Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til ægtefæller anset for skattepligtig

Journalnr. 25-0079455 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Indberetning til eIndkomst af skattepligtig rejsegodtgørelse til direktør 97.790 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indberetning til eIndkomst af skattepligtig befordringsgodtgørelse til ansat eneanpartshaver 46.660 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Indberetning til eIndkomst af skattepligtig rejsegodtgørelse til direktør 86.437 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indberetning til eIndkomst af skattepligtig befordringsgodtgørelse til ansat eneanpartshaver 54.648 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter ”selskabet”) blev stiftet den 27. april 2020 af [person1]. Selskabets formål er ”at drive entreprenørvirksomhed samt enhver anden virksomhed, der efter direktionens skøn er forbundet hermed.” Selskabet er registreret under branchekoden ”431200 Forberedende byggepladsarbejder”. Af selskabets regnskaber fremgår det, at selskabets hovedaktivitet består i drift af entreprenørvirksomhed. Selskabet har siden den 31. december 2020 været 100 % ejet af [person2]. Siden selskabets stiftelse har [person1] været direktør i selskabet. [person2] og [person1] er ægtefæller, og selskabet har adresse på deres fælles bopæl på [adresse1], [by1]. Selskabet har 1. oktober til 30. september som regnskabsår. Selskabets indkomstår er bagudforskudt. Rejsegodtgørelse til direktør Selskabets direktør har for indkomstårene 2022 og 2023 modtaget skattefri rejsegodtgørelse på henholdsvis 97.790 kr. og 86.437 kr. til både kost og logi. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at direktørens arbejdsopgaver består i at afgive tilbud på opgaver vedrørende jord, beton og kloak. Det fremgår endvidere, at arbejdet udføres af underentreprenører samt enkelte medarbejdere i selskabet. Endelig fremgår det, at direktøren har til opgave at føre tilsyn med de enkelte projekter og sikre deres udførelse. Under Skattestyrelsens kontrolbesøg den 14. november 2024 hos selskabets revisor har styrelsen konstateret, at selskabets bogføringsbilag vedrørende rejsegodtgørelsen manglede oplysninger om dato, adresse, klokkeslæt for af- og hjemrejse, rejsens erhvervsmæssige formål, beregning efter satser samt kontrol og godkendelse af de foretagne rejser. Selskabet har den 28. januar 2025, dvs. efter Skattestyrelsens kontrolbesøg, fremsendt tilrettede bogføringsbilag over de omhandlende rejser, som indeholder ovenstående oplysninger om bl.a. dato, adresse, klokkeslæt og erhvervsmæssigt formål. Befordringsgodtgørelse til ansat eneanpartshaver Selskabets eneanpartshaver har for indkomstårene 2022 og 2023 modtaget skattefri befordringsgodtgørelse på henholdsvis 46.660 kr. og 54.648 kr. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at eneanpartshaverens primære opgave er at hjælpe til med kontorarbejde samt foretage kvalitetskontrol af de projekter, som selskabet har ansvaret for. Det fremgår endvidere, at i kalenderårene 2022 og 2023 var eneanpartshaveren fuldtidsansat hos [virksomhed1] ved [by2]. Under Skattestyrelsens kontrolbesøg den 14. november 2024 hos selskabets revisor har styrelsen konstateret, at selskabets bogføringsbilag vedrørende befordringsgodtgørelsen manglede oplysninger om bl.a. dato, kørslens erhvervsmæssige formål, registreringsnummer på den anvendte bil, beregning efter satser samt kontrol og godkendelse af kørslen. Skattestyrelsen har ved at sammenholde bogføringsbilagene med selskabets regnskab for indkomståret 2023 bl.a. konstateret følgende: ”Som eksempel på manglende kontrol, er der i marts måned 2023 afholdt udgifter til færgeoverfarter mellem [by3] havn og [by4] havn (8. marts og 13. marts 2023). På afregningsbilaget for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for marts måned fremgår det, at der er kørt 604 km. fra bopælen i [by1] til [by5] retur. Denne afstand viser, at der er påført befordring via Storebælt på trods af, at der er benyttet færgeoverfart fra [by3] til [by4]. Afstanden fra bopæl til [by5] via færgeoverfart udgør 198 km.” Selskabet har den 28. januar 2025, dvs. efter Skattestyrelsens kontrolbesøg, fremsendt tilrettede bogføringsbilag over den omhandlende kørsel, som indeholder oplysninger om dato, adresse, klokkeslæt, erhvervsmæssigt formål, antal kørte kilometer samt beregning efter satser. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at foretage indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2022 og 2023 med 144.450 kr. og 141.085 kr. vedrørende skattepligtig rejsegodtgørelse til selskabets direktør og skattepligtig befordringsgodtgørelse til selskabets eneanpartshaver. Beløbene er indberettet som A-indkomst. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”8. Skattefri rejsegodtgørelse – [person1] (…) 8.3. Vores bemærkninger og begrundelse Det er konstateret, at selskabet har udbetalt 97.790 kr. i skattefrie rejsegodtgørelser til direktør [person1] i 2022, samt 86.437 kr. i 2023. Hovedreglen er, at skattefrie godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige, efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4, medmindre betingelserne i ligningslovens § 9 A (rejsegodtgørelse) er opfyldt. Betingelsen for at udbetale skattefrie rejsegodtgørelser efter ligningslovens § 9 A er, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. For at være på rejse i skattemæssig henseende er der 4 krav, der skal være opfyldt: 1) Rejsen skal vare mindst 24 timer 2) Midlertidigt arbejdssted 3) Ingen overnatning på privat bopæl 4) Erhvervsmæssigt formål Kravene til dokumentationsgrundlaget for udbetaling af skattefrie godtgørelser fremgår af bekendtgørelse nr.173 af 13. marts 2000 og beskriver i § 1, stk. 2, at bogføringsbilaget vedrørende den erhvervsmæssige rejsegodtgørelse skal indeholde følgende: 1) Modtagerens navn, adresse og cpr-nummer 2) Rejsens erhvervsmæssige formål 3) Rejsens start- og sluttidspunkt 4) Rejsens mål med eventuelle delmål 5) De anvendte satser 6) Beregning af rejsegodtgørelsen Arbejdsgiveren skal ved udbetaling føre kontrol med, at alle betingelserne er opfyldte, hvilket I kan læse mere om i Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.8 Betingelse om kontrol. Idet der foreligger et interessefællesskab mellem selskabet, som udbetaler af godtgørelserne og direktør [person1], som modtager af godtgørelserne, er der skærpede krav til dokumentationen for at kontrolkravet er opfyldt. Såfremt arbejdsgiveren ikke føre den fornødne kontrol, skal der betales indkomstskat af godtgørelsen, efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. De modtagne afregningsbilag blev drøftet ved kontrolbesøget den 14. november 2024 hos revisor [person3], hvor [person1] deltog. Skattestyrelsen kunne her konstatere, at de fremlagte afregningsbilag ikke opfyldte kravene i bekendtgørelse nr.173 af 13. marts 2000. Følgende oplysninger manglede på afregningsbilagene: - Dato for den specifikke rejse/overnatning - Manglende adresse - Manglende afrejseklokkeslæt og hjemkomst klokkeslæt - Manglende erhvervsmæssig formål - Manglende beregning af satser for kost og logi - Manglende kontrol og godkendelse af de foretagne rejser/overnatninger Selskabet har den 28. januar 2025 fremsendt rekonstrueret dokumentation for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser i 2023. Ved kontrolmødet den 14. november 2024 med revisor [person3] og [person1], oplyste Skattestyrelsen, at de eftersendte afregningsbilag var til brug for 2024, samt fremover og ikke tilbage i 2023. Det er ikke oplyst, eller dokumenteret/sandsynliggjort, hvor [person1] har overnattet, hvorfor det ikke kan afvises, at der er stor usikkerhed om, at der er sket overnatning i det omfang som oplyst i henhold til afregningsbilag. Det bør her bemærkes, at [person1]s primære arbejdsopgave er at føre tilsyn med de underentreprenører og de enkelte medarbejdere som er tilknyttet den entreprenør opgave virksomheden har budt ind på. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har foretaget et betryggende tilsyn og kontrol med udbetalingen af de skattefrie rejsegodtgørelser. Det forhold, at der er fremlagt nye rekonstruerede afregningsbilag efter kontrolbesøget, fører ikke til et andet resultat. I kan læse mere om reglerne for rejsegodtgørelse i Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1 Om rejsebegrebet og afsnit C.A.7.2.8 Betingelser om kontrol. På baggrund af ovenævnte er det Skattestyrelsens konklusion, at de udbetalte godtgørelser på 97.790 kr. i 2022 og 86.437 kr. i 2023 til [person1] er skattepligtige, og der skal betales indkomstskat heraf efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4. Beløbene skal medregnes til [person1]s A-indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Skattestyrelsen indberetter følgende beløb til eIndkomst: Navn År Skattefri rejsegodtgørelse