Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skønsmæssig ansættelse af uregistreret virksomhed

Journalnr. 25-0065161 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2017 Ekstraordinær genoptagelse Afslag Genoptagelse Stadfæstelse Indkomståret 2018 Ekstraordinær genoptagelse Afslag Genoptagelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som blev stiftet den 30. juli 2007 og ophørte den 9. november 2008. Den 19. maj 2019 til den 22. juli 2024 blev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] drevet med samme CVR-nummer. Klageren har også været ejer af [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...2], fra den 24. november 2017 til det blev tvangsopløst den 5. november 2019. Derudover var klageren også ejer af [virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...3], fra det blev stiftet den 25. november 2017 til det blev tvangsopløst den 5. november 2019. Ifølge Skattestyrelsen har ingen af selskaberne oplyst et virksomhedsresultat til Skattestyrelsen. Den 12. april 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klageren drev uregistreret virksomhed, og at virksomheden havde haft et overskud på henholdsvis 985.841 kr. og 1.778.981 kr. i indkomstårene 2017 og 2018. Ifølge Skattestyrelsen har klageren ikke oplyst en skattepligtig indkomst i indkomstårene 2017 og 2018. Klagerens beregnede formue for indkomstårene var henholdsvis -151.066 kr. og -164.584 kr. Den 30. oktober 2024 anmodede klageren om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018. Den 16. maj 2025 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse. Sagsforløb ved Skattestyrelsen forud for afgørelsen den 12. april 2021 I forbindelse med sagens opstart i Skattestyrelsen forud for Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 blev klageren den 3. marts 2020 og 24. april 2020 bedt om at indsende kontoudtog for hans egne konti hos [finans1] og [finans2] samt et momsregnskab og et skattemæssige regnskab for [virksomhed2], CVR-nr. [...1], for 2017 og 2018. Klageren sendte ikke kontoudtogene, og derfor blev de indhentet af Skattestyrelsen den 22. juni 2020. Herefter anmodede Skattestyrelsen den 6. august 2020 igen om bogføringsmateriale vedrørende [virksomhed2] samt en redegørelse og dokumentation for, hvad indsætningerne i vedsendte bilag vedrørte. Den 27. august 2020 besvarede klageren Skattestyrelsen, hvor han oplyste, at han ikke havde adgang til virksomhedens kontokort/kontospecifikationer, saldobalance og efterpostering. Klageren oplyste endvidere, at kontoen hovedsageligt blev brugt af [virksomhed5] IVS, CVR-nr. [...4], og [virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...3]. Det var minimalt, hvad kontoen havde været brugt til privat. Derudover vedhæftede han oplysninger til punkterne. Klageren har ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, ikke været ejer eller haft nogen anden forbindelse med virksomheden [virksomhed5] IVS. Den 7. oktober 2020 - efter klagerens bemærkninger den 27. august 2020 - bad Skattestyrelsen ham om dokumentation for, at konkrete indsætninger havde været indregnet i selskaberne [virksomhed5] IVS og [virksomhed4] IVS’ regnskaber, og dokumentation for, at der er tale om lån samt oplysninger om hans ophold i Tyskland. Klageren besvarede ikke Skattestyrelsens materialeindkaldelse. Den 21. januar 2021 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse samt tilhørende otte bilag vedrørende Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning. Ifølge Skattestyrelsen har styrelsen imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt den 26. februar 2021 og 15. marts 2021. Han havde bedt om at få aktindsigten sendt med rekommanderet post, men da den ikke blev afhentet på afhentningsstedet indenfor fristen, blev den sendt på ny via eBoks den 15. marts 2021. Klageren har efterfølgende ikke henvendt sig til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at klageren den 7. februar 2025 har fået aktindsigt i sagen fra 2021, og at klageren den 14. juli 2025 fik aktindsigt i genoptagelsessagen. Afgørelse af 12. april 2021 Den 12. april 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klageren havde bopæl i Danmark i hele indkomståret 2017 og hermed var fuldt skattepligtig til Danmark, ligesom styrelsen traf afgørelse om, at han drev uregistreret virksomhed i indkomstårene 2017 og 2018. For herefter at kunne opgøre hans skattepligtige indkomst opgjorde Skattestyrelsen skønsmæssigt hans omsætning og udgifter med udgangspunkt i hans kontoudtog. Skattestyrelsen opgjorde herefter et overskud af virksomhed på henholdsvis 985.841 kr. og 1.778.981 kr. i indkomstårene 2017 og 2018. Med udgangspunkt i de opstillede regnskaber for 2017 og 2018 opgjorde Skattestyrelsen også et momstilsvar for den uregistrerede virksomhed på 270.937 kr. for 2017 og 473.783 kr. for 2018. Afgørelsen af 12. april 2021 blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. Anmodning om genoptagelse Den 30. oktober 2024 bad klageren om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 og en ændring af virksomhedens moms for 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018. Klageren har oplyst, at hans skatteansættelser skal genoptages, da der har været væsentlige sagsbehandlingsfejl under behandlingen, herunder manglende partshøring og opfyldelse af officialprincippet. Klageren har anført følgende: ”(...) Jeg fremsender hermed en udvidet og yderligere opfølgning på min anmodning om genoptagelse og korrektion af både min aktuelle lønindeholdelse og tidligere skønsmæssigt fastsatte opkrævninger. Denne skrivelse samler nye juridiske og faktuelle argumenter, samt indeholder specifikke krav om aktindsigt og dokumentation. Jeg vurderer, at sagsforløbet har været præget af mangelfulde og fejlbehæftede vurderinger og beregninger, som har haft store konsekvenser for min økonomiske situation. 1. Manglende Dokumentation i Beregningsgrundlaget for Lønindeholdelse (...) 2. Præcedens fra Tidligere Sager om Lønindeholdelse (...) 3. Forvaltningsmæssig Pligt til Individuel Vurdering af Udgifter – Specifikt vedrørende Sager fra 2017 og 2018 Forvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2 kræver, at myndigheder skal indhente relevante oplysninger fra alle parter og sikre, at nødvendige udgifter vurderes individuelt. I sagerne fra 2017 og 2018 undlod Skattestyrelsen at inddrage de CVR-numre, som jeg har oplyst som reelle brugere af midlerne på min konto. Denne undladelse har givet et fejlagtigt billede af min indkomst og forårsaget uretmæssige skatteopkrævninger. Jeg anmoder om, at disse CVR-numre nu inddrages i sagen, da de har direkte relevans og betydning for en retvisende afgørelse. Tidligere afgørelser viser, at manglende partshøring og dokumentation i sager med væsentlige beløb kan betragtes som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, hvilket styrker mit krav om genoptagelse. 4. Fejl i Anvendelse af Skønnet B-Skat B-skatten for flere af årene er fastsat skønsmæssigt uden nogen konkret relation til mine faktiske indkomster eller forhold. Dette udgør en alvorlig fejl, da den skønnede B-skat for samtlige år er uden hensyntagen til virkeligheden, hvilket klart strider imod Skatteforvaltningslovens § 5, som kræver dokumentation og retvisende opgørelser. Tidligere afgørelser fra Landsskatteretten, herunder SKM2011.470.LSR, understreger nødvendigheden af, at skøn baseres på konkrete og veldokumenterede data for at sikre en rimelig og realistisk betalingsevne. Jeg anmoder derfor om fuld aktindsigt i grundlaget for disse skøn, samt en justering baseret på min faktiske økonomiske situation for de relevante år. 5. Manglende Overholdelse af Proportionalitetsprincippet under Menneskerettighedskonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Protokol 1, Artikel 1 giver mig ret til en rimelig levestandard uden uforholdsmæssigt statsligt indgreb. Den fejlagtige beregning og mangelfulde vurdering af mine økonomiske forhold, herunder medtagelsen af fri bil som indkomst, presser mig økonomisk og krænker retten til at kunne opretholde en beskeden levestandard. Dette er desuden i strid med proportionalitetsprincippet i dansk ret, som kræver, at et indgreb står i rimeligt forhold til de faktiske forhold i sagen. 6. Manglende Adgang til Kontaktperson og Ineffektive Kommunikationskanaler I 2021 blev jeg instrueret i at kontakte en sagsbehandler hos Skattestyrelsen vedrørende spørgsmål om min sag. Desværre oplevede jeg gentagne vanskeligheder med at få kontakt, da jeg ikke kunne nå sagsbehandleren via telefon, mail, eller omstilling fra hovednummeret. Jeg måtte anvende online platforme som eneste kontaktvej, hvilket gjorde det vanskeligt at opnå forståelse af sagen. Forvaltningslovens krav til forsvarlig sagsbehandling indebærer, at borgeren skal have adgang til en direkte og effektiv kontaktkanal, især ved komplekse sager med betydelige økonomiske konsekvenser. 7. Ubegrundet Skift af Sagsbehandler Uden Information Under sagsbehandlingen fratrådte min oprindelige kontaktperson sin stilling uden besked til mig og uden at blive erstattet af en ny sagsbehandler. Dette brud på kontinuiteten har yderligere besværliggjort min forståelse af sagens udvikling. Skattestyrelsen har pligt til at sikre, at borgerne kan følge og forstå sagsforløbet, hvilket er afgørende for en retfærdig behandling. 8. Mangelfuld Vejledning om Klagemuligheder og Landsskatteretten Selvom Landsskatteretten blev nævnt i den oprindelige korrespondance, blev der ikke givet tilstrækkelig vejledning om, hvad denne mulighed reelt indebar. Forvaltningslovens § 7 kræver, at klagemuligheder skal præsenteres på en forståelig og informativ måde, så borgeren kan træffe informerede beslutninger. Den mangelfulde vejledning har haft væsentlige konsekvenser for min mulighed for at forstå og benytte klagemulighederne korrekt og er derfor en relevant årsag til genoptagelse af sagen. 9. Krav om Fuld Aktindsigt og Dokumentation for Interne Vurderinger (...) Jeg er klar til at fremsende yderligere dokumentation, herunder oplysninger om tidligere opgørelser og bankudskrifter, hvis nødvendigt. I henhold til Forvaltningslovens partshøringsregler er Skattestyrelsen forpligtet til at genoverveje sagen, når ny dokumentation fremsendes, hvilket jeg forventer vil blive behandlet med en passende svarfrist. Sagsforløb hos Skattestyrelsen efter anmodning om genoptagelse Klageren har den 10. februar 2025 sendt et indlæg til Skattestyrelsen, hvor han bl.a. har stillet Skattestyrelsen forskellige spørgsmål og krav, bl.a. hvorfor Skattestyrelsen ikke har forsøgt at kontakte ejerne af [virksomhed4] IVS og [virksomhed5] IVS og selv forsøgt at indhente de anmodede oplysninger. Han har yderligere forklaret, at forældelsesfristen ikke kan finde anvendelse, da han efter at have modtaget aktindsigt i sagen mener, at Skattestyrelsens oprindelige afgørelse var fejlbehæftet. Skattestyrelsen har ikke undersøgt tredjepartsforholdene, ligesom han mener, at han ikke har modtaget al materiale i aktindsigten, som har påvirket sagsbehandlingen. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ved mail af 12. februar 2025 har anmodet klageren om at oplyse og dokumentere, hvad der efterfølgende er sket med indsætningerne på hans bankkonto, samt oplyse, hvorfor de to selskaber benytter hans bankkonto til erhvervsmæssige forhold. Ifølge Skattestyrelsen besvarede klageren ikke denne henvendelse. Den 25. marts 2025 sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse til klageren, hvor styrelsen foreslog, at der ikke kunne ske genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018. Følgende fremgik af forslaget: ”(...) Resultatet er, at Skattestyrelsen ikke mener, at du kan få grundlaget for din skat genoptaget for indkomstårene 2017 og 2018, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9 og stk. 2. Vi ændrer imidlertid beregningen af din skat, idet der er sket en systemmæssig fejl. Den beregnede skat er således ikke i overensstemmelse med afgørelsen truffet den 12. april 2021. Dette betyder at den beregnede skat nedsættes med 57.879 kr. for indkomståret 2017, se vedlagte foreløbige skatteberegning. (...)” Den 11. april 2025 har klageren fremsendt følgende til Skattestyrelsen: ”(...) Hermed fremsendes samlet dokumentation for væsentlige sagsbehandlingsfejl i min sag vedrørende indkomst og moms i 2017–2018. Materialet er udarbejdet på baggrund af aktindsigt, egne kontoudtog, tidligere korrespondance og ny dokumentation. Det fremgår klart, at: Afgørelsen i 2021 blev truffet uden vurdering af mine kommentarer, Der efterfølgende er foretaget rettelser bag min ryg – uden underretning, Flere embedsmænd har haft sagen i hænderne uden at opdage åbenlyse fejl, Og at centrale beløb er blevet opgjort på et faktuelt og juridisk forkert grundlag. Jeg har nævnt navngivne embedsmænd i dokumentationen, ikke for at angribe personer, men fordi de har haft afgørende roller i sagens behandling. Sagen handler ikke om skyld – men om ansvar, konsekvens og oplysning. (…)” Klageren har fremsendt et indlæg med titlen ”Når otte ”embedsmænd” sover i timen”, hvor følgende bl.a. fremgår: ”(...) I forholder jer slet ikke til, om sagen blev korrekt behandlet dengang. Det eneste, der fremstår klart i jeres tilgang, er et fokus på at finde grunde til ikke at genoptage, fremfor at vurdere, om den oprindelige afgørelse var forkert. Jeg dokumenterer nu sort på hvidt: At arv fra et afdødt familiemedlem er blevet takseret som momspligtig indkomst (Bilag 2, side 15, linje 2), At gevinstudbetalinger fra [virksomhed6] og [virksomhed7] er blevet medregnet uden vurdering, overførsler’ er bare blevet takseret som erhvervs indbetalinger, man har ikke haft åbnet overførslerne og set i besked hvem de kom fra. At returbeløb – hvor teksten “retur” direkte fremgår – er opgjort som omsætning, Og at interne overførsler mellem egne konti behandles som eksterne indtægter. I har adgang til samme materiale som jeg – og alligevel har ingen af jer korrigeret disse fejl. Hvis ikke I opdager så åbenlyse fejl, hvorfor skulle I så være grundige i resten af sagen? Det skinner tydeligt igennem, at sagen ikke bliver behandlet med henblik på oplysning, men med henblik på afslutning. At borgerens forklaringer blot indsamles – og derefter ignoreres. (...) Oversigt: - Del 1. [virksomhed5]s brug af min private konto - Del 2. [virksomhed5]s brug på min konto - Del 3. Dokumentation for privat lån fra [person1] - Del 4. Dokumentation Betting indbetalinger - Del 5. Dokumentation for privat lån fra [person2] - Del 6. Dokumentation for privat lån fra [person3] - Del 7. Dokumentation for at [...] var egen konto. - Del 8. Dokumentation for ikke at have haft primær ophold udenfor Danmark i 2017 - Del. 9 Dokumentation for [virksomhed4] IVS brug af konto - Del 10. Overførsler som forsøgt overført, men som kommer retur til konto – SKAT medregner disse beløb dobbelt. - Del. 11 Dokumentation fra tidligere tysk udlejer - Del. 12 Dokumentation for at jeg ikke har opholdt mig begrænset i Danmark 2017, brugt som transit (...)” Klageren har den 1. maj 2025 fremsendt et indlæg med følgende overskrifter: ”(...) - Del 1. Veksling af krypto [person4] - Del 2. Veksling af krypto [person5] - Del 3. Gevinst på [person1] [virksomhed7] konto - Del 4. Privat lån [person1] - Del 5. Veksling af krypto [person6] - Del 6. Veksling af krypto [person7] - Del 7. Dokumentation for indbetalinger var uden moms [virksomhed4] IVS - Del 8. Gevinst udbetalinger - Del 9. Arv (...)” Klageren har med indlægget den 11. april 2025 og den 1. maj 2025 fremsendt supplerende materiale i form af uddrag af kontoudtog for ham og for hans samlever [person8] for årene 2017 og 2018, opgørelser over diverse overførsler, screenshots vedrørende korrespondance mellem forskellige personer fra 2017 og 2018 vedrørende lån, spil og veksling af krypto, en mail fra [virksomhed6], bekræftelse af ejerskab af en konto benævnt ”[...]”, fakturaer udstedt af [virksomhed4] IVS i 2017 og 2018, screenshots af bekræftelser fra tysk udlejer, flybilletter og hotelbooking som dokumentation for gentagne ophold i udlandet i hele 2017. Klageren bad også Skattestyrelsen om en skriftlig redegørelse for den ”systemmæssige fejl”, som Skattestyrelsen havde konstateret og rettet. Skattestyrelsen besvarede klageren den 2. maj 2025 og udtalte følgende: ”I besvarelse af din mail af 1. maj 2025 kan jeg oplyse, at fejlen består i, at skattepligtsdatoen i vores system skulle have været rettet til den 1. januar 2017, hvilket ikke skete og din indkomst blev derfor omregnet til helårsindkomst. Jeg beklager betegnelsen systemfejl, det er rettelig en fejl i din sag. Årsopgørelsen har dermed fået et andet indhold end afgørelsen. Du får hermed dine årsopgørelser for 2017, hvoraf den skete fejl fremgår. (…)” Den 16. maj 2025 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at få hans skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 genoptaget. I afgørelsen af 16. maj 2025 fremgik følgende: ”(...) Vi ændrer imidlertid beregningen af din skat, idet der er sket en fejl. Den beregnede skat er således ikke i overensstemmelse med afgørelsen truffet den 12. april 2021. Dette betyder at den beregnede skat nedsættes med 57.879 kr. for indkomståret 2017. (...)” Den 27. juni 2025 har Skattestyrelsen besvaret klageren vedrørende en henvendelse om fejlen i skatteberegningen. Skattestyrelsen har udtalt følgende: ”(...) Vi må henvise til vores brev af 2. maj 2025, hvor vi forklarede dig om fejlen. Der er ikke tale on en systemfejl, men om en dato til brug for skatteberegningen, som ikke er blevet ændret i overensstemmelse med afgørelsens ordlyd. Denne fejl beror på en menneskelig fejl. Denne fejl har ingen betydning for den skete ændring af din skatteansættelse, hvorfor du henvises til afgørelsen af 16. maj 2025. Skatteberegningen kunne du i øvrigt have påklaget indenfor 3 måneder.” Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 1 af 13. marts 2018 for indkomståret 2017, at klageren har oplyst, at hans skattepligt til Danmark startede den 5. september 2017. Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 2 af 21. april 2021 for indkomståret 2017, efter Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021, at klageren havde en restskat på 601.827 kr. Det fremgår fortsat af årsopgørelsen, at klagerens skattepligt startede den 5. september 2017. Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 3 af 20. maj 2025 for indkomståret 2017, at klageren efter afgørelsen af 16. maj 2025 havde en overskydende skat på 82.225 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klagerens skattepligt nu startede den 1. januar 2017. Klageren bestrider ikke, at Skattestyrelsen har foretaget en rettelse af datoen for hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark og som følge heraf også hans skatteberegning. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018. Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteberegning for indkomståret 2017, således at skattepligtsdatoen er rettet til den 1. januar 2017. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Resultatet er, at Skattestyrelsen ikke genoptager grundlaget for din skat for indkomstårene 2017 og 2018, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9 og stk. 2. Vi ændrer imidlertid beregningen af din skat, idet der er sket en fejl. Den beregnede skat er således ikke i overensstemmelse med afgørelsen truffet den 12. april 2021. Dette betyder at den beregnede skat nedsættes med 57.879 kr. for indkomståret 2017. (...) Afgørelse, vores begrundelse og bemærkninger Du har blandt andet begrundet din anmodning med, at din sag skal genoptages med afsæt i sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring og opfyldelse af undersøgelsespligten/officialprincippet. Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2017 og 2018 udløb for det seneste år den 1. maj 2022. Vi modtog din anmodning om genoptagelse den 30. oktober 2024. Fristen for ordinær genoptagelse er derfor udløbet, se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan derfor kun få genoptagelse, hvis du opfylder en af betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9 og betingelsen i stk. 2. Vi finder ikke, at du er omfattet af de objektive betingelser for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. og nr. 9. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 giver imidlertid mulighed for genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag. Indledningsvist bemærkes, at bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse ikke er en udvidelse af den almindelige klageadgang. Der skal således foreligge særlige forhold for at bringe bestemmelsen i anvendelse. Det forhold, at du er uenig i kontrolafgørelsen af 12. april 2021 udgør ikke sådan en særlig omstændighed, som begrunder ekstraordinær genoptagelse. Afgørelsen indeholdt en klagevejledning. Såfremt du var uenig i afgørelsen, kunne du have klaget inden for klagefristen. Du henviser i din genoptagelsesanmodning til, at du ikke er blevet korrekt vejledt om klagemuligheden. Dette er ikke vores opfattelse. Vores afgørelse indeholdt en udførlig klagevejledning, der i øvrigt var markeret med gråt. Genoptagelse efter den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 fortolkes restriktivt. Det forhold, at du eventuelt er blevet beskattet for højt udgør efter praksis ikke en særlig omstændighed, der kan give ekstraordinær skatteansættelse. Se herved Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 og SKM2020.564.BR. I 2017 og 2018 er din indkomst blevet fastsat skønsmæssigt ud fra indsætninger på dine bankkonti. Du har endvidere fået et skønsmæssigt fradrag ud fra de oplysninger, der var på dine kontoudskrifter. Vi finder imidlertid ikke, at den skønsmæssige ansættelse er fastsat åbenbart for højt efter de foreliggende oplysninger, således at der er tale om myndighedsfejl. Der er herved henset til, at din indkomst er blevet opgjort og skønnet ud fra konkrete indsætninger og betalinger på din konto, som ikke kunne frakendes driftsmæssig og skattemæssig relevans. Du fik desuden et skønnet fradrag. Inden vi traf afgørelse havde vi anmodet dig om at oplyse og dokumentere, hvad indsættelserne på din konto vedrørte. Du kommenterede indsættelserne på din bankkonto, men fremsendte efterfølgende ikke dokumentation for, at det drejede sig om allerede beskattede eller skattefri indtægter. Du anfører, at vi burde have indhentet yderligere dokumentation blandt andet fra [virksomhed4] IVS og [virksomhed5] IVS. Det er imidlertid dig, der skal sandsynliggøre, hvad indsætninger på dine private konti vedrører. Dette er fastslået ved en righoldig praksis, se herved blandt andet Højesteretsdommen offentliggjort som SKM2008.905.HR - Højesteret stadfæstede landsrettens dom, som fastslog, at større beløb, der løbende over en længere periode var indsat på et ægtepars bankkonti, med rette havde givet grundlag for tilsvarende forhøjelser af ægtefællernes indkomst, idet ægteparret ikke havde kunnet godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Vi finder derfor ikke, at der er noget at bebrejde skattemyndigheden i den anledning, idet du trods opfordring hertil ikke dokumenterede, hvad indsættelserne vedrørte. Du oplyser endvidere, at vi ikke har taget stilling til lån, spil og MobilePay indsætninger på din konto. Vi må herved henvise til, at vi i afgørelsen oplyser om grunden til, at vi inddrager MobilePay betalinger, kontante indsættelser og bankoverførsler i din omsætning. Her lægges der blandt andet vægt på hyppigheden af indsættelser, samt på at du selv har oplyst, at det er minimalt, hvad kontoen har været brugt til privat. Ved afgørelsen blev der endvidere lagt vægt på, at pengene er indsat og hævet på din bankkonto, som du havde rådighed over. Udgangspunktet er herefter, at du er skattepligtig af de foretagne indsætninger. Det er således dig, der har bevisbyrden for, at indsætningerne foretaget i indkomstårene 2017 og 2018 ikke udgør skattepligtig indkomst for dig. Vedrørende indsætninger på din konto, kan der også henvises til SKM2024.36.BR. Du henviser i dine indsigelser til, at du på forlangende kommenterede på de oplistede indsætninger på dine bankkonti uden, at vi tog hensyn hertil. Imidlertid er det ikke nok at oplyse og henvise til en tekst, idet en tekst ikke i sig selv dokumenterer, hvad en overførsel vedrører. Indsættelserne skal kunne dokumenteres ved bilag, herunder lånedokumenter. Dette bad vi dig også om ved brev af 6. august 2020 og 7. oktober 2020. Det bemærkes, at du ved flere overførsler havde skrevet ”muligvis privat” Vi finder derfor ikke, at der er noget at bebrejde skattemyndigheden i anledning af det udøvede skøn. Du var og er selv den nærmeste til at oplyse om og dokumentere den korrekte sammenhæng, hvor der nu er gået 3 ½ år uden reaktion. Der henvises herved også til dommen refereret i SKM2003.288.HR, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter skatteyderen ikke havde krav på ekstraordinær genoptagelse. Højesteret henviste til, at skatteyderen ikke havde påklaget skatteforvaltningens afgørelse til skatteankenævnet. Endvidere bemærkede Højesteret, at skatteyderens anmodning om ekstraordinær genoptagelse udelukkende blev støttet på forhold, som han hele tiden havde været bekendt med, og at anmodningen ikke blev indgivet uden unødig ophold, men først ca. 1½ år efter skatteforvaltningens afgørelse. Du påpeger endvidere, at vi har medregnet skattefrie overførsler til din indtægt. På tidspunktet for din skattesag havde du ikke dokumenteret den nærmere oprindelse af de mange indsætninger på din konto. Vi traf derfor afgørelse på det grundlag, vi havde. Du kunne have klaget, såfremt du mente, vi ikke havde opgjort din skat korrekt. Det bemærkes også, at det materiale vi modtog fra dine banker var i form af pdf filer, hvilket ikke gør det muligt at åbne overførslerne. Du har i dine bemærkninger gennemgået de beløb, du er blevet beskattet af, hvorunder du oplyser, at vi har medregnet arv, returbeløb, indkomst der vedrører dit selskab og gevinster fra spil. Du skal herved være opmærksom på, at det, der tages stilling til, er om den afgørelse, der blev truffet den 12. april 2021 er åbenbart forkert efter de oplysninger, der forelå dengang, og derfor kan medføre genoptagelse. Den nu fremlagte gennemgang havde det derfor været naturligt at fremlægge under den materielle sag i 2021. Det bemærkes herved, at der ikke er fremsendt regnskab, dokumentation for selskabsindkomst mv., herunder oplysninger om den nu oplyste konto i Polen. Du henviser igen til, at du har ladet en anden virksomhed bruge din konto. Det er imidlertid dig, der skal dokumentere, at indsætninger på din konto ikke vedrører dig eller stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefri. Dette gjorde du ikke under din skattesag i 2021. Du skal også i den forbindelse være opmærksom på, at lån skal kunne dokumenteres. Vi bad dig også 2 gange om at indsende lånedokumenter. Vedrørende fradragsberettigede udgifter bemærkes, at det er dig, der har bevisbyrden for, at afholdte udgifter er fradragsberettigede. Hvis udgifterne slet ikke eller kun er utilstrækkeligt dokumenterede, har vi ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter, se herved SKM2013.493.VLR. Vi finder derfor ikke at der er noget at bebrejde skattemyndigheden i anledning af det udøvede skøn, hvor du i øvrigt fik fradrag for de udgifter, der efter det indsendte materiale havde driftsmæssig relevans. Se herved den juridiske vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.2. Du henviser til, at vi har pligt til, at indhente de relevante oplysninger og sikre sagens oplysning. Vi sendte dig materiale indkaldelser 4 gange, ligesom vi i vores forslag til afgørelse af 22. januar 2021 genfremsendte 8 bilag til dine kommentarer og fremsendelse af dokumentation. Vi finder således, at vi til fulde opfylder forvaltningslovens § 19 om partshøring, skatteforvaltningslovens § 20 samt retsgrundsætningen om officialprincippet. Du henviser også til, at vi ikke havde belæg for at anse dig for fuldt skattepligtig til Danmark. Vi forsøgte også her, at fremskaffe relevante oplysninger fra dig, herunder blev du bedt om at dokumentere dine skattepligtsforhold til Tyskland samt fremsende dokumentation for afholdte udgifter til blandt andet husleje i Tyskland. Du sendte ikke noget materiale. Ud fra det tilgængelige materiale, herunder oplysninger om virksomhedsdrift i Danmark, bolig og at din familie var i Danmark, fandt vi, at du var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det beror således på dine egne forhold, såfremt bedømmelsen af dine skattepligtsforhold ikke er korrekte, idet vi bad dig fremsende yderligere oplysninger, hvilket du ikke gjorde. Såfremt du var af den opfattelse, at bedømmelsen af dine skattepligtsforhold ikke var korrekt, kunne du i den mellemliggende periode på ca. 3 ½ år have fremsendt det krævede materiale eller påklaget den trufne afgørelse. Du har ved dine bemærkninger indsendt dokumentation for flyrejser og hotelophold, der skulle understøtte, at du ikke har boet i Danmark. Imidlertid er afrejse stedet som oftest [by1], hvorfor det understøtter, at du har boet i Danmark. Vedrørende sagsbehandling er det også et krav, som du også selv påpeger, at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk. Din sag var så godt oplyst, som det var muligt, også henset til at din sag skal behandles ud fra ovenstående retningslinjer, hvilket også følger af officialprincippet, se herved Den juridiske vejledning afsnit A.A.7.4.3. Du har endvidere henvist til, at der i afgørelsen er en skrivefejl, således at der står 2028 og ikke 2018. Efter din opfattelse viser dette sagsbehandlings sjusk. Efter vores opfattelse er dette en mindre skrivefejl, der ingen betydning har haft for forståelsen af det indholdsmæssige i afgørelsen. Du har henvist til en række domme, der efter din opfattelse blandt andet viser, at Skattestyrelsen er forpligtet til at inddrage 3 parts forhold. Du henviser her til SKM2011.470.LSR og SKM. 2019.498.LSR. Imidlertid angår de 2 afgørelser henholdsvis afdragsordninger og registreringsafgift. Endelig er der også henset til, at resultatet af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse navnlig beror på dine egne forhold, idet du har valgt at sammenblande dine private og erhvervsmæssige forhold ved anvendelse af samme konti til både privat og erhvervsmæssig brug. Vi finder derfor i det hele ikke, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er til stede i nævnte indkomstår, idet der ikke findes at foreligge særlige omstændigheder. Vedrørende din klage over den tidligere sagsbehandler henvises til separat sag herom. Vi har noteret os, at du har givet et ”heads up” på, at du vil klage. Reaktionsfristen skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Herudover er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som er 6 måneder fra, du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen. Efter vores opfattelse er du blevet bekendt med vores ansættelse af din skat for 2017 og 2018, da du modtog vores afgørelse den 12. april 2021 med en årsopgørelse, der var tilgængelig i din skattemappe/tastselv den 21. april 2021. At du har været bekendt med vores ansættelse af din skat, understøttes af din anmodning om aktindsigt, hvor du fik materialet den 