Konsulentindtægter omkvalificeret til skattepligtigt tilskud – rette indkomstmodtager

Journalnr. 25-0065829 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2024 Skattepligtigt tilskud Indtægter ved salg af ydelser 6.135.247 kr. 0 kr. 0 kr. 6.135.247 kr. 6.064.311 kr. 70.936 kr. Faktiske oplysninger Selskabet blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 7. januar 2023. [person1] har siden stiftelsen både været ejer og direktør. Selskabets registrerede formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet er registreret med branchekoden 711220 Rådgivende ingeniøraktiviteter inden for produktions- og maskinteknik. Selskabet er endvidere registeret med bibranchekoden 476310 Detailhandel med sports- og fritidsudstyr. Selskabet har forskudt regnskabsår fra den 1. juli til 30. juni. Skattestyrelsen har indkaldt oplysninger om [person2], da han har udført arbejde for 3. mand tilsyneladende på vegne af selskabet. [person2] er far til [person3] og [person1]. Den 24. marts 2025 har Skattestyrelsen modtaget selskabets bemærkninger vedrørende forholdene angående [person2]. Selskabet har således oplyst: ”Vedrørende [person2] har denne som bekendt været ansat i [klager] ApS med start fra 1. februar 2023. Ansættelsen er, som det fremgår af ansættelsesaftalen, en funktionæransættelse. Det fremgår endvidere, at den første måned er en gensidig prøvetid med 14 dages opsigelsesvarsel. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at arbejdet er konsulentopgaver for kunder inden for ingeniørmæssige rådgivningsopgaver og herunder supportering af arbejdsgange, systemoplæring mv. Det fremgår som helt særligt element, at der i perioden 1. februar 2023 til 30. juni 2024 ikke udbetales løn, idet ansættelsen er et led i virksomhedsoverdragelsen. Herefter udgør den personlige løn fra 1. juli 2024 kr. 50.000 pr. måned (brutto) med senere reguleringer.” Selskabet har i forbindelse hermed fremlagt en kopi af en ansættelseskontrakt indgået mellem [person2] og selskabet. Aftalen har virkning fra den 1. februar 2023 og er underskrevet den 31. januar 2023. [person2] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke indberettet som ansat i selskabet eller som modtager af løn fra selskabet. Selskabets første regnskabsår er fra den 1. januar 2023 til 30. juni 2024. Det fremgår af kontospecifikationerne for selskabet, at der i perioden fra den 1. januar 2023 til 31. december 2023 på konto ”1011 salg af ydelser” er bogført indtægt ved salg af ydelser for 4.333.005 kr. ekskl. moms. Fra den 1. januar 2024 til 30. juni 2024 er der indtægtsført 1.802.242 kr. Af det samlede beløb på 6.135.247 kr. er der udstedt fakturaer til [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS på samlet 6.064.311 kr. Den resterende difference på 70.936 kr. stammer fra salg af ydelser til [by1] kommune, [virksomhed3] og [virksomhed4] [virksomhed1] A/S Skattestyrelsen har modtaget en rammeaftale med tilhørende projektaftaler om freelance arbejde mellem selskabet og [virksomhed1] A/S samt kopi af fakturaer udstedt af selskabet i 2023 til [virksomhed1] A/S. Af rammeaftalen mellem selskabet og [virksomhed1] A/S fremgår: ”2. Formål Freelanceren er en selvstændig virksomhed (selskabet eller personligt drevet virksomhed). [klager] ApS stiller i forbindelse med denne aftale følgende medarbejdere til rådighed for [virksomhed1] A/S. Navn: [person2] Titel: Freelancer … 5. Freelance periode (Rammeaftale) … Freelanceren kan kun anvende ansatte som er forhåndsgodkendt af [virksomhed1] til at udføre arbejdet. Disse konsulenter fremgår af afsnit 2. Freelanceren indestår for, at freelancerens medarbejdere har de fornødne erfaringer, ekspertise og kompetencer, der er fornødne og at disse som minimum er på niveau med de her anførte personers erfaring og ekspertise og kompetencer. [virksomhed1] og [virksomhed1]s kunder er berettiget til at afvise brugen af andre personer, hvis der er berettiget tvivl om deres erfaring, ekspertise og kompetencer, freelanceren er forpligtet til at dokumenterer overfor [virksomhed1] at medarbejderen har de fornødne kvalifikationer, herunder er berettiget til at få udleveret CV for medarbejderne.” Aftalen er tiltrådt den 28. marts 2023 af [person1] og [person2] med virkning fra den 1. januar 2023. Det fremgår af fakturaerne til [virksomhed1] A/S, at der er sket betaling for kørsel. Der er samtidig ikke fremlagt oplysninger om, at selskabet har betalt eller afholdt udgifter til transport for [person2]. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at faktura nr. 2 (bilag 2832 i selskabets bogføring) vedrører udført arbejde for [virksomhed1] A/S for januar 2023, som er dateret den 28. februar 2023. [virksomhed2] ApS Skattestyrelsen har derudover modtaget en rammeaftale om levering af konsulentbistand mellem selskabet og [virksomhed2] ApS samt kopi af faktura nr. 8 og 18 udstedt af selskabet. Aftalen er underskrevet den 30. januar 2023. [virksomhed2] ApS har oplyst, at der er betalt for ”mekanik projektarbejder” leveret af [person2]. I forbindelse med tidligere skatte- og momssag vedrørende [person2] har [virksomhed2] ApS oplyst, at [person2] i perioden 2021 og 2022 har arbejdet for selskabet gennem [virksomhed5]. Skattestyrelsen har samtidig konstateret, at [virksomhed2] ApS i januar og februar 2023 har overført betalinger til [person2]. [virksomhed2] ApS er fusioneret med [virksomhed6] A/S den 27. december 2024. [virksomhed7] ApS og [virksomhed5] [virksomhed7] ApS (nu [virksomhed7] (Under konkurs)) blev stiftet den 1. november 2013 af [person3] og er ejet af [person2] og [person3] med en ejerandel på henholdsvis 51 % og 49 %. [virksomhed7] ApS kom under konkursbehandling den 20. august 2021. I den forbindelse overgik driften til [person2]s bestående enkeltmandsvirksomhed [virksomhed5]. [virksomhed7] ApS har ifølge CVR-registeret haft [virksomhed8] ApS som binavn. Skattestyrelsen har modtaget en rammeaftale vedrørende levering af konsulentassistance mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed8] ApS fra den 31. oktober 2018. I perioden fra den 1. december 1995 til 16. oktober 2020 og igen fra den 1. april 2021 til 25. januar 2023 har [virksomhed5] været registreret for moms. Fra den 1. april 2021 til 25. januar 2023 var [virksomhed5] registreret med hovedbranchen 711290 Anden teknisk rådgivning. I samme periode var [virksomhed5] registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende [virksomhed7] ApS. [virksomhed5] fik inddraget registreringen for moms mv. af Skattestyrelsen ved afgørelse af 25. januar 2023. [virksomhed5] ophørte den 24. januar 2023. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset selskabets bogførte indtægt ved salg af ydelser på 6.135.247 kr. som et skattepligtigt tilskud for indkomståret 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Selskabet har indtægtsført salg af ydelser på konto 1011 med samlet for 6.135.247 kr. ex moms, men Skattestyrelsen anser ikke selskabet som retteindkomstmodtager. Rette indkomstmodtager anses at være [person2] som skal beskattes af ydelserne. Selskabets beskatning af ydelserne fastholdes, dog skal ydelserne ikke ses som omsætning, men som tilskud til selskabet jf. statsskattelovens § 4. Ved vurderingen af ovenstående er henset til følgende: Overdragelsesaftalen mellem [person2] og [klager] ApS omtaler overdragelsen af aktiviteterne i [virksomhed7], og der omtales intet vedrørende aktiviteterne tilknyttet [virksomhed5]. Skattestyrelsen bemærker, at der har været særskilt aktivitet mellem [virksomhed7] og [virksomhed5]. [virksomhed5] havde fra 1. april 2021 til 25. januar 2023 hovedbranchekoden 711290: anden teknisk rådgivning og som bibranche 76410: forhandlere af sports-og campingudstyr. Bibranchen tilføjes da [virksomhed7] lukker som ApS og overføres til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed5]. Der henvises til pkt. 1.1. Skattestyrelsen anser overdragelsesaftalen mellem [person2] og [klager] ApS for alene at omfattet [virksomhed7], og henviser til Den Juridiske Vejledning (DJV) afsnit C.C.2.4.2.4.3.3. hvoraf det fremgår, at en tolkning som foranstående anses for korrekt, når der drives forskellige aktiviteter/virksomheder. