Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0092304

Salgsmoms af bankindsætninger nedsat og momsfradrag delvist godkendt

Skatteyder fik medholdLille sag (< 100.000 kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
14. juli 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af en landskabsplejevirksomheds momstilsvar for 2021, dels ved forhøjelse af salgsmomsen med 18.558 kr. på grundlag af ikke-bogførte bankindsætninger, dels ved nægtelse af købsmomsfradrag på ca. 17.258 kr. vedrørende mad, ydelser fra en velgørende organisation og udokumenterede køb. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne var interne overførsler, lån fra moderen og allerede bogført omsætning, og fremlagde under klagesagen fakturaer for en række af de udokumenterede køb. Skattestyrelsen tiltrådte i sin supplerende udtalelse, at der forelå dokumentation for en stor del af købene. Landsskatteretten nedsatte salgsmomsen til 0 kr., da indsætningerne ikke var yderligere omsætning, og godkendte købsmomsfradrag på 11.993 kr. for de dokumenterede bilag, men stadfæstede nægtelsen af fradrag for moms på mad og på betalinger til organisationen med henvisning til manglende erhvervsmæssig begrundelse.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2021.433.ØLR

Fuldtekst

Journalnr. 25-0092304 Klagepunkt Skattestyrelsen s afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. kvartal 2021 Fradrag for moms på køb af ydelse fra [organisation1] 0 kr. 187,5 kr. Stadfæstelse Fradrag for moms på køb af mad 0 kr. 388 kr. Stadfæstelse Fradrag for moms på køb af udokumenterede varer og ydelser 0 kr. 4.586 kr. Forhøjes til 4.028,79 kr. Afgiftsperioden 2. kvartal 2021 Fradrag for moms på køb af ydelse fra [organisation1] 0 kr. 187,5 kr. Stadfæstelse Fradrag for moms på køb af varer og ydelser uden bilag 7.596 kr. Forhøjes til 5.186,75 kr. Afgiftsperioden 3. kvartal 2021 Fradrag for moms på køb af ydelse fra [organisation1] 0 kr. 187,50 kr. Stadfæstelse Fradrag for moms på køb af varer og ydelser og uden bilag 0 kr. 2.123 kr. Forhøjes til 1.012,13 kr. Forhøjelse af salgsmoms af yderligere omsætning 7.358 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Afgiftsperioden 4. kvartal 2021 Fradrag for moms på køb af ydelse fra [organisation1] 0 kr. 187,7 kr. Stadfæstelse Fradrag for moms på køb af varer og ydelser uden bilag 0 kr. 1.765 kr. Forhøjes til 1.765 kr. Forhøjelse af salgsmoms af yderligere omsætning 11.200 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Virksomhedsindehaveren, [person1], drev virksomheden [klager] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. april 1998 og ophørte den 14. november 2023 og var registreret med branchekoden 813000 ”Landskabspleje”. Det fremgår af CVR, at der i indkomståret 2021 var én ansat og virksomheden var registreret på adressen [adresse1], [by1]. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen afregnede virksomheden i 2021 moms kvartalsvist. Virksomhedsindehaveren anmodede den 13. november 2023 Skattestyrelsen om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2021. Anmodningen vedrørte ændring af virksomhedens resultat fra 204.854 kr. til 181.974 kr. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 18. december 2024, hvor Skattestyrelsen foreslog at forhøje virksomhedens momstilsvar med i alt 228.743 kr. i forhold til det indberettede. Forhøjelsen var begrundet med, at Skattestyrelsen anså en række køb for ikke at vedrøre virksomheden og en række indsætninger for at være momspligtig omsætning. Den 11. juli 2025 sendte Skattestyrelsen fornyet forslag til afgørelse, hvor Skattestyrelsen foreslog af forhøje virksomhedens momstilsvar med i alt 146.992 kr. i forhold til det indberettede. Skattestyrelsen traf 29. august 2025 afgørelse, hvor virksomhedens momstilsvar blev forhøjet med 146.992 kr. Yderligere salgsmoms Skattestyrelsen har i forbindelse med den påklagede afgørelse gennemgået virksomhedens bankkonto og anset følgende indsætninger for yderligere omsætning inklusive moms: Dato Tekst Beløb 16-08-2021 Advis [...] / Faktura : 1139 4.787,50 kr. 30-08-2021 Overførsel 32.000,00 kr. 04-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. 29-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. 23-12-2021 Overførsel 6.000,00 kr. I alt 92.787,50 kr. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 18.558 kr. svarende til 20% af de indsatte beløb. Forhøjelsen af salgsmomsen er fordelt med henholdsvis 7.358 kr. og 11.200 kr. i 3. og 4. kvartal 2021. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden havde konti i [finans1] og [finans2]. Repræsentanten har vedrørende indsætningen på 4.787,50 kr. den 16. august 2021 fremlagt virksomhedens kundekort fra [person2]. Det fremgår af kundekortet, at der den 16. august 2021 blev faktureret et beløb på 5.595,00 kr. vedrørende faktura 1139, og at der den 16. august 2021 blev indbetalt 4.787,50 kr. Den 26. august 2021 blev der ifølge kundekontokortet udstedt en kreditnota på 1.162,50 kr. Det fremgår af kontokort for regnskabet vedrørende 2021, at der den 11. august 2021 blev bogført 4.760 kr. vedrørende kundefaktura med bilagsnummeret 1139. Vedrørende indsætningen den 30. august 2021 har repræsentanten fremlagt udskrift af transaktioner på virksomhedens konto i [finans1]. Det fremgår af udskriften, at [person3] den 30. august 2021 overførte 32.000 kr. til kontoen. Repræsentanten har oplyst, at [person3] er virksomhedsindehaverens moder. Vedrørende indsætningerne den 4. oktober 2021 og 29. oktober 2021 har repræsentanten fremlagt kontoudskrift fra [finans2], hvoraf det fremgår, at der er overført 25.000 kr. den 4. oktober og 28. oktober 2021 til virksomhedens konto i [finans1]. Repræsentanten har vedrørende indsætningen den 23. december 2021 fremlagt uddrag af virksomhedens kontoudskrift fra [finans2]. Det fremgår, at der er overført 6.000 kr. den 23. december 2021 til virksomhedens konto i [finans1]. Moms på køb af mad Skattestyrelsen har nægtet fradrag for moms på køb af mad for i alt 1.199 kr. De nægtede fradrag for købsmoms fordeler sig med henholdsvis 364 kr., 158 kr., 230 kr. og 447 kr. i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2021. Repræsentant har oplyst, at 388 kr. vedrører moms på køb af materialer hos [virksomhed1]. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen har modtaget faktura vedrørende [virksomhed1]. Repræsentanten har desuden fremlagt mødereferat af 27. februar 2025 fra Skattestyrelsen, hvoraf der blandt andet fremgår følgende: ”[…] [virksomhed1] beløbene er indkøb af sten. Vi modtager faktura og godkender beløbene. […]” Som bilag 6 til den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen lavet en oversigt over hvilke køb af mad, med tilhørende bilagsnumre, de ikke har godkendt momsfradrag for på i alt 1.199 kr. Købene hos [virksomhed1] er ikke med på listen over de køb, Skattestyrelsen ikke har godkendt. Der er ikke fremlagt dokumentation for de øvrige køb. Moms på køb af ydelser fra [organisation1] Skattestyrelsen har nægtet fradrag for moms på køb af ydelser fra [organisation1] på i alt 750,20 kr. kr.: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms 12.01.2021 179 1101 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.02.2021 232 0803 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.03.2021 283 0803 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 13.04.2021 375 1304 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 10.05.2021 449 1005 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 09.06.2021 520 0806 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 07.07.2021 587 0707 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 06.08.2021 658 0608 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.09.2021 745 0809 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.10.2021 809 0810 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.11.2021 853 0811 [organisation1] 250,80 kr. 62,70 kr. 06.12.2021 890 0612 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. I alt 3.000,80 kr. 750,20 kr. De nægtede fradrag for købsmoms fordeler sig med henholdsvis 187,50 kr., 187,50 kr., 187,50 kr. og 187,70 kr. i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2021. Repræsentanten har fremlagt e-mail af 7. januar 2026 fra [organisation1], hvoraf det fremgår: ”[…] Jeg kan se, der er indgået en aftale i 2020 om at støtte med moms og modtage vores logoer til e- mails og hjemmeside. Skat har jo pålagt moms, når der er en modydelse, og vores støttelogoer betragtes her som en modydelse, og det er derfor op til virksomhedsejeren at indberette selv. Beløbene kan formodentlig fratrækkes som en reklameudgift ref. statsskattelovens §6. Håber det giver mening. […]” Moms på køb af varer og ydelser uden bilag Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for moms på køb af en række ydelser og varer på i alt 16.070 kr. på grund af manglende dokumentation. Som bilag 8 til den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen lavet en opgørelse over udgifterne: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms 06.01.2021 174 0601 retur 6999393 616,00 kr. 154,00 kr. 03.02.2021 228 0302 [virksomhed2] 230,85 kr. 57,71 kr. 19.02.2021 251 2202 [by1] kommune 1.383,00 kr. 345,75 kr. 30.03.2021 115 0103 [virksomhed3] sidste 16.115,14 kr. 4.028,79 kr. 16.04.2021 1016 [...] [virksomhed4] 7.452,00 kr. 1.863,00 kr. 19.04.2021 968 1904 14585 [...] 2.119,36 kr. 529,84 kr. 20.04.2021 396 2004 dropbox 720,48 kr. 180,12 kr. 23.04.2021 406 2304 [virksomhed5] 40837 1.895,00 kr. 473,75 kr. 07.05.2021 443 0705 fk69052 [person4] 11.400,00 kr. 2.850,00 kr. 19.05.2021 468 1905 [virksomhed6] 2.194,21 kr. 548,55 kr. 04.06.2021 512 0406 [virksomhed7] 8015251 4.048,50 kr. 1.012,13 kr. 22.06.2021 534 2106 [virksomhed8] 552,75 kr. 138,19 kr. 03.08.2021 644 0308 [virksomhed9] 658,36 kr. 164,59 kr. 06.08.2021 649 0608 cykel og knal 344,00 kr. 86,00 kr 06.08.2021 652 0608 reg [reg.nr.1] 4.340,80 kr. 1.085,20 kr. 01.09.2021 735 0109 [medie1] 2.623,20 kr. 655,80 kr. 02.09.2021 743 [by1] kommune 526,00 kr. 131,50 kr. 01.10.2021 964 0110 60 [virksomhed10] okt 4.000,00 kr. 1.000,00 kr. 21.12.2021 141 [...] [virksomhed11] 3.062,00 kr. 765,50 kr. I alt 64.281,65 kr. 16.070,00 kr. De nægtede fradrag for købsmoms fordeler sig med henholdsvis 4.586 kr., 7.596 kr., 2.123 kr. og 1.765 kr. i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2021. Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt følgende dokumentation for de fratrukne udgifter: Faktura af 21. december 2021 fra [virksomhed11] til virksomheden med bilagsnummer 141. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører levering af skærver og spagnum og beløbet sig til 3.062 kr. eksklusive moms. Momsen udgør 765,50 kr. Faktura af 11. februar 2021 fra [virksomhed5] til virksomheden med bilagsnummeret 406. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører køb af en EPSON Workforce [...] inklusive startblæk og beløber sig til 1.895 kr. eksklusive moms. Moms udgør 473,75 kr. Faktura af 29. marts 2021 fra [virksomhed7] A/S til virksomheden med bilagsnummeret 512 som er fremlagt af klagerens repræsentant fremgår, at der skulle betales 4.048,50 kr. eksklusiv moms for service af en minigraver af model [...]. Moms udgør 1.012,13 kr. Faktura af 16. april 2021 fra [virksomhed4] ApS til virksomheden med bilagsnummer 1016. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører levering af spagnum og beløbet sig til 7.452 kr. eksklusive moms. Momsen udgør 1.863 kr. Faktura af 29. april 2021 fra [person5] til virksomheden med bilagsnummeret 443. Det fremgår af regningen, at denne vedrører køb af 57 timers gartnerarbejde og beløber sig til 11.400 kr. eksklusive moms. Moms udgør 2.850 kr. Faktura af 24. april 2021 fra Skattestyrelsen til virksomheden med bilagsnummeret 652 som er fremlagt af klagerens repræsentant fremgår, at der skulle betales 5.385,00 kr. for grøn ejer udgift, grøn udligningsudgift og rykkergebyr vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Faktura af 1. oktober 2021 fra [virksomhed10] til virksomheden. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører betaling af husleje og a conto forbrug og beløber sig til 4.000 kr. eksklusive moms. Momsen udgør 1.000 kr. Brev fra [virksomhed3]. Det fremgår af brev, at dette vedrører udløb af leasingaftale vedrørende et køretøj med registreringsnummeret [reg.nr.2] og at der skulle betales 16.115,14 kr. eksklusive moms, såfremt virksomheden ville købe køretøjet. Moms udgør 4.028,79 kr. Repræsentant har oplyst, at virksomhedsejeren ikke har kunne fremskaffe dokumentation for de øvrige udgifter. Skattestyrelsen s afgørelse Skattestyrelsen har reduceret virksomhedens købsmoms for 1., 2. 3. 4. kvartal af 2021 med henholdsvis 4.773,5 kr. 7.783,5 kr., 2.748 kr. og 1.952,70 kr., som følge af, at der er nægtet fradrag for moms på køb af mad, ydelser fra [organisation1] samt varer og ydelser uden bilag. Skattestyrelsen har endvidere forhøjet selskabets salgsmoms med i alt 18.558 kr. i tredje og fjerde kvartal af 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] 3. Ændring til omsætningen (…) 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger For 2021 forhøjer vi din salgsmoms med 18.558 kr. og din omsætning for 2021 forhøjes med 74.230 kr. […] Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning om indtægterne stammer fra en aktiv indsats, eller om de er en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det er også uden betydning om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, se momslovens § 4, stk. 1. […] Indsætninger på virksomhedens konti Vi har gennemgået din bogføring og afstemt med dine bankkonti for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2023. Her ses der at være en række indsætninger på dine bankkonti, som ikke indgår i virksomhedens bogføring. Vi anser disse indsætninger for at vedrøre din erhvervsmæssige virksomhed. I vores vurdering har vi lagt vægt på blandt andet posteringstekster, såsom ”FAKTURA 5642” og ” 17500 [by1]”. Det er derfor vores vurdering, at indsætningerne vedrører virksomhedens aktiviteter og dermed er moms- og skattepligtige efter momslovens § 4, stk. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at indsætninger på bankkontoudtog ikke er skatte- og momspligtig omsætning. Det fremgår af SKM2021.433.ØLR. I vores brev af den 13. februar 2025 vedrørende resultat at dit møde hos Skattestyrelsen er du blevet bedt om indsende dokumentation for indsætninger, hvilket ikke er sket. Det drejer som om følgende dokumentation, som mangler at blive indsendt: Indsætninger på virksomheden bankkonti: 2021: Dato Tekst Beløb Vores bemærkninger 16-08-2021 Advis [...] / Faktura : 1139 4.787,50 kr. Mangler dokumentation 30-08-2021 Overførsel 32.000,00 kr. Mangler dokumentation 04-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. Mangler dokumentation 29-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. Mangler dokumentation 23-12-2021 Overførsel 6.000,00 kr. Mangler dokumentation I alt 92.787,50 kr. […] Du har på mødet den 1. februar 2025 oplyst, at flere af overførslerne er private overførsler. Vi har bedt dig om, at dokumentere at det er private overførsler. Det kan være dokumentation i form af transaktionen, hvor modkontoen fremgår. Dokumentationen er stadig ikke indsendt. Vedrørende indbetalinger fra [person6], ses der ikke at være familiær relation til ham som kan forklare sammenhænget mellem overførslen og din mors flytning. Det er oplyst at indbetalinger med teksten ”17 500 [by1]” og ”17 500 fra [person7]” vedrører debitor konto 20231 og 202260. Vi kan ikke ses indbetalingerne på det fremsendte materiale. Grundlaget for moms er vederlaget. Se momslovens § 27, stk. 1. Momssatsen udgør 25 % af vederlaget. Se momslovens § 33. Det vil sige at omsætningen ekskl. Moms udgør 80 % af de beløb, der er indsat på bankkontoen: Ikke bogførte indsætninger på bankkonti Omsætning ekskl. Moms Salgsmoms 2021 92.787,50 kr. 74.230 kr. 18.558 kr. […] Fordelingen af salgsmomsen på de respektive perioder kan ses på bilag 2. For 2021 forhøjer vi din salgsmoms med 18.558 kr. og din omsætning med 74.230 kr. […] 4. Private udgifter (…) 4.3. Vores begrundelse og bemærkninger Vi nedsætter din købsmoms med 29.389 kr. (22.598 kr. + 5.592 kr. + 1.199 kr.) og dine driftsomkostninger med 117.558 kr. (90.394 kr. + 22.367 kr. + 4.797 kr.) for 2021. […] Momsregistrerede virksomheder har ret til fradrag for købsmoms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, hvoraf der er betalt dansk moms, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, se momslovens § 37, stk. 1. Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. […] Ikke fradragsberettigede udgifter Der er i bogføringen fratrukket udgifter til avisen [medie2], [virksomhed12], bøder, kiropraktor, beløb til [organisation1], udskiftning af låse i dit private hjem efter indbrud og udligning af overtræk. Derudover er der hver måned fratrukket flere beløb til [virksomhed13] Det er vores vurdering at udgifterne er private fordi: Avisen [medie2] anvendes i forbindelse med dine private investeringer i aktier og derfor ikke har noget at gøre med aktiviteten i din virksomhed, der arbejder inden for branchen med anlæg af haver og anlæg. Virksomhedens internet betales via [virksomhed13]. Du har oplyst, at udgiften til [virksomhed12] derfor ikke vedrører virksomheden, men er din private udgift. Der bogføres i perioder 2 udgifter til [virksomhed13] i kvartalet. Det er konstateret, at den ene udgift nogle gange tilbageføres med teksten mor. Det er vores vurdering, at det kun er den ene udgift