15. marts 2021. Du findes således, at have været bekendt med eller burde have være bekendt med de forhold, som du nu begrunder din anmodning om ekstraordinær ansættelse med på det tidspunkt, hvor du modtog vores afgørelse for ca. 3 ½ år siden. Vi finder derfor, at du er kommet til kundskab om de særlige omstændigheder, som begrunder anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 2017 og 2018 tidligere end 6 måneder fra tidspunktet for anmodningen om genoptagelse den 30. oktober 2024. Vi finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der medfører, at vi kan se bort fra fristoverskridelsen. Det bemærkes særligt, at der ikke er oplyst om forhold, der understøtter, at du har været forhindret i, at anmode om genoptagelse inden for 6 måneder efter du modtog vores afgørelse af 12. april 2021. Du har i dine indsigelser henvist til, at den afgørelse, du modtog i 2021, er truffet uden korrekt sagsoplysning, så du har derfor først ved din aktindsigt den 7. februar 2025 fået kundskab om fejlene i sagen. Vi finder imidlertid, at du allerede ved aktindsigten den 15. marts 2021 og senere afgørelse af 12. april 2021 har været bekendt med afgørelsesgrundlaget og kunne have klaget eller bedt om genoptagelse inden for fristen. Der er ikke noget i det nu oplyste, der medfører, at vi kan se bort fra fristen. Vi finder derfor i det hele ikke at kunne imødekomme din anmodning om ekstraordinær skatteansættelse, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 19. september 2025 udtalt følgende: ”(…) Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi kan imidlertid oplyse, at vores breve herunder vores forslag af 22. januar 2021, vores senere afgørelse af 12. april 2021 samt aktindsigten af 15. marts 2021 er blevet sendt med digital post, og dermed er blevet leveret til [klager]s Eboks. Ligeledes har hans årsopgørelser været tilgængelige i hans skattemappe. Vi har endvidere den 14. juli 2025 givet [klager] fuld aktindsigt i vores genoptagelsessag. (…)” Skattestyrelsen har den 17. november 2025 udtalt følgende: ”(…) Vedrørende dit spørgsmål af 6. november 2025: ”• Efter hvilken bestemmelse har I ændret beregningen af klagerens skat, som har ført til en nedsættelse af klagerens skat med 57.879 kr. for indkomståret 2017?” Vi har i vores forslag og senere afgørelse korrigeret en oprindelig fejl i skatteberegningen af [klager]s skat vedrørende indkomståret 2017. Ved en fejl er skatteberegningen ikke blevet i overensstemmelse med vores afgørelse af 12. april 2021. Berigtigelsen ændrer ikke noget på det grundlag, der fremgår af vores afgørelse af 12. april 2021. Det bemærkes at berigtigelsen er til gunst for [klager].” Skattestyrelsen har den 26. november 2025 udtalt følgende: ”(...) [klager] har fået aktindsigt 3 gange i kontrolsagen/ sags.id [sag1], der har givet anledning til hans anmodning om ekstraordinær genoptagelse. [klager] fik første gang aktindsigt den 4. februar 2021, senere den 15. marts 2021 og slutteligt den 7. februar 2025. [klager] fik i forbindelse med sin aktindsigt den 7. februar 2025 en klagevejledning, hvilken han ikke har benyttet sig af. Det kan ligeledes oplyses, at [klager] fik fuld aktindsigt i vores genoptagelsessag vedrørende skattedelen/ sags.id [sag2] den 14. juli 2025, hvorfor han fik alle dokumenter inklusiv interne dokumenter. Den 25. juli 2025 fik han ligeledes aktindsigt i genoptagelsessagen vedrørende moms/ sagsid. [sag3]. Da sagen er påklaget er kompetencen til aktindsigt i sagskomplekset vedrørende ekstraordinær genoptagelse overgået til Skatteankestyrelsen, se forvaltningslovens § 16, stk. 1 og Den juridiske vejledning afsnit A.A.6.2.3 og FOB2020-11. Vi må igen pointere, at rettelsen af hans skattepligtsdato ikke er en ændring af den oprindelige afgørelse, men en berigtigelse af en fejl, der er sket i forbindelse med indberetningen til vores systemer. Rettelsen er til [klager]s fordel, idet skatten som følge heraf er blevet nedsat med 57.879 kr., hvilket har medført en udbetaling på 82.225 kr. inklusiv renter. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at betingelserne for at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2017 og 2018 er opfyldt. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”(…) 1. Indledning Jeg indgiver hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 om afslag på genoptagelse af moms for [virksomhed2], CVR-nr. [...1], for perioden 1. kvartal 2017 – 4. kvartal 2018. Selvom afgørelsen formelt er rettet mod virksomheden [virksomhed2], bygger Skattestyrelsen i vidt omfang deres afgørelse på en sammenblanding med mine private økonomiske forhold (CPR-nr. [cpr1]), herunder arv, private lån, spilgevinster og interne overførsler. Jeg indgiver derfor klage på vegne af både virksomheden og mig personligt, da afgørelsen i realiteten retter sig mod begge. Klagen omfatter derfor både: Momsdelen (2017–2018), Skat/indkomstansættelser samme periode, Efterfølgende skønsmæssige fastsættelser af B-skat og renter, Gældsstyrelsens opkrævninger (6.444.564,89 kr. + 158.484,43 kr.), Samt de ændringer Skattestyrelsen selv har foretaget i 2025. Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen behandler hele sagen samlet, da de enkelte dele er uløseligt forbundet. 2. Nye forhold og kundskabstidspunkt Skattestyrelsen har i 2025 selv ændret min årsopgørelse for indkomståret 2017 med 80.537 kr. Når myndigheden selv ændrer en årsopgørelse otte år efter, viser det klart, at sagen fortsat er åben, og at myndigheden anser det for muligt at ændre på trods af 3-årsfristen i SFL § 31. Når Skattestyrelsen selv ændrer, må der indtræde et nyt kundskabstidspunkt og en ny klageadgang, jf. SFL § 32, stk. 2. 3. Særlige omstændigheder – myndighedsfejl Der foreligger en række alvorlige fejl, som udgør “særlige omstændigheder” efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4: Ændringer uden orientering: Skattestyrelsens medarbejder [person9] ændrede i sagen i 2021 uden at give mig besked. Det strider mod forvaltningsloven og er et muligt GDPR-brud. Manglende partshøring: Mine bemærkninger og materiale indsendt i 2020–2021 blev aldrig reelt inddraget i afgørelsen. Materielle fejl: Arv fra min bedstemor, private lån, spilgevinster og interne overførsler blev fejlagtigt anset for moms- og skattepligtig indkomst. Selvmodsigende behandling: I februar 2025 bad både [person10] og [person11] om yderligere materiale, som jeg indsendte. Efterfølgende blev det afvist med begrundelsen, at jeg burde have reageret i 2021. Dette er selvmodsigende og i strid med god forvaltningsskik. Systemfejl rettet i 2025: Skattestyrelsen har selv erkendt og rettet en systemfejl, hvilket i sig selv viser, at sagen er fejlbehæftet og må genoptages. 4. Officialmaksimen Jeg har oplyst, at flere indsætninger på min konto vedrørte andre selskaber ([virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS). Skattestyrelsen undersøgte aldrig forholdene men lagde hele bevisbyrden på mig. Dette er i strid med officialmaksimen, hvor myndigheden har pligt til at oplyse sagen korrekt. 5. Mangelfuld sagsbehandling og aktindsigt Jeg anmodede om genoptagelse i oktober 2024, men fik først i februar 2025 besked om, hvem min sagsbehandler var. Jeg har gentagne gange anmodet om aktindsigt, senest i oktober 2024, og afgrænset anmodningen, men har stadig ikke modtaget fuld aktindsigt. Hver gang aktindsigt er udleveret, dukker der nye væsentlige dokumenter op, som burde have været udleveret fra start. Det viser en systematisk tilsidesættelse af mine rettigheder efter offentlighedsloven og forvaltningsloven. 6. Urimelig sagsbehandlingstid Min anmodning blev indsendt 30. oktober 2024. Afgørelsen blev først truffet 16. maj 2025 – mere end 6 måneder senere. Den vejledende behandlingstid på 90 dage blev dermed markant overskredet. Overskridelsen kan ikke belaste mig som borger. 7. Følgevirkninger – B-skat, renter og gæld De skønsmæssige fastsættelser af B-skat efter 2017 bygger på de oprindelige fejlagtige ansættelser. Alle renter og inddrivelser bygger på dette fejlagtige grundlag. Den samlede gæld på 6.444.564,89 kr. + 158.484,43 kr. bør derfor sættes i bero, indtil sagen er korrekt genoptaget og gennemgået. 8. Juridiske argumenter SFL § 32, stk. 1, nr. 4: Der foreligger myndighedsfejl og særlige omstændigheder, der begrunder genoptagelse. SFL § 32, stk. 2: Kundskabstidspunktet indtrådte først i 2024/2025, da fejlene og rettelsen på 80.537 kr. blev konstateret. Officialmaksimen: Skattestyrelsen har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt og korrekt. Proportionalitet: Det er uproportionelt at fastholde afgørelser med millionkonsekvenser, når myndigheden selv ændrer sagen i 2025. Forvaltningsretlige principper: Manglende partshøring, aktindsigt og korrekt vejledning gør afgørelsen ugyldig. 9. Krav om inddragelse af alt materiale Jeg gør det meget klart, at Skatteankestyrelsen ved behandlingen af sagen skal indhente og gennemgå alt det materiale, som jeg allerede har sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med både moms- og skattesagerne. Dette omfatter bl.a.: Mine indsigelser og bemærkninger fra 2020, 2021, 2024 og 2025. De dokumenter, som jeg har indsendt på Skattestyrelsens anmodning, herunder kontoudtog og redegørelser. Mine gentagne anmodninger om aktindsigt og de svar/notater, der fremgår af Skattestyrelsens interne behandling. Øvrige mails og skrivelser, hvor jeg har redegjort for arv, lån, spilgevinster og andre poster. Jeg beder udtrykkeligt om, at Skatteankestyrelsen sikrer, at alt dette materiale indgår i sagen, og at sagen vurderes på baggrund af hele dokumentationen, ikke kun de uddrag Skattestyrelsen selv vælger at lægge ti grund. 10. Påstand Jeg påstår, at: Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 ophæves. Sagen hjemvises til fornyet realitetsbehandling, hvor moms, skat, B-skat og renter behandles samlet. Sagen genoptages efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4, da der foreligger særlige omstændigheder. Alle efterfølgende opkrævninger (B-skat, renter, gæld) sættes i bero, indtil der foreligger en korrekt materiel afgørelse. Skatteankestyrelsen skal sikre, at alt relevant materiale indgår i vurderingen. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 12. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) 2) Anmodning om sambehandling/forening (konnekst sagskompleks) (...) Jeg anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsen: a) Pålægger Skattestyrelsen at fremlægge en komplet sagstavle over samtlige igangværende og relaterede sager vedrørende mig/[virksomhed2] for perioden 2017–2018 og forløb herfra, inkl. sagsnumre (interne og eksterne), afgørelser, forslag, revisionsnoter, aktindsigter, kontrolsager (herunder “kontrolsag 2021”), korrespondance mv. b) Forener sagerne under nærværende klagesag (alternativt behandler dem koordineret), således at der sker én samlet oplysning og vurdering af de fælles faktiske/retlige spørgsmål, herunder konsekvensen af, at årsopgørelsen 2017 blev ændret i 2025 af Skattestyrelsen som følge af myndighedsfejl. c) Hvis formel forening ikke anses mulig inden for Ankestyrelsens rammer, da i det mindste: Stands den aktuelle sag midlertidigt, pålæg Skattestyrelsen at samle og genafgøre hele komplekset på ét fuldt og korrekt oplyst grundlag, og hjemvis denne sag med instruks om at gennemføre samlet realitetsbehandling (indkomst/moms/kontrol 2021/årsopgørelse 2017ændringen mv.), inden sagen på ny oversendes til klagebehandling. 3) Aktindsigt: systematisk mangelfuld udlevering og svigt i posthåndtering (2021 2024/2025) Jeg blev først efterfølgende opmærksom på flere fejl og uoverensstemmelser i sagsgrundlaget efter at have modtaget aktindsigt (eller delvise aktindsigter) i 2024/2025. Hver gang der er udleveret aktindsigt, har det vist sig, at forudgående udleveringer manglede materiale. Særligt vedrørende 2021aktindsigten gør jeg gældende: Aktindsigten fra 2021 kom aldrig frem, selvom den efter det oplyste blev afsendt i brevform. Posthåndteringen har svigtet; Skattestyrelsen kan ikke dokumentere forsvarlig afsendelse og/eller modtagelse (fx journalført track & trace, intern modtagelseslog, navngiven modtager/fordeler, scannings-/fordelingslog, kvittering for rekommanderet forsendelse mv.). Der kan således ikke udelukkes mislevering eller at materialet er endt hos personer, der intet har med sagen at gøre. Dette er alvorligt, fordi min adgang til fuldt materiale er en forudsætning for at kunne varetage mine rettigheder. At aktindsigter først i 2024/2025 delvist afdækker fejl, forklarer, hvorfor flere forhold ikke tidligere kunne fremlægges af mig. Jeg anmoder derfor om, at Skattestyrelsen pålægges at fremlægge: Postjournal og postlog for udsendelse/modtagelse af 2021aktindsigten, herunder evt. track & trace, eventuel retur/genforsendelse og interne fordelingslogs. Komplet 1:1kopi af samtlige dokumenter fra 2021forløbet (inkl. vedhæftede filer, regneark med formler, interne arbejdsark, udtræk, journalnotater og metadata). Redegørelse for, hvorfor 2021posten ikke blev dokumenteret korrekt, og hvilke afhjælpende tiltag der er iværksat. 4) Nye væsentlige oplysninger og betydning for frist/realitetsbehandling Skattestyrelsen har i 2025 selv ændret årsopgørelsen 2017 pga. fejl. Dette er i sig selv nyt og væsentligt for vurderingen af 2017–2018. I kombination med, at jeg først via aktindsigter i 2024/2025 fik kendskab til centrale fejl/udladelser, kan sagen ikke afskæres på frist uden realitetsbehandling. Jeg gør gældende, at der foreligger nye væsentlige oplysninger og/eller myndighedsfejl, som uanset fristreglerne begrunder materiel prøvelse/genoptagelse for hele perioden 2017–2018. 5) Ubesvarede spørgsmål og efterfølgende ændringer i tal (partshøringsfejl) En række centrale spørgsmål er ikke besvaret af sagsbeh. [person10]. Derudover viser 2021materialet, at sagsbeh. [person9] har rettet tal efter afgørelsesudsendelse uden korrekt fornyet partshøring. Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som tilsiger ophævelse og hjemvisning. Jeg vedlægger som Bilag A en detaljeret spørgeliste til [person10] (29 punkter). Jeg anmoder om skriftlige, punktvise svar med henvisning til bilag/retlig hjemmel, samt fremlæggelse af regneark m. formler, versionshistorikker/ændringslogs, journalnotater, fuld mail-/brevkæde mv. 6) Krav til udlevering/oplysningsgrundlag Jeg anmoder om 1:1 fuld kopi af alle dokumenter og vedhæftede filer i de berørte sager, leveret i læsbart, søgbart format (PDF/CSV/XLSX med formler) og inkl.: Regneark/arbejdsark, datakilder og udtræk (kontoudtog, transaktionslister mv.). Versionshistorik/ændringslog (dato, klokkeslæt, bruger, ændringsbeskrivelse) for dokumenter/tal, der er ændret efter afgørelsesudsendelser. Journalnotater/metadata (forfatter, dato/klokkeslæt) for centrale skridt. Fuld mail-/brevkæde inkl. bilag. Dokumentation for koordination mellem indkomst- og momsbehandlingen ([person10]/[person11])samt øvrige spor ([person12]). 7) Frist og proces (...) 