Journalnr. 25-0089841
Bankindsætninger ikke omsætning og fradrag for dokumenterede udgifter godkendt
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 14. juli 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen vedrørte en landskabsplejevirksomheds skatteansættelse for indkomståret 2021, hvor Skattestyrelsen havde anset fem bankindsætninger på i alt 92.787 kr. inkl. moms for yderligere omsætning og nægtet fradrag for udgifter til bespisning, betalinger til en organisation samt en række udokumenterede udgifter på 64.282 kr. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne var en allerede bogført fakturabetaling, en overførsel fra klagerens moder og interne overførsler mellem virksomhedens egne konti, og fremlagde under klagesagen kundekort, kontoudskrifter og fakturaer for en del af udgifterne. Landsskatteretten fandt, at indsætningerne var godtgjort ikke at udgøre omsætning, idet overførslen fra moderen blev anset for en afgiftsfri gave omfattet af boafgiftsloven, og nedsatte den yderligere omsætning til 0 kr. Retten godkendte fradrag for 47.972,64 kr. af de tidligere udokumenterede udgifter, men stadfæstede nægtelsen af fradrag for bespisning, betalinger til organisationen (uden reklameværdi) samt en bilpostering, hvor bilag og postering ikke stemte overens.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2003.114.LSR
- SKM2004.162.HR
- SKM2011.208.HR
- SKM2021.433.ØLR
Fuldtekst
Journalnr. 25-0089841 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Yderligere omsætning 74.320 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Fradrag for udgifter til bespisning 0 kr. 1.566 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til [organisation1] 0 kr. 3.000 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter ”uden bilag” 0 kr. 64.282 kr. 47.972,64 kr. Faktiske oplysninger Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. april 1998 og ophørte den 14. november 2023 og var registreret med branchekoden 813000 ”Landskabspleje”. Det fremgår af CVR, at der i indkomståret 2021 var én ansat og virksomheden var registreret på adressen [adresse1], [by1]. Klageren anmodede den 13. november 2023 Skattestyrelsen om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2021. Anmodningen vedrørte ændring af virksomhedens resultat fra 204.854 kr. til 181.974 kr. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 18. december 2024, hvor Skattestyrelsen foreslog at forhøje virksomhedens resultat for 2021 med 584.752 kr. i forhold til det selvangivne. Forhøjelsen var begrundet med, at Skattestyrelsen havde anset en række indsætninger som yderligere omsætning i virksomheden og havde nægtet fradrag for en lang række udgifter. Klageren indsendte herefter virksomhedens kontospecifikationer og resultatopgørelse. Den 11. juli 2025 sendte Skattestyrelsen fornyet forslag til afgørelse, hvor virksomhedens resultat for indkomståret 2021 blev foreslået forhøjet med 257.750 kr. i forhold til det selvangivne. Skattestyrelsen traf den 29. august 2025 afgørelse, hvor virksomheden resultat for indkomståret 2021 blev forhøjet med 234.870 kr. i forhold til det selvangivne. Yderligere omsætning Skattestyrelsen har i forbindelse med den påklagede afgørelse gennemgået virksomhedens bankkonti og anset følgende indsætninger for yderligere omsætning inklusive moms i indkomståret 2021: Dato Tekst Beløb 16-08-2021 Advis [...] / Faktura : 1139 4.787,50 kr. 30-08-2021 Overførsel 32.000,00 kr. 04-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. 29-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. 23-12-2021 Overførsel 6.000,00 kr. I alt 92.787,50 kr. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med yderligere omsætning på i alt 74.230 kr., svarende til de indsatte beløb eksklusive moms. Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden havde konti i [finans1] og [finans2]. Repræsentanten har vedrørende indsætningen på 4.787,50 kr. den 16. august 2021 fremlagt virksomhedens kundekontokort for [person1]. Det fremgår af kundekortet, at der den 16. august 2021 blev faktureret et beløb på 5.950,00 kr. vedrørende faktura 1139, og at der den 16. august 2021 blev indbetalt 4.787,50 kr. Den 26. august 2021 blev der ifølge kundekontokortet udstedt en kreditnota på 1.162,50 kr. Det fremgår af kontokort for regnskabet vedrørende 2021, at der den 11. august 2021 blev bogført 4.760 kr. vedrørende kundefaktura med bilagsnummeret 1139. Vedrørende indsætningen den 30. august 2021 har repræsentanten fremlagt udskrift af transaktioner på virksomhedens konto i [finans1]. Det fremgår af udskriften, at [person2] den 30. august 2021 overførte 32.000 kr. til kontoen. Klagerens repræsentant har oplyst, at [person2] er klagerens moder. Vedrørende indsætningerne den 4. oktober 2021 og 29. oktober 2021 har repræsentanten fremlagt kontoudskrift fra [finans2], hvoraf det fremgår, at der er overført 25.000 kr. den 4. oktober og 28. oktober 2021 til virksomhedens konto i [finans1]. Repræsentant har vedrørende indsætningen den 23. december 2021 fremlagt uddrag fra virksomhedens kontoudskrift fra [finans2]. Det fremgår, at der er overført 6.000 kr. den 23. december 2021 til virksomhedens konto i [finans1]. Udgifter til bespisning Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til bespisning for i alt 4.797,25 kr. i indkomståret 2021. Repræsentant har oplyst, at en del af beløbet på 1.556 kr. er afholdt til materialekøb hos [virksomhed2]. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen har modtaget faktura vedrørende [virksomhed2]. Repræsentant har desuden fremlagt mødereferat af 27. februar 2025 fra Skattestyrelsen, hvoraf der blandt andet fremgår følgende: ”[…] [virksomhed2] beløbene er indkøb af sten. Vi modtager faktura og godkender beløbene. […]” Som bilag 6 til den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen lavet en oversigt over hvilke udgifter til bespisning, med tilhørende bilagsnumre, de ikke har godkendt fradrag for på i alt 4.797,25 kr. Udgifterne til [virksomhed2] er ikke med på listen over de udgifter, Skattestyrelsen ikke har godkendt. Der er ikke fremlagt dokumentation for de øvrige udgifter. Udgifter til [organisation1] Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til [organisation1] på i alt 3.000,80 kr. i indkomståret 2021: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms 12.01.2021 179 1101 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.02.2021 232 0803 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.03.2021 283 0803 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 13.04.2021 375 1304 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 10.05.2021 449 1005 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 09.06.2021 520 0806 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 07.07.2021 587 0707 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 06.08.2021 658 0608 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.09.2021 745 0809 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.10.2021 809 0810 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.11.2021 853 0811 [organisation1] 250,80 kr. 62,70 kr. 06.12.2021 890 0612 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. I alt 3.000,80 kr. 750,20 kr. Repræsentanten har fremlagt e-mail af 7. januar 2026 fra [organisation1], hvoraf det fremgår: ”[…] Jeg kan se, der er indgået en aftale i 2020 om at støtte med moms og modtage vores logoer til e- mails og hjemmeside. Skat har jo pålagt moms, når der er en modydelse, og vores støttelogoer betragtes her som en modydelse, og det er derfor op til virksomhedsejeren at indberette selv. Beløbene kan formodentlig fratrækkes som en reklameudgift ref. statsskattelovens §6. Håber det giver mening. […]” Udgifter uden bilag Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt 64.282 kr. på grund af manglende dokumentation i indkomståret 2021. Som bilag 8 til den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen lavet en opgørelse over udgifterne: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms 06.01.2021 174 0601 retur 6999393 616,00 kr. 154,00 kr. 03.02.2021 228 0302 [virksomhed3] 230,85 kr. 57,71 kr. 19.02.2021 251 2202 [by1] kommune 1.383,00 kr. 345,75 kr. 30.03.2021 115 0103 [virksomhed4] sidste 16.115,14 kr. 4.028,79 kr. 16.04.2021 1016 [...] [virksomhed5] 7.452,00 kr. 1.863,00 kr. 19.04.2021 968 1904 14585 [...] 2.119,36 kr. 529,84 kr. 20.04.2021 396 2004 dropbox 720,48 kr. 180,12 kr. 23.04.2021 406 2304 [virksomhed6] 40837 1.895,00 kr. 473,75 kr. 07.05.2021 443 0705 fk69052 [person3] 11.400,00 kr. 2.850,00 kr. 19.05.2021 468 1905 [virksomhed7] 2.194,21 kr. 548,55 kr. 04.06.2021 512 0406 [virksomhed8] 8015251 4.048,50 kr. 1.012,13 kr. 22.06.2021 534 2106 [virksomhed9] 552,75 kr. 138,19 kr. 03.08.2021 644 0308 [virksomhed10] 658,36 kr. 164,59 kr. 06.08.2021 649 0608 cykel og knal 344,00 kr. 86,00 kr. 06.08.2021 652 0608 reg [reg.nr.1] 4.340,80 kr. 1.085,20 kr. 01.09.2021 735 0109 [medie1] 2.623,20 kr. 655,80 kr. 02.09.2021 743 [by1] kommune 526,00 kr. 131,50 kr. 01.10.2021 964 0110 60 [virksomhed11] okt 4.000,00 kr. 1.000,00 kr. 21.12.2021 141 [...] [virksomhed12] 3.062,00 kr. 765,50 kr. I alt 64.281,65 kr. 16.070,00 kr. Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt følgende dokumentation for de fratrukne udgifter: Faktura af 21. december 2021 fra [virksomhed12] til virksomheden med bilagsnummer 141. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører levering af skærver og spagnum og beløbet sig til 3.062 kr. eksklusive moms. Momsen udgør 765,50 kr. Faktura af 11. februar 2021 fra [virksomhed6] til virksomheden med bilagsnummeret 406. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører køb af en EPSON Workforce [...] inklusive startblæk og beløber sig til 1.895 kr. eksklusive moms. Moms udgør 473,75 kr. Faktura af 29. marts 2021 fra [virksomhed8] A/S til virksomheden med bilagsnummeret 512 som er fremlagt af klagerens repræsentant fremgår, at der skulle betales 4.048,50 kr. eksklusiv moms for service af en minigraver af model [...]. Moms udgør 1.012,13 kr. Faktura af 16. april 2021 fra [virksomhed5] ApS til virksomheden med bilagsnummer 1016. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører levering af spagnum og beløbet sig til 7.452 kr. eksklusive moms. Momsen udgør 1.863 kr. Faktura af 29. april 2021 fra [person4] til virksomheden med bilagsnummeret 443. Det fremgår af regningen, at denne vedrører køb af 57 timers gartnerarbejde og beløber sig til 11.400 kr. eksklusive moms. Moms udgør 2.850 kr. Faktura af 24. april 2021 fra Skattestyrelsen til virksomheden med bilagsnummeret 652 som er fremlagt af klagerens repræsentant fremgår, at der skulle betales 5.385,00 kr. for grøn ejerudgift, grøn udligningsudgift og rykkergebyr vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Faktura af 1. oktober 2021 fra [virksomhed11] til virksomheden. Det fremgår af fakturaen, at denne vedrører betaling af husleje og a conto forbrug og beløber sig til 4.000 kr. eksklusive moms. Momsen udgør 1.000 kr. Brev fra [virksomhed4]. Det fremgår af brevet, at dette vedrører udløb af leasingaftale vedrørende et køretøj med registreringsnummeret [reg.nr.2] og at der skulle betales 16.115,14 kr. eksklusive moms, såfremt virksomheden ville købe køretøjet. Moms udgør 4.028,79 kr. Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har kunne fremskaffe dokumentation for de øvrige udgifter. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens omsætning med 74.320 kr. eksklusive moms. Skattestyrelsen har desuden nægtet fradrag for udgifter til bespisning, [organisation1] og ”udgifter uden bilag” på henholdsvis 4.797,25 kr., 3.000,80 kr. og 64.282 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 3. Ændring til omsætningen (…) 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger For 2021 forhøjer vi din salgsmoms med 18.558 kr. og din omsætning for 2021 forhøjes med 74.230 kr. (…) Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning om indtægterne stammer fra en aktiv indsats, eller om de er en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det er også uden betydning om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, se momslovens § 4, stk. 1. (…) Indsætninger på virksomhedens konti Vi har gennemgået din bogføring og afstemt med dine bankkonti for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2023. Her ses der at være en række indsætninger på dine bankkonti, som ikke indgår i virksomhedens bogføring. Vi anser disse indsætninger for at vedrøre din erhvervsmæssige virksomhed. I vores vurdering har vi lagt vægt på blandt andet posteringstekster, såsom ”FAKTURA 5642” og ” 17500 [by1]”. Det er derfor vores vurdering, at indsætningerne vedrører virksomhedens aktiviteter og dermed er moms- og skattepligtige efter momslovens § 4, stk. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at indsætninger på bankkontoudtog ikke er skatte- og momspligtig omsætning. Det fremgår af SKM2021.433.ØLR. I vores brev af den 13. februar 2025 vedrørende resultat at dit møde hos Skattestyrelsen er du blevet bedt om indsende dokumentation for indsætninger, hvilket ikke er sket. Det drejer som om følgende dokumentation, som mangler at blive indsendt: Indsætninger på virksomheden bankkonti: 2021: Dato Tekst Beløb Vores bemærkninger 16-08-2021 Advis [...] / Faktura : 1139 4.787,50 kr. Mangler dokumentation 30-08-2021 Overførsel 32.000,00 kr. Mangler dokumentation 04-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. Mangler dokumentation 29-10-2021 Overførsel 25.000,00 kr. Mangler dokumentation 23-12-2021 Overførsel 6.000,00 kr. Mangler dokumentation I alt 92.787,50 kr. (…) Du har på mødet den 1. februar 2025 oplyst, at flere af overførslerne er private overførsler. Vi har bedt dig om, at dokumentere at det er private overførsler. Det kan være dokumentation i form af transaktionen, hvor modkontoen fremgår. Dokumentationen er stadig ikke indsendt. (…) 4. Private udgifter (…) 4.3. Vores begrundelse og bemærkninger (…) Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De fradragsberettigede driftsudgifter skal afgrænses over for private udgifter, se statsskattelovens § 6, stk. 1 andet afsnit, at indkomsten er skattepligtig selvom den anvendes til ”privatforbrug” udgifter anvendt til egen eller familiens underhold, betjening, nytte eller behagelighed, til gaver eller på anden måde. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Det gælder udgifter til beklædning og fortæring, privat bolig og husførelse. Se juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.3 Afgrænsning over for private udgifter. (…) Ikke fradragsberettigede udgifter Der er i bogføringen fratrukket udgifter til avisen [medie2], [virksomhed13], kiropraktort, beløb til [organisation1], udskiftning af låse i dit private hjem efter indbrud og udligning af overtræk. Derudover er der hver måned fratrukket flere beløb til [virksomhed14] Det er vores vurdering af udgifterne er private fordi: (…) Dine donationer til [organisation1] er ikke en udgift der vedrører virksomheden. Der henses i den forbindelse til, at virksomheden ikke modtagers en modydelse i form af reklame eller lignende for de donerede beløb. (…) Vedrørende fradrag for gaver til godkendte foreninger, som er indbetalt som privat person skal foreningen indberette dit bidrag til Skattestyrelsen. Reglerne vedrørende fradrag for gaver til godkendte foreninger fremgår af ligningslovens § 8 A. (…) Bespisning Der er i bogføringen fratrukket udgifter til indkøb hos bagere, købmænd, tankstationer og lignende. Der er foretaget køb af mad- og drikkevarer på tankstationer. Du er ikke i besiddelse af alle bilagene. Du har oplyst, at størstedelen af de mindre beløb, der bliver betalt på tankstationer, vedrører køb af mad- og drikkevarer. Det er vores vurdering, at beløb på 100 kr. inkl. moms og derunder vedrører køb af mad- og drikkevarer. Vi har på bilag 6 opgjort de udgifter, som vi vurderer, vedrører privat køb af mad- og drikkevarer. (…) Udgifter til indkøb af madvarer anses ikke som en udgift der er strengt erhvervsmæssig, men derimod som en privat udgift, hvorfor der ikke er fradrag for udgifterne, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1.1. Fradrag for lønudgifter og andre personaleudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed. Bilag 548 bogført 29.08.2023 køb af vin på 833,60 ekskl. moms er fratrukket. Du er blevet bedt om at indsende dokumentation, da du har oplyst på mødet den 1. februar 2025, at det er en gave til kunde. Bilaget