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til nedenstående punkter, som indgår i vurderingen: [person2] er ikke indberettet med løn fra [klager] ApS, men selskabet fremlægger en ansættelseskontrakt dateret 31. januar 2023 med virkning pr. 1. februar 2023. Selskabet har i skrivelsen til Skattestyrelsen anført følgende: Det fremgår som helt særligt element, at der i perioden 1. februar 2023 til 30. juni 2024 ikke udbetales løn, idet ansættelsen er et led i virksomhedsoverdragelsen. Herefter udgør den personlige løn fra 1. juli 2024 kr. 50.000 pr. måned (brutto) med senere reguleringer. De fremlagte oplysninger og dokumenter tillægges ikke værdi, da disse vurderes udarbejdet på baggrund af Skattestyrelsens henvendelse og i udformning anses for usædvanlig. Der henses særligt til den manglende løn samt aftalens element om lønnens størrelse efterfølgende, hvor det kan konstateres, at aflønningen jf. fakturabetalingerne er væsentlig større på timebasis. Af overdragelsesaftalen mellem [klager] ApS og [virksomhed5] vedr. [virksomhed7] fremgår intet om, at [person2] skal arbejde for [klager] ApS herunder uden modtagelse af løn. For 2024 har [klager] ApS ikke foretaget indberetning af løn vedrørende [person2] til Skattestyrelsen uagtet der anføres, at løn skulle udbetales fra og med 1. juli 2024. Betalingsaftalerne som fremgår af kontrakten for overtagelsen af [virksomhed7], er ikke overholdt, hvilket oplyses som begrundet i selskabets finansielle situation. Rammeaftalen mellem [klager] ApS og [virksomhed1] A/S har virkning fra 1. januar 2023, men er først færdiggjort den 28. marts 2023. Som det fremgår af aftalens pkt. 2, vedrører det specifikt [person2]. Dette understøttes af aftalens sidste side, hvor verifikationen fremgår, da dokumentet er benævnt ”Rammeaftale for freelance arbejde [person2]”. Faktura nr. 2 (bilag 2832 i [klager] ApS´ bogføring) vedrører udført arbejde for [virksomhed1] A/S for januar 2023, og er dateret 28. februar 2023. Ifølge den fremsendte ansættelseskontrakt var [person2] ikke anset i [klager] ApS i januar. Af fakturaerne fremgår betaling af kørsel, men det fremgår ikke om [klager] ApS har betalt eller afholdt udgifter til transport for [person2]. Rammeaftalen mellem [klager] ApS og [virksomhed2] ApS er underskrevet den 30. januar 2023 af [person1], men arbejdet er som tidligere år udført af [person2]. [person2] har modtaget betalinger fra [virksomhed2] ApS i januar og februar 2023 baseret på den tidligere rammeaftale fra 2018. [person2] har gennem flere år drevet konsulentvirksomhed inden for IT, hvor indtægten har været af betydelig størrelse. I alle årene er arbejdet tilsyneladende udført på freelancebasis, men dette forudsætter, at [person2] har været momsregistreret. Som det fremgår af pkt. 1.1, er der sket tvangsafmelding af momsregistreringen, og en forsættelse på freelancebasis vil derfor ikke være mulig. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anvendelsen af [klager] ApS´ momsnummer har haft til formål, at [person2] har kunnet forsætte sin aktivitet som freelancer, og samtidig skjule værdier/overfører værdier til sin familie grundet oparbejdet gæld fra tidligere år. Der henses til interessefællesskabet mellem parterne på baggrund af de familiemæssige relationer. Aftalerne om konsulentydelserne samt tilhørende fakturaer kan bedømmes efter cirkulære 1994-07-04 nr. 129 om personskatteloven vedrørende afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende tjenesteforhold afsnit 3.1.1.1. Fælles for afgrænsningen er dog, at bedømmelsen i cirkulæret sker på individ niveau. Aftalerne og leverancerne i nærværende sag anses som indgået specifikt med henblik på levering af arbejdsydelser foretaget af [person2] gennem hans personlige virksomhed, hvor han er anset som honorarmodtager. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til afgørelserne SKM2018.367 og SKM2014.686, hvor spørgsmålet om rette modtager af indtægten behandles. For SKM2018.367 bemærkes, at selskabet beskattes som tilskud. Der henvises til SKM2025.130 vedrørende bogføring, da selskabet ikke har indberettet [person2] som ansat, men først i forbindelse med nærværende sag fremlægger en ansættelseskontrakt samt oplyser, at det er en del af den indgående aftale om virksomhedsoverdragelsen. Skattestyrelsen har gennemgået selskabets bemærkninger herunder de to bindende svar, men dette har ikke givet anledning til ændringer af Skattestyrelsens vurdering. Skattestyrelsen henviser til sine ovenstående bemærkninger særligt bemærkningerne vedrørende overdragelsesaftalen og [person2]s lønforhold. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at familieforholdene har betydning i forhold til vurderingen af interesseforbundne parter.