8) Påstande Primær påstand: Den/de påklagede afgørelser ophæves og hjemvises med instruks om samlet sagsoplysning og genafgørelse (indkomst/moms/kontrol 2021/årsopgørelse 2017ændringen mv.), hvorefter sagen(e) på ny kan indbringes samlet, hvis nødvendigt. Subsidiær påstand: Skatteankestyrelsen gennemfører samlet realitetsprøvelse af sagerne som forenede/koordinerede sager, idet der foreligger nye, væsentlige oplysninger samt dokumenterede myndigheds- og sagsbehandlingsfejl. Mere subsidiært: Den foreliggende sag stilles i bero, indtil Skattestyrelsen har frembragt og sammenstillet fuldt sagsmateriale for hele komplekset og udtalt sig hertil. (....) Bilag A — Ubesvarede spørgsmål til sagsbehandlere (indkomst 2017–2018) A. Grundlag og forudsætninger Hvilke faktiske hovedforudsætninger ligger til grund for opgørelserne for 2017–2018 (liste alle antagelser punktvis)? Angiv præcist, hvilke kilder (kontoudtog, regnskab, interne udtræk, tredjemandsoplysninger) der er anvendt – og vedlæg 1:1kopier af samtlige anvendte bilag. B. Materiale og aktindsigt 3) Bekræft, at samtlige dokumenter anvendt i sagsfremstilling og afgørelse foreligger i sagen (inkl. vedhæftede filer fra emails, interne notater). Hvis ikke, fremsend komplet pakke nu. 4) Fremlæg en materialeliste (ID, dato/klokkeslæt, forfatter, filnavn, version) for alle sagsakter og vedhæftninger. C. Beregninger og talgrundlag 5) Fremsend de oprindelige regneark (XLS/XLSX/CSV) med formler og datakilder for alle opgørelser. 6) Fremlæg en afstemning: banktransaktion kontospecifikation opgørelseslinje beløb i afgørelse (éntilén mapning). 7) Oplys, om der er foretaget skønsmæssige ansættelser. Hvis ja: metode, parametre, begrundelse og følsomhedsanalyse (hvad ændres hvis forudsætninger varieres?). D. Indsætninger, privat/erhverv, arv/spil mv. 8) For hver indsætning 2017–2018: oplys klassifikation (omsætning/privat/arv/tilbageførsel/spil mv.), modpost, dokumentation, og retlig begrundelse for klassifikationen. 9) Angiv, hvilke poster SKAT anser for privat og hvorfor – samt hvorfor eventuelle bilag indsendt af mig ikke er lagt til grund. 10) Bekræft, at arv/andre ikkeskattepligtige beløb er taget ud af opgørelsen. Hvis nej, begrund retsligt, og vis talmæssig effekt. E. Ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 11) Fremlæg dokumentation for ændringen af årsopgørelse 2017 (beslutningsnotat, beregninger, dato/klokkeslæt, sagsbehandler, årsag). 12) Forklar, hvordan denne myndighedsfejl/berigtigelse er indarbejdet i indkomstsagen 2017–2018, og vis før/eftereffekten på opgørelserne. 13) Oplys, hvorfor 2018 ikke er genvurderet tilsvarende, når 2017 er korrigeret for samme faktiske kompleks. F. Kontrolsag 2021 og efterfølgende rettelser ([person9]) 14) Bekræft, om der er sket rettelser i tal efter afgørelsesudsendelse i 2021forløbet. 15) Fremlæg ændringslog/versionshistorik (dato, klokkeslæt, bruger, beskrivelse) for alle dokumenter/ark påvirket af rettelserne. 16) Fremlæg dokumentation for partshøring efter disse rettelser. Hvis ingen partshøring: forklar den retlige begrundelse. 17) Oplys, hvilke af disse rettelser har påvirket indkomstsagen 2017–2018, og vis talmæssig konsekvens. G. Koordinering med momssporet ([person11]) og øvrige spor ([person12] og andre medarbejdere hos skat) 18) Forklar hvordan indkomst og momsbehandling er koordineret (mødenoter, interne emails, fælles regneark). Fremlæg dokumentation. 19) Bekræft, at momsmaterialet ([person11]) og [person12]forløbet er indhentet og indlagt i akten. Hvis nej, hvorfor ikke – og hvornår sker det? H. Frist/forældelse og realitetsbehandling 20) Når SKAT selv har korrigeret 2017 i 2025 pga. fejl, forklar hvorfor perioden 2017–2018 efter SKATs opfattelse kan afskæres på frist uden realitetsprøvelse. 21) Angiv konkret hjemmel og praksis for evt. fristafskæring, og forhold jer til, at der foreligger nye væsentlige oplysninger samt myndighedsfejl. I. Ubesvarede konkrete spørgsmål fra klager 22) Giv skriftligt svar på alle tidligere fremsendte spørgsmål (dato/ID henvises af mig i hovedskrivelsen). For hvert spørgsmål: ja/nejsvar, begrundelse, og henvisning til bilag/retlig hjemmel. 23) Forklar, hvorfor tidligere svar har været udeladende eller ikkesvar på de stillede spørgsmål, og afhjælp dette nu fuldt ud.J. Inddrivelse/henstand (Gældsstyrelsen) 24) Bekræft, at Gældsstyrelsen er orienteret om den verserende klage og anmodningen om henstand/lønindeholdelse i bero. Fremlæg kopi af orienteringen. 25) Oplys, om der er foretaget korrektioner/tilbageførsel af inddrivelseskrav som følge af 2017korrektionen – og hvis ikke, hvorfor ikke. K. Oplysningspligt, kvalitet og statistik 26) Fremlæg enhedens kvalitetsnotater/QA vedr. sager behandlet af [person9], hvis sådanne findes. 27) Bekræft, om der findes aggregerede opgørelser over, hvor mange af [person9] sager der er endt i Landsskatteretten i relevante år – og hvis nej, angiv, hvilke sammenstillede oplysninger der kan udtrækkes på enhedsniveau. L.. Proces og næste skridt (…)” Klageren har den 14. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger: ”(...) (DEL 1 – Indledning / Sagsresumé / Hovedproblemstillinger) 1. Indledning og formalitet Jeg skal herved supplere min klage over Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 vedrørende indkomst- og momsansættelserne for 2017 og 2018, som er registreret hos Skatteankestyrelsen under sagsnr. 25-0065161 (indkomst) og [sag4] (moms) og videresendt til Landsskatteretten. Formålet med dette supplerende klageskrift er at tilføje væsentlige faktiske og retlige forhold, som Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til, herunder alvorlige fejl i grundlaget for de skønsmæssige ansættelser samt manglende anvendelse af fradragsregler, som Skattestyrelsen selv er forpligtet til at anvende, når de vælger at kvalificere min aktivitet som erhvervsmæssig virksomhed. 2. Sagens kerne – Skattestyrelsens egen kvalifikation af aktiviteten udløser pligter Skattestyrelsen har selv lagt til grund, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed i 2017 og 2018. På den baggrund har Skattestyrelsen: Foretaget skønsmæssige indkomstansættelser, Opkrævet moms, Anvendt forventet B-indkomst i efterfølgende år, Betragtet mig som selvstændigt erhvervsdrivende i hele perioden. Når Skattestyrelsen selv kvalificerer en aktivitet som erhverv, følger der efter skattelovgivningen både: Skattepligt af indtægter, og Ret til fradrag og fradragsberettigede godtgørelser (nettoindkomstprincippet) Dette er et grundlæggende princip i dansk skatteret og er fastslået gentagne gange i praksis, herunder i Højesteretsdommen SKM2002.100.HR. Skattestyrelsen kan ikke lovligt vælge at medtage indtægter og udgifter selektivt. Et skøn skal være reelt, sagligt og afspejle både indtægter og udgifter. Hvis udgifter og fradrag udelades, er skønnet ulovligt og skal tilsidesættes. 3. Skattestyrelsen har medtaget udgifter – når det øger min skattepligtige indkomst Skattestyrelsen har i deres skøn valgt at medtage forskellige typer “udgifter” eller posteringer, når det styrker deres vurdering af min indkomst. Eksempelvis: De har medtaget betalinger, overførsler, MobilePay mv. som “dokumentation for omsætning”. De har medtaget private udgifter som grundlag for privatforbrugsberegning. De har anvendt disse udgifter til at hæve skønnet. Men samtidig har Skattestyrelsen udeladt at medtage udgifter og fradrag, som ville nedsætte skønnet, herunder: Rejseudgifter (hotel, transport mv.), som jeg i flere år selv har betalt, Kost og logi under erhvervsrejser, Skattefri godtgørelser/diæter efter LL § 9 A, Fradrag for logi, når arbejdsgiver ikke har dækket udgiften, Sædvanlige driftsudgifter knyttet til erhvervsaktiviteten. Dermed er skønnet ensidigt og i strid med nettoindkomstprincippet. 4. Skattestyrelsen burde af egen drift have medtaget diæter og rejsefradrag Det er ikke mig, der skal argumentere for, at jeg har drevet erhverv – det har Skattestyrelsen allerede fastslået. Når de gør det, har de også pligt til at: Identificere, at aktiviteten indebar omfattende rejser (dette fremgår bl.a. af min faktiske aktivitet og korrespondance), Anvende reglerne i ligningslovens § 9 A om diæter og rejsefradrag, Tage hensyn til, at jeg i lange perioder selv betalte for overnatning og ophold, Sikre, at skønnet er baseret på nettoindkomst, ikke brutto. Skattestyrelsen har ikke vejledt mig om nogen af disse forhold, på trods af at de har pligt til at vejlede efter forvaltningslovens § 7 og officialmaksimen. Manglende vejledning om fradrag er en væsentlig sagsbehandlingsfejl og har i flere afgørelser fra Landsskatteretten medført tilsidesættelse af Skattestyrelsens afgørelse. 5. Konsekvens: Skattestyrelsens skøn hviler på et forkert og ufuldstændigt grundlag Fordi Skattestyrelsen: Selv anser mig som erhvervsdrivende, Men ikke anvender de regler, der gælder for erhvervsdrivende (fradrag, diæter, nettoindkomst), Og endda har medtaget udgifter selektivt, når det øger indkomsten, Samt har undladt at informere om eller undersøge fradragsmuligheder, …er deres skøn materielt ulovligt og skal tilsidesættes. Dette understøttes af bl.a.: SKM2002.100.HR (skøn tilsidesat pga. manglende realisme), SKM2011.470.LSR (uligevægtigt skøn = ugyldigt), SKM2019.498.LSR (ulovligt at undlade fradrag i skøn), Forvaltningslovens §§ 7, 19, 22, 24, Retssikkerhedslovens § 3, Officialmaksimen. 6. Videre struktur i klagen På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at gennemgå sagen mere dybtgående i følgende struktur: Faktiske forhold (rejser, udgifter, Skattestyrelsens egen kvalifikation af erhverv) Skattestyrelsens anvendelse af brutto-skøn uden fradrag Manglende vejledning og officialmaksimen Skattestyrelsens erkendte sagsbehandlingsfejl Skatteankestyrelsens konstaterede lovbrud Ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring (ulovligt) Afledte år (2019–2023) bygger på de samme fejl Retlige regler og praksis Retssikkerhed og proportionalitet Påstande og krav (ophævelse/hjemvisning, genoptagelse, fradrag, diæter, nedsættelse) 7. Konklusion på Del 1 Skattestyrelsen kan ikke både: Kvalificere aktiviteten som erhverv, og dermed pålægge mig skattepligt, moms og B-indkomst, OG SAMTIDIG Undlade at anvende de regler for fradrag og diæter, som netop gælder for erhvervsmæssig virksomhed. Det er en ensidig og ulovlig anvendelse af skattemyndighedens skøn, som strider mod grundlæggende principper i dansk skatteret og fast praksis. Derfor skal Skattestyrelsens skøn for 2017 og 2018 tilsidesættes, og sagen hjemvises eller genoptages med korrekt anvendelse af fradrag, diæter og nettoindkomstprincippet. DEL 2 – Faktiske forhold, tidslinje og dokumentation for rejser, udgifter og Skattestyrelsens håndtering 2. FAKTISKE FORHOLD OG TIDSLINJE For at Landsskatteretten kan forstå sagens fulde omfang, gengives her en klar og kronologisk oversigt over de faktiske forhold fra 2017 til 2025, herunder min erhvervsaktivitet, rejsemønster, Skattestyrelsens håndtering og deres egne erkendelser af fejl. 2.1 Erhvervsaktivitet og Skattestyrelsens egen kvalifikation Skattestyrelsen har i afgørelsen af 16. maj 2025 udtrykkeligt lagt til grund, at jeg i 2017 og 2018 udøvede erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen har derfor: Skønnet en erhvervsindtægt, Opkrævet moms, Fastlagt forventet B-indkomst i efterfølgende år, Behandlet mig som selvstændigt erhvervsdrivende i hele perioden 2017–2023. Dette er centralt, fordi Skattestyrelsen dermed selv påtager sig pligten til at anvende nettoindkomstprincippet og fradragsreglerne, herunder LL § 9 A om diæter og logifravær. 2.2 Omfattende erhvervsrejseaktivitet (2017–2023) Min erhvervsaktivitet bestod i praktisk arbejde/tilsyn/leverancer på forskellige lokationer i Danmark og udlandet. Dette indebar et meget højt antal rejsedage, ofte med overnatning. Faktisk dokumentation: Jeg har via [virksomhed8]-historik dokumenteret hundredvis af hotelovernatninger hvert år. Allerede ud fra den delvise udskrift fremgår: 2017: hyppige rejser (eksempel: 27. nov – 2. dec 2017 flere reservationer) 2018: gentagne ophold i ind- og udland 2019–2023: endnu mere omfattende rejseaktivitet Skattestyrelsen har haft adgang til oplysninger om mine adresser, rejsemønstre og udenlandsophold, men har aldrig inddraget dette. Konsekvens: Når Skattestyrelsen lægger til grund, at jeg har drevet erhverv OG samtidig ignorerer en massiv rejseaktivitet, har de undladt at anvende de regler, der gælder for fradrag og diæter. 2.3 Rejseudgifter blev i lange perioder betalt af mig selv Indtil 2023 (hvor enkelte ophold blev dækket), lagde jeg selv ud for hotel, transport, logi og kost. Disse udgifter er dokumenterbare via: [virksomhed8]-kvitteringer, Banktransaktioner, Kontoudtog, Fakturaer, Korrespondance med hoteller. Skattestyrelsen har ikke medtaget disse udgifter i deres skøn. I stedet har de bogført rente- og gebyrbetalinger, samt andre transaktioner, som “privatforbrug” og anvendt dem til at forhøje min indkomst. Dette er ulovligt brutto-skøn og i strid med SKM2002.100.HR og SKM2019.498.LSR. 2.4 Manglende diæter og logiforradrag Ifølge LL § 9 A og Den Juridiske Vejledning har selvstændigt erhvervsdrivende ret til enten: Skattefri rejsegodtgørelse (hvis udbetalt), eller Fradrag for rejseudgifter og diæter ved rejse + overnatning ude. Jeg opfyldte betingelserne: Rejse over 24 timer, Afstand fra bopæl og arbejdssted, Overnatning ude i forbindelse med arbejde. Jeg modtog ikke diæter fra nogen arbejdsgiver, Derfor har jeg ret til fradrag, Skattestyrelsen har ikke vejledt mig, ikke spurgt og ikke medregnet disse fradrag. Manglende vejledning = brud på forvaltningslovens § 7 → væsentlig sagsbehandlingsfejl → grundlag for genoptagelse. 2.5 Skattestyrelsen anmoder om dokumentation – men afviser alligevel Skattestyrelsen har flere gange skrevet til mig: “Hvis du ikke kan fremlægge regnskab/bankkontoudtog, anvendes vores skøn.” Samtidig har Skattestyrelsen: Aldrig indhentet oplysningerne selv (brud på officialmaksimen), Aldrig specificeret, hvilke bilag de ønskede, Ikke udarbejdet notater over mine forklaringer (brud på notatpligt), Ikke foretaget konkret vurdering, men brugt standardformuleringer. Dette strider imod forvaltningslovens § 7 og § 9, samt Den Juridiske Vejledning A.A.7.4 og Højesterets praksis. 2.6 Skattestyrelsen har flere gange ændret sin forklaring og indrømmet fejl Jeg kan dokumentere, at Skattestyrelsen i flere tilfælde har skrevet: “Sagen blev ikke visiteret korrekt.” “Se venligst bort fra vores brev – der er sket en fejl” (26. aug 2025). “Der er tale om en menneskelig fejl.” “Der er tale om en systemmæssig fejl.” “Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.” “Vi har ikke registreret dit indsendte materiale.” Disse indrømmelser viser, at Skattestyrelsen er bevidst om, at sagsbehandlingen har været mangelfuld. Dette svækker afgørelsens gyldighed og styrker kravet om hjemvisning. 2.7 Skatteankestyrelsen har konstateret lovbrud i Skattestyrelsens behandling Skatteankestyrelsen har den 25. september 2025 udtrykkeligt konstateret, at Skattestyrelsen: Har overskredet frister i offentlighedslovens § 36, Har anvendt standardbegrundelser uden konkret vurdering, Har ikke foretaget korrekt sagsbehandling, Har handlet i strid med god forvaltningsskik og lovgivning. Dette er ikke blot en påstand fra mig – det er en uafhængig myndighed, som har stadfæstet, at Skattestyrelsen har overtrådt loven i min sag. 2.8 Ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring I 2025 ændrede Skattestyrelsen min årsopgørelse for 2017, bl.a. flyttede startdatoen for fradrag. Jeg blev ikke partshørt, ikke orienteret forud, og ændringen blev truffet ensidigt. Efter forvaltningslovens § 19 og fast praksis (bl.a. LSR), er en afgørelse ugyldig, hvis partshøring mangler i væsentligt forhold. Samtidig hævder Skattestyrelsen, at der “ikke er tale om genoptagelse”, selvom ændringer er foretaget. Dette viser, at Skattestyrelsen reelt foretager ændringer uden at overholde reglerne. 