er ikke indsendt. Vi nedsætter din købsmoms med 1.199 kr. og dine driftsomkostninger med 4.797 kr. for 2021, […] (…) 10. Udokumenterede udgifter (…) 10.3. Vores begrundelse og bemærkninger Vi nedsætter din købsmoms med 16.070 kr. og dine driftsomkostninger med 64.282 kr. for 2021, […] (…) Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter bogføringslovens § 9 skal enhver registrering kunne dokumenteres med et bilag. Det vil sige, at virksomheden skal kunne dokumentere enhver udgift. For indkomståret 2021 har du ikke indsendt specifikke bilag i henhold til vores brev af den 27. februar 2025. Vi foretager dermed ikke yderligere i forhold til udokumenteret udgifter for 2021, bilag 8. (…) Du har på mødet den 1. februar 2025 oplyst, at der forekommer fradrag for udgift til brændstof som bruges til maskiner, der blev aftalt, at du skulle fremsende relevant dokumentation herfor, hvilket ikke er sket. Virksomheden har ikke dokumenteret købene, hvorfor der ikke er moms- og skattemæssigt fradrag for udgifterne, efter momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. december 2025 udtalt følgende: ”(…) Bemærkninger til indsendte påstande af den 24. november 2025 vedrørende indkomstår 2021: Punkt 1: Vi er stadig af den opfattelse, der er ikke er indsendt dokumentation for at diverse indsætninger ikke er erhvervsmæssige. Punkt 2: Udgifter til bespisning på 1.556 kr. Udgiften ses stadig ikke at være dokumenteret. Punkt 3: Ydelser til [organisation1]. Vi har haft oplyst til skatteyder og revisor at [organisation1] skal kontaktes, så der kan laves en indberetning til Skattestyrelsen. Punkt 4: Udokumenterede udgifter vi har stadig ikke modtaget de bilag, der henvises til. Punkt 5: Vi har ikke accepteret en forlænget frist på afgørelsen, da fornyet forslag er sendt 11. juli 2025 og afgørelsen sendes 29. august 2025, da der er taget hensyn til ferieperiode. Så fristen til at komme med indsigelser har allerede været forlænget. (…)” Skattestyrelsen har den 20. marts 2026 afgivet supplerende udtalelse: ”(…) Supplerende udtalelse på baggrund af nye oplysninger: Punkt 1 Dokumentation for diverse indsætninger for indkomståret 2021 Post 1 Indbetaling på faktura 1139 Faktura 1139 er den 11. august 2021 bogført på konto 1010 salg af varer/ydelser med 4.760 kr. Ifølge indsendte oplysninger er der indsendt kundekort for [person1], hvoraf det fremgår at faktura 1139 er bogført og hvorledes indbetalingen sammen med en kreditnota dækker faktura 1139. Det er vores vurdering, at indsætningen på 4.787,50 kr. er medregnet på konto 1010 salg af varer/ydelser. Post 2 Indbetaling fra [klager]s mor Der er indsendt udskrift fra [finans1] med en overførsel på 32.000 kr. fra [person2]. Det er vores vurdering, at indtægten ikke er skattepligtig eller momspligtig. Post 3 og 4 Kontoudskrift fra [finans2] Virksomheden har vedhæftet en fejlagtig dokumentation, da klagen indsendes. Dokumentation (i) ses stadig ikke at være indsendt ved virksomhedens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Indsætninger den 04.10.2025 på 25.000 kr. og den 29.10.2025 på 25.000 kr. Da indsætningerne stadig ikke er dokumenteret, er det vores vurdering at indtægterne er skattepligtige og momspligtige. Post 5 Overførsel fra [finans2] Ifølge indsendt dokumentation, er der tale om en intern overførsel. Overførsel fra [finans2] kontonr. [kontonr.1] til [finans1] konto [kontonr.2]. Overførslen er på 6.000 kr. Det er vores vurdering, at indsætningen på 6.000 kr. er en intern overførsel. Punkt 2 Udgifter til bespisning Det er korrekt, at der på mødet den 31. januar 2025 blev afleveret to bilag fra [virksomhed2], der dokumenterer den erhvervsmæssige udgift, som ikke er bespisning men materialeforbrug. Der er efterfølgende godkendt fradrag for udgiften. De udgifter, som vi anser som private udgifter til bespisning fremgår af bilag 6. Udgiften til [virksomhed2] fremgår ikke af bilaget. Det er vores vurdering, at der er godkendt fradrag for denne udgift. Punkt 3 [organisation1] Der er nu indsendt mail, hvoraf det fremgår at [organisation1] anser beløbet for markedsføring, som der er afregnet moms af og som bør anses som en driftsudgift. I vores afgørelse har vi anset udgifterne for ikke at vedrøre virksomheden, da udgiften ikke er dokumenteret. Der er fratrukket følgende: Dato Bilag Tekst Beløb Moms 12.01.2021 179 1101 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.02.2021 232 0802 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.03.2021 283 0803 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 13.04.2021 375 1304 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 10.05.2021 449 1005 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 09.06.2021 520 0806 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 07.07.2021 587 0707 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 06.08.2021 658 0608 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.09.2021 745 0809 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.10.2021 809 0810 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 08.11.2021 853 0811 [organisation1] 250,80 kr. 62,70 kr. 06.12.2021 890 0612 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. I alt 3.000,80 kr. 750,20 kr. Dato Bilag Tekst Beløb Moms 30.09.2022 972 1001 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 977 0802 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 986 0903 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1002 0804 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1021 