Forskerskatteordning afslået da vederlagskravet ikke opfyldt i kontrakt

Journalnr. 25-0057896 Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren tiltrådte sin stilling hos [virksomhed1] ApS den 1. marts 2025. Den 31. marts 2025 anmodede klageren om at blive registreret på forskerskatteordningen. Klageren var tidligere registreret på forskerskatteordningen i perioden fra 1. oktober 2018 til 31. marts 2024 for [virksomhed2] A/S. Klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] ApS har oplyst, at klageren måtte afholde fem ulønnede feriedage i marts måned 2025, hvilket medførte en reduktion i klagerens lønudbetaling på 17.280 kr. Følgende fremgår af klagerens ansættelseskontrakt vedrørende løn og personalegoder: ”(…) 4. LØN MV. 4.1 Medarbejderen aflønnes med en fast månedlig løn på 72.000 DKK som udbetales månedsvis bagud til en af Medarbejderen anvist bankkonto i et dansk pengeinstitut. Lønnen udbetales den sidste hverdag i måneden. 4.2 Lønnen forhandles en gang årligt i januar, første gang i januar 2026, og eventuel regulering har virkning fra 1. februar samme år. Eventuel regulering af lønnen besluttes af Selskabet ud fra en samlet vurdering af Medarbejderens og Selskabets performance og forventningerne hertil. (…) 5. PENSION 5.1 Medarbejderen er berettiget til et af Selskabet betalt pensionsbidrag på 8% i tillæg til den i punkt 4.1 fastsatte løn. (…) 7. ANDRE LØNDELE 7.1 Selskabet stiller en mobiltelefon og en laptop til rådighed for Medarbejderen og betaler alle sædvanlige og rimelige udgifter forbundet hermed. (…)” Ansættelseskontrakten indeholder ikke oplysninger om Store Bededagskompensation eller sundhedsforsikring. Det fremgår af skærmprint fra [virksomhed1] ApS’s medarbejderhåndbog, at alle fuldtidsansatte er dækket af [pensionsselskab1] ”Sundhedsforsikring[...]”. Det fremgår ikke med hvilket beløb, de ansatte er dækket. I 2025 indberettede [virksomhed1] ApS indkomster for marts og april 2025 til Skattestyrelsen. Den indberettede A-indkomst udgjorde 55.067,46 kr. for marts 2025 og 72.622,46 kr. for april 2025. Indberetningen for marts måned 2025 indeholdt ikke pensionsbidrag. Skattestyrelsen har oplyst, at pensionsbidraget i april måned 2025 blev indberettet som en ordning med fradragsret. [virksomhed1] ApS har i oversigt over klagerens løn anført, at værdi af sundhedsforsikring udgør 122,46 kr. pr. måned. I e-mail af 13. februar 2025 fra [pensionsselskab2] til [person1] fra [virksomhed1] ApS fremgår følgende: ”(…) Kravene til forskerskatteordningen og hvilke lønelementer, der indgår, er korrekt set et skattemæssigt rådgivningsspørgsmål. Men svaret er, at hvis en pensionsordning skal oprettes som §53A (ikke-fradragsberettiget), så indgår pensionsbidraget i lønberegningsgrundlaget for 48E-beskatning (forskerskat). Det er meget vigtigt at ordningen fra start oprettes som 53A, ellers kan konsekvenserne være ret store. Jeg vil derfor opfordre jer til at søge skatterådgivning hos fx [revisionsfirma1], [revisionsfirma2], [revisionsfirma3] om reglerne for 48E-beskatning for at sikre at alt opfyldes (der er flere regler end blot lønkravet) og tingene sker i rigtig rækkefølge, da Skattestyrelsen ellers er ret firkantede med at diskvalificere vedkommende til ordningen. Hvis pensionsordningen oprettes som alm. kap1 ordning, så bortses der for pensionsbidraget og dermed nedbringes den skattepligtige indkomst, og diskvalifikation til forskerskatteordningen kan blive konsekvensen. (…)” I e-mail af 21. august 2025 fra konsulent- og outsourcingvirksomheden [virksomhed3] ApS skriver konsulenten til [person1] fra [virksomhed1] ApS følgende: ”(…) [pensionsselskab2] kontakter desværre ikke os, når der er ændringer i pensionerne på medarbejderne. Der er tror jeg desværre det er dig der skal videregive den information til os. Medmindre vi kan aftale med [pensionsselskab2] at de skriver til os. Jeg kan godt lave en korrektion på [klager], i august. Hvor vi kan beskatte ham for 4 x 5.785,92 = 23.143,68 (April, maj, juni og juli). [pensionsselskab3] har fået det korrekte beløb, der skal bare beskattes på hans løn. Så den kommer til at være noget lavere, så det kan være du lige skal snakke med ham om det. Lad mig høre hvad du tænker her.” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har afvist klagerens anmodning om at blive registreret på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Indledning: Det er Skattestyrelsens opfattelse at du ikke opfylder betingelserne for at kunne anvende forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F og vi kan derfor ikke registrere dig på ordningen. Du vil på baggrund heraf blive omfattet af de almindelige danske skatteregler. Begrundelsen herfor følger nedenfor. 