felt 48 (108) A-indkomst (felt 13) [person1] 2022 - 97.790 kr. 97.790 kr. [person1] 2023 - 86.437 kr. 86.437 kr. Indberetningspligten til eIndkomst fremgår af indkomstregisterlovens § 2 og § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1. Skattestyrelsen foretager indberetningerne til eIndkomst i henhold til skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt indkomstregisterlovens § 4, stk. 5. (…) 9. Skattefri befordringsgodtgørelse – [person2] (…) 9.3. Vores bemærkninger og begrundelse Det er konstateret, at selskabet har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til hovedanpartshaveren [person2] i med 46.600 kr. i 2022 og 54.648 kr. i 2023. Hovedreglen er, at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige, efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4, medmindre betingelserne i ligningslovens § 9 B (befordringsgodtgørelse) er opfyldt. Betingelsen for at udbetale skattefrie befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 9 B er, at lønmodtageren anvender egen bil eller ægtefælles bil. Erhvervsmæssig befordring er: Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder: 1) Befordring mellem arbejdspladser 2) Befordring inden for samme arbejdsplads. 3) Al anden befordring er privat befordring. Reglen fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 1. Kravene til dokumentationsgrundlaget for udbetaling af skattefrie godtgørelser fremgår af bekendtgørelse nr.173 af 13. marts 2000 og beskriver i § 2, stk. 2, at bogføringsbilaget vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde følgende: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer 2) Kørslens erhvervsmæssige formål 3) Dato for kørslen 4) Kørslens mål med eventuelle delmål 5) Angivelse af antal kørte kilometer 6) De anvendte satser 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Såfremt en virksomhed/selskab har andre biler, bør/skal der påføres registreringsnummer på den bil, der er anvendt til den erhvervsmæssige kørsel. Arbejdsgiveren skal ved udbetaling føre kontrol med, at alle betingelserne er opfyldte, hvilket I kan læse mere om i den juridiske vejledning afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag. Idet der foreligger et interessefællesskab mellem selskabet, som udbetaler af godtgørelserne og hovedanpartshaver, som modtager af godtgørelserne, er der skærpede krav til dokumentationen for at kontrolkravet er opfyldt. Såfremt arbejdsgiveren ikke føre den fornødne kontrol, skal der betales indkomstskat af godtgørelsen i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. De modtagne afregningsbilag blev drøftet på kontrolbesøget den 14. november 2024 hos revisor [person3], hvor [person1] deltog. Skattestyrelsen kunne her konstatere, at de fremlagte afregningsbilag ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr.173 af 13. marts 2000. Følgende oplysninger manglede på afregningsbilagene: - Dato for den specifikke kørsel - Mangelende formål med den erhvervsmæssige kørsel - Manglende beregning af satsen for befordringsgodtgørelse - Manglende kontrol og godkendelse af den udførte befordring - Registreringsnummer på den anvendte bil, når selskabet har andre biler registreret Selskabet har den 28. januar 2025 fremsendt rekonstrueret dokumentation for udbetaling af skattefrie befordringsgodtgørelser i 2023. Det bør bemærkes, at Skattestyrelsen ved kontrolmødet den 14. november 2024 med revisor [person3] og [person1] oplyste, at de eftersendte afregningsbilag var til brug for 2024, samt fremover og ikke tilbage i 2023. Som eksempel på manglende kontrol, er der i marts måned 2023 afholdt udgifter til færgeoverfarter mellem [by3] havn og [by4] havn (8. marts og 13. marts 2023). På afregningsbilaget for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for marts måned fremgår det, at der er kørt 604 km. fra bopælen i [by1] til [by5] retur. Denne afstand viser, at der er påført befordring via Storebælt på trods af, at der er benyttet færgeoverfart fra [by3] til [by4]. Afstanden fra bopæl til [by5] via færgeoverfart udgør 198 km. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har foretaget et betryggende tilsyn og kontrol med udbtalingen af de skattefrie befordringsgodtgørelser. Det forhold, at der er fremlagt nyt rekonstrueret materiale efter kontrolbesøget, fører ikke til et andet resultat. Det fremgår i Den juridiske vejledning afsnit A.B.3.2.2, under bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag, at betingelserne for udbetaling af skattefrie befordringsgodtgørelse, samt pligten til at kontrollere disse betingelser er opfyldt. Under afsnit C.A.4.3.3.3.1 i Den juridiske vejledning fremgår de generelle regler for erhvervsmæssig befordring. Endvidere fremgår det i afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, hvem der kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse og betingelserne for dette. På baggrund af ovennævnte, er det Skattestyrelsens konklusion, at de udbetalte godtgørelser til [person2] på 46.660 kr. i 2022 og 54.648 kr. i 2023 er skattepligtige, og der skal betales indkomstskat efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4. Beløbene skal medregnes til [person2]s A-indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk.1, litra c. Skattestyrelsen indberetter følgende beløb til eIndkomst: Navn År Skattefri befordringsgodtgørelse felt 48 (109) A-indkomst (felt 13) [person2] 2022 - 46.660 kr. 46.660 kr. [person2] 2023 - 54.648 kr. 54.648 kr. Indberetningspligten til eIndkomst fremgår af indkomstregisterlovens § 2 og § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1. Skattestyrelsen foretager indberetningerne til eIndkomst i henhold til skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt indkomstregisterlovens § 4, stk. 5.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 19. november 2025 udtalt følgende: ”2. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse I dette punkt er der kun klaget over rejsegodtgørelsen og ikke befordringsgodtgørelsen. Der er dog klaget over begge punkter i deres personlige årsopgørelse, hvorfor begge punkter er beskrevet her. Rejsegodtgørelse til [person1] Det bemærkes forsat, at de modtagne afregningsbilag på kontroltidspunktet den 27. august 2025 ikke opfylder betingelserne og de modtagne rekonstruktioner ikke kan godkendes. Der er ikke ført en betryggende kontrol og der er skærpet bevisbyrde for direktør [person1]. Der er forsat stor tvivl om, hvorvidt [person1] har været på rejse i det omfang som er oplyst på afregningsbilagene. Vi har anmodet om dokumentation/sandsynliggørelse af, hvor han har overnattet, men ikke modtaget noget. På baggrund af dette er der heller ikke ydet et rejsefradrag i hans personlige årsopgørelse. Vi fastholder indberetningen til eIndkomst, men ændringen i hans personlige årsopgørelse er ikke gennemført, da han er omfattet af den korte ligningsfrist. Til orientering har [person1] en datter som har boet i [by6] området siden år 2000. Befordringsgodtgørelse til [person2] Det bemærkes forsat, at de modtagne afregningsbilag på kontroltidspunktet den 27. august 2025 ikke opfylder betingelserne og de modtagne rekonstruktioner ikke kan godkendes. Der er ikke ført en betryggende kontrol, ligesom der er tvivl om, hvorvidt [person2]s privat bil har været på de pågældende adresser i det omfang der er påført afregningsbilagene. Som hovedanpartshaver er der en skærpet bevisbyde. For at underbygge bilens færden, er der anmodet om f.eks broudgifter, færgeudgifter samt private brændstofudgifter, men der er ikke fremlagt dokumentation for dette. Årsagen til dette kan bero på, at selskabet har afholdt udgifterne til brændstof til [person2]s bil. Der er flere tankkort i selskabet, men i følge [person1] er der ikke et tankkort til hver bil, men er brugt i flæng. Det kan ikke udelukkes, at det er [person1] som evt. har anvendt bilen og udført "kvalitetssikringen" I værste fald kan det heller ikke udelukkes at bilen aldring har været på de pågældende adresser som anført, men at direktør [person1] selv har udført kvalitetssikringen, hvor han har anvendt virksomhedens varebil. Det skal bemærkes [person2] har fuldtidsarbejde ved [virksomhed1] i [by2]. (i 2022 1.766 timer, 1.733 timer i 2023 og 1.705 timer i 2024) Befordringsfradrag Som det fremgår af afgørelsen er der mulighed for et evt. befordringsfradrag, dog kun hvis det kan dokumenteres/sandsynliggøres, at den oplyste kørsel ren faktisk er sket. Skattestyrelsen har ikke modtaget noget fra [person2] eller fra selskabet.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens indberetninger til eIndkomst for indkomstårene 2022 og 2023 nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Skattefri rejsegodtgørelse. Der er tidligere fremsendt tilrettede opgørelser over de nævnte rejsegodtgørelser, da de oprindelige opgørelser ikke fuldt ud opfyldte Skattestyrelsens krav. De nye opgørelser opfylder de krav, som Skattestyrelsens medarbejdere anviste på mødet her på mit kontor. Men beløb mm. er uændrede. På det grundlag skal de nævnte rejsegodtgørelser godkendes og de bebudede indberetninger af e-indkomst bortfalder.