2.9 Afledte indkomstår 2019–2023 bygger på 2017–2018-skøn Skattestyrelsen har anvendt de skønnede indkomster fra 2017–2018 som grundlag for: o Forventet B-indkomst (80.000 kr./md), o Privatforbrugsberegninger, o Moms- og skatteopkrævninger, o Lønindeholdelse og inddrivelse. Dette betyder: Hvis grundlaget for 2017–2018 er forkert → er ALLE efterfølgende år også materielt forkerte. Dette følger direkte af flere sager i SKM, hvor afledte år blev ophævet sammen med hovedåret. DEL 3 – Juridisk analyse: Hvorfor Skattestyrelsens skøn er materielt og formelt ugyldigt 3. JURIDISK ANALYSE AF SKATTESKØNNET – UGYLDIGHED I dette afsnit dokumenteres, hvorfor Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse for 2017 og 2018 er i strid med fundamentale retsprincipper, lovgivning og fast praksis – og derfor skal tilsidesættes eller hjemvises. 3.1. Skattestyrelsens skøn bygger på bruttoindtægter uden fradrag Skattestyrelsen har medtaget alle indsætninger på konti, MobilePay m.v. som skattegrundlag, uden at: Vurdere om der var tale om indkomst, lån, refusioner eller overførsler mellem egne konti, Undersøge erhvervsmæssige udgifter, Medtage fradrag for driftsomkostninger, Medtage rejseudgifter, diæter, logi eller andre udgifter forbundet med aktivitet. Dette udgør et brutto-skøn, hvilket er ulovligt efter dansk skatteret. Fast praksis: Nettoindkomstprincippet Højesteret (SKM2002.100.HR): En skønsmæssig ansættelse skal afspejle den reelle indtjening og tage hensyn til både indtægter og udgifter. Et skøn, der hviler på bruttoindtægter uden fradrag, er ikke reelt og kan tilsidesættes. Landsskatteretten (SKM2019.498.LSR): Skattestyrelsen kan ikke undlade at medtage driftsudgifter i et skøn. Et ensidigt skøn, hvor udgifter ikke indgår er ugyldigt. Konsekvens: Skattestyrelsens metode strider mod både lov og praksis → Skønnet er ugyldigt. 3.2. Når Skattestyrelsen selv kvalificerer aktiviteten som erhverv, udløses fradragsret Skattestyrelsen har selv lagt til grund, at jeg drev erhvervsvirksomhed. Derfor gælder: Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a → Fradrag for driftsomkostninger. LL § 9 A → Diæter og logifravær ved erhvervsrejser. Nettoindkomstprincippet → Indkomst opgøres netto. Skattestyrelsen kan ikke vælge at behandle mig som erhvervsdrivende ift. moms og indkomst, men som lønmodtager/privatperson ift. fradrag. Det er ulovlig inkonsistens og i strid med lighedsgrundsætningen. Dermed er skønnet ikke blot forkert – det er grundlæggende retligt uholdbart. 3.3. Manglende vejledning = væsentlig sagsbehandlingsfejl Forvaltningslovens § 7: Myndigheden skal yde vejledning om rettigheder og pligter. Skattestyrelsen var forpligtet til at vejlede om bl.a.: Ret til fradrag for rejseudgifter og diæter, Mulighed for dokumentation af rejser, Konsekvensen af at de anser mig for erhvervsdrivende, Krav til regnskabsførelse og bevis, Mulighed for genoptagelse. Dette skete ikke. Manglende vejledning = væsentlig sagsbehandlingsfejl, som efter praksis fra Landsskatteretten og Ombudsmanden kan føre til ugyldighed og genoptagelse. 3.4. Skattestyrelsen har brudt officialmaksimen Officialmaksimen: Myndigheden skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Skattestyrelsen har: Ikke indhentet kontoudtog (men skønnet alligevel), Ikke undersøgt rejseaktivitet, Ikke spurgt om fradrag, Ikke undersøgt udgifter, Ikke afklaret karakteren af indsætninger, Ikke foretaget reel privatforbrugsanalyse. Alligevel har de truffet afgørelse. Dette er i strid med SFL § 26 og grundlæggende forvaltningsret. Et skøn baseret på ufuldstændig oplysning er ulovligt og skal tilsidesættes. 3.5. Skattestyrelsen har begået flere formelle fejl – og de er dokumenteret Følgende formelle fejl er dokumenteret: Manglende partshøring (Forv.lov § 19) Mangelfuld begrundelse (Forv.lov § 22 og § 24) Manglende notatpligt (Forv.lov § 13) Manglende vejledning (Forv.lov § 7) Brud på officialmaksimen Ændring af 2017 i 2025 uden inddragelse Skatteankestyrelsens konstaterede brud på offentlighedslov § 36 Skattestyrelsens egne indrømmelser af “systemfejl” og “menneskelig fejl” Dette er ikke enkeltstående fejl – det er systematisk. Resultat: Når en afgørelse er præget af gentagne væsentlige sagsbehandlingsfejl, er den ugyldig og skal ophæves eller hjemvises. 3.6. Proportionalitets- og retssikkerhedsprincipper er tilsidesat Retssikkerhedslovens § 3: Indgreb skal være proportionalt og nødvendigt. At opkræve millioner i skat og moms baseret på et ulovligt skøn, uden fradrag, uden vejledning og uden korrekt oplysning af sagen, er ude af proportion. Ombudsmanden og domstolene har gentagne gange udtalt, at: Skattemyndigheder må ikke belaste en borger unødigt. Myndigheden har ansvar for korrekt sagsbehandling. Ved tvivl skal skønnet falde ud til gunst for borgeren, ikke mod. Dette er ikke sket. 3.7. Lighedsgrundsætningen er brudt Andre selvstændige får: Diæter, Fradrag for driftsudgifter, Mulighed for dokumentation. I min sag: Skattestyrelsen har aktivt undladt alt, der kunne komme mig til gode. Samtidig har de medtaget alt, der øger indkomsten. Dette er i strid med lighedsgrundsætningen (grundlæggende retsprincip). 3.8. Retspraksis kræver tilsidesættelse af dette skøn Nøgleafgørelser: SKM2002.100.HR – Skøn tilsidesættes ved manglende realisme. SKM2011.470.LSR – Skøn skal være afbalanceret. SKM2019.498.LSR – Skøn uden fradrag = ugyldigt. UfR 1984.117H – Manglende oplysning = tilsidesættelse. SKM2014.825.LSR – Manglende vejledning = genoptagelse. Samtlige kriterier for tilsidesættelse er opfyldt i min sag. 3.9. Konklusion på DEL 3 Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser for 2017 og 2018 er: Materielt ugyldige (brutto, ingen fradrag, ingen diæter, urealistisk) Formelt ugyldige (manglende vejledning, partshøring, begrundelse, officialmaksime) Retsstridige (strid med praksis, retssikkerhedslov, proportionalitet, lighed) Derfor skal de tilsidesættes eller hjemvises. DEL 4 – Skattestyrelsens egne indrømmelser, Skatteankestyrelsens kritik, ændringer uden partshøring og dokumenterede lovbrud 4. SKATTESTYRELSENS EGEN ADFÆRD DOKUMENTERER, AT AFGØRELSEN ER UGYLDIG Dette afsnit viser, at sagen ikke blot lider af teoretiske fejl – Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har sort på hvidt dokumenteret, at der er begået væsentlige, gentagne og alvorlige fejl i min sag. Disse fejl er så grove og så velunderbyggede, at Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 (og dermed afledte år) ikke kan opretholdes. 4.1 Skattestyrelsen har selv indrømmet fejl – flere gange Jeg kan dokumentere en lang række konkrete indrømmelser fra Skattestyrelsen, herunder: “Sagen blev ikke visiteret korrekt.” “Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.” “Der er sket en fejl.” “Se venligst bort fra vores breve.” “Der er tale om en menneskelig fejl.” “Der er tale om en systemfejl.” “Vi har ikke registreret dit indsendte materiale.” “Vi har ved en fejl ændret datoen for fradrag.” Dette er ikke bagateller. Det viser, at sagen har været håndteret fejlbehæftet fra start til slut. 4.2 Skatteankestyrelsen har officielt KONSTATERET lovbrud I afgørelsen af 25. september 2025 udtaler Skatteankestyrelsen bl.a.: “Skattestyrelsen har ikke overholdt fristen i offentlighedslovens § 36 stk. 2 og 3.” “Skattestyrelsen har anvendt en standardbegrundelse uden konkret vurdering.” “Derfor er Skattestyrelsens begrundelse ikke tilstrækkelig.” Dette er en uafhængig myndighed, der slår fast, at Skattestyrelsen: Har overtrådt loven Har givet en mangelfuld begrundelse Ikke har foretaget konkret vurdering Dette alene er efter forvaltningslovens § 24 og Ombudsmandens praksis nok til ugyldighed. 4.3 Skattestyrelsen har sendt forkerte breve – og måtte trække dem tilbage Jeg har modtaget breve, hvor Skattestyrelsen efterfølgende selv skriver: “Se bort fra vores brev – der er sket en fejl.” Når en myndighed beder borgeren om at se bort fra officiel afgørelse, dokumenterer det sagsbehandlingskaos. Dette er ikke ordinært. Dette sker kun, når de er klar over, at deres afgørelser er ugyldige. 4.4 Skattestyrelsen har ændret årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring Dette er en af de mest alvorlige overtrædelser i sagen. Fakta: I 2025 ændrede Skattestyrelsen min årsopgørelse for 2017 (fx fradragsstartdato). Jeg blev ikke partshørt (Forv.lov § 19). Jeg modtog ingen begrundelse (Forv.lov § 24). Jeg fik først kendskab til ændringen efter faktum. Dette er ulovligt. Fast praksis fra Landsskatteretten og domstole: ➡ Enhver væsentlig afgørelse SKAL partshøres, ellers er den ugyldig. ➡ Selv små ændringer i grundlag kræver partshøring, hvis det kan have betydning. Skattestyrelsen prøver at kalde det "ikke genoptagelse", men ændringen i sig selv ER genoptagelse. De forsøger at omgå reglerne. Dette er i strid med: Forvaltningslovens § 19 (partshøring), Skatteforvaltningslovens § 26 (genoptagelse), Legalitetsprincippet, Retssikkerhed. 4.5 Manglende notatpligt I flere tilfælde har Skattestyrelsen ikke noteret: Mine forklaringer, Oplysninger jeg har givet, Telefoniske samtaler, Interne vurderinger. Dette er i strid med forvaltningslovens § 13 (notatpligt). Landsskatteretten har i flere afgørelser fastslået, at manglende notatpligt kan medføre ugyldighed, fordi retten ikke kan efterprøve grundlaget. 4.6 Skattestyrelsen har brugt modstridende forklaringer F.eks.: Først siger de: Du bor i udlandet → ingen skat. Senere: Du bor i Danmark hele året → skat af alt. Først: Du har ikke virksomhedsaktivitet. Senere: Du har omfattende erhverv og skal betale moms og B-indkomst. Først: Vi kan ikke genoptage. Senere: Vi ændrer 2017 alligevel. Disse forklaringsskift viser, at afgørelsen ikke bygger på et stabilt retsgrundlag. 4.7 Skattestyrelsen har ikke handlet ensartet eller sagligt Lighedsgrundsætningen og proportionalitet kræver: Ensartet behandling af ens tilfælde. Rimelig sammenhæng mellem indgreb og grundlag. I min sag har Skattestyrelsen: Medtaget ALLE "indtægter" uden bevis, Ignoreret ALLE fradrag og diæter, Skabt ekstremt høje skøn, Udnyttet disse skøn til at fastsætte hele efterfølgende års indkomst, Sat lønindeholdelse i gang uden at sagen var afgjort, Afvist henstand i strid med § 51 SFL. Dette er groft uforholdsmæssigt og i strid med retssikkerhedsloven § 3. 4.8 Skattestyrelsen HAR faktisk indrømmet, at ansættelserne er forkerte I interne breve fremgår: “Vi har vurderet, at dit fradrag skal gælde hele 2017.” Dette er en direkte ændring af den oprindelige ansættelse. Det betyder, at selv Skattestyrelsen har vurderet, at deres oprindelige afgørelse var forkert. De forsøger at påstå, at der ikke er tale om genoptagelse – men sagen er reelt genoptaget, blot uden at følge reglerne. 4.9 Skatteankestyrelsen har allerede grebet ind i min sag Skatteankestyrelsen har: Oprettet klagesag Registreret både moms og indkomst Kritiseret Skattestyrelsen Bekræftet modtagelse af min klage Allokeret sagen til Landsskatteretten Dette er bevis for, at sagen er under realitetsbehandling. Skattestyrelsen kan derfor ikke hævde, at der ikke er en verserende sag, eller at sagen er “afgjort”. Dette er faktuelt forkert og retligt uholdbart. 4.10 Konklusion på DEL 4 På det foreliggende grundlag må Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 anses for ugyldige. Der foreligger væsentlige materielle mangler (ulovligt bruttoskøn uden fradrag, tilsidesættelse af nettoindkomstprincippet, manglende inddragelse af rejseudgifter og diæter) og væsentlige formelle fejl (manglende vejledning, partshøring og begrundelse, tilsidesættelse af officialmaksimen og notatpligt). Fejlene er tillige dokumenteret ved Skattestyrelsens egne indrømmelser samt Skatteankestyrelsens konstaterede lovbrud. Hertil kommer en ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring. Under disse omstændigheder kan afgørelserne ikke opretholdes, men må ophæves eller i det mindste hjemvises til fornyet behandling. DEL 5 – Samlet juridisk vurdering og hvorfor afgørelserne er ugyldige og skal tilsidesættes/hjemvises 5. SAMLET JURIDISK VURDERING – AFGØRELSERNE ER UGYLDIGE På baggrund af de faktiske forhold (Del 2) og den juridiske analyse (Del 3 og 4) kan det konstateres, at Skattestyrelsens ansættelser for 2017 og 2018 lider af både materielle og formelle fejl, som hver for sig – og særligt samlet – medfører, at afgørelserne er ugyldige og må tilsidesættes eller hjemvises. Nedenfor sammenfattes de centrale ugyldighedsgrunde i et struktureret juridisk perspektiv. 5.1 Materielle fejl (indholdet af afgørelsen er forkert) 1) Ulovligt skøn (bruttoindsætninger uden fradrag) Skattestyrelsen har anvendt alle indsætninger som skattepligtig indkomst uden at tage højde for driftsomkostninger, rejseudgifter eller fradrag. → Strid med nettoindkomstprincippet og SKM2002.100.HR, SKM2019.498.LSR. → Skønnet er materielt uholdbart og skal tilsidesættes. 2) Skattestyrelsen har selv kvalificeret aktiviteten som erhverv Når Skattestyrelsen lægger til grund, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, udløses ret til fradrag, diæter og anvendelse af LL § 9 A. → Skattestyrelsen kan ikke kun anvende “indtægtssiden” af erhvervsreglerne. → Ensidig anvendelse af regler er ulovlig og i strid med lighedsgrundsætningen. 3) Ignorering af dokumenteret rejseaktivitet Der foreligger omfattende dokumentation for flere hundrede rejsedage årligt. → Skattestyrelsen skulle have medtaget diæter og logifradrag. → Manglende inddragelse af disse udgifter gør skønnet åbenbart urigtigt. 4) Afledte år 2019–2023 bygger direkte på 2017–2018 Samme skøn anvendes som grundlag for B-indkomst, restskat, renter mv. → Når hovedårene er fejlbehæftede, skal de afledte år også genoptages. → Understøttes af SKM2002.100.HR og Landsskatterettens praksis. 5.2 Formelle fejl (processen er ulovlig) 1) Manglende vejledning (Forvaltningsloven § 7) Skattestyrelsen har ikke vejledt om fradrag, diæter, rejsegodtgørelse, regnskabspligt mv. → Væsentlig sagsbehandlingsfejl → grundlag for genoptagelse og ugyldighed. 2) Manglende partshøring (Forvaltningsloven § 19) 2017 blev ændret i 2025 uden partshøring. → Enhver væsentlig ændring kræver høring. → Dette alene gør afgørelsen ugyldig. 3) Mangelfuld begrundelse (Forvaltningsloven § 24) Skattestyrelsen har anvendt standardformuleringer uden konkret vurdering. → Skatteankestyrelsen har dokumenteret dette i 25. september 2025-afgørelsen. → Mangelfuld begrundelse = ugyldighed. 4) Manglende notatpligt (Forvaltningsloven § 13) Ingen notater om mine oplysninger og forklaringer. → Umuliggør efterprøvelse → ugyldighed. 5) Brud på officialmaksimen (myndigheden skal selv oplyse sagen) Skattestyrelsen har ikke undersøgt rejser, udgifter, bankkonti, fradrag mv. → Alligevel træffes afgørelse. → Ulovligt efter SFL § 26 og retspraksis. 5.3 Skattestyrelsens egne erkendelser svækker afgørelsens gyldighed Skattestyrelsen har flere gange skriftligt erkendt: “Der er sket en fejl” “Sagen blev ikke visiteret korrekt” “Vi har ikke registreret materiale” “Se bort fra tidligere brev” “Menneskelig fejl” / “Systemfejl” Dette viser, at afgørelsen ikke er truffet på et stabilt, gennemarbejdet og lovligt grundlag. 5.4 Skatteankestyrelsen har konstateret lovbrud Skatteankestyrelsen har 25. september 2025 fastslået, at Skattestyrelsen: Har overtrådt offentlighedsloven § 36 Har anvendt standardbegrundelser uden konkret vurdering Har handlet i strid med god forvaltningsskik En uafhængig instans har dermed allerede dokumenteret fejl i sagsbehandlingen. 5.5 Samlet set: alle ugyldighedsgrunde er opfyldt En afgørelse kan tilsidesættes, hvis der foreligger: Materiel urigtighed Væsentlig sagsbehandlingsfejl Mangelfuld begrundelse Manglende partshøring Brud på officialmaksimen Brud på vejledningspligt Brud på proportionalitet/retssikkerhed Selvmodsigelser eller manglende stabilitet i afgørelsens grundlag I denne sag foreligger ALLE ovenstående. 5.6 Retsfølge: Afgørelsen kan ikke opretholdes På baggrund af ovenstående er der kun to mulige juridiske resultater: 1) Tilsidesættelse (helt eller delvist) Landsskatteretten kan ophæve Skattestyrelsens afgørelse. 