udeladt] [klager] : Brutto 92.458,83 kr. Afgift 36.960,00 kr. Nettobeløbet er tilbagebetalt til pensionskassen. Afgiften bedes indsat på pensionskassens skattekonto. [...]” Skattestyrelsen anmodede om den 17. og 22. september 2025 pensionskassen om oplysninger, herunder bl.a. dokumentation for at klageren havde tilbagebetalt nettobeløbet til pensionskassen. Pensionskassen sendte den 23. september 2025 følgende brev til klageren: ”Aftale om tilbagebetaling af pension Du har mundtligt tilkendegivet at du vil tilbagebetale beløber på 55.498,83 kr. til os, når vi modtager statsafgiften fra skattestyrelsen. Som aftalt telefonisk i dag sender vi dig dette brev, som du skal underskrive og sende tilbage til os. Vi skal dokumentere over for skattestyrelsen at vi har en skriftlig aftale med dig om tilbagebetaling af beløbet, som du fik udbetalt i januar 2024, uden du havde fået en korrekt rådgivning om konsekvenserne ved denne udbetaling. [...]” Skattestyrelsen sendte den 10. oktober 2025 et forslag til klageren om ikke at give tilladelse til at rette klagerens pensionsudbetaling. Klageren indsendte den 24. oktober 2025 bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Skattestyrelsen traf den 3. november 2025 den påklagede afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke givet tilladelse til at rette klagerens pensionsudbetaling. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[...] Vi kan ikke give tilladelse til at til tilbagebetale afgiften på 36.960 kr. Dette skyldes at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Derudover kan skattestyrelsen ikke give tilladelse til skatte og afgiftsfrie udbetalinger. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at afgiften ikke kan tilbagebetales til [pensionsselskab1]. Det skyldes, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en åbenbar fejl, da ordningen som ønsket, er udbetalt som sum. Her henvises til, at reglerne om, at der i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til korrektion af fejl, står i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.2.7.2 Korrektioner af pensionsaftaler. Samtidig oplyses det, at der ikke kan gives tilladelse i tilfælde, hvor fejlen skyldes en misforståelse af reglerne. Dette gælder også når pensionsselskabet misforstår reglerne og på den baggrund yder mangelfuld rådgivning. Det at [pensionsselskab1] oplyser at situationen omkring din pensionsudbetaling og dertil medførende diskvalifikation skyldes deres fejlrådgivning, gør ikke udbetalingen til en åbenbar fejl, som Skattestyrelsen kan give tilladelse til at rette. Der er således udelukkende tale om et mellemværende mellem dig og [pensionsselskab1]. Der gøres dog opmærksom på, at det ikke er tilladt for [pensionsselskab1] at slette diskvalifikationen uden skattestyrelsens tilladelse, da vi anser den afgiftspligt udbetaling som diskvalificerende mod indbetaling af det høje beløb på en aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6., da den ikke er omfattet af de 20 undtagelsestilfælde i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7. [...] Bemærkninger I Skattestyrelsen har vi modtaget dine bemærkninger, hvor du skriver: at du den 7. November 2023 modtog et brev fra [pensionsselskab1] med information om, at det var tid til at sætte den løbende pensionsudbetaling af arbejdsmarkeds pensionen igang. at du efterfølgende kontaktede [pensionsselskab1] mhp aftale om igangsættelsen fra den løbende pensionsudbetaling fra 1.januar 2024. at du imidlertid blev gjort opmærksom på, at du istedet for en løbende udbetaling ville kunne få hele beløbet minus 40% afgift udbetalt på en gang, og at medarbejderen hos [pensionsselskab1] sagde, at du jo så kunne indsætte den udbetalte pension på aldersopsparingen. at du samtidigt blev oplyst om, at du fremover hvert år stadig ville kunne indsætte det højeste beløb på aldersopsparingen. at du nævnte reglen om, at man kun kunne indsætte det højeste beløb, indtil man begynder at få folkepension, men fik at vide at når man overgår fra førtidspension til alderspension, må man forsætte fremover med at indbetale det højeste beløb på aldersopsparingen. at da du gerne ville fortsætte med det, underskrev du så den nødvendige blanket fra [pensionsselskab1], som efterfølgende indbetalte afgiften til Skat og resten af pensions beløbet til dig. at der i Skat's brev 10.oktober står der "Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at afgiften ikke kan betales tilbage til [pensionsselskab1]. Dette skyldes, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en åbenbar fejl, da ordningen som ønsket er udbetalt som sum" at som det fremgår, kontaktede du [pensionsselskab1] for at få pensionen udbetalt løbende, og ikke fordi du ønskede at få den udbetalt som sum, da du ikke kendte til reglen om, at man kan indsætte det højeste beløb på aldersopsparingen ved overgang fra førtidspension til alderspension, før du blev gjort opmærksom på den i telefonsamtalen. at der heller ikke stod noget herom i brevet fra [pensionsselskab1]. Så jeg vil gerne med min forklaring overfor Skat gøre klart, at summen ikke er blevet udbetalt, fordi jeg skulle have kontaktet [pensionsselskab1] med ønsket om dette. at du mener, at den helt åbenbare fejl jo dermed må være, at [pensionsselskab1] har fejlrådgivet dig, hvilket de også skriver i brevet til Skat og at dette var årsagen til, at du valgte at få pensionen udbetalt som sum, og ikke bare, som der står i brevet fra Skat , at "ordningen som ønsket er udbetalt som sum" at Skat desuden i brevet skriver: "Det at [pensionsselskab1] oplyser at situationen omkring pensionsudbetalingen og dertil medførende diskvalifikation skyldes deres fejlrådgivning, gør ikke udbetalingen til en åbenbar fejl" hvilket du mener ikke giver mening, da du mener, at der jo er helt klart og tydeligt, at der foreligger en åbenlys fejl i rådgivningen fra [pensionsselskab1], hvilket de jo også selv gør opmærksom på. at der på side 2 i brevet står: "[pensionsselskab1] kan oplyse, at de har tolket reglerne omkring diskvalificering ved overgang fra førtidspension alderspension efter de regler, de har oplyst til dig. Først efter [forening1] havde holdt møde med Skattestyrelsen, er de blevet orienteret om, hvordan reglerne skal håndteres" at du den 30.maj talte med en medarbejder hos [pensionsselskab1] der, som du husker det, fortalte at [pensionsselskab1] i efteråret 2023 ved et møde med Skat var blevet orienteret om, at de havde tolket reglerne forkert siden 2018 og at hvis det forholder sig sådan, havde [pensionsselskab1] jo haft viden om hvordan reglerne skulle håndteres før de fejlrådgav dig, og der havde i så fald ikke været tale om en misforståelse af reglerne. at du selvfølgelig kan have husket forkert eller misforstået, og at mødet i efteråret måske kunne have været det af [pensionsselskab1] omtalte møde mellem [forening1] og Skattestyrelsen. at der er i brevet fra Skat 10. Oktober henvises til den juridiske vejledning C.A.10.2.7.2, hvor der blandet andet står: "Skattestyrelsen tillader efter praksis korrektion af ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven I tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition. Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne. I konkrete tilfælde kan der dog også gives tilladelse til korrektion af fejl fortaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold. Fælles for korrektionspraksis både inden- og udenfor ansættelsesforhold er, at det skal dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt" Derfor spørger du om følgende: 1. Hvordan tolkes ordene "åbenbar fejl" af Skat? 2. Hvad er Skat's definition af en "åbenbar" fejl - Ifølge. retskrivningsordbogen betyder ordet: tydeligt for enhver. 3. Efter din og [pensionsselskab1] 's opfattelse er der jo sket en åbenbar fejl? 4. Hvad betyder "en åbenbar fejl som kan annulleres civilretligt"? 5. Tillades korrektion såfremt [pensionsselskab1] ikke havde misforstået reglerne men havde viden om dem? Svar på dine bemærkninger: Du har underskrevet et juridiske bindende dokument, hvor der er ønsket udbetaling af din pensionsordning som sum til reglerne om 40% i afgift. Dét at du ikke er bekendt med at sum udbetalingen vil medføre en diskvalifikation, samt dét at [pensionsselskab1] ikke har været bekendt med reglerne og derfor ikke har ydet korrekt rådgivning herom kan ikke ændre på at det er din pligt, at læse om forstå hvad du skriver under på, ligeså vel som det er din pligt at sætte dig ind i hvilke afledte konsekvenser din underskrift medfører. Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af den 6. september 2016, j.nr. 14-3176358, hvor de lægger vægt på, at når et dokument underskrives, er dokumentet juridisk bindende efter aftalelovens § 1. Det er således den der underskriver dokumentet, der bærer den juriske konsekvens af den underskrevne aftale. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du med din underskrift har accepteret udbetalingen af din pensionsordning som sum og at din underskrift gjorde, at aftalen blev juridisk bindende. Dét, at [pensionsselskab1] efterfølgende foretaget en udbetaling i henhold til den underskrevne aftale, er derfor ikke en åbenbar fejl, da udbetalingen er sket i henhold til et juridisk bindende dokument. Det er indgået i vores vurdering, at du ved din underskrift har bekræftet, at du er enig i aftalens indhold. Det er ligeledes indgået i vores vurdering, at Landsskatteretten ved afgørelse af 6. september 2016 Journalnr. 14-3176358 har vurderet at citat: ” Efter praksis kan der ske korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition. Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.2.7.2.” Vi er opmærksomme på, at du forud for din underskrift har været i kontakt med Pensionsinstituttet, og at [pensionsselskab1] efterfølgende har oplyst, at Pensionsinstituttet har ydet en forkert rådgivning, idet de har oplyst dig, at du ikke ville blive diskvalificeret ved udbetaling din pensionsordning som en sum, frem for en løbende udbetaling. Diskvalifikation er en afledt konsekvens af udbetaling fra pensionsordning, hvilket fremgår af pensionsbeskatningsloven. Vi bemærker at reglerne om at en afgiftspligtig udbetaling er diskvalificerende mod indbetaling af det høje beløb på en aldersopsparing fremgår af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Det er vores vurdering, at det faktum at pensionskassen ikke har oplyst dig om reglerne for diskvalifikation, uagtet at du har søgt professionel rådgivning, ikke kan ændre vores afgørelse idet der som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til korrektion i tilfælde, hvor fejlen beror på ejerens misforståelse af reglerne. Den mangelfulde rådgivning er således et mellemværende mellem dig og pensionsinstituttet, idet pensionsinstituttet som professionel aktør inden for pensionsrådgivning, bør have læst, forstået og formidlet reglerne for udbetaling af din pensionsordning. Det er indgået i vores vurdering, at det ikke er en åbenbar fejl, hvis reglerne misforstås eller indbetalingerne fortrydes. Som fortolkning hertil henviser vi til skatteankestyrelsens afgørelse af 29. april 2025 med journalnummer 24-0060386, og Landsskatterettens afgørelse i sagen SKM2016.628.LSR. Det følger af afgørelserne, at skattestyrelsen ikke kan give tilladelse til at foretage en korrektion. Det gælder for begge afgørelser, at skatteyderen har modtaget og underskrevet en forkert blanket. Det bemærkes til skatteankestyrelsens afgørelse af 29. april 2025, at borger og instituttet blandt andet har bemærket, at skatteyder ikke er ekspert, og at disposition ikke logisk set giver mening. Oplysningerne har imidlertid ikke ført til en ændret vurdering. Spørgsmål 1-3: En åbenbar fejl, er en fejl der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, hvilket betyder, at det skal således være dokumenteret, at der er tale om en åbenbar fejldisposition. En åbenbar fejl kan eksempelvis være, at en bank forveksler kontonumre, at et institut opretter en pensionsordning, som ikke er i overensstemmelse med aftalen eller lignende. Vi kan dog ikke give tilladelse, hvis fejlindbetalingen skyldes en misforståelse af reglerne, dette gælder således også når pensionsselskabet yder fejlrådgivning. Vi kan dermed heller ikke give tilladelse til at rette udbetalingen, hvis udbetalingen fortrydes. Spørgsmål 4: at "en åbenbar fejl som kan annulleres civilretligt" betyder at konflikten eller fortolkningen af indholdet af en aftale, kan afgøres ved den civile ret (eksempelvis byretten). Spørgsmål 5: Korrektion tillades kun i de tilfælde, at hvor der er sket en fejl i forhold til aftalegrundlaget. Dét at du har indgået en aftale om at få din pensionsordning udbetalt som sum og [pensionsselskab1] efterfølgende har ageret som aftalt gør, at der ikke er sket en fejl i forhold til aftalegrundlaget. Det faktum at [pensionsselskab1] har været uvidende om, eller misforstået reglerne, kan således ikke føre til en ændret vurdering. Du har aftalt med Skattestyrelsen, at du fik forlænget fristen for bemærkninger til den 17. november 2025. Du har den 3. november 2025 bedt om, at fristen afbrydes således at du kunne få svar på dine bemærkninger. Bemærkningerne ændrer ikke ved vores forslag til afgørelse fra den 10. oktober 2025, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Derfor svarer afgørelsen til det forslag, vi sendte til dig den 10. oktober 2025. [...]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. februar 2026 udtalt følgende til klagen: ”[...] Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Det indsendte bilag 4 er en ny oplysning, som vi bad om i den yderligere materialeindkaldelse fremsendt den 2. september 2025 men ikke modtog. Det indsendte bilag 5 er ligeledes en ny oplysning. Opsummerende ændre de nye oplysninger ikke ved afgørelsen, da de bekræfter ønsket om at få pensionen udbetalt som en engangssum.