Familierejse til USA før mulig udstationering anset som skattepligtigt personalegode

Journalnr. 25-0090190 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2024 Indberetning til eIndkomst af værdien af rejse til USA 62.920 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] A/S (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], har til formål at drive fabrikation og handel og dermed beslægtet virksomhed, og er registreret under branchekoden for fremstilling af instrumenter og udstyr til måling, afprøvning og navigation, samt bibranchekoden for engroshandel med andre maskiner og andet udstyr. Selskabet har betalt for en rejse til [USA1], der har fundet sted i maj 2024. På rejsen har selskabets salgsdirektør, [person1], deltaget med sin ægtefælle og to børn. Rejsen har i alt kostet 62.920,59 kr. for fire personer. Udgifterne har fordelt sig således: Udgiftsart Beløb Hotel 8.003,51 kr. Flybilletter 45.592,76 kr. Bil 2.430,16 kr. ESTA 2.808,64 kr. Restaurant 2.979,83 kr. Parkering US 170,69 kr. Parkering DK 935 kr. I alt 62,920,59 kr. Selskabet har fremlagt et program for turen, hvoraf fremgår: ”Ankomst sent onsdag aften den 08.05 i [USA1]. Torsdag den 09.05 o Besøg af følgende skoler: o [USA2] day School o [USA1] School o Område besigtigelse med lokal ejendomsmægler Fredag den 10.05 o Besøg af [...] (Int. School of [USA1]) o Område og huse besigtigelse med [person2] / Ejendomsmægler partner Hjemrejse lørdag den 11.05 – ankomst i DK søndag den 12.05” Selskabet har oplyst, at salgsdirektør [person1] skulle på besøg til selskabets nystiftede selskab [virksomhed1], Inc. i [USA1], hvor han skulle have været ansat som direktør. I den forbindelse havde [person1] stillet krav om at tage familien med til [USA1] i en uge, så familien kunne se på forholdene inden de traf en endelig beslutning. Efter besøget takkede [person1] nej til tilbuddet om at blive direktør. Der er fremsendt et forslag til udstationeringsaftale med [person1]s kommentarer. Af forslaget fremgår: ”Periode 4 eller 5 år Basis løn $165000 brutto / år Target Bonus 20% Car allowance $7800 / år / 650 / md Housing Betalt af [klager] Health Care Insurance Betalt af medarbejder For reference SCO $5826 / år Dog $2000 engangs betaling for Health Care Plan betales af [klager] Flytteomkostninger Betalt af [klager] ud og hjem Etableringsomkostninger ud $9200 Hjemrejser 1 årlig rejse for [person1] + familie Partner tillæg Passende kompensation betales for 1 år VISUM US Betales af [klager] Pensionsordning DK Medarbejders ansvar Job ved returnering [klager] tilbyder et uspecificeret job når udstationering er afsluttet Til orientering US Tax er max 37% Kommentarer [person1] Target bonus bør være 25% som nu, eller mulighed for at gå op 150% i målopfyldelse Er husleje inkl. forbrug dvs. el, vand, varme? Hvad med boligskat osv.(Fringe Tax?) Hvad er beløbet ca. til bolig? Skal det være en lejebolig? Må der også være et evt. køb? Hvad er passende beløb? [person3] har en indkomst på ca. 38.000 + 17% pension. 1 år kompensation for [person3] er meget begrænset, hvilket forudsætter at hun skal finde et job relativt hurtigt. Ifølge internettet er Health Care +24.000 US$ per år for en familie på 4. Mulighed for rådgivning af en lokalkendt? Hvad dækker engangsbetaling for Health Care Plan? Finde den rette løsning? Car allowance – hvad indeholder det? Leasing omkostninger, forsikring, benzin, service Beløbet ser ud til at være meget lille? Hjælp til skattevejledning / revisor det første år. Skole til drenge koster ca. 35.000 US$ per år, hvilket er en stor post, tilskud? Ansættelsesforhold? Ferie? Social sikring? Besøg af området inden udstationering med familie? Omkostninger i [USA1] er 1.58 gange højere end i [by1] ifølge World Cost of Living Calculator: 9294 cities, 197 countries (livingcost.org). Jeg har været ude på nettet og tjekket diverse priser på hovedposter som bolig, forsikringer, skole, leveomkostninger samt transport og kan se det ikke er helt ved siden af. Det er specielt 2 poster som er væsentlige og det er forsikringer (herunder health care) samt omkostning til skolen som udfordrer os.” Selskabet har ved mail af 26. april 2024 besvaret [person1]s spørgsmål, hvor det blandt andet fremgår af selskabets svar, at skole er gratis til og med high school – medmindre man vælger privatskole. I så fald er det for egen regning, og at