Overførsel af ægtefælles personfradrag nægtet grænsegænger med afghansk ægteskab

Journalnr. 25-0087119 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2024 Overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har den 2. maj 2025 anmodet Skattestyrelsen om at få ændret sin skatteansættelse og få overført [person1]s uudnyttede personfradrag for indkomståret 2024. Den 14. juli 2025 har Skattestyrelsen sendt klageren et forslag til afgørelse, hvor Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning med henvisning til, at [person1] ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og at klageren ikke opfyldte betingelserne for at anvende reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A – 5 D. Klageren har herefter ad flere omgange indsendt bemærkninger og materiale til Skattestyrelsen, der sendte forslag til afgørelse til klageren henholdsvis den 7. august 2025, den 15. september 2025 og den 14. oktober 2025. Ved den påklagede afgørelse af 20. oktober 2025, der er i overensstemmelse med forslag til afgørelse af 14. oktober 2025, har Skattestyrelsen anset klageren for at være begrænset skattepligtig og omfattet af reglerne for grænsegængere. Under Skattestyrelsens behandling af klagerens anmodning har klageren bl.a. indsendt en attest fra [institution] [Tyskland], et tillæg til en lejeaftale, en vielsesattest og et oplysningsskema til Skattestyrelsen. Klageren har indsendt side to og side tre af attesten underskrevet ved [institution] [Tyskland] den 16. april 2025. Det fremgår af attesten, at der er tale om en attest for personlige oplysninger og indkomst. Klageren har angivet på attesten, at oplysningerne vedrører indkomståret 2024, at oplysningerne vedrører klageren og hans ægtefælle [person1], at de begge var bosiddende i Tyskland på adressen [adresse1], [Tyskland], at hans indkomst udgjorde 180.000 kr. fra løn i Danmark og 23.000 kr. fra SU, og at [person1]s indkomst udgjorde 0 kr. Det fremgår af tillægget til en lejeaftale, at den blev indgået mellem klageren og [person1] som lejere og [virksomhed1] GmbH & Co som udlejer. Endvidere fremgår det, at [person1], som hustru til lejeren, indgik tillægsaftalen med virkning fra den 1. januar 2024, at alle øvrige aftaleforhold forblev uændrede, og at tillægsaftalen blev underskrevet af klageren og [person1] den 31. januar 2024 og af udlejeren den 7. februar 2024. Den fremlagte vielsesattest udstedt af ”Court, Office of Registration Embassy of Afghanistan” var skrevet på persisk. Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om en oversættelse heraf. Klageren har den 10. december 2025 indsendt dokumentet oversat til engelsk: ”[…] Islamic Republic of Afghanistan Supreme Court Marriage Certificate Court, Office of Registration, Embassy of Afghanistan ( ) […]” Vedlagt klagerens oversættelse sendt til Skatteankestyrelsen den 10. december 2025 var yderligere et dokument på otte sider vedrørende vielsen indgået mellem klageren og [person1], hvoraf det bl.a. fremgår, at klageren og [person1] indgik ægteskab den 22. januar 2022 i deres bolig i [Afghanistan], og at vielsesattesten blev udstedt den 22. februar 2022. Endvidere fremgår personoplysninger om klageren, som brudgom, og [person1], (som brud), udstedt henholdsvis den 6. februar 2022 og den 5. februar 2019, og personoplysninger om to vidner til vielsen, men personoplysninger vedrørende brudens og brudgommens advokater var ikke udfyldt. Dokumenterne var påført en række stempler, hvor datering den 2. marts 2022 og den 13. marts 2022 fremgår. Af dokumentets side otte fremgår følgende: ”[…] Verification of [Afghanistan] Appeal Court The employments of judges of the court are certified. [person2] The head of [Afghanistan] Appeal Court Signed and stamped The translation is accurate, and the translator is competent to translate […]” Af det fremlagte oplysningsskema ”Oplysninger til Skattestyrelsen om din bopæl mv. når du skal flytte fra Danmark” fremgår det, at klageren bl.a. har anført, at han den 15. maj 2025 flyttede fra adressen [adresse2], [by1], til adressen [adresse1], [Tyskland], at han ikke havde en bolig i Danmark, at han efter udrejse ikke var fuld skattepligtig til Danmark, at han fortsat havde indtægter fra Danmark i form af løn og SU, og at han fortsat var begrænset skattepligtig til Danmark. Oplysningsskemaet var dateret den 3. september 2020. Det fremgår af klagerens adressehistorik, at hans registrerede bopælsadresse var [adresse2], [by1], frem til den 14. januar 2022, hvor han udrejste til Tyskland. Endvidere fremgår det, at klageren indrejste til Danmark den 24. august 2025, hvor hans registrerede bopælsadresse var [adresse3], [by1], frem til den 26. september 2025, hvorfra hans registrerede bopælsadresse var og fortsat er [adresse2], [by1]. Ved opslag i Det centrale personregister fremgår det under fanen ”Civilstand”, at klageren blev registreret som gift med [person1] ad to omgange henholdsvis den 22. januar 2022, hvor registreringen var foretaget i Afghanistan, og at registreringen efterfølgende blev fortrudt, og den 4. november 2025, hvor registreringen var foretaget i [by1]. Endvidere fremgår følgende notat fra den 13. juni 2025 under fanen ”Kommunale notater”: ”[…] Udlnævn opl. ægteskab ikke gyldig i DK […]” Skatteankestyrelsen har den 3. december 2025 anmodet klageren om at indsende henholdsvis afgørelsen fra Udlændingenævnet og fra [by1] Kommune, som han har henvist til i sin klage. Klageren har den 10. december 2025 oplyst, at han alene har en afgørelse fra Udlændingenævnet, som han har indsendt. Det fremgår af Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2025, at udlændingenævnet traf afgørelse om, at [person1] ikke opfyldte betingelserne som ægtefælle efter dansk ret. Som begrundelse herfor anførte Udlændingenævnet bl.a.: ”[…] Udlændingenævnet fastholder SIRI’s vurdering af, at det ægteskab, som du og [person1] har indgået i Afghanistan, ikke kan anerkendes som et retsgyldigt ægteskab i Danmark. Udlændingenævnet henviser herved til de grunde, som SIRI har anført. Det forhold, at [by1] Kommune har registreret dig og [person1] som ægtefæller i CPR, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser herved til, at der er tale om en registrering, som ikke i sig selv har den retsvirkning, at jeres ægteskab anerkendes som retsgyldigt i Danmark. Udlændingenævnet henviser videre til, at de danske udlændingemyndigheder i forbindelse med en ansøgning om opholdsgrundlag i Danmark har adgang til at foretage en selvstændig vurdering af, om en ansøger opfylder betingelserne, herunder om et ægteskab kan anerkendes som retsgyldigt i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet vil anmode [by1] Kommune om at ændre registreringen af din civilstand i CPR. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at de tyske myndigheder har anerkendt jeres ægteskab, og at I er villige til at anmode den tyske ambassade om at verificere ægtheden af jeres vielsesdokumenter. Udlændingenævnet henviser herved til, at Udenrigsministeriet har besluttet, at alle afghanske dokumenter i stedet verificeres af en dansk repræsentation i udstedelseslandet for, at dokumentet kan opnå retsvirkning i Danmark. Endelig kan det anførte om, at du og [person1] stå i en urimelig og uretfærdig situation i forhold til at få anerkendt jeres ægteskab i Danmark, ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet finder herved ligesom SIRI, at der ikke foreligger tvingende grunde til, at jeres ægteskab undtagelsesvis skal anerkendes som retsgyldigt. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at I reelt er afskåret fra at indgå et ægteskab, der kan anerkendes som retsgyldigt i Danmark. […]” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag for indkomståret 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] Vores begrundelse og bemærkninger Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal oplyse om deres indkomst og visse dele af deres formue hvert år. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Pligten til at give oplysninger betyder, at du skal kunne dokumentere de beløb, du har oplyst, hvis vi beder om det. Hvis du har oplyst fradrag, er det dig, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at du har ret til dem. Det har Højesteret præciseret i SKM.2004.162.HR, som du kan finde på skat.dk/afgørelser. Hvis du ikke kan dokumentere de oplyste beløb, kan vi ikke godkende dem. Ægtefælles uudnyttede personfradrag Du kan ikke få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da jeres ægteskab ifølge oplysninger fra CPR-registret ikke er anerkendt af de danske myndigheder. Det er uden betydning for vores vurdering, at dit ægteskab i 2024 var gyldigt i Tyskland. Registreringstidspunktet i CPR-registret har ikke betydning for, om oplysningerne kan bruges i vores vurdering. Vi anvender de danske kompetente myndigheders vurdering af ægteskabet, da det er deres vurdering, der er gældende i forhold til din danske skatteansættelse, uanset registreringstidspunktet. Du kan derfor ikke automatisk få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, selvom du er grænsegænger og ægteskabet er gyldigt i Tyskland, da vi tager udgangspunkt i de danske kompetente myndigheders vurdering. Det er ikke et krav for at få overført en ægtefælles uudnyttede personfradrag, at ægteskabet er registreret i CPR. I forbindelse med din tilflytning til Danmark har andre kompetente myndigheder foretaget en vurdering af dit ægteskabs gyldighed. Denne vurdering lægger vi til grund i vores afgørelse. Skattestyrelsen er ikke ægteskabsmyndighed og har derfor ikke kompetence til at vurdere om et ægteskab, der er indgået i udlandet, skal anerkendes i Danmark med de retsfølger, det fører med sig. Skattestyrelsen er bundet af de afgørelser som de kompetente myndigheder på ægteskabsområdet træffer. Skattestyrelsen træffer skatteretlige afgørelser. I de situationer, hvor den skattemæssige retsfølge er afhængig af om, der består et ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret, følger Skattestyrelsen den kompetente myndigheds vurdering. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [by1] Kommune, der er ægteskabsmyndighed i den kommune, hvor du er bosiddende, er rette myndighed til at afgøre om et i udlandet indgået ægteskab skal registreres i Danmark. I forbindelse med vurdering af anerkendelse af et udenlandsk ægteskab, kan [by1] Kommune som registreringsmyndighed inddrage Familieretshuset for at få vejledning om, hvorvidt et i udlandet gyldigt indgået ægteskab kan og skal anerkendes i Danmark. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. november 2025 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i klagen, som ikke står i Skattestyrelsens sagsfremstilling. Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han har ret til at få overført [person1]s uudnyttede personfradrag for indkomståret 2024. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”[…] Klage over afgørelse Jeg klager hermed over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afvisning af overførsel af min ægtefælles uudnyttede personfradrag for skatteåret 2024. Sagens faktum Skatteåret 2024: Jeg havde bopæl i Tyskland ([adresse1], [Tyskland]) Jeg var begrænset skattepligtig til Danmark Jeg var omfattet af grænsegængerreglerne (kildeskattelovens paragraf 5A) Mit ægteskab var lovligt indgået og fuldt anerkendt af tyske myndigheder Min ægtefælle var registreret hos tyske myndigheder og havde ingen indkomst 100 procent af min indkomst kom fra Danmark Efter flytning til Danmark i 2025: Udlændingenævnet afviste at anerkende mit afghanske ægteskab i Danmark [by1] Kommune er derfor bundet af denne afgørelse Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har afvist overførsel af min ægtefælles personfradrag med begrundelsen, at [by1] Kommune (efter vejledning fra Udlændingenævnet) ikke vil registrere mit ægteskab i Danmark. Skattestyrelsen anfører, at de er bundet af ægteskabsmyndighedernes afgørelse og derfor ikke kan godkende ægtefælles personfradrag. Hvorfor afgørelsen er forkert 1. Tilbagevirkende kraft er ulovlig Udlændingenævnets og [by1] Kommunes afgørelser vedrører min status efter min flytning til Danmark i 2025. Disse afgørelser kan ikke have tilbagevirkende kraft for skatteåret 2024. I skatteåret 2024 boede jeg i Tyskland og var ikke underlagt danske myndigheders ægteskabsvurderinger. Mit ægteskab var på det tidspunkt fuldt gyldigt anerkendt i mit bopælsland. En afgørelse truffet i 2025 kan ikke ændre de juridiske forhold, der eksisterede i 2024. 