Skrothandler nægtet fradrag for kontante køb via mellemmænd

Journalnr. 25-0063775 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Yderligere omsætning 139.983 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for kontant køb af metalskrot 3.760 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for varekøb metalskrot, difference uden pengestrøm 42.711 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse Ja Nej Stadfæstelse Indkomståret 2021 Yderligere omsætning 131.547 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for kontant køb af metalskrot 842.518 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for varekøb metalskrot, difference uden pengestrøm 132.324 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse Ja Nej Stadfæstelse Indkomståret 2022 Yderligere omsætning 346.681 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for kontant køb af metalskrot 986.786 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for varekøb metalskrot, difference uden pengestrøm 37.334 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Yderligere omsætning 143.658 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for kontant køb af metalskrot 791.637 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for varekøb metalskrot, difference uden pengestrøm 135.781 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], [adresse1] 9, [by1], som er stiftet 1. august 2008. Virksomheden er registreret under branchekoden 382100 Genvinding af materialer. Virksomheden køber og sælger jern, metal, pap, papir, træ og betonaffald. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden været registreret med 1 ansat og mellem 0,19 og 0,8 årsværk. Virksomheden har ifølge årsregnskabet haft en nettoomsætning på henholdsvis 1.179.387 kr., 1.810.283 kr., 2.400.399 kr. og 2.447.892 kr. i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023. Virksomheden har i indkomstårene angivet følgende overskud. Indkomstår Overskud af virksomhed 2020 181.734 kr. 2021 244.538 kr. 2022 175.918 kr. 2023 213.291 kr. Yderligere omsætning: Klageren har fremsendt afregningsbilag for køb, fakturaer for salg og skatteregnskab med saldobalancer. Klageren har ikke fremsendt kontospecifikationer for de omhandlende indkomstår. Derudover har Skattestyrelsen på klagerens anmodning indhentet bankkontoudskrifter fra privat- og erhvervskonti. Det fremgår af de fremsendte salgsfakturaer, at salgene i de pågældende indkomstår er sket både kontant og via pengeinstitut til virksomhederne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS. Med udgangspunkt i de salgsfakturaer, hvor klageren har modtaget kontantbetaling og indgående transaktioner på bankkonti, har Skattestyrelsen beregnet klagerens nettoomsætning således: 2020 2021 2022 2023 Salgsfakturaer 684.889 kr. 483.975 kr. 309.488 kr. 245.240 kr. Indgående transaktioner 634.481 kr. 1.457.855 kr. 2.437.593 kr. 2.346.401 kr. Beregnet nettoomsætning 1.319.370 kr. 1.941.830 kr. 2.747.081 kr. 2.591.641 kr. Skattestyrelsen har herefter opgjort den manglende omsætning på følgende måde: 2020 2021 2022 2023 Beregnet nettoomsætning 1.319.370 kr. 1.941.830 kr. 2.747.081 kr. 2.591.641 kr. Nettoomsætning regnskab 1.179.387 kr. 1.810.283 kr. 2.400.399 kr. 2.447.892 kr. Manglende omsætning 139.983 kr. 131.547 kr. 346.681 kr. 143.658 kr. Ikke godkendt fradrag for køb af metalskrot: Virksomheden har angivet følgende varekøb af metalskrot i virksomhedens regnskab: 2020 2021 2022 2023 Varekøb metalskrot u/moms 714.167 kr. 1.052.227 kr. 1.491.110 kr. 1.630.459 kr. Vedrørende køb via pengeinstitut: Heraf har Skattestyrelsen på baggrund af klagerens indberetning af køb af metalskrot i indkomståret 2020 og overførsler via bankkonto i alle årene 2020-2023 godkendt fradrag for følgende udgifter: 2020 2021 2022 2023 Godkendt fradrag for køb af metalskrot 667.696 kr. 77.385 kr. 466.990 kr. 703.041 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at ovenstående hævninger formodes at være indeholdt i virksomhedens regnskab. Der er ikke fremlagt kontospecifikationer, hvorfor der ikke foreligger en specifikation de oplyste varekøb. Vedrørende kontant køb: Klageren har i de omhandlende indkomstår købt store mængder af metalskrot med betaling til privatpersoner. Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at privatpersonerne fungerer som mellemmænd, dvs. at de formidler kontakten til en virksomhed, som har noget skrot, de gerne vil sælge. Klageren kører så ud og henter skrottet, og afregner herefter overfor privatpersonerne. Afregningen sker kontant efter privatpersonernes ønske. Klageren har fremlagt afregningsbilag for købene. Det fremgår af bilagene, at der er tale om selvfakturering/kreditnota udstedt af klagerens virksomhed. Bilagene er påført tekst som eksempelvis ”Gammelt jern”, ”kobber, kobberkabel, zink og bly”, ”rustfrit stål, messing”, samt mængden af de forskellige varetyper. Derudover er bilagene påført, nota nr., dato samt navn og adresse på de privatpersoner, der agerer mellemmænd og underskrift fra disse. Derudover indeholder afregningsbilagene følgende skrivelse: ”I henhold til affaldsbekendtgørelsen § 69 overtager vi ansvaret for affaldet og indberetningen til Affaldsdatasystemet” Det fremgår ikke af afregningsbilagene, hvordan metalskrottet er håndteret, herunder om det er afhentet af klageren eller leveret til klageren af sælgeren. På nogle af bilagene fremgår en afhentningsdato, det fremgår dog ikke hvor metalskrottet er afhentet. Skattestyrelsen har på baggrund af afregningsbilagene opgjort købene fordelt på mellemmændene således: 2020 2021 2022 2023 [person1] 269.253 kr. 434.669 kr. 481.921 kr. 512.315 kr. [person2] 189.250 kr. 117.710 kr. 117.758 kr. 164.103 kr. [person3] 194.520 kr. 211.409 kr. 111.028 kr. 20.678 kr. [person4] 79.028 kr. 276.079 kr. 36.998 kr. [virksomhed6] ApS 57.543 kr. I alt 653.023 kr. 842.815 kr. 986.786 kr. 791.637 kr. Selskabet [virksomhed6] ApS er ejet af [person4]. Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter fra [finans1], at klageren har foretaget mange kontanthævninger i størrelsesordenen 5.000-10.000 kr., eksempelvis i april 2022, hvor klageren har foretaget 14 kontanthævning for i alt 120.000 kr. For indkomståret 2020 har klageren foretaget indberetning til Skattestyrelsen om kontant køb af varer i form af metalskrot for 653.023 kr., dog er en enkelt handel foretaget den 7. februar 2020 på 3.760 kr. med sælger [person3] ikke indberettet. Klageren blev efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bedt om at sende en opgørelse over, de sælgere som mellemmændene henviser klageren til at afhente skrottet hos, samt hvor og hvornår skrottet er købt. Klageren fremsendte hertil følgende oplysninger: ”… Min klient oplyser, at i de handler som omfatter " rene metaller " ( eksempelvis kobber ) er metallerne leveret på forretningsadressen [adresse1] 7, [by1]. Andre " urene metaller " er afhentet hos landmænd o.l., hvor min klient i dag , og altså flere år senere, ikke i stand til at oplyse adresserne hvor metallerne / jernprodukterne er hentet. Min klient har i øvrigt ikke betragtet de pgl. landmænd m.fl. som sin leverandør, men alene adressen, hvor metallerne / jernprodukterne skulle hentes - leverandørerne var dem som havde henvist til landmændene m.fl. Er der for sagens afgørelse relevante oplysninger at hente i Affaldsdatasystemet. …” Den 5. februar 2026 har sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen indkaldt materiale, herunder kasseregnskab, kontospecifikationer, udskrift fra affaldsdatasystemet og eventuelt andet materiale der kan dokumentere metalskrottet er købt via mellemmænd. Den 19. februar 2026, har klageren fremsendt udskrift fra kasseregnskab og udskrifter fra affaldsdatasystemet. Det fremgår af udskrifterne fra kasseregnskabet, at der for ”kasse ud” ofte hæves kontanter til mellemmændene. Det er ikke muligt ud fra kasseregnskabet at identificere de virksomheder som mellemmændene har henvist til. Af udskriften fra Affaldsdatasystemet mangler en del af siden, det fremgår dog af udskriften, at klagerens virksomhed er angivet som ”indberetter”, under ”producent” er b.la. angivet [by2] Kommune, [by3] kommune, [by4] Kommune, [by5] Kommune, [virksomhed7] mv. under ”modtager” er angivet [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed8], [virksomhed9] mv. Det er ikke muligt ud fra udskriften fra Affaldsdatasystemet at identificere de endelige sælgere af metalskrottet. Det fremgår af afregningsbilagene, at der både er foretaget køb over 8.000 kr. og køb under 8.000 kr. købene kan fordeles på følgende måde: 2020 2021 2022 2023 Under 8.000 kr. 319.970 kr. 474.530 kr. 986.786 kr. 791.637 kr. Over 