2) Hjemvisning til fornyet behandling Sagen sendes tilbage til Skattestyrelsen med pligt til: Korrekt oplysning, Inddragelse af fradrag/diæter, Overholdelse af god forvaltningsskik, Ny vurdering af 2017–2018, Deraf genoptagelse af 2019–2023. 5.7 Konklusion på Del 5 Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 er ugyldige, fordi: Skønnet er materielt forkert (brutto, ingen fradrag, ingen diæter), Skattestyrelsen har ikke fulgt de regler, de selv aktiverede (erhvervsfradrag), Skattestyrelsen har begået grove formelle fejl (vejledning, partshøring, begrundelse, officialmaksime), Skattestyrelsen har selv erkendt fejl, Skatteankestyrelsen har dokumenteret lovbrud, Ændringer er foretaget i strid med loven, Afledte år bygger på samme fejl. Derfor skal ansættelserne tilsidesættes eller hjemvises, og der skal ske genoptagelse med fuld inddragelse af fradrag, diæter og udgifter. DEL 6 – PÅSTANDE OG KONKRETE KRAV TIL LANDSSKATTERETTEN 6. PÅSTANDE På baggrund af de faktiske forhold (Del 2), den materielle og formelle juridiske analyse (Del 3, 4 og 5) samt Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens egne erkendelser og konstateringer af fejl, nedlægges følgende påstande: HOVEDPÅSTAND (Primær påstand): Skattestyrelsens afgørelser af 16. maj 2025 vedrørende indkomst- og momsansættelserne for 2017 og 2018 ophæves som ugyldige. Begrundelse: Skønnet er materielt forkert (brutto uden fradrag/diæter) Skattestyrelsen har tilsidesat nettoindkomstprincippet Skattestyrelsen har selv kvalificeret aktiviteten som erhverv, men undladt de erhvervsmæssige fradrag Manglende vejledning, partshøring, begrundelse og korrekt oplysning af sagen Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har dokumenteret sagsbehandlingsfejl og lovbrud Resultatet er retsstridigt og i strid med praksis, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven Konsekvens: Afgørelserne skal ophæves i sin helhed. SUBSIDIÆR PÅSTAND (hvis Landsskatteretten ikke ophæver): Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling med følgende klare retningslinjer: Skattestyrelsen skal: Foretage en ny ansættelse på et korrekt, oplyst og dokumenteret grundlag Indhente og gennemgå kontoudtog, dokumentation mv. Reelt prøve indholdet af transaktioner (indtægt vs. lån vs. refusion mv.) Anvende nettoindkomstprincippet Medtage alle driftsudgifter og erhvervsrelaterede omkostninger Anvende LL § 9 A og rejsefradrag/diæter Identificere og godkende samtlige erhvervsmæssige rejsedage Indregne diæter/logifradrag for alle år hvor arbejdsgiver ikke har udbetalt skattefri godtgørelse Overholde vejledningspligt og officialmaksime Aktivt vejlede om fradrag og diæter Indhente manglende oplysninger i stedet for at skønne Overholde forvaltningslovens §§ 19, 22, 24 Gennemføre partshøring før ændringer Give fyldestgørende konkret begrundelse Overholde notatpligt Behandle afledte år (2019–2023) De efterfølgende års ansættelser skal genoptages, idet de bygger på samme fejlagtige grundlag som 2017–2018. Der skal foretages fuld gennemgang og korrigering af afledte år i overensstemmelse med den nye ansættelse for 2017–2018. MERE SUBSIDIÆR PÅSTAND (hvis hverken ophævelse eller hjemvisning fuldt ud): De skønsmæssige ansættelser for 2017 og 2018 nedsættes til et konkret lavere beløb, under hensyntagen til: Dokumenterede rejse- og opholdsudgifter Diæter efter LL § 9 A Andre driftsomkostninger Realistisk indtjening baseret på faktisk virksomhedsomfang Skattestyrelsens egne indrømmelser af fejl At en række indsætninger ikke er skattepligtig indkomst YDERLIGERE PÅSTANDE / BEMÆRKNINGER: 1. Henstand og inddrivelse: Da afgørelsen er under klage, og da hele gældsgrundlaget udspringer af disse ansættelser, anmodes Landsskatteretten om at tage til efterretning, at inddrivelse skal sættes i bero, jf. SFL § 51 og princippet om opsættende virkning. 2. Særligt om vejledningsfejl: Landsskatteretten bedes særskilt tage stilling til, at manglende vejledning om fradrag/diæter udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som i sig selv begrunder genoptagelse og ændring. 3. Særligt om ændring af 2017 i 2025 uden partshøring: Dette forhold gøres gældende som en selvstændig ugyldighedsgrund. 4. Retssikkerhed og proportionalitet: Landsskatteretten anmodes om at tage stilling til, om Skattestyrelsens sagsbehandling lever op til retssikkerhedslovens § 3 og proportionalitetsprincippet. 7. SAMLET KONKLUSION Denne sag handler ikke blot om tal – den handler om grundlæggende retssikkerhed. Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 er: Materielt urigtige (ulovligt skøn, manglende fradrag, diæter udeblevet) Formelt ugyldige (vejledningsfejl, partshøringsfejl, begrundelsesfejl, officialmaksime) Præget af erkendte fejl (systemfejl/menneskelige fejl) Allerede kritiseret af Skatteankestyrelsen (lovbrud konstateret) Efterfølgende ændret i strid med loven (2017 i 2025) Grundlag for fejlagtig gæld i 2019–2023 Derfor skal afgørelserne ophæves eller hjemvises med pligt til korrekt genoptagelse og fradragsmæssig behandling. (...) 3. Særligt om ændring af 2017 i 2025 uden partshøring: Dette forhold gøres gældende som en selvstændig ugyldighedsgrund. (...) DEL 7 – Strategisk afsluttende opsummering og principiel karakter af sagen 7. SAGEN ER PRINCIPIEL OG KAN IKKE OPRETHOLDES – AF RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE GRUNDE Denne sag handler ikke kun om tal. Den handler om grundlæggende retssikkerhed, myndighedsansvar og korrekt retsanvendelse i skattesystemet. Skattestyrelsens fremgangsmåde i min sag – hvis den accepteres – vil danne farlig præcedens for andre sager. Derfor er sagen principiel. Nedenfor sammenfattes de vigtigste punkter, som samlet gør det umuligt at opretholde Skattestyrelsens afgørelser: 7.1 Skattestyrelsen har selv defineret aktiviteten som erhverv – og undladt fradrag Skattestyrelsen behandler mig som erhvervsdrivende (moms, B-indkomst, virksomhed). Men de nægter at anvende de regler, der følger med (fradrag, diæter, nettoindkomst). Dette er ikke blot fejl – det er ulovlig og usaglig retsanvendelse. Retssikkerhed kræver: Hvis Skattestyrelsen siger “erhverv” → de skal også anvende fradrag efter loven. 7.2 Skønnet er ensidigt, brutto og i strid med Højesterets praksis Skønnet bygger på bruttoindsætninger uden fradrag. Højesteret (SKM2002.100.HR) og Landsskatteretten har fastslået, at dette er ulovligt. Dermed er skønnet materielt ugyldigt. 7.3 Skattestyrelsen har begået et væld af FORMELLE fejl Dokumenterede og alvorlige: Ingen vejledning (Forv.lov § 7) Ingen partshøring (Forv.lov § 19) Ingen begrundelse (Forv.lov § 22-24) Ingen notatpligt (Forv.lov § 13) Ingen korrekt oplysning (officialmaksimen) Ændring af 2017 i 2025 uden partshøring Flere breve trukket tilbage pga. fejl Skattestyrelsen indrømmer både “menneskelig fejl” og “systemfejl” Skatteankestyrelsen konstaterer lovbrud (off.lov § 36, standardbegrundelser) Det er ikke én fejl – det er et systematisk sammenbrud i forvaltningen. 7.4 Sagens udfald påvirker ikke kun mig – men princippet i dansk skatteret Hvis denne afgørelse opretholdes, vil det betyde: At Skattestyrelsen kan bruge brutto-skøn uden fradrag At Skattestyrelsen kan kvalificere som erhverv, men nægte erhvervsfradrag At myndigheden kan ignorere vejledningspligt og partshøring At myndigheden kan ændre gamle afgørelser uden genoptagelsesregler At standardbegrundelser og lovbrud accepteres At borgeren bærer ALT bevisbyrde, mens myndigheden ikke oplyser sagen Dette bryder med: Lovgivning Højesterets praksis Forvaltningsrettens grundprincipper Retssikkerhedslovens formål Lighedsgrundsætningen Proportionalitetsprincippet Landsskatteretten har pligt til at sikre, at dette ikke bliver praksis. 7.5 Jeg har handlet loyalt og efter reglerne – det har Skattestyrelsen ikke Jeg har: Indsendt materiale Bedt om dialog Betalt klagegebyr Søgt aktindsigt Indgivet rettidig klage Fremlagt beviser Dokumenteret rejser og udgifter Bedt om genoptagelse og henstand efter loven Skattestyrelsen har: Fejlinformeret Skiftet forklaringer Undladt fradrag Ignoreret diæter Undladt partshøring Brudt vejledningspligten Foretaget ulovlig skatteopkrævning Fortsat inddrivelse trods verserende klage Selv erkendt fejl og lovbrud Det må ikke være muligt, at borgeren gør alt korrekt – og staten overtræder loven uden konsekvens. 7.6 Retssikkerhedsmæssigt er der kun én korrekt løsning Når både materielle og formelle ugyldighedsgrunde foreligger – OG er dokumenteret – OG er anerkendt af myndighederne selv – så er den eneste retssikkerhedsmæssigt forsvarlige beslutning: Afgørelserne skal ophæves eller hjemvises. 7.7 Jeg er indstillet på at føre sagen hele vejen – også ved domstolene Denne sag er principiel. Hvis nødvendigt vil jeg: Indbringe sagen for domstolene Inddrage Ombudsmanden Gøre erstatningsansvar gældende (for økonomisk tab pga. ulovlig inddrivelse) Påberåbe EMRK art. 6 og 1P1 (ret til retfærdig proces og ejendomsbeskyttelse) Dette understreger blot, at sagen ikke kan “glattes ud” – den skal løses korrekt, juridisk, nu. 7.8 Afsluttende bemærkning til Landsskatteretten Denne sag giver Landsskatteretten en mulighed for at: Genoprette retssikkerheden Sikre, at Skattestyrelsen følger loven Forebygge fremtidige myndighedsfejl Vise, at borgerne kan få en fair behandling Sende et klart signal: “Myndighedssvigt og ulovlige skøn tolereres ikke i Danmark.” Jeg beder ikke om særbehandling. Jeg beder blot om, at loven anvendes – fuldt og korrekt. DEL 8 – Lovgrundlag og praksis (uddrag) (...) DEL 9 – Retssikkerhed og proportionalitet Den samlede sagsbehandling – ulovligt bruttoskøn, manglende vejledning/partshøring/begrundelse, og efterfølgende ændringer uden lovlig proces – indebærer et uforholdsmæssigt indgreb i min retlige og økonomiske stilling. Efter retssikkerhedslovens § 3 og proportionalitetsprincippet kan en sådan retsfølge ikke opretholdes, særligt når fejlenes karakter allerede er dokumenteret af både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. (…)” Klageren har den 25. november 2025 udtalt følgende: ”(...) Tak for jeres orientering af dags dato. Jeg skal hermed indgive en formel indsigelse og anmode Skatteankestyrelsen om at foretage en langt mere aktiv og styrende indsats over for både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, idet der foreligger alvorlige og dokumenterede retssikkerhedsproblemer, som efter min vurdering kræver, at I handler. Nedenfor redegør jeg for de væsentlige punkter. 1. Skattestyrelsen ændrer mine årsopgørelser – uden at Gældsstyrelsen korrigerer gælden Det er dokumenteret i min klage, at Skattestyrelsen har foretaget ændringer af mine årsopgørelser både i 2021 og i 2025 – efter afgørelserne og uden partshøring. Det står nu klart, at disse ændringer ikke er blevet indarbejdet i Gældsstyrelsens gældsopgørelser. Dette indebærer, at: Gældsstyrelsen fortsat inddriver på tallene fra før ændringen, renter fortsætter med at blive opkrævet på et forkert grundlag, og gælden som helhed er opgjort forkert. Dette er i strid med gældsinddrivelseslovens grundprincip om korrekt og opdateret gæld, samt god forvaltningsskik. (…)” Klageren har i et andet indlæg den 25. november 2025 udtalt følgende: ”(...) 1. INDLEDNING – KLAGEN ANGÅR UGYLDIGHED SOM FØLGE AF VÆSENTLIGE OG SYSTEMATISKE SAGSBEHANDLINGSFEJL Denne klage vedrører en række væsentlige og dokumenterede sagsbehandlingsfejl begået af Skattestyrelsen i forbindelse med behandlingen af min skatteansættelse for 2017. Fejlene omfatter: 1. Materielle ændringer foretaget efter afgørelsen af 12. april 2021 – uden partshøring, uden varsel, uden hjemmel og uden ny afgørelse. 2. Endnu en materiel ændring i maj 2025, hvor skatten for 2017 nedsættes med 57.879 kr. – igen uden partshøring, varsel eller hjemmel. 3. Modregning af 82.225 kr. som direkte følge af ændringen i 2025. 4. Manglende besvarelse af Skatteankestyrelsens direkte spørgsmål om hjemmel. 5. Forskellige versioner af aktindsigt, hvilket dokumenterer journaliseringsfejl. 6. Ændringer udført af personer, der ikke fremgår som kompetente beslutningstagere. 7. Retlig tvivl om kompetencekæde, delegationsplaner og ledelsesgodkendelser. 8. Risiko for fortsat uberettiget inddrivelse hos Gældsstyrelsen. De samlede forhold udgør væsentlige sagsbehandlingsfejl, som fører til ugyldighed. 2. SKATTESTYRELSEN HAR UNDLADT AT BESVARE HJEMMELSSPØRGSMÅLET Skatteankestyrelsen har stillet følgende spørgsmål: “Efter hvilken bestemmelse har I ændret beregningen af klagerens skat?” Dette er et centralt spørgsmål. Alligevel har Skattestyrelsen ikke besvaret det i sin udtalelse af 17. november 2025. Der angives: ingen hjemmel, ingen lovbestemmelse, ingen skatteforvaltningslov, ingen forvaltningslov, ingen begrundelse, jf. FVL § 24. Når en offentlig myndighed ikke kan identificere hjemlen for en materiel ændring, foreligger en væsentlig sagsbehandlingsfejl, jf.: FVL § 24, legalitetsprincippet, Ombudsmandens praksis (FOB 2017-52). Dette forhold alene medfører ugyldighed. 3. ÆNDRINGSFORLØB NR. 1 – ULOVLIGE ÆNDRINGER EFTER AFGØRELSEN AF 12. APRIL 2021 Det fremgår af ændringslogs (Bilag A), at sagsbehandlere i: 21.–22. april 2021, og 8. juni 2021 foretog ændringer i sagen, herunder: ændring af momsbeløb, ændring af skatteberegning, ændring i årsopgørelsen, SAP38-indberetninger, ændringer med markeringerne “lederinvolvering” og “godkendt”. Disse ændringer: blev foretaget efter, at afgørelsen var truffet og meddelt, var materielle, ikke tekniske, påvirkede retstilling og beregning, blev foretaget uden partshøring (FVL § 19), uden varsel (FVL § 20), uden ny afgørelse, uden angivelse af hjemmel. Dette udgør væsentlige sagsbehandlingsfejl. 4. ÆNDRINGSFORLØB NR. 2 – MATERIEL ÆNDRING I 2025 (–57.879 KR.) I afgørelsen af 16. maj 2025 nedsatte Skattestyrelsen min skat for 2017 med 57.879 kr. Ændringen beskrives som en “berigtigelse”. Dette er ikke korrekt, da: ændringen er materiel, den ændrer skatteansættelsen, den udløser økonomiske virkninger, den ændrer saldo og tilgodehavende, den er foretaget uden partshøring, uden lovhjemmel, efter fristudløb, jf. SFL § 26, uden at der er henvist til SFL § 27. Der er tale om en ny skatteansættelse, som er truffet uden anvendelse af lovens krav. Dette medfører ugyldighed. 5. ØKONOMISK VIRKNING – MODREGNING AF 82.225 KR. Gældsstyrelsens brev af 22. maj 2025 dokumenterer en modregning på: 82.225 kr. i overskydende skat for 2017. Dette beløb opstod kun fordi Skattestyrelsen i maj 2025: ændrede skatten med –57.879 kr., og derpå beregnede renter. Dermed: er ændringen materiel, har økonomisk betydning, og udløser en retsvirkning (modregning). Manglende partshøring er derfor en væsentlig sagsbehandlingsfejl. 6. JOURNALISERINGSFEJL – TRE FORSKELLIGE VERSIONER AF AKTINDSIGT Jeg har modtaget tre forskellige aktindsigter. Disse indeholder: forskellige dokumenter, forskellige bilag, forskellige metadata, manglende dokumenter som fremgår af SAP-loggen. Dette er i strid med: offentlighedslovens § 7 og § 15, forvaltningslovens § 10, journaliseringsbekendtgørelsen. Mangler i journalisering kan medføre ugyldighed. 7. FRISTPROBLEMATIK I SFL § 26 OG § 27 Ændringen i maj 2025: er ikke foretaget efter anmodning, er ikke foretaget med varsel, er ikke foretaget efter SFL § 27, og er foretaget efter udløbet af SFL § 26. Dette medfører, at ændringen ikke har hjemmel og dermed er ugyldig. (...) 