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. oktober 2025 udtalt følgende: ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: I klagen på side 2 anføres, ”at andre ansatte i selskabet har hjulpet til med at udføre visse dele af konsulentydelserne, f.eks. grammatik og oversættelse til engelsk. Det er således ikke kun [person2]. der har udført de fakturerede ydelser”. Skattestyrelsen bemærker, som det fremgår af sagsfremstillingen, at [person2] har drevet enkeltmandsvirksomhed siden 1995, men først i forbindelse med overtagelsen af [virksomhed7] bliver der foretaget registrering for indeholdelse af A-skat og am-bidrag- Det anses ikke for sandsynligt, at [person2] skulle have behov for oversættelse til engelsk, da IT-arbejde generelt foregår på engelsk. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til rammeaftalen med [virksomhed1] hvoraf det fremgår af filen side 4, at det er [person2] som stilles til rådighed, side 12 og side 15 hvoraf det fremgår, at [person2] skal være til stede i [by2] 5 dage om ugen samt side 18 hvor arbejdsbeskrivelsen alene er anført på engelsk. Klager har anført, at klagers bemærkninger ikke ses at indgå i den trufne afgørelse udover som bilag. Skattestyrelsen bemærker hertil, at klagers bemærkninger indgår i afgørelsen, se pkt. 1.2 i afgørelsen, hvor disse er opsummeret, og der henvises til de samlede bemærkninger. De samlede bemærkninger blev vedlagt som bilag 1 til og som en del af afgørelsen af 24. juni 2025. [person2]s registreringer for A-skat m.v. er, jf. klager, naturligt bortfaldet ved ophør. Skattestyrelsen anser ikke denne udlægning for retningsvisende i forhold til de faktiske omstændigheder. Skattestyrelsen varslede ved brev af 12. december 2022, at [person2] skulle indberette moms, A-skat og am-bidrag inden 3. januar 2023, da Skattestyrelsen ellers ville inddrage virksomhedens registrering. Årsagen til foranstående varsle var, at flere kvartaler ikke var indberettet. Skattestyrelsen modtog aldrig indberetningerne, og som følge heraf blev virksomhedens registrering inddraget den 25. januar 2023. Klager har valgt at citere klagers egne bemærkninger af 17. juni 2025, men Skattestyrelsen kan konstatere, at der er indføjet nye afsnit i gengivelsen. Skattestyrelsen kommentere på disse: På klagens side 2, de to sidste afsnit, vedrørende omsætningen. Skattestyrelsen er uforstående over for udtalelsen om fejl i fordelingen, da bankkontoen, kontospecifikationerne og den skattepligtige specifikation viser fordelingen mellem salg af konsulentydelser og web-shop. Skattestyrelsen vedlægger ”Skattestyrelsens opgørelse af omsætning af konsulentydelser” som bekræfter selskabets angivne fordeling jf. foranstående regnskabsmateriale. På klagens side 4 fra og med 3. nederste afsnit og til afslutningen om honoreringen af [person2]s arbejdsindsats gennem overdragelsen af virksomheden. Skattestyrelsen bemærker, at der i overdragelsen af virksomheden intet fremgår om arbejdsindsats uden løn eller at betalingen ved overdragelsen omfatter fremtidig arbejdsindsat. Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsen afgørelse af 24. juni 2025 Hvis klager fastholder påstanden om realitet bag ansættelseskontrakten og den manglede aflønning bemærker Skattestyrelsen, at [person2] (1. oktober 2025) forsat ikke er indberettet med løn fra selskabet [klager] ApS uagtet løn skulle udbetales fra og 30. juni 2024 jf. den indsendte ansættelseskontrakt. Skattestyrelsen vil sammenfatte nærværende ankesag til følgende: Alene aktiviteterne i [virksomhed7] anses for omfattet af aftalen om overdragelse mellem parterne, der henvises til aftalen om overdragelse. Konsulentarbejdet udgør en personlig kompetence udført særskilt af [person2], hvilket underbygges af rammeaftalerne og hans gennem flere år personlige virksomhed. Etablering af [klager] ApS anser Skattestyrelsen for sket alene af den årsag, at Skattestyrelsen varslede og herefter inddrog registeringen for [person2]s personlige virksomhed. Da Skattestyrelsen har inddraget [person2]s momsregistrering ville arbejdet som freelancer ikke kunne gennemføres, hvis ikke [klager] ApS havde ladet fakturaer udstede til aftagerne af [person2]s ydelser. Muligheden for dette skyldes grundlæggende de familieære interessesammenfald. Indtægten ved konsulentarbejdet oppebæres rettelig af [person2], og ved at lade indtægten indgå i selskabet [klager] ApS er indtægten for selskabet at betragte som tilskud. Skattestyrelsen henviser til afgørelsen af 24. juni 2025 herunder de i afgørelsen anførte domme.” Klagerens opfattelse Repræsentanten har anført, at selskabet er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte 6.135.247 kr. for indkomståret 2024. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Vedrørende de faktiske forhold, herunder beskrivelse af selskabet mv. henvises til afgørelsen, idet der er enighed om de faktiske forhold vedr. selskabet. Det der er tvisten i nærværende sag er, hvorvidt de alle de udstedte fakturaer, skal anses som salg af ydelser, som anført af selskabet med beløbet kr. 6.135.247,00, således, at selskabets angivelser har været korrekte, eller skal anses som værende korrekte, eller om salget af ydelser reelt er foretaget [person2] alene, og dermed skal betragtes, som angivet af Skattestyrelsen, som et skattepligtigt tilskud til selskabet, med den konsekvens, at selskabet dels vil blive beskattet af tilskuddet, og dels, at [person2] bliver beskattet af hele beløbet som en indtægt, ligesom denne på grund af beløbets størrelse risikerer en betydelig skattestraffesag Sagens forhold Teoretiske forhold Der er enighed mellem parterne omkring de rent teoretiske forhold således, at alle salg fra en juridisk person, der er selvstændig erhvervsdrivende/driver selvstændig enkeltmandsvirksomhed eller lignende, skal betragtes som skattepligtig indkomst for den pågældende, således, at denne er pligtig til at være momsregistreret, afregne moms (differencen mellem indgående og udgående moms), og betale skat af det overskud, der naturligvis skal selvangives. Tvisten er i nærværende sag er, hvem der skal belastes af den skattepligtige indkomst, det vil sige, om det er selskabet eller [person2] eller en opdeling. I nærværende sag bestrides det således, at der skal ske om omklassificering af indtægter fra de fakturerede konsulentydelser, som et tilskud til selskabet. Her er det afgørende, at andre ansatte i selskabet har hjulpet til med at udføre visse dele af konsulentydelserne, f.eks. grammatik og oversættelse til engelsk. Det er således ikke kun [person2]. der har udført de fakturerede ydelser. Der har været faktureret over 400 timer månedligt i visse perioder, hvilket naturligt stammer fra flere medarbejderes samlede indsats. Der henvises til klagers advokats skrivelse af 17. juni 2025 (bilag 2), der ikke ses at indgå i den trufne afgørelse, men hvor der blot henvises til som vedhæftet bilag og derfor citeres som følger: Det aftalemæssige [person2] har i sin tid været en del af afståelsen fra den oprindelige virksomhed til selskabet. Jeg henviser her til den samarbejdsaftale mv., der er udarbejdet. Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed5] v/[person2] har som angivet været taget under konkursbehandling, men ophævelsen, jf. konkurslovens § 144, dvs. at virksomheden var funktionsdygtigt og solvent medfører, at konkursen ikke har eller skal have nogen retsvirkninger. Herefter er virksomheden så ophørt den 24. januar 2023. Ved ophøret er registreringer fra A-skat mv. naturligt bortfaldet. Det er uden betydning, at [person2] er far til [person3] og [person1]. Selskabets forhold Det fastholdes, at selskabet er rette indtægtsmodtager af alle de ydelser, der er faktureret, dvs. beløbet på kr. kr. 6.135.247,00 ekskl. moms og selskabet er naturligt rette indkomstmodtager heraf, idet det er selskabet, der har udstedt fakturaerne. Den omsætning, der omtales i Skattestyrelsens afgørelse kr. 6.135.247,00 stammer jo ikke kun fra konsulentydelser, men i høj grad også fra salg af produkter i forretningen, hvor selskabet har to fuldtidsansatte samt et par ungarbejdere til hjælp, dvs. som salg af sportsartikler fra fysisk butik og webshop. Klager vil bede sin revisor søge at udarbejde en fordeling heraf imellem konsulentydelser og andre ydelser/salg. Der er en overdragelsesaftale mellem [person2] og selskabet, som jeg tidligere har beskrevet i mit første indlæg. Det er helt naturligt, at en virksomhed af denne type, der "sælger"ihriv. overtager en igangværende virksomhed sikrer sig, at den viden, der ligger i sælgende virksomhed overdrages