Negativ indskudskonto hindrer opsparing i virksomhedsordningen for speciallæge

Journalnr. 25-0093807 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Forhøjelse af klagerens personlige indkomst, da der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, som følge af negativ indskudskonto for indkomståret 2022 750.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Rentekorrektion for indkomståret 2022 600 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for udgifter til advokat for indkomståret 2022 171.750 kr. 0 kr. Hjemvisning Ikke godkendt fradrag for udgifter til kontingent for indkomståret 2022 21.225 kr. 11.825 kr. Stadfæstelse Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse i forhold til punktet ”rentekorrektion for indkomståret 2021” er ugyldig og nedsætter klagerens personlige indkomst med 600 kr. og forhøjer klagerens kapitalindkomst med 600 kr. for indkomståret 2021. Faktiske oplysninger [klager] driver ifølge oplysninger fra cvr.dk enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter omtalt som [virksomhed1]). Virksomheden blev startet den 28. august 2021 og beskæftiger sig med speciallægers aktiviteter. Klageren driver desuden virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...2] (herefter omtalt [virksomhed2]) siden den 1. oktober 2021 som fuldt ansvarlig deltager sammen med [person1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 1997 og beskæftiger sig med speciallægers aktiviteter. Klageren har desuden drevet virksomheden [virksomhed3] I/S med CVR-nr. [...3] (herefter omtalt [virksomhed3]), siden den 25. august 2021 som fuldt ansvarlig deltager sammen med [person2]. Virksomheden ophørte den 31. december 2025 og beskæftigede sig med speciallægers aktiviteter. Klageren har fremlagt årsrapporter med tilhørende specifikationer for hver af de tre virksomheder for indkomståret 2021 og indkomståret 2022. Virksomhedsordningen Klageren har fra og med indkomståret 2021 valgt at benytte virksomhedsskattelovens skatteberegningsregler. Klageren har for indkomståret 2021 oplyst de samlede overførsler i virksomhedsordningen til 20.000 kr., og indskudskontoen ultimo 2021 til -20.000 kr. Klageren har i virksomhedsordningen angivet saldoen på indskudskontoen primo 2022 til -20.000 kr., og har for indkomståret 2022 overført et resultat på 750.000 kr. til foreløbig beskatning (opsparet overskud). Klageren har anmodet Skattestyrelsen om en korrektion af saldoen på indskudskontoen fra -20.000 kr. til 0 kr. Til støtte for anmodningen har klageren fremlagt følgende: ”Ved en fejl er indskudskontoen indberettet med – 20.000 kr. ultimo 2021, derfor har vi korrigeret indskudskonto til kr. 0 ultimo 2021/primo 2022, jfr. tidligere fremsendte oplysninger om indskudskonto. Virksomheden består af dels [virksomhed1] samt denne virksomhedsdeltagelse i [virksomhed3], som igen er deltager i virksomheden. Derfor har vi sammenlagt de indskud som [klager] har foretaget i [virksomhed3] og i [virksomhed1]. Total set er der samlet indskudt i 2021 kr. 60.000, jfr. nedenståend Hævet /indskudt i året 2021 jfr. kapitalforklaring i årsrapporten for: [virksomhed3], indskudt 910.000 [virksomhed3], hævet -830.000 [virksomhed1] -20.000 Netto indskudt i året 2021 60.000 På den baggrund har vi anset det for korrekt at korrigere indskudskontoen til kr. 0 ultimo 2021/primo 2022.” Skattestyrelsen har i brev af 8. april 2025 anmodet om dokumentation for at indskud i 2021 på 910.000 kr. kommer fra privat, og dokumentation og kontospecifikation for hævning på 830.000 kr. i 2021. Da der ikke er fremlagt dokumentation herfor, har Skattestyrelsen ikke imødekommet klagerens anmodning om en korrektion af saldoen på indskudskontoen, og har som følge af den negative saldo på indskudskontoen ultimo 2021/primo 2022 forhøjet klagerens personlige indkomst med 750.000 kr. for indkomståret 2022. Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om at fremlægge et samlet skatteregnskab med tilhørende specifikationer for resultatet i de tre virksomheder for indkomståret 2021 og 2022, som opfylder kravene hertil i virksomhedsskatteloven. Klageren har ikke fremlagt et samlet regnskab som anmodet. Rentekorrektion 2021 Skattestyrelsen har ved afgørelse af 8. september 2025 beregnet rentekorrektion for indkomståret 2021 som følge af den negative saldo på indskudskontoen ultimo 2021, og forhøjet klagerens personlige indkomst med 600 kr. og nedsat klagerens kapitalindkomst med 600 kr. Rentekorrektion 2022 Skattestyrelsen har beregnet rentekorrektion for indkomståret 2022 som følge af den negative saldo på indskudskontoen primo 2022, og forhøjet klagerens personlige indkomst med 600 kr. og nedsat klagerens kapitalindkomst med 600 kr. Skattestyrelsen har beregnet rentekorrektionen på baggrund af følgende grundlag: Negativ indskudskonto primo 2022: -20.000 kr. Indskudskonto ultimo 2022: 693.532 kr. Kapitalafkastgrundlag primo 2022: -48.237 kr. Kapitalafkastgrundlag ultimo 2022: 566.763 kr. Rentekorrektionen er herefter beregnet som -20.000 kr. * 3 % = 600 kr. Udgifter til advokat Klageren har i regnskabet for [virksomhed1] for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til advokat på 171.750 kr. Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt faktura F34432 udstedt til klageren og faktura F34433 udstedt til [virksomhed3]. Begge fakturaer er dateret 23. december 2021. Klageren har oplyst, at begge fakturaer er betal fuldt ud af klageren. Af faktura F34432 fremgår: ” Sag vedr.: Køb af speciallægepraksis Faktura F34432 Dato Beskrivelse Debet Kredit 23-12-2021 Mit salær for sagens behandling i tiden 25/4-21 til 3/9-21. Arbejdet omfatter gennemgang af omfattende sagsmateriale. Møde med dig den 3/6-21. Gennemgang af den af advokat [person3] udarbejdede overdragelsesaftale, og udarbejdelse af interessentskabskontrakt mellem dig og [person2], div. telefonsamtaler med advokat [person3] og dig samt korrespondance 67.400,00 25% moms af 67.400,00 16.850,00 Balance 84.250,00 84.250,00 84.250,00 Saldo i vores favør 84.250,00 ” Af faktura F34433 fremgår: ” Sag vedr.: Samarbejdskontrakt Faktura F34433 Dato Beskrivelse Debet Kredit 23-12-2021 Salær for sagens behandling i tiden 25/4-21 til d.d., herunder udfærdigelse af samarbejdskon- trakt mellem på den ene side "[virksomhed3] I/5" v/dig og [person2] og på den anden side "[virksomhed4] , talrige telefon- samtaler, møder mv. 70.000,00 25% moms af 70.000,00 17.500,00 Balance 87.500,00 87.500,00 87.500,00 Saldo i vores favør 87.500,00 ” Klageren har fremlagt en kopi af den af advokat [person3] udarbejdede overdragelsesaftale af 31. august 2021, og interessentskabskontrakten mellem klageren og [person2] 30. august 2021, som der refereres til i faktura F34432. Af overdragelsesaftalen fremgår, at overdragelsens genstand blandt andet udgør driftsinventar, driftsmateriel, IT-udstyr, løsøre, forbrugsvarer m.v., jf. aftalens pkt. 3.1, goodwill, jf. pkt. 3.2 og andre aktiver og passiver, jf. pkt. 3.3. Klageren har desuden fremlagt en kopi af samarbejdskontrakten mellem på den ene side ”[virksomhed3] I/S” v/[klager] og [person2] og på den anden side ” [virksomhed4] af 31. august 2021, som der refereres til i faktura F34433. Af samarbejdskontrakten fremgår, at formålet er at etablere fællesskab om praksislokaler, reception, fælles personale m.v. i forbindelse med parternes udøvelse af hver deres erhvervsvirksomhed. Udgifter til kontingent Klageren har i regnskabet for [virksomhed1] for indkomståret 2022 fratrukket udgifter på 22.565 kr. benævnt ”Forsikringer og kontingenter” i regnskabet. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for kontingent udgifter på 21.225 kr. Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt kontospecifikation ”Konto 3663: Kontingenter”. Ifølge kontospecifikationen er der for hver af månederne i februar, maj, august og november 2022 betalt et beløb på 3.911,49 kr. med posteringsteksten ”BS [forening1]”. Klageren har oplyst, at betalingerne på i alt 15.645 kr. vedrører kontingent til [forening2] (herefter [forening2]) på i alt kr. 6.246 og kontingent til [forening3] (herefter [forening3]) på i alt kr. 9.400 kr. Det er alene fradraget for udgiften til kontingent til [forening3] på 9.400 kr. der er påklaget. På [forening3] hjemmeside pr. april 2026 fremgår, at foreningen har medlemmer, der som hovedbeskæftigelse driver speciallægepraksis, forhandler overenskomst på medlemmernes vegne og yder rådgivning vedr. speciallægepraksis og fortolkning af overenskomsten. Klageren har oplyst at den påklagede del af udgiften udgør en del af den samlede betaling til [forening1] på i alt 15.645 kr., og at udgiften har relation til selve driften af klagerens virksomhed, og blandt andet omhandler ansvarsforsikring for virksomheden samt rådgivning til virksomheden om forhold vedrørende drift af speciallægeklinik. Klageren har ikke fremlagt en opgørelse fra [forening3], som viser, at kontingentet er opdelt i en erhvervsmæssig del henholdsvis ikke-erhvervsmæssig del. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 750.000 kr. for indkomståret 2022 og beregnet rentekorrektion på 600 kr. for henholdsvis indkomståret 2021 og 2022. Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for udgifter til advokat på 171.750 kr. og udgifter til kontingent på 9.400 kr. for indkomståret 2022 Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”4. Virksomhedsordningen 2021 […] 4.3. Vores begrundelse og bemærkninger Da der ikke er modtaget dokumentation for at indskud i 2021 i [virksomhed3] I/S på 910.000 kr. kommer fra privat og ikke er en intern mellemregning mellem interessentskaberne, og dokumentation for at hævning på 830.000 kr. ikke er en mellemregning mellem interessentskaberne i 2021 kan din anmodning om rettelse af indskudskontoen med et netto indskud på 80.000 kr. efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1 ikke godkendes. Overskud af virksomhed før renter ændrer sig som følge af ovenstående reguleringer: Oplyst resultat af virksomhed efter renter -25.392 kr. Yderligere omsætning i punkt 2 0 kr. Ændret fradrag for lønsumsafgift punkt 3 -0 kr. Ændret overskud af virksomhed efter renter 25.392 kr. Hævninger ifølge regnskab 20.000 kr. Yderligere hævning omsætning 0 kr. Årets hævninger i alt 20.000 kr. Årets hævninger i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5 stk. 1: Årets overskud 0 kr. Indskudskonto 20.000 kr. Hævninger i alt 20.000 kr. Ifølge virksomhedsskattelovens § 3 stk. 6 reguleres indskudskontoen ved indkomstårets udløb Oplyst indskudskonto primo 2021 0 kr. Årets hævning -20.000 kr. Ansat indskudskonto ultimo 2021 -20.000 kr. Rentekorrektion Der skal ske rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ ved • indkomstårets begyndelse eller på tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen • eller ved indkomstårets udløb. Ifølge virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Rentekorrektionsbeløbet bliver beregnet ved at gange rentekorrektionssatsen med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen. Rentekorrektionen kan dog højst udgøre det mindste af de beløb, der kan beregnes ved at gange rentekorrektionssatsen - med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved indkomstårets begyndelse/tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, eller ved indkomstårets udløb. Se mere i den juridiske vejledning C.C.5.2.11 om Rentekorrektion. Beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 Rentekorrektionssatsen udgør 3% i indkomståret 2021. Se SKM2021.472.SKTST. Nedenstående rentekorrektion er beregnet. Beløb Indskudskonto primo 0 kr. Indskudskonto ultimo -20.000 kr. * Kapitalafkastgrundlag primo 0 kr. Kapitalafkastgrundlag ultimo -48.237 kr. * Rentekorrektion 3% af 20.000 kr.= 600 kr. ifølge virksomhedsskattelovens § 11 stk. 1. Din personlige indkomst forhøjes med rentekorrektionen 600 kr. og din kapitalindkomst nedsættes med 600 kr. ifølge virksomhedsskattelovens § 11 stk. 3. […] 5. Udgift til advokat for 2022 […] 5.3. Vores begrundelse og bemærkninger Da udgifterne til advokat er afholdt i forbindelse med etablering af virksomheder, kan udgiften ikke fradrages efter statsskattelovens § 6 2. del. Dette er yderligere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.4 afgrænsning over for udgifter til formue, anlæg og etablering under Udgifter til etablering eller udvidelse. Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.15 kan udgiften ikke fradrages efter ligningslovens § 8 J længere. Din personlige indkomst forhøjes med udgift til advokat 171.750 kr. Vedrørende fradrag for udgift til advokat i indkomstår 2021 henvises til punkt 1. Skattestyrelsens bemærkninger til jeres indsigelser Der er ikke modtaget yderligere oplysninger. Vedrørende udgift til advokat faktura A er teksten køb af speciallægepraksis. Der er ingen opdeling af udgiften på de enkelte opgaver, så det er ikke muligt at overføre en del af advokatudgiften til køb af de enkelte afskrivningsberettigede aktiver. Vedrørende udgift til advokat faktura B er teksten samarbejdskontrakt. Da udgiften er i forbindelse med opstart af virksomhed og udvidelse af virksomhed er der ifølge statsskattelovens § 6 anden del ikke fradrag for udgiften. Der henvises til punkt 1 for yderligere bemærkninger for indkomstår 2021. […] 6. Udgift til kontingenter for 2022 […] 6.3. Vores begrundelse og bemærkninger Da [forening1] har indberettet at 15.945 kr. af dit faglige kontingent er ligningsmæssig fradrag efter skatteindberetningslovens § 31, godkendes der efter ligningslovens § 13 fradrag herfor i din skattepligtige indkomst. Du har allerede fradraget 6.000 kr. som ligningsmæssig fradrag for lønmodtager. Kontingentet til [forening1] kan ikke godkendes fradraget i resultat af virksomhed som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, men fradrages som faglig kontingent vedrørene virksomheden efter ligningslovens § 13 med fradrag i din skattepligtige indkomst. Du kan læse mere i Den juridiske vejledning Afsnit C.C.2.2.2.10. Indberetningspligten omfatter alene kontingenter der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 13 stk. 1. Ifølge den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.10 er betingelserne for fradrag som driftsudgift i den personlige indkomst: Den selvstændigt erhvervsdrivende skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, hvilke slags ydelser det indbetalte kontingent rent faktisk har dækket, og at ydelserne kan anses som erhvervsmæssige. Såfremt foreningen er omfattet af indberetningspligten i Skatteindberetningsloven § 31, er den eneste dokumentation eller sandsynliggørelse, som Skattestyrelsen accepterer, at arbejdsgiverforeningen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst har opdelt de modtagne kontingentindbetalinger i en