8.000 kr. 333.053 kr. 368.286 kr. I alt 653.023 kr. 842.816 kr. 986.786 kr. 791.637 kr. Beløbene varierer i størrelsesordenen fra 1.500 kr. op til 50.325 kr. Købene ligger generelt i tidsmæssig tæt sammenhæng, og der går maksimalt 10 dage mellem købene fra samme mellemmænd. Særligt for indkomstårene 2022 og 2023 er mange af købene beløbsmæssigt tæt på beløbsgrænsen på 8.000 kr. Ikke godkendte fradrag for varekøb, difference uden pengestrøm: Skattestyrelsen har konstateret en difference mellem de i regnskabet angivne køb af metalskrot og de af Skattestyrelsen godkendte varekøb på baggrund af overførsler via bankkonto, indberettede varekøb samt de kontante handler i henhold til afregningsbilagene. Differencen er opgjort således: 2020 2021 2022 2023 Varekøb jf. regnskab 714.167 kr. 1.052.227 kr. 1.491.110 kr. 1.630.459 kr. Af Skattestyrelsen godkendte fradrag for varekøb, sum 667.696 kr. 77.385 kr. 466.990 kr. 703.041 kr. Varekøb uden indberetning 3.760 kr. 842.518 kr. 986.786 kr. 791.637 kr. Varekøb difference u. pengestrøm 42.711 kr. 132.324 kr. 37.334 kr. 135.781 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med yderligere overskud af virksomhed i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023, med henholdsvis 186.454 kr., 1.106.389 kr., 1.370.802 kr. og 1.071.167 kr. Forhøjelsen er sket på baggrund af beregnet yderligere omsætning og ikke godkendt fradrag for kontantkøb af metalskrot. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Yderligere omsætning samt fradrag for varekøb i virksomheden [virksomhed1]. … Vores begrundelse og bemærkninger Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal hvert år oplyse sine indkomster til os. Der er dermed en pligt for alle borgere til selv at oplyse om indkomster. Det gælder uanset om indkomsterne er positive eller negative. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi korrigere din skatteansættelse i forbindelse med vores kontrol. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1. 2018 Det gør sig gældende for indkomståret 2018, at der ikke kan fremsendes det anmodede materiale, da du på nuværende tidspunkt i år 2025 ikke længere har dette materiale til rådighed. Du har henholdt dig til opbevaringspligten i bogføringsloven, der anfører, at regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører, hvilket er i år 2023. Skattestyrelsen foretager sig herefter ikke yderligere vedrørende indkomståret 2018. Salg af metalskrot Skattestyrelsen har efter anmodning herom modtaget salgsfakturaer fra dig vedrørende alle dine salg fra årene 2019-2023, hvor du har modtaget kontant betaling. Det fremgår heraf, at din enkeltmands virksomhed [virksomhed1] har solgt metal, jern, messing, kobber med mere til henholdsvis [virksomhed5] ApS, [virksomhed2], [virksomhed4] ApS og [virksomhed3]. Ved opgørelse af salgsfakturaer og indsætninger på erhvervskontoen i [finans1] i 2019-2023 kan det konstateres, at der er yderligere omsætning i virksomheden, der ikke tidligere er medregnet. Disse fremgår samlet i nedenstående tabel, som er specificeret i vedlagte bilag 4 og 5. 2019 2020 2021 2022 2023 Salgsfakturaer, bilag 4 529.825 kr. 684.889 kr. 483.975 kr. 309.488 kr. 245.240 kr. Indgående transaktioner, bilag 5 976.746 kr. 634.481 kr. 1.457.855 kr. 2.437.593 kr. 2.346.401 kr. I alt, nettoomsætning 1.506.571 kr. 1.319.370 kr. 1.941.830 kr. 2.747.081 kr. 2.591.641 kr. Skattestyrelsen har herefter korrigeret den allerede angivne omsætning med den manglende omsætning i 2019-2023, se nedenstående tabel: 2019 2020 2021 2022 2023 Nettoomsætning, regnskab 1.433.044 kr. 1.179.387 kr. 1.810.283 kr. 2.400.399,08 kr. 2.447.892,45 kr. Korrigeret nettoomsætning 1.506.571 kr. 1.319.370 kr. 1.941.830 kr. 2.747.081 kr. 2.591.641 kr. Manglende omsætning 73.527 kr. 139.983 kr. 131.547 kr. 346.681 kr. 143.658 kr. Køb af metalskrot med kontant betaling – ligningslovens § 8 Y fradrag Du har for indkomstårene 2018 og 2020 foretaget indberetning af køb af metalskrot med kontant betaling. Som ovenfor anført behandles indkomståret 2018 ikke yderligere. Det fremgår af ligningslovens § 8 Y, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Reglen gælder dog ikke, hvis betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inkl. moms. Hvis der ikke er mulighed for at betale via et pengeinstitut, kan virksomheden