2. Grænsegængerreglerne kræver anerkendelse i bopælslandet Som grænsegænger omfattet af kildeskattelovens paragraf 5A skal min civilstand bedømmes efter forholdene i mit bopælsland i det relevante skatteår. I 2024 var mit bopælsland Tyskland. Mit ægteskab var gyldigt anerkendt af tyske myndigheder. Dette er dokumenteret ved: Certifikat fra [institution] [Tyskland] Lejekontrakt med begge ægtefællers navne Registrering hos tyske myndigheder For grænsegængere er det bopælslandets anerkendelse, der er afgørende - ikke en efterfølgende vurdering fra danske myndigheder efter flytning til Danmark. 3. Skattestyrelsens kompetence Skattestyrelsen anfører, at de ikke er ægteskabsmyndighed og derfor er bundet af [by1] Kommunes afgørelse. Dette argument overser, at: For skatteåret 2024 var jeg ikke underlagt danske ægteskabsmyndigheders kompetence. Jeg boede i Tyskland, og mit ægteskab skulle bedømmes efter tyske regler. Skattestyrelsen har pligt til at vurdere, om betingelserne for skattefradrag er opfyldt. Når jeg var grænsegænger med bopæl i Tyskland, kan Skattestyrelsen ikke ignorere tysk anerkendelse af mit ægteskab med henvisning til en senere dansk afgørelse. 4. Grænsegængerreglernes formål undergraves Grænsegængerreglerne har til formål at sidestille grænsegængere med fuldt skattepligtige i forhold til fradragsret. Dette omfatter udtrykkelig ret til overførsel af ægtefælles personfradrag. Hvis Skattestyrelsen kan nægte denne ret med henvisning til danske myndigheders efterfølgende afvisning af et ægteskab, der var gyldigt i bopælslandet, undergraves grænsegængerreglernes formål helt. En grænsegænger bor ikke i Danmark og kan ikke forventes at have sit ægteskab registreret eller anerkendt i Danmark, mens vedkommende bor i udlandet. 5. Forskelsbehandling Skattestyrelsen har godkendt mig som grænsegænger og dermed anerkendt, at mine forhold i 2024 skal bedømmes efter grænsegængerreglerne. Det er inkonsekvent at: Anerkende min status som grænsegænger med bopæl i Tyskland Anerkende at 100 procent af min indkomst kom fra Danmark Godkende kørselsfradrag baseret på pendling mellem Tyskland og Danmark MEN nægte ægtefælles personfradrag med henvisning til en dansk myndigheds efterfølgende vurdering Enten skal alle mine forhold i 2024 bedømmes efter danske regler (fuldt skattepligtig), eller også skal de bedømmes efter grænsegængerreglerne med anerkendelse af tyske myndigheders vurderinger. Retspraksis og juridisk grundlag Der foreligger ikke praksis for, at en grænsegængers ret til ægtefælles personfradrag kan nægtes med henvisning til en efterfølgende dansk myndigheds afvisning af et ægteskab, der var gyldigt anerkendt i bopælslandet i det relevante skatteår. Kildeskattelovens paragraf 5A stiller ikke krav om, at et ægteskab skal være anerkendt af danske myndigheder. Kravet er, at personen er gift og omfattet af grænsegængerreglerne. Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft i forvaltningsretten indebærer, at en afgørelse fra 2025 ikke kan ændre de retlige forhold, der eksisterede i 2024. Min påstand Jeg har ret til overførsel af min ægtefælles uudnyttede personfradrag på 51.600 kr. for skatteåret 2024, fordi: Jeg var grænsegænger omfattet af kildeskattelovens paragraf 5A i 2024 Mit ægteskab var gyldigt anerkendt i mit bopælsland Tyskland i 2024 Min ægtefælle havde ingen indkomst i 2024 Udlændingenævnets og [by1] Kommunes afgørelser fra 2025 kan ikke have tilbagevirkende kraft til 2024 For grænsegængere er bopælslandets anerkendelse af ægteskabet afgørende Subsidiær påstand Subsidiært gøres gældende, at såfremt Skatterådet måtte finde, at danske myndigheders anerkendelse er nødvendig for skatteåret 2024, skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på