del, som har dækket erhvervsmæssige formål og i en resterende del, som er gået til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Det betyder på den ene side, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsfradrag er overordnet ligningslovens § 13, stk. 1, i de tilfælde, hvor foreningen har fordelt kontingentindtægterne som nævnt; men på den anden side, at dokumentationskravet afskærer et medlem fra at trække kontingentet fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i de tilfælde, hvor arbejdsgiverforeningen ikke har opfyldt kravene om opdeling i en henholdsvis erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig brug af de modtagne kontingentindbetalinger. Det enkelte medlem får slet ikke mulighed for at få accepteret en skønsmæssig opdeling af kontingentet i en erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig del, end ikke i de tilfælde, hvor det er uimodsagt, at en del af medlemskontingentet er en væsentlig forudsætning for at drive erhvervsvirksomhed. Hvis foreningen har foretaget den nævnte opdeling i erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig anvendelse af kontingentmidlerne, betyder det, at den selvstændigt erhvervsdrivende som medlem af foreningen kan • fratrække den del af sit kontingent, som foreningen har brugt til erhvervsmæssige formål, i sin personlige indkomst som driftsudgift. Se personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. • fratrække den del af sit kontingent, som foreningen har brugt til ikke erhvervsmæssige formål, i sin skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Da der ikke er indsendt dokumentation for at [forening1] har opdelt kontingentet i en erhvervsmæssig del og i en ikke erhvervsmæssig del kan der kun godkendes fradrag for kontingentet som et ligningsmæssig fradrag efter ligningslovens § 13. Da du har fradraget hele udgiften til faglig kontingent til [forening1] i virksomheden med 15.945 kr. og 6.000 kr. som ligningsmæssig fradrag, forhøjes overskud af virksomhed med 15.945 kr. og kontingent i virksomheden der er ligningsmæssig fradrages med 9.945 kr. Udgift til gruppeliv kan ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A ikke fradrages i den skattepligtige indkomst. Din personlige indkomst forhøjes med 15.945 kr. + 5.280 kr. = 21.225 kr. Din skattepligtige indkomst nedsættes med 9.945 kr. i ligningsmæssig fradrag. Udgiften på 21.225 kr. anses for at være en privat udgift som hæves efter virksomhedsskattelovens § 5. Skattestyrelsens bemærkninger til jeres indsigelser: Ifølge afgørelse fra Landsskatteretten SKM2005.300.LSR kunne en alment praktiserende læge, der drev virksomhed i interessentskabsform under anvendelse af virksomhedsordningen, ikke fradrage kontingent til Den Almindelige Danske Lægeforening som fradrag i den personlige indkomst. Udgiften kunne fradrages i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 13. Da du ikke har sendt dokumentation for at [forening1] har indberettet faglig kontingentet forkert, fastholdes det at fradraget behandles som ligningsmæssig fradrag i lighed med afgørelse fra Landsskatteretten. […] 8. Virksomhedsordningen 2022 […] 8.3. Vores begrundelse og bemærkninger Oplyst overskud af virksomhed efter renter 2.264.929 kr. Ændret fradrag advokat punkt 5 171.750 kr. Ændret fradrag kontingenter punkt 6 21.225 kr. Ændring lønsumsafgift punkt 7 -10.428 kr. Ændret overskud af virksomhed efter renter 2.447.476 kr. Hævninger ifølge regnskab 1.638.485 kr. Hensat til senere hævning 41.444 kr. Yderligere hævning kontingenter 21.225 kr. Årets hævninger i alt 1.701.154 kr. Du kan ikke overføre indkomst til virksomhedsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2, da din indskudskonto er negativ ifølge virksomhedsskattelovens § 11 stk. 4. Din personlige indkomst forhøjes med 750.000 kr. Da du ikke kan overføre indkomst til virksomhedsbeskatning skal årets overskud på 2.447.476 kr. hæves efter virksomhedsskattelovens § 5 stk. 1 Da du kun har hævet 1.701.154 kr. anses den manglende hævning på 746.322 kr. for hævet efter virksomhedsskattelovens § 5 stk. 1 og genindskudt på indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1. Ifølge virksomhedsskattelovens § 3 stk. 6 reguleres indskudskontoen ved indkomstårets udgang. Ændret indskudskonto ultimo 2021 i punkt 4 -52.790 kr. Indskud på grund af manglende hævning 746.322 kr. Ændret indskudskonto ultimo 2022 693.532 kr. Da du har medregnet indskudskontoen til 0 kr. forhøjes din indskudskonto med 693.532 kr. Rentekorrektion Beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 Rentekorrektionssatsen udgør 3% i indkomståret 2022. Ifølge SKM2022.389.SKTST er sats for rentekorrektion 3 %. Nedenstående rentekorrektion er beregnet. Beløb Indskudskonto primo -20.000 kr. * Indskudskonto ultimo 693.532 kr. Kapitalafkastgrundlag primo -48.237 kr. * Kapitalafkastgrundlag ultimo 566.763 kr. Rentekorrektion 3% af 20.000 kr.