i kvartalet der vedrører virksomheden. Hvorfor der reguleres for en række udgifter der er bogført til [virksomhed13]. Bøder er ikke en nødvendig udgift for at drive virksomhed, hvorfor disse ikke anses som en del af virksomhedens omkostninger. Derudover er der ikke moms på bøder, og derfor kan der ikke fratrækkes moms. Dine udgifter til kiropraktor anses for at være en privat udgift, da det ikke er en udgift der vedrører virksomhedens aktivitet, heller ikke selvom det er nødvendigt for dig at gå til kiropraktor for at udføre dit arbejde. Dine donationer til [organisation1] er ikke en udgift der vedrører virksomheden. Der henses i den forbindelse til, at virksomheden ikke modtagers en modydelse i form af reklame eller lignende for de donerede beløb. Der er fratrukket udgifter til udligning af overtræk. Der er alene tale om en overførsel mellem 2 konti, hvorfor der ikke er tale om en udgift. Da ovenstående udgifterne på bilag 4 ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet eller er med til at sikre, erhverve eller vedligeholde din indkomst, er der ikke fradrag for disse udgifter, efter § momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, Vi nedsætter din købsmoms med 5.592 kr. og dine driftsomkostninger med 22.367 kr. for 2021, […] Ændringerne til købsmomsen ses fordelt på respektive perioder på bilag 4. […] Bespisning Der er i bogføringen fratrukket udgifter til indkøb hos bagere, købmænd, tankstationer og lignende. Der er foretaget køb af mad- og drikkevarer på tankstationer. Du er ikke i besiddelse af alle bilagene. Du har oplyst, at størstedelen af de mindre beløb, der bliver betalt på tankstationer, vedrører køb af mad- og drikkevarer. Det er vores vurdering, at beløb på 100 kr. inkl. moms og derunder vedrører køb af mad- og drikkevarer. Vi har på bilag 6 opgjort de udgifter, som vi vurderer, vedrører privat køb af mad- og drikkevarer. Virksomheden har i henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. ikke fradragsret for moms af indkøb af kost til virksomhedens indehaver og personale. Der er dermed ikke fradragsret for moms af bespisning af indehaver og personale. Se den juridiske vejledning, afsnit D.A 11.5.3 Kost til indehaver og personale ML § 42, stk. 1, nr. 1. Udgifter til indkøb af madvarer anses ikke som en udgift der er strengt erhvervsmæssig, men derimod som en privat udgift, hvorfor der ikke er fradrag for udgifterne, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1.1. Fradrag for lønudgifter og andre personaleudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed. Bilag 548 bogført 29.08.2023 køb af vin på 833,60 ekskl. moms er fratrukket. Du er blevet bedt om at indsende dokumentation, da du har oplyst på mødet den 1. februar 2025, at det er en gave til kunde. Bilaget er ikke indsendt. Vi nedsætter din købsmoms med 1.199 kr. og dine driftsomkostninger med 4.797 kr. for 2021, […] Ændringerne til købsmomsen ses fordelt på respektive perioder på bilag 6. […] 10. Udokumenterede udgifter […] 10.3. Vores begrundelse og bemærkninger Vi nedsætter din købsmoms med 16.070 kr. og dine driftsomkostninger med 64.282 kr. for 2021, […] Momsregistrerede virksomheder har ret til fradrag for købsmoms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, hvoraf der er betalt dansk moms, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, se momslovens § 37, stk. 1. Det er desuden en forudsætning for at udnytte retten til fradrag for købsmoms, at du fremlægger dokumentation i form af købsfakturaer, der opfylder fakturakravene. Det står i momsbekendtgørelsens § 83. Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter bogføringslovens § 9 skal enhver registrering kunne dokumenteres med et bilag. Det vil sige, at virksomheden skal kunne dokumentere enhver udgift. For indkomståret 2021 har du ikke indsendt specifikke bilag i henhold til vores brev af den 27. februar 2025. Vi foretager dermed ikke yderligere i forhold til udokumenteret udgifter for 2021, bilag 8. […] Du har på mødet den 1. februar 2025 oplyst, at der forekommer fradrag for udgift til brændstof som bruges til maskiner, der blev aftalt, at du skulle fremsende relevant dokumentation herfor, hvilket ikke er sket. Virksomheden har ikke dokumenteret købene, hvorfor der ikke er moms- og skattemæssigt fradrag for udgifterne, efter momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (…) 11. Ekstraordinær genoptagelse […] 11.3. Vores begrundelse og bemærkninger Moms Den ordinære frist for fastsættelse eller ændring af momstilsvar for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2022 er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32. Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan et momstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er vores opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med indberetningen af moms. Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 kan en ændring i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis ændringen af momstilsvaret varsles senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet. 6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor vi har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse. Vi anser kundskabstidspunktet for at være den 21. marts 2025 hvor du har sidste har indsendt materiale. Vi har først efter denne dato kunne opgøre vores krav, hvorfor det er vores opfattelse, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, og at 6 måneders fristen løber fra sidste dag for indsendelse af materialet. Det er således vores opfattelse, at fristen for at varsle en ændring af momstilsvaret for perioderne 2021 og 1. kvarta1 2022 er den 21. september 2025. En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Skattestyrelsen fremsendte forslag om ændring af momstilsvaret udover den ordinære frist den 11. juli 2025. Vi anser ændringsfristen på 3 måneder for overholdt. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. december 2025 udtalt følgende: ”[…] Bemærkninger til indsendte påstande af den 24. november 2025 vedrørende indkomstår 2021: Punkt 1: Vi er stadig af den opfattelse, der er ikke er indsendt dokumentation for at diverse indsætninger ikke er erhvervsmæssige. Punkt 2: Udgifter til bespisning på 1.556 kr. Udgiften ses stadig ikke at være dokumenteret. Punkt 3: Ydelser til [organisation1]. Vi har haft oplyst til skatteyder og revisor at [organisation1] skal kontaktes, så der kan laves en indberetning til Skattestyrelsen. Punkt 4: Udokumenterede udgifter vi har stadig ikke modtaget de bilag, der henvises til. Punkt 5: Vi har ikke accepteret en forlænget frist på afgørelsen, da fornyet forslag er sendt 11. juli 2025 og afgørelsen sendes 29. august 2025, da der er taget hensyn til ferieperiode. Så fristen til at komme med indsigelser har allerede været forlænget. […]” Skattestyrelsen har den 20. marts 2026 afgivet supplerende udtalelse: ”[…] Supplerende udtalelse på baggrund af nye oplysninger: Punkt 1 Dokumentation for diverse indsætninger for indkomståret 2021 Post 1 Indbetaling på faktura 1139 Faktura 1139 er den 11. august 2021 bogført på konto 1010 salg af varer/ydelser med 4.760 kr. Ifølge indsendte oplysninger er der indsendt kundekort for [person2], hvoraf det fremgår at faktura 1139 er bogført og hvorledes indbetalingen sammen med en kreditnota dækker faktura 1139. Det er vores vurdering, at indsætningen på 4.787,50 kr. er medregnet på konto 1010 salg af varer/ydelser. Post 2 Indbetaling fra [person1]s mor Der er indsendt udskrift fra [finans1] med en overførsel på 32.000 kr. fra [person3]. Det er vores vurdering, at indtægten ikke er skattepligtig eller momspligtig. Post 3 og 4 Kontoudskrift fra [finans2] Virksomheden har vedhæftet en fejlagtig dokumentation, da klagen indsendes. Dokumentation (i) ses stadig ikke at være indsendt ved virksomhedens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Indsætninger den 04.10.2025 på 25.000 kr. og den 29.10.2025 på 25.000 kr. Da indsætningerne stadig ikke er dokumenteret, er det vores vurdering at indtægterne er skattepligtige og momspligtige. Post 5 Overførsel fra [finans2] Ifølge indsendt dokumentation, er der tale om en intern overførsel. Overførsel fra [finans2] kontonr. [kontonr.1] til [finans1] konto [kontonr.2]. Overførslen er på 6.000 kr. Det er vores vurdering, at indsætningen på 6.000 kr. er en intern overførsel. Punkt 2 Udgifter til bespisning Det er korrekt, at der på mødet den 31. januar 2025 blev afleveret to bilag fra [virksomhed1], der dokumenterer den erhvervsmæssige udgift, som ikke er bespisning men materialeforbrug. Der er efterfølgende godkendt fradrag for udgiften. De udgifter, som vi anser som private udgifter til bespisning fremgår af bilag 6. Udgiften til [virksomhed1] fremgår ikke af bilaget. Det er vores vurdering, at der er godkendt fradrag for denne udgift. Punkt 3 [organisation1] Der er nu indsendt mail, hvoraf det fremgår at [organisation1] anser beløbet for markedsføring, som der er afregnet moms af og som bør anses som en driftsudgift. I vores afgørelse har vi anset udgifterne for ikke at vedrøre virksomheden, da udgiften ikke er dokumenteret. Der er fratrukket følgende: Dato Bilag Tekst Beløb Moms 12.01.2021 179 1101 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.02.2021 232 0802 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.03.2021 283 0803 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 13.04.2021 375 1304 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 10.05.2021 449 1005 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 09.06.2021 520 0806 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 07.07.2021 587 0707 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 06.08.2021 658 0608 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.09.2021 745 0809 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.10.2021 809 0810 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.11.2021 853 0811 [organisation1] 250,80 kr. 62,70 kr. 06.12.2021 890 0612 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. I alt 3.000,80 kr. 750,20 kr. Dato Bilag Tekst Beløb Moms 30.09.2022 972 1001 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 977 0802 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 986 0903 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1002 0804 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1021 905 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1029 0806 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1043 0807 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 1.750,00 kr. 437,50 kr. Da der nu foreligger dokumentation for betaling til [organisation1] er det vores vurdering, at der skal godkendes fradrag for udgiften skattemæssigt og momsmæssigt. Punkt 4 udokumenterede udgifter Det er korrekt at vi ikke har ønsket at få alle ringbind tilsendt. Der blev på mødet den 31. januar 2025 aftalt, at Skattestyrelsen ville sende en materialeindkaldelse, hvor der fremgår hvilke bilag vi gerne ville have indsendt. Det fremgår af materialeindkaldelsen af den 27. februar 2025, hvilke bilag vi gerne vil have fremsendt. Der er den 14. marts 2025, 17. marts 2025 og 21. marts 2025 indsendt bilag. Den 9. april 2025 har [person1] oplyst pr. telefon at han har indsendt de forkerte bilag. Han vil sende de korrekte bilag. Den 22. maj 2025 har [person1] oplyst, at han vil tjekke det indsendte materiale, da det måske alligevel er de korrekte bilag, som er indsendt. Herefter er der ikke modtaget nye oplysninger. Vi er stadig af den opfattelse, at der mangler at blive indsendt materiale, hvilket også fremgår af vores afgørelse. Indsendt bilag 1. Faktura fra [virksomhed11] af den 21.12.2021 – levering af skærer og spagnum 3.062 kr. + moms 765,50 kr. = 3.837,50 