indhentelse af en konkret vurdering fra kompetent myndighed vedrørende mit ægteskabs gyldighed specifikt for skatteåret 2024, hvor jeg havde bopæl i Tyskland. Konklusion Skattestyrelsens afgørelse er i strid med: Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft Grænsegængerreglernes formål og indhold Lighedsprincippet Jeg anmoder Skatterådet om at omgøre Skattestyrelsens afgørelse og godkende overførsel af min ægtefælles uudnyttede personfradrag for skatteåret 2024. […]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 10. december 2025 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med, at han har indsendt oplysninger til Skatteankestyrelsen: ”[…] Jeg har modtaget jeres anmodning af 3. december 2025 om yderligere oplysninger i forbindelse med min klage over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ægtefælles personfradrag for skatteåret 2024. Vedrørende de ønskede dokumenter Afgørelse fra Udlændingenævnet: Denne afgørelse fra juni 2025 kan jeg fremsende. Afgørelse fra [by1] Kommune: Jeg har ikke modtaget en skriftlig afgørelse fra [by1] Kommune. Kommunen registrerede mig som gift i CPR/Borger.dk, hvilket jeg fik bekræftet ved personlig henvendelse. Efter Udlændingenævnets afgørelse i juni 2025 ændrede [by1] Kommune registreringen. Jeg kan derfor ikke fremsende en særskilt afgørelse, men jeg stod i 2024 registreret som gift i Tyskland. Oversættelse af vielsesattest: Jeg fremsender hermed en oversættelse af den afghanske vielsesattest, som tidligere er indsendt til Skattestyrelsen. Juridisk grundlag For skatteåret 2024 havde jeg bopæl i Tyskland og var omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens § 5 A. Efter bestemmelsen sidestilles grænsegængere med fuldt skattepligtige i Danmark med hensyn til fradrag ret, herunder retten til overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag. […]” Klageren har den 6. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”[…] 1. Indledning Jeg gør hermed indsigelse mod Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 6. januar 2026. Forslaget bygger på en række retlige fejl, urigtige forudsætninger og manglende forståelse af grænsegængerreglernes systematik og formål. 2. Hovedsynspunkt: Skatteankestyrelsen anvender dansk ægteskabsret på et år, hvor jeg boede i Tyskland Skatteankestyrelsen lægger til grund, at danske myndigheders afgørelse i 2025 om ikke at anerkende mit afghanske ægteskab skal være afgørende for min skatteansættelse i 2024. Dette er juridisk forkert. 2.1. Civilstand skal bedømmes efter bopælslandets ret i det relevante skatteår I 2024 havde jeg bopæl i Tyskland. Jeg var omfattet af kildeskattelovens § 5 A, og min civilstand skal derfor bedømmes efter tysk ret, ikke dansk ret. Dette følger direkte af: kildeskattelovens § 5 A og § 5 C forarbejderne til lov nr. 1095 af 20. december 1995 lovens formål om at sidestille grænsegængere med fuldt skattepligtige Tyske myndigheder anerkendte mit ægteskab i 2024. Dette er dokumenteret ved: Attest fra [institution] [Tyskland] Lejekontrakt med begge ægtefællers navne Tysk registrering af civilstand Dermed var jeg skattemæssigt gift i 2024. 3. Forbud mod tilbagevirkende kraft – en afgørelse fra 2025 kan ikke ændre forhold i 2024 Skatteankestyrelsen baserer sit forslag på Udlændingenævnets afgørelse fra 2025. Dette er i strid med grundlæggende forvaltningsretlige principper. 3.1. En senere afgørelse kan ikke ændre tidligere års civilstand Udlændingenævnets afgørelse vedrører min civilstand efter min flytning til Danmark i august 2025. Den kan ikke tillægges betydning for skatteåret 2024, hvor: jeg boede i Tyskland mit ægteskab var gyldigt anerkendt i Tyskland danske myndigheder ikke havde kompetence til at vurdere mit ægteskab Skatteankestyrelsens forslag er derfor baseret på en ulovlig tilbagevirkende retsanvendelse. 4. Skatteankestyrelsen misforstår kompetencereglerne Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen er bundet af danske ægteskabsmyndigheders vurdering. Dette er kun korrekt for personer, der bor i Danmark. I 2024 boede jeg i Tyskland. Danske myndigheder havde ingen kompetence til at vurdere mit ægteskab i dette år. Den kompetente myndighed var tyske myndigheder, og de anerkendte ægteskabet. 