= 600 kr. ifølge virksomhedsskattelovens § 11 stk. 1. Din personlige indkomst forhøjes med rentekorrektionen 600 kr. og din kapitalindkomst nedsættes med 600 kr. ifølge virksomhedsskattelovens § 11 stk. 3.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. januar 2026 udtalt følgende: ”Klagepunkt A Ifølge skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Revisor har anmodet om udsættelse af fristen for genoptagelse/ændring af indkomstansættelsen for 2021 ændres fra 1. august til 31. august 2025 for at skaffe yderligere dokumentation. Afgørelsen for indkomstår 2021 er først sendt 8. september 2025. Ifølge skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 kan en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Revisor har den 31. oktober 2024 anmodet om ændringer til indkomstår 2021. Da revisor har anmodet om ændring af skatteansættelsen for 2021 den 31. oktober 2024 anses denne anmodning for foretaget efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 og ansættelsesfristen anses derfor ikke for at være begrænset til den 31. august 2025. Hvis ansættelsesfristen fastholdes til den 31. august 2025 er det korrekt at ændring for indkomstår 2021 er efter udløb af ansættelsesfristen og kan ikke gennemføres. Dette vil medføre at ændring af rentekorrektion på 600 kr. skal tilbageføres. Klagepunkt B1 Da Skattestyrelsen stadig ikke har modtaget nogen opdeling af udgifterne, er det ikke muligt at overføre en del af advokatudgiften i faktura A til køb af de enkelte afskrivningsberettigede aktiver. Da der ikke er modtaget nye oplysninger til advokatudgifter fastholdes ændringen. Klagepunkt B2 Punktet fastholdes da der ikke er indsendt dokumentation for at [forening1] har opdelt kontingentet i en erhvervsmæssig del og i en ikke erhvervsmæssig del kan der kun godkendes fradrag for kontingentet som et ligningsmæssig fradrag efter ligningslovens § 13.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke sker forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 750.000 kr. for indkomståret 2022. Repræsentanten har også fremsat påstand om, at der ikke beregnes rentekorrektion på henholdsvis 600 kr. for indkomståret 2021 og 600 kr. for indkomståret 2022. Repræsentanten har desuden fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til advokat på 171.750 kr. for indkomståret 2021 eller 2022, og udgifter til kontingent på 9.400 kr. for indkomståret 2022. Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ”Ad A. Klage over foretagne ændringer vedrørende indkomståret 2021, idet den forlængede frist til 31. august 2025 ikke er overholdt. Da den forlængede frist til den 31. august 2025 ikke er overholdt, idet afgørelsen vedr. ændringer for indkomståret 2021 først er foretaget den 9. september 2025, er der ikke hjemmel til at foretage ændringer af indkomsten for året 2021. Ad B.1 Forhøjelse vedrørende fratrukne udgifter til advokat kr. 171.750. Der klages over forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende fratrukne advokatomkostninger, i alt kr. 171.750, idet fradraget bør opretholdes, alternativt bør en del af udgifterne tillægges anskaffelsessummen for de anskaffede aktiver, forholdsvist eller skønsmæssigt fordelt på de anskaffede aktiver. Der er tale om to særskilte advokatomkostninger. Faktura af 23. december 2021 til [klager] på i alt kr. 84.250. Hvis denne faktura alene anses at vedrøre købet af andel af speciallægeklinik, skal udgiften, i stedet for direkte fradrag i anskaffelsesåret tillægges anskaffelsessummen helt eller delvist for klinikken/de herved anskaffede aktiver i form af goodwill og driftsmidler. Afskrivningsgrundlaget og årets afskrivning skal derfor tillige ændres/forhøjes for året 2022 og efterfølgende år. Faktura af 23. december 2021 til ”[virksomhed3] I/S” på i alt kr. 87.500. Denne faktura vedrører etablering af samarbejdsaftale efter købet af andel af speciallægeklinik, mellem deltagerne i den nævnte speciallægeklinik. Der er her tale om en udgift der har været nødvendig for at opretholde og fremtidssikre den løbende indtjening i speciallægeklinikken. Denne udgift er derfor efter vores opfattelse fradragsberettiget på normal vis som en nødvendig udgift til at sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor vi ikke er enige i, at der skal ske nogen begrænsning i fradragsret for denne udgift i året 2022. Der vil løbende efter behov blive afholdt udgifter vedrørende samarbejdsaftalen, for løbende at sikre og vedligeholde indkomsten, hvilke udgifter vi ligeledes anser for fradragsberettigede ved afholdelsen af udgifterne. Ad B.2 Forhøjelse af indkomst vedrørende fratrukne kontingenter. Vi er enige i at beløb til gr liv kr. 5.280 ikke er fradragsberettiget i virksomheden. Mht. kontingent består dette af dels kontingent til [forening1] og [forening2] kr. kr. 1.561,50 pr. kvartal, i alt kr. 6.246, og til [forening3] kr. 2.349,99 pr. kvartal, i alt kr. 9.399,99. Der er som ligningsmæssigt