beholde sin fradragsret ved at indberette oplysninger om købet på Skattestyrelsens hjemmeside, hvilket fremgår af ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Læs nærmere herom i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit A.B.4.1.3 Digital betaling og betingelser for fradrag. Du har indberettet oplysninger om køb af varer i form af metalskrot i indkomstårene 2020, hvor betalingsmodtager er anført med navn og cpr-nr., herunder [person1], [person2] og [person3]. Der er derfor sket identifikation af betalingsmodtagerne, hvorfor betingelserne i ligningslovens § 8 Y er overholdt. Herefter kan det indberettede beløb i 2020 på 653.023 kr. godkendes som fradragsberettiget varekøb af metalskrot. Det resterende oplyste beløb op til 714.167 kr. for varekøb af metalskrot uden moms i 2020 behandles i nedenstående afsnit om køb af metalskrot via pengeinstitut. Hertil har du indsendt afregningsbilag for køb af metalskrot mod kontantbetaling for indkomstårene 2019 og 2021-2023. Det fremgår heraf, at du har købt metalskrot mod kontant betaling af fornævnte navne og cpr-nr. samt [virksomhed10] v/[person1], [virksomhed11], [person4], [virksomhed6] ApS, [virksomhed12] ApS og [virksomhed3]. Skattestyrelsen har i vedlagte bilag 3 opgjort dine køb, hvor købstidspunkt, købspris, sælger/betalingsmodtager og varetype fremgår. Handlerne, der fremgår af bilag 3, er ikke indberettet til Skattestyrelsen. I 2019 er der tale om et antal handler på 35, hvor 28 af handlerne er over 8.000 kr. I de resterende indkomstår 2020-2023 er størstedelen af handlerne under 8.000 kr. Fælles for købene fra 2019 og frem er, at disse er foretaget med et tidsinterval på få dage eller få måneder. Beløbene over 8.000 kr. anses for at være udbetalt i strid med ligningslovens § 8 Y, da udbetalingen overstiger grænsen på 8.000 kr. i § 8 Y. Hertil skal det bemærkes, at grænsen på 8.000 kr. ligeledes vedrører de enkelte udbetalinger til samme modtager, da disse anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen, da der er tale om samme ydelse subsidiært løbende ydelse med flere betalinger, da disse skal ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Der er herefter tale om seriebetaling til samme modtager. I relation hertil henvises der til afgørelse afsagt af Landsskatteretten i SKM2023.437.LSR og efterfølgende domstolsbehandling i [by6] Byret med dom afsagt den 11. april 2025, hvor der er nægtet fradrag for udgifter betalt kontant efter ligningslovens § 8 Y, når beløbsgrænsen heri overskrides, og der ikke er foretaget indberetning til Skattestyrelsen. Det bemærkes, at afgørelsen er sammenlignelig med nærværende sag, da der ligeledes var tale om både enkelte handler, der oversteg 8.000 kr. og flere betalinger, der skulle anses som én betaling, der derfor oversteg 8.000 kr. Da der ikke er foretaget den fornødne indberetning af kontanthandler, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 Y i indkomstårene 2019 og 2021-2023, sker der en nedsættelse af allerede foretaget fradrag for varekøb af metalskrot uden moms, da beløbene er udbetalt i strid med ligningslovens § 8 Y. Det korrigerede varekøb opgøres herefter i tabellen nedenfor. Køb af metalskrot via pengeinstitut Det fremgår af modtagne kontoudskrifter fra erhvervskontoen med kontonummer [kontonr.1] i [finans1] for indkomstårene 2019-2023, at der er foretaget udgående transaktioner vedrørende køb af metalskrot. Skattestyrelsen har i vedlagte bilag 5 opgjort de udgående transaktioner på baggrund af kontoudskrifterne, som vurderes at vedrøre køb af metalskrot i 2019-2023. I vurderingen heraf er der lagt vægt på, at der i henholdsvis posteringstekst og meddelelse er anført samme navne som de navne der fremgår som sælgere ved de kontante køb, som virksomheden har foretaget. Som eksempel herpå kan nævnes [person4], [virksomhed6] ApS, [virksomhed3] og [person1]. Disse udgående transaktioner anses for at være godkendt som en del af virksomhedens varekøb af metalskrot uden moms, og som herefter er fradragsberettiget. Se en specifikation heraf i vedlagte bilag 5. De beløber sig til følgende: Indkomstår Hævninger varekøb 2019 65.202 kr. 2020 14.673 kr. 2021 77.385 kr. 2022 466.990 kr. 2023 703.041 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at alle hævninger på virksomhedens bankkonto til køb af metalskrot er indeholdt i virksomhedens regnskab. Samlet specifikation af køb af metalskrot Da vi ikke har modtaget kontospecifikationer fra virksomheden, har vi udarbejdet nedenstående tabel på baggrund af årsregnskaber, indberetninger om kontant køb af metalskrot samt oplysninger om køb af metalskrot fra virksomhedens bankkonto. Specifikation af samlet køb af metalskrot oplyst i virksomhedens regnskab. 