5. Skatteankestyrelsen tilsidesætter lovens formål Forarbejderne til § 5 A og § 5 C er utvetydige: “Formålet er at sidestille grænsegængere med fuldt skattepligtige.” Og: “Er en begrænset skattepligtig gift, anses ægtefællen som fuldt skattepligtig.” Dette indebærer: overførsel af ægtefælles personfradrag fælles skatteberegning anerkendelse af familiemæssige forhold i bopælslandet Skatteankestyrelsens forslag underminerer hele formålet med grænsegængerreglerne. 6. Skatteankestyrelsen modsiger sig selv om CPR-registrering Skatteankestyrelsen skriver: “Det er ikke et krav, at ægteskabet er registreret i CPR.” Men samtidig bruges CPR-registreringen som begrundelse for at nægte fradraget. Dette er selvmodsigende og uden hjemmel. 7. Faktiske fejl i sagsfremstillingen 7.1. [by1] Kommune har aldrig udstedt en afgørelse Jeg har aldrig modtaget en skriftlig afgørelse fra [by1] Kommune. Derfor kan jeg ikke fremsende en afgørelse, der ikke eksisterer. 7.2. Jeg stod som gift i Tyskland i hele 2024 Dette er dokumenteret og ubestridt. 8. Påstand Jeg fastholder, at jeg har ret til overførsel af min ægtefælles uudnyttede personfradrag for 2024, fordi: Jeg var grænsegænger omfattet af kildeskattelovens § 5 A Mit ægteskab var gyldigt anerkendt i Tyskland i 2024 Min ægtefælle havde ingen indkomst Afgørelser i 2025 kan ikke tillægges tilbagevirkende kraft Grænsegængerreglerne kræver anerkendelse i bopælslandet – ikke i Danmark 9. Subsidiær påstand Hvis Landsskatteretten mener, at dansk anerkendelse er nødvendig, anmodes om hjemvisning til Skattestyrelsen med henblik på indhentelse af en konkret vurdering af ægteskabets gyldighed specifikt for skatteåret 2024, hvor jeg havde bopæl i Tyskland. 10. Afslutning Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bygger på en forkert retsanvendelse og bør ikke lægges til grund. Jeg anmoder om, at sagen afgøres i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og almindelige forvaltningsretlige principper. […]” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om at få overført [person1]s uudnyttede personfradrag for indkomståret 2024. Retsgrundlaget Om skattepligten til Danmark fremgår følgende af kildeskattelovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.: ”[…] § 1 Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet, 2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, […] § 2 Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. […]” Af personskattelovens § 10, stk. 2, fremgår om overførsel af personfradrag: ”[...] Stk. 2. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter. [...]” Kildeskatteloven blev ændret ved lov nr. 1095 af 20. december 1995 vedrørende grænsegængere. Følgende fremgår bl.a. af forslag nr. 35 af 11. oktober 1995 til Lov om ændring af kildeskatteloven: ”[…] 1. Formål Formålet med lovforslaget er at give lønmodtagere og selvstændige med bopæl i udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark samme adgang til fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold som fuldt skattepligtige personer med bopæl her i landet. Tilsvarende tilvejebringes en ligestilling for så vidt angår skatteberegningen. […] Specielle bemærkninger § 5C Det foreslås, jf. stk. 1, at begrænset skattepligtige omfattet af § 5 A, ved selve skatteberegningen sidestilles med fuldt skattepligtige efter § 1. […] Er en begrænset skattepligtige gift vil ægtefællen, jf. stk. 2, 1. pkt., ved skatteberegningen blive anset som fuldt skattepligtig. Dette indebærer nærmere, at der vil kunne ske overførsel af uudnyttede person- og bundfradrag, jf. personskattelovens § 6A, stk. 3 og stk. 4, samt personskattelovens § 8, stk. 3, mellem ægtefællerne, svarende til de almindelige regler herom for fuldt skattepligtige. […] Der er kun adgang til overførsel af uudnyttet person- og bundfradrag, samlet beregning af topskat, samt til overførsel af underskud, såfremt