kr. 2. Faktura fra [virksomhed5] af den 11.02.2021 – Epson workforce – 1.895 kr. + moms 473,75 kr. = 2.368,75 kr. 3. Faktura fra [virksomhed7] af den 15.03.2021 – 4.048,50 kr. + moms 1.012,13 kr. = 5.060,63 kr. 4. Faktura fra [virksomhed4] ApS af den 16.04.2021 – 7.452,00 kr. + moms 1.863 kr. = 9.315 kr. + moms 1.863 kr. = 9.315 kr. 5. Faktura fra [virksomhed14] – 11.400 kr. + moms 2.850 kr. = 14.250 kr. 6. Udskrift fra betalingsservice grøn ejerafgift 5.385 kr. 7. Faktura fra [virksomhed10] af den 01.10.2021 – 4.000 kr. + moms 1.000 kr. = 5.000 kr. 8. Leasing aftale 16.115 kr. + moms 4.028 kr. = 20.143 kr. Ikke alle bilagene ses at være nummeret. Da der nu foreligger dokumentation for ovenstående udgifter, som fremgår af bilag 8 er det vores vurdering, at der skal godkendes fradrag for ovenstående udgifter skattemæssigt og momsmæssigt. Udgift til grøn ejerafgift fremgår ikke af bilag 8 udokumenterede udgifter. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen gennemførte forhøjelse af salgsmomsen på i alt 18.558 tilbageføres. Der er endvidere nedlagt påstand om, at nedsættelsen af købsmoms på henholdsvis 4.773,5 kr. 7.783,5 kr., 2.748 kr. og 1.952,70 kr. tilbageføres. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] Klagen vedrører i første omgang indkomstopgørelsen for 2021. Vi er af den opfattelse, at korrektionerne for 2022 og 2023 kan søges genoptaget efter de almindelige regler for genoptagelse hvor fristen er 1. maj 2026 for indkomståret 2022. Hvis Skatteankenævnet ikke er enig i denne fortolkning skal nærværende klage også omfatte disse år og den nødvendige dokumentation vil blive fremsendt. Skats afgørelse af 29. august 2025 er nærmere specificeret i bilag 1 I bilag 2 er Skats forhøjelser af omsætningen i de enkelte år nærmere specificeret og vi har tilføjet henvisning til dokumentationen for vores påstand. Påstand 2021 For 2021 er vores påstand, at den af Skat gennemførte forhøjelse af omsætningen kr72.880 og den hertil hørende momsforhøjelse, k. 18.557, tilbageføres. Da der ikke er tale om salg af varer eller ydelser, men derimod forskellige interne pengeoverførsler m.v. Under private udgifter til bespisning indgår materialekøb for kr 1556, der vedrører virksomheden Bilaget er afleveret på mødet, den 1. februar 2025, jævnfør side 13 i afgørelsen. Momsen heraf kr. 388, skal også tilbageføres Under udgifter, der ikke vedrører virksomheden, indgår ydelser til [organisation1] kr. 3.000, Forhøjelsen skal modsvares af et tilsvarende ligningsmæssigt fradrag. Udokumenterede udgifter kr 64282. Det har på baggrund af de oplysninger, der fremgår af afgørelsen ikke været muligt præcis at rekonstruere hvilke poster, der samlet fører til forhøjelsen. I forbindelse med agterskrivelsen fik vi eftersendt bilagene 1 til 10, hvor bilag 8 er en specifikation af udokumenterede udgifter. På baggrund af denne udarbejdede vi en specifikation over hvad vi kunne acceptere og ikke acceptere og vi udleverede denne opgørelse ti mødet med Skat, den 1. februar 2025. Bilaget er medsendt. - Som det fremgår heraf agtede Skat at forhøje indkomsten med kr 67127,80. Af dette beløb anså vi at der kun var kr 4306 der ikke var erhvervsmæssige udgifter. Der har efterfølgende været en del tlf og mailkorrespondancer mellem Skat og [person1] og der er fremsendt en række bilag til Skat via sikker email .[person1] var /er af den opfattelse, at Skat har modtaget de bilag de har anmodet om og mener også at have modtaget en mail hvori Skat bekræfter dette. - Jeg har imidlertid ingen kendskab til hvad der er fremsendt og hvad Skat har modtaget og taget stilling til, men tilsyneladende er der i denne post grundlag for at undersøge hvilke dokumentationer der fortsat skal fremskaffes for at sikre et korrekt grundlag for afgørelsen. Når Skatteankenævnet undrer sig over hvorfor vi ikke reagerede umiddelbart efter, at vi modtog fornyet forslag til afgørelse, den 11 juli 2025.hænger dette sammen med, at undertegnede har været indlagt på et 8 ugers rehabiliteringsforløb fra 24. juni til 19 august 2025. efter en blodprop som jeg fortsat er fysisk og psykisk hæmmet af. Undertegnede kontaktede telefonisk Skat inden den endelige afgørelse, den 29. august med henblik på at fristen blev forlænget så der var rimelig tid til at vurdere sagen Pany, men dette blev afvist med, at sagen i forvejen havde løbet over lang tid. […]” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 16. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 17. december 2025: ”[…] Punkt 1 påstanden om manglende dokumentation for at diverse indsætninger ikke er erhvervsmæssige. I afgørelse af 29. august 2025 forhøjes indkomsten og momsgrundlaget med en række indsætninger i banken. Skat har specificeret disse indsætninger i afsnit 3.3 side 8. i alt udgør beløbene kr 92787,50. I bilag 2 til vor klage til Skatteankenævnet har vi oplistet disse beløb og ud for hver enkelt post refereret til den medsendte dokumentation. Post 1 er en indbetaling på faktura 1139. Vi har som dokumentation sammen med klagen medsendt(a) kundekontokort for [person2] hvoraf det fremgår at faktura 1139 er bogført og hvorledes indbetalingen sammen med en kreditnota dækker faktura 1139. Vi mener hermed at have bevist, at betalingen er dækket af en bogført indkomst hvoraf der er afregnet moms. Post 2 er en indbetaling fra [person1]s mor på kr. 32.000. (ny dok K) beløbet er et lån og ført over mellemregningen. Der er således ikke en indkomst- eller momspligtig transaktion.  Post 3 og 4 er dokumenteret med kontoudskrift fra [finans2] (dokumentation g) hvor beløb er markeret med en pil. Der er sammenfald med de beløb 0g dato, der overføres og som indgår på kontoen i [finans1] endvidere fremgår modtagers kontonummer i teksten på betalers kontoudskrift. Post 5. er også en overførsel fra [finans2]. I vor klage af 24. november har vi tilsyneladende vedhæftet en fejlagtig dokumentation (b) hvorfor dokumentation (i) medsendes nærværende skrivelse.  