der er lokalansættelse på lokal kontrakt i det nye selskab, men at der laves en aftale om, at man efter 4 år er garanteret en uspecificeret stilling i det danske selskab. Der er fremlagt et mødenotat af 1. maj 2024, hvoraf fremgår: ”Møde vedr. potentiel udstationering til [USA1] 01. maj 2024 kl. 16:00 Deltagere: [person1], [person4], [person5], [person3] Sted: [virksomhed1], [person4] kontor Rammerne for en eventuel udstationering blev drøftet. Herunder at [person1] skal have samlever ([person3]) og to hjemmeboende børn med til USA. Grundet opgavens omfang, må det forventes at opholdet i USA vil være af minimum 3 års varighed. Virksomhedens USA kontor skal etableres i [USA1], hvorfor dette vil være udgangspunktet for familien. Det blev aftalt at [person1] og familien skal rejse til USA hurtigst muligt, for at få afklaret, om og eventuelt hvor familien skal etablere sig i [USA1] området. Opmærksomhedspunkter: Kan familien finde sig til rette i [USA1] eller omegn? Etablering af selskab i USA – Kan [person1] stå for etableringen? Yderligere afklaring: Housing – firmabetalt eller kompenseret Skoler: omkostninger til skole Kompensation for samlever (første år) Health care – omfatter hele familien. Selvom der tegnes en forsikring, vil der stadig være en egenbetaling. Kompensation?” Selskabet har sendt en mail til Skattestyrelsen den 14. november 2025 med oplysninger om formålet med rejsen, hvoraf fremgår: ”Hermed fremsendes supplerende oplysninger/kommentarer til rejsens formål, udarbejdet af salgsdirektør [person1]. ”For at kunne afklare om familien er indforstået / acceptere til at skulle flytte til et nyt land, hvilket er en væsentlig beslutning at skulle tage mht. en ny kultur, skolesystem samt finansiel konsekvens, som [virksomhed1] bad mig om at tage stilling til, blev der aftalt et kort for besøg med familie, hvor skoler og områder kunne besøges og evalueres, så der kunne tages stilling til om der skulle gås videre med [virksomhed1] ’s forslag. Derudover også en vurdering af hvilke områder jeg kunne se, hvor en ny lokation af [virksomhed1] US kunne være, industriområde i [USA1], udkanten retning mod [USA3] eller [USA2] området. Besøget var af kort varighed (2 dage i [USA1]), hvor der var fokus på at besøge skoler samt lokalområder mht. beboelse. [program udeladt] Jeg har vedhæftet [person3]’s korrespondancer med skoler og ejendomsmægler som dokumentation for, at det var formålet med besøget.” Der er vedlagt korrespondance med skoler og ejendomsmægler.” Der er fremlagt korrespondance mellem [person1]s ægtefælle og skoler i USA vedrørende besigtigelse af skole, ligesom der er fremlagt korrespondance med ejendomsmæglere i [USA1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har pålagt selskabet at foretage indberetning til eIndkomst af værdien af en rejse til USA i indkomståret 2024 for [person1] som et personalegode. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger På baggrund af rejsens indhold, og selskabets uddybelse af formålet med rejsen, vurderer Skattestyrelsen, at der er tale om en rejse af privat karakter. Jf. den juridiske vejledning, punkt C.A.5.16.5, bliver deltagerne beskattet af rejsens fulde værdi, hvis rejsen har et overvejende turistmæssigt islæt, mens det faglige/forretningsmæssige indhold er af underordnet eller beskedent omfang. Skattestyrelsen vurderer ikke, ud fra selskabets udtalelse, at der har været et fagligt indhold af så stor relevans for rejsen, at der ikke skal ske beskatning af deltagerne jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på, at [person1]s familie, bestående af kone og to børn, har deltaget på turen, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse giver en formodning om, at rejsen har indeholdt et ikke ubetydeligt privat islæt. Skattestyrelsen har efter indsigelse yderligere lagt vægt på rejsens indhold. Familien har haft to hele dage, den 9. og den 10. maj 2024, i [USA1], hvor det primære formål har været at besøge de skoler, hvor deres børn kunne gå, samt at besigtige lokalområdet med en lokal ejendomsmægler. Både den 9. og den 10. maj har familien været på besøg på skoler. Jf. bindende svar, SKM2011.150.SR anses udsøgning af skole for et privat anliggende og dermed en privat udgift. Derudover anses en boligudsøgningspakke for at have en naturlig tilknytning til fri bolig, der anses som et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at der har været tale om en rejse af privat karakter, som der skal svares skat af. Jf. den juridiske vejledning, punkt C.A.5.16.5, skal værdien af en ægtefælles eller ledsagers deltagelse beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3, såfremt de deltager på en rejse, den ansatte har modtaget fra arbejdsgiveren. Frirejser, der gives til ansattes ægtefæller eller ledsagere, skal beskattes hos den ansatte som personalegode. Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis man modtager sådanne goder som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig handel jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Skattestyrelsen pålægger derfor selskabet, jf. skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, at foretage indberetning på i alt 62.920,59 kr. for [person1] med familie i felt 55 for 2024 således: Felt 55: [person1], cpr-nr. [cpr1] 2024 62.920,59 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. december 2025 udtalt følgende: ”(…) Der er i nærværende sag tale om en rejse til USA, foretaget af en af selskabets medarbejdere, samt dennes hustru og to børn. Skattestyrelsen anser rejsen som skattepligtig for medarbejderen, i henhold til ligningslovens § 16, da indholdet af rejsen vurderes at være primært af privat karakter fra et skattemæssigt synspunkt. Der er i klagen lagt vægt på, at rejsen ikke kan anses som værende af privat karakter, da det er selskabet, der har tilbudt [person1] en stilling som direktør for et nyt, amerikansk selskab, og det er et krav fra virksomheden, at [person1] flytter til USA og bliver der i en periode på minimum 5 år. Selskabet lægger endvidere vægt på, at det er en vigtig beslutning for virksomheden at ansætte en direktør til et nyt selskab og sende en dansk medarbejder til udlandet, da de økonomiske konsekvenser ved at foretage en forkert beslutning vil være store. Skattestyrelsen fastholder, at alle former for økonomisk tilskud eller goder, der ydes som led i et ansættelsesforhold, er skattepligtige for medarbejderne jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Udgangspunktet er derfor, at arbejdsgiveren er underlagt indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens § 4. Det er således selskabet, der må bevise, at et personalegode ydet til en medarbejder konkret ikke er skattepligtigt, og at selskabet dermed ikke er underlagt indberetningspligt. Dette følger af SKM2015.730.BR. Skattestyrelsen finder det i nærværende sag ikke bevist, at rejsen er af så erhvervsmæssig karakter, at den ikke er skattepligtig for medarbejderen, og at selskabet derfor ikke har en indberetningspligt af godet. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at programmet ikke er udarbejdet af selskabet, men af [person1] selv, hvorfor selskabets egne interesser ikke fremgår af programmet. Af programmet fremgår følgende: [program udeladt] Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udsøgning af både skole og bolig er private anliggender jf. bindende svar, SKM2011.150.SR. Skattestyrelsen refererer her yderligere til SKM2011.256.BR, hvor retten lagde vægt på, at selv om rejsen i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, var rejseprogrammet af helt overvejende privat karakter, og da rejsen ikke havde haft en direkte og konkret betydning for selskabets omsætning, var medarbejderen skattepligtig af rejsen. Det er Skattestyrelsens vurdering, at det samme gør sig gældende i denne sag. Det samme gør sig gældende i SKM2024.518.BR. Skattestyrelsen har yderligere lagt vægt på, at [person1]s kone og to børn har ledsaget ham på rejsen, hvilket i Skattestyrelsens optik yderligere tydeliggør det faktum, at rejsen har været af privat karakter. Det fremgår af den juridiske vejledning, punkt C.A.5.16.5, at hvis en ægtefælle eller anden ledsager deltager i en rejse, som den ansatte har modtaget fra arbejdsgiveren, skal værdien af ægtefællens/ledsagerens rejse også beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3., og beskatningen sker hos medarbejderen. Skattestyrelsen finder derfor fortsat, at den pågældende rejse må anses som værende af privat karakter, og at [person1] er skattepligtig af værdien af rejsen for både ham selv og hans familie, og at klageren har indberetningspligt af godet. (…)” Klagerens opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen afgørelse ændres, således at selskabet ikke pålægges at indberette værdien af rejsen til USA som et personalegode for [person1] for indkomståret 2024. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Vi har modtaget afgørelse om at [person1]s eIndkomst skal justeres med 62.920,59kr for indkomståret 2024 som konsekvens af at en rejse i maj 2024 til USA betragtes som privat rejse og ikke som erhvervs rejse. Der er i afgørelsen lagt vægt på 3 forhold som iflg. SKAT er årsagen til at rejsen vurderet som et privat anliggende: Da rejsen inkluderer familie med hustru og 2 børn Da en del af rejsens indhold er at kigge på skoler Da en del af rejsens indhold er at kigge på bolig Vi vil hermed klage over denne afgørelse og ønsker sagen prøvet ved domstol da vi mener sagen er principiel. Argumentation for at rejsen ikke kan betragtes som privat: Virksomheden er i gang med at etablere et nyt selskab i USA inklusiv et regionalt kontor. [person1] er blevet tilbudt en stilling som Direktør for det nye Amerikanske selskab. Det er et krav fra virksomheden at [person1] flytter til USA og bliver der i en periode på minimum 5år. [person1] er gift og har 2 hjemmeboende børn i skolealderen og har brug for at vurdere sammen med sin familie om de vil flytte til USA. Derfor beslutter virksomheden og [person1] at familien skal tage en kort tur til området i [USA1], hvor planen er at det regionale kontor skal ligge, for at vurdere om de kan se sig selv flytte til dette område og acceptere jobbet med plan om at blive der i mindst 5år. Rejsen gennemføres og familien er i USA i mindre end 3 døgn, hvor de vurderer leveforhold, skole, bolig muligheder, økonomi og logistikmæssige forhold. Der er således på ingen måde tale om ferie eller fornøjelse da formål og indhold af rejse udelukkende har karakter af at undersøge forholdene så de kunne træffe beslutning om de ville acceptere at flytte. For virksomheden er det en vigtig beslutning at ansætte en direktør til et nyt selskab i udlandet og en vigtig beslutning at sende en dansk medarbejder til udlandet i et sådant job. De økonomiske konsekvenser ved en forkert beslutning vil være store. Derfor skal vi være sikre på at hele familien er indforstået med det og gerne vil flytte. Det er væsentligt at familien fungerer i sådan et nyt setup – ellers kommer planen ikke til at fungere. Skole og bolig form og geografi er væsentlige og helt afgørende for familiens trivsel og er derfor vigtige emner at få indsigt i. Derfor et det essentielt at familien får mulighed for at se forholdene an før de træffer en meget vigtig beslutning og derfor vigtigt at en sådan rejse ikke betragtes som et privat anliggende de selv skal betale eller beskattes af. Med afgørelsen fra SKAT betyder det, at vi ikke kan sende medarbejdere til udlandet med deres familier ifm. potentielle udstationeringer eller jobs i udlandet uden vi kompenserer dem for udgifterne til indkomstskat. Dette vil begrænse virksomhedens evne til at flytte medarbejdere og ekspandere i udlandet. Vi mener heller ikke det er normalt praksis i erhvervslivet at sådanne rejser til vurdering af om man vil acceptere en udstationering eller flytning betragtes som private rejser. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabet har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til sagen og er enig i forslaget til afgørelse.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabet har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har pålagt selskabet at ændre selskabets indberetninger til eIndkomst for indkomståret 2024, som følge af, at selskabets salgsdirektør anses at have modtaget en rejse til [USA1], som et skattepligtigt personalegode. Retsgrundlaget Af skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 14 af 8. januar 2024) fremgår: ”(…) Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele, som er nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.” Af statsskattelovens § 4, litra c, fremgår: “§ 4 Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: (…) c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolu- menter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelses- rente, aftægt og deslige; (…)” Af ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, fremgår: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. (…) Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. (…)” I Østre Landsrets dom af 3. oktober 2007, offentliggjort som SKM2007.712.