2019 2020 2021 2022 2023 Varekøb metalskrot betalt via pengeinstitut 65.202 kr. 14.673 kr. 77.385 kr. 466.990 kr. 703.041 kr. Varekøb metalskrot kontant, med 8Y indberetning 653.023 kr. Korrigeret varekøb metalskrot, sum 65.202 kr. 667.696 kr. 77.385 kr. 466.990 kr. 703.041 kr. Varekøb metalskrot kontant, uden 8Y indberetning 616.706 kr. 3.760 kr. 842.518 kr. 986.786 kr. 791.637 kr. Varekøb metalskrot, difference uden pengestrøm 94.486 kr. 42.711 kr. 132.324 kr. 37.334 kr. 135.781 kr. Varekøb metalskrot, virksomhedsregnskab 776.394 kr. 714.167 kr. 1.052.227 kr. 1.491.110 kr. 1.630.459 kr. Samlet opgørelse af virksomhedens indkomst Skattestyrelsen kan herefter konkludere, at virksomheden [virksomhed1] for indkomstårene 2019-2023 har haft yderligere skattepligtig omsætning i virksomheden samt ikke-fradragsberettigede varekøb, der herefter medregnes i en samlet forhøjelse af virksomhedens resultat. Se hertil nedenstående tabel, der er udarbejdet med baggrund i bilag 3-5. 2019 2020 2021 2022 2023 Oplyst overskud af virksomhed 185.282 kr. 181.734 kr. 244.538 kr. 175.918 kr. 213.291 kr. Korrigeret nettoomsætning 1.506.571 kr. 1.319.370 kr. 1.941.830 kr. 2.747.081 kr. 2.591.641 kr. Tilbageført nettoomsætning, regnskab -1.433.044 kr. -1.179.387 kr. -1.810.283 kr. -2.400.399 kr. -2.447.892 kr. Korrigeret varekøb metalskrot -65.202 kr. -667.696 kr. -77.385 kr. -466.990 kr. -703.041 kr. Tilbageført varekøb metalskrot, regnskab 776.394 kr. 714.167 kr. 1.052.227 kr. 1.491.110 kr. 1.630.459 kr. Ansat overskud af virksomhed 970.001 kr. 368.188 kr. 1.350.927 kr. 1.546.720 kr. 1.284.458 kr. Virksomhedens resultat forhøjes med følgende 784.719 kr. 186.454 kr. 1.106.389 kr. 1.370.802 kr. 1.071.167 kr. Du er herefter skattepligtig af ovenstående overskud af virksomhed i indkomstårene 2019-2023 efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, der beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1. Du kan læse nærmere herom i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed). …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. september 2025 udtalt følgende: ” Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen har dog nedenstående uddybende og opsummerende bemærkninger. Vedrørende breve Klagers repræsentant henviser først i klagen til to breve fremsendt til klager af den 28. maj 2024 og 24. marts 2025. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at begge breve ikke har noget med klagers sag ved Skattestyrelsen at gøre. Brevene vedrører indhentelse af tredjeparts oplysninger hos klager, altså hvor klager er tredjemand. Oplysningerne er alene hentet til brug for en anden sag hos Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, og brevene er ikke fremsendt i forbindelse med kontrolsagen af klagers virksomhed. Dette er også baggrunden for, at disse breve ikke omtaler indkomstårene 2019, 2021 og 2022. Oplysninger anvendt til kontrolsagen af klagers virksomhed er alene oplysninger indhentet i forbindelse hermed. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at disse breve ikke har nogen betydning for klagers kontrolsag, og at disse ikke kan tages til indtægt for, at klager skulle være berettiget til fradrag for varekøb. Der henvises i øvrigt til afgørelsens begrundelse. Vedrørende henvendelse til Skattestyrelsen i 2021 Klagers repræsentant oplyser i klagen, at han er uenig i, at der med henvendelsen til Skattestyrelsen i 2021 ikke er tale om et spørgsmål, og at Skattestyrelsen som forvaltningsmyndighed burde have forsøgt at afklare spørgsmålet. Der henvises endvidere til, at Skattestyrelsen burde have adresseret den påståede tvivl med en reel tilbagemelding og ikke et autosvar. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det fortsat er vores vurdering, at der ikke umiddelbart er tale om, at henvendelsen er formuleret som et spørgsmål, men nærmere en konstatering af, at klager på tidspunktet var blevet klar over indholdet af ligningslovens § 8 Y. Herudover skal det bemærkes, at klager ikke kun modtager et autosvar. Dette ses også af afgørelsens bilag 6, som er et udskrift fremsendt af klagers repræsentant. Her ses det, at klager i første omgang modtager et autosvar den 25. september 2021, men at klager den 10. december 2021 modtager svaret: ”Tak for din henvendelse. Dine oplysninger er modtaget og noteret”. Dette svar indikerer også, at sagsbehandleren der svarede på henvendelsen, ikke opfattede henvendelsen som et spørgsmål. Det er klagers eget ansvar at have kendskab til relevante skatteregler. Det er ikke en formildende omstændighed, at man ikke har kendskab til relevante skatteregler. Besvarelsen fra Skattestyrelsens sagsbehandler kan ikke anses at være en bekræftelse på, at klager fremadrettet ikke skal foretage nogle indberetninger. Derimod står det klart, at sagsbehandleren ikke har opfattet klagers henvendelse som et spørgsmål. Såfremt klager fortsat var i tvivl, skulle klager have rettet henvendelse igen for at få afklaret tvivlen. I øvrigt foretager klager ingen indberetninger efter henvendelsen, heller ikke af kontanthandler der overstiger 8.000 kr. grænsen. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at klagers henvendelse ikke medfører at klager er i god tro vedrørende de manglende indberetninger. Dette særligt henset til, at klager skriver i henvendelsen, at han er opmærksom på, at der er en beløbsgrænse på 8.000 kr., men efterfølgende ikke foretager indberetninger af handler der overstiger beløbsgrænsen. Der henvises i øvrigt til afgørelsens begrundelse.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at overskud af virksomhed nedsættes i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023 med henholdsvis 186.454 kr., 1.106.389 kr., 1.370.802 kr. og 1.071.167 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Ved afgørelse af den 01. september 2025 har Skattestyrelsen ændret min ovennævnte kli­ents indkomstfastsættelser for årene 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 samt korrigeret opgø­relsen af moms med omvendt betalingsforpligtelse. Affødt deraf har min klient modtaget korrigerede årsopgørelser for indkomstårene 2019 – 2023. Ved brev af den 28. maj 2024 anmoder Skattestyrelsen min klient om oplysninger omkring køb hos [person1] i indkomståret 2020. Ved brev af den 24. marts 2025 anmoder Skattestyrelsen om tilsvarende oplysninger på køb foretaget i indkomståret 2023. Der efterspørges således ikke oplysninger omkring køb foretaget hos [person1] i de øvrige indkomstår som sagen vedrører, altså indkomstårene 2019, 2021 og 2022. Nævnte [person1] og de stedfundne køb af metalskrot hos ham har en afgørende betyd­ning for indberetningspligten i forhold til 8.000 kroners-reglen omkring kontanthandler. Også med henvisning til, at Skattestyrelsen ikke i brevene af henholdsvis den 28. maj 2024 og den 24. marts 2025 til min klient ikke omtaler indkomstårene 2019, 2021 og 2022 må tages til indtægt for, at min klient er berettiget til fradrag for varekøb. Sagens bilag 6 omhandler en henvendelse min klient retter til Skattestyrelsen i 2021 omkring 8.000 kroners-reglen, og hvor Skattestyrelsens holdning er, at der ikke er tale om et spørgsmål fra min klients side. Dette er jeg ikke enig i, og som forvaltningsmyndighed burde Skattestyrelsen i det mindste have forsøgt afklaret spørgsmålet. Min klient indleder henvendelsen med følgende ”Jeg har muligvis lavet fejl”. Endvidere står i teksten ”da jeg tilsyneladende har misforstået at det er 8000 pr handel”. Ordvalget ”muligvis” og ”misforstået” tuder klart på, at min klient har en tvivl omkring regelsættet, og dette burde Skattestyrelsen have adresseret med en reel tilbagemelding, og ikke et autosvar.” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal ved afgørelsen tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023 med henholdsvis 186.454 kr., 1.106.389 kr., 1.370.802 kr. og 1.071.167 kr. Forhøjelsen er sket på baggrund af beregnet yderligere omsætning og ikke godkendt fradrag for kontantkøb af metalskrot. Retsgrundlaget Vedrørende forhøjelse af nettoomsætning: Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat jf. skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1. Det følger af kildeskattelovens § 22, stk. 1, at den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret, og at indkomståret som udgangspunkt er kalenderåret. Vedrørende ikke godkendt fradrag for kontant køb af metalskrot: Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Vurderingen af, om den skattepligtige har løftet bevisbyrden for et skattemæssigt fradrag, afhænger af de konkrete faktiske omstændigheder. I Højesterets dom af 23. februar 2011, offentliggjort i SKM2011.209.HR bemærkede Højesteret, at Skattemyndighederne havde været berettiget til alene at anerkende udgifter til sort løn i et Pizzaria, i det omfang at den pågældende medarbejder havde kunne identificeres. Af ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 1. pkt. fremgår følgende: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed … betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet højst udgør 8.000 kr. inklusive moms.” Af ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 2. pkt. fremgår det at: ”Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt.” Vedrørende formalitet: Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. fremgår følgende: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomstskat … senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb” Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. fremgår følgende: ”Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår følgende: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat … foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: … 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. fremgår følgende: ”En ansættelse kan kun foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.” I Østre Landsrets afgørelse af 15. juni 2011, offentliggjort i SKM2011.459.ØLR, fandt Landsretten at det forhold at skatteyderen havde udeholdt omsætning i sit regnskab, måtte karakteriseres som groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor de ordinære ansættelsesfrister retmæssigt havde været suspenderet. Landsskatterettens begrundelse og resultat Vedrørende omsætning: Klageren har fremsendt afregningsbilag for køb, fakturaer for salg og skatteregnskab med saldobalancer. Derudover har Skattestyrelsen på klagerens anmodning indhentet bankkontoudskrifter fra privat- og erhvervskonti. Der er ikke fremlagt kontospecifikationer og der foreligger ingen specifikation af den i skatteregnskabet oplyste nettoomsætning. Skattestyrelsen har på baggrund af salgsfakturaer med kontantbetaling og indsætninger på klagerens erhvervskonto med posteringer relateret til omsætning, opgjort virksomhedens nettoomsætning til et højere beløb end den af klageren oplyste nettoomsætning. Beregningerne viser en yderligere omsætning på henholdsvis 139.983 kr., 131.547 kr., 346.681 kr., og 143.658 kr., i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens resultat med den yderligere omsætning. Der er lagt vægt på, at det indsendte materiale, herunder bankkontoudtog og salgsfakturaer, ikke kan afstemmes til virksomhedens nettoomsætning i henhold til de fremlagte årsregnskaber. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Vedrørende ikke godkendt fradrag for køb af metalskrot: Skattestyrelsen har i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023 ikke godkendt fradrag for kontante køb af metalskrot for henholdsvis 3.760 kr., 842.815 kr., 986.786 kr. og 791.637 kr. Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for differencen mellem det af klageren fratrukne varekøb af metalskrot og det af Skattestyrelsen godkendte fradrag samt opgjorte køb i henhold til afregningsbilag på henholdsvis 42.711 kr., 132.324 kr., 37.334 kr. og 135.781 kr. i indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023. Skattestyrelsen har konstateret en difference mellem de i regnskabet angivne køb af metalskrot og de af Skattestyrelsen godkendte varekøb på baggrund af overførsler via bankkonto, indberettede varekøb samt de kontante handler i henhold til afregningsbilagene For så vidt angår denne difference, har klageren ikke fremlagt nogen former for dokumentation, hvorfor det ikke er dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. For så vidt angår kontante køb af metalskrot, har klageren fremlagt afregningsbilag. Det fremgår heraf, at der er tale om selvfakturering/kreditnota udstedt af klagerens virksomhed. På afregningsbilagene fremgår fem forskellige privatpersoner, samt et selskab, der er ejet af en af