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for korrektion er opfyldt. Subsidiært har klage- rens repræsentant fremsat påstand om, at sagen bør hjemvises som følge af sagsbehandlingsfejl. Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ”Vi har gennemgået Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rettelsen af [klager]s (herefter ”medlemmet”) pensionsudbetaling, hvor en åbenbar fejldisposition har haft den virkning, at medlemmet blev diskvalificeret fra at indbetale til den højeste sats på aldersopsparingen. Vi er ikke betryggede ved den afgørelse, som Skattestyrelsen har truffet. Det er vores vurdering, at [klager] oprindelige disposition var så åbenbar en fejl, at den ikke giver anledning til tvivl. Dette baserer vi på følgende: Det er ubestridt, at [klager] var i undskyldelig retsvildfarelse, da hun foretog dispositionen på trods af, at hun havde gjort alt, hvad der rettelig kan forventes for at foretage dispositionen på oplyst grundlag. Dispositionen resulterede utilsigtet i det modsatte udfald af, hvad medlemmet udtrykkeligt ønskede at opnå i form af begrænsning i muligheden for at indbetale til den høje sats på hendes aldersopsparing. Dispositionen har haft uproportionelle negative økonomiske konsekvenser i form af en langt højere begrænsning i mulighed for indbetaling til aldersopsparing i fremtidige år end det beløb, der er kommet til udbetaling hidrørende fra en lille livrente, hvilket understreger, at der er tale om en åbenbar fejl. Henset til at [klager] endvidere rettede henvendelse til sit pensionsselskab op til flere gange for at sikre sig, at hun stadig kunne indbetale til den høje sats, samt at da fejlen kom til hendes og pensionskassens kendskab, at der umiddelbart efter blev rettet henvendelse til Skattestyrelsen, for at rette fejlen, skal vi derfor anmode om, at Landsskatteretten træffer afgørelse om, at [klager] kan rette sin pensionsudbetaling i henhold til den i retspraksis udviklede mulighed herfor jf. også DJVC.A.10.2.7.2. Subsidiært anmoder vi om, at sagen hjemsendes til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da den oprindelige afgørelses ses at lide af begrundelsesmangler samt, at der er indikationer på, at ikke alle relevante forhold er blevet taget i betragtning i sagsbehandlingen. Nedenfor vil vi uddybe ovenstående samt gennemgå sagens forløb med henblik på at sagen afgøres på baggrund af alle relevante oplysninger og nuancer. [...] Vores vurdering: En åbenbar fejldisposition har altså for medlemmet haft den virkning, at hun er blevet diskvalificeret fra at indbetale til den højeste sats på aldersopsparingen. Denne fejldisposition skyldes en forkert rådgivning fra pensionskassen, som oplyste både mundtligt og skriftligt, at en engangsudbetaling ikke ville få konsekvenser for medlemmets indbetalinger til en aldersopsparing. Dette var en klar fejl. Medlemmets anmodning om udbetaling af pensionen som et engangsbeløb er således udtryk for en fejl, der ikke kan tilskrives hende. Havde medlemmet modtaget den korrekte information, ville hendes disponering have været fundamentalt anderledes. Det er derfor vores vurdering, at betingelserne for at tillade en rettelse er opfyldt, idet der er tale om en åbenbar fejldisponering grundet forhold, der ikke kan tilskrives medlemmet. At der er tale om en fejl understøttes også af, at medlemmet selv aktivt har forsøgt at sikre sig, at der ikke ville være negative konsekvenser for netop indbetaling til aldersopsparing igennem at spørge direkte til dette hos pensionsselskabet. Havde medlemmet modtaget korrekte informationer eller havde dette fremgået af den underskrevne blanket, er det åbenlyst, at medlemmet ville have ageret anderledes. Indsendelse på det daværende grundlag skal således anses for at være en åbenbar fejl. Dette understøttes ligeledes af det forhold, at de negative konsekvenser af dispositionen langt overstiger fordele, hvorfor det ville være irrationelt at anse det for andet end en fejl. Konkret har medlemmet den fordel at modtage 92.458 kr. som et engangsbeløb mod at modtage 5.571 kr. om året i livrente. Ulempen ved at vælge engangsudbetalingen er dog, at loftet for indbetaling til aldersopsparing sænkes med over 50.000 kroner om året, hvilket kraftigt reducerer medlemmets muligheder for at bruge aldersopsparingen optimalt, som hun ellers ville have været berettiget til, havde hun fået sin livrente udbetaling løbende fremfor som et engangsbeløb. Medlemmet handlede korrekt ved at søge professionel rådgivning, da hun modtog brevet vedrørende hendes overgang fra førtidspension/invalidepension til alderspension/livrente, for at sikre sig, at hun ikke traf en beslutning med negative økonomiske konsekvenser for hende. Som det fremgår af sagens materiale, så blev medlemmet informeret både skriftligt og mundtligt om, at der ikke vil være skattemæssige konsekvenser ved at vælge muligheden for at få pensionen udbetalt som en engangssum. Derfor kan medlemmet ikke klandres for at have truffet beslutningen om engangsudbetaling baseret på den fejlagtige rådgivning. Medlemmet efterspørger selv dokumentation for, at der er en undtagelse for diskvalifikation ved overgang fra førtidspension til alderspension. Medlemmet prøver selv at finde undtagelsen i loven, og sender derfor en opfølgende mail til [pensionsselskab1], hvor hun udtrykker sin bekymring ift., at hun ikke kan finde undtagelsen i loven. Da jura er komplekst, særligt pensionsbeskatningsloven, er det selvfølgelig heller ikke forventeligt, at et medlem skal kunne finde undtagelsen i loven. Ligeledes fremgår det heller ikke eksplicit af undtagelsen i PBL § 25 A, stk. 7, nr. 1, at det udelukkende gælder løbende udbetalinger fra livrente mv. Der var reel tvivl om hvordan bestemmelsen skulle fortolkes, så meget tvivl, at [forening1] var nødt til at kontakte Skattestyrelsen på vegne af branchen for at få det opklaret, hvorvidt konverterede-/engangsudbetalinger af livrente og ratepensioner også var en del af undtagelsen. Medlemmets handlinger og de betydelige økonomiske konsekvenser af diskvalificeringen kan derfor efter vores opfattelse ikke være andet end en åbenbar fejldisposition. Der er ingen grund til at tro, at beslutningen blev truffet på et oplyst grundlag, da der ikke er nogen fordele ved at påføre sig selv store økonomiske konsekvenser. Vi mener derfor, at der bør være tale om åbenbar fejldisposition. Det fremgår af DJV afsnit C.A. 10.2.7.2. Korrektioner af pensionsaftaler, at der er praksis for at Skattestyrelsen i sådanne tilfælde tillader korrektioner. Det fremgår af det pågældende afsnit i DJV, at et forhold der taler for, at der er tale om en åbenbar fejldisposition er, hvis ”Ejeren af en pensionsordning straks retter henvendelse til Skattestyrelsen og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen” hvilket