11. Ugyldighed for 2018 som følge af helhedsbehandling og afhængighed af 2017 Det bemærkes, at Skattestyrelsen i både afgørelsesmateriale og efterfølgende korrespondance har behandlet indkomstårene 2017 og 2018 som en samlet sag. Skattestyrelsen har flere steder formuleret afgørelsen som en afgørelse for “indkomstårene 2017 og 2018”, og beregningerne i 2021 og 2025 er foretaget på tværs af årene. Da ansættelserne er foretaget samlet og er indbyrdes afhængige, gælder følgende: Den materielle ændring af 2017 i 2021 påvirkede beregningsgrundlaget for 2018. Den materielle ændring af 2017 i 2025 påvirkede ligeledes det fremførte grundlag og saldooplysninger anvendt i 2018. Det er derfor ikke muligt at opretholde skatteansættelsen for 2018, når skatteansættelsen for 2017 er ugyldig. Efter almindelig ugyldighedslære og helhedsbetragtning medfører ugyldighed for 2017 derfor også ugyldighed for 2018. Dette følger bl.a. af: forvaltningsretlige grundsætninger om afgørelsers indbyrdes afhængighed, kausalitet mellem indkomstår, og princippet om, at en samlet ansættelse ikke kan opretholdes delvist, når en del bygger på væsentlige sagsbehandlingsfejl. Derfor nedlægges også påstand om ugyldighed af skatteansættelsen for 2018. 12. PÅSTAND Primær påstand Afgørelsen af 12. april 2021 og ændringen af 16. maj 2025 erklæres ugyldige som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Subsidiær påstand Sagen hjemvises til fornyet behandling efter skatteforvaltningslovens § 27. Biforlangende Gældsstyrelsen pålægges at sætte al inddrivelse i bero indtil sagen er endeligt afgjort.” Klageren har den 9. januar 2026 udtalt følgende: ”(...) Min påstand er fortsat, at Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 om afslag på ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2017 og 2018 skal ændres, således at sagen genoptages og realitetsbehandles i det fulde omfang. Når I skriver, at der “ikke klages over denne specifikke ændring” (nedsættelsen på 57.879 kr.), skal det forstås sådan, at jeg ikke bestrider selve nedsættelsen til min fordel. Min klage vedrører derimod, at Skattestyrelsen samtidig har fastholdt afslag på genoptagelse, selvom vi har fremlagt en række øvrige forhold/anbringender, som efter vores opfattelse samlet udgør grundlaget for, at sagen skal genoptages og behandles fuldt ud. De forhold/anbringender, der begrunder genoptagelse, fremgår allerede af det indsendte klagemateriale, herunder “Supplerende klageskrift” (af 14. oktober 2025) med bilag. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at genfremsende materiale. (...)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 26. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”(...) Jeg skriver inden for fristen med bemærkninger, da jeg finder, at det foreliggende grundlag ikke kan bære en stadfæstelse af indkomståret 2018. Jeg anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende 2018 ændres fra stadfæstelse til hjemvisning/genoptagelse, subsidiært at Landsskatteretten ikke stadfæster 2018, men hjemviser sagen til fornyet materiel behandling hos Skattestyrelsen. Min anmodning støttes af følgende væsentlige proces- og retssikkerhedsmæssige forhold, som efter min opfattelse gør, at 2018 ikke kan afgøres på det nuværende grundlag: 1. Kundskabstidspunkt og fristlogik – Skattestyrelsens egen model mangler konkret substans Skattestyrelsen har selv anvendt en kundskabs-/fristlogik, hvor kundskabstidspunkt fastsættes ud fra “den sidste yderligere materialeindkaldelse” (7. oktober 2020), samtidig med at der henvises til en 3-månedersfrist fra forslag til afgørelse. Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen kræver en konkret redegørelse for: hvad Skattestyrelsen præcist kom i kundskab om pr. 7. oktober 2020, som de ikke allerede var i kundskab om før, hvorfor netop “sidste materialeindkaldelse” kan udgøre kundskabstidspunkt, og hvordan dette ikke i praksis gør kundskabstidspunktet flytbart ved blot at indkalde yderligere materiale. Hvis tempo/frister anvendes som begrundelse for at presse sagsforløbet frem, kan det ikke ske på bekostning af reel partshøring og retssikkerhed – særligt ikke når samme metode og grundlag anvendes for både 2017 og 2018. 2. Materielle ændringer i forslag uden fornyet høring – brud på reel partshøring Forslag til afgørelse af 22. januar 2021 indeholder eksplicitte punkter og opgørelser, herunder bl.a. “afgiftspligtige gaver”. Jeg gør gældende, at der efterfølgende er sket materielle ændringer i forslagets grundlag og indhold, herunder at bestemte punkter er udgået/ændret, uden at jeg har modtaget et revideret forslag eller været partshørt herom. Jeg anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsen eksplicit tager stilling til: om der er foretaget materielle ændringer efter udsendelse af forslaget, og om jeg i givet fald skulle have været partshørt på ny. 3. Ændringer foretaget efter afgørelsen – uden hjemmel, uden partshøring, uden ny afgørelse Jeg gør endvidere gældende, at der er foretaget ændringer i afgørelsesgrundlaget/årsopgørelsen efter afgørelsen blev meddelt (Bilag 76), uden at jeg er blevet orienteret, partshørt eller har modtaget en ny afgørelse. Det er først ved aktindsigt i 2025, at jeg bliver bekendt med disse ændringer. Mit kundskabstidspunkt for disse forhold er derfor 2025. Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen kræver oplyst: hvad der er ændret, hvornår og af hvem (versions-/ændringsoversigt), om ændringerne er tekniske eller materielle, og hvilken lovhjemmel der påberåbes for ændringer foretaget efter afgørelsen er meddelt. Manglende hjemmel for materielle ændringer efter afgørelse udgør i sig selv en væsentlig sagsbehandlingsfejl. 4. Skiftende forklaringer om “systemfejl” og “menneskelig fejl” – samme sagskompleks Skattestyrelsen har i sagskomplekset først oplyst, at der forelå en systemmæssig fejl, og senere ændret forklaringen til menneskelig fejl. (Bilag vedhæftet) Uanset betegnelsen er det ubestridt, at der er konstateret fejl. Når fejlkilden ændres undervejs, og det samtidig er samme sagsbehandler, samme metode og samme grundlag, øger det risikoen for, at 2018 ligeledes er behæftet med fejl – systemmæssige og/eller menneskelige. Dette taler imod stadfæstelse uden materiel efterprøvelse. 5. Indbyrdes uforenelige tal for 2018 – grundlaget er ikke stabilt I den parallelle straffesag optræder et andet tal for “overskud af personlig virksomhed” i 2018 end det tal, der tidligere er anvendt i Skattestyrelsens opgørelser. Denne væsentlige afvigelse udgør en ny relevant oplysning: enten er Skattestyrelsens tidligere tal for 2018 forkerte eller ustabile, eller også anvendes der forskelligt grundlag for samme indkomstår. I begge tilfælde dokumenterer det, at grundlaget for 2018 ikke er konsistent, hvilket i sig selv tilsiger hjemvisning/genoptagelse. I anklageskriftet vedrørende 2018 opgøres et påstået overskud til ca. 1,47 mio. kr., mens Skattestyrelsens afgørelse opererer med ca. 1,7 mio. kr. Det må formodes, at anklagemyndigheden har modtaget talmateriale fra Skattestyrelsen. Denne væsentlige afvigelse understøtter, at grundlaget for 2018 er usikkert og ikke endeligt afklaret. 6. Udokumenteret præmis: “materialet havde du også i 2021” Hvis det lægges til grund, at de dokumenter og forhold jeg nu påberåber mig, også var i min besiddelse i 2021, gør jeg indsigelse mod denne forudsætning. Myndighederne kan ikke vide, hvilket materiale jeg faktisk havde adgang til på daværende tidspunkt, og hvilket materiale der først er fremskaffet senere – bl.a. som følge af aktindsigt. Jeg anmoder derfor om, at der enten: henvises konkret til hvilke bilag man mener, jeg var i besiddelse af (hvordan og hvornår), eller at denne præmis udgår. 7. Materiel usikkerhed i opgørelsen for 2018 Som eksempel på behovet for materiel efterprøvelse bemærkes, at Skattestyrelsens opgørelser bygger på indsætninger, hvor der efter min opfattelse indgår poster, der ikke er omsætning eller skattepligtig indkomst, herunder bl.a. arv og udbetalinger. Dette understreger, at 2018 ikke kan stadfæstes uden en konkret og dokumenteret gennemgang af, hvilke poster der er medtaget, og hvorfor. 8. Sammenlignelig sag tilsidesat ved klagebehandling Jeg skal endvidere oplyse, at Skattestyrelsen i en anden sag fra samme periode, behandlet af samme sagsbehandler, fik tilsidesat en skatteansættelse i størrelsesordenen ca. 1,4 mio. kr., som ved klagebehandling blev nedsat til 0 kr. Dette forhold understøtter, at der er rimelig tvivl om den anvendte metode og skønsudøvelse i den pågældende periode. Samlet konklusion De ovenstående forhold udgør hver for sig væsentlige procesfejl. Samlet betyder de, at Skatteankestyrelsen ikke har et tilstrækkeligt sikkert og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag for at indstille 2018 til stadfæstelse. Når der foreligger: uklart og flytbart kundskabstidspunkt, manglende eller utilstrækkelig partshøring, materielle ændringer uden dokumenteret hjemmel, erkendte fejl i samme sagskompleks, uforenelige tal for samme indkomstår, og væsentlig usikkerhed om opgørelsens indhold, er hjemvisning/genoptagelse den eneste forsvarlige løsning. Jeg anmoder derfor om, at indstillingen for 2018 ændres i overensstemmelse hermed. Afslutningsvis beder jeg om bekræftelse på, at: mit tidligere indsendte klagemateriale indgår i sagens akter, og de bilag, der vedlægges denne henvendelse, journaliseres på sagen. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(...) Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse for at nægte genoptagelse for indkomståret 2018. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om at der er sket genoptagelse af indkomståret 2017, hvorfor samtlige klagepunkter skal hjemvises til fornyet behandling. Indkomståret 2017 Primær påstand Skattestyrelsen modtog anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen af indkomstårene 2017 og 2018 den 30. oktober 2024. Fristen for ordinær genoptagelse var udløbet på anmodningstidspunktet, jfr. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan der foretages ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er opfyldt. Skattestyrelsen finder at klageren ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 samt nr. 9. Skattestyrelsen finder heller ikke at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ved vurderingen lagt vægt, at afgørelsen er tilstrækkelig begrundet samt at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente materiale hos klageren. Skattestyrelsen finder, at klagesagen ikke har dokumenteret, at der begået myndighedsfejl der udgør særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. forstand. Skattestyrelsen finder at klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Skattestyrelsen finder, at klageren på tidspunktet for afgørelsen den 12. april 2021 og med aktindsigten den 15. marts 2021 fik kundskab til de forhold, der kunne begrunde en anmodning om genoptagelse. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at klageren ikke har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke skal bevilges genoptagelse, eftersom klageren hverken lever op til betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 eller stk. 2. Skattestyrelsen har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse rettet en fejl i beregningen, så den stemmer overens med det der fremgår af vores afgørelse af 12. april 2021. Skattestyrelsen har i afsnittet ”Bopæl i Danmark i 2017” skrevet bl.a. ”Vi vurderer, at du har haft bopæl i Danmark i hele 2017 og dermed er fuld skattepligtig til Danmark efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1.” Klageren har således allerede modtaget en afgørelse på at han var Skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 2017. Denne dato blev dog ikke rettet ved skatteberegning. Skattestyrelsen opdagede og rettede denne fejl i 2025, så skatteberegningen blev foretaget i overensstemmelse med den afgørelse klageren modtog 12. april 2021. Skattestyrelsen er ikke enig med Skatteankestyrelsen om at denne rettelse skal anses en selvstændig afgørelse, der medfører at samtlige klagepunkter for indkomståret 2017 skal anses for genoptaget. Skattestyrelsen fastholder at der ikke skal bevilges ekstra ordinær genoptagelse. Subsidiær påstand Hvis Landsskatteretten finder at vores rettelse af datoen for skatteberegningen skal anses for en selvstændig afgørelse om ekstraordinær genoptagelse, nedlægger Skattestyrelsen subsidiær påstand om at afgørelsen er ugyldig. Skattestyrelsen finder, at vi ikke har haft hjemmel til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2017, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.1-9 ikke er opfyldt. Konsekvensen af rettelsen af datoen for skatteberegningen anses for en ugyldig afgørelse er at den begunstigende afgørelse bortfalder, og den beregning der blev foretaget inden rettelsen bliver gældende. Skattestyrelsen finder som følge af at vores rettelse udgør en ugyldig afgørelse, at der ikke er bevilget ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2017, hvorfor der ikke skal ske hjemvisning af samtlige klagepunkter i indkomståret 2017. Skattestyrelsen fastholder at der ikke skal bevilges ekstraordinær genoptagelse, eftersom betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. ikke er opfyldt. Indkomståret 2018 Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse. (...)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”(...) Jeg skal hermed fremsætte supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser af 11. marts 2026 vedrørende indkomstårene 2017–2018 samt afgiftsperioderne 2017–2018. 1. Uoverensstemmelse vedrørende telefonisk kontakt og notatpligt Ved den seneste aktindsigt har jeg fået adgang til materiale, som giver anledning til væsentlige bemærkninger vedrørende sagens oplysning. Det fremgår af Skattestyrelsens redegørelse til Ledelsessekretariatet, udarbejdet af [person10], at: “Der har ikke været telefonisk kontakt til [klager] og der er derfor ikke udarbejdet telefonnotater.” (bilag 1.) Samtidig fremgår det, at: “Det er vores vurdering at notatpligten er opfyldt.” Imidlertid fremgår det af sagens journal, at der har været telefonisk kontakt. Af journalmaterialet fremgår blandt andet: 30.01.2025 – [person13] (Skattestyrelsen): “Tak for en behagelig samtale. Som jeg oplyste i telefonen …” (Bilag 2.) Derudover har jeg haft telefonisk kontakt med Skattestyrelsen i forbindelse med sagen, herunder med: [person9] (sagsbehandler i 2021) [person14] (Skattestyrelsen) Endvidere havde jeg den 30.01.2025 telefonisk kontakt med en anden medarbejder hos Skattestyrelsen, som ikke ønskede at oplyse sit navn, og som oplyste, at forholdene ikke ville blive bekræftet skriftligt. Der foreligger således en direkte uoverensstemmelse mellem Skattestyrelsens redegørelse til Ledelsessekretariatet og det underliggende sagsmateriale. Jeg har gentagne gange anmodet om aktindsigt i telefonnotater og øvrige notater vedrørende sådanne samtaler, uden at sådanne er udleveret. På den baggrund må det lægges til grund, at enten: der foreligger notater, som ikke er udleveret, eller at notatpligten ikke er overholdt Skattestyrelsens vurdering af, at notatpligten er opfyldt, hviler dermed på en faktuelt forkert forudsætning. Det bemærkes i den forbindelse, at den urigtige oplysning om manglende telefonisk kontakt er afgivet til Ledelsessekretariatet og indgår i grundlaget for den overordnede vurdering af sagen. Når denne oplysning dokumenterbart er forkert, rejser det tvivl om rigtigheden af de øvrige oplysninger, der er lagt til grund. 2. Samlet vurdering – sagens oplysning De anførte forhold viser samlet, at: der foreligger uoverensstemmelser i Skattestyrelsens redegørelse der er tvivl om notatpligtens overholdelse aktindsigten ikke kan anses for fuldstændig og vurderingen af kundskabstidspunktet hviler på et forkert grundlag Når disse forhold indgår i grundlaget for Skatteankestyrelsens behandling af sagen, giver det anledning til væsentlig tvivl om, hvorvidt sagen er tilstrækkeligt oplyst til at kunne danne grundlag for afgørelse. 