Maskeret udbytte for designermøbler, restaurantudgifter og skattepligtig befordringsgodtgørelse

Journalnr. 25-0082256 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af selskabets afholdelse af udgifter til: Mad, cafeer, festival m.m. 19.466 kr. 3.022 kr. Restaurantbesøg 5.476 kr. 3.035 kr. Serviceeftersyn af bil 7.663 kr. - kr. I alt 32.605 kr. 0 kr. Nedsættes til 6.057 kr. Skattepligtigt personalegode ved arbejdsgivers betaling af udgifter til telefon 2.250 kr. 0 kr. Stadfæstelse Skattepligtig befordringsgodtgørelse 46.660 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af selskabets afholdelse af udgifter til: Mad, cafeer, festival m.m. 15.544 kr. 26.858 kr. Restaurantbesøg 25.014 kr. 9.243 kr. Serviceeftersyn af bil - kr. 7.663 kr. Møbler 78.000 kr. 78.000 kr. Bildæk 5.625 kr. 5.625 kr. I alt 124.183 kr. 0 kr. Forhøjes til 127.389 kr. Skattepligtigt personalegode ved arbejdsgivers betaling af udgifter til telefon 2.325 kr. 0 kr. Stadfæstelse Skattepligtig befordringsgodtgørelse 54.648 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2024 Skattepligtigt personalegode ved arbejdsgivers betaling af udgifter til telefon 2.400 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af aktieindkomst som følge af selskabets afholdelse af udgifter til (afledt ændring): Mad, cafeer, festival m.m. 5.130 kr. Restaurantbesøg 18.212 kr. I alt - - Forhøjes til 23.342 kr. Faktiske oplysninger [virksomhed1] ApS (herefter ”selskabet”) blev stiftet den 27. april 2020 af klagerens ægtefælle. Selskabets formål er ”at drive entreprenørvirksomhed samt enhver anden virksomhed, der efter direktionens skøn er forbundet hermed.” Selskabet er registreret under branchekoden ”431200 Forberedende byggepladsarbejder”. Af selskabets regnskaber fremgår det, at selskabets hovedaktivitet består i drift af entreprenørvirksomhed. Selskabet har siden den 31. december 2020 været 100 % ejet af klageren. Siden selskabets stiftelse har klagerens ægtefælle været direktør i selskabet. Selskabet har adresse på ægteparrets fælles bopæl på ejendommen [adresse1], [by1], der ejes af klageren. Selskabet har 1. oktober til 30. september som regnskabsår. Selskabets indkomstår er bagudforskudt. Selskabets afholdelse af udgifter til telefon Ved gennemgang af selskabets regnskab har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til klagerens private telefon i årene 2022-2024. Udgifterne er ifølge Skattestyrelsens afgørelse bogført på konto 3620. Det fremgår af Skattestyrelens afgørelse, at selskabet ikke har foretaget indberetning af værdien af fri telefon for indkomståret 2022 med 3.000 kr., 2023 med 3.100 kr. og 2024 med 3.200 kr. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at klagerens ægtefælle har fri telefon. Det fremgår af klagerens R75 Kontrol- og Udsøgningsoplysninger (R75) for indkomstårene 2022-2024, at der for de tre indkomstår er givet en ægtefællerabat på 25 % af de anvendte værdier af fri telefon. Selskabets afholdelse af udgift til møbler Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2023 fratrukket en udgift til møbler på 78.000 kr., hvoraf moms udgør 15.600 kr. Udgiften er bogført den 4. september 2023 på konto 3617 ”små inventar” som bilag 11706 med teksten ”[virksomhed2]/konferencemøbler”. Bilag 11706 er en ordrebekræftelse dateret den 3. september 2023 fra møbelforretningen [virksomhed2]. Ordren er adresseret til selskabet og vedrører en række møbler fra bl.a. Arne Jacobsen og Piet Hein. Ifølge Skattestyrelsens afgørelse er der tale om følgende møbler: Navn Beløb Piet Hein Ellipsebord i hvid (1 stk.) 27.995 kr. - rabat -2.753 kr. Syver spisebordstole (6 stk.) 14.376 kr. Læderhynder (8 stk.) 3.192 kr. Syver armstol i sort ask med krom stel (2 stk.) 8.790 kr. Chilli lav arm large d350 stel (4 stk.) 34.456 kr. - rabat -7.956 kr. I alt 78.000 kr. På [virksomhed3]s hjemmeside fremgår følgende om det købte bord: ”Om designet [virksomhed3]s serie af borde kendte modeller som Superellipse™ og Supercircular™ bordene, cirkulære og rektangulære borde designet af Piet Hein, Bruno Mathsson og Arne Jacobsen. Inspirationen til Superellipse™ bordet kom fra designeren Piet Heins løsnings på en trafikal udfordring [...]: en super elliptisk rundkørsel. Superellipse bordet B619 med udtræksplader kan gå fra at være et mindre bord med plads til seks personer og vokse til at have 12 personer samlet. Det største ellipsebord fungerer både på arbejdspladsen eller som et sted at mødes med venner og familie for at nyde et måltid i fællesskab.” På [virksomhed2]s hjemmeside fremgår følgende om de seks købte spisebordsstole: ”Serie 7™ er designet af Arne Jacobsen og er den mest solgte stol i [virksomhed3]s historie. Den formpressede finérstol er en videreudvikling af den klassiske stol Myren™. Stolen er stabelbar og leveres i en række træsorter. Serie 7™ passer perfekt ind i det moderne hjem, såvel som det klassiske hjem. De smukke organiske former skaber ro og harmoni og stolen er derfor ideel både som kontor-, møde- eller spisestuestol.” Beskrivelsen af de to 7’er-stole med armlæn er enslydende med ovenstående. På [virksomhed2]s hjemmeside fremgår følgende om de fire købte Chilli-stole med armlæn: ”Chilli spisebordsstolen er fra norske Ekornes og er en del af dennes populære Stressless møbelserie. Spisebordsstolen har en fantastisk dejlig siddekomfort, som indbyder til at blive sidde omkring bordet og hygge sig med venner og familie hele aftenen, efter at man har spist.” Klagerens repræsentant har forklaret, at de omhandlende møbler er anskaffet til brug på selskabets kontor. Ifølge repræsentanten indgår lokalet, som selskabet har kontor i, ikke i boligen på [adresse1]. Klagerens ægtefælle har til Skattestyrelsen forklaret, at lokalet tidligere var en garage. Fra lokalet er der direkte adgang til huset. Selskabet har den 10. februar 2025 indsendt et billede til Skattestyrelsen af lokalet, som viser, at de købte møbler står i rummet. Lokalet er ifølge Skattestyrelsens afgørelse ikke godkendt til hverken beboelse eller kontor, og ifølge sagens oplysninger er der ikke søgt tilladelse hos kommunen til dette formål. Der er ikke fremlagt lejeaftale mellem selskabet og klageren om brug af lokalet som kontor, og klageren har ikke medregnet lejeindtægter fra selskabet ved opgørelse af sine skattepligtige indkomster for indkomstårene 