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2022 og 2023 vedrørende skattepligtig rejsegodtgørelse til selskabets direktør og skattepligtig befordringsgodtgørelse til selskabets eneanpartshaver. Retsgrundlaget Af ligningslovens § 9, stk. 4, fremgår: ”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.” Af ligningslovens § 9 A, stk. 1-3 og 5, vedrørende rejsegodtgørelse, fremgår bl.a.: ”Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb: 1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder. (…) 4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn til logi (…) Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. (…) Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.” Af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, vedrørende befordringsgodtgørelse, fremgår: ”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,” Skatteministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., udstedt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, vedrørende rejsegodtgørelse, fremgår: ”Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Der kan udbetales forskud på skattefri rejsegodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt rejse eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige rejser. Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. 2) Rejsens erhvervsmæssige formål. 3) Rejsens start- og sluttidspunkt. 4) Rejsens mål med eventuelle delmål. 5) De anvendte satser. 6) Beregning af rejsegodtgørelsen.” Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, vedrørende befordringsgodtgørelse, fremgår: ”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel. Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. 2) Kørslens erhvervsmæssige formål. 3) Dato for kørslen. 4) Kørslens mål med eventuelle delmål. 5) Angivelse af antal kørte kilometer. 6) De anvendte satser. 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.” Udover de udtrykkeligt nævnte krav til bogføringsbilagene i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal det på baggrund af bilagene være muligt at identificere hvilket befordringsmiddel, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer, jf. Landsskatterettens kendelse af 16. december 2003, offentliggjort som SKM2004.45.LSR. Det er en betingelse, at arbejdsgiverkontrollen senest er foretaget på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om en forudgående kontrol, jf. Højesterets dom af 22. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Højesterets dom af 21. marts 2007, offentliggjort som SKM2007.247.HR. Der skal foretages en konkret, individuel vurdering for hver enkelt lønmodtager og rejse af, om det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl. Det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2013, offentliggjort som SKM2014.183.ØLR. Det tillægges i den forbindelse ikke betydning, at det forhold, at betingelserne ikke er opfyldt, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. Østre Landsrets dom af 14. juni 1994, offentliggjort i TfS 1994, 495 Ø. I Vestre Landsrets dom af 12. september 2022, offentliggjort som SKM2022.493.VLR, har retten fastslået, at der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefri udbetaling af godtgørelse er opfyldt, såfremt der foreligger et interessefællesskab mellem modtageren af godtgørelse og det udbetalende selskab. I byrets dom af 28. december 2017, offentliggjort som SKM2018.61.BR, fandt byretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start- og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen. Af skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, fremgår: ”Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Stk. 2. Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper: 1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.” Beløb, der er omfattet af skatteindberetningslovens § 1, skal indberettes til indkomstregistreret, jf. indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattefri rejsegodtgørelse Selskabets direktør har for indkomstårene 2022 og 2023 modtaget skattefri rejsegodtgørelse på henholdsvis 97.790 kr. og 86.437 kr. til dækning af kost og logi. Det fremgår af sagens oplysninger, at bogføringsbilagene vedrørende den skattefri rejsegodtgørelse manglede oplysninger om bl.a. rejsens erhvervsmæssige formål, start- og sluttidspunkt samt beregningen af den udbetalte godtgørelse, herunder hvilke satser, der er anvendt. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvor direktøren har overnattet i forbindelse med de pågældende rejser. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at bogføringsbilagene ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Som følge heraf har det ikke været muligt for selskabet at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne, og Landsskatteretten kan derfor ikke lægge til grund, at selskabet har ført den fornødne kontrol. Det bemærkes i den forbindelse, at der på grund af det interessefællesskab, som direktøren har med selskabet, stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefri udbetaling af godtgørelse er opfyldt. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse for indkomstårene 2022 og 2023 ikke er opfyldt. Godtgørelsen er derfor skattepligtig for direktøren. Skattestyrelsen har derfor med rette indberettet beløbene til indkomstregisteret i henhold til skatteindberetningslovens og indkomstregisterlovens regler. Det forhold, at der efter Skattestyrelsens kontrolbesøg er udarbejdet nye bogføringsbilag, som indeholder de påkrævede oplysninger i henhold til bekendtgørelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering. De efterfølgende udarbejdede bilag ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunkterne ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag for at kontrollere de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingerne. Det fremgår af SKM2009.430.HR, at arbejdsgiverens kontrol om grundlaget er til stede, skal være forudgående og foretages senest på udbetalingstidspunktet. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Skattefri befordringsgodtgørelse Selskabets eneanpartshaver har for indkomstårene 2022 og 2023 modtaget skattefri befordringsgodtgørelse på henholdsvis 46.660 kr. og 54.648 kr. Det fremgår af sagens oplysninger, at bogføringsbilagene vedrørende den skattefri befordringsgodtgørelse manglede oplysninger om bl.a. kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen samt beregningen af den udbetalte godtgørelse, herunder hvilke satser, der er anvendt. Det har ifølge det oplyste heller ikke været muligt at identificere, hvilket befordringsmiddel der er er benyttet til kørslen, således at det er muligt for selskabet at føre kontrol med de kørte kilometer. Landsskatteretten finder således, at bogføringsbilagene ikke opfylder de udtrykkeligt nævnte krav i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der foreligger endvidere uoverensstemmelser mellem de angivne kørte kilometer og de faktiske rejseforhold. Af kørselsbilaget for marts 2023 fremgår det, at eneanpartshaveren er kørt fra sin bopæl til en kunde i [by5] og retur, og at der samlet er kørt 604 kilometer på denne tur. Dette forudsætter, at eneanpartshaveren er kørt via Storebæltsbroen for at nå sin destination. Det, der er anført i kørselsbilaget, hænger imidlertid ikke sammen med bogføringen for indkomståret 2023, hvoraf det fremgår, at der i den pågældende periode er afholdt udgifter til [virksomhed2]. Som følge af det interessefællesskab som eneanpartshaveren har med selskabet, stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt. På denne baggrund finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at selskabet har ført den fornødne forudgående kontrol med udbetalingerne. Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2022 og 2023 ikke er opfyldt. Godtgørelsen er derfor skattepligtig for eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Skattestyrelsen har derfor med rette indberettet beløbene til indkomstregisteret i henhold til skatteindberetningslovens og indkomstregisterlovens regler. Det forhold, at der efter Skattestyrelsens kontrolbesøg er udarbejdet nye bogføringsbilag, som indeholder de påkrævede oplysninger i henhold til bekendtgørelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering. De efterfølgende udarbejdede bilag ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunkterne ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag for at kontrollere de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingerne. Det fremgår af SKM2009.430.HR, at arbejdsgiverens kontrol om grundlaget er til stede, skal være forudgående og foretages senest på udbetalingstidspunktet. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.