ægtefællerne havde samme bopæl ved indkomstårets/kalenderårets udgang. […]” Kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, og § 5 C, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., vedrørende grænsegængere har følgende ordlyd: ”[…] § 5 A Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit. [...] § 5 C Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. [...]” Følgende fremgår af ægteskabslovens § 22 b, stk. 1-3, om anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet: ”[…] Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes ikke, hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab, der blev indgået med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper. Stk. 3. Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet, hvis der foreligger tvingende grunde herfor og parterne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes. […]” Af vejledning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægthed af familieretlige dokumenter fra udlandet, herunder vielsesattester, fremgår: ”[…] 2. Dokumentation for at et udenlandsk dokument er ægte Retningslinjerne i denne vejledning for behandling af spørgsmål om dokumentation for, at et udenlandsk, familieretligt dokument er ægte, anvendes i forskellige situationer: Dokumentet stammer fra et land, hvor der normalt ikke stilles krav om fremlæggelse af dokumentation for ægtheden af et familieretligt dokument. Dokumentation for ægtheden af dokumentet er reguleret af en konvention på det pågældende sagsområde. Dokumentet stammer fra et land, der har tilsluttet sig Apostillekonventionen. Dokumenter, der ikke er omfattet af konventionssamarbejdet (legalisering). En myndighed, der skal sikre sig, at et udenlandsk dokument er ægte, skal først tage stilling til, hvilken af disse situationer dokumentet er omfattet af. […] 5. Apostillekonventionen Den 29. december 2006 trådte Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter (Apostillekonventionen) i kraft for Danmark. Konventionen indeholder en mere simpel procedure til at få fastslået ægtheden af et udenlandsk dokument end den procedure, der er beskrevet i punkt 6. […] 6. Uden for konventionerne – legalisering Der er etableret et internationalt samarbejde om fremlæggelse af dokumentation for, at et udenlandsk dokument er ægte. Dette samarbejde kaldes ”legalisering”. Legalisering er en bekræftelse af, at underskriften på et dokument stammer fra en person, som arbejdede hos den myndighed, der har udstedt dokumentet, og at denne person havde ret til at udstede det pågældende dokument. Formålet med legalisering er at dokumentere både ægtheden af et dokument og underskriverens kompetence til at udstede dokumentet. Der er ikke tale om en bekræftelse af et dokuments indhold. […] Nogle lande anvender andre legaliseringsprocedurer, og i nogle lande er legalisering ikke muligt på grund af forholdene i landet. […]” Familieretshuset har på Familieretshusets hjemmeside vedrørende anerkendelse af udenlandske vielser fra Afghanistan, der blev opdateret december 2021, anført: ”[…] Legalisering/apostillepåtegning Afghanistan har ikke tiltrådt Apostillekonventionen. Dokumenter skal derfor være legaliserede. Udenrigsministeriet har dog besluttet, at danske myndigheder ikke foretager legalisering af dokumenter fra Afghanistan, da hovedparten af dokumenterne er forfalskede, selvom de er påtegnet ved det afghanske udenrigsministerium. Udenrigsministeriet har på baggrund af ovenstående anbefalet en verificering af afghanske dokumenter. Da Danmark for tiden ikke har en ambassade i Afghanistan og på grund af den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, er det for tiden ikke muligt at få verificeret dokumenter. […]” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har anmodet om at få overført [person1]s uudnyttede personfradrag for indkomståret 2024, jf. kildeskattelovens § 5 C, stk. 2. Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse anset klageren for begrænset skattepligtig og grænsegænger for indkomståret 2024 efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2 og § 5 A, men har ikke imødekommet klagerens anmodning om overførsel af [person1]s uudnyttede personfradrag, jf. kildeskattelovens § 5 C, stk. 2. Begrænset skattepligtige, der opfylder betingelserne for grænsegængere i kildeskattelovens § 5 A, får beregnet skat på samme måde som fuldt skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, ligesom de skattepligtiges ægtefæller anses for fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis ægtefællerne ved udgangen af indkomståret har samme bopæl, jf. kildeskattelovens § 5 C. Skattepligtige, der er gift, kan overføre uudnyttede personfradrag til hinanden, når de er samlevende ved udgangen af indkomståret. Det fremgår af personskattelovens § 10, stk. 2. Tilsvarende fremgår af kildeskattelovens § 5 C, stk. 2, for begrænset skattepligtige, der opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 5 A. Begrænset skattepligtige, der er grænsegængere, sidestilles således med fuldt skattepligtige, idet det både for fuldt skattepligtige og grænsegængere er afgørende, om der er indgået et ægteskab, og om ægtefællerne er samlevende ved udgangen af indkomståret. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren og [person1] ved udgangen af indkomståret 2024 var samlevende i Tyskland. Landsskatteretten har herved bl.a. lagt vægt på klagerens adressehistorik, hvoraf det fremgår, at klageren udrejste fra Danmark den 14. januar 2022 til Tyskland og indrejste til Danmark igen den 25. september 2025, den fremlagte attest underskrevet ved [institution] [Tyskland] og det fremlagte tillæg til en lejeaftale, hvoraf det fremgår, at klageren og [person1] sammen lejede en bolig i [Tyskland] fra den 1. januar 2024. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, hvorvidt klageren og [person1] kan anses for at opfylde betingelsen om ægteskab, jf. kildeskattelovens § 5 C, stk. 2. Et ægteskab indgået i udlandet anerkendes som udgangspunkt efter dansk ret, såfremt det er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis ægteskabet i øvrigt ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper, jf. ægteskabslovens § 22 b. Ifølge retningslinjerne angivet i vejledning nr. 11344 af 30. af december 2015 om dokumentation for ægthed af familieretlige dokumenter fra udlandet indgår det bl.a. i vurderingen af et dokuments ægthed, herunder en vielsesattest, hvorvidt det pågældende land har tiltrådt Apostillekonventionen. Såfremt det ikke er tilfældet, skal der foretages en legalisering af dokumentet for at dokumentere dokumentets ægthed og underskriverens kompetence til at udstede dokumentet. Endvidere fremgår det af vejledningen, at legalisering af dokumenter fra visse lande ikke er muligt på grund af forholdene i de pågældende lande. Som dokumentation for klagerens ægteskab med [person1] har klageren fremlagt en vielsesattest udstedt i Afghanistan den 22. februar 2022. Afghanistan har ikke tilsluttet sig Apostillekonventionen, hvorved vielsesattesten skal være legaliseret for at dokumentere ægtheden af vielsesattesten. Det fremgår hverken af vielsesattesten eller af øvrige oplysninger, at den fremlagte vielsesattest er legaliseret. Endvidere fremgår det af Familieretshusets hjemmeside, at Udenrigsministeriet har besluttet, at danske myndigheder ikke foretager legalisering af dokumenter fra Afghanistan, da hovedparten af dokumenterne er forfalskede, og at Danmark på grund af den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan ikke foretager verificering af dokumenter. Af disse årsager og det forhold, at Udlændingenævnet ved afgørelse af 20. maj 2025 fandt, at ægteskabet indgået i Afghanistan mellem klageren og [person1] ikke kan anerkendes som et retsgyldigt ægteskab i Danmark, finder Landsskatteretten, at klageren og [person1] ikke kan anses for at opfylde betingelsen om ægteskab, jf. kildeskattelovens § 5 C, stk. 2. Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om at få overført [person1]s uudnyttede personfradrag for indkomståret 2024, jf. kildeskattelovens § 5 C, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.