2022-2024. Af sagens oplysninger fremgår det endvidere, at selskabets direktør kun i begrænset omfang har erhvervsmæssige møder med selskabets kunder på adressen. Selskabets afholdelse af biludgifter Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2023 fratrukket en udgift til bildæk på 5.625 kr. Udgiften er bogført på konto 3140 ”reparation/vedligeholdelse” som bilag 11472 med teksten ”Mobildæk”. Bilag 11472 er en faktura dateret den 15. september 2023 fra dækforhandleren Mobildæk. Fakturaen er adresseret til selskabet og vedrører fire styk helårsdæk fra mærket Nexen i størrelse 235/55 R18. Klageren har i 2023 leaset en Mercedes-Benz GLA med registreringsnummer [reg.nr.1]. Ved opslag i motorregistret fremgår følgende under bilens karrosseri: ”Fælge/dæk: 1. aksel: 235/55 R18 100 W 7.5Jx18 ET53 A. 2. aksel: 235/55 R18 100 W 7.5Jx18 ET53 A tommer/mm”. Selskabet har i 2023 leaset en Mercedes-Benz Vito med registreringsnummer [reg.nr.2]. Ved opslag i motorregistret fremgår følgende under varevognens karrosseri: ”Fælge/dæk: 1. aksel: 205/65R 16C 107/105 T (106,5Jx16 ET52. 2. aksel: 205/65R 16C 107/105 T (106,5Jx16 ET52 tommer/mm”. I klagen over selskabets afgørelse af 21. juni 2025 er det anført, at de omhandlende helårsdæk var monteret på selskabets varevogn, men at disse nu er afmonteret som følge af slid. Det fremgår endvidere af selskabets bogføring, at selskabet den 16. marts 2023 har afholdt en udgift til service af klagerens Mercedes-Benz GLA på 7.663,46 kr. Fakturaen vedrørende service af klagerens bil er adresseret til klageren. Selskabets repræsentant, der også er klagerens repræsentant, har anført, at han er enig med Skattestyrelsen i, at udgiften på 7.663,46 kr. ikke er fradragsberettiget for selskabet. Skattestyrelsen har angående udgiften, der er afholdt den 16. marts 2023 på 7.663,46 kr. forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2022 med et beløb svarende til udgiftens størrelse. Selskabets afholdelse af udgifter på konto 2241 ”personaleudgifter” Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet har afholdt udgifter til bl.a. mad, massage, cafebesøg, festivalbilletter og [virksomhed4] på i alt 23.433 kr. for regnskabsåret 2023 og 16.337 kr. for regnskabsåret 2024. Skattestyrelsen har ved gennemgang af bogføringsbilagene konstateret, at der på bilagene ikke er angivet navn på deltagerne eller det erhvervsmæssige formål med udgifterne. Som følge heraf har Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for 19.466 kr. ud af de i alt 23.433 kr. samt forhøjet klagerens aktieindkomst med et tilsvarende beløb for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har endvidere nægtet selskabet fradrag for 15.544 kr. ud af de i alt 16.337 kr. samt forhøjet klagerens aktieindkomst med et tilsvarende beløb for indkomståret 2023. Selskabets repræsentant har anført, at han er enig med Skattestyrelsen i, at udgifterne på henholdsvis 19.466 kr. og 15.544 kr. ikke er fradragsberettigede for selskabet. De nævnte udgifter på konto 2241 ”personaleudgifter”, som Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for, fordeler sig således på kalenderårene: Kalenderåret 2022 3.022,74 kr. Kalenderåret 2023 26.858,05 kr. Kalenderåret 2024 5.130,52 kr. Selskabets afholdelse af udgifter på konto 2750 ”restaurationsbesøg” Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet har afholdt udgifter til restaurationsbesøg på i alt 15.429 kr. for indkomståret 2023 og 25.014 kr. for indkomståret 2024. Skattestyrelsen har ved gennemgang af bogføringsbilagene konstateret, at bilagene ikke indeholder oplysninger om, hvem der har deltaget i de pågældende sammenkomster, og i hvilken anledning disse er afholdt. Skattestyrelsen har derfor alene godkendt selskabet fradrag for de udgifter, hvor der i bogføringsteksten er anført ”kundemøde”. Som følge heraf har Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for 5.476 kr. ud af en samlet udgift på 15.429 kr. samt forhøjet klagerens aktieindkomst med et tilsvarende beløb for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har endvidere nægtet selskabet fradrag for den samlede udgift på 25.014 kr. samt forhøjet klagerens aktieindkomst med et tilsvarende beløb for indkomståret 2023. Selskabets repræsentant har anført, at han er enig med Skattestyrelsen i, at udgifterne på henholdsvis 15.429 kr. og 25.014 kr. ikke er fradragsberettigede for selskabet. De nævnte udgifter på konto 2750 ”restaurationsbesøg”, som Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for, fordeler sig således på kalenderårene: Kalenderåret 2022 3.035,74 kr. Kalenderåret 2023 9.243,00 kr. Kalenderåret 2024 18.212,93 kr. Befordringsgodtgørelse Klageren har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse af selskabet på henholdsvis 46.660 kr. og 54.648 kr. for indkomstårene 2022 og 2023. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at klagerens primære opgave er at hjælpe til med kontorarbejde samt foretage kvalitetskontrol af de projekter, som selskabet har ansvaret for. Det fremgår endvidere, at i årene 2022 og 2023 var klageren fuldtidsansat hos [virksomhed5] ved [by2]. Under Skattestyrelsens kontrolbesøg hos selskabets revisor den 14. november 2024 har styrelsen konstateret, at selskabets afregningsbilag om befordringsgodtgørelsen manglede oplysninger om bl.a. dato, kørslens erhvervsmæssige formål, registreringsnummer på den anvendte bil, beregning efter satser samt kontrol og godkendelse af kørslen. Skattestyrelsen har bl.a. konstateret følgende ved at sammenholde afregningsbilagene med selskabets regnskab for indkomståret 2023: ”Som eksempel på manglende kontrol, er der i marts måned 2023 afholdt udgifter til færgeoverfarter mellem [by3] havn og [by4] havn (8. marts og 13. marts 2023). På afregningsbilaget for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for marts måned fremgår det, at der er kørt 604 km. fra bopælen i [by1] til [by5] retur. Denne afstand viser, at der er påført befordring via Storebælt på trods af, at der er benyttet færgeoverfart fra [by3] til [by4]. Afstanden fra bopæl til [by5] via færgeoverfart udgør 198 km.” Selskabet har den 28. januar 2025, dvs. efter Skattestyrelsens kontrolbesøg, fremsendt tilrettede afregningsbilag over den omhandlende kørsel, som indeholder oplysninger om dato, adresse, klokkeslæt, erhvervsmæssigt formål, antal kørte kilometer samt beregning efter satser. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 48.910 kr. for indkomståret 2022, 56.973 kr. for indkomståret 2023 og 2.400 kr. for indkomståret 2024. Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens aktieindkomst med 32.605 kr. for indkomståret 2022 og 124.183 kr. for indkomståret 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Skattestyrelsens ændringer Indkomståret 2022 Aktieindkomst 1. Personaleudgifter anset for at tilhører privatsfæren 19.466 kr. 2. Restaurationsudgifter anset for at tilhører privatsfæren 5.476 kr. 4. Reparation/vedligeholdelse privat bil 7.663 kr. Aktieindkomst i alt 32.605 kr. Yderligere A-indkomst 5. Værdi af fri telefon – inkl. ægtefællerabat (3.000 x 25% = 750 kr.) 2.250 kr. 6. Ej godkendt skattefri befordringsgodtgørelse 46.660 kr. A-indkomst i alt 48.910 kr. Indkomståret 2023 Aktieindkomst 1. Personaleudgifter anset for at tilhører privatsfæren 15.544 kr. 2. Restaurationsudgifter anset for at tilhører privatsfæren 25.014 kr. 3. Køb af bord og stole anset for at tilhører privatsfæren 78.000 kr. 4. Reparation/vedligeholdelse privat bil 5.625 kr. Aktieindkomst i alt 124.183 kr. Yderligere A-indkomst 5. Værdi af fri telefon – inkl. ægtefællerabat (3.100 x 25% = 775 kr.) 2.325 kr. 6. Ej godkendt skattefri befordringsgodtgørelse 54.648 kr. A-indkomst i alt 56.973 kr. Indkomståret 2024 Yderligere A-indkomst 5. Værdi af fri telefon – inkl. ægtefællerabat (3.200 x 25 % = 800 kr.) 2.400 kr. A-indkomst i alt 2.400 kr. (…) 1. Personaleudgifter (…) 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger I forbindelse med gennemgang af kontoen for personaleudgifter (2241) er det konstateret, at der er fratrukket udgifter til restaurationsbesøg, køb hos [virksomhed6], [...], indgang [virksomhed4], billetter til [...] mv. Der er ikke påført navn på deltagerne og den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af udgiften på de enkelte bilag. Udgifterne har desuden karakter af at være privat. De enkelte posteringer på kontoen er gennemgået, hvilket har resulteret i, at der godkendes fradrag for enkelte bilag. Der godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed7] m.fl. Den resterende del godkendes ikke. Periode Tekst på udgift Bilag Samlet udgift som er fratrukket 1.10.2022 – 30.9.2023 Personaleudgifter 23.433 kr. Fradrag som godkendes: Sodavand personale 11337 -1.030 kr. [virksomhed7] -2.088 kr. [virksomhed8]/tandstikker 11357 -288 kr. [person1] udlæg 300923 -415 kr. [virksomhed9] byggemøde 11702 -146 kr. Der godkendes ikke fradrag for i alt 19.466 kr. Periode Tekst på udgift Samlet udgift som er fratrukket 1.10.2023 – 30.9.2024 Personaleudgifter 16.337 kr. Fradrag som godkendes: [virksomhed7] -793 kr. Der godkendes ikke fradrag for i alt 15.544 kr. Ifølge beskrivelsen i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1, kan vi statuere maskeret udbytte, når der er tale om ikke fradragsberettigede driftsomkostninger, og når vi kan påvise, at udgifterne anses at være afholdt i hovedanpartshavers interesse. Det er vores opfattelse, at udgiften på 19.466 kr. i 2022 og 15.544 kr. i 2023 er maskeret udbytte. Med henvisning til Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 og C.B. 3.3 beskattes du af det maskerede udbytte som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, idet beskatningen af udbytte som aktieindkomst omfatter aktieudbytte, herunder udlodninger ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilagene dokumenterer, at du personligt har modtaget en økonomisk fordel på selskabets bekostning. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a er alt hvad du i øvrigt (ud over løn og udbytte) har modtaget fra selskabet anses som personlig indkomst, som du er skattepligtig af. Dette uanset om den økonomiske fordel udbetales kontant eller i andre former. Dette kan I læse mere om i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Alt udlodning, både deklareret og maskeret, beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for dig som hoveaktionær. Dette ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.2. Udbytte beskattes som aktieindkomst, og bliver dobbeltbeskattet ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Dette betyder, at selvom selskabet har betalt selskabsskat af deres overskud, er du som aktionær personlig også forpligtet til at betale aktieindkomst af det modtagne beløb. Vi ændrer din aktieindkomst med 19.466 kr. for 2022 og 15.544 kr. i 2023. Dette kan du læse mere om i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og § 16 A, stk. 2 og personskattelovens § 4. stk. 1, nr. 1. (…) 2. Restaurationsbesøg (…) 2.3. Vores bemærkninger og begrundelse I forbindelse med gennemgang af kontoen for restaurationsudgifter (2750) er det konstateret, at der er fratrukket udgifter til diverse restaurationsbesøg og kundemøder. Der er ikke påført navn på deltagerne og den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af udgiften på de enkelte bilag. De enkelte posteringer på kontoen er gennemgået, hvilket har resulteret i, at der godkendes fradrag for enkelte bilag. Der godkendes fradrag for udgifter til kundemøder. Den resterende del godkendes ikke. Periode Tekst Samlet udgift som er fratrukket 1.10.2022 – 30.9.2023 Diverse restaurationsudgifter 15.429 kr. Fradrag som godkendes: Kundemøde -9.953 kr. Der godkendes ikke fradrag i alt 5.476 kr. 1.10.2023 – 12.06.2024 Diverse restaurationsudgifter 25.014 kr. Fradrag som godkendes: 0 kr. Der godkendes ikke fradrag i alt 25.014 kr. Ifølge beskrivelsen i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1, kan vi statuere maskeret udbytte, når der er tale om ikke fradragsberettigede driftsomkostninger, og når vi kan påvise, at udgifterne anses at være afholdt i hovedanpartshavers interesse. Med henvisning til Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 og C.B. 3.3 beskattes du af det maskerede udbytte som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, idet beskatningen af udbytte som aktieindkomst omfatter aktieudbytte, herunder udlodninger ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Du er derfor skattepligtig af 5.476 kr. i 2022 og 25.014 kr. i 2023, som aktieindkomst. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilagene dokumenterer, at du personligt har modtaget en økonomisk fordel på selskabets bekostning. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a er alt hvad du i øvrigt (ud over løn og udbytte) har modtaget fra selskabet anses som personlig indkomst, som du er skattepligtig af. Dette uanset om den økonomisk fordel udbetales kontant eller i andre former. Dette kan I læse mere om i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Alt udlodning, både deklareret og maskeret, beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for dig som hoveaktionær. Dette ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.2. Udbytte beskattes som aktieindkomst, og bliver dobbeltbeskattet ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Dette betyder, at selvom selskabet har betalt selskabsskat af deres overskud, er du som aktionær personlig også forpligtet til at betale aktieindkomst af det modtagne beløb. Vi ændrer din aktieindkomst med 5.476 kr. for 2022 og 25.014 kr. i 2023. Dette kan du læse mere om i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og § 16 A, stk. 2 og personskattelovens § 4 stk. 1, nr. 1. (…) 3. Småanskaffelser (…) 3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Ved gennemgangen af udgifterne på kontoen for små anskaffelser (3617) har vi konstateret, at der er fratrukket udgifter til et ”konferencebord” i form af et Piet Hein spisebord, og 8 Syver stole og 4 armstole for 62.400 kr. plus moms 15.600 kr., i alt 78.000 kr. Selskabet er registreret på [adresse1] i [by1], som ligeledes er din privat bopæl. Der er ikke udfærdiget en lejeaftale mellem dig som ejer af boligen og selskabet vedrørende det erhvervsmæssige brug af den tidligere garage, der er inddraget til kontor. Endvidere er der ikke søgt om tilladelse hos kommunen om inddragelse af garagen på 31,6 m2 til beboelse. Fra ”garagen” er der en indgang til beboelsen, samt en udgang til det fri. Der er fremsendt et billede, som viser bordet og stolene, samt en pc og nogle bygningstegninger. Da der ikke foreligger en lejeaftale mellem selskabet og dig som ejer af boligen, samt der ikke er ansøgt om inddragelsen af den tidligere garage til erhvervsmæssig benyttelse hos kommunen, anses denne som en del af den samlede boligs opholdsrum. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at de indkøbte designermøbler i luksusklassen er anskaffet med øje for et privat formål til boligens køkken/alrum (fremgår af plantegning). Det bemærkes her, at der ikke er medsendt et billede af det spisebord, samt stole, som er placeret i boligens køkken/alrum. Der er medsendt et billede at bordet og stolene, men ikke af omgivelserne i den nuværende garage/kontor. Ifølge beskrivelsen i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1, kan vi statuere maskeret udbytte, når der er tale om ikke fradragsberettigede driftsomkostninger, og når vi kan påvise, at udgifterne anses at være afholdt i hovedanpartshavers interesse. Det er vores opfattelse, at udgiften på 78.000 kr. i 2023 er maskeret udbytte. Med henvisning til Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 og C.B. 3.3 beskattes du af det maskerede udbytte som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, idet beskatningen af udbytte som aktieindkomst omfatter aktieudbytte, herunder udlodninger ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilagene dokumenterer, at du personligt har modtaget en økonomisk fordel på selskabets bekostning. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a er alt hvad du i øvrigt (ud over løn og udbytte) har modtaget fra selskabet anses som personlig indkomst, som du er skattepligtig af. Dette uanset om den økonomisk fordel udbetales kontant eller i andre former. Dette kan du læse mere om i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Alt udlodning, både deklareret og maskeret, beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for dig som hoveaktionær. Dette ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.2. Udbytte beskattes som aktieindkomst, og bliver dobbeltbeskattet ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Dette betyder, at selvom selskabet har betalt selskabsskat af deres overskud, er du som aktionær personlig også forpligtet til at betale aktieindkomst af det modtagne beløb. Vi ændrer din aktieindkomst med 78.000 kr. i 2023. Dette kan du læse mere om i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og § 16 A, stk. 2 og personskattelovens § 4. stk. 1, nr. 1. (…) 4. Reparation og vedligeholdelse (…) 4.3. Vores bemærkninger og begrundelse I forbindelse med gennemgang af kontoen for reparation og vedligeholdelse (3140) er det konstateret, at der er fratrukket udgifter til et serviceeftersyn på 7.663,46 kr. i 2022 og 4 helårsdæk til en pris af 5.625 kr. vedrørende din private Mercedes GLA [...]. Udgiften til de 4 helårsdæk fra Nexen på 5.625 kr., har størrelsen 235/55-18. De pågældende dæk passer til din private Mercedes GLA [...] Din ægtefælle har oplyst, at de er monteret på selskabets leasede Mercedes Vito [...] med registreringsnummer [reg.nr.2]. I henhold til det digitale motorregister fremgår det, at den pågældende Mercedes Vito er fabriksmonteret med dæk og fælgstørrelse på 205/65-16. Det er ikke dokumenteret i form af billeder, at de pågældende helårsdæk 235/55-18 er monteret på Mercedes Vito med registreringsnummer [reg.nr.2]. Ifølge beskrivelsen i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1, kan vi statuere maskeret udbytte, når der er tale om ikke fradragsberettigede driftsomkostninger, og når vi kan påvise, at udgifterne anses at være afholdt i hovedanpartshavers interesse. Det er vores opfattelse, at udgiften på 7.663 kr. i 2022 og 5.625 kr. i 2023 er maskeret udbytte. Med henvisning til Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 og C.B. 3.3 beskattes du af det maskerede udbytte som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, idet beskatningen af udbytte som aktieindkomst omfatter aktieudbytte, herunder udlodninger ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilagene dokumenterer, at du personligt har modtaget en økonomisk fordel på selskabets bekostning. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a er alt hvad du i øvrigt (ud over løn og udbytte) har modtaget fra selskabet anses som personlig indkomst, som du er skattepligtig af. Dette uanset om den økonomisk fordel udbetales kontant eller i andre former. Dette kan Du læse mere om i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Alt udlodning, både deklareret og maskeret, beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for dig som hoveaktionær. Dette ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.2. Udbytte beskattes som aktieindkomst, og bliver dobbeltbeskattet ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.6. Dette betyder, at selvom selskabet har betalt selskabsskat af deres overskud, er du som aktionær personlig også forpligtet til at betale aktieindkomst af det modtagne beløb. Vi ændrer din aktieindkomst med 7.663 kr. for 2022 og 5.625 kr. i 2023. Dette kan du læse mere om i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og § 16 A, stk. 2 og personskattelovens § 4. stk. 1, nr. 1. (…) 5. Telefon (…) 5.3. Vores bemærkninger og begrundelse I forbindelse med gennemgang af selskabets udgifter til telefoni (3620) er det konstateret, at selskabet afholder udgifterne til mobiltelefoni for dig. Ansatte beskattes af værdi af fri telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 3.000 kr. i 2022, 3.100 kr. i 2023 og 3.200 kr. i 2024. Reglen fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og § 16 stk. 12, 1. pkt. Når der indberettes fri telefon for ægtefæller gives der automatisk en ægtefælle rabat på 25 % via den ansattes årsopgørelse. Vi ændre din A-indkomst med 2.250 kr. for 2022, 2.325 kr. i 2023 og 2.400 kr. i 2024. Reglerne fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og ligningslovens § 16, stk. 1 og § 16 stk. 12, 1. pkt. Reglerne er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.3 Telefon. (…) 6. Skattefri befordringsgodtgørelse (…) 6.3. Vores bemærkninger og begrundelse Det er konstateret, at selskabet har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til dig som hovedanpartshaveren med i alt 46.600 kr. i 2022 og 54.648 kr. i 2023. Hovedreglen er, at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige, efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4, medmindre betingelserne i ligningslovens § 9 B (befordringsgodtgørelse) er opfyldt. Betingelsen for at udbetale skattefrie befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 9 B er, at lønmodtageren anvender egen bil eller ægtefælles bil. Erhvervsmæssig befordring er: Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder: 1) Befordring mellem arbejdspladser 2) Befordring inden for samme arbejdsplads. 3) Al anden befordring er privat befordring. Reglen fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 1. Kravene til dokumentationsgrundlaget for udbetaling af skattefrie godtgørelser fremgår af bekendtgørelse nr.173 af 13. marts 2000 og beskriver i § 2, stk. 2, at bogføringsbilaget vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde følgende: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer 2) Kørslens erhvervsmæssige formål 3) Dato for kørslen 4) Kørslens mål med eventuelle delmål 5) Angivelse af antal kørte kilometer 6) De anvendte satser 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Såfremt en virksomhed/selskab har andre biler, bør/skal der påføres registreringsnummer på den bil, der er anvendt til den erhvervsmæssige kørsel. Arbejdsgiveren skal ved udbetaling føre kontrol med, at alle betingelserne er opfyldte, hvilket I kan læse mere om i den juridiske vejledning afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag. Idet der foreligger et interessefællesskab mellem selskabet, som udbetaler af godtgørelserne og hovedanpartshaver, som modtager af godtgørelserne, er der skærpede krav til dokumentationen for at kontrolkravet er opfyldt. Såfremt arbejdsgiveren ikke føre den fornødne kontrol, skal der betales indkomstskat af godtgørelsen i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. De modtagne afregningsbilag blev drøftet på kontrolbesøget den 14. november 2024 hos revisor [person2], hvor din ægtefælle deltog. Skattestyrelsen kunne her konstatere, at de fremlagte afregningsbilag ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr.173 af 13. marts 2000. Følgende oplysninger manglede på afregningsbilagene: - Dato for den specifikke kørsel - Mangelende formål med den erhvervsmæssige kørsel - Manglende beregning af satsen for befordringsgodtgørelse - Manglende kontrol og godkendelse af den udførte befordring - Registreringsnummer på den anvendte bil, når selskabet har andre biler registreret Selskabet har den 28. januar 2025 fremsendt rekonstrueret dokumentation for udbetaling af skattefrie befordringsgodtgørelser i 2023. Det bør bemærkes, at Skattestyrelsen ved kontrolmødet den 14. november 2024 med revisor [person2] og din ægtefælle oplyste, at de eftersendte afregningsbilag var til brug for 2024, samt fremover og ikke tilbage for tidligere år. Som eksempel på manglende kontrol, er der i marts måned 2023 afholdt udgifter til færgeoverfarter mellem [by3] havn og [by4] havn (8. marts og 13. marts 2023). På afregningsbilaget for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for marts måned fremgår det, at der er kørt 604 km. fra bopælen i [by1] til [by5] retur. Denne afstand viser, at der er påført befordring via Storebælt på trods af, at der er benyttet færgeoverfart fra [by3] til [by4]. Afstanden fra bopæl til [by5] via færgeoverfart udgør 198 km. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har foretaget et betryggende tilsyn og kontrol med udbetalingen af de skattefrie befordringsgodtgørelser. Det forhold, at der er fremlagt nyt rekonstrueret materiale efter kontrolbesøget, fører ikke til et andet resultat. Det fremgår i Den juridiske vejledning afsnit A.B.3.2.2, under bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag, at betingelserne for udbetaling af skattefrie befordringsgodtgørelse, samt pligten til at kontrollere disse betingelser skal være opfyldt, for at udbetalingen af befordringsgodtgørelse kan ske skattefrit. Under afsnit C.A.4.3.3.3.1 i Den juridiske vejledning fremgår de generelle regler for erhvervsmæssig befordring. Endvidere fremgår det i afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, hvem der kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse og betingelserne for dette. På baggrund af ovennævnte, er det Skattestyrelsens konklusion, at de udbetalte godtgørelser til dig på 46.660 kr. i 2022 og 54.648 kr. i 2023 er skattepligtige, og der skal betales indkomstskat efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4. Beløbene skal medregnes til din A-indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk.1, litra c. Vi ændrer din A-indkomst med 46.660 kr. for 2022 og 54.648 kr. i 2023. Reglerne fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og ligningslovens § 9 stk. 4 og § 9 B.