fradrag allerede fratrukket kr. 6.000, hvorfor vi er enige i at dette beløb ikke tillige kan fradrages i virksomheden. Vi er ikke enige i at kontingent til [forening3] kr. 2.349,99 pr. kvartal, i alt kr. 9.399,99, ikke kan fradrages i virksomheden, idet der er tale om udgifter der har relation til selve driften af klinikken, og omhandler bl.a. ansvarsforsikring for virksomheden samt rådgivning m.m. til virksomheden om forhold vedrørende drift af klinik, hvorfor dette beløb anses som fradragsberettiget som driftsudgift i klinikken. Vi er derfor ikke enig i at der skal ske en forhøjelse med kr. 21.225, men alene med kr. 11.825 (kr. 21.225 reduceret med kr. 9.399,99). Som konsekvens heraf skal der ikke være fradrag som ligningsmæssigt fradrag med samme beløb. For alle ovenstående forhold vedrørende ændringer af skattepligtig indkomst for året 2022, skal vi anmode om, at der tillige sker heraf følgende ændring i opgørelse af lønsumsafgift.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har fremsat bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen. Repræsentanten sagde, at det væsentligste i klagen for indkomståret 2021 ikke er rentekorrektion på 600 kr., men at Skattestyrelsen ikke har anerkendt saldoen på indskudskontoen for 2021 i virksomheden. Der klages således også over beskatningen af opsparet overskud i indkomståret 2022, der udspringer af Skattestyrelsens ændring af indskudskontoen ultimo 2021. Repræsentanten redegjorde dernæst for klagepunktet i forhold til manglende fradrag for kontingentudgiften. Han sagde, at læger typisk har mange kontingenter udover almindelige fagforeningskontingenter og arbejdsløshedskasser, og at almindelige kontingenter næsten altid er betalt af det sted, hvor læger er ansat. Klageren har foruden de almindelige kontingenter også et kontingent, hvor virksomheden rådgives om driften. Det er dette kontingent, som Skattestyrelsen ikke vil anerkende fradrag for, selvom virksomheden nyder gavn af medlemskabet. I forhold til klagepunktet om advokatudgifterne, har klageren ikke noget skriftligt materiale om advokatens tidsforbrug. I forhold til den ene faktura (F34432) har klageren fratrukket og betalt den fuldt ud. Derfor skal klageren efter repræsentantens opfattelse også have hele fradraget. Arbejdet omfattede bl.a. overdragelsen af virksomheden, som klageren købte sig ind i. Det var aftalt mellem klageren og den anden interessent, at det skulle være sådan, men der er ikke udarbejdet en skriftlig aftale om dette. Repræsentanten nævnte dernæst, at deres påstand er, at der i forhold til advokatudgifterne skal ske fradrag/tillæg til anskaffelsessummen enten i indkomståret 2021 eller i indkomståret 2022. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 750.000 kr. som følge af negativ indskudskonto for indkomståret 2022. Landsskatteretten skal også tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har beregnet rentekorrektion med 600 kr. som følge af negativ indskudskonto for indkomståret 2021 og med 600 kr. som følge af negativ indskudskonto for indkomståret 2022. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for henholdsvis udgifter til advokat på 171.750 kr. og udgifter til kontingent på 9.400 kr. for indkomståret 2022. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår, at udgifter, der benyttes til udvidelse af næring eller drift, ikke er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Heri ligger, at udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I Højesterets dom af 30. marts 2012 offentliggjort som SKM2012.238.HR, tiltrådte Højesteret, at et selskabs udgifter til ingeniør- og arkitektbistand, der blev afholdt med henblik på opførelse af et tredje driftscenter, ikke havde en sådan forbindelse til virksomhedens eksisterende drift, at de kunne anses for driftsomkostninger, der kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 1 skal virksomheder registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. I henhold til bogføringslovens § 8 har virksomheder pligt til at sikre transaktionssporet, som gør, at det er muligt at følge sammenhængen mellem de enkelte registreringer og posterne i årsregnskabet og skatteregnskabet. I henhold til bogføringslovens § 9, stk. 1 har virksomheder pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter bogføringslovens § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1-3, fremgår: ”§ 2 Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Stk. 2. Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8. Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen, jf. dog § 13, stk. 5.” Af virksomhedsskattelovens § 3 fremgår: ”§ 3 Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a. Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes. Stk. 3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld og overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 8. Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, begge med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., der ikke er indregnet heri, reguleret efter indekset med lavest mulige geografiske niveau, der er fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien. Stk. 5. Er indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-4 negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indestående på indskudskontoen dog til nul. Stk. 6. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages. Stk. 7. En skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante anskaffelsessum.” Byretten fandt i dets dom af 9. december 2025 offentliggjort som SKM2025.104.BR, som senere stadfæstet af Landsretten i dets dom af 22. maj 2026 med sag nr. BS-64045/2024-OLR, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indskudskontoen blev opgjort forkert ved opstart af virksomhedsordningen. Retten fastholdt derfor, at der som følge af negativ indskudskonto ikke kunne opspares overskud i virksomhedsordningen i indkomstårene 2019 og 2020. Af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1-2, fremgår: ”§ 10 Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret. Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen. Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.” Af virksomhedsskattelovens § 11 fremgår: ”§ 11 Er saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre rentekorrektionssatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1. Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår. Stk. 4. Er betingelserne i stk. 1, 1. pkt., opfyldte, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2.” Af ligningslovens § 13 fremgår: ”§ 13 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 7.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31. Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.” I Landsskatterettens afgørelse af 14. juni 2005 offentliggjort som SKM2005.300.LSR fandt Landsskatteretten, at en almen praktiserende læge, der drev virksomhed i interessentskabsform under anvendelse af virksomhedsordningen, ikke kunne fradrage kontingent til Den almindelige danske Lægeforening som fradrag i den personlige indkomst. Udgiften kunne fradrages i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 13. Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår: ”§ 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomhedsordningen 2022 Klageren har for indkomståret 2022 selvangivet indkomst til virksomhedsbeskatning (opsparet overskud) på 750.000 kr. med en foreløbig betalt virksomhedsskat i virksomhedsordningen. Klageren har desuden angivet saldoen på indskudskontoen til -20.000 kr. primo 2022. Skattestyrelsen har som følge af den negative indskudskonto forhøjet klagerens personlige indkomst med de 750.000 kr., jf. virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4. Det er klagerens opfattelse, at den negative saldo på indskudskonto skal ændres til 0 kr., således resultatet på 750.000 kr. kan opspares under virksomhedsordningen. Klageren har til støtte herfor anført, at virksomheden består af [virksomhed1] samt klagerens deltagelse i [virksomhed2] og [virksomhed3], og at klageren i indkomståret 2021 har indskudt 910.000 kr., hævet 830.000 kr. i [virksomhed3], og hævet 20.000 kr. i [virksomhed1], som har påvirket indskudskontoen ultimo 2021. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at korrigere den af klageren angivne indskudskonto primo 2022 på -20.000 kr., og derfor heller ikke grundlag for at nedsætte klagerens personlige indkomst med 750.000 kr. Der lægges vægt på, at klageren ikke har dokumenteret at indskudskontoen er opgjort forkert i virksomhedsordningen i indkomståret 2021 jf. tilsvarende SKM2025.104.BR. Klageren har således ikke dokumenteret at indskuddet på 910.000 kr. kan bogføres som et indskud på indskudskontoen. Klageren har desuden ikke fremlagt en samlet specifikation for virksomhedsordningen der dækker de tre virksomheder, herunder opgørelse af de samlede hævninger og indskud, overskudsdisponering, og øvrige specifikationer, der skal sikre en adskilt økonomi, og et korrekt grundlag for opgørelse under virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 2 og § 10. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Rentekorrektion for indkomståret 2021 Skattestyrelsen har ved afgørelse af 8. september 2025 beregnet rentekorrektion som følge af negativ indskudskonto for indkomståret 2021, og på den baggrund forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 600 kr. og nedsat klagerens kapitalindkomst tilsvarende, jf. virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3. Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ansættelse af indkomstskat foretages af Skattestyrelsen senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb med mindre den skattepligtige anmoder om en rimelig fristforlængelse. Skattestyrelsen imødekom klagerens anmodning om fristforlængelse til den 31. august 2025, men foretog først indkomstansættelsen for indkomståret 2021 den 8. september 2025. Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 8. september 2025 ikke med rette har forhøjet klagerens indkomst efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da ansættelsesfristen udløb den 31. august 2025. Landsskatteretten anser på den baggrund ansættelsen for ugyldig, og nedsætter derfor klagerens personlige indkomst med 600 kr. og forhøjer klagerens kapitalindkomst med 600 kr. for indkomståret 2021. Rentekorrektion for indkomståret 2022 Ifølge virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., beregnes rentekorrektion, såfremt saldoen på indskudskontoen er negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller ved indkomstårets udløb. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har beregnet rentekorrektion for indkomståret 2022, da indskudskontoen var negativ ved begyndelsen af indkomståret 2022, samtidig med at kapitalafkastgrundlaget primo 2022 var negativ. Der henvises til ovenstående begrundelse. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Advokatudgifter Klageren har fratrukket advokatudgifter på i alt 171.750 kr. for indkomståret 2022, og har som dokumentation herfor fremlagt henholdsvis faktura F34432 på 84.250 kr. og faktura F34433 på 87.500 kr. Fakturaerne er begge dateret den 23. december 2021. Det må derfor på det foreliggende lægges til grund, at klageren er forpligtiget til afholdelse af udgiften i indkomståret 2021. Af faktura F34432 fremgår, at arbejdet vedrører køb af speciallægepraksis, og omfatter gennemgang af omfattende sagsmateriale, møde med klageren, gennemgang af den af advokat [person3] udarbejdede overdragelsesaftale, og udarbejdelse af interessentskabskontrakt, div. telefonsamtaler med advokat [person3] og klageren samt korrespondance. Landsskatteretten finder, at udgiften må anses for at vedrører køb af virksomhed og dermed tilvejebringelse af nyt indkomstgrundlag, hvilket ikke kan bringes til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. I den af klageren fremlagte overdragelsesaftale fremgår, at overdragelsens genstand blandt andet udgør driftsinventar og driftsmateriel samt goodwill og andre aktiver og passiver. Landsskatteretten finder, at en del af udgiften på 84.250 kr. vedrører købet af afskrivningsberettigede aktiver, og at der således er grundlag for at tillægge en del af udgiften til anskaffelsessummen i anskaffelsesåret for de enkelte afskrivningsberettigede aktiver. Landsskatteretten hjemviser afgørelsen på dette punkt til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på Skattestyrelsens stillingtagen til hvor stor en del af udgiften på 84.250 kr., der skønsmæssigt kan tillægges til anskaffelsessummen i anskaffelsesåret for de enkelte, afskrivningsberettigede aktiver. Det overlades til Skattestyrelsen at foretage de afledte skattemæssige korrektioner som konsekvens af hjemvisningen. Af faktura F34433 fremgår, at arbejdet vedrører samarbejdskontrakt, og omfatter udfærdigelse af samarbejdskontrakt mellem på den ene side ”[virksomhed3]” og på den anden side "[virksomhed4]”, talrige telefonsamtaler, møder mv. Landsskatteretten finder, at den omtalte samarbejdskontrakt i fakturaen, som blev indgået i nær tilknytning til klagerens indtræden i [virksomhed3], knytter sig til etabling af virksomhed, og at udgiften på 87.500 kr. dermed ikke har en sådan forbindelse til en eksisterende virksomheds drift, at udgiften kan bringes til fradrag som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Kontingentudgifter Klageren har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til kontingent på 9.400 kr., som ifølge klageren udgør udgifter til kontingent til [forening3]. Klageren har hertil oplyst, at udgiften udgør en del af den samlede betaling til [forening1] på i alt 15.645 kr., og at den påklagede del af udgifterne på 9.400 kr. har relation til selve driften af klagerens virksomhed, og blandt andet omhandler ansvarsforsikring for virksomheden samt rådgivning til virksomheden om forhold vedrørende drift af speciallægeklinik. Udgiften må på baggrund af oplysningerne på foreningens hjemmeside anses for at vedrøre varetagelsen af de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil klageren hører, hvilket medfører, at udgiften ikke kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men derimod alene som et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 13. Klageren har desuden ikke fremlagt oplysninger, som understøtter, at kontingentet er opdelt i en erhvervsmæssig del henholdsvis ikke-erhvervsmæssig del. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ud fra de fremlagte oplysninger ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der foreligger en tilstrækkelig direkte og konkret sammenhæng mellem afholdelsen af udgiften og selve driften af klagerens virksomhed/indkomstserhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.