privatpersonerne. Disse personer har efter klagerens oplysninger ageret mellemmænd for de virksomheder, hvor klageren har afhentet metalskrottet. Klageren har oplyst, at ”rene metaller” (eksempelvis kobber) skulle leveres på forretningsadressen [adresse1] 7, [by1], og at andet metalskrot blev afhentet af klageren hos landmænd og lignende. Klageren er ikke her flere år senere i stand til at oplyse adresserne, hvor metallerne/jernprodukterne er afhentet. Klageren har ikke anset de pågældende landmænd og lignende som sine leverandører, men blot det sted hvor metalskrottet er afhentet. Det fremgår ikke af afregningsbilagene, hvor metalskrottet er afhentet eller hvilken adresse/virksomhed, det er afhentet hos. Der er tale om kontante køb og pengestrømmene kan ikke følges. Der foreligger ingen bogføring eller kontospecifikationer, ligesom det ikke er muligt at identificere de endelige sælgere ud fra virksomhedens kasseregnskab. Der foreligger ingen specifikation af købenes indregning i virksomhedens resultat. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt af følge de kontante køb af metalskrot til efterfølgende salg. Det er på det foreliggende grundlag alene muligt at identificere mellemmændene, men ikke indehaverne af det købte metalskrot. Det er på baggrund heraf ikke muligt at konstatere, at klageren rent faktisk har købt metalskrot, som angivet på afregningsbilagene. Klageren har desuden fremlagt udskrifter fra Affaldsdatasystemet, det er ikke muligt ud fra udskriften fra Affaldsdatasystemet at identificere de endelige sælgere af metalskrottet. Landsskatteretten finder herefter, at varekøbet ikke er tilstrækkelig dokumenteret, hvorfor der allerede af den grund ikke kan godkendes fradrag for de af Skattestyrelsen nægtede fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I øvrigt er 333.053 kr. af de kontante køb i 2020 og 368.286 kr. af de kontante køb i 2021 over beløbsgrænsen på 8.000 kr. jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1,hvorfor der heller ikke vil kunne godkendes fradrag herfor efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1., 1. pkt. De resterende kontante køb under 8.000 kr. grænsen, foreligger der ikke oplysninger om, hvor metalskrottet er afhentet, hvorfor det ikke derved er muligt at kontrollere om betalingerne vedrører samme leverance. Derudover sker betalingerne til de samme fire mellemmænd ofte i en tidsmæssig tæt sammenhæng og for varetyper der ikke udspecificeres yderligere end eksempelvis ”gammelt jern” eller ”rustfrit stål”. hvilket indikerer, at flere af betalingerne vedrører den samme leverance, hvorfor der ikke vil kunne godkendes fradrag efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Vedrørende formalitet: Skatteforvaltningen skal varsle ændring af en skatteansættelse senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den første august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Disse frister gælder dog ikke, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 Skattestyrelsens forslag til afgørelse er sendt 2. juni 2025, og afgørelsen er truffet 1. september 2025, hvorfor varsling om ændring af indkomstårene 2020 og 2021 ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt for indkomstårene 2020 og 2021, ved at have udeholdt omsætning der skulle medregnes i virksomhedens regnskab og dermed i den skattepligtige indkomst, hvorved klageren har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og SKM2011.459.ØLR. Det forhold at klageren tidligere i en mail til Skattestyrelsen har oplyst, at han muligvis har indberettet for mange kontanthandler til Skattestyrelsen i 2020, og han muligvis har misforstået grænsen på 8.000 kr. kan ikke føre til et andet resultat, da dette i sig selv ikke godtgør, at der ikke er handlet groft uagtsomt ved den manglende indberetning. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe, fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet den 10. december 2024 ved modtagelsen af regnskabsmateriale, herunder afregningsbilag for køb, salgsfakturaer, skatteregnskab mv., hvorfor varslingsfristen på 6 måneder er overholdt. Desuden er 3-måneders fristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overholdt, idet Skattestyrelsen træf afgørelsen inden for 3 måneder efter den dag, hvor varsling om ændring af skatteansættelserne blev afsendt.