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen i udtalelse af 19. november 2025 ikke haft bemærkninger til de påklagede forhold, men henvist til udtalelse af samme dato i selskabets klagesag. I Skattestyrelsens udtalelse af 19. november 2025 i klagesagen for selskabet fremgår bl.a.: ”2. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse I dette punkt er der kun klaget over rejsegodtgørelsen og ikke befordringsgodtgørelsen. Der er dog klaget over begge punkter i deres personlige årsopgørelse, hvorfor begge punkter er beskrevet her. (…) Befordringsgodtgørelse til [klager] Det bemærkes forsat, at de modtagne afregningsbilag på kontroltidspunktet den 27. august 2025 ikke opfylder betingelserne og de modtagne rekonstruktioner ikke kan godkendes. Der er ikke ført en betryggende kontrol, ligesom der er tvivl om, hvorvidt [klager]s privat bil har været på de pågældende adresser i det omfang der er påført afregningsbilagene. Som hovedanpartshaver er der en skærpet bevisbyde. For at underbygge bilens færden, er der anmodet om f.eks broudgifter, færgeudgifter samt private brændstofudgifter, men der er ikke fremlagt dokumentation for dette. Årsagen til dette kan bero på, at selskabet har afholdt udgifterne til brændstof til [klager]s bil. Der er flere tankkort i selskabet, men i følge [person1] er der ikke et tankkort til hver bil, men er brugt i flæng. Det kan ikke udelukkes, at det er [person1] som evt. har anvendt bilen og udført "kvalitetssikringen" I værste fald kan det heller ikke udelukkes at bilen aldring har været på de pågældende adresser som anført, men at direktør [person1] selv har udført kvalitetssikringen, hvor han har anvendt virksomhedens varebil. Det skal bemærkes [klager] har fuldtidsarbejde ved [virksomhed5] i [by2]. (i 2022 1.766 timer, 1.733 timer i 2023 og 1.705 timer i 2024) Befordringsfradrag Som det fremgår af afgørelsen er der mulighed for et evt. befordringsfradrag, dog kun hvis det kan dokumenteres/sandsynliggøres, at den oplyste kørsel ren faktisk er sket. Skattestyrelsen har ikke modtaget noget fra [klager] eller fra selskabet. 3. Små inventar – køb af borde og stole Som der fremgår af afgørelsen er det Skattestyrelsens opfattelse, at der tale om en privat udgift vedrørende køb af bord og stole. Revisor anfører, at beløbet på købet er på 62.400 kr. uden moms, hvilket er korrekt. Moms udgør 15.600 kr. Som følge af, at der er tale om en privat udgift for anpartshaver [klager], er der ikke fradrag for momsbeløbet på 15.600 kr. Beskatning af værdien sker inkl. moms 62.400 kr. plus moms 15.600 kr. i alt 78.000 kr. Der er givet fradrag for momsbeløbet på 15.600 kr. i den skattepligtige indkomst i selskabet. Det er ikke korrekt når revisor anfører, kontoret/tidligere garage ikke indgår i boligen, da der er en dør fra kontoret til privatboligen jf. plantegning. Som nævnt i afgørelsen, er der ikke søgt tilladelse til inddragelse af den tidligere garage - nu kontor til erhvervsmæssig brug hos kommunen. Som nævnt er der ikke udfærdiget en lejeaftale mellem selskabet og [klager] som ejer af privatboligen. Det er derfor et moment at hele boligen skal ses som privat. Når man ser på den vedlagte grundplan af privatboligen, kan det ikke udelukkes at bord og stole har været placeret i husets køkken/alrum og er flyttet til den tidligere garage nu kontor jf. vedlagte billede. Der er i samme forbindelse ikke medsendt et billede af det bord og de stole som er placeret i husets køkken/alrummet. Efter Skattestyrelsens opfattelse, er der ikke tale om "almindelige kontormøbler", men luksus designmøbler. Skattestyrelsen har desværre ikke opfattet, at der var en invitation til at se privatboligen efter mødet den 27. august 2025. 4. Reparation og vedligeholdelse – køb af 4 dæk Selskabets direktør oplyser i sin klage, at de pågældende dæk for længst er nedslidt og afmonteret af bilen. Der er ikke indsendt et billede af de pågældende dæk, der kunne bekræfte, at de har været monteret på Mercedes Vito, på trods af der er anmodet om dette i forslag til afgørelse. Varebilen var ikke solgt på dette tidspunkt som dokumentation var mulig. Som det fremgår af vedlagte udskrift fra www.Nummerplade.net passer de pågældende dæk på [klager]s private Mercedes OLA. Der er ikke købt fælge separat til de pågældende dæk, hvilket ligeledes passer med, at de fabriksmonterede dæk var slidt ned og helårsdækkende blev monteret på de eksisterende fælge. På leasingbiler indgår dæk normalt ikke. Denne udgift skal leasingtager selv afholde.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af klagerens aktieindkomst og skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Der klages over alle punkter i Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2025” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren skal beskattes af værdien af fri telefon for indkomstårene 2022-2024. Sagen angår endvidere, om klageren skal udbyttebeskattes af diverse udgifter, som hendes helejede selskab har afholdt i 2022-2024. Endeligt angår sagen, om klageren opfylder betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2022 og 2023. Retsgrundlaget Maskeret udbytte Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. I Retten i [by6] dom af 6. december 2013, offentliggjort som SKM2014.29.BR, udtalte byretten, at den skattepligtige, der var aktionær i selskabet, havde bevisbyrden for, at selskabets afholdelse af udgifter var sket i selskabets interesse, og at denne bevisbyrde var skærpet, når det var ham, der ejede og kontrollerede selskabet. Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. I Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort som SKM2003.559.