ØLR, forelå der faglige indslag under rejsen, men retten lagde vægt på den turistmæssige karakter af rejsen, hvorefter deltagerne var skattepligtig af rejsens værdi. Retten fandt, at rejsens værdi for en deltager skulle opgøres som gennemsnittet af de samlede rejseomkostninger fordelt på hver rejsedeltager. I Vestre Landsrets dom af 1. februar 2010, offentliggjort som SKM2010.129.VLR, forelå der en forretningsmæssig begrundelse for rejsen, men retten lagde vægt på den turistmæssige karakter af rejserne i vurderingen af deltagernes skattepligt. Direktøren blev herefter beskattet af udgifterne afholdt af arbejdsgiveren for direktøren og samleverskens deltagelse i rejsen. I Skatterådets bindende svar af 22. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.150.SR, udtalte Skatterådet, at udsøgning af skole var et privat anliggende og dermed en privat udgift, som en medarbejder naturligt vil afholde ved et jobskifte til en jobfunktion i et andet land, og som derfor ansås som et skattepligtigt personalegode. Derudover ansås en boligudsøgningspakke for at have en naturlig tilknytning til fri bolig, der ansås som et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. I byrettens dom af 14. august 2024, offentliggjort som SKM2024.518.BR, fandt retten, at et selskab var indberetningspligtig af værdien af en række rejser, som et skattepligtigt personalegode for de ansatte, som havde deltaget i rejserne med selskabets kunder og leverandører. Retten lagde bl.a. vægt på, at det faglige indhold var af begrænset varighed i forhold til de fritidsmæssige aktiviteter, og at det faglige indhold blev afholdt i terrænet på skirejserne. Selv om rejserne ansås at være forretningsmæssigt begrundet for selskabet, havde rejserne ikke sådan en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der ikke var indberetningspligt. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det følger af praksis, at afgørelsen af, hvornår der indtræder skattepligt, træffes ud fra en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med den pågældende rejse. Det er i den sammenhæng afgørende, hvorvidt rejsen er erhvervsmæssigt begrundet, herunder om rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, ligesom rejsens indhold tillægges væsentligt betydning. Selskabet har i indkomståret 2024 afholdt udgifter til en rejse til USA for selskabets salgsdirektør [person1] og hans familie, og rejsen blev afholdt som følge af, at [person1] stillede krav om at tage familien med til [USA1], inden han traf en endelig beslutning om, hvorvidt han ønskede at blive direktør for selskabets nystartede selskab i USA. Landsskatteretten lægger til grund, at rejsen ud fra det oplyste og ud fra det fremlagte rejseprogram har bestået i at besøge potentielle skoler til [person1]s børn, samt besigtigelse af området og huse sammen med lokale ejendomsmæglere. Ud fra dette anses rejsen helt overvejende at være af generel og turistmæssig karakter uden fagligt indhold. Udgifterne har været afholdt i forbindelse med eventuel udstationering i udlandet, men anses konkret for at være private udgifter, idet der er tale om udgifter, som en ansat naturligt vil afholde ved et jobskifte til en jobfunktion i et andet land, jf. SKM2011.150.SR. Det er samtidig ikke tilstrækkeligt godtgjort, hvilken betydning rejsen reelt har haft for selskabet. Uanset det anførte og fremlagte om [person1]s mulige ansættelse i USA, kan rejsen således ikke anses at have haft en så tilstrækkelig direkte og konkret sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse, at dette overstiger det turistmæssige islæt på rejsen, og dermed medføre skattefrihed. Selskabets betaling for rejsen er herefter betaling af private udgifter, som udgør et skattepligtigt vederlag i form af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, for både [person1]s og hans ægtefælle og børns del af rejsen, jf. SKM2010.129.VLR. Det forhold, at [person1] eventuelt skulle ansættes som direktør i selskabets udenlandske selskab, ændrer ikke herved. Landsskatteretten finder herefter, at selskabet har pligt til at indberette værdien af den omhandlede rejse som et skattepligtigt personalegode, svarende til i alt 62.920,59 kr. som afrundes til 62.920 kr., jf. skatteindberetningslovens § 4, stk. 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.