1. Sagsfremstilling og begrundelse For at kunne anvende forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, er der en række objektive kriterier, der skal være opfyldt. I denne sag omhandler det hvorvidt du opfylder vederlagskravet formelt i din ansættelseskontrakt. Dette uddybes nedenfor. (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Som redegjort for under punkt 1.1 er dit samlede garanterede vederlag iht. til din ansættelseskontrakt 78.035 kr. Dog indberetter din arbejdsgiver pensionsbidraget på 8 % til en pensionsordning med fradragsret, hvilket bevirker at Skattestyrelsen ikke vurderer at det kan tælles med. For at et pensionsbidrag fra arbejdsgiveren skal kunne tælle med i det garanterede vederlag, er det et krav at indbetalingerne sker til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvilket bevirker at bidraget skal indberettes i felt 13 med lønnen, således at beskatningen sker løbende. Skattestyrelsen gør dog opmærksom på, at selvom der rent faktisk er oprettet en pensionsordning efter PBL § 53 A med virkning fra den 1. marts 2025 og at arbejdsgiverens indberetning derved er fejlagtigt, så opfylder du fortsat ikke vederlagskravet for 2025. Kravet i 2025 er 78.000 kr. plus bidraget til ATP. Bidraget til ATP udgør i 2025 99 kr. og kravet i 2025 er således 78.099 kr. Såfremt din arbejdsgivers pensionsbidrag kan tælles med, så ender dit garanterede vederlag iht. din ansættelseskontrakt på 78.035 kr., hvilket ikke opfylder kravet for 2025. Du opfylder derfor ikke betingelsen om at medarbejderen skal have indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger medarbejderen til en løn, der som minimum svarer til vederlagskravet på tidspunktet for ansættelsens påbegyndelse. Idet dit vederlag for 2025 ikke er tilstrækkeligt højt, betyder det at du ikke opfylder betingelsen opstillet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3 og du kan derfor ikke registreres på forskerskatteordningen i din ansættelse ved [virksomhed1] ApS fra den 1. marts 2025 og frem. (…) Konklusion: Du kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattes af reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, da kriteriet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3 ikke er opfyldt. Beskatningen vedrørende dit ansættelsesforhold ved [virksomhed1] ApS skal derfor ske efter de almindelige danske skatteregler. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. oktober 2025 udtalt følgende: ”(…) Pensionsordning Repræsentanten for klager angiver i sin klage, at klager skulle være omfattet af en pensionsordning jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A fra ansættelsens påbegyndelse og at det skyldes en fejl, at klager ikke er blevet beskattet af pensionsindbetalingerne løbende i 2025. Skattestyrelsen bemærker i denne sammenhæng, at det ikke er arbejdsgiverens indberetninger, der regulerer om klager er omfattet af en 53 A pensionsordning, men derimod pensionsaftalen med det pågældende pensionsselskab. Klagers repræsentant har ikke medsendt dokumentation for påstanden og Skattestyrelsen mener derfor fortsat ikke at arbejdsgiverens bidrag på 8 % kan tælles med i beregningen af det kvalificerende vederlag i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at selvom klager skulle have været omfattet af en 53 A pensionsordning fra ansættelsens start, så opfyldes vederlagskravet for 2025 fortsat ikke. Sundhedsforsikring Det fremgår ikke af klagerens ansættelseskontrakt, at klager omfattes af arbejdsgiverens sundhedsforsikring. Skattestyrelsen mener derfor ikke, at repræsentantens påstand om, at et beløb på 122,46 kr. per måned skal medregnes vederlagskravet, da det ikke er dokumenteret med et fast månedligt beløb i ansættelseskontrakten. Afholdelse af selvbetalt ferie Skattestyrelsen mener ikke, at klagerens afholdelse af selvbetalt ferie i begyndelse af ansættelsesforhold er relevant for nærværende klagesag. Skattestyrelsens afslag på anvendelse af forskerskatteordningen beror sig på klagers manglende opfyldelse af det formelle vederlagskrav i henhold til ansættelseskontrakten og ikke på om det reelle vederlagskrav for 2025 opfyldes eller ej. Skattestyrelsen henviser i den sammenhæng til lovgivers bemærkninger i LFF 2008-03-28 nr. 162: ”Vederlagskravet har hidtil været udformet sådan, at kravet skulle være opfyldt »hver måned«, som det udtrykkes i loven. Det har således ikke været muligt at aftale en lavere aflønning i f.eks. en ferieperiode, selvom vederlagskravet er opfyldt for året som helhed. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Det afgørende bør være, at vederlagskravet er opfyldt, og ikke hvornår vederlaget udbetales. Det foreslås derfor, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår skal udgøre et grundbeløb på 34.900 kr. om måneden, hvilket svarer til 61.700 kr. i 2008-niveau. Beløbet skal som hidtil reguleres efter personskattelovens § 20. Det bemærkes, at vederlagskravet skal være opfyldt som et gennemsnit i henhold til ansættelseskontrakten. Medarbejderen skal således under alle omstændigheder efter kontrakten være sikret en gennemsnitlig løn mindst svarende til vederlagskravet. Er vederlagskravet i henhold til ansættelseskontrakten ikke opfyldt, vil eksempelvis udbetaling af en stor bonus ved udgangen af et godt år ikke kvalificere til anvendelse af den særlige skatteordning, selvom kontraktmæssig løn + bonus tilsammen vil bringe indkomsten op over vederlagskravet.” Kommentarer fra [revisionsfirma1] Skattestyrelsen mener ikke klageren har dokumenteret, at det senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse var aftalt, at klagerens pensionsordning var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skattestyrelsen mener derfor, at pensionen må behandles som en pensionsordning med bortseelsesret, hvor indbetalingerne til pensionen ikke medregnes i A-indkomsten og derfor heller ikke indgår i opgørelsen af vederlagskravet. Skattestyrelsen er ikke enig i, at såfremt et A-indkomstgode fremgår af klagerens lønseddel, så kan det medregnes i det formelle vederlagskrav. Det er ansættelseskontrakten, der danner grundlag for opgørelsen af det kvalificerende vederlag. Dette stemmer også overens med det forhold, at klager angiveligt kompenseres for store bededag på sin lønseddel, men der intet er nævnt om denne kompensation i ansættelseskontrakten. Videre hvad angår kompensation for store bededag, så fremgår det af lov nr. 214 af 6. marts 2023, at lønmodtagere, der får fast månedsløn eller fast løn for en anden periode, modtager et løntillæg af arbejdsgiveren på 0,45 procent af årslønnen. Retten til kompensation for store bededag er således lovbestemt og fremgår ikke af ansættelseskontrakten. Skattestyrelsen mener derfor ikke, at kompensationen for store bededag skal indgå i beregningen af det formelle vederlagskrav. Skattestyrelsen er på ovenstående baggrund således ikke enig i opgørelsen af det kvalificerende vederlag, som opgøres i den indsendte klage. Arbejdsgiverens bidrag på 8 % kan ikke tælles med, da det ikke er dokumenteret, at en sådan pensionsaftale var gældende på tidspunktet for ansættelsens påbegyndelse. Videre kan kompensation for store bededag ikke medregnes, da denne er lovbestemt og ikke fremgår af ansættelseskontrakten. Den angivne værdi af sundhedsforsikringen kan heller ikke medregnes, da retten til sundhedsforsikring og beløbsangivelse heraf slet ikke er nævnt i ansættelsesaftalen. Skattestyrelsens opgørelse af det kvalificerende vederlag i henhold til den gældende ansættelsesaftale er derfor således: Månedlig løn på 72.000 kr. Fri telefon: 275 kr. pr. måned (skatteværdi 2025) I alt 72.275 kr. Vederlagskravet i 2025 lyder på 78.000 kr. plus medarbejderens bidrag til ATP. Skattestyrelsen fastholder med baggrund i ovenstående sin afgørelse af den 26. maj 2025. Skulle klager eller en repræsentant på klagers vegne komme med yderligere anbringender, ønsker Skattestyrelsen muligheden for at kommentere på disse.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren opfylder kravene for at blive registreret på forskerskatteordningen. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) We have consulted with [person2], Senior Manager at [revisionsfirma1], and would like to give our official feedback regarding the ”Afgørelse om forskerskatteordningen” for our employee [klager]. It is our view of the situation that [klager] should be able to sustain the ”Forskerskatteordning” even though we received your decision that he should not. The arguments from our side are; 1. [klager]s pension payment should have been taxed accordingly to 53A since March 2025. We have realised there was an human error between [pensionsselskab2], who manages our pension payments, us, and also [virksomhed3] ApS, who manages our payroll. There was a misunderstanding between all of us three parties. Nevertheless, [virksomhed3] ApS has promised to adjust the tax for [klager]s Pension retroactively in the salary of August and then from now on make sure he is taxed the correct amount. See attached printscreens. 2. We have an obligatory Health Insurance that all fulltime employees obtain at [virksomhed1]. This is mentioned in our Employee handbook. See attached printscreen.That Health Insurance is provided by [pensionsselskab1] and costs the employee the 122,46 DKK per month. 3. It takes a while for our pension packages to get activated for new employees, therefore, [klager]. will receive the accumulated March pension as a regulation in the salary of August. 4. [klager]. needed to take 5 vacation days at the start of his employment at [virksomhed1], even though he had no official earned vacation days at that point. This led to a reduction in salary instead of 17.280 DKK. Our ambition is that all employees will earn a Christmas bonus in 2025, since [virksomhed1] has performed very well. Last year, the R&D department earned an extra month salary in December 2024. This year, at least 25% bonus of one month salary is planned as a Christmas bonus and in that way, [klager]s average monthly gross income during 2025 should reach above the minimum levels. I also believe that removing the 17.280 DKK from the calculation is unfair since his contract determines the gross salary and according to other contact persons at Skat, a deduction in salary for unexisting vacation days should not affect the ability to reach the minimum level for the Forskarskatteordningen. Here is also [revisionsfirma1]s comments: Uddybning af vores anbefaling om at klage over afgørelsen Ad 1) Vedrørende pensionsordningen Hvis det hele tiden har været meningen at pensionsordningen skal være en § 53A-ordning, og det er det, der har været aftalt med både medarbejder og pensionsselskab, så det er en fejl, at den ikke er håndteret som en § 53A-ordning, er det vores umiddelbare vurdering, at beskatningen vil kunne ændres i de forløbne måneder af 2025, så pensionsbidragene skal regnes med til den løn, der beskattes (og dermed kan regnes med i forhold til minimumslønkravet). Det forudsætter under alle omstændigheder, at pensionsselskabet accepterer denne korrektion med virkning fra ansættelsens begyndelse, at beskatningen korrigeres indenfor kalenderåret 2025, og at dette kan dokumenteres i forbindelse med en klage over Skattestyrelsens afgørelse. Ad 2) Krav til mindsteløn i forhold til anvendelse af forskerskatteordningen For at kunne være berettiget til at anvende forskerskatteordningen i 2025 er det bl.a. et krav, at den kontante løn samt goder, der beskattes som A-indkomst, er mindst 78.000 kr. som et gennemsnit pr. måned i løbet af kalenderåret, og dette er sikret medarbejderen i henhold til ansættelseskontrakten. Hertil kommer ATP-bidrag. De personalegoder, hvis værdi kan tælle med ved denne opgørelse, er bl.a. fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Det fremgår af lønsedlerne, at medarbejderen er beskattet af fri telefon og sundhedsforsikring. Disse goders værdi kan derfor tælle med i opgørelsen af minimumslønnen, dvs. konkret 275 kr. (fri telefon) og 122 kr. (sundhedsforsikring) pr. måned. Vi kan desuden se af lønsedlerne, at der udbetales storebededagskompensation på 324 kr. pr måned, der også indgår i A-indkomsten (og som derfor også tælles med). Der er i følge kontrakten aftalt en kontantløn på 72.000 kr. pr. måned samt et pensionsbidrag fra arbejdsgiveren på 8%. Under forudsætning af at pensionsordningen er en § 53A-ordning, vil en månedsløn, der kan indgå i beregningen af minimumslønnen, kunne opgøres således: DKK Kontantløn72.000 Pensionsbidrag (§ 53A)5.760 St.bededagskomp. 324 Fri telefon 275 Sundhedsforsikring 122 I alt pr. måned 78.481 Medarbejderens ATP bidrag udgør 99 kr. pr. måned i 2025 som skal fratrækkes. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige A-indkomst overstiger dermed 78.000 kr. for denne måned.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren opfylder vederlagskravet for at blive registreret på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025. Retsgrundlaget Af § 48 E, stk. 1, og stk. 3, nr. 3, i kildeskatteloven fremgår: ”§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. (…) Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at (…) 3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.” Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 fremsat den 28. marts 2008 (L 162 FT 2007/2) fremgår af afsnittet ”Gældende ret”: ”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.” Af kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 5. marts 2024, fremgår: ”Stk. 2. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2: (…) 10) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.” Det fremgår af Skatteministeriets satsregulering, at i indkomståret 2025 er satsen for fri telefon og datakommunikation 3.300 kr. årligt, svarende til 275 kr. om måneden. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 158 fremsat den 10. december 1991 til Lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove (L 158 FT 1991/1): ”Uanset om den skattepligtige har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, er den pågældende i øvrigt fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. 30 pct.s-beskatningen indebærer alene, at en del af de pågældendes indkomst undergives en særlig beskatningsform. Dette betyder for det første, at de sædvanlige principper for, hvad der er skattepligtigt, også gælder for den omhandlede personkreds. Beløb, der efter gældende lovgivning slet ikke er skattepligtige, medregnes på den baggrund heller ikke i grundlaget for 30 pct.s-skatten. Dette gælder f.eks. pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.” Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2021, offentliggjort som SKM2022.24.LSR, at det afgørende for at blive omfattet af forskerbeskatning er, at vederlagskravet i henhold til ansættelsesaftalen er opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet samt løbende under ansættelsen. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at lønnen udbetales som vederlag i penge, og at vederlaget i penge er garanteret i ansættelsesaftalen. Vederlagskravet for indkomståret 2025 udgjorde 78.000 kr. pr. måned, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Vederlag garanteret i ansættelseskontrakten Af den indgåede ansættelseskontrakt af 14. februar 2025 mellem klageren og [virksomhed1] ApS fremgår det, at klagerens månedsløn udgør 72.000 kr. og at klageren får stillet fri telefon mv. til rådighed. Det følger af kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 10, at satsen for værdien af fri telefon i 2025 var 275 kr. pr. måned. Det fremgår af medarbejderhåndbogen, at klageren er dækket af en sundhedsforsikring gennem [pensionsselskab1]. Det fremgår ikke, hvad udgiften til sundhedsforsikring udgør, men arbejdsgiveren har opgjort den skattepligtige værdi til 122,46 kr. pr. måned. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren er berettiget til et af arbejdsgiveren betalt pensionsbidrag på 8 % i tillæg til grundlønnen. Det fremgår ikke af kontrakten, at det forud for ansættelsens start var aftalt, at klagerens pensionsordning var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Landsskatteretten bemærker, at klagerens arbejdsgiver den 21. august 2025 modtog e-mail fra [virksomhed3] ApS, hvoraf det fremgår, at der kunne laves korrektion på klagerens pensionsordning, således at han med tilbagevirkende kraft kunne beskattes af sine pensionsudbetalinger for april-juli måned i 2025. Det bemærkes hertil, at klagerens arbejdsgiver, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har indberettet klagerens pensionsbidrag for april måned 2025 som pension med fradragsret. På denne baggrund lægger Landsskatteretten til grund, at det ikke fra ansættelsens start har været aftalt, at klageren var berettiget til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og at indbetalingerne vedrører en pensionsordning med bortseelsesret, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, 1. pkt. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved ”bortseelsesret” forstås, at pensionsbidragene ikke medregnes til A-indkomsten og derfor heller ikke tæller med ved opgørelsen af, om vederlagskravet er opfyldt, jf. også lovbemærkningerne til bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E (L 158 FT 1991/1). Det forhold, at [pensionsselskab2] i e-mail af 13. februar 2025 har vejledt klagerens arbejdsgiver om at oprette klagerens pension som en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, ændrer ikke herpå. Det skattepligtige vederlag i henhold til kontrakten kan herefter opgøres på følgende måde: Grundløn: 72.000,00 kr. Fri telefon: 275,00 kr. Sundhedsforsikring 122,46 kr. I alt: 72.397,46 kr. Heraf fratrækkes: ATP: 99,00 kr. Den samlede månedsløn er herefter: 72.298,46 kr. Det afgørende for at blive omfattet af beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F, er, at vederlagskravet er opfyldt både i henhold til ansættelsesaftalen og løbende under ansættelsen, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.24.LSR. Landsskatteretten finder på ovenstående baggrund, at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt, idet vederlagskravet ikke er opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten. Herefter, og da det af repræsentanten i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden bedømmelse, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.