ØLR, udtalte landsretten følgende om kravene til fradrag for udgifter til restaurantbesøg: ”Henset til den nærliggende mulighed for misbrug stilles der betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter. Det kræves således normalt, at udgifterne kan dokumenteres ved bilag, og specielt med hensyn til restaurationsbesøg forlanges det, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning, den er afholdt, jf. lovmotiverne i Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 1234.” Personalegoder Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra c, at enhver indtægt ved et arbejde er skattepligtig indkomst. Det gælder også vederlag i form af formuegoder i pengeværdi og sparet privatforbrug. Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af stk. 4-16. Af ligningslovens § 16, stk. 12, fremgår det, at den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Det følger af bestemmelsens 4. pkt., at hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 %. Skattefri befordringsgodtgørelse Af ligningslovens § 9, stk. 4, fremgår: ”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.” Af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, fremgår: ”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,” Skatteministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., udstedt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, fremgår: ”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel. Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. 2) Kørslens erhvervsmæssige formål. 3) Dato for kørslen. 4) Kørslens mål med eventuelle delmål. 5) Angivelse af antal kørte kilometer. 6) De anvendte satser. 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.” Udover de udtrykkeligt nævnte krav til bogføringsbilagene i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal det på baggrund af bilagene være muligt at identificere hvilket befordringsmiddel, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer, jf. Landsskatterettens kendelse af 16. december 2003, offentliggjort som SKM2004.45.LSR. Det er en betingelse, at arbejdsgiverkontrollen senest er foretaget på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om en forudgående kontrol, jf. Højesterets dom af 22. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Højesterets dom af 21. marts 2007, offentliggjort som SKM2007.247.HR. Det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2013, offentliggjort som SKM2014.183.ØLR. I Vestre Landsrets dom af 12. september 2022, offentliggjort som SKM2022.493.VLR, har retten fastslået, at der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefri udbetaling af godtgørelse er opfyldt, såfremt der foreligger et interessefællesskab mellem modtageren af godtgørelse og det udbetalende selskab. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabets afholdelse af udgifter til klagerens telefon Selskabet har i 2022-2024 stillet en telefon til rådighed for klageren som medarbejder, som klageren kan bruge privat. Landsskatteretten finder, at der er tale om et personalegode omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, og som skal beskattes hos klageren efter ligningslovens § 16, stk. 12. Der skal i medfør af ligningslovens § 16, stk. 12, 4. pkt., ske nedsættelse af den skattepligtige værdi med 25 %, da klagerens ægtefælle også har fået stillet telefon til rådighed for privat brug af sin arbejdsgiver. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabets afholdelse af udgift til møbler Klagerens helejede selskab har i 2023 afholdt en udgift på 78.000 kr. til en række møbler, som ifølge det oplyste er placeret på selskabets kontor. Af de fremlagte bilag fremgår det, at der er tale om en række designermøbler, herunder bl.a. et Piet Hein udtræksbord fra møbelserien Superellipse samt otte 7’er-stole designet af Arne Jacobsen. De nævnte designermøbler er naturligt forekommende i en privat husstand. Udgifter til disse anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter. Ved vurderingen af, om udgiften er afholdt i selskabets interesse, eller om udgiften i stedet er afholdt i klagerens interesse, lægger Landsskatteretten vægt på, at møblerne er placeret på klagerens og hendes ægtefælles private adresse. Rummet, hvor møblerne angiveligt skulle være placeret, er ifølge fremlagte plantegninger en garage med direkte adgang til husets øvrige rum. Der foreligger desuden ikke en lejeaftale eller andre skriftlige aftaler mellem selskabet og klageren om leje af lokale på klagerens ejendom, som kan underbygge en driftsmæssig begrundelse for selskabets afholdelse af udgiften. Landsskatteretten finder, at det rum, hvor møblerne oplyses at være placeret, må anses at være en del af klagerens private bolig. Selskabets direktør har forklaret, at der i begrænset omfang holdes erhvervsmæssige møder med selskabets kunder på den pågældende adresse. Direktørens forklaring er imidlertid ikke underbygget af mødebekræftelser i form af mails, tekstbeskeder eller andet, hvor adressen fremgår, og som kunne tjene til at sandsynliggøre, at møderne med selskabets kunder reelt finder sted på adressen. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at selskabet driver entreprenørvirksomhed med primær aktivitet på byggepladser. Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften til disse møbler er afholdt i selskabets interesse. Udgiften anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabets afholdelse af udgifter til mad, cafeer, festival og massage m.m. Selskabet har ifølge sit bogføringsmateriale afholdt diverse udgifter til mad, massage, cafebesøg, festivalbilletter og [virksomhed4] på 3.022,74 kr. i kalenderåret 2022, 26.858,05 kr. i kalenderåret 2023 og 5.130,52 kr. i kalenderåret 2024. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for disse udgifter, da bogføringsbilagene mangler oplysninger om, hvem der har deltaget i arrangementerne samt det erhvervsmæssige formål med disse. Som svar på en henvendelse fra Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant den 9. december 2025 oplyst, at de nævnte udgifter ikke skal fradrages i selskabets skattepligtige indkomst. Det må derfor lægges til grund, at han er enig med Skattestyrelsen i, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, og at der således ikke er tale om maskeret udbytte. Denne bevisbyrde er desuden skærpet, idet klageren både ejer og kontrollerer selskabet, jf. bl.a. SKM2014.29.BR. Udgifterne anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter, og klageren har som eneanpartshaver i selskabet ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteren finder, at udlodningerne er skattepligtige for klageren på tidspunktet, hvor selskabet har afholdt den private udgift. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsen afgørelse, idet forhøjelsen af klagerens aktieindkomst på 19.466 kr. for indkomståret 2022 nedsættes til 3.022 kr., mens forhøjelsen af klagerens aktieindkomst på 15.544 kr. for indkomståret 2023 forhøjes til 26.858 kr. For så vidt angår klagerens aktieindkomst for indkomståret 2024 ændres denne fra 0 kr. til 5.130 kr. for dette punkt. Landsskatteretten kan foretage afledte ændringer i medfør af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Selskabets afholdelse af udgifter til restaurantbesøg Selskabet har ifølge sit bogføringsmateriale afholdt udgifter til restaurantbesøg på 3.035,27 kr. i kalenderåret 2022, 9.243 kr. i kalenderåret 2023 og 18.212,93 kr. i kalenderåret 2024. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag, for så vidt angår disse udgifter. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der på bogføringsbilagene ikke er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsterne, og i hvilken anledningen de er afholdt. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, og at der således ikke er tale om maskeret udbytte. Denne bevisbyrde er desuden skærpet, idet klageren både ejer og kontrollerer selskabet, jf. bl.a. SKM2014.29.BR. Udgifterne til diverse restauranter anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter. Herefter, og da bogføringsbilagene ikke indeholder de påkrævede oplysninger, der er nævnt i SKM2003.559.ØLR, finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse. Klageren er derfor skattepligtig af udgifterne som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten finder, at udlodningerne er skattepligtige for klageren på udlodningstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor selskabet har afholdt udgiften. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, idet forhøjelsen af klagerens aktieindkomst på 5.476 kr. for indkomståret 2022 nedsættes til 3.035 kr., mens forhøjelsen af klagerens aktieindkomst på 25.014 kr. for indkomståret 2023 nedsættes til 9.243 kr. For så vidt angår klagerens aktieindkomst for indkomståret 2024 ændres denne fra 0 kr. til 18.212 kr. for dette punkt. Landsskatteretten kan foretage afledte ændringer i medfør af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Selskabets afholdelse af biludgifter Klageren har i 2023 leaset en Mercedes-Benz GLA. I marts 2023 har selskabet afholdt en udgift på 7.663,46 kr. til serviceeftersyn af klagerens bil, og i september 2023 har selskabet afholdt en udgift på 5.625 kr. til køb af fire styk helårsbildæk i størrelsen 235/55 R18. Selskabets forklaring om, at dækkene var monteret på selskabets varevogn, en Mercedes-Benz Vito, kan ikke lægges til grund. Forklaringen er ikke understøttet af billeder eller anden dokumentation, der kan sandsynliggøre, at dette var tilfældet. Det bemærkes herved, at det ved opslag i motorregistret fremgår, at selskabets varevogn anvender dæk i størrelsen 205/65 R16C. Det har af denne grund formodningen imod sig, at de købte dæk i størrelsen 235/55 R18 er anvendt til selskabets varevogn. Hertil kommer, at det ved opslag motorregistret fremgår, at dækkene passer til klagerens Mercedes-Benz GLA. Landsskatteretten finder som følge af disse særlige omstændigheder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til klagerens privatejede bil, herunder serviceeftersyn og dæk, er afholdt i selskabets interesse. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten finder, at udlodningen på 7.663,46 kr. skal medregnes i klagerens aktieindkomst for indkomståret 2023, hvor udgiften til serviceeftersyn er afholdt af selskabet. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, men stadfæster afgørelsen om udlodningen på 5.625 kr. Befordringsgodtgørelse Klageren har for indkomstårene 2022 og 2023 modtaget skattefri befordringsgodtgørelse på henholdsvis 46.660 kr. og 54.648 kr. Det fremgår af sagens oplysninger, at bogføringsbilagene vedrørende den skattefri befordringsgodtgørelse manglede oplysninger om bl.a. kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen samt beregningen af den udbetalte godtgørelse, herunder hvilke satser, der er anvendt. Det har ifølge det oplyste heller ikke været muligt at identificere, hvilket befordringsmiddel der er er benyttet til kørslen, således at det er muligt for selskabet at føre kontrol med de kørte kilometer. Landsskatteretten finder derfor, at bogføringsbilagene ikke opfylder de udtrykkeligt nævnte krav i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der foreligger endvidere uoverensstemmelser mellem de angivne kørte kilometer og de faktiske rejseforhold. Af kørselsbilaget for marts 2023 fremgår det, at klageren er kørt fra sin bopæl til en kunde i [by5] og retur, og at der samlet er kørt 604 kilometer på denne tur. Dette forudsætter, at klageren er kørt via Storebæltsbroen for at nå sin destination. Det, der er anført i kørselsbilaget, hænger imidlertid ikke sammen med bogføringen for indkomståret 2023, hvoraf det fremgår, at der i den pågældende periode er afholdt udgifter til [virksomhed7]. Som følge af det interessefællesskab som klageren har med selskabet, stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt. På denne baggrund finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at selskabet har ført den fornødne forudgående kontrol med udbetalingerne. Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2022 og 2023 ikke er opfyldt. De modtagne befordringsgodtgørelser er dermed skattepligtige for klageren, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Det forhold, at der efter Skattestyrelsens kontrolbesøg er udarbejdet nye bogføringsbilag, som indeholder de påkrævede oplysninger i henhold til bekendtgørelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering. De efterfølgende udarbejdede bilag ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunkterne ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag for at kontrollere de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingerne. Det fremgår af SKM2009.430.HR, at arbejdsgiverens kontrol om grundlaget er til stede, skal være forudgående og foretages senest på udbetalingstidspunktet. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.