Vi mener på baggrund af ovennævnte at vi i tilstrækkeligt omfang har bevist/sandsynliggjort, at de pågældende indsætninger hverken er indkomstskattepligtige eller momspligtige og Såfremt Skat ikke kan godkende dette som bevis bedes Skat oplyse hvilken form for dokumentation de forventer. Punkt 2 Udgifter til bespisning kr 1556. Som nævnt i vor klage af 24.november 2024 blev der på mødet den 1. februar afleveret to bilag fra [virksomhed1] , der dokumenterer den erhvervsmæssige udgift ikke som bespisning men som materialeforbrug. Skat bekræfter efter vor opfattelse, at de har modtaget de pågældende bilag på mødet den 1. februar, jævnfør referat fra mødet (N) og i afgørelsen af 29. august side 13 Punkt 3 [organisation1] Vi har anmodet [organisation1] om at foretage denne indberetning. Vi har fra [organisation1] modtaget vedhæftede mail (dok J) hvoraf det fremgår, at de har anset beløbet for markedsføring som der er afregnet moms af og som bør kunne anses som en driftsomkostning. Punkt 4 udokumenterede udgifter Mødet den 1. februar 2025 blev afholdt på vor foranledning og fra vor side var formålet at finde en hensigtsmæssig måde at få dokumentationen fremfundet og afleveret til Skat. Vi tilbød, at de kunne få alle ringbind med bilag tilsendt, men det ønskede de ikke og vi aftalte derefter hvad der skulle fremsendes. Vi aftalte bl.a, at vi skulle fremsende vor oplistning af bilagene 9-10, der var i overensstemmelse med Skats oplistning. Vi havde blot taget stilling til hver enkelt post om vi kunne eller ikke kunne acceptere Skats forslag til ændring. Disse bilag blev fremsendt den 20-2-2025. Vi modtog bilagene retur nogle dage efter hvor de poster, der var markeret med gult skulle der fremsendes dokumentation Efter mødet fremsendte vi den dokumentation vi mente vi havde aftalt. Skat bekræfter i brev af 27-2-2025, (N,) at de har modtaget de aftalte oplysninger, dog havde Skat behov for flere bilag. Disse yderligere bilag blev fremsendt, umiddelbart efter den 27-2-2025. Udokumenterede udgifter ifølge agterskrivelsen af 18-12-2024 er opgjort til 67128 og momsen til kr 16782.Ifølge agterskrivelse af 11-7-2025 og den endelige afgørelse af 29-8-2025 er de udokumenterede udgifter reduceret til kr64282 og momsen til kr16.070. Altså kun små korrektioner væsentlig mindre end f.eks bilag 115 alene berettiger til. Vi har som anført ovenfor efter vor opfattelse fremsendt den dokumentation skat har anmodet om, men vi kan ikke se hvilke dokumenter Skat har modtaget og det fremgår heller ikke af sagsfremstillingen hvilke bilag Skat har taget stilling til herunder hvilke de ikke har villet acceptere og med hvilken begrundelse. Kan vi få en agtindsigt i hvilke dokumenter, der er fremsendt og indgår i sagsbehandlingen. Vi gør i den sammenhæng opmærksom på at konkrete oplysninger er modtaget og bekræftet af Skat, men som man efterfølgende fortsat angiver ikke at have modtaget.(f.eks. Bilag under bespisning) Vi savner i det hele taget en opdateret oversigt over hvilke poster man fortsat savner dokumentation af og hvilke poster man af den ene eller anden grund ikke vil acceptere. Vedrørende årene 2022 og 2023 Vi har i Klagen til skatteankenævnet anført, at en del af argumentationen for 2021 også vil gælde for 2022 og 2023 og såfremt Skat og Skatteankenævnet ikke er enig i at årene 2022 oog 2023 kan genoptages efter de almindelige forældelses regler skal klagen også omfatte disse år. Vi kan ikke se, at Skattestyrelsens har taget stilling til dette. Afslutning Som det er fremgået af korrespondancen i denne sag, Vedrører sagen hovedsageligt om der er eller ikke er fremlagt den nødvendige dokumentation og ikke om hvor hvidt der er uenighed om fortolkning af regler og dermed fradrag eller ikke fradrag for konkrete poster. Da klageren er i besiddelse af den fornødne dokumentation er det kun et spørgsmål om hvordan denne dokumentation kan udveksles og vi vil på ny foreslå at parterne sætter sig sammen fysisk og får de enkelte poster afklaret engang for alle for de pågældende år. Såfremt der kommer nye indsigelser fra Skattestyrelsen ønsker klager på ny at blive hørt i sagen inden der afsiges en kendelse. […]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 6. april 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 20. marts 2026: ”[…] På min klients vegne har ri følgende kommentarer: Punkt 1, post 3 og 4: Vi beklager den fejlagtige dokumentation, der var vedhæftet den tidligere klage. Vi vedhæfter􀅌er en ny dokumentaion (G) i form af kontoudtog fra [finans2] og [finans1] for den pågældende periode, hvoraf det kan udledes, at der er tale om interne overførsler. Punkt 4: [person1] oplyser, at det ikke har været mulig for ham at finde dokumentaion på de øvrige poster på bilag 8 og har ikke ønsket at involvere leverandørerne for at fremskaffe de manglende bilag bilag. […]” Klagerens repræsentant har den 20. maj 2026 fremsat følgende bemærkninger: ”[…] På min klients vegne har vi følgende kommentarer: 1. Udgifter til [organisation1]: I skattestyrelsens supplerende udtalelse af 20. marts 2026 vedrørende fradrag for udgifter til [organisation1] udtaler de følgende: ”da der nu foreligger dokumentation for betaling til [organisation1] er det vores vurdering, at der skal godkendes fradrag for udgiften skattemæssigt og momsmæssigt.” Virksomheden har benyttet sig af den markedsførings- og brandingmæssige værdi, der ligger i dette, ved at indramme og opsætte ”diplomet” for at støtte [organisation1] på en synlig placering på virksomhedens kontor. Skatteankenævnet underkender skattestyrelsens indstilling uden at nævnet selvstændigt har foretaget en ligning af hvorvidt værdien af ydelsen modsvares af en markedsføringsværdi. Beløbets størrelse sammenlignet med hvad markedsføringsomkostninger i øvrigt koster, samt at der er tale om en ydelse til en godkendt almenvelgørende forening burde medføre et fradrag enten som en driftsomkostning eller som et ligningsmæssigt fradrag. <[person1] er blevet fanget i et system hvor [organisation1] anser ydelsen for en markedsføringsydelse hvor der er afregnet moms og derfor ikke vil indberette de modtagne ydelser som gave og dermed give [person1] et ligningsmæssigt fradrag. Momsen bør kunne afløftes af [person1]. […]” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens fradrag for moms på køb af mad, ydelser fra [organisation1] samt ydelser og varer uden bilag således, at momstilsvaret er forhøjet med 4.773,5 kr. 7.783,5 kr., 2.748 kr. og 1.952,70 kr., i henholdsvis 1., 2., 3. og 4. kvartal af 2021. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens salgsmoms som følge af konstateret yderligere omsætning således, at momstilsvaret er forhøjet med 7.358 kr. i 3. kvartal 2021 og 11.200 kr. i 4. kvartal 2021. Retsgrundlaget Af den dagældende momslovs § 4 (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019) fremgår: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.” Det fremgår af den dagældende momslovs § 37: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Moms på køb af mad Virksomheden har fratrukket moms vedrørende køb af mad på i alt 1.199 kr. Klagerens repræsentant har anført, at 388 kr.af de nægtede fradrag vedrører køb af [virksomhed1], der vedrører materialeforbrug. Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af Skattestyrelsens mødereferat af 27. februar 2025 og Skattestyrelsens afgørelse, at moms på købene er anerkendt som fradragsberettiget efter momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen vedrørende Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst, sagsnr. [sag1], fundet, at der ikke kan godkendes fradrag for bespisning. Landsskatteretten har fundet, at der ikke er påvist en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Under henvisning hertil, og da der efter momslovens § 37, stk. 1, kun er fradrag for moms på varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momsbelagte leverancer, godkendes der ikke fradrag for moms på køb af mad. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Moms på køb af ydelser fra [organisation1] Virksomheden har fratrukket moms vedrørende køb af ydelser fra [organisation1] på i alt 750,20 kr. Fordelt med henholdsvis 187,50 kr., 187,50 kr., 187,50 kr. og 187,70 kr. i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2021. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen vedrørende Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst, sagsnr. 25-0092304, fundet, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne til [organisation1]. Landsskatteretten har fundet, at der ikke er påvist en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Under henvisning hertil, og da der efter momslovens § 37, stk. 1, kun er fradrag for moms på varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets momsbelagte leverancer, godkendes der ikke fradrag for købsmoms for køb af ydelser af [organisation1]. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Fradrag for udgifter uden bilag Virksomheden har fratrukket moms vedrørende køb af en række forskellige varer og ydelser på i alt 16.070 kr. Fordelt med henholdsvis 4.586 kr., 7.596 kr., 2.123 kr. og 1.765 kr. i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2021. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen vedrørende Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst, sagsnr. 25-0092304, fundet, at der kan godkendes fradrag for udgifterne til vedrørende bilagene med numrene 174, 228, 251, 396, 468, 534, 644, 649, 735, 743 og 968. Landsskatteretten har fundet, at der er påvist en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, og at der derfor kan godkendes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Under henvisning hertil, og da der efter momslovens § 37, stk. 1, kun er fradrag for moms på varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets momsbelagte leverancer, godkendes der fradrag for købsmoms for køb af varer og ydelser vedrørende bilagene 115, 141, 406, 443, 512, 964 og 1016 på i alt 11.993,17 kr. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen vedrørende Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst, sagsnr. 25-0092304, fundet, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne til vedrørende bilagene med numrene 174, 228, 251, 396, 468, 534, 644, 649, 735, 743 og 968. Landsskatteretten har fundet, at der ikke er påvist en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Under henvisning hertil, og da der efter momslovens § 37, stk. 1, kun er fradrag for moms på varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets momsbelagte leverancer, godkendes der ikke fradrag for moms på køb af pågældende vare og ydelser. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og godkender fradrag for købsmoms på i alt 11.993,17 kr. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende yderligere omsætning Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 18.558 kr. som følge af, at en række indsætninger på virksomhedens konto er anset for at være yderligere omsætning inklusive moms. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen vedrørende Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 med sagsnr. [sag1] fundet, at indsætningerne på virksomhedens konto ikke er yderligere omsætning. Under henvisning hertil og da der i momslovens § 4 fremgår, at der alene skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, nedsættes salgsmomsen med henholdsvis 7.358 kr. og 11.200 kr. kr. for 3. og 4. kvartal af 2021, jf. momslovens § 4. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Salgsmoms af bankindsætninger nedsat og momsfradrag delvist godkendt (jnr. 25-0092304) · skattewiki.dk