til købende virksomhed, og at man sikrer sig, at væsentlige ansatte klausuleres således, at de fortsætter arbejdet for den købende virksomhed. Det forhold, at de oprindelige betalingsaftaler af økonomiske grunde ikke har kunne overholdes, er også uden betydning. Det er her væsentligt, hvorvidt sælger har kunnet gøre misligholdelse gældende, og dette er ikke tilfældet. Det forhold, at en faktura fra 28. februar 2023 muligt indeholder enkelte dages arbejde i januar 2023, er ligeledes uden betydning. I al væsentlighed er arbejdet i så fald udført efter 24. januar 2023, hvor [person2] har arbejdet for selskabet. Det forhold, at selskabet har betalt i relation til [person2] i forbindelse med overdragelsen, jf. den oprindelige aftale, betyder jo netop, at der ikke i denne situation skal udbetales løn (for den er jo betalt i forbindelse med overdragelsen). Hvis der blev krævet udbetalt løn, ville det betyde, at [person2] fik dobbelt løn for det arbejde, der var indeholdt i overdragelsesaftalen. Det kan bekræftes, at det er [person2], der har udført arbejdet, (det er jo netop det, man har købt ind i selskabet) med betydelig hjælp fra andre ansatte. [person2] har ikke været momsregistreret siden afmeldingen af den personligt drevne virksomhed i januar 2023 (som angivet af Skattestyrelsen den 25. januar 2023). Det forhold, at den personligt drevne virksomhed er blevet solgt til selskabet, jf. den ovenfor nævnte aftale, er ikke noget, der indebærer, at man "skjuler værdier", idet det bemærkes, at der jo netop ikke er rejst nogen form for omstødelsessager eller lignende mod [person2]. Der er således ikke tale om nogen fysiske aktiver, der kunne "beslaglægges" af et konkursbo. Det forhold, at [person2] via sin uddannelse mv. er kvalificeret til at udføre arbejde vedrørende IT mv. er noget personligt, der ikke kan "forhindres" ved en konkurs og ikke et aktiv, der kan beslaglægges af et evt. konkursbo. Det bestrides, at der er tale om tilbagedaterede dokumenter. Dokumenterne er lavet i forbindelse med overdragelsen, og parterne har handlet i overensstemmelse med disse dokumenter. Det er muligt, at Skattestyrelsen ikke har spurgt efter eller fået alle dokumenterne på en gang, men det ændrer ikke det forhold, at dokumenterne har foreligget som en del af aftalegrundlaget mellem den personligt drevne virksomhed og selskabet. Det bestrides således, at selskabet kan beskattes af indtægten som et tilskud til selskabet, og det bestrides, at selskabets indtægt (det er også her indbetalingerne har fundet sted til fra tredjemand) ikke skal beskattes som den indtægt, som selskabet selv har opgjort. Indtægten skal således ikke beskattes hos [person2], jf. aftalekomplekset. Det kan således lægges til grund; at selskabet har udsted fakturaer til tredjemand, og at disse fakturaer er betalt til selskabet, at selskabet havde erhvervet rettighederne ved købet af den [person2] oprindeligt tilhørende virksomhed og dermed var berettiget til at lade tredjemand (ansatte) udføre arbejdet og fakturere dette, at det fremgår direkte af aftalen, som [person2] ved salget er blevet beskattet af, at han i en periode ikke skulle have løn, men arbejde i forbindelse med overførelse af virksomhedens/sælgers forpligtelser til det købende selskab. Det er således vurderingen, at der er tale om en reel forretningsmæssig ydelse eller en intern overførsel modydelse således at konsulentydelser fra et selskab, hvor konsulenten er ansat, ikke skal betragtes som tilskud. Der er således tale om en reel konsulentydelses aftale indgået ved overdragelsen. Vedrørende praksis Eksempler på anerkendte konsulentydelser: Bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.321.SR): Tre selskaber (H1, H2 og H3) ejede et fælles selskab (G1), der varetog salg og administration af konsulentopgaver udført af ansatte i de tre selskaber. Skatterådet bekræftede, at vederlag fra G1 til H1, H2 og H3 kunne anerkendes, da der var tale om armslængdeaftaler mellem uafhængige parter. Bindende svar fra Skatterådet (SKM2008.561.SR): En person (A) forsatte som konsulent i et selskab (C A/S) efter at have solgt det til sin søn. A fakturerede via sit holdingselskab (B Holding ApS). Skatterådet bekræftede, at B Holding ApS kunne fakturere C A/S, da der var tale om en reel konsulentydelse og ikke et