medlemmet i denne sag gjorde. Det fremgår ligeledes af TfS1999, 738, at skattemyndighederne accepterer korrektion ved åbenbare fejl, der ikke giver anledning til tvivl. Sammenholdt med at medlemmet herudover har søgt rådgivning og handlet på baggrund af denne rådgivning, ser vi derfor ikke, at der er noget til hinder for, at man tillader en korrektion af medlemmets pensionsudbetaling. Vores bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse Efter vores opfattelse kan sagsbehandlerens hovedbegrundelser for at nægte en korrektion derfor koges ned til, at der ikke er tale om en åbenbar fejldisposition med henvisning til aftalelovens § 1. Hovedbegrundelse kan efter vores opfattelse afvises, da det ikke er tilstrækkeligt begrundet, at der ikke være tale om en åbenbar fejldisposition, såfremt et dokument er underskrevet. Det bestrides altså ikke, at der er indgået en aftale. Vi er dog ikke enige med sagsbehandleren i, at der ikke kan være tale om en åbenbar fejldisposition, såfremt der er indgået en aftale med henvisning til aftalelovens § 1. Det er uklart for [virksomhed1], hvorfor sagsbehandleren mener, at aftalelovens § 1 har en selvstændig betydning i nærværende sag. Aftalelovens § 1, 1. pkt har følgende ordlyd: ”Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren.” I lighed med Danske Lov 5-1-1 "Een hver er pligtig at efterkomme hvis hånd med mund, haand og sejl, lovet og indgaaet haver" betyder dette reelt blot, at gyldigt indgåede aftaler, som udgangspunkt er bindende for parterne. Fra [virksomhed1]s perspektiv har dette ingen videre relevans for vurderingen af sagen. Det bestrides ikke, at medlemmets underskrift på blanketten har retskraft. Den i retspraksis udviklede mulighed for korrektion af pensionsudbetaling er baseret på netop det faktum, at der i første omgang var tale om en gyldig anmodning om udbetaling - i dette tilfælde af livrente som engangssum. Var der ikke tale om en gyldig anmodning - eller ”aftale” for bruge sagsbehandlerens lidt upræcise terminologi, så havde den ikke haft nogen retsvirkning og havde således ikke haft nogen negativ påvirkningen af medlemmets mulighed for at indbetale til aldersopsparing. Det savner således mening at fremhæve aftaleloven i denne kontekst. Det afgørende er, om der er tale om en åbenbar fejl, der ligger til grund for medlemmet eller ej. I afgørelsen ses sagsbehandleren at basere sit fokus på aftalelovens § 1 som hovedargument på udvalgte afgørelser fra Landsskatteretten: Sagsbehandleren henviser til en afgørelse (LSR j.nr. 14-3176358 – SKM2016.629.LSR), der omhandler en problemstilling, hvor en pensionskunde udfylder en blanket om anmodning om tidlig udbetaling af pension, hvoraf konsekvenserne tydeligt fremgår skriftligt på blanketten. Sagen drejede sig om en pensionskunde, som vil have lavet en deludbetaling fra sin aldersopsparing. Selskabet, som pensionskunden har sin ratepension og aldersopsparing stående i, kommer ved en fejl til at sende en blanket, der vedrører deludbetaling fra ratepension i stedet for en blanket, som der vedrører deludbetaling af aldersopsparing. Pensionskunden får tilsyneladende ikke læst blanketten ordentligt igennem, og han får derfor underskrevet blanketten vedrørende deludbetaling af ratepension. Landsskatterettens afgørelse om at der ikke er tale om en åbenbar fejldisposition begrundes med, at konsekvenserne fremgår tydeligt af blanketten, da det fremgår, at der er tale om en deludbetaling af ratepension. Vi bemærker her, at sagsbehandleren ikke gengiver Landsskatterettens afgørelse korrekt. I afgørelsen til vores medlem skriver sagsbehandleren følgende: ”Du har underskrevet et juridiske bindende dokument, hvor der er ønsket udbetaling af din pensionsordning som sum til reglerne om 40% i afgift. Dét at du ikke er bekendt med at sum udbetalingen vil medføre en diskvalifikation, samt dét at [pensionsselskab1] ikke har været bekendt med reglerne og derfor ikke har ydet korrekt rådgivning herom kan ikke ændre på at det er din pligt, at læse om forstå hvad du skriver under på, ligeså vel som det er din pligt at sætte dig ind i hvilke afledte konsekvenser din underskrift medfører. Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af den 6. september 2016, j.nr. 14-3176358, hvor de lægger vægt på, at når et dokument underskrives, er dokumentet juridisk bindende efter aftalelovens § 1. Det er således den der underskriver dokumentet, der bærer den juriske konsekvens af den underskrevne aftale.” Dette er en ukorrekt gengivelse. Sagsbehandleren gengiver derimod Skattestyrelsens partsindlæg i sagen og fremstiller det som værende Landsskatterettens begrundelse. Landsskatteretten gav korrekt ikke klager medhold i sagen men med en helt anden begrundelse: ”Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, at ved udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb. Der skal som udgangspunkt være konkret hjemmel til at foretage en korrektion. Udgangspunktet er derfor, at foretagne indbetalinger skal anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og derfor kun kan udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. I pensionsbeskatningsloven er der generelt ikke hjemmel til at tillade korrektioner af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Der findes dog regler om korrektion i pensionsbeskatningsloven §§ 21 A og PBL §§ 22 – 22 B. Disse bestemmelser er ikke anvendelige i denne situation. Efter praksis kan der ske korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition. Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.2.7.2. I konkrete tilfælde kan der gives tilladelse til korrektion af fejl foretaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold, hvis det blandt andet kan dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt eller ejeren af pensionsordningen straks retter henvendelse til SKAT og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen. Efter retspraksis skal der være tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl jf. TfS1999, 738 TSS. Det fremgår af [finans1]s brev af 15. november 2013, at udbetalingen vedrører klagerens ratepension med tilhørende depot. Klageren har endvidere i forlængelse heraf underskrevet ’Tillæg til ratepension’ den 16. november 2013, hvoraf fremgår, at der er tale om en deludbetaling fra en ratepension. Landsskatterettens finder, at der ikke er tale om en sådan åbenbar fejl, at der efter praksis kan ske tilbagebetaling.. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.” Landsskatteretten ses således at foretage en konkret vurdering på baggrund af den pågældende sags faktiske forhold, hvor Landsskatteretten ses at lægge afgørende vægt på, at de skattemæssige konsekvenser fremgik direkte af det pågældende dokument, som klager oprindeligt havde underskrevet, hvilket må anses for at være en korrekt betragtning. Landsskatteretten ses dog på ingen måde at inddrage aftaleloven eller komme med betragtninger om bindende aftaler mv. i sin begrundelse, hvorfor det kan konstateres, at der intet juridisk belæg er for sagsbehandlerens udlægning af afgørelsen. Det kan således konstateres, at Landsskatteretten bruger en tilgang, hvor der skal ses på de konkrete omstændigheder. De faktiske forhold i den af sagsbehandleren påberåbte afgørelse ses at adskille sig fra nærværende sag på helt afgørende punkter. Sagsbehandleren henviser som begrundelse ligeledes yderligere til en afgørelse (LSR j.nr. 24-0060386), der omhandler et selskab og hovedanpartshaveren af selskabet, som personen også selv er direktør i. Klageren har ønsket at oprette en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, som efter klagerens opfattelse, er blevet misforstået af erhvervsrådgiveren, som i stedet har lavet en aftale om oprettelse af privat pensionsordning. Ligesom i sagen vedr. deludbetaling fra ratepension (LSR j.nr. 14-3176358), så fremgår det også her tydeligt af aftaledokumentet, hvad en underskrift og accept af aftalen vil påføre kunden af økonomiske og skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten begrunder ligeledes i denne sag deres afgørelse med, at der ikke er tale om en åbenbar fejldisposition, da konsekvenserne fremgår af aftaledokumentet, og henviser yderligere til afgørelsen vedr. deludbetaling af aldersopsparing: ” Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at der i forbindelse med klagerens arbejdsgivers pensionsindbetaling, herunder [finans1]/[finans2]s oprettelse af den private livsvarige livrente, ikke er sket en sådan åbenbar fejldisposition, der ikke giver anledning til nogen tvivl, at der kan ske en korrektion af den private livsvarige livrente til en arbejdsgiveradministreret ratepension. Der henvises til SKM2016.628.LSR. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klageren modtog og underskrev pensionsbeviset fra [virksomhed2] om aftale med [finans1]/[finans2], og at det fremgår af aftalen, at der indbetales 500.000 kr. i indkomståret 2023 på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter.” Begge sagers faktum adskiller sig markant fra [klager]s sag allerede ved det faktum, at de skattemæssige og økonomiske konsekvenser ikke fremgik af det dokument, som [klager] modtog og underskrev, hvor hun blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt hendes pension skulle udbetales, som en engangssum eller som en løbende ydelse. Sagens faktum adskiller sig yderligere fra de andre sager ved, at hun inden hun underskriver søger rådgivning og ringer til sin pensionskasse, hvor hun specifikt spørger ind til, hvorvidt en engangssum vil få konsekvenser for hendes muligheder for at indbetale til den høje sats på hendes aldersopsparing. Begge sager understreger desuden, at der skal foretages en konkret vurdering af alle faktiske og relevante forhold ved vurderingen af, om der er tale om en åbenbar fejl eller ej. Afgørelserne ses i sig selv ikke at understøtte, at dette skulle være tilfældet i nærværende sag. Sagerne ses desuden bestemt ikke at understøtte sagsbehandlerens udlægning om, at aftalelovens § 1 har selvstændig betydning. Sagsbehandlingen og partshøring Subsidiært Subsidiært skal [virksomhed1] anmode om, at Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Det skal understreges, at dette ikke er [virksomhed1]s præference, og det er vores holdning, at sagen nu er tilstrækkeligt oplyst, at sagens materielle spørgsmål kan afgøres af Landsskatteretten. Skulle dette dog vise sig ikke at være muligt, så bedes Landsskatteretten hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen grundet væsentlige sagsbehandlingsfejl. Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse lider af begrundelsesmangler og manglende partshøring i et omfang, at sagen kan hjemvises til fornyet behandling. Som anført ovenfor er begrundelsen i afgørelsen forkert, da den er baseret på en ukorrekt gengivelse af praksis, hvor Skattestyrelsens partsindlæg forveksles med Landsskatterettens begrundelse, der igen ses at være fundamental anderledes end partsindlægget. Det er således [virksomhed1]s vurdering, at afgørelsen kan anses for at objektivt forkert begrundet. Der gøres endvidere også indsigelse mod høringen generelt. I den endelige afgørelse henviser sagsbehandleren til to afgørelser, samt anfører en (forkert) udlægning af konsekvenserne af ansøgningen. [virksomhed1] har ikke haft mulighed for at kommentere på denne del, da der ikke er sket partshøring på den del. Sammenfattende er det vores holdning vedr. sagsbehandlingen at: Der er kun foretaget delvis partshøring, da sagsbehandleren i afgørelsen har tilføjet nyt materiale ved at henvise til to nye afgørelser. Begrundelsen for afgørelsen er efter vor opfattelse mangelfuld, hvilket yderligere understreger behovet for en grundig gennemgang og korrektion af afgørelsen. Opsummerende argumentation. Det er vores opfattelse, at der kan gives tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling for medlemmet i henhold til gældende praksis som gengivet i Juridisk Vejledning. Dette baserer vi på følgende oplistede forhold: Åbenbar fejldisposition – hjemmel og praksis Udgangspunkt: Korrektion af pensionsdispositioner kræver udtrykkelig hjemmel eller praksis; se DJV afsnit C.A.10.2.7.2 om korrektion ved åbenbar fejldisposition. Praksis taler for korrektion, når: Fejlen er åbenbar og ikke kan tilskrives ejeren, og/eller Ejeren straks retter henvendelse til pensionsinstitut og Skattestyrelsen for at få rettet fejlen. Faktum i nærværende sag: Medlemmet søgte forudgående professionel rådgivning og blev fejlinformeret om retsvirkninger for aldersopsparingen. Blanketten oplyste ikke de relevante skattemæssige konsekvenser. Medlemmet og pensionskassen reagerede ved konstatering af den fejlagtige rådgivning og forsøgte at få udbetalingen ændret. Der foreligger derfor en åbenbar fejldisposition, som ikke kan tilskrives medlemmet, og som efter praksis bør korrigeres. LSR j.nr. 14-3176358 og LSR j.nr. 24-0060386 Den citerede afgørelse LSR j.nr. 14-3176358 vedrører en skatteyder, der underskrev en blanket, hvor konsekvenserne fremgik klart, og hvor fejlen beroede på, at skatteyderen ikke læste dokumentet ordentligt igennem. Tilsvarende er afgørelsen (LSR j.nr. 24-0060386), hvor konsekvenserne ligeledes fremgik tydeligt af aftaledokumentet. Faktum i nærværende sag: Konsekvenserne fremgik ikke af blanketten. Medlemmet søgte aktivt rådgivning og fulgte denne. Faktum adskiller sig dermed væsentligt fra nærværende sag, og afgørelserne kan ikke tillægges afgørende vægt imod korrektion. Aftalelovens § 1 – underskrifts betydning En underskrift udelukker ikke korrektion ved åbenbar fejldisposition. Civilretligt kan en aftale annulleres/omgøres ved væsentlig vildfarelse, urigtige forudsætninger eller rådgivningsfejl. Når fejlens årsag er fejlagtig rådgivning fra pensionsinstituttet, og medlemmet har disponeret i tillid hertil, taler det for korrektion. Forvaltningsretlige mangler Der er kun gennemført delvis partshøring. Der henvises i afgørelsen til nyt materiale, som ikke var i forslaget, uden behørig høring. Skattestyrelsens begrundelse fremstår mangelfuld. Vi henviser derfor til, at man godkender en korrektion, tilbagebetaler afgiften og lader medlemmet tilbageføre engangsudbetalingen, så hun i stedet kan få en løbende udbetaling, og dermed få muligheden for fremadrettet igen at indbetale til den høje sats. [...]