905 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1029 0806 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 30.09.2022 1043 0807 [organisation1] 250,00 kr. 62,50 kr. 1.750,00 kr. 437,50 kr. Da der nu foreligger dokumentation for betaling til [organisation1] er det vores vurdering, at der skal godkendes fradrag for udgiften skattemæssigt og momsmæssigt. Punkt 4 udokumenterede udgifter Det er korrekt at vi ikke har ønsket at få alle ringbind tilsendt. Der blev på mødet den 31. januar 2025 aftalt, at Skattestyrelsen ville sende en materialeindkaldelse, hvor der fremgår hvilke bilag vi gerne ville have indsendt. Det fremgår af materialeindkaldelsen af den 27. februar 2025, hvilke bilag vi gerne vil have fremsendt. Der er den 14. marts 2025, 17. marts 2025 og 21. marts 2025 indsendt bilag. Den 9. april 2025 har [klager] oplyst pr. telefon at han har indsendt de forkerte bilag. Han vil sende de korrekte bilag. Den 22. maj 2025 har [klager] oplyst, at han vil tjekke det indsendte materiale, da det måske alligevel er de korrekte bilag, som er indsendt. Herefter er der ikke modtaget nye oplysninger. Vi er stadig af den opfattelse, at der mangler at blive indsendt materiale, hvilket også fremgår af vores afgørelse. Indsendt bilag 1. Faktura fra [virksomhed12] af den 21.12.2021 – levering af skærer og spagnum 3.062 kr. + moms 765,50 kr. = 3.837,50 kr. 2. Faktura fra [virksomhed6] af den 11.02.2021 – Epson workforce – 1.895 kr. + moms 473,75 kr. = 2.368,75 kr. 3. Faktura fra [virksomhed8] af den 15.03.2021 – 4.048,50 kr. + moms 1.012,13 kr. = 5.060,63 kr. 4. Faktura fra [virksomhed5] ApS af den 16.04.2021 – 7.452,00 kr. + moms 1.863 kr. = 9.315 kr. + moms 1.863 kr. = 9.315 kr. 5. Faktura fra [person4] – 11.400 kr. + moms 2.850 kr. = 14.250 kr. 6. Udskrift fra betalingsservice grøn ejerafgift 5.385 kr. 7. Faktura fra [virksomhed11] af den 01.10.2021 – 4.000 kr. + moms 1.000 kr. = 5.000 kr. 8. Leasing aftale 16.115 kr. + moms 4.028 kr. = 20.143 kr. Ikke alle bilagene ses at være nummeret. Da der nu foreligger dokumentation for ovenstående udgifter, som fremgår af bilag 8 er det vores vurdering, at der skal godkendes fradrag for ovenstående udgifter skattemæssigt og momsmæssigt. Udgift til grøn ejerafgift fremgår ikke af bilag 8 udokumenterede udgifter. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen gennemførte forhøjelse af omsætningen på 74.320kr. tilbageføres. Der er endvidere nedlagt påstand om, at der anerkendes fradrag for 1.556 kr. vedrørende udgifter til bespisning, 3.000 kr. vedrørende udgifter til [organisation1] og 64.282 kr. for de udgifter Skattestyrelsen har anset som udokumenterede udgifter. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Klagen vedrører i første omgang indkomstopgørelsen for 2021. Vi er af den opfattelse, at korrektionerne for 2022 og 2023 kan søges genoptaget efter de almindelige regler for genoptagelse hvor fristen er 1. maj 2026 for indkomståret 2022. Hvis Skatteankenævnet ikke er enig i denne fortolkning skal nærværende klage også omfatte disse år og den nødvendige dokumentation vil blive fremsendt. Skats afgørelse af 29. august 2025 er nærmere specificeret i bilag 1 I bilag 2 er Skats forhøjelser af omsætningen i de enkelte år nærmere specificeret og vi har tilføjet henvisning til dokumentationen for vores påstand. Påstand 2021 For 2021 er vores påstand, at den af Skat gennemførte forhøjelse af omsætningen kr72.880 og den hertil hørende momsforhøjelse, k. 18.557, tilbageføres. Da der ikke er tale om salg af varer eller ydelser, men derimod forskellige interne pengeoverførsler m.v. Under private udgifter til bespisning indgår materialekøb for kr 1556, der vedrører virksomheden Bilaget er afleveret på mødet, den 1. februar 2025, jævnfør side 13 i afgørelsen. Momsen heraf kr. 388, skal også tilbageføres Under udgifter, der ikke vedrører virksomheden, indgår ydelser til [organisation1] kr. 3.000, Forhøjelsen skal modsvares af et tilsvarende ligningsmæssigt fradrag. Udokumenterede udgifter kr 64282. Det har på baggrund af de oplysninger, der fremgår af afgørelsen ikke været muligt præcis at rekonstruere hvilke poster, der samlet fører til forhøjelsen. I forbindelse med agterskrivelsen fik vi eftersendt bilagene 1 til 10, hvor bilag 8 er en specifikation af udokumenterede udgifter. På baggrund af denne udarbejdede vi en specifikation over hvad vi kunne acceptere og ikke acceptere og vi udleverede denne opgørelse ti mødet med Skat, den 1. februar 2025. Bilaget er medsendt. - Som det fremgår heraf agtede Skat at forhøje indkomsten med kr 67127,80. Af dette beløb anså vi at der kun var kr 4306 der ikke var erhvervsmæssige udgifter. Der har efterfølgende været en del tlf og mailkorrespondancer mellem Skat og [klager] og der er fremsendt en række bilag til Skat via sikker email .[klager] var /er af den opfattelse, at Skat har modtaget de bilag de har anmodet om og mener også at have modtaget en mail hvori Skat bekræfter dette. - Jeg har imidlertid ingen kendskab til hvad der er fremsendt og hvad Skat har modtaget og taget stilling til, men tilsyneladende er der i denne post grundlag for at undersøge hvilke dokumentationer der fortsat skal fremskaffes for at sikre et korrekt grundlag for afgørelsen. Når Skatteankenævnet undrer sig over hvorfor vi ikke reagerede umiddelbart efter, at vi modtog fornyet forslag til afgørelse, den 11 juli 2025.hænger dette sammen med, at undertegnede har været indlagt på et 8 ugers rehabiliteringsforløb fra 24. juni til 19 august 2025. efter en blodprop som jeg fortsat er fysisk og psykisk hæmmet af. Undertegnede kontaktede telefonisk Skat inden den endelige afgørelse, den 29. august med henblik på at fristen blev forlænget så der var rimelig tid til at vurdere sagen Pany, men dette blev afvist med, at sagen i forvejen havde løbet over lang tid. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 16. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 17. december 2025: ”(…) Punkt 1 påstanden om manglende dokumentation for at diverse indsætninger ikke er erhvervsmæssige. I afgørelse af 29. august 2025 forhøjes indkomsten og momsgrundlaget med en række indsætninger i banken. Skat har specificeret disse indsætninger i afsnit 3.3 side 8. i alt udgør beløbene kr 92787,50. I bilag 2 til vor klage til Skatteankenævnet har vi oplistet disse beløb og ud for hver enkelt post refereret til den medsendte dokumentation. Post 1 er en indbetaling på faktura 1139. Vi har som dokumentation sammen med klagen medsendt(a) kundekontokort for [person1] hvoraf det fremgår at faktura 1139 er bogført og hvorledes indbetalingen sammen med en kreditnota dækker faktura 1139. Vi mener hermed at have bevist, at betalingen er dækket af en bogført indkomst hvoraf der er afregnet moms. Post 2 er en indbetaling fra [klager]s mor på kr. 32.000. (ny dok K) beløbet er et lån og ført over mellemregningen. Der er således ikke en indkomst- eller momspligtig transaktion. Post 3 og 4 er dokumenteret med kontoudskrift fra [finans2] (dokumentation g) hvor beløb er markeret med en pil. Der er sammenfald med de beløb 0g dato, der overføres og som indgår på kontoen i [finans1] endvidere fremgår modtagers kontonummer i teksten på betalers kontoudskrift. Post 5. er også en overførsel fra [finans2]. I vor klage af 24. november har vi tilsyneladende vedhæftet en fejlagtig dokumentation (b) hvorfor dokumentation (i) medsendes nærværende skrivelse. Vi mener på baggrund af ovennævnte at vi i tilstrækkeligt omfang har bevist/sandsynliggjort, at de pågældende indsætninger hverken er indkomstskattepligtige eller momspligtige og Såfremt Skat ikke kan godkende dette som bevis bedes Skat oplyse hvilken form for dokumentation de forventer. Punkt 2 Udgifter til bespisning kr 1556. Som nævnt i vor klage af 24.november 2024 blev der på mødet den 1. februar afleveret to bilag fra [virksomhed2] , der dokumenterer den erhvervsmæssige udgift ikke som bespisning men som materialeforbrug. Skat bekræfter efter vor opfattelse, at de har modtaget de pågældende bilag på mødet den 1. februar, jævnfør referat fra mødet (N) og i afgørelsen af 29. august side 13 Punkt 3 [organisation1] Vi har anmodet [organisation1] om at foretage denne indberetning. Vi har fra [organisation1] modtaget vedhæftede mail (dok J) hvoraf det fremgår, at de har anset beløbet for markedsføring som der er afregnet moms af og som bør kunne anses som en driftsomkostning. Punkt 4 udokumenterede udgifter Mødet den 1. februar 2025 blev afholdt på vor foranledning og fra vor side var formålet at finde en hensigtsmæssig måde at få dokumentationen fremfundet og afleveret til Skat. Vi tilbød, at de kunne få alle ringbind med bilag tilsendt, men det ønskede de ikke og vi aftalte derefter hvad der skulle fremsendes. Vi aftalte bl.a, at vi skulle fremsende vor oplistning af bilagene 9-10, der var i overensstemmelse med Skats oplistning. Vi havde blot taget stilling til hver enkelt post om vi kunne eller ikke kunne acceptere Skats forslag til ændring. Disse bilag blev fremsendt den 20-2-2025. Vi modtog bilagene retur nogle dage efter hvor de poster, der var markeret med gult skulle der fremsendes dokumentation Efter mødet fremsendte vi den dokumentation vi mente vi havde aftalt. Skat bekræfter i brev af 27-2-2025, (N,) at de har modtaget de aftalte oplysninger, dog havde Skat behov for flere bilag. Disse yderligere bilag blev fremsendt, umiddelbart efter den 27-2-2025. Udokumenterede udgifter ifølge agterskrivelsen af 18-12-2024 er opgjort til 67128 og momsen til kr 16782.Ifølge agterskrivelse af 11-7-2025 og den endelige afgørelse af 29-8-2025 er de udokumenterede udgifter reduceret til kr64282 og momsen til kr16.070. Altså kun små korrektioner væsentlig mindre end f.eks bilag 115 alene berettiger til. Vi har som anført ovenfor efter vor opfattelse fremsendt den dokumentation skat har anmodet om, men vi kan ikke se hvilke dokumenter Skat har modtaget og det fremgår heller ikke af sagsfremstillingen hvilke bilag Skat har taget stilling til herunder hvilke de ikke har villet acceptere og med hvilken begrundelse. Kan vi få en agtindsigt i hvilke dokumenter, der er fremsendt og indgår i sagsbehandlingen. Vi gør i den sammenhæng opmærksom på at konkrete oplysninger er modtaget og bekræftet af Skat, men som man efterfølgende fortsat angiver ikke at have modtaget.(f.eks. Bilag under bespisning) Vi savner i det hele taget en opdateret oversigt over hvilke poster man fortsat savner dokumentation af og hvilke poster man af den ene eller anden grund ikke vil acceptere. Vedrørende årene 2022 og 2023 Vi har i Klagen til skatteankenævnet anført, at en del af argumentationen for 2021 også vil gælde for 2022 og 2023 og såfremt Skat og Skatteankenævnet ikke er enig i at årene 2022 oog 2023 kan genoptages efter de almindelige forældelses regler skal klagen også omfatte disse år. Vi kan ikke se, at Skattestyrelsens har taget stilling til dette. Afslutning Som det er fremgået af korrespondancen i denne sag, Vedrører sagen hovedsageligt om der er eller ikke er fremlagt den nødvendige dokumentation og ikke om hvor hvidt der er uenighed om fortolkning af regler og dermed fradrag eller ikke fradrag for konkrete poster. Da klageren er i besiddelse af den fornødne dokumentation er det kun et spørgsmål om hvordan denne dokumentation kan udveksles og vi vil på ny foreslå at parterne sætter sig sammen fysisk og får de enkelte poster afklaret engang for alle for de pågældende år. Såfremt der kommer nye indsigelser fra Skattestyrelsen ønsker klager på ny at blive hørt i sagen inden der afsiges en kendelse. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 6. april 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 20. marts 2026: ”(…) På min klients vegne har ri følgende kommentarer: Punkt 1, post 3 og 4: Vi beklager den fejlagtige dokumentation, der var vedhæftet den tidligere klage. Vi vedhæfter en ny dokumentation (G) i form af kontoudtog fra [finans2] og [finans1] for den pågældende periode, hvoraf det kan udledes, at der er tale om interne overførsler. Punkt 4: [klager] oplyser, at det ikke har været mulig for ham at finde dokumentation på de øvrige poster på bilag 8 og har ikke ønsket at involvere leverandørerne for at fremskaffe de manglende bilag bilag. (…)” Klagerens repræsentant har den 20. maj 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 6. maj 2026: ”[…] På min klients vegne har vi følgende kommentarer: 1. Udgifter til [organisation1]: I skattestyrelsens supplerende udtalelse af 20. marts 2026 vedrørende fradrag for udgifter til [organisation1] udtaler de følgende: ”da der nu foreligger dokumentation for betaling til [organisation1] er det vores vurdering, at der skal godkendes fradrag for udgiften skattemæssigt og momsmæssigt.” Virksomheden har benyttet sig af den markedsførings- og brandingmæssige værdi, der ligger i dette, ved at indramme og opsætte ”diplomet” for at støtte [organisation1] på en synlig placering på virksomhedens kontor. Skatteankenævnet underkender skattestyrelsens indstilling uden at nævnet selvstændigt har foretaget en ligning af hvorvidt værdien af ydelsen modsvares af en markedsføringsværdi. Beløbets størrelse sammenlignet med hvad markedsføringsomkostninger i øvrigt koster, samt at der er tale om en ydelse til en godkendt almenvelgørende forening burde medføre et fradrag enten som en driftsomkostning eller som et ligningsmæssigt fradrag. <[klager] er blevet fanget i et system hvor [organisation1] anser ydelsen for en markedsføringsydelse hvor der er afregnet moms og derfor ikke vil indberette de modtagne ydelser som gave og dermed give [klager] et ligningsmæssigt fradrag. Momsen bør kunne afløftes af [klager]. […]” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt virksomhedens omsætning skal forhøjes med 72.880kr. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om der kan anerkendes fradrag for 1.556 kr. vedrørende udgifter til bespisning, 3.000 kr. vedrørende udgifter til [organisation1] og 64.282 kr. for de udgifter Skattestyrelsen har anset som ”udgifter uden bilag”. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette følger af statsskattelovens § 4. Gaver er således som udgangspunkt skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Det følger dog af statsskattelovens § 5, litra b, at gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Af boafgiftslovens afsnit II følger det af § 22, at forældre og børn afgiftsfrit kan give gaver til hinanden, hvis gavernes samlede værdi inden for et kalenderår fra hver gavegiver ikke overstiger et reguleret grundbeløb på 58.700 kr. i 2010-niveau. I det omfang gavernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal der betales 15 % i afgift. Dette følger af boafgiftslovens § 23, stk. 1. I indkomståret 2021 var grundbeløbet 68.700 kr. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Fradrag for reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag for udgifter til reklame i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter ifølge bestemmelsens forarbejder, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, jf. Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2003, offentliggjort i SKM2003.114.LSR. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2. i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996. Sponsorater er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå ret til at få reklame for deres navn eller firmalogo. Retten til fradrag skal afgøres ud fra en konkret vurdering af, om reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse. Der skal desuden være en direkte sammenhæng mellem sponsoratet og virksomhedens aktivitet. Der ses her på karakteren af virksomheden, sammenholdt med karakteren af den reklame, som virksomheden opnår. Landsskatterettens begrundelse og resultat Forhøjelse af omsætning Skattestyrelsen har anset indsætninger på klagerens erhvervskonto i [finans1] den 16. august 2021, 30. august 2021, 4. oktober 2021, 29. oktober 2021 og 23. december 2021 på henholdsvis 4.787,50 kr., 32.000,00 kr., 25.000,00 kr., 25.000,00 kr. og 6.000,00 kr. for yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Indsætning den 16. august 2021 Repræsentanten har vedrørende postering den 16. august 2021 på virksomhedens bankkonto fremlagt kundekort fra [person1]. Det fremgår af kundekort, at der den 11. august 2021 blev faktureret et beløb 5.950 kr. og at kontoen den 16. august blev krediteret 4.787,50 kr. to gange, og at der samme dag blev udstedt kreditnota på samme beløb vedrørende faktura 1139. Det fremgår af kontokort for regnskabet vedrørende 2021, at der den 11. august 2021 blev bogført 4.760 kr. vedrørende kundefaktura med bilagsnummeret 1139. Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt, at indsætningen ikke skal anses for yderligere omsætning. Landsskatteretten finder, at klageren ved det fremlagte kundekort sammenholdt med kontokort for regnskabet har godtgjort, at indsætningen ikke er yderligere omsætning og er indgået i skatteregnskabet. Indsætning den 30. august 2021 Klagerens repræsentant har vedrørende overførslen den 30. august 2021 fremlagt udskrift af virksomhedens konto i [finans1], hvor det fremgår, at klagerens moder overførte 32.000 kr. til kontoen. Repræsentanten har anført, at der er tale om et lån. Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt, at indsætningen ikke skal anses for yderligere omsætning. Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret, at overførslen vedrører et lån fra klagerens moder. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en låneaftale eller der i øvrigt er sandsynliggjort, at overførslen vedrører et lån. Landsskatteretten finder, at overførslen skal anses for at være omfattet af statsskattelovens § 5, litra b, som en gave, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven og ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst. Indsætninger den 4. oktober 2021, 29. oktober 2021 og 23. december 2021 Klageren repræsentant har vedrørende overførslerne den 4. oktober 2021, 29. oktober 2021 og 23. december 2021 fremlagt kontoudskrifter for virksomhedens konto i [finans2], hvoraf det fremgår, at der den 4. oktober 2021, 28. oktober 2021 og 23. december 2021 blev overført henholdsvis 25.000 kr., 25.000 kr. og 6.000 kr. til virksomhedens konto i [finans1] med nummeret [kontonr.2]. Landsskatteretten finder, at klageren har godtgjort, at indsætningerne er interne overførsler mellem virksomhedens konti og stammer fra midler, der allerede er beskattet. Indsætninger skal derfor ikke anses som yderligere omsætning. Konklusion vedrørende yderligere omsætning Landsskatteretten nedsætter den yderligere omsætning til 0 kr. Fradrag i virksomheden Bespisning Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til bespisning for i alt 4.797,25 kr. i indkomståret 2021. Klagerens repræsentant har anført, at 1.566 kr. af de nægtede fradrag vedrører udgifter til [virksomhed2], der vedrører materialeforbrug. Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af Skattestyrelsens mødereferat af 27. februar 2025 og Skattestyrelsens afgørelse, at udgifterne er anerkendt som fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at de øvrige udgifter til bespisning er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er lagt vægt på, at udgifterne i vidt omfang vedrører indkøb af mad og drikke, som er indkøb, der også er naturligt forekommende i en privat husstand. Da udgifterne ikke er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er udgifterne ikke fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Udgifter til [organisation1] Virksomheden har fratrukket udgifter til [organisation1] på i alt 3.000,80 kr. i indkomståret 2021. Det er oplyst, at virksomheden og [organisation1] har aftalt, at virksomheden mod betaling kan anvende [organisation1]s navn og logo på virksomhedens hjemmeside og i dens e-mails. Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt, at udgifterne er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden har opnået reklameværdi ved betaling til [organisation1], idet virksomhedens ikke gennem sponsoratet har opnået ret til at få reklame for virksomhedens navn eller firmalogo. Udgifterne er således ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og der er derfor ikke fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Udgifter uden bilag Virksomheden har fratrukket en række udgifter på i alt 64.282 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne. Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for udgifterne vedrørende bilag 115, 141, 406, 443, 512, 652, 964 og 1016. Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt, at udgifterne vedrørende bilag 115, 141, 406, 443, 512, 964 og 1016 er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret, at udgifterne vedrørende bilag 115, 141, 406, 443, 512, 964 og 1016 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er lagt vægt på, at det fremgår af dokumentationen, at udgifterne vedrører udgifter til materialer til haveanlæg, vedligehold af havemaskiner, blækpatroner samt udgifter til tredjemand vedrørende gartnerarbejde. Landsskatteretten anser udgifterne på i alt 47.972,64 kr., som fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at udgiften afholdt den 6. august 2021 med bilagsnummer 652 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er lagt vægt på af det fremgår af kontoposteringens teksten, at udgiften vedrører ”reg [reg.nr.1]” og at der af det fremlagte bilag fremgår, at bilaget vedrører køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Der er endvidere lagt vægt på, at beløbet på posteringen ikke stemmer overens med beløbet på bilaget. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder vedrørende udgifterne med bilagsnumrene 174, 228, 251, 396, 468, 534, 644, 649, 735, 743 og 968, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har kunne fremlægge dokumentation for de afholdte udgifter. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for i alt 47.972,64 kr.