3. Indkomståret 2018 Det bemærkes, at de ovenfor anførte forhold ikke alene vedrører indkomståret 2017, men tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2018, hvor samme sagsbehandlingsmæssige grundlag og metode er lagt til grund. De konstaterede mangler i sagens oplysning og faktiske grundlag må derfor også indgå i vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 er opfyldt. 4. Interne forhold og sagsbehandling Det fremgår af sagens materiale, at flere sagsbehandlere har været involveret i sagen, og at behandlingen ikke har været stabil. Det fremgår blandt andet, at: en medarbejder er blevet taget af sagen ([person15]) – ”hun må ikke røre sagen længere” (Bilag 3), og at dennes leder har overtaget behandlingen sagsbehandler [person11] selv har anført, ”Mente det samme gjaldt mig.” (Bilag 3). Dette indikerer, at der internt har været usikkerhed om sagsbehandlingen. Samtidig fremgår det, at sagen har været underlagt intern kvalitetssikring via et “andre øjne”- tjekskema, hvor der blandt andet er foretaget vurderinger af: notatpligt partshøring begrundelse korrekt lovanvendelse Når der samtidig foreligger dokumenterede uoverensstemmelser i faktiske oplysninger og mangler i sagens oplysning, rejser det spørgsmål om, hvorvidt denne kvalitetssikring er foretaget på et korrekt og fuldstændigt grundlag. 5. Manglende oplysning af væsentligt indkomstforhold (arv – indkomståret 2018) Det fremgår af sagens interne materiale (bilag 3), at Skattestyrelsen i 2025 har noteret: “Tjekket, bedstemor død 29.08.2018, vi har ingen sager, heller ikke om arv på hende.” Dette viser, at Skattestyrelsen selv har identificeret arv som et relevant forhold i indkomståret 2018. Det fremgår imidlertid ikke, at Skattestyrelsen: har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af arveforholdet har anmodet om dokumentation for arvens størrelse eller udbetaling eller har inddraget dette forhold konkret i indkomstopgørelsen Arven udgør et beløb på over 69.000 kr. i 2018 og er dermed et væsentligt forhold for indkomstopgørelsen. Når Skattestyrelsen selv har identificeret forholdet, men undlader at undersøge og afklare det, indebærer det, at afgørelsen for indkomståret 2018 er truffet på et ufuldstændigt og materielt forkert grundlag. Dette er ikke alene et spørgsmål om sagens oplysning, men et konkret forhold, der kan have haft direkte betydning for indkomstansættelsen. På den baggrund må dette forhold også indgå i vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 er opfyldt. 6. Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved anmodning om oplysninger under verserende straffesag Det bemærkes, at Skattestyrelsen, [person10] (Bilag 4), på tidspunktet for anmodningen om yderligere oplysninger var bekendt med, at der verserede en straffesag vedrørende samme forhold. Under disse omstændigheder rejser det spørgsmål, om anmodningen om at redegøre for og dokumentere indsætninger på min bankkonto indebærer en risiko for selvinkriminering, og om dette er sket i overensstemmelse med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, herunder EMRK artikel 6. 7. Afsluttende bemærkning Det bemærkes, at dette forhold specifikt vedrører indkomståret 2018 og dermed ikke alene kan begrunde genoptagelse af 2017, men også nødvendiggør en selvstændig vurdering af genoptagelse for 2018. (…)” Indlæg under retsmødet Klageren fastholdt påstanden om, at betingelserne for at genoptage hans skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018, er opfyldt. Klageren gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for, at der kan ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018, er opfyldt. Retsgrundlaget Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet,” Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2: ”§ 26, stk. 2 En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9, er opfyldt. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) 8)Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. (...)” Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.: ”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.” Af bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovforslag nr. L 175 af 12. marts 2003), som er videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslag nr. L 130 af 24. november 2004 sammenholdt med lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, fremgår: ”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor. Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes. Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale. (…) Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen. Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.” Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde, jf. Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.224.HR, Højesterets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.192.HR, Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR, Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR, og Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR. Det forhold, at der er tale om en forkert skatteansættelse, er ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. Retten i [by2] dom af 8. august 2018, offentliggjort som SKM2018.496.BR. Genoptagelse kan ikke ske som følge af oversete eller glemte fradrag, jf. Retten i [by3] dom af 24. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.902.BR, og Vestre Landsrets dom af 24. april 2014, offentliggjort som SKM2014.332.VLD. Følgende fremgår af kildeskattelovens § 63: ”§ 63 Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år. Renter, der opkræves efter 2. pkt., behandles med hensyn til forældelse som selvstændige hovedkrav. Af gældsinddrivelseslovens § 5 fremgår: ” § 5 Fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen. Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end 0 pct. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For restanceinddrivelsesmyndighedens krav på dækning af inddrivelsesomkostninger tilskrives renten fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet. Fordringer, for hvilke der er kendskab til eller mistanke om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften, forrentes ikke, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at stk. 1, 1. pkt., ikke skal anvendes på nærmere angivne typer af fordringer. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, 5. pkt., og kan herunder bestemme, at stk. 1, 5. pkt., ikke skal anvendes i alle tilfælde og for alle typer af fordringer, og bestemme, i hvilken periode stk. 1, 5. pkt., skal finde anvendelse, og fastsætte regler om, at skyldneren skal varsles, hvis hindringen for inddrivelse ikke længere er til stede. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at stk. 1, 1. pkt., ikke skal anvendes på fordringer, der efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn kan være overdraget uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer, herunder fastsætte regler om anvendelsen af disse regler og mulighederne for, at fordringshaveren kan afkræfte eller berigtige forholdet med den virkning, at stk. 1, 1. pkt., anvendes. Skatteministeren kan endelig bestemme, at told- og skatteforvaltningen undlader at beregne og opkræve opkrævningsrenter, der vil påløbe registreringsafgift, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører told- og skatteforvaltningens køretøjsregister, fra modtagelsen af disse fordringer hos restanceinddrivelsesmyndigheden og indtil den dag, hvor der tilskrives rente efter stk. 1. Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, hvornår en opskrivning af en fordring anses for at være modtaget med den virkning, at der tilskrives rente efter stk. 1, herunder hvis der er tale om en opskrivning, der skyldes en fejlagtig nedskrivning, som er annulleret af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Der kan i medfør af 1. pkt. fastsættes regler, der gælder for opskrivning af fordringer i hvert enkelt af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer og for opskrivning af fordringer, der er blevet overført fra ét inddrivelsessystem til et andet.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2017 og 2018 blev modtaget den 30. oktober 2024, og fristen for ordinær genoptagelse er således overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår skal derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 samt nr. 9. Klageren vil herefter alene kunne få ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2017 og 2018, såfremt der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og såfremt fristen på 6 måneder ligeledes er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Indkomståret 2017 Skattestyrelsen blev i forbindelse med behandlingen af klagerens anmodning om genoptagelse opmærksom på, at klagerens skattepligtsdato ikke var ændret således, at den var i overensstemmelse med afgørelsen truffet den 12. april 2021. I afgørelsen af 16. maj 2021, hvor Skattestyrelsen afslog klagerens genoptagelsesanmodning, anførte Skattestyrelsen, at styrelsen imidlertid havde ændret beregningen af klagerens skat for indkomståret 2017, idet der var sket en fejl. Klageren har ikke påklaget, at Skattestyrelsen har foretaget en ændring i skatteberegningen i forbindelse med ændringen af skattepligtsdatoen for indkomståret 2017. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler: Retsmedlemmerne finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som giver anledning til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er herved lagt vægt på, der ikke er fremlagt materiale eller dokumentation af faktisk eller retlig karakter, som kan sandsynliggøre, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 er materielt forkert for indkomståret 2017, da det materiale, som klageren har fremsendt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, var materiale, som han også var i besiddelse af på tidspunktet for afgørelsen i april 2021. Resultatet af virksomheden er opgjort ud fra de faktiske indsætninger på klagerens bankkonto og ud fra de udgifter på klagerens bankkonto, som ifølge Skattestyrelsen udgjorde erhvervsmæssige udgifter. Det fremlagte materiale og klagerens forklaringer udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de konkrete indsætninger ikke udgør skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, da materialet ikke dokumenterer, at der er tale om indsætninger, som bl.a. vedrører andre virksomheder. Klageren har således ikke dokumenteret, at afgørelsen af 12. april 2021 er materielt forkert. Retsmedlemmerne finder endvidere, at der ikke er begået myndighedsfejl under sagens behandling ved Skattestyrelsen for indkomståret 2017, som efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan udgøre særlige omstændigheder. Der er herved lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, ligesom det fremgår af sagsforløbet, at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente materiale hos klageren. Retsmedlemmerne finder derfor, at klageren ikke med det fremlagte materiale og indlæg under klagesagen har dokumenteret, at der har været myndighedsfejl. Det forhold, at Skattestyrelsen har ændret en fejl i klagerens skatteberegning, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at klageren mener, at der er tale om en forkert ansættelse, udgør ikke en særlig omstændighed. Retsmedlemmerne finder, at klageren i hvert fald på tidspunktet for afgørelsen den 12. april 2021 og med aktindsigten den 15. marts 2021 må anses for at være tilstrækkeligt bekendt med grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor han ud fra denne viden må anses for at have været i stand til eventuelt at klage til Skatteankestyrelsen eller anmode om genoptagelse. Da klageren først bad om en ændring af sine skatteansættelser den 30. oktober 2024, er 6 måneders fristen ikke overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retsmedlemmerne finder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Et retsmedlem udtaler: Et retsmedlem finder, at Skattestyrelsen med ændringen af klagerens skatteberegning har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017. Retsmedlemmet har lagt vægt på, at klagerens skattepligt til Danmark i indkomståret 2017 har en så væsentlig og integreret sammenhæng med det materielle spørgsmål, som klageren den 30. oktober 2024 anmodede om genoptagelse af. Skattestyrelsen burde således i forbindelse med ændringen af klagerens skattepligtsdato ligeledes have foretaget en materiel behandling af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017. Dette retsmedlem stemmer derfor for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til behandling af det materielle spørgsmål. Konklusion Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt vedrørende indkomståret 2017. Indkomståret 2018 Retten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som giver anledning til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er herved lagt vægt på, der ikke er fremlagt materiale eller dokumentation af faktisk eller retlig karakter, som kan sandsynliggøre, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 er materielt forkert for indkomståret 2018, da det materiale, som klageren har fremsendt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, var materiale, som han også var i besiddelse af på tidspunktet for afgørelsen i april 2021. Resultatet af virksomheden er opgjort ud fra de faktiske indsætninger på klagerens bankkonto og ud fra de udgifter på klagerens bankkonto, som ifølge Skattestyrelsen udgjorde erhvervsmæssige udgifter. Det fremlagte materiale og klagerens forklaringer udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de konkrete indsætninger ikke udgør skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, da materialet ikke dokumenterer, at der er tale om indsætninger, som bl.a. vedrører andre virksomheder. Klageren har således ikke dokumenteret, at afgørelsen af 12. april 2021 er materielt forkert. Retten finder endvidere, at der ikke er begået myndighedsfejl under sagens behandling ved Skattestyrelsen for indkomståret 2018, som efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan udgøre særlige omstændigheder. Der er herved lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, ligesom det fremgår af sagsforløbet, at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente materiale hos klageren. Retten finder derfor, at klageren ikke med det fremlagte materiale og indlæg under klagesagen har dokumenteret, at der har været myndighedsfejl. Det forhold, at klageren mener, at der er tale om en forkert ansættelse, udgør ikke en særlig omstændighed. Retten finder, at klageren i hvert fald på tidspunktet for afgørelsen den 12. april 2021 og med aktindsigten den 15. marts 2021 må anses for at være tilstrækkeligt bekendt med grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor han ud fra denne viden må anses for at have været i stand til eventuelt at klage til Skatteankestyrelsen eller anmode om genoptagelse. Da klageren først bad om en ændring af sine skatteansættelser den 30. oktober 2024, er 6 måneders fristen ikke overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten finder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt vedrørende indkomståret 2018. ---- Øvrige forhold vedrørende indkomstårene 2017 og 2018 Retten bemærker, at opkrævning af renter af skat følger reglerne i kildeskattelovens § 63. Renter af gæld, som er oversendt til Gældsstyrelsen, opkræves efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 5. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.