ansættelsesforhold. Det fastholdes på denne baggrund, at fakturering af sket korrekt fra selskabet til modtageren af ydelserne, og således, at der ikke er baggrund for at lade indtægterne tilgå [person2]. Denne har alene været at betragte som almindelig ansat i selskabet. [person2], som det også er angivet i skrivelsen af 17. juni 2025, arbejdet for selskabet, men han er, jf. den indgåede overdragelsesaftale, blevet honoreret for den første periode for ansættelsen af selskabet i forbindelse med salgssummen. Hvis han udover dette skulle aflønnes direkte af selskabet, ville han opnå "dobbeltløn" for det udførte arbejde, og dette har ikke været en del af aftalegrundlaget mellem parterne. Det fastholdes på denne baggrund, at såvel selskabet som [person2] har handlet i fuld overensstemmelse med skatte og momslovgivningens bestemmelser, og således, at faktureringen, udstedt af selskabet til tredjemand (modtageren af selskabets ydelser, leveret via den ansatte, [person2]) ikke kan, eller skal tilsidesættes” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Under henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse af 7. oktober 2025 kan jeg oplyse, at Skattestyrelsens bemærkninger giver anledning til følgende kommentarer: Det er korrekt, at [person2] i sin virksomhed [virksomhed9] og senere [virksomhed5] har ydet forskellige ydelser gennem tiden, herunder akvarieservice og køreundervisning, men der har ikke været udført konsulentydelser andet end i tiden fra genoptagelsen af virksomheden i april 2021 til ophør i januar 2023, dvs. i mindre end 2år. I denne periode var [person4] medarbejdende ægtefælle og der var herudover yderligere 2 fuldtidsansatte, som varetog salg af varer. [person2] kompetencer indenfor den farmaceutiske og medicotekniske branche betyder ikke, at denne kunne udføre 400 timers arbejde om måneden, men at han derimod har haft hjælp til at udføre visse dele af arbejdet af [person4], som er uddannet Cand.ling.merc. i engelsk og som har medvirket som medarbejdende ægtefælle og som nu som ansat i [klager] ApS. Det er naturligvis korrekt, at [person2] har været "ansigtet udadtil", men denne har på kontoret haft hjælp til praktiske, papirmæssige opgaver, bl.a. oversættelser og grammatik. Selskabet ville således ikke have kunnet oppebære indtægterne uden denne assistance. Det er således ikke korrekt som anført af Skattestyrelsen, at indtægterne skal fordeles som af Skattestyrelsen angivet. Det er korrekt at [klager] ApS har overtaget kontrakterne med de kunder som [virksomhed5] havde indgået aftale med, og som i et vist omfang er videreført. Dette har været et integreret led i den skete overdragelse, helt i overensstemmelse med sædvane for overdragelser af aktiver i en virksomhed. Parterne havde aftalt, at der indtil [klager] ApS udviser et acceptabelt drifts- og likviditetsoverskud, at [person2] skulle arbejde uden løn som en del af overtagelsen jfr. særskilt den indgåede aftale. Den første antagelse var, at dette kunne opnås inden juli 2024, hvilket viste sig ikke at være tilfældet og Derfor er aftalen fortsat gældende.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om selskabets bogførte indtægt ved salg af ydelser på 6.135.247 kr. skal omkvalificeres til et tilskud til selskabet for indkomståret 2024. Retsgrundlaget Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det gælder f.eks. tilskud til et selskab. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets kontospecifikationer konstateret, at selskabet har indtægtsført 6.135.247 kr. ekskl. moms på konto ”1011 salg af ydelser” i perioden fra den 1. januar 2023 til 30. juni 2024. Indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten. Af det indtægtsførte beløb på 6.135.247 kr., stammer 6.064.311 kr. fra salg af ydelser til [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS Der er fremlagt en rammeaftale mellem [klager] ApS og [virksomhed2] ApS, som er underskrevet den 30. januar 2023. [virksomhed2] ApS har imidlertid ved en tidligere skatte-og momssag vedrørende [person2] oplyst, at [person2] i 2021 og 2022 har arbejdet for selskabet gennem sin egen enkeltmandsvirksomhed [virksomhed5]. Det oplyste samarbejde er understøttet af en rammeaftale vedrørende levering af konsulentassistance, som er indgået mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS den 31. oktober 2018. [person2] har således allerede forud for den indgåede rammeaftale mellem [klager] ApS og [virksomhed2] ApS udført og modtaget betaling for lignende arbejde for [virksomhed2] ApS. Det er oplyst, at driften af [virksomhed7] ApS den 20. august 2021 overgik til [virksomhed5]. [virksomhed5] ophørte den 24. januar 2023, og [virksomhed5] fik inddraget registreringen for moms mv. ved Skattestyrelsens afgørelse af 25. januar 2023. Som følge af tvangsafmeldingen af momsregistreringen har det ikke været muligt for [person2] at forsætte arbejdet for [virksomhed2] ApS på freelancebasis. [virksomhed2] ApS har desuden i relation til den indgåede rammeaftale med [klager] ApS oplyst, at der er betalt for ”mekanik projektarbejder” leveret af [person2]. Det er samtidig konstateret, at [person2] personligt har modtaget betalinger fra [virksomhed2] ApS i januar og februar 2023. Derudover fremgår det af oplysning fra [klager] ApS og ansættelseskontrakten mellem selskabet og [person2], som i øvrigt først er fremlagt den 24. marts 2025, at han pr. 1. juli 2024 aflønnes med 50.000 kr. pr. måned. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er [person2] ikke indberettet som ansat i selskabet, ligesom han heller ikke har modtaget løn fra selskabet i overensstemmelse med ansættelseskontrakten. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at [person2] – og ikke [klager] ApS – er rette indkomstmodtager af indtægterne fra [virksomhed2] ApS. Anvendelsen af [klager] ApS’ momsnummer anses alene at have haft til formål at muliggøre fortsættelsen af [person2]s aktivitet med levering af konsulentarbejde på freelancebasis, efter at hans egen momsregistrering blev inddraget. [virksomhed1] A/S Der er fremlagt en rammeaftale mellem [klager] ApS og [virksomhed1] A/S, hvor [person2] er angivet som arbejdstager. Af rammeaftalen fremgår desuden, at [person2] alene kan anvende ansatte, som er forhåndsgodkendt af [virksomhed1] A/S, ligesom selskabet og dets kunder er berettiget til at afvise brugen af disse personer. [virksomhed1] A/S har således haft instruktionsbeføjelsen i forhold til det af [person2] udførte arbejde. Af de udstedte fakturaer til [virksomhed1] A/S fremgår desuden betaling for kørsel. Det foreligger dog ingen oplysninger om, at [klager] ApS har betalt eller afholdt udgifter til transport for [person2]. Endvidere har [klager] ApS udstedt faktura til [virksomhed1] A/S for udført arbejde i januar 2023. [person2] var dog i henhold til ansættelseskontrakten mellem selskabet og [person2], som i øvrigt først er fremlagt den 24. marts 2025, først ansat med virkning fra den 1. februar 2023. Derudover fremgår det af oplysning fra [klager] ApS og ansættelseskontrakten mellem selskabet og [person2], at han pr. 1. juli 2024 aflønnes med 50.000 kr. pr. måned. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er [person2] ikke indberettet som ansat i selskabet, ligesom han heller ikke har modtaget løn fra selskabet i overensstemmelse med ansættelseskontrakten. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at [person2] – og ikke [klager] ApS – er rette indkomstmodtager af indtægterne fra [virksomhed1] A/S. Yderligere indtægt fra salg af ydelser Den resterende difference på 70.936 kr. stammer fra salg af ydelser til [by1] kommune, [virksomhed3] og [virksomhed4]. Der er ikke oplysninger eller forhold, som understøtter, at [person2] personligt har udført arbejde for disse. Landsskatteretten finder således, at selskabet er rette indkomstmodtager af indtægterne fra [by1] kommune, [virksomhed3] og [virksomhed4]. Konklusion Landsskatteretten finder, at [person2] er retteindkomstmodtager af de 6.064.311 kr. for indkomståret 2024, og at selskabet er rette indkomstmodtager af de resterende 70.936 kr. for indkomståret 2024 Retten finder desuden, at beløbet på 6.064.311 kr., som er indtægtsført på selskabets konto, er et skattepligtigt tilskud. Retten har henset til, at selskabet har modtaget 6.064.311 kr. fra [person2]. Selskabet har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet er tilgået selskabet som led i et låneforhold eller i øvrigt er undtaget fra beskatning. Selskabet er derfor skattepligtigt af de 6.064.311 kr. som skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens § 4.