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 16. april 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”[...] Overordnede bemærkninger Vi vil indledningsvist kvittere for den hurtige sagsbehandling. Det er en stor hjælp med så hurtig afklaring af disse sager. Vi noterer os dog med ærgrelse Skatteankestyrelsens indstilling til, hvordan Landsskatteretten bør træffe afgørelse. Den bygger efter vores opfattelse på en fejlagtig og unødigt indskrænkende fortolkning af korrektionspraksis for åbenbare fejldispositioner og på en formel vægtning af en underskrift frem for en materiel vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Det er ubestridt, at der blev anmodet om engangsudbetaling, men anmodningen hvilede åbenlyst på et fejlagtigt grundlag skabt af professionel fejlrådgivning. En sådan fejlfremkaldt viljesdannelse kan civilretligt annulleres og bør efter praksis tillades at blive korrigeret. 1) ”Åbenbar fejldisposition” fortolkes for indskrænkende Skatteankestyrelsen lægger afgørende vægt på, at der foreligger en underskrevet ansøgning om engangsudbetaling. Det er ikke et korrekt kriterium. Praksis om åbenbar fejldisposition ser på, om dispositionen objektivt set hviler på en klar fejl eller fejlagtig forudsætning, og om forholdet kan tilbageføres civilretligt, ikke alene på, om der foreligger en formel viljeserklæring. At dispositionen giver et resultat, der står i åbenbart misforhold til formålet (markant og flerårig diskvalifikation fra høj sats på aldersopsparing som følge af udbetaling fra en beskeden livrente) er netop et tungtvejende indicium på, at der er tale om en åbenbar fejl. Den juridiske vejledning (DJV C.A.10.2.7.2) fremhæver, at korrektionsadgang kan gives også uden for ansættelsesforhold, når fejlen er åbenbar og civilretligt annullerbar. Forslaget gengiver korrekt, at misforståelser af reglerne normalt ikke kan begrunde korrektion - men sagen angår ikke skatteyderens egen regelmisforståelse. Der foreligger dokumenteret fejlrådgivning fra pensionskassen om de konkrete afledte retsvirkninger (diskvalifikation), som udløste en disposition i direkte modstrid med medlemmets formål. 2) Fejlrådgivning er en relevant og bærende korrektionsgrund Forslaget afviser korrektion med henvisning til, at spørgsmålet om fejlrådgivning er et ”civilretligt mellemværende”. Det er en sammenblanding. Det civilretlige forhold mellem medlemmet og pensionskassen kan i visse tilfælde give anledning til et erstatningskrav. Det er dog et særskilt spørgsmål, som ikke i sig selv afgør den skattemæssige behandling. For den skattemæssige korrektion er det afgørende, om dispositionen kan annulleres civilretligt og om den anses som en åbenbar fejldisposition. Begge betingelser er opfyldt: Pensionskassen har anerkendt rådgivningsfejl om de skattemæssige konsekvenser (diskvalifikationen). Pensionsinstituttet kan tilbageføre beløbet og ændre registreringen, og både medlemmet samt pensionsinstituttet er enige om at rulle dispositionen tilbage. At medlemmet underskrev en blanket, der ikke oplyste om diskvalifikationsvirkningen, kan ikke afskære korrektionsadgang, når selve viljesdannelsen var behæftet af klar og dokumenteret fejlinformation fra den professionelle part. SKM2016.628.LSR er ikke parallel - her havde skatteyderen underskrevet en aftale, der klargjorde karakteren af dispositionen - i nærværende sag blev det centrale, nemlig diskvalifikationen, netop benægtet både ved rådgivningen forud for underskrift, og konsekvenserne fremgik ligeledes heller ikke af aftaledokumentet. 3) Kriterierne for åbenbar fejldisposition er opfyldt Det bestrides ikke, at anmodningen var gyldigt underskrevet. Korrektionspraksis forudsætter netop, at der foreligger en gyldig disposition med retsvirkning, som man så kan korrigere ved åbenbar fejl. Spørgsmålet er ikke, om der var en aftaleretlig viljeserklæring, men om viljesdannelsen hvilede på en åbenbar fejl og om dispositionen kan annulleres civilretligt. Det er sagen her: Atypisk disposition: Dispositionen afviger markant fra medlemmets sædvanlige dispositionsmønster og strider mod medlemmets erklærede formål (at bevare retten til høj sats). Medlemmet reagerer straks: Medlemmet kontaktede både pensionsselskab og Skattestyrelsen umiddelbart efter, at fejlen blev erkendt, for at få den rettet. Uforholdsmæssighed: Konsekvenserne (flerårig begrænsning i indbetaling til høj sats) står i åbenbart misforhold til den beskedne engangsudbetaling fra en lille livrente. Civilretlig mulighed for tilbageførsel: Pensionsinstituttet kan korrigere dispositionen og stille medlemmet som før. Disse eksempler afspejler de eksemplificerende indikatorer nævnt i den juridiske vejledning (C.A.10.2.7.2) og den grundlæggende korrektionspraksis (TfS 1999, 738 TSS; TfS 2000, 798 LSR m.fl.), hvor fokus er på den objektive fejl og mulighed for neutralisering. 4) Underskrevet aftale udelukker ikke åbenbar fejl Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse opstiller en uberettiget absolut præmis om, at en underskrevet ansøgning udelukker åbenbar fejl. Det stemmer ikke med praksis, hvor også formelt korrekt ekspederede, men materielt fejlforudsatte handlinger kan korrigeres. Vi forstår ikke, hvorfor Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen anlægger en så indskrænkende fortolkning af DJV C.A.10.2.7.2 og den tilhørende praksis om åbenbare fejldispositioner. DJV og praksis fokuserer på den objektive fejl og muligheden for at genskabe status quo, ikke på et formalistisk underskriftskriterium. Alligevel reduceres vurderingen i vores sag til, at der “foreligger en underskrift”, hvilket savner støtte i den beskrevne korrektionspraksis. 5) Formalitetsindsigelserne undervurderes Vi noterer os med ærgrelse, at Skatteankestyrelsens indstilling ikke i tilstrækkelig grad adresserer de påberåbte sagsbehandlingsfejl. Sagen rummer åbenlyse sagsbehandlingsfejl, som Skatteankestyrelsen i deres indstilling burde adressere af hensyn til borgernes retssikkerhed, som ikke kan forventes at gennemskue fejlagtig lovanvendelse og fejlcitationer af Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen har her haft en oplagt mulighed for at medvirke til at sikre skatteyders forvaltningsretlige rettigheder – herunder korrekt partshøring, begrundelseskrav og korrekt retsanvendelse. Vi er dog enige i, at hvis Landsskatteretten følger Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår sagens materielle spørgsmål, så vil det være overflødigt at hjemvise sagen til fornyet behandling, uagtet Skattestyrelsens sagsbehandlingsfejl i den konkrete sag. Vi opfordrer dog Skatteankestyrelsen til i højere grad at stå vagt de ufravigelige retssikkerhedsgarantier for borgere, som der ligger i forvaltningsrettens sagsbehandlingsregler, således at Skatteankestyrelsen ikke ubevidst medvirker til en udvanding af den generelle retssikkerhed ved at indtage en overbærende tilgang til Skattestyrelsens overtrædelser/negligering af samme.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til korrektion af klagerens pensionsudbetaling, herunder om det kan anses som en åbenbar fejl, at pensionskassen i forbindelse med udbetaling af pension som engangsbeløb til klageren har fejlrådgivet klageren, der kan korrigeres. Herefter skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse har begået sagsbehandlingsfejl. Retsgrundlaget Pensionsudbetaling og korrektion Af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, fremgår om udbetalinger: ”§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. [...] Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. (2010-niveau) årligt, jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. dog § 17 B, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension. [...]” Om diskvalificerende udbetaling fremgår det af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6 og 7: ”§ 25 A [...] Stk. 6. Sker der udbetaling af eller foretages der afgiftspligtige dispositioner over en af kapitel 1 omfattet rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, betales i tilfælde omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt., en afgift på 40 pct. af indkomstårets indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, der overstiger et grundbeløb på 7.150 kr. (2010-niveau), jf. dog stk. 8. Stk. 5 finder i dette tilfælde ikke anvendelse. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. 1. pkt. finder anvendelse for indbetalinger, der sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori de nævnte pensionsordninger er påbegyndt udbetalt, eller hvor de afgiftspligtige dispositioner er sket. § 38 finder ikke anvendelse på afgiften som nævnt i 1. pkt. Stk. 7. Stk. 6 gælder ikke i følgende tilfælde: Ved udbetaling af invalidepension samt alderspension og ratepension, der påbegyndes efter sidste udbetaling af en invalidepension, dog senest 70 dage efter denne sidste udbetaling. Ved udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, herunder af invalidesum. Ved udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension, og ved udbetaling af invalidesum. Ved udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension. Ved udbetaling til efterladte. Ved udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved udbetaling af en indeksordning, der påbegyndes, når interessenten fylder 67 år. Ved automatisk udbetaling af pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den pligtige afgangsalder, ved folkepensionsalderen eller ved det lovbestemte tidspunkt. Ved udbetaling af pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, af helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt afsked. Ved automatiske udbetalinger af hvilende pensionsordninger i overensstemmelse med aftalegrundlaget for pensionsordningen. Ved udbetalinger, der sker, som følge af at en kommune ikke ser bort fra formue i form af pensionsopsparing, jf. § 14 i lov om aktiv socialpolitik. Ved udbetalinger fra en pensionsordning, hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen er godkendt af Skatterådet. Ved automatiske udbetalinger til en modtagende ægtefælle, der sker fra en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 2, i det omfang udbetalingen beror på indtræden af ejerægtefællens pensionsbegivenhed. Ved udbetaling af børnepension. Ved udbetaling af supplerende engangsydelse og supplerende engangssum. Ved engangsudbetalinger af og dispositioner over en hel pensionsordning, der ikke overstiger 1.000 kr. Ved påbegyndelse af løbende eller ratevise udbetalinger fra en hel pensionsordning, når de årlige udbetalinger ved påbegyndelsen ikke overstiger 500 kr. årligt, i det omfang at den anvendte afkastforudsætning, jf. § 2, stk. 2, eller anvendte amortisationsrente, jf. § 11 A, stk. 3, mindst udgør 0 pct., eller i det omfang den anvendte afkastforudsætning eller amortisationsrente er mindre end 0 pct., men de årlige udbetalinger ikke ville have oversteget 500 kr. under anvendelse af en afkastforudsætning eller amortisationsrente på 0 pct. Ved udbetaling af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Ved udbetaling af bonus på rene risikoforsikringer. Ved udbetaling af pensionsmidler til dækning af betaling for ikkefradrags- eller bortseelsesberettigede risikodækninger i forbindelse med fratrædelse. Ved udbetalinger til fyldestgørelse af krav, for hvilke der er foretaget kreditorforfølgning i medfør af § 512, stk. 4, i retsplejeloven, § 10, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, § 116, stk. 3, i lov om forsikringsaftaler eller § 11, stk. 2, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter. [...]” Pensionsbeskatningslovens §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F indeholder regler om korrektion af indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Der skal som udgangspunkt være lovhjemmel til at foretage en korrektion af en pensionsordning. Efter praksis kan Skattestyrelsen dog give tilladelse til korrektion af ind- og udbetalinger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition, og hvor den påberåbte fejl ikke beror på ejerens misforståelse af reglerne. Det fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.2.7.2. Fejldispositionen skal være så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS 1999, 738, hvor en bank ved en fejl havde glemt at stoppe intern overførsel fra kundens konto til kundens fraskilte kones kapitalpensionskonto og bad derfor om tilladelse til at tilbagefører pengene uden at dette medførte en afgift. Der var tale om en fejl, der var så åbenbar, at den ikke gav anledning til tvivl, og at den derfor måtte kunne rettes ved at pengene blev tilbageført uden afgiftsmæssige konsekvenser. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 22. september 1999, offentliggjort i TfS 2000, 798, at der kunne tillades korrektion af en fejlkontering, der skyldes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt edb-system hos forsikringsselskabet. Fejlen indebar, at forsikringsselskabet i strid med aftalen, der var indgået mellem forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og de skattepligtige, havde indbetalt for meget på en kapitalforsikring. Ved afgørelse af 6. september 2016, offentliggjort som SKM.2016.628.LSR, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition. Der blev herved lagt vægt på, at skatteyderen i forlængelse af udbetalingen havde underskrevet ‘Tillæg til ratepension’, hvoraf det fremgik, at der var tale om en deludbetaling fra en ratepension. Formalitet Om partshøring og begrundelse fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, § 22 og § 24, stk. 1 og 2: ”§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. [...] § 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. [...] § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. [...]” Af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, fremgår: ”§ 19 [...] Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. [...] § 20. Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. [...]” En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl, jf. bl.a. af Østre Landsrets dom af 6. juli 2006, offentliggjort som SKM2006.488.ØLR, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for påstanden om ugyldighed på grund af manglende partshøring og begrundelse efter forvaltningslovens § 19 og § 22, jf. § 24. Det fremgår dog af praksis, at for at kunne medføre ugyldighed skal en sagsbehandlingsfejl være væsentlig, jf. bl.a. Højesterets dom af 23. januar 2001, offentliggjort som SKM2001.344.HR, og Højesterets dom af 17. oktober 2006, offentliggjort som SKM2006.677.HR. Højesteret har ved dom af 27. april 1999, offentliggjort som TfS 1999, 420, udtalt, at begrundelsespligten efter bestemmer i retsplejeloven ikke kan udstrækkes til et krav om, at retten skal være forpligtet til at tage udtrykkelig stilling til samtlige fremførte beviser og argumenter, når dette er unødvendigt for at begrunde afgørelsen. Vestre Landsret fandt ved dom af 10. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.423.VLR, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af skatteyderens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller hvis den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Der er ikke en lovfæstet pligt for appelinstansen til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nye oplysninger. Appelinstansen kan vælge at udbedre fejlen ved en intensiv realitetsbehandling, jf. byretsdommen af 10. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.553.BR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Pensionsbeskatningslovens §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F om korrektion af indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger, finder ikke anvendelse på nærværende sags omstændigheder. Herefter er der efter praksis alene mulighed for at foretage en korrektion af klagerens pensionsudbetaling, hvis der er tale om, at der er sket en åbenbar fejl, der kan annulleres civilretligt, og fejlen er så åbenbar, at den ikke kan give anledning til tvivl, jf. bl.a. SKM2016.628.LSR, TfS 2000, 798 og TfS1999.738.TSS. Efter en konkret vurdering af de fremlagte og oplyste omstændigheder finder Landsskatteretten, at der ved pensionskassens udbetaling af pension til klageren som engangsbeløb ikke er sket en sådan åbenbar fejl, der kan annulleres civilretligt, og at fejlen ikke er så åbenbar, at den giver anledning til tvivl. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren udfyldte ansøgningsskemaet fra pensionskassen, og at det fremgår af ansøgningen, at klageren ønsker pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Klagerens ansøgning indeholder således et objektivt konstaterbart ønske fra klageren om udbetaling som et engangsbeløb, og den underskrevne ansøgning fremtræder derfor også som en klar og entydig tilkendelse fra klageren om udbetaling af pension efter et bestemt og gældende regelsæt. Udbetalingen af klagerens pension er herefter blevet behandlet og eksekveret af pensionskassen i overensstemmelse med ansøgningen, herunder med beregning og afregning af afgift efter det gældende regelsæt. På denne baggrund er det derfor objektivt set i overensstemmelse med den underskrevne ansøgning og klagerens viljestilkendegivelse heri, at pensionen er udbetalt under det gældende regelsæt. Der er således ikke tale om, at pensionskassen har fejlekspederet pensionsudbetalingen i forhold til den underskrevne ansøgning. Der er ikke grund til at betvivle, at klagerens egentlige hensigt har været ikke at blive diskvalificeres i forhold til indbetalinger på klagerens aldersopsparing. Imidlertid er det ikke denne subjektive hensigt, der er kommet til udtryk ved ansøgningen. Det forhold, at klageren efter rådgivning fra pensionskassen har underskrevet ansøgningen, og at denne handling på grund af pensionskassens misforståelse af reglerne omkring de afledte økonomiske konsekvenser for klageren ved udbetalingen, har vist sig at være i strid med klagerens subjektive hensigt, kan derfor ikke føre til, at klagerens objektivt set klare og bekræftede viljestilkendegivelse ved ansøgningen anses for en åbenbar fej. Det forhold, at konsekvenserne ved udbetalingen af pension som engangsudbetaling ikke fremgår af ansøgningen, ændrer ikke herved. Det kan ikke føre til et andet resultat, at pensionskassen har tilkendegivet, at klageren ikke er blevet rådgivet korrekt om konsekvenserne ved udbetalingen, og at klageren har efterspurgt dokumentation for den undtagelse for diskvalificering, som pensionskassen har rådgivet om. Landsskatterettens finder i den sammenhæng, at det er et civilretligt mellemværende mellem klageren og pensionsselskabet. Det bemærkes hertil, at Landsskatteretten alene kan tage stilling til klager over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder f.eks. klager over Skattestyrelsens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten har dermed ikke kompetence til at tage stilling til det indbyrdes forhold mellem klageren og pensionskassen for så vidt angår de konsekvenser, som fejlrådgivningen har for klageren. Det er herved med rette, at Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til korrektion af pensionsudbetalingen. Efter oplysningerne om Skattestyrelsens sagsbehandling finder Landsskatteretten ikke grundlag for at fastslå, at der er begået sådanne fejl, som bevirker, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. De af repræsentanten påståede sagsbehandlingsfejl, herunder ukorrekt gengivelse af praksis samt manglende begrundelse og høring af anvendt praksis, anses således ikke at have haft en konkret og væsentlig betydning for afgørelsens resultat og materielle rigtighed. Herved er der bl.a. lagt vægt på, at der af Skattestyrelsens afgørelse fremgår en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at begrundelsespligten i medfør af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 22, ikke indebærer, at Skatteforvaltningen er forpligtet til udtrykkeligt at tage stilling